det grønlandske hus Årsskrift

Transkript

1 det grønlandske hus k u lt u r i n s t i t u t i o n m ø d e s t e d r å d g i v n i n g o g v e j l e d n i n g f o r e n i n g s l i v Årsskrift 2008

2

3 forord Forord v/taner Yilmaz, bestyrelsesformand Et hus i forandring Der er mange grunde til at forandre sig. Der er udefra kommende krav til økonomi og krav fra overordnede instanser. Men vigtigst er nok de krav, der kommer indefra, fra organisationens ønske om at tilpasse sig ønsker fra brugerne i videste forstand. Uden oplevelsen af disse indre krav og ønsket om at imødekomme dem, dør organisationen en stille men sikker død. I Det Grønlandske Hus møder vi til stadighed disse indre krav med parathed til omstilling, og der ses en stadig udvikling i husets metoder, tilbud og fremtræden. Det er ikke nok at tilpasse sig de ydre krav, vi må til stadighed udforske og udvikle kravene til os selv kun sådan lever vi kun sådan berettiger vi vores fortsatte eksistens. Med til at berettige denne eksistens er i høj grad alle de frivillige blandt brugerne. Foreningsbestyrelserne med alle deres arrangementer, caféfrivillige i Ajamut og frivillige i de sociale projekter. Uden dem og de stadige input og tilbagemeldinger fra medlevende og interesserede brugere gik det slet ikke. Tak til brugere, bestyrelse og personale for hele tiden at indgå i den levende proces. Vi skal være og er hele tiden på vej. Tak til fonde og tilskudsgivere, som giver os mulighederne derfor. 3

4 indledning v/ Inger Bruun f o r e n i n g s l i v m ø d e s t e d r å d g i v n i n g Er image blot et moderne ord? Eller er der indhold i det? Vi styrer ikke alene, hvorledes vores image skal være. Det opbygges selvfølgelig af vores eget arbejde, men det indeholder også, hvad vore omgivelser vælger at lægge med ind i det retfærdigt eller uretfærdigt, er det sådan det er. Uanset hvad, er det styrende for vore kontakter. Vi prøver på alle måder at få folk til selv at opleve huset og selv danne sig sit indtryk. Det gør vi på kulturnatten, hvor næsten mennesker besøger os, og vi gør det i det daglige arbejde. Vi oplever heldigvis at det langsomt breder sig, og at flere og flere får et mere nuanceret billede. Den del, som vi selv styrer er, at så mange som muligt oplever det Grønlandske Hus som repræsentant for godt arbejde og som et værdigt billede af det gode fra Grønland og i den grønlandske kultur. Hvad vi ikke vil opgive er vores meget blandede formål. De 3 ben, som vi står på: Kultur og information, socialt arbejde og uddannelsesvejleding. Den del, vi ikke styrer, er fordomme og dårlig presse om Grønland og grønlændere, men det nytter ikke, at give op af den grund. Vi ønsker og evner at kunne arbejde med alle aspekter af livet samtidig. At kunne rumme det hele i samme hus. 4

5 v e j l e d n i n g k u lt u r i n s t i t u t i o n I det kommende år vil vi gøre en ekstra indsats for at Byde verden indenfor i Huset. Lad dem bare komme an og se for sig selv. Indsatsen vil også indebære, at vi kan lægge flere midler i det, og vi håber og tror på, at vi kan få fonde og legater til at støtte os i vore bestræbelser. I det daglige støtter foreninger, medarbejdere og bestyrelse. Tak til dem og fortsæt det gode arbejde. 5

6 Ambassadør for Grønland Ambassadør At arbejde i kultur- og informationsafdelingen byder på mange forskellige opgaver. Skoletjenester for folkeskoleelever, planlægning og afholdelse af udstillinger og tilbagevendende events som for eksempel Kulturnatten og markedsføringen ud ad til er blandt nogle af de mange opgaver, der ligger på bordet i kultur- og informationsafdelingen. Lisbeth Valgreen er kultur- og informationsmedarbejder og nogle af hendes ansvarsområder er blandt andet, at stå for udformningen af nyhedsbladet Illuigaq, der udsendes 3-4 gange årligt. Derudover varetager hun det Grønlandske Hus hjemmeside samt udsendelse af nyhedsbreve og løbende opdatering af aktivitetskalenderen. De elektroniske medier spiller en stadig større rolle i markedsføringen og Lisbeth Valgreen mener også, at der skal satses mere på de elektroniske medier fremover. I 2008 blev der i alt afholdt 17 skoletjenester. Her bruges der meget energi på at nuancere billedet af Grønland som et moderne samfund på godt og ondt så at elever og studerende får en bred og aktuel viden. Et tiltag som endnu ikke er iværksat, men under opsejling er, at udvide skoletjenesten til også at omfatte seminariestuderende som jo er fremtidens lærere, og på den måde vil budskabet blive givet videre til mange flere. Det er som sagt mangeartede opgaver, der ser dagens lys i kultur- og informationsafdelingen. I afdelingen får de henvendelser 6

7 om alt lige fra studerende som skal til Grønland på studieophold, spørgsmål fra udenlandske og danske turister, journalister som er i gang med researche eller skrive artikler om Grønland og folk som skal lave kulturarrangementer der oppe. I forhold til markedsføring handler det for Lisbeth Valgreen lige så meget om at oplyse og besvare disse spørgsmål, som det kan være at lave en hjemmeside eller udgive en folder. Der ligger lige så meget i dette arbejde, og hele tiden har man den tanke i baghovedet, at man er en form for ambassadør for Grønland. dets tilbud og Lisbeth Valgreen mener derfor også, at den største udfordring ligger i at få sammensat et program, der tilgodeser de mange brugeres ønsker og forventninger. Programmet skal være spændende og interessant med budskaber der måske rykker nogle holdninger. Hun vil gerne have folk til at bruge huset og få folk til at se det som en ressource, at de her kan komme og få viden omkring Grønland eller blive henvist til de steder, hvor de kan få hjælp. Og det hvad enten du er folkeskoleelev, pensionist eller måske endog en tjekkisk tv-station. I takt med at huset har ændret sig op gennem tiden fra at være et værested til i dag mere at være et kultursted, har brugergruppen ændret sig. Det er et bredt publikum, der benytter sig af huset og 7

8 Arbejdet bag en udstilling Som besøgende i Det Grønlandske Hus har man i løbet af året mulighed for at se en række skiftende udstillinger. I 2008 blev der i alt afholdt 6 udstillinger, men inden udstillingerne bliver åbnet, og besøgende og brugere af huset kan træde ind for at se de forskellige kunstudstillinger, er der et længere forarbejde der bliver iværksat. er skabt, og aftalen om en udstilling er i hus, er der mange praktiske ting, der skal sættes i gang. Dels skal huset sikre sig at udstillingsmaterialet er forsvarligt pakket ind til forsendelse, og der skal tegnes forsikring. En anden del af forarbejdet er fremstilling af forskelligt informationsmateriale til udstillingen som for eksempel pressemeddelelser, invitationer, udstillingsfoldere, plakater m.m. De udstillede værker og kunstneren har deres inspiration eller afsæt i Grønland. Vi prøver med udstillingerne at være up-to-date, og vil gerne vise nutidigt kunst der på en eller anden måde tænker nyt, fortæller Vivi Nielsen, der som kultur- og informationsmedarbejder i Det Grønlandske Hus er med til at planlægge de forskellige udstillinger. Det er forskelligt, hvordan kontakten til kunstnerne skabes. Nogle henvender sig selv til huset med henblik på at få afholdt en udstilling, mens andre kunstnere bliver kontaktet af huset. Når først kontakten Lige før udstillingen åbner, skal der udsendes en pressemeddelelse om arrangementet, hvori der blandt andet er en beskrivelse af hvem personen er og, hvad det er for noget kunst personen laver. Det er noget af en udfordring med pressemeddelelsen, og det skal helst også times således at meddelelsen ikke drukner i andre nyheder og dermed ikke får opmærksomhed. Men pressen er svær at knække nogle gange kommer der en anmeldelse af udstillingen og andre gange bliver der bragt en omtale. Der er mange andre tilbud vi skal 8

9 Kultur- og informationsaktiviteter 2008 kultur konkurrere med, men vi mærker mere og mere at folk opdager os, fortæller Vivi Nielsen. En af de største udfordringer er af mere praktisk karakter. Hvis kunstneren ikke selv har mulighed for at forestå ophængningen af værkerne, træder Det Grønlandske Hus til. Vivi Nielsen synes det er en stor udfordring at få hængt værkerne op. Nogle få gange har kunstneren specifikke ønsker, men langt de fleste gange har hun frie hænder til dette arbejde. Udstillinger: Dorrit Olsen, maleri Jonathan Wille, maleri Kristian Olsen aaju, maleri Bent Sejr, maleri Sara Johansen, fotografi Fra Aron til Andala, malerier og tegninger Foredrag/debat: Byliv og urbanisering i Grønland Forenkling af Hjemmestyreadministrationen samt nye erhvervsmuligheder En anden verden - forestillinger om inuit, kultur og identitet i nyere tid. Om politiets arbejde i Grønland Foredrag om det grønlandske politis mangeartede opgaver og om mulighederne for en karriere i politiet. Koncerter: Liima Inui Angu m/band Erinaq Andet: Nationaldag Nordatlantiske Dage 01.maj Grønland i Tivoli Art Copenhagen Kulturnat Julemarked Interkulturel dialog Kulinarisk aften Bogpræsentation Skoletjenester: 1 i foråret, 16 i efteråret Kunsten har det godt i Grønland. Jeg synes man kan mærke, der bliver åbnet flere og flere døre for den grønlandske kunst, og det vil vi også gerne være med til fortæller Vivi Nielsen og fortsætter afslutningsvis, man kan mærke der er et generationsskifte på vej. Der er flere og flere nye kunstnere, der er på banen og som også tager fat om den nyere kunstform. Alle mulige udtryksformer har fået deres plads. Seneste nyt om nordbotiden i Grønland Korruption i Grønland?, paneldebat Den grønlandske kriminallov i et teologisk perspektiv Selvstyre i Grønland, paneldebat 9

10 Man har lov at være ny i et helt år Pia Rosing Heilmann blev ansat som uddannelsesvejleder ved Det Grønlandske Hus i juli Hun fortæller her om dét at være nyansat i Det Grønlandske Hus. I sommeren 2008 flyttede Pia Rosing Heilmann fra Nuuk til København. Det kan være en stor omvæltning, når det drejer sig om at skulle bosætte sig i et nyt land og skifte arbejdsplads. Dertil føler man naturligt et savn ved at flytte. Men Pia er glad for arbejdet som uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus. Skiftet af arbejdsplads og nye arbejdsopgaver gør nemlig også, at man lærer nye ting om sig selv, man udvikler sig selv og det kan Pia Rosing Heilmann godt lide. Hun har på sin nye arbejdsplads har fundet ro til at kunne koncentrere sig om sit arbejde - og roen har hun fundet i Det Grønlandske Hus slogan: et stykke Grønland i Danmark. Hun opfatter nærmest Det Grønlandske Hus som en grønlandsk arbejdsplads bare i Danmark. Og det hjælper meget at der er mange af de ansatte der kender ens baggrund. Til en begyndelse var der sommerfugle og knuder i maven. Pia Rosing Heilmann var meget spændt på de nye arbejdsopgaver hun skulle udfylde, og hun begyndte at stille sig selv spørgsmål som kan jeg klare denne opgave? Pia har arbejdet som administrativ inspektor ved gymnasiet i Nuuk og har også arbejdet som folkeskolelærer i 16 år. Det var altså helt nye opgaver hun stod overfor at skulle løse i det nye arbejde. At hun nu skulle til at udføre sagsbehandlinger var noget som adskiller sig væsentligt fra det tidligere mere administrative arbejde. Men midt i dét, der lignede tvivl, dukkede 10

11 genkendeligheden op. Nogle af de personer hun nu stod overfor at skulle vejlede, havde hun fulgt op gennem folkeskolen eller gymnasiet. Og så virkede opgaven blot som en naturlig forlængelse, da hun jo kender hvad eleverne og de studerende kommer fra. Dertil har kolleger været gode til at sparre med og støtte hende og forstander Inger Bruun har gjort det klar for hende, at man har lov til at være ny i et helt år. I Det Grønlandske Hus arbejdes der med forskellige indsatsområder som kultur og information, socialt arbejde, rådgivning og foreningsliv. Pia har fra tidligere arbejdet primært med én faggruppe, men i hendes nye stilling bliver der sammenarbejdet med flere forskellige faggrupper; socialkonsulenter, informationsfolk m.m. Pia Rosing Heilmann har udover arbejdet i uddannelsesvejledningen påtaget sig nye opgaver, og har sammen med Michael Fleischer, holdt en række foredrag omkring kulturforståelse. Det giver en mangfoldighed, og det giver nye perspektiver. Man lærer nye ting om sig selv, og man udvikler sig. Pia betragter sig selv som bindeled - en form for grønlandsk familie til de grønlandske studerende i Danmark. Hun føler ind imellem en vis ydmyghed over for de elever som hun vejleder gennem sit arbejde. En gang imellem oplever hun, at elever kontakter hende og udtrykker deres glæde over en veloverstået eksamen og det er meget livsbekræftende. 11

12 Uddannelsesvejledningen Der er mange facetter i at arbejde som uddannelsesvejleder idet du har mange kasketter på. Du er både rådgiver, vejleder, politibetjent og de studerendes ven. Gitte Hertling føler ikke det er svært med de skiftende roller, derimod føler hun det er en fordel. Men hun er bevidst om, at kasketten skal sættes korrekt. I det dagligt er vi et serviceorgan for de studerende, der er i gang og de kan altid henvende sig til os for at få hjælp. Vi svarer på de ting vi kan og henviser dem til andre i de tilfælde, hvor vi ikke selv kan svare. Til dagligt besvarer vi hver især mellem mails. Vi har mindre personlig kontakt med de studerende fordi der ikke er noget kollegium i huset, som nogle af de andre Grønlandske Huse har. Men der er da studerende som ind imellem kommer på kontoret for at fortælle om en veloverstået eksamen eller for at vise billeder af deres børn eller bare for at få en snak. Som uddannelsesvejleder er du også administrator dvs. du administrere studiestøtten. Grønlandske studerende er ikke på SU, men modtager grønlandsk uddannelsesstøtte. Med under dette punkt hører også de specielle ydelse som for eksempel lægeordineret behandling som kan være psykologbehandling, tandlægebehandling med mere. I den forstand kan man sige, at uddannelsesvejlederne er Hjemmestyrets forlængede arm omkring administrationen af uddannelsesstøtten. Der er en del frister i løbet af året. Og de kommende studerende søger ind på alt lige fra kandidatuddannelser, suppleringsuddannelse, gymnasieuddannelser og erhvervsuddannelser. 12

13 De igangværende studerende skal omkring d. 1. februar og d. 1. august kunne dokumentere, at de fortsat er studieaktive. Ifølge bekendtgørelsen må den studerende ikke være mere end 12 måneder bagud i sit studium. En del belastning er der også i forbindelse med den årlige frirejse, og om sommeren er deadline for billetbestilling d. 1. april. Rejsen bestiller den studerende selv, men uddannelsesvejlederne skal tjekke op på om de har ret til rejsen. En del vælger dog at udskyde frirejsen til julen, som så giver den næste hurdle omkring d. 1.oktober. I løbet af året holder uddannelsesvejlederne to introarrangementer for de nye studerende. På introarrangementet fortæller de, hvad de studerende kan få hjælp til og hvad de har ret og pligt til. Organiuddannelse Fristen for ansøgning om uddannelsesstøtte til de forskellige uddannelser er i marts. De kommende studerende kan sende ansøgningen direkte til Det Grønlandske Hus eller gennem Piareersarfiit i Grønland, som er de lokale vejledningscentre. Jo hurtigere uddannelsesvejlederne modtager ansøgningerne des bedre. De første to uger af marts er hektiske, da de laver en screening, for at se om der er nogle der haster - eksempelvis ansøgninger på kvote 2 og ansøgninger til gymnasier. Derefter tjekker de, hvad der mangler af dokumentation og dette er oftest en historisk bopælsattest. Bopælsattesten skal bruges til at tjekke den studerendes tilknytning til det grønlandske samfund som er en forudsætning for at kunne opnå uddannelsesstøtte. Derefter giver uddannelsesvejlederne dem et betinget tilsagn og når det endelige optagelsesbrev er modtaget sendes en bevilling til den studerende. 13

14 sationen for Grønlandske Studerende i Danmark - Avalak - forsøger desuden at have tutorer med til arrangementet, så der så vidt muligt er en til hver studieretning. Uddannelsesvejledningen er også en del af det team som varetager de grønlandske efterskoleelever. Teamet består af en repræsentant fra de forskellige afdelinger; kultur og information, administration, socialrådgivningen og så en fra uddannelsesvejledningen. I uddannelsesvejledningen har de valgt at lave et introarrangement for efterskoleeleverne, så de ved at huset findes og de altid kan komme herind. Derudover afholder de et uddannelses-arrangement om hvilke muligheder er der efter efterskolen. Udfordringen i det daglige arbejde er at administrere bekendtgørelsen korrekt fortæller Gitte Hertling. Forstår jeg nu det rigtigt og tolker vi det ens. Vi har tre vejledermøder om året, hvor vi mødes med de andre grønlandske huse og snakker om, hvordan vi forstår bekendtgørelsen. For en studerende i Århus skal have samme behandling som en studerende i København. 14

15 uddannelse 9 kandidater: 1 i psykologi 1 i antropologi 1 Cand.Merc 1 i engelsk 1 i Teologi med pastoralseminarium 1 Master i Tourism 1 Civilingeniør 1 Veterinær 1 Master i Visual Anthropology 9 Bachelorer 2 i Hum. Bach på RUC 1 lærer 1 social diplomuddannelsen 1 i Geografik 1 i Geologi 1 i Statskundskab 1 i japansk 1 Arktisk dipl. ingeniør 2 erhvervspiloter Andet: 2 HG 1 Markedsføringsøkonom 5 GSK + Gym 1 højskoleelev 15

16 Små skridt store forandringer Agga Petersen arbejder med opsøgende arbejde på gadeplan. Hendes opgave er blandt andet at være på de offentlige steder for at give et tilbud til udsatte grønlændere. Det skal for dem være muligt at modtage samme vejledning og rådgivning som de mere ressourcestærke, der selv henvender sig ved Det Grønlandske Hus rådgivningscenter Pooq. I det opsøgende arbejde varetager Agga Petersen mange forskellige opgaver. Udover at være støttekontakt etablerer hun også kontakten til klienternes respektive sagsbehandlere eller skaber kontakten til andre kommunale instanser. Hun er den forlængede arm til Det Grønlandske Hus og netværksstedet Qiperoq. Målgruppen er meget bred og for at kunne matche dens behov, har Agga Petersen en lang række af samarbejdspartnere. Hun mener, det er meget vigtigt at have en bred vifte af samarbejdspartnere, så klienternes behov bliver imødekommet - hvad enten det drejer sig om hjælp til at komme ud af misbrug eller etablere en ny bolig. Hvis en gruppe har behov, der ikke bliver dækket af de tilbud, der allerede eksisterer, iværksætter Agga selv nogle projekter. Hun har for eksempel oprettet en madklub for de hjemløse, der opholder sig i området omkring Mozarts Plads. Her har der været omkring personer der deltager fast - og om sommeren tæller deltagerne op til ca personer. I deres funktion som frivillige i madklubben giver hun dem ansvar, så de vokser. 16

17 Tit og ofte oplever Agga Petersen, at klienterne er frustrerede over, de ikke kan få den hjælp de beder om. Hun er med til at afhjælpe frustrationerne ved at oplyse klienten om, hvordan de kan bruge systemet. Stille og roligt lærer de, at der er forskellige tilbud, og de opnår en orienteringssans i forhold til det offentlige system. De udsatte grønlændere skal på lige fod med andre borgere i København kunne bruge de tilbud der er. Klienterne skal gerne integreres i de tilbud, der er i København gennem Pooq og Qiperoq. Formålet med det opsøgende arbejde er, at stillingen bliver overflødiggjort at klienterne ikke skal have en speciel støtte for at komme dertil, men det er jo en længere proces. Det kan godt være virke uoverskueligt men Agga gør det fordi det nytter, fordi der sker en forskel. Den fornemmeste opgave er nok det at aflevere klienterne til de rigtige steder og at tilbuddet kan stå alene uden min hjælp fortæller Agga og fortsætter det er også vigtigt ikke at være involverende, de skal lære af deres egne erfaringer. Min opgave er ikke at fortælle, hvor jeg synes de hører til, det er noget de selv skal finde ud af. Jeg kan guide dem og fortælle dem, hvilke tilbud der er. Så kan de tænke over det og gøre deres egne erfaringer. Jeg skal ikke tage ansvaret fra dem. Jeg er der i baggrunden hvis det ikke går, så kan jeg spørge om hvad gik der galt, og foreslå andre muligheder. Nogle gange skal der flere forsøg til, så nogle gange må man være tålmodig. Men det er små skridt der skaber store forandringer. 17

18 Personale aktiviteter 2008 aktiviteter Fælleskurser: Førstehjælp Anerkendende kommunikation 2-3 årlige faggruppemøder med de øvrige grønlandske huse Individuelle kurser: Indesign Eventmarketing Sociale netværksdage Supervision (diplom) Sociale partnerskaber Rambøll Survey (spørgeskemaundersøgelser) Arbejdsmiljøkursus Sygefravær og dagpenge Grundlæggende lederuddannelse Ledertræning Personalejura (institutionsrettet) Fællesarrangementer: Teateraften Årsmøde med de grønlandske foreninger Middag med bestyrelsen Øvrige personalegoder: Frugtordning Kaffe og the Ekstern psykologbistand Opsætning af ribbe Supervision Fleksible lønpakker 18

19 Retshjælpen retshjælp En del af det åbne rådgivningscenter, Pooq, er Retshjælpen. Retshjælpen har åbent en gang ugentlig hver tirsdag i tidsrummet fra kl Det er folk med meget forskellige henvendelser, der kommer til retshjælpen og antallet af henvendelser er meget vekslende. Når en person henvender sig for at få hjælp, kræver vi at de skal fremskaffe den fornødne dokumentation. Vi vil meget gerne hjælpe, men det er nødvendigt at vi har dokumentation for eksempelvis at kunne finde det rigtige lovgrundlag fortæller Janni Larsen der er jurastuderende på 4. år. Nogle synes det er for besværligt og bliver skuffet, da de tror de kan få hjælp lige nu og her, så der er da sager som løber ud i sandet for dem. Men der er også successager og i 2008 havde de en børnebidragssag, hvor der blev givet medhold og klienten fik tilkendt børnebidrag, der ikke var blevet udbetalt i 2½ år. I 2008 indgik retshjælpen samarbejde med Københavns Retshjælp. Sager som Retshjælpen i Det Grønlandske Hus af forskellige årsager ikke kan yde bistand til henvises derfor til Københavns Retshjælp. Det er for eksempel i forbindelse med større erstatningssager og udformning af testamenter. I retshjælpen er der 4 frivillige jurister og der er således et bredt spektrum af kompetencer. De har alle arbejdet i Grønland. 19

20 visionerne for AjAmut visioner Det Grønlandske Hus har haft en lang tradition for servering af grønlandsk mad. Ajamut er cafeen, der to gange om ugen sætter rammerne for serveringen af grønlandsk inspireret mad, og hvor man måske kan være så heldig at møde gamle bekendte. I løbet af 2008 er der kommet mere stabilitet og kontinuitet hos Ajamut, hvilket har resulteret i, at der er mellem spisende gæster næsten hver gang. Stabiliteten er med til at give basis for, at der med tiden for eksempel kan udvides på sortimentet. Det kunne være i form af en forret eller kage til kaffen. Niels Ole Jensen er souschef i Det Grønlandske Hus og mener, at Ajamut betyder meget for huset i den forstand, at der kommer mange gæster og på den måde er det med til at skabe liv i huset. Det er ikke alle der kommer for at spise, nogle kommer også bare for at snakke. Det er en udfordring at få regnestykket til at gå op for at minimere omkostninger. Få lavet mad nok til alle der kommer og samtidig ikke lave så meget at der skal smides mad ud. Kunsten er at sige, det er hvad jeg har; det er hvad jeg kan få og forsøge at få det bedste ud af det fortæller Niels Ole. I øjeblikket serveres der mad to dage om ugen i tidsrummet fra ca. kl Niels Ole er bevidst om, at det er en bestemt gruppe, der kan komme i dette tidsrum. For eksempel er det svært for folk, der arbejder at nå ind til Ajamut. Der er endog eksempler på nogle, der tager fri fra arbejde for at kunne komme ind til Det Grønlandske Hus og blive bespist med grønlandsk mad. Niels Ole kunne derfor godt tænke sig, at der én gang om måneden var længere åbent. En gang om måneden kunne man gøre lidt mere ud af det, og krydre det med andre kulturelle indslag. 20

21 En af Niels Oles visioner med cafeen Ajamut er, at han gerne vil øge informationsmeddelelser fra huset og foreninger til brugerne ved opsætning af et infoboard. Vi skal være bedre til at gøre reklame for de arrangementer der er i huset på en nem måde. Men han er klar over det er en balancegang for mange der kommer i Ajamut kommer for den personlige kontakt og for at få en snak og det må selvfølgelig ikke glemmes. Nogle af de naturlige begrænsninger, der har været i Ajamut er, at cafeen er baseret på frivillig arbejdskraft. Igennem 2008 er der kommet 3-4 faste frivillige og dermed er vi ved at komme i gang igen fortæller Niels Ole og fortsætter at komme i gang igen var absolut det vigtigste, og det giver samtidig basis for at øge aktiviteterne. Det er vigtigt, at de frivillige føler sig værdsat, og at der takkes for det bidrag de yder. Det handler også om at give dem indflydelse ved for eksempel at de får mulighed for at sammensætte menuen. På den måde kan du motivere dem til at yde en ekstra indsats. Karen Marie og Lea er begge frivillige i Det Grønlandske Hus Cafe Ajamut. De har begge været frivillige i mange år og benytter lejligheden til at holde kontakten til gamle bekendte ved lige. Når man er frivillig gør man det for hyggens skyld og for at møde gamle bekendte. Og det er netop det Karen Marie kan lide ved at arbejde som frivillig at have muligheden for at kunne møde sine landsmænd. Nogle gange møder man dem, som man ikke har set i mange år, og som man jo ellers ikke har mulighed for at se eller måske have så meget kontakt med fortæller Karen Marie. Lea kan godt lide det på grund af samværet og hyggen og tilslutter sig i øvrigt også Karen Maries mening. 21

22 Bistandsværgekontakt kontakt Mikael Fleischer er den person, der indstiller personer som bistandsværger til de grønlandske indsatte ved anstalten i Herstedvester og de indsatte i psykiatrisk afdeling i Risskov som er dømt til behandling. Michael Fleischer hverver bistandsværgerne, og når den indsatte har givet samtykke sendes der en indstilling til Kredsretterne i Grønland. Efter godkendelsen er gennemført, er hele processen omkring bistandsværgekontakten nu i gang. Som bistandsværge skal du holde øje med, hvordan den indsatte har det og du skal sørge for, at de ikke er her længere end højest nødvendigt. Der er cirka tyve grønlandsk dømte i Herstedvester og langt de fleste sidder på ubestemt tid. Den gennemsnitlige opholdstid i Herstedvester er omkring ti år. Efter de dømte har afsonet tre år, bliver deres sager bliver taget op igen hvert andet år. Mindst en gang om måneden besøger bistandsværgen sin klient, hvor de får en snak over en kop kaffe eller lignende. Og når den indsattes sag kommer for retten igen, er bistandsværgerne med til retsmøderne. Bistandsværgen er med til at støtte klienten og kan skrive udtalelser omkring den indsattes tilstand så kredsretten i Grønland har et realistisk billede af, hvordan den indsatte har det. Michael Fleischer fortæller, at der for de indsattes vedkommende kan gå lang tid før der bliver lukket op for den store sorte pose, og det er især her at bistandsværgens rolle er meget vigtig. Tit og ofte er bistandsværgen grønlandsk talende, men ind imellem kan klienter 22

23 dog have udtrykt ønske om at få en dansk talende bistandsværge og dette ønske imødekommer de selvfølgelig. Men som minimum har bistandsværgen kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold. Samtalen mellem klient og bistandsværge kan imidlertid gå i stå, også bliver Michael Fleischer kontaktet og snakker med værgen, om hvordan de kan komme videre. Der bliver afholdt bistandsværgemøder i København og Århus en gang om måneden. På disse møder bliver klientsager taget op. Der bliver talt om eventuelle problemer, og hvordan man kan løse dem og komme videre. På den måde deler bistandsværgerne deres erfaringer med hinanden og det mener Michael Fleischer er en god ting. En gang om året afholdes der kursus for bistandsværgerne. Her kommer der eksperter udefra, og det kan være alt fra terapeuter, psykologer eller repræsentanter fra justitsministeriet. I forbindelse med det sidste års arrangement blev den nye kriminallov gennemgået hvad den indeholder, og hvad går den ud på. I 2008 blev bistandsværgeforeningen Nukik etableret. Michael Fleischer mener, at det vil kommer til at styrke bistandsværgerne. Foreningen kan giver dem styrke og ressourcer til at komme videre med forskellige problemstillinger. 23

24 Qiperoq et netværkssted Qiperoq er fysisk placeret i Skelbækgade 24 A på Vesterbro. Qiperoq er et netværkssted, hvor brugerne er meget forskellige. Ane Louise Lynge har været værestedsleder siden juli 2008, og hun er glad for arbejdet i Qiperoq, fordi hun kan mærke det giver udslag - at folk bliver glade. Qiperoq har en lang historie det er før blevet brugt som kunstværksted, og brugt i samarbejde med kommunen til blandt andet jobtræning. I dag er det et netværkssted og kører under Det Grønlandske Hus rådgivningscenter. Vores brugere er meget forskellige de fleste der kommer og bruger netværksstedet er hjemløse. Andre brugere er adopterede grønlændere eller halve grønlændere som måske gerne vil lære den grønlandske kultur og deres grønlandske aner bedre at kende. Så det er derfor vi kalder det et netværkssted fordi brugerne er meget forskellige. Men det er ikke kun grønlændere der kommer i Qiperoq også folk som for eksempel har arbejdet i Grønland bruger stedet. Der er eksempler på folk, som har lært grønlandsk husflidsarbejde og gerne vil holde det ved lige, hvilket er muligt i Qiperoq s værksted. Qiperoq s primære opgave er vejledning. Og det kan for eksempel være hvordan brugerne kan skaffe sig en bolig og hvilke muligheder er der, hvis de for eksempel har sprogproblemer - hvilken hjælp er der så at hente, og hvor er det de skal henvende sig. Vi har lavet om på funktionen her, så det ikke bare er et værested, hvor man kommer og går. Dem der kommer, de kan sidder og 24

25 netværk snakke sammen og debattere om det ene og det andet. Og det er måske derfor vi har opnået, at nogle er begyndt at ændre deres liv fortæller Ane Louise Lynge og fortsætter, brugerne drager også nytte af hinanden, de hjælpes også indbyrdes. I Qiperoq har vi også to frivillige som hjælper. De sidder og snakker med brugerne og er med til at skabe tryghed, samvær og glæde. Når folk er hjemløse har de måske ikke så meget overskud, og derfor betyder trygheden og accepten meget. Alt er ikke sort og livet går videre det skal de opleve, så at de ikke opgiver. Man skal opbygge en tillid snakke med dem og omkredse deres situation og vejlede dem. Om de vil modtage vejledningen er op til dem selv. Ane Louise Lynge ønsker at folk fokuserer mere på det positive. Hun vil gerne fremhæve at mennesker er ressourcer og ikke problemer. Man skal se mennesket som en ressource, der kan udvikle sig. De personer der kommer i Qiperoq og benytter sig af vores tilbud, vil som regel gerne ændre på tingene og gøre deres egen situation bedre. Det er derfor vigtigt at se mennesket som en ressource, og at de kan udvikle sig og hun ønsker, at Qiperoq fortsætter med at være en del af dette videre arbejde. 25