Didaktisk design af en delvis virtuel uddannelse. Masterspeciale IKT & Læring Hans Broe MIL3 maj Vejleder: Lone Dirckinck-Holmfeld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktisk design af en delvis virtuel uddannelse. Masterspeciale IKT & Læring Hans Broe MIL3 maj 2003. Vejleder: Lone Dirckinck-Holmfeld"

Transkript

1 Didaktisk design af en delvis virtuel uddannelse Masterspeciale IKT & Læring Hans Broe MIL3 maj 2003 Vejleder: Lone Dirckinck-Holmfeld

2 Om mig selv: Mit navn er Hans Broe. Lærer fra Odense Seminarium (1978), merkonom, erhvervsdiplomleder, og PD (pædagogisk diplomuddannelse) i psykologi. Jeg har virket i det grønlandske undervisningssystem siden 1980 fra 1985 som forstander for den ene af de to grønlandske handelsskoler. P.t. er jeg udlånt til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (den grønlandske pendant til Undervisningsministeriet), hvor min primære opgave er at koordinere og initiere forsøgs- og udviklingsarbejde i erhvervsuddannelserne. Forsidebilledet er min personlige tolkning og videreudvikling af forsiden på bogen Ledelse på Dansk af Niels Villemoes (Systime, 1986). Forfatteren siger selv, at bogen..bygger på den overbevisning, at vi ikke bare kan overtage de amerikanske modeller, når det gælder ledelse. Lige som hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, har hvert land sin egen karakteristiske måde at bedrive ledelse på. (http://www.foredragsholdere.dk/villemoes%20nils.htm) Denne forståelse af ledelse tilslutter jeg mig fuldt ud, og jeg forsøger med billedet at illustrere et forhold, som er væsentligt for ledelse og lederuddannelse i Grønland nemlig at arbejdsmarked og erhvervsliv er bi-kulturelt og ofte præget af historisk betingede roller og magtforhold.

3 Abstract Greenland, a former Danish colony, is now an autonomous part of The Danish Kingdom. A Home Rule Goverment, with rather extensive legislative power, was established in 1979, however there is a growing desire in the Greenlandic People to gain national independence in the near future. A major obsticle in pursuing this goal, is the fact, that a very substantial part of executive and mid-level managers in the country is Danish. This calls for a programme within the field of management and leadership education. Since 1998 a Danish Diploma programme under the auspices of a Danish Business College has been available in Greenland. The structure of this programme involves that students must travel long distances to attend a total of 8 seminars and work on their own in the quite lengthy periods between the seminars. In this dissertation I argue that the programme will benefit from a new didactic design based on the approach of Computer Supported distributed Collaborative Learning. I also argue that a collaborative learning principle is consistent with the traditional Greenlandic heterarcic culture. Using Etinne Wenger s Social Theory of Learning, Meaning and Identity I advocate Communities of Practice as the concept for organizing student activities as well as teacher activities. Furthermore I advocate the need for stressing cross-cultural competencies in the programme, and I put forward a suggestion that an extra module supporting development of these compentencies is included. Finally I develop a draft design based on empirical findings and my own expirence with the programme.

4 4

5 Forord Et gammelt grønlandsk fyndord siger om en indbudt gæst, der bliver for længe: Man skulle tro han sad på lur efter en sæl ved et åndehul (Lynge, 1981). Man kan næppe sige, at danskerne oprindelig kom til Grønland som indbudte gæster; hverken når vi taler om den norrøne bosættelse for mere end 1000 år siden eller om den danske kolonisation i tiden efter Hans Egedes ankomst til Nuuk-området i Alligevel er analogien ikke helt ved siden af, idet betegnelsen for de ikke-hjemmehørende danskere i Grønland med Hjemmestyrets indførelse i 1979 blev ændret fra udsendte til tilkaldte danske mænd og kvinder er altså ikke længere sendt ud af den danske stat for at klare særlige opgaver i kolonien, men er tilkaldt eller inviteret af det hjemmestyrede Grønland. Mit eget grønlandske eventyr begyndte for 23 år siden med et lærerjob i en lille bygd, Ukkussissat, hvor jeg fik et ganske godt indblik i det, man kunne kalde traditionel grønlandsk kultur og værdier, samtidig med at jeg lærte sproget godt nok til at kunne kommunikere nogenlunde meningsfyldt med den stort set kun grønlandsksprogede befolkning i bygden. Senere flyttede jeg til mere civiliserede dele af landet med en mere mærkbar dansk indflydelse, og her stiftede jeg bekendtskab fænomenet: ledelse i et samfund, hvor to kulturstrømninger brydes, og hvor der i dagligdagen arbejdes på og med to sprog. I mit arbejde som leder af en handelsskole i mere end 15 år har jeg selv erfaret, at det kan være en ganske vanskelig affære, og det har affødt en levende interesse for emnet, hvilket blandt andet var baggrunden for, at jeg i 1997 var med til at tage initiativ til etableringen af en egentlig lederuddannelse i Grønland i et samarbejde mellem de grønlandske handelsskoler og Købmandsskolen i Århus. Denne uddannelse henvender sig til ledere eller potentielle ledere over hele dette vidtstrakte land - med alle de problemer og udfordringer, som stor geografisk afstand, dyre flybilletter og tidskrævende rejser giver, og derfor er det naturligvis nærliggende for mig at koble Lederuddannelsen til MIL-uddannelsens emneområde og bruge den som udgangspunkt og fokusfelt for min masteropgave. Det er selvfølgelig mit håb, at opgaven kan medvirke til at danne spor, som kan give flere dygtige ledere med rod og forankring i Grønland. Ledere, der på kvalificeret vis kan tage en tørn med at bringe samfundet hen mod det ønske, som vokser i befolkningen i disse år et selvstændigt og selvbærende Grønland. Uden den nuværende afhængighed af Danmark og uden den danske dominans, som mange føler, der er i samfundet i dag, hvor opfordringen til vi danske gæster med en let omskrivning af fyndordet kunne lyde: Ryk lidt giv plads ved åndehullet! Nuuk Hans Broe 5

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 1 Baggrund... 1 Problemfelter... 2 Problemformulering... 3 Læsevejledning... 4 Kapitel 2: Genstandsfelt og metode... 6 Genstandsfeltet... 6 Mit videnskabssyn... 6 Overvejelser om metode... 6 Dialogforskning... 7 Case studie... 7 Kvalitative Metoder... 9 Diskussion Sammenfatning Kapitel 3: Den bærende teori Hvorfor Wenger? Wenger og Læringsbegrebet Praksis og praksisfællesskaber Mening og meningsforhandling Identitet Grænser En læringsarkitektur et analyseapparat Placering af Wenger Diskussion Sammenfatning Kapitel 4: Ledelse i Grønland Det høvdingeløse samfund De traditionelle praksisfællesskaber Høvdingene udefra Identitet og modernitet En model til kulturanalyse Sprog og kulturforskelle Ledelseskompetencer Diskussion Sammenfatning Kapitel 5: Diplomlederuddannelsen Præsentation Lidt historie Det pædagogiske grundlag Opbygning Arbejdsformer Analysemodellen Del 1 de fire dimensioner Del 2 infrastrukturerne Diskussion Sammenfatning... 50

7 Kapitel 6: Kapacitetsopbygning...51 Status...51 Diskussion...52 Sammenfatning...53 Kapitel 7: Nyt didaktisk design...54 Fra empirien...54 Wenger igen...54 Et eksempel på design for deltagelse og fællesskab...61 Konsekvenser for den samlede uddannelse...64 Diskussion af design...65 Lærerfællesskaber og virtuelle porteføljer...67 Diskussion af porteføljer...68 Sammenfatning...69 Kapitel 8: Konklusion og perspektivering...70 Litteraturliste

8

9 Kapitel 1: Indledning Dette masterspeciale handler om ledelse og læring. Ledelse som mål for læring, og læring organiseret som et samspil mellem tilstedeværelsesundervisning og netbaseret læring alt i en grønlandsk kontekst. Målet er et forslag til didaktisk design til en delvis virtuel lederuddannelse. Der er i essensen tale om et teoretisk projekt, men med en metodisk tilgang, som i nogen grad bygger på dialogforskningens principper, håber jeg naturligvis, at kunne bidrage til udvikling i praksis. Mit udgangspunkt er en diplomlederuddannelse, som i dag tilbydes i Grønland. Der er tale om en dansk uddannelse udbudt af Århus Købmandsskoles Ledelsesakademi som forlagt undervisning i samarbejde med Niuernermik Ilinniarfik, Grønlands Handelsskole. I Grønland er der indtil nu dimitteret 27 diplomledere, og der er 43 studerende, som er i gang. Alene på den baggrund må uddannelsen karakteriseres som en pæn succes, men det er min opfattelse, at den kan tilføres yderligere kvalitet, hvis der skabes større sammenhæng mellem pædagogik, organisering, teknologi og kulturel/samfundsmæssig kontekst, hvilket jeg med dette projekt vil forsøge at bidrage til. Baggrund Kærlighed og selvstændighed var overskriften for tidligere Landsstyreformand Lars Emil Johansens (MF) tale ved åbningsdebatten i folketinget den 6. dec Her redegør Lars Emil Johansen for Grønlands ønske om at udvikle den nuværende hjemmestyreordning til et egentlig selvstyre, men understreger også en kulturel, historisk og biologisk samhørighed med Danmark samt en følelsesmæssig tilknytning (http://www.siumut.gl/nutaarsiassat/061201dk.html). En sådan manifestation af, at Grønland ønsker at frigøre sig fra storebroderen Danmark, kan også læses ud af den koalitionsaftale, der danner grundlag for det nuværende landsstyresamarbejde mellem Siumut 1 og Atassut: Der skal arbejdes seriøst med henblik på selvstændighed. Koalitionsparterne stiler hen i mod etablering af et landsstyreområde for selvstændighed, når Landstinget har drøftet Selvstyrekommissionens betænkning og vil tage beslutning om en folkeafstemning om etablering af selvstyre (http://www.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=11267). Den foregående koalition, der - af årsager jeg ikke skal komme ind på her kun holdt godt en måned, var mellem Siumut og Inuit Ataqatinngiit, og den havde ligeledes selvstyre med i aftalegrundlaget, men med en formulering, der var præget af lidt mere utålmodighed: Processen henimod selvstyre skal igangsættes straks. (http://www.arcticjournalists.com/koalition2002.html). Der synes således at være bred politisk enighed om, at Grønland i de kommende år skal søge at opnå en form for mere udstrakt selvstyre eller måske endda egentlig national selvstændighed. På vej til at nå dette mål er der en række barrierer, hvoraf økonomisk selvbærenhed måske nok er en af de væsentligste, men der er andre forhindringer: F.eks. må det antages, at den 1 Siumut, Atassut, og Inuit Ataqatigiit er de tre gamle partier i grønlandsk politik. Siumuts politiske ståsted er nærmest at sammenligne med Socialdemokratiets, Atassut er mere liberalt orienteret mens Inuit Ataqatigiit befinder sig på venstrefløjen, nær SF s og Enhedslistens placering i det danske politiske spektrum. 1

10 dominans, som danske ledere har - og har haft siden kolonialiseringen - i såvel embedsværket som erhvervslivet, udgør et betydeligt problem. Foreningen til fremme af grønlandsk selvstændighed Nammineq 2, beskæftiger sig med denne problematik. I en pressemeddelelse siger foreningen bl.a.: De hjemmestyreejede selskaber skal i deres årsregnskaber måles på resultaterne af grønlandisering Alle personalechefer skal være grønlandske snarest (Radioavisen, den 13. marts 2003). Det anslås, at 80% af alle topledere i dag er af fremmed herkomst (Kahlig, 2001: 174) fortrinsvis dansk, og det er næppe sandsynligt, at reel selvstændighed eller de facto selvstyre er muligt, hvis den situation ikke ændres. Disse danske ledere er i stort omfang tilkaldt som eksperter, der formodes at besidde de kvalifikationer, som er nødvendige for at bestride ledelsesposterne, og som ikke i tilstrækkeligt omfang er tilstede i Grønland på nuværende tidspunkt. Imidlertid er det på mange punkter anderledes at bedrive ledelse i en fremmed kultur, og der kan givet anlægges forskellige synspunkter på, hvorvidt lederne af fremmed herkomst fungerer godt og effektivt også med tanke på fremtiden. Den hollandske kulturforsker Geert Hofstede siger: Ingen andre end landets egne indbyggere kan udvikle et land. Så udenlandske eksperter er altså kun effektive i den udstrækning, de kan overføre deres knowhow til den lokale kontekst, og i den udstrækning den påtænkte hjælp er tilpasset behov og prioritering i modtagerlandene. (Hofstede, 1999: 286) De tilkaldte danske ledere burde altså, for at være effektive i Hofstedes forstand, kunne overføre deres knowhow til den grønlandske kontekst og vel også derigennem medvirke til at udvikle grønlandske ledere, så de kan overtage, ideelt set, alle ledelsesfunktioner i landet. Uden at have forskningsmæssig dokumentation for det, tør jeg med mange års erfaring på den ledelsesmæssige scene i Grønland, godt vove den påstand, at denne overførsel og udvikling kun sker i ret begrænset omfang. Derfor er det i mine øjne vigtigt og nødvendigt, at nuværende og kommende grønlandske ledere gives mulighed for at tilegne sig viden og værktøjer, der kan ruste dem bedre til at varetage ledelsesfunktioner. En sådan mulighed 3 findes i den nævnte diplomuddannelse, som jeg i min egenskab af forstander på Handelsskolen var med til at etablere i Problemfelter Trods uddannelsens rimelige succes, er det efter min mening på sin plads at se nøjere på, hvordan den fungerer nu efter snart fem år, og i den forbindelse er der især tre forhold, som jeg finde interessante. 1. Der er tale om en dansk uddannelse, som har været gennemført i Danmark i en årrække, og der er dimitteret flere hundrede fra uddannelsen. I Grønland gennemføres 2 Det grønlandske ord for selv. 3 Af andre muligheder kan nævnes en kursusrække som udbydes af GPL, Grønlands Personale- og lederudviklingscenter, der er et samarbejde mellem de største virksomheder i landet. Disse kurser er dog kun åbne for ansatte fra medlemsvirksomhederne. 2

11 uddannelsen med samme mål og indhold, og den giver samme formelle kompetence som i Danmark. 2. Uddannelsens struktur er ændret, så den er tilpasset de grønlandske geografiske forhold, og minder her i sin opbygning om MIL med fire årlige tilstedeværelsesseminarer af ca. tre dages varighed og mellemperioder med delvist gruppebaseret studiearbejde. Med særligt henblik på disse mellemperioder blev der fra starten taget tilløb til at etablere en virtuel platform for studieaktiviteterne, men det er mit indtryk, at dette tiltag ikke er udnyttet til sit fulde potentiale. 3. Med hensyn til af uddannelsens organisatoriske forankring og praktiske gennemførelse var det fra begyndelsen tanken, at der skulle ske en bevægelse mod en kapacitetsopbygning og forankring i Grønland, således at man på Grønlands Handelsskole blev i stand til at gennemføre stadig større dele af uddannelsen selv. Ud fra disse tre forhold vil jeg formulere tre overordnede arbejdsspørgsmål med tilhørende underspørgsmål: Ad. 1. Ad. 2. Ad. 3. Hvorvidt er det hensigtsmæssigt at gennemføre en dansk lederuddannelse i Grønland? Hvad kendetegner ledelse i den traditionelle inuit-kultur? Hvad kendertegner ledelse i Grønland i dag, og hvorfor? Hvordan passer Erhvervsdiplomlederuddannelsen ind i det billede? Hvordan er det gået med intentioner om at bruge et virtuelt element i uddannelsen? Status og fremtid. Hvordan går det med kapacitetsopbygningen i Grønland? Hvordan er status? Hvilke planer er der for fremtiden? Hvilke barrierer og muligheder er der? Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående og min indledende antagelse om, at det kan tilføre uddannelsen yderligere kvalitet, hvis der skabes større sammenhæng mellem pædagogik, organisering, teknologi og kulturel/samfundsmæssig kontekst, vil jeg søge svar på spørgsmålet: Hvordan kan et fleksibelt didaktisk design med vægt på læring i praksisfællesskaber og med vekselvirkning mellem tilstedeværelsesundervisning og virtuel læring hjælpe de studerende på diplomlederuddannelsen med at uddanne sig til ledere i en grønlandsk kontekst? Og hvordan kan designet medvirke til at fremme opbygningen af undervisningskapacitet på lederuddannelsesområdet i Grønland. På baggrund af en undersøgelse af lederuddannelsen, som den ser ud i dag, og en undersøgelse af ledelse og ledelsesforhold i Grønland, vil jeg udvikle et forslag til et nyt didaktisk design. Herunder vil jeg kort se på sammenhæng mellem design og virtuel platform. 3

12 Læsevejledning Dette speciale består af 8 kapitler, hvor indledningen som læseren nu er i gang med, er det første. De øvrige 7 kapitler har følgende overskrifter og indhold: Kapitel 2 Genstandsfelt og metode Her redegøres for det forskningsmæssige genstandsfelt og min metodiske tilgang. Genstandsfeltets fokus er det didaktiske design af en delvis virtuel lederuddannelse, men jeg har i empiriindsamlingen anvendt forskellige indfaldsvinkler, som de kan udledes af mine arbejdsspørgsmål: Ledelse i Grønland, Diplomlederuddannelsen samt kapacitetsopbygning. Min metodiske tilgang må nærmest karakteriseres som dialogforskning med anvendelse af kvalitative værktøjer. Kapitel 3 Den bærende teori Min hovedteori er social læring i praksisfællesskaber som formuleret af Etienne Wenger i bogen Communities of Practice Learning, Meaning and Identity (Wenger 2001). Valget af denne teori baseres på en for dette speciale grundlæggende præmis, nemlig en antagelse om, at læring i praksisfællesskaber er en frugtbar indfaldsvinkel til læring i en grønlandsk kontekst. Wengers teori vil danne baggrund for analysen af Diplomlederuddannelsen og af kapacitetsopbygningen ligesom elementer af den vil indgå i analysen og beskrivelsen af Ledelse i Grønland. Kapitel 4 Ledelse i Grønland Her findes en kort analyse af grønlandske ledelsesformer i historisk perspektiv, samt en undersøgelse af nutidens problemfelter herunder kulturforskellenes (grønlandsk-dansk) betydning for ledelse. Analyserne bygger på litteraturstudier og empirisk materiale, som inddrages undervejs. Hofstedes kulturteorier introduceres kort som analyseapparat. Kapitel 5 Diplomlederuddannelsen Uddannelsen præsenteres indledningsvis, og analyseres derefter med udgangspunkt i Wenger 4 dimensioner samt 3 typer af tilhørsforhold (Wenger, 2001: kap. 10). Analysen bygger dels på indsamlet empirisk materiale fra lærere/ledere og studerende på uddannelsen samt egne erfaringer. Kapitel 6 Kapacitetsopbygning Her undersøges, hvordan det er gået med intentionerne om at opbygge en kapacitet på lederuddannelsesområdet i Grønland, og hvad planerne er for fremtiden. Kapitel 7 Nyt didaktisk design Et nyt didaktisk design med vægt på virtuelle og kollaborative læringsformer præsenteres og diskuteres. Som en del heraf introduceres tanken om virtuelle lærerpraksisfællesskaber. Kapitel 8 Konklusion og perspektivering Her samles trådene, og jeg konkluderer på det empirisk grundlag som grundlag for at udvikle designforslaget og om forslaget lever op til de intentioner, jeg har tilkendegivet i problemformulering. Afslutningsvis vil jeg perspektivere det udviklede designforslag og mine konklusioner, og jeg vil søge at udlede hvilken generel teoretisk betydning specialet kan have, og om det kan medvirke til udvikling af det teoretiske grundlag, det bygger på. 4

13 Generelle bemærkninger Jeg har i specialets empiriske dele gjort udstrakt brug af citater fra de kvalitative interviews m.m.. Dels for at underbygge min fortolkning, men også for at give læseren mulighed for at anlægge sin egen fortolkning. Citater fra den teoretiske litteratur o.l. er som hovedregel gengivet på det sprog, som de er skrevet på, men enkelte centrale citater og modeller, har jeg oversat til dansk ikke mindst for at sikre min egen reflekterede forståelse. I øvrigt er specialet skrevet fortrinsvis med henblik på eksamen - altså med vejleder og censor som målgruppe, men jeg har også bestræbt mig på at formulere mig, så specialets indhold og budskaber er anvendeligt til en fortsat dialog med alle aktører om den videre udvikling af lederuddannelsen. 5

14 Kapitel 2: Genstandsfelt og metode Hovedspørgsmålet, som søges besvaret i dette kapitel, handler om sammenhænge mellem genstandsfelt, videnskabsteori og metodevalg. Indledningsvis vil jeg præcisere specialets genstandsfelt og de empiriske tilgange til det, Dernæst redegør jeg for mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, jeg begrunder og diskuterer mit valg af metodisk indgangsvinkel samt de konkrete metoder, der anvendes i tilvejebringelsen af empiriske data. Genstandsfeltet Specialets fokus er udvikling af et didaktisk design til en virtuel lederuddannelse. Jeg anvender 3 empiriske tilgange til dette fokusfelt som vist i figur 1. Figur 1: Genstandsfelt og tilgange til empiri De fire tilgange udgør de emnemæssige rammer for min empiri, og pilenes tykkelse illustrerer deres indbyrdes vægtning. I det følgende vil jeg redegøre for en række overvejelser om den metodiske tilgang til empirien, men først må jeg gøre en kort afstikker over videnskabsteori. Mit videnskabssyn Som forsker 4 er det vigtig at eksplicitere sit videnskabssyn, da det har afgørende indflydelse på valget metode og på tolkningen af resultater. Mit udgangspunkt er en socialkonstruktivistisk videnskabsopfattelse, men med en understregning af et dialektiskmaterialistisk grundsyn. Som mennesker er vi sociale væsener, der i interaktionen med andre konstruerer vor egen erkendelse af verden, der eksisterer i fysisk forstand, men som er for stor og kompliceret til, at vi kan erkende den fuldt ud eller sandt. Vores erkendelse er præget af de oplevelser, vi har haft, det vi lært og de erfaringer vi har gjort i livet. Jeg hælder således til et hermeneutisk og delvis fænomologisk videnskabsideal, hvor målet er forståelse frem for forklaring (bl.a. Collin & Køppe: 1995 og Kruuse, 1999). Overvejelser om metode Nu tilbage til de metodiske overvejelser! Ud over at metoden skal være i overensstemmelse med mit videnskabssyn, skal den også egne sig til de problemstillinger og emnefelter, jeg beskæftiger mig med (se fig. 1). 4 Det er med nogen ydmyghed, jeg anvender denne betegnelse om mig selv. Der er for at bruge et nærliggende billede nok nærmere tale om, at jeg arbejder mig ind periferien af et forskerpraksisfællesskab. Et nyt medlem på vej i fasen af legitim perifer deltagelse. 6

15 Som figuren antyder, befinder problemet i en bestemt kontekst, og løsningen er, som altid med praktiske problemer indenfor studiet af læring og uddannelser, afhængig af konteksten. Min metode må altså kunne anvendes til at bearbejde kontekstafhængige problemstillinger. Specialet rummer både en teoretisk udlægning og diskussion samt en udviklingsdel og det er motiveret ved et ønske om at medvirke til forandring i praksis. Min metodiske tilgang og mine metoder må derfor kunne bruges i et projekt, som kombinerer forskning og udvikling. Min egen rolle i forhold til projektet er karakteriseret ved at have flere facetter: Jeg har været med til at introducere uddannelsen i Grønland. Jeg har selv deltaget på det første hold og har gennemført uddannelsen på lige fod med andre studerende. Jeg har fungeret som censor på uddannelsen. Jeg er i jævnlig dialog med Ledelsesakademiet om uddannelsen. Alt i alt må jeg vel karakteriseres en delvis involveret aktør, og jeg indtager en rolle som forsker og udvikler. Min metoder må derfor kunne rumme min rolle involveret aktør og min rolle som forsker/udvikler. Som nævnt er min bærende teori Etienne Wengers sociale teori om læring, identitet og mening, og min metode må være i pagt med den lærings- og vidensforståelse som indeholdes i Wengers teori. En opsummering af kravene til metodisk tilgang og metoder ser således ud: Skal kunne bruges til et projekt, som kombinerer forskning og udvikling Skal kunne bruges til at bearbejde kontekstafhængige problemstillinger Skal kunne rumme min rolle involveret aktør og min rolle som forsker Skal kunne understøtte Wengers videns- og læringsforståelse. En tilgang, som tilgodeser disse krav, er dialogforskning og en metode er case studie. Begge dele vil jeg redegøre for i det følgende. Dialogforskning Min forskningstilgang kan karakteriseres som dialogforskning, der er en særlig form for aktionsforskning, hvor dialogen forstås som det fundamentale værktøj og den fundamentale proces til at opnå gensidig forståelse (Nielsen, et al, fra kompendie 3). Jeg ser min rolle som værende en ressourceperson og en kritisk sparringspartner med en særlig viden om området, og projektet her ser jeg som en del af dialogen med Ledelsesakademiet. Jeg sigter mod at komme med input, skabe dialog og medvirke til at initiere og koordinere Ledelsesakademiets proces mod at udnytte det virtuelle læringsrum, samtidig med at jeg arbejder med det teoretiske niveau og forsøger bruge erfaringer og resultater til teoriudvikling. Case studie Et case studie design kan defineres som en metode til at studere et komplekst tilfælde og er baseret på en dybtgående forståelse af tilfældet opnået ved omfattende beskrivelse, analyse og fortolkning af tilfældet tager i sin helhed og i sin sammenhæng. (Launsø og Rieper, 2000: 93). 7

16 Eller med andre ord: en empirisk metode, der undersøger et fænomen indenfor rammerne af det eget liv. Der er altså tale om en metode som ud fra et holistisk og kontekstorienteret udgangspunkt anvendes til at opnå dybtgående forståelse af komplekse fænomener. Den giver adgang til kontekstafhængig viden, viden om praksis og den inddrager flere empiriformer i processen, som præges af tilbagevendende studier af case-objektet og dermed giver mig mulighed for at blive klogere undervejs. Kobles denne viden undervejs med nye teoretiske indsigter, har vi tegningen til et frugtbart udviklingsprojekt af f.eks. et socialt læringsmiljø. Fordelene ved case studie design er deres egnethed til at indfange sociale processer, f.eks. udviklingsprocesser hos individer og i organisation, og til gennemførelsen af programmer, indsatser og projekter. Dette design respekterer kompleksiteten i sociale systemer og deres afhængighed af omgivelserne (ibid, 2000: 95-96). Også Flyvbjerg ser på forskerens læring i case studiet 5. Han fremhæver to pointer: Casestudiet producerer netop den type kontekstafhængig viden, som muliggør en bevægelse fra de lavere trin i læreprocesser til de højere ; og I sidste instans eksisterer der kun kontekstafhængig viden i studiet af menneske og samfund og ikke ægte kontekstuafhængig viden, som er forudsætningen for epistemisk teoridannelse (Flyvbjerg, 1991: 142 Bind I) For mig er pointen om case studiets dybde og nære kontekstafhængighed vigtig, dels fordi det udvikler en nuanceret opfattelse af virkeligheden, og dels fordi tilføjer en dimension til min egen læreproces. Som forsker det ligeså nødvendigt at opsamle kontekstafhængig erfaring, som det er at tilegne sig hvilken som helst anden færdighed eller teoretisk viden: Konkret erfaringer opnås kun gennem vedvarende nærhed til den studerede virkelighed, og gennem. forskning-på-kroppen, dvs. forskning, hvor udøveren får feedback, øretæver, klap, ligegyldighed m.v. fra den virkelig, han eller hun studerer (Ibid: 143). Det er vanskeligt at fastlægge en universel køreplan for et casestudy, men Kruuse peger f.eks. på 5 særligt vigtige komponenter (Kruuse, 1999: 69) 1. Undersøgelsens spørgsmål. De grundlæggende spørgsmål, som præger en videnskabelig undersøgelse er hvem, hvad, hvorfor og hvordan. De dominerende spørgsmål i et casestudy er: Hvorfor og hvordan. 2. Undersøgelsens plan. Formålet med undersøgelsen. I min empiridel er formålet at indsamle viden ikke så meget for at afprøve en hypotese som at skabe grundlag for udvikling. 3. Undersøgelsens analyseenheder. De analyse enheder, som jeg vil bruge casestudymetoden på er først og fremmest Lederuddannelse og Blackboard, men den vil også i et vist omfang blive anvendt på 5 Den læringsteori, han bruger som baggrund for konstruktion af sin teori Det konkretes videnskab er Dreyfus og Dreyfus, som på nogle måde minder Wengers (se næste kapitel). Dreyfus & Dreyfus ser læring som et forløb over flere niveauer: nybegynder, avanceret nybegynder, kompetent udøver, kyndig udøver, ekspert (bl.a. Hermansen, 1996 & Flyvbjerg 1991.) Wenger ser en bevægelse fra det nye medlem af fællesskabet som inkompetent eller delvis inkompetent til opnåelse af fuld kompetence og medlemskab gennem legitim perifer deltagelse. Begge teorier understreger kontekstafhængigheden, men Dreyfus og Drefus er individorienterede, hvor Wenger er socialt orienteret. 8

17 Ledelse i Grønland og på Kapacitetsopbygning, der dog vil være præget af en mere bred kvalitativ tilgang. 4. Metoder til at kombinere hypoteser/teorier med indsamlede data. Vil her blive en subjektiv konstruktionsproces uden præcis definerede metoder. 5. Kriterier for fortolkning af resultaterne. Da mit datamateriale stort set udelukkende vil bestå af tale, tekst og symboler, vil jeg fortolke det ud fra hermeneutiske principper også i overensstemmelse med mit udtrykte videnskabssyn. Endelig redegør Kruuse for case studie designet som en iterativ proces, hvor analyseenhederne undersøges i flere tempi og ad flere kanaler, og hvor man som forsker, hver gang bygger på og afprøver den viden, man allerede har indsamlet. Kvalitative Metoder Generelt er de typiske metoder i case studier kvalitative, hvilket også gælder dialogforskning. Kvalitative metoder kan være mangfoldige og defineres på flere måder. Kruuse nævner blandt andre en definition formuleret af Denzin & Lincoln:..ordet kvalitativ indebærer.. en vægtning af processer og undersøgelser, som giver dybtgående forståelse af, hvordan mennesker opfatter og konstruerer deres liv meningsfuldt, hvordan de fungerer sammen med andre, og hvorledes de fortolker denne interaktion ud fra deres sociale og naturlige livsverden. Kvalitative undersøgelser må ses i kontrast til målinger af mængder, opgørelser af hyppigheder eller intensitet ud fra ydre definerede variable (Kruuse, 1999: 23). Det handler altså om gennem kvalitative undersøgelser at opnå forståelse og mening. De bygger på en hermeneutisk opfattelse, og deraf følger, at der altid vil være tale om fortolkning af fænomener - i modsætning til kvantitative metoder 6. Jeg har anvendt følgende kvalitative værktøjer: forskningsinterviews, dialoger og tekststudier. Kvalitative interviews er et interview, hvis formål er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden. Så man kan fortolke meningen med de beskrevne fænomener med henblik på at forstå den interviewedes livsverden (Kvale 1984 her i Kruuse, 1999). Kvale beskriver yderligere en række aspekter ved det kvalitative interview, og jeg skal her gengive nogle af de mest centrale (Kvale, 2002): Deskriptivt. Intervieweren sørger at få åbne, nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter ved interviewpersonernes livsverden. Specifikt. Der indhentes beskrivelser af specifikke situationer og handleforløb, ikke generelle opfattelser. Bevidst naivt. Intervieweren udviser åbenhed over for nye og uventede fænomener i stedet for at have færdige kategorier og fortolkningsskemaer. 6 Kvantitative forskningsmetoder bygger på det nomotetiske videnskabsideal, der går ud på at finde og formulere naturlove, så man kan forklare og forudsige. De beskriver normalt forskningsresultater ved hjælp af tal, statistikker og lignende. Deres mål er at forklare og finde årsagssammenhænge. Kvantitative forskningsmetoder er fremherskende indenfor naturvidenskaberne og knyttes ofte sammen med et positivistisk og realistisk videnskabssyn (Kruuse, 1999) 9

18 Fokus. Interviewet fokuserer på bestemte temaer, det er hverken stramt struktureret med standardiserede spørgsmål eller helt ikke-styret. og meninger om et tema. Sensitivitet. Forskellige interviewere kan fremkalde forskellige udsagn om samme tema, alt efter deres følsomhed over for og viden interviewemnet. Mellemmenneskelig situation. Den opnåede viden produceres gennem den mellemmenneskelige interaktion i interviewet. Med udgangspunkt heri er der gennemført 6 semi-strukturerede interviews (Kruuse 1999, 117) med tilhørende interview-guides. Et interviewene er et gruppeinterview, mens de resterende interview er med enkeltpersoner. Interview-guiderne er udformet med åbne overordnede spørgsmål først og fremmest med henblik på at bevare overblik og holde en rød tråd i interviewet, og i interviewenes gennemførelse har jeg ligeledes bestræbt mig på at holde mig til åbne spørgsmål. Det primære mål for interviewene har været at få interviewpersonerne til at fortælle mest muligt med egne ord og i eget tempo om temaet for interviewet, hvorfor interviewguidens sekventielle opbygning ikke har været stramt styrende. To interviews har gennemført ved, at jeg på har fremsendt forholdsvis få overordnede spørgsmål, og på forhånd med respondenterne aftalt processen. Kriterierne for udvælgelse af interviewpersonerne fremgår af figur 2: Kriterier Diplomlederuddannelsen Ledelse i Grønland Forskellige roller/aktører Studerende og lærere/ledere på diplomuddannelsen samt en aftager af dimittenderne. Potentielle ledere (studerende) erfarne ledere samt en forsker på området Tilgængelighed Hovedsageligt bosiddende i Nuuk Alle bosiddende i Nuuk Tilhørsforhold til Grønland Lærere/ledere fra uddannelsen med efterhånden stor erfaring fra uddannelsen i Grønland. Studerende er alle fastboende, og aftageren ligeledes fra en stor grønlandsk virksomhed. Alle fastboende men ikke alle grønlandske Figur 2: kriterier for udvælgelse af interviewpersoner Tekststudier Tekststudierne omfatter faglitteratur inden for emnekredsene læring og ledelse, psykologi og sociologi - samt journalistiske tekster m.m. det grønlandske aspekt af ledelse. Desuden har jeg fået adgang til 11 opgavebesvarelser 7 fra Lederuddannelsen omhandlende de studerendes syn på ledelse i Grønland, nu og i fremtiden. Endelig har jeg også anvendt studieordning samt andre officielle beskrivelser o.l. fra Ledelsesakademiet på Århus Købmandsskole herunder akademiets web-side. Dialog I min anvendelse af dialogen som metode har jeg taget udgangspunk i et indledende interview, men så undervejs i den fortsatte proces i flere omgange vendt tilbage til respondenterne eller måske nærmere samtalepartnerne dels for at få uddybet elementer fra interviewet og dels for spørge om nye facetter/elementer, som dukker op undervejs i den videre proces. Dette har især været tilfældet med lærere og ledere fra Ledelsesakademiet. 7 En opgave som stilles de studerende i starten af studiet med emnet Ledelse i Grønland 10

19 Fortolkning Min generelle tilgang til fortolkning af data er den hermeneutiske dialektik illustreret ved den hermeneutisk cirkel, som beskriver, hvordan forståelsen udvikles cirkulært, eller snarere i en spiral (bl.a. Kruuse, 1999). Fortolkningen hviler således på de forudsætninger jeg starter ud med, men udvides efterhånden til i et højere niveau i takt med, at jeg gennem processen bliver klogere. Min nye indsigt i et givet element påvirker min forforståelse og den tilføjes nye aspekter, som så inddrages i tolkningen af det næste element. Som generelt princip i behandlingen af data har jeg anvendt Launsø & Riepers videreudvikling af Kvales 5 trin i meningsanalyser 8, hvilket fremgår af skemaet i figur 3 (Launsø og Rieper, 2000: 161): Citater Centrale temaer Deltemaer Problemstillinger Teoretiske ideer/modeller Figur 3: kondenseringsskema Diskussion I dette afsnit vil jeg kort men kritisk diskutere min socialkonstruktivistiske videnskabsopfattelse, de valgte kvalitative metoder herunder særligt case studie designet - og jeg vil diskutere validitet og reliabilitet i specialets empiri. Diskussion af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt Socialkonstruktivisme! Senmodernitetens paradigme? Under alle omstændigheder en -isme, som er meget oppe i tiden, især i humanvidenskaber, men som også er ved at vinde indpas i naturvidenskaberne. Kritikken af socialkonstruktivisme kommer dog i særlig grad netop fra naturvidenskaberne, der traditionelt arbejder ud fra objektivistiske og positivistiske principper. Samtidig hersker der en del uklarhed om den nøjagtige definition af socialkonstruktivisme, den nøjagtige tolkning af begrebet og hvilket teorier der falder ind under betegnelsen (bl.a. Kvale, 1992). Kritikerne af den socialkonstruktivistiske tradition er mange, og jeg vil her kun fremdrage en dansk af slagsen, Finn Collin, som især gør op med den ontologiske socialkonstruktivisme. Collin anser det som radikalt fejlagtigt at anse fænomener i den fysiske verden som bevidsthedskonstruktioner (Collin, 1999: 9) de består uanset om de erkendes i en menneskelig bevidsthed. En hammer består af et stykke træ og et hoved af metal den er der, og man kan røre ved den måle den, veje den osv. man kunne kalde den et naturvidenskabeligt faktum. Den falder ned på jorden, hvis man slipper den loven om tyngdekraften gælder. Samtidig tilskriver Collin imidlertid socialkonstruktivismen en vis gyldighed, når det gælder fænomener i den sociale verden:..et objektivitetsbegreb, der kræver at virkeligheden afbildes som den er i sig selv, kan ikke anvendes i human- og samfundsvidenskaberne. Deres genstand er jo ikke mindst mennesket og dets handlinger, tanker, følelser og oplevelser i forhold til virkeligheden, som mennesket oplever den ikke i den videnskabelige, men 8 Meningskondensering, meningskategorisering, den narrative meningsstruktur, meningsfortolkninger, skabelse af mening ad hoc. (Kvale, 1997). 11

20 almenmenneskelige og dagligdags oplevelsesmåde.det strenge objektivitetsbegreb er dermed irrelevant for human- og samfundsvidenskaberne (Collin, 1993: 54). Et andet problem er imidlertid, som allerede antydet, de mange tolkninger af socialkonstruktivisme: Nogle taler om en blød socialkonstruktivisme, andre om en hård en radikal 9 udgave og andre igen om en mellemting. Socialkonstruktivismen udgør således ikke en teori, men den rummer et stort antal indbyrdes modstridende teoretiske indfaldsvinkler (Bertilsson og Järvinen, 19998:10) Jeg vil henvise til min summariske tolkning (se side 6), tilslutte mig Collins holdning gyldighed i den sociale verden og således fastholde min socialkonstruktivistiske position, men særligt i forhold til læring er der i min tolkning af socialkonstruktivismen fire pointer, som jeg vil understrege: erkendelse er en konstruktion, skabelse af mening er en forhandlingsproces det foregår socialt (kollaborativt) og individuelt refleksivitet er en nødvendighed, når sandheden de-konstrueres Diskussion af kvalitative metoder Kvalitative analyser handler, som nævnt, om at opnå forståelse og mening igennem fortolkning af de indsamlede data. Både den hermeneutiske tilgang, den måde hvorpå data tilvejebringes, og karakteren af disse data kan afføde kritik især fra forskere, som bekender sig til et nomotetisk videnskabsideal 10. Det hævdes bl.a., at kvalitative undersøgelser kan være vanskelige at styre, at resultaterne kan være påvirket af forskerens interaktion med det studerede fænomen, at forskerens tolkning af resultaterne er subjektiv, og at det kan være vanskeligt at bedømme undersøgelsernes kvalitet. Nedenfor ser jeg nærmere på kritik af case studiet og efterfølgende af forskningsinterviewet. Essensen i henholdsvis kritik og imødegåelsen af den kan let udvides til at gælde kvalitative metoder i almindelighed. Diskussion af case studier Flyvbjerg oplister 5 typiske kritikpunkter eller misforståelser af casestudiet (Flyvbjerg, 1991: ). De udfoldes herunder sammen med hans imødegåelse af kritikpunkterne - i skemaform efter Launsø & Rieper. Misforståelser - kritikpunkter Generel teoretisk (kontekstuafhængig) viden er mere værdifuld end konkret praktisk (kontekstafhængig) viden. Man kan ikke generalisere på grundlag af en enkel case. Derfor kan case studiet ikke bidrage til en videnskabelig udvikling. Case studier er mest nyttige til hypotesegenerering, dvs. i de Imødegåelse Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret, kontekstafhængig viden er derfor mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier og universaler. Man kan ofte med fordel generalisere på grundlag af en enkel case, og case studiet kan udmærket bidrage til videnskabelig udvikling via generalisering som supplement til eller alternativ til andre metoder. Men formel generalisering er overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, hvorimod det gode eksempels magt er undervurderet. Case studiet er nyttigt til både generering og test af 9 Ikke at forveksle med von Glasersfelds teori om radikal konstruktivismen 10 Det nomotetisk videnskabsideal går ud på at finde og formulere naturlove, så man kan forklare og forudsige, hvad der sker (nolos = lov). Forskere med dette videnskabsideal foretrækker normalt kvantitative metoder (Kruuse, 1999: 17) 12

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere