Didaktisk design af en delvis virtuel uddannelse. Masterspeciale IKT & Læring Hans Broe MIL3 maj Vejleder: Lone Dirckinck-Holmfeld

Transkript

1 Didaktisk design af en delvis virtuel uddannelse Masterspeciale IKT & Læring Hans Broe MIL3 maj 2003 Vejleder: Lone Dirckinck-Holmfeld

2 Om mig selv: Mit navn er Hans Broe. Lærer fra Odense Seminarium (1978), merkonom, erhvervsdiplomleder, og PD (pædagogisk diplomuddannelse) i psykologi. Jeg har virket i det grønlandske undervisningssystem siden 1980 fra 1985 som forstander for den ene af de to grønlandske handelsskoler. P.t. er jeg udlånt til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (den grønlandske pendant til Undervisningsministeriet), hvor min primære opgave er at koordinere og initiere forsøgs- og udviklingsarbejde i erhvervsuddannelserne. Forsidebilledet er min personlige tolkning og videreudvikling af forsiden på bogen Ledelse på Dansk af Niels Villemoes (Systime, 1986). Forfatteren siger selv, at bogen..bygger på den overbevisning, at vi ikke bare kan overtage de amerikanske modeller, når det gælder ledelse. Lige som hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, har hvert land sin egen karakteristiske måde at bedrive ledelse på. ( Denne forståelse af ledelse tilslutter jeg mig fuldt ud, og jeg forsøger med billedet at illustrere et forhold, som er væsentligt for ledelse og lederuddannelse i Grønland nemlig at arbejdsmarked og erhvervsliv er bi-kulturelt og ofte præget af historisk betingede roller og magtforhold.

3 Abstract Greenland, a former Danish colony, is now an autonomous part of The Danish Kingdom. A Home Rule Goverment, with rather extensive legislative power, was established in 1979, however there is a growing desire in the Greenlandic People to gain national independence in the near future. A major obsticle in pursuing this goal, is the fact, that a very substantial part of executive and mid-level managers in the country is Danish. This calls for a programme within the field of management and leadership education. Since 1998 a Danish Diploma programme under the auspices of a Danish Business College has been available in Greenland. The structure of this programme involves that students must travel long distances to attend a total of 8 seminars and work on their own in the quite lengthy periods between the seminars. In this dissertation I argue that the programme will benefit from a new didactic design based on the approach of Computer Supported distributed Collaborative Learning. I also argue that a collaborative learning principle is consistent with the traditional Greenlandic heterarcic culture. Using Etinne Wenger s Social Theory of Learning, Meaning and Identity I advocate Communities of Practice as the concept for organizing student activities as well as teacher activities. Furthermore I advocate the need for stressing cross-cultural competencies in the programme, and I put forward a suggestion that an extra module supporting development of these compentencies is included. Finally I develop a draft design based on empirical findings and my own expirence with the programme.

4 4

5 Forord Et gammelt grønlandsk fyndord siger om en indbudt gæst, der bliver for længe: Man skulle tro han sad på lur efter en sæl ved et åndehul (Lynge, 1981). Man kan næppe sige, at danskerne oprindelig kom til Grønland som indbudte gæster; hverken når vi taler om den norrøne bosættelse for mere end 1000 år siden eller om den danske kolonisation i tiden efter Hans Egedes ankomst til Nuuk-området i Alligevel er analogien ikke helt ved siden af, idet betegnelsen for de ikke-hjemmehørende danskere i Grønland med Hjemmestyrets indførelse i 1979 blev ændret fra udsendte til tilkaldte danske mænd og kvinder er altså ikke længere sendt ud af den danske stat for at klare særlige opgaver i kolonien, men er tilkaldt eller inviteret af det hjemmestyrede Grønland. Mit eget grønlandske eventyr begyndte for 23 år siden med et lærerjob i en lille bygd, Ukkussissat, hvor jeg fik et ganske godt indblik i det, man kunne kalde traditionel grønlandsk kultur og værdier, samtidig med at jeg lærte sproget godt nok til at kunne kommunikere nogenlunde meningsfyldt med den stort set kun grønlandsksprogede befolkning i bygden. Senere flyttede jeg til mere civiliserede dele af landet med en mere mærkbar dansk indflydelse, og her stiftede jeg bekendtskab fænomenet: ledelse i et samfund, hvor to kulturstrømninger brydes, og hvor der i dagligdagen arbejdes på og med to sprog. I mit arbejde som leder af en handelsskole i mere end 15 år har jeg selv erfaret, at det kan være en ganske vanskelig affære, og det har affødt en levende interesse for emnet, hvilket blandt andet var baggrunden for, at jeg i 1997 var med til at tage initiativ til etableringen af en egentlig lederuddannelse i Grønland i et samarbejde mellem de grønlandske handelsskoler og Købmandsskolen i Århus. Denne uddannelse henvender sig til ledere eller potentielle ledere over hele dette vidtstrakte land - med alle de problemer og udfordringer, som stor geografisk afstand, dyre flybilletter og tidskrævende rejser giver, og derfor er det naturligvis nærliggende for mig at koble Lederuddannelsen til MIL-uddannelsens emneområde og bruge den som udgangspunkt og fokusfelt for min masteropgave. Det er selvfølgelig mit håb, at opgaven kan medvirke til at danne spor, som kan give flere dygtige ledere med rod og forankring i Grønland. Ledere, der på kvalificeret vis kan tage en tørn med at bringe samfundet hen mod det ønske, som vokser i befolkningen i disse år et selvstændigt og selvbærende Grønland. Uden den nuværende afhængighed af Danmark og uden den danske dominans, som mange føler, der er i samfundet i dag, hvor opfordringen til vi danske gæster med en let omskrivning af fyndordet kunne lyde: Ryk lidt giv plads ved åndehullet! Nuuk Hans Broe 5

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 1 Baggrund... 1 Problemfelter... 2 Problemformulering... 3 Læsevejledning... 4 Kapitel 2: Genstandsfelt og metode... 6 Genstandsfeltet... 6 Mit videnskabssyn... 6 Overvejelser om metode... 6 Dialogforskning... 7 Case studie... 7 Kvalitative Metoder... 9 Diskussion Sammenfatning Kapitel 3: Den bærende teori Hvorfor Wenger? Wenger og Læringsbegrebet Praksis og praksisfællesskaber Mening og meningsforhandling Identitet Grænser En læringsarkitektur et analyseapparat Placering af Wenger Diskussion Sammenfatning Kapitel 4: Ledelse i Grønland Det høvdingeløse samfund De traditionelle praksisfællesskaber Høvdingene udefra Identitet og modernitet En model til kulturanalyse Sprog og kulturforskelle Ledelseskompetencer Diskussion Sammenfatning Kapitel 5: Diplomlederuddannelsen Præsentation Lidt historie Det pædagogiske grundlag Opbygning Arbejdsformer Analysemodellen Del 1 de fire dimensioner Del 2 infrastrukturerne Diskussion Sammenfatning... 50

7 Kapitel 6: Kapacitetsopbygning...51 Status...51 Diskussion...52 Sammenfatning...53 Kapitel 7: Nyt didaktisk design...54 Fra empirien...54 Wenger igen...54 Et eksempel på design for deltagelse og fællesskab...61 Konsekvenser for den samlede uddannelse...64 Diskussion af design...65 Lærerfællesskaber og virtuelle porteføljer...67 Diskussion af porteføljer...68 Sammenfatning...69 Kapitel 8: Konklusion og perspektivering...70 Litteraturliste

8

9 Kapitel 1: Indledning Dette masterspeciale handler om ledelse og læring. Ledelse som mål for læring, og læring organiseret som et samspil mellem tilstedeværelsesundervisning og netbaseret læring alt i en grønlandsk kontekst. Målet er et forslag til didaktisk design til en delvis virtuel lederuddannelse. Der er i essensen tale om et teoretisk projekt, men med en metodisk tilgang, som i nogen grad bygger på dialogforskningens principper, håber jeg naturligvis, at kunne bidrage til udvikling i praksis. Mit udgangspunkt er en diplomlederuddannelse, som i dag tilbydes i Grønland. Der er tale om en dansk uddannelse udbudt af Århus Købmandsskoles Ledelsesakademi som forlagt undervisning i samarbejde med Niuernermik Ilinniarfik, Grønlands Handelsskole. I Grønland er der indtil nu dimitteret 27 diplomledere, og der er 43 studerende, som er i gang. Alene på den baggrund må uddannelsen karakteriseres som en pæn succes, men det er min opfattelse, at den kan tilføres yderligere kvalitet, hvis der skabes større sammenhæng mellem pædagogik, organisering, teknologi og kulturel/samfundsmæssig kontekst, hvilket jeg med dette projekt vil forsøge at bidrage til. Baggrund Kærlighed og selvstændighed var overskriften for tidligere Landsstyreformand Lars Emil Johansens (MF) tale ved åbningsdebatten i folketinget den 6. dec Her redegør Lars Emil Johansen for Grønlands ønske om at udvikle den nuværende hjemmestyreordning til et egentlig selvstyre, men understreger også en kulturel, historisk og biologisk samhørighed med Danmark samt en følelsesmæssig tilknytning ( En sådan manifestation af, at Grønland ønsker at frigøre sig fra storebroderen Danmark, kan også læses ud af den koalitionsaftale, der danner grundlag for det nuværende landsstyresamarbejde mellem Siumut 1 og Atassut: Der skal arbejdes seriøst med henblik på selvstændighed. Koalitionsparterne stiler hen i mod etablering af et landsstyreområde for selvstændighed, når Landstinget har drøftet Selvstyrekommissionens betænkning og vil tage beslutning om en folkeafstemning om etablering af selvstyre ( Den foregående koalition, der - af årsager jeg ikke skal komme ind på her kun holdt godt en måned, var mellem Siumut og Inuit Ataqatinngiit, og den havde ligeledes selvstyre med i aftalegrundlaget, men med en formulering, der var præget af lidt mere utålmodighed: Processen henimod selvstyre skal igangsættes straks. ( Der synes således at være bred politisk enighed om, at Grønland i de kommende år skal søge at opnå en form for mere udstrakt selvstyre eller måske endda egentlig national selvstændighed. På vej til at nå dette mål er der en række barrierer, hvoraf økonomisk selvbærenhed måske nok er en af de væsentligste, men der er andre forhindringer: F.eks. må det antages, at den 1 Siumut, Atassut, og Inuit Ataqatigiit er de tre gamle partier i grønlandsk politik. Siumuts politiske ståsted er nærmest at sammenligne med Socialdemokratiets, Atassut er mere liberalt orienteret mens Inuit Ataqatigiit befinder sig på venstrefløjen, nær SF s og Enhedslistens placering i det danske politiske spektrum. 1

10 dominans, som danske ledere har - og har haft siden kolonialiseringen - i såvel embedsværket som erhvervslivet, udgør et betydeligt problem. Foreningen til fremme af grønlandsk selvstændighed Nammineq 2, beskæftiger sig med denne problematik. I en pressemeddelelse siger foreningen bl.a.: De hjemmestyreejede selskaber skal i deres årsregnskaber måles på resultaterne af grønlandisering Alle personalechefer skal være grønlandske snarest (Radioavisen, den 13. marts 2003). Det anslås, at 80% af alle topledere i dag er af fremmed herkomst (Kahlig, 2001: 174) fortrinsvis dansk, og det er næppe sandsynligt, at reel selvstændighed eller de facto selvstyre er muligt, hvis den situation ikke ændres. Disse danske ledere er i stort omfang tilkaldt som eksperter, der formodes at besidde de kvalifikationer, som er nødvendige for at bestride ledelsesposterne, og som ikke i tilstrækkeligt omfang er tilstede i Grønland på nuværende tidspunkt. Imidlertid er det på mange punkter anderledes at bedrive ledelse i en fremmed kultur, og der kan givet anlægges forskellige synspunkter på, hvorvidt lederne af fremmed herkomst fungerer godt og effektivt også med tanke på fremtiden. Den hollandske kulturforsker Geert Hofstede siger: Ingen andre end landets egne indbyggere kan udvikle et land. Så udenlandske eksperter er altså kun effektive i den udstrækning, de kan overføre deres knowhow til den lokale kontekst, og i den udstrækning den påtænkte hjælp er tilpasset behov og prioritering i modtagerlandene. (Hofstede, 1999: 286) De tilkaldte danske ledere burde altså, for at være effektive i Hofstedes forstand, kunne overføre deres knowhow til den grønlandske kontekst og vel også derigennem medvirke til at udvikle grønlandske ledere, så de kan overtage, ideelt set, alle ledelsesfunktioner i landet. Uden at have forskningsmæssig dokumentation for det, tør jeg med mange års erfaring på den ledelsesmæssige scene i Grønland, godt vove den påstand, at denne overførsel og udvikling kun sker i ret begrænset omfang. Derfor er det i mine øjne vigtigt og nødvendigt, at nuværende og kommende grønlandske ledere gives mulighed for at tilegne sig viden og værktøjer, der kan ruste dem bedre til at varetage ledelsesfunktioner. En sådan mulighed 3 findes i den nævnte diplomuddannelse, som jeg i min egenskab af forstander på Handelsskolen var med til at etablere i Problemfelter Trods uddannelsens rimelige succes, er det efter min mening på sin plads at se nøjere på, hvordan den fungerer nu efter snart fem år, og i den forbindelse er der især tre forhold, som jeg finde interessante. 1. Der er tale om en dansk uddannelse, som har været gennemført i Danmark i en årrække, og der er dimitteret flere hundrede fra uddannelsen. I Grønland gennemføres 2 Det grønlandske ord for selv. 3 Af andre muligheder kan nævnes en kursusrække som udbydes af GPL, Grønlands Personale- og lederudviklingscenter, der er et samarbejde mellem de største virksomheder i landet. Disse kurser er dog kun åbne for ansatte fra medlemsvirksomhederne. 2

11 uddannelsen med samme mål og indhold, og den giver samme formelle kompetence som i Danmark. 2. Uddannelsens struktur er ændret, så den er tilpasset de grønlandske geografiske forhold, og minder her i sin opbygning om MIL med fire årlige tilstedeværelsesseminarer af ca. tre dages varighed og mellemperioder med delvist gruppebaseret studiearbejde. Med særligt henblik på disse mellemperioder blev der fra starten taget tilløb til at etablere en virtuel platform for studieaktiviteterne, men det er mit indtryk, at dette tiltag ikke er udnyttet til sit fulde potentiale. 3. Med hensyn til af uddannelsens organisatoriske forankring og praktiske gennemførelse var det fra begyndelsen tanken, at der skulle ske en bevægelse mod en kapacitetsopbygning og forankring i Grønland, således at man på Grønlands Handelsskole blev i stand til at gennemføre stadig større dele af uddannelsen selv. Ud fra disse tre forhold vil jeg formulere tre overordnede arbejdsspørgsmål med tilhørende underspørgsmål: Ad. 1. Ad. 2. Ad. 3. Hvorvidt er det hensigtsmæssigt at gennemføre en dansk lederuddannelse i Grønland? Hvad kendetegner ledelse i den traditionelle inuit-kultur? Hvad kendertegner ledelse i Grønland i dag, og hvorfor? Hvordan passer Erhvervsdiplomlederuddannelsen ind i det billede? Hvordan er det gået med intentioner om at bruge et virtuelt element i uddannelsen? Status og fremtid. Hvordan går det med kapacitetsopbygningen i Grønland? Hvordan er status? Hvilke planer er der for fremtiden? Hvilke barrierer og muligheder er der? Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående og min indledende antagelse om, at det kan tilføre uddannelsen yderligere kvalitet, hvis der skabes større sammenhæng mellem pædagogik, organisering, teknologi og kulturel/samfundsmæssig kontekst, vil jeg søge svar på spørgsmålet: Hvordan kan et fleksibelt didaktisk design med vægt på læring i praksisfællesskaber og med vekselvirkning mellem tilstedeværelsesundervisning og virtuel læring hjælpe de studerende på diplomlederuddannelsen med at uddanne sig til ledere i en grønlandsk kontekst? Og hvordan kan designet medvirke til at fremme opbygningen af undervisningskapacitet på lederuddannelsesområdet i Grønland. På baggrund af en undersøgelse af lederuddannelsen, som den ser ud i dag, og en undersøgelse af ledelse og ledelsesforhold i Grønland, vil jeg udvikle et forslag til et nyt didaktisk design. Herunder vil jeg kort se på sammenhæng mellem design og virtuel platform. 3

12 Læsevejledning Dette speciale består af 8 kapitler, hvor indledningen som læseren nu er i gang med, er det første. De øvrige 7 kapitler har følgende overskrifter og indhold: Kapitel 2 Genstandsfelt og metode Her redegøres for det forskningsmæssige genstandsfelt og min metodiske tilgang. Genstandsfeltets fokus er det didaktiske design af en delvis virtuel lederuddannelse, men jeg har i empiriindsamlingen anvendt forskellige indfaldsvinkler, som de kan udledes af mine arbejdsspørgsmål: Ledelse i Grønland, Diplomlederuddannelsen samt kapacitetsopbygning. Min metodiske tilgang må nærmest karakteriseres som dialogforskning med anvendelse af kvalitative værktøjer. Kapitel 3 Den bærende teori Min hovedteori er social læring i praksisfællesskaber som formuleret af Etienne Wenger i bogen Communities of Practice Learning, Meaning and Identity (Wenger 2001). Valget af denne teori baseres på en for dette speciale grundlæggende præmis, nemlig en antagelse om, at læring i praksisfællesskaber er en frugtbar indfaldsvinkel til læring i en grønlandsk kontekst. Wengers teori vil danne baggrund for analysen af Diplomlederuddannelsen og af kapacitetsopbygningen ligesom elementer af den vil indgå i analysen og beskrivelsen af Ledelse i Grønland. Kapitel 4 Ledelse i Grønland Her findes en kort analyse af grønlandske ledelsesformer i historisk perspektiv, samt en undersøgelse af nutidens problemfelter herunder kulturforskellenes (grønlandsk-dansk) betydning for ledelse. Analyserne bygger på litteraturstudier og empirisk materiale, som inddrages undervejs. Hofstedes kulturteorier introduceres kort som analyseapparat. Kapitel 5 Diplomlederuddannelsen Uddannelsen præsenteres indledningsvis, og analyseres derefter med udgangspunkt i Wenger 4 dimensioner samt 3 typer af tilhørsforhold (Wenger, 2001: kap. 10). Analysen bygger dels på indsamlet empirisk materiale fra lærere/ledere og studerende på uddannelsen samt egne erfaringer. Kapitel 6 Kapacitetsopbygning Her undersøges, hvordan det er gået med intentionerne om at opbygge en kapacitet på lederuddannelsesområdet i Grønland, og hvad planerne er for fremtiden. Kapitel 7 Nyt didaktisk design Et nyt didaktisk design med vægt på virtuelle og kollaborative læringsformer præsenteres og diskuteres. Som en del heraf introduceres tanken om virtuelle lærerpraksisfællesskaber. Kapitel 8 Konklusion og perspektivering Her samles trådene, og jeg konkluderer på det empirisk grundlag som grundlag for at udvikle designforslaget og om forslaget lever op til de intentioner, jeg har tilkendegivet i problemformulering. Afslutningsvis vil jeg perspektivere det udviklede designforslag og mine konklusioner, og jeg vil søge at udlede hvilken generel teoretisk betydning specialet kan have, og om det kan medvirke til udvikling af det teoretiske grundlag, det bygger på. 4

13 Generelle bemærkninger Jeg har i specialets empiriske dele gjort udstrakt brug af citater fra de kvalitative interviews m.m.. Dels for at underbygge min fortolkning, men også for at give læseren mulighed for at anlægge sin egen fortolkning. Citater fra den teoretiske litteratur o.l. er som hovedregel gengivet på det sprog, som de er skrevet på, men enkelte centrale citater og modeller, har jeg oversat til dansk ikke mindst for at sikre min egen reflekterede forståelse. I øvrigt er specialet skrevet fortrinsvis med henblik på eksamen - altså med vejleder og censor som målgruppe, men jeg har også bestræbt mig på at formulere mig, så specialets indhold og budskaber er anvendeligt til en fortsat dialog med alle aktører om den videre udvikling af lederuddannelsen. 5

14 Kapitel 2: Genstandsfelt og metode Hovedspørgsmålet, som søges besvaret i dette kapitel, handler om sammenhænge mellem genstandsfelt, videnskabsteori og metodevalg. Indledningsvis vil jeg præcisere specialets genstandsfelt og de empiriske tilgange til det, Dernæst redegør jeg for mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, jeg begrunder og diskuterer mit valg af metodisk indgangsvinkel samt de konkrete metoder, der anvendes i tilvejebringelsen af empiriske data. Genstandsfeltet Specialets fokus er udvikling af et didaktisk design til en virtuel lederuddannelse. Jeg anvender 3 empiriske tilgange til dette fokusfelt som vist i figur 1. Figur 1: Genstandsfelt og tilgange til empiri De fire tilgange udgør de emnemæssige rammer for min empiri, og pilenes tykkelse illustrerer deres indbyrdes vægtning. I det følgende vil jeg redegøre for en række overvejelser om den metodiske tilgang til empirien, men først må jeg gøre en kort afstikker over videnskabsteori. Mit videnskabssyn Som forsker 4 er det vigtig at eksplicitere sit videnskabssyn, da det har afgørende indflydelse på valget metode og på tolkningen af resultater. Mit udgangspunkt er en socialkonstruktivistisk videnskabsopfattelse, men med en understregning af et dialektiskmaterialistisk grundsyn. Som mennesker er vi sociale væsener, der i interaktionen med andre konstruerer vor egen erkendelse af verden, der eksisterer i fysisk forstand, men som er for stor og kompliceret til, at vi kan erkende den fuldt ud eller sandt. Vores erkendelse er præget af de oplevelser, vi har haft, det vi lært og de erfaringer vi har gjort i livet. Jeg hælder således til et hermeneutisk og delvis fænomologisk videnskabsideal, hvor målet er forståelse frem for forklaring (bl.a. Collin & Køppe: 1995 og Kruuse, 1999). Overvejelser om metode Nu tilbage til de metodiske overvejelser! Ud over at metoden skal være i overensstemmelse med mit videnskabssyn, skal den også egne sig til de problemstillinger og emnefelter, jeg beskæftiger mig med (se fig. 1). 4 Det er med nogen ydmyghed, jeg anvender denne betegnelse om mig selv. Der er for at bruge et nærliggende billede nok nærmere tale om, at jeg arbejder mig ind periferien af et forskerpraksisfællesskab. Et nyt medlem på vej i fasen af legitim perifer deltagelse. 6

15 Som figuren antyder, befinder problemet i en bestemt kontekst, og løsningen er, som altid med praktiske problemer indenfor studiet af læring og uddannelser, afhængig af konteksten. Min metode må altså kunne anvendes til at bearbejde kontekstafhængige problemstillinger. Specialet rummer både en teoretisk udlægning og diskussion samt en udviklingsdel og det er motiveret ved et ønske om at medvirke til forandring i praksis. Min metodiske tilgang og mine metoder må derfor kunne bruges i et projekt, som kombinerer forskning og udvikling. Min egen rolle i forhold til projektet er karakteriseret ved at have flere facetter: Jeg har været med til at introducere uddannelsen i Grønland. Jeg har selv deltaget på det første hold og har gennemført uddannelsen på lige fod med andre studerende. Jeg har fungeret som censor på uddannelsen. Jeg er i jævnlig dialog med Ledelsesakademiet om uddannelsen. Alt i alt må jeg vel karakteriseres en delvis involveret aktør, og jeg indtager en rolle som forsker og udvikler. Min metoder må derfor kunne rumme min rolle involveret aktør og min rolle som forsker/udvikler. Som nævnt er min bærende teori Etienne Wengers sociale teori om læring, identitet og mening, og min metode må være i pagt med den lærings- og vidensforståelse som indeholdes i Wengers teori. En opsummering af kravene til metodisk tilgang og metoder ser således ud: Skal kunne bruges til et projekt, som kombinerer forskning og udvikling Skal kunne bruges til at bearbejde kontekstafhængige problemstillinger Skal kunne rumme min rolle involveret aktør og min rolle som forsker Skal kunne understøtte Wengers videns- og læringsforståelse. En tilgang, som tilgodeser disse krav, er dialogforskning og en metode er case studie. Begge dele vil jeg redegøre for i det følgende. Dialogforskning Min forskningstilgang kan karakteriseres som dialogforskning, der er en særlig form for aktionsforskning, hvor dialogen forstås som det fundamentale værktøj og den fundamentale proces til at opnå gensidig forståelse (Nielsen, et al, fra kompendie 3). Jeg ser min rolle som værende en ressourceperson og en kritisk sparringspartner med en særlig viden om området, og projektet her ser jeg som en del af dialogen med Ledelsesakademiet. Jeg sigter mod at komme med input, skabe dialog og medvirke til at initiere og koordinere Ledelsesakademiets proces mod at udnytte det virtuelle læringsrum, samtidig med at jeg arbejder med det teoretiske niveau og forsøger bruge erfaringer og resultater til teoriudvikling. Case studie Et case studie design kan defineres som en metode til at studere et komplekst tilfælde og er baseret på en dybtgående forståelse af tilfældet opnået ved omfattende beskrivelse, analyse og fortolkning af tilfældet tager i sin helhed og i sin sammenhæng. (Launsø og Rieper, 2000: 93). 7

16 Eller med andre ord: en empirisk metode, der undersøger et fænomen indenfor rammerne af det eget liv. Der er altså tale om en metode som ud fra et holistisk og kontekstorienteret udgangspunkt anvendes til at opnå dybtgående forståelse af komplekse fænomener. Den giver adgang til kontekstafhængig viden, viden om praksis og den inddrager flere empiriformer i processen, som præges af tilbagevendende studier af case-objektet og dermed giver mig mulighed for at blive klogere undervejs. Kobles denne viden undervejs med nye teoretiske indsigter, har vi tegningen til et frugtbart udviklingsprojekt af f.eks. et socialt læringsmiljø. Fordelene ved case studie design er deres egnethed til at indfange sociale processer, f.eks. udviklingsprocesser hos individer og i organisation, og til gennemførelsen af programmer, indsatser og projekter. Dette design respekterer kompleksiteten i sociale systemer og deres afhængighed af omgivelserne (ibid, 2000: 95-96). Også Flyvbjerg ser på forskerens læring i case studiet 5. Han fremhæver to pointer: Casestudiet producerer netop den type kontekstafhængig viden, som muliggør en bevægelse fra de lavere trin i læreprocesser til de højere ; og I sidste instans eksisterer der kun kontekstafhængig viden i studiet af menneske og samfund og ikke ægte kontekstuafhængig viden, som er forudsætningen for epistemisk teoridannelse (Flyvbjerg, 1991: 142 Bind I) For mig er pointen om case studiets dybde og nære kontekstafhængighed vigtig, dels fordi det udvikler en nuanceret opfattelse af virkeligheden, og dels fordi tilføjer en dimension til min egen læreproces. Som forsker det ligeså nødvendigt at opsamle kontekstafhængig erfaring, som det er at tilegne sig hvilken som helst anden færdighed eller teoretisk viden: Konkret erfaringer opnås kun gennem vedvarende nærhed til den studerede virkelighed, og gennem. forskning-på-kroppen, dvs. forskning, hvor udøveren får feedback, øretæver, klap, ligegyldighed m.v. fra den virkelig, han eller hun studerer (Ibid: 143). Det er vanskeligt at fastlægge en universel køreplan for et casestudy, men Kruuse peger f.eks. på 5 særligt vigtige komponenter (Kruuse, 1999: 69) 1. Undersøgelsens spørgsmål. De grundlæggende spørgsmål, som præger en videnskabelig undersøgelse er hvem, hvad, hvorfor og hvordan. De dominerende spørgsmål i et casestudy er: Hvorfor og hvordan. 2. Undersøgelsens plan. Formålet med undersøgelsen. I min empiridel er formålet at indsamle viden ikke så meget for at afprøve en hypotese som at skabe grundlag for udvikling. 3. Undersøgelsens analyseenheder. De analyse enheder, som jeg vil bruge casestudymetoden på er først og fremmest Lederuddannelse og Blackboard, men den vil også i et vist omfang blive anvendt på 5 Den læringsteori, han bruger som baggrund for konstruktion af sin teori Det konkretes videnskab er Dreyfus og Dreyfus, som på nogle måde minder Wengers (se næste kapitel). Dreyfus & Dreyfus ser læring som et forløb over flere niveauer: nybegynder, avanceret nybegynder, kompetent udøver, kyndig udøver, ekspert (bl.a. Hermansen, 1996 & Flyvbjerg 1991.) Wenger ser en bevægelse fra det nye medlem af fællesskabet som inkompetent eller delvis inkompetent til opnåelse af fuld kompetence og medlemskab gennem legitim perifer deltagelse. Begge teorier understreger kontekstafhængigheden, men Dreyfus og Drefus er individorienterede, hvor Wenger er socialt orienteret. 8

17 Ledelse i Grønland og på Kapacitetsopbygning, der dog vil være præget af en mere bred kvalitativ tilgang. 4. Metoder til at kombinere hypoteser/teorier med indsamlede data. Vil her blive en subjektiv konstruktionsproces uden præcis definerede metoder. 5. Kriterier for fortolkning af resultaterne. Da mit datamateriale stort set udelukkende vil bestå af tale, tekst og symboler, vil jeg fortolke det ud fra hermeneutiske principper også i overensstemmelse med mit udtrykte videnskabssyn. Endelig redegør Kruuse for case studie designet som en iterativ proces, hvor analyseenhederne undersøges i flere tempi og ad flere kanaler, og hvor man som forsker, hver gang bygger på og afprøver den viden, man allerede har indsamlet. Kvalitative Metoder Generelt er de typiske metoder i case studier kvalitative, hvilket også gælder dialogforskning. Kvalitative metoder kan være mangfoldige og defineres på flere måder. Kruuse nævner blandt andre en definition formuleret af Denzin & Lincoln:..ordet kvalitativ indebærer.. en vægtning af processer og undersøgelser, som giver dybtgående forståelse af, hvordan mennesker opfatter og konstruerer deres liv meningsfuldt, hvordan de fungerer sammen med andre, og hvorledes de fortolker denne interaktion ud fra deres sociale og naturlige livsverden. Kvalitative undersøgelser må ses i kontrast til målinger af mængder, opgørelser af hyppigheder eller intensitet ud fra ydre definerede variable (Kruuse, 1999: 23). Det handler altså om gennem kvalitative undersøgelser at opnå forståelse og mening. De bygger på en hermeneutisk opfattelse, og deraf følger, at der altid vil være tale om fortolkning af fænomener - i modsætning til kvantitative metoder 6. Jeg har anvendt følgende kvalitative værktøjer: forskningsinterviews, dialoger og tekststudier. Kvalitative interviews er et interview, hvis formål er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden. Så man kan fortolke meningen med de beskrevne fænomener med henblik på at forstå den interviewedes livsverden (Kvale 1984 her i Kruuse, 1999). Kvale beskriver yderligere en række aspekter ved det kvalitative interview, og jeg skal her gengive nogle af de mest centrale (Kvale, 2002): Deskriptivt. Intervieweren sørger at få åbne, nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter ved interviewpersonernes livsverden. Specifikt. Der indhentes beskrivelser af specifikke situationer og handleforløb, ikke generelle opfattelser. Bevidst naivt. Intervieweren udviser åbenhed over for nye og uventede fænomener i stedet for at have færdige kategorier og fortolkningsskemaer. 6 Kvantitative forskningsmetoder bygger på det nomotetiske videnskabsideal, der går ud på at finde og formulere naturlove, så man kan forklare og forudsige. De beskriver normalt forskningsresultater ved hjælp af tal, statistikker og lignende. Deres mål er at forklare og finde årsagssammenhænge. Kvantitative forskningsmetoder er fremherskende indenfor naturvidenskaberne og knyttes ofte sammen med et positivistisk og realistisk videnskabssyn (Kruuse, 1999) 9

18 Fokus. Interviewet fokuserer på bestemte temaer, det er hverken stramt struktureret med standardiserede spørgsmål eller helt ikke-styret. og meninger om et tema. Sensitivitet. Forskellige interviewere kan fremkalde forskellige udsagn om samme tema, alt efter deres følsomhed over for og viden interviewemnet. Mellemmenneskelig situation. Den opnåede viden produceres gennem den mellemmenneskelige interaktion i interviewet. Med udgangspunkt heri er der gennemført 6 semi-strukturerede interviews (Kruuse 1999, 117) med tilhørende interview-guides. Et interviewene er et gruppeinterview, mens de resterende interview er med enkeltpersoner. Interview-guiderne er udformet med åbne overordnede spørgsmål først og fremmest med henblik på at bevare overblik og holde en rød tråd i interviewet, og i interviewenes gennemførelse har jeg ligeledes bestræbt mig på at holde mig til åbne spørgsmål. Det primære mål for interviewene har været at få interviewpersonerne til at fortælle mest muligt med egne ord og i eget tempo om temaet for interviewet, hvorfor interviewguidens sekventielle opbygning ikke har været stramt styrende. To interviews har gennemført ved, at jeg på har fremsendt forholdsvis få overordnede spørgsmål, og på forhånd med respondenterne aftalt processen. Kriterierne for udvælgelse af interviewpersonerne fremgår af figur 2: Kriterier Diplomlederuddannelsen Ledelse i Grønland Forskellige roller/aktører Studerende og lærere/ledere på diplomuddannelsen samt en aftager af dimittenderne. Potentielle ledere (studerende) erfarne ledere samt en forsker på området Tilgængelighed Hovedsageligt bosiddende i Nuuk Alle bosiddende i Nuuk Tilhørsforhold til Grønland Lærere/ledere fra uddannelsen med efterhånden stor erfaring fra uddannelsen i Grønland. Studerende er alle fastboende, og aftageren ligeledes fra en stor grønlandsk virksomhed. Alle fastboende men ikke alle grønlandske Figur 2: kriterier for udvælgelse af interviewpersoner Tekststudier Tekststudierne omfatter faglitteratur inden for emnekredsene læring og ledelse, psykologi og sociologi - samt journalistiske tekster m.m. det grønlandske aspekt af ledelse. Desuden har jeg fået adgang til 11 opgavebesvarelser 7 fra Lederuddannelsen omhandlende de studerendes syn på ledelse i Grønland, nu og i fremtiden. Endelig har jeg også anvendt studieordning samt andre officielle beskrivelser o.l. fra Ledelsesakademiet på Århus Købmandsskole herunder akademiets web-side. Dialog I min anvendelse af dialogen som metode har jeg taget udgangspunk i et indledende interview, men så undervejs i den fortsatte proces i flere omgange vendt tilbage til respondenterne eller måske nærmere samtalepartnerne dels for at få uddybet elementer fra interviewet og dels for spørge om nye facetter/elementer, som dukker op undervejs i den videre proces. Dette har især været tilfældet med lærere og ledere fra Ledelsesakademiet. 7 En opgave som stilles de studerende i starten af studiet med emnet Ledelse i Grønland 10

19 Fortolkning Min generelle tilgang til fortolkning af data er den hermeneutiske dialektik illustreret ved den hermeneutisk cirkel, som beskriver, hvordan forståelsen udvikles cirkulært, eller snarere i en spiral (bl.a. Kruuse, 1999). Fortolkningen hviler således på de forudsætninger jeg starter ud med, men udvides efterhånden til i et højere niveau i takt med, at jeg gennem processen bliver klogere. Min nye indsigt i et givet element påvirker min forforståelse og den tilføjes nye aspekter, som så inddrages i tolkningen af det næste element. Som generelt princip i behandlingen af data har jeg anvendt Launsø & Riepers videreudvikling af Kvales 5 trin i meningsanalyser 8, hvilket fremgår af skemaet i figur 3 (Launsø og Rieper, 2000: 161): Citater Centrale temaer Deltemaer Problemstillinger Teoretiske ideer/modeller Figur 3: kondenseringsskema Diskussion I dette afsnit vil jeg kort men kritisk diskutere min socialkonstruktivistiske videnskabsopfattelse, de valgte kvalitative metoder herunder særligt case studie designet - og jeg vil diskutere validitet og reliabilitet i specialets empiri. Diskussion af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt Socialkonstruktivisme! Senmodernitetens paradigme? Under alle omstændigheder en -isme, som er meget oppe i tiden, især i humanvidenskaber, men som også er ved at vinde indpas i naturvidenskaberne. Kritikken af socialkonstruktivisme kommer dog i særlig grad netop fra naturvidenskaberne, der traditionelt arbejder ud fra objektivistiske og positivistiske principper. Samtidig hersker der en del uklarhed om den nøjagtige definition af socialkonstruktivisme, den nøjagtige tolkning af begrebet og hvilket teorier der falder ind under betegnelsen (bl.a. Kvale, 1992). Kritikerne af den socialkonstruktivistiske tradition er mange, og jeg vil her kun fremdrage en dansk af slagsen, Finn Collin, som især gør op med den ontologiske socialkonstruktivisme. Collin anser det som radikalt fejlagtigt at anse fænomener i den fysiske verden som bevidsthedskonstruktioner (Collin, 1999: 9) de består uanset om de erkendes i en menneskelig bevidsthed. En hammer består af et stykke træ og et hoved af metal den er der, og man kan røre ved den måle den, veje den osv. man kunne kalde den et naturvidenskabeligt faktum. Den falder ned på jorden, hvis man slipper den loven om tyngdekraften gælder. Samtidig tilskriver Collin imidlertid socialkonstruktivismen en vis gyldighed, når det gælder fænomener i den sociale verden:..et objektivitetsbegreb, der kræver at virkeligheden afbildes som den er i sig selv, kan ikke anvendes i human- og samfundsvidenskaberne. Deres genstand er jo ikke mindst mennesket og dets handlinger, tanker, følelser og oplevelser i forhold til virkeligheden, som mennesket oplever den ikke i den videnskabelige, men 8 Meningskondensering, meningskategorisering, den narrative meningsstruktur, meningsfortolkninger, skabelse af mening ad hoc. (Kvale, 1997). 11

20 almenmenneskelige og dagligdags oplevelsesmåde.det strenge objektivitetsbegreb er dermed irrelevant for human- og samfundsvidenskaberne (Collin, 1993: 54). Et andet problem er imidlertid, som allerede antydet, de mange tolkninger af socialkonstruktivisme: Nogle taler om en blød socialkonstruktivisme, andre om en hård en radikal 9 udgave og andre igen om en mellemting. Socialkonstruktivismen udgør således ikke en teori, men den rummer et stort antal indbyrdes modstridende teoretiske indfaldsvinkler (Bertilsson og Järvinen, 19998:10) Jeg vil henvise til min summariske tolkning (se side 6), tilslutte mig Collins holdning gyldighed i den sociale verden og således fastholde min socialkonstruktivistiske position, men særligt i forhold til læring er der i min tolkning af socialkonstruktivismen fire pointer, som jeg vil understrege: erkendelse er en konstruktion, skabelse af mening er en forhandlingsproces det foregår socialt (kollaborativt) og individuelt refleksivitet er en nødvendighed, når sandheden de-konstrueres Diskussion af kvalitative metoder Kvalitative analyser handler, som nævnt, om at opnå forståelse og mening igennem fortolkning af de indsamlede data. Både den hermeneutiske tilgang, den måde hvorpå data tilvejebringes, og karakteren af disse data kan afføde kritik især fra forskere, som bekender sig til et nomotetisk videnskabsideal 10. Det hævdes bl.a., at kvalitative undersøgelser kan være vanskelige at styre, at resultaterne kan være påvirket af forskerens interaktion med det studerede fænomen, at forskerens tolkning af resultaterne er subjektiv, og at det kan være vanskeligt at bedømme undersøgelsernes kvalitet. Nedenfor ser jeg nærmere på kritik af case studiet og efterfølgende af forskningsinterviewet. Essensen i henholdsvis kritik og imødegåelsen af den kan let udvides til at gælde kvalitative metoder i almindelighed. Diskussion af case studier Flyvbjerg oplister 5 typiske kritikpunkter eller misforståelser af casestudiet (Flyvbjerg, 1991: ). De udfoldes herunder sammen med hans imødegåelse af kritikpunkterne - i skemaform efter Launsø & Rieper. Misforståelser - kritikpunkter Generel teoretisk (kontekstuafhængig) viden er mere værdifuld end konkret praktisk (kontekstafhængig) viden. Man kan ikke generalisere på grundlag af en enkel case. Derfor kan case studiet ikke bidrage til en videnskabelig udvikling. Case studier er mest nyttige til hypotesegenerering, dvs. i de Imødegåelse Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret, kontekstafhængig viden er derfor mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier og universaler. Man kan ofte med fordel generalisere på grundlag af en enkel case, og case studiet kan udmærket bidrage til videnskabelig udvikling via generalisering som supplement til eller alternativ til andre metoder. Men formel generalisering er overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, hvorimod det gode eksempels magt er undervurderet. Case studiet er nyttigt til både generering og test af 9 Ikke at forveksle med von Glasersfelds teori om radikal konstruktivismen 10 Det nomotetisk videnskabsideal går ud på at finde og formulere naturlove, så man kan forklare og forudsige, hvad der sker (nolos = lov). Forskere med dette videnskabsideal foretrækker normalt kvantitative metoder (Kruuse, 1999: 17) 12