HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. november 2016

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. november 2016 Sag 255/2015 (1. afdeling) Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod A (advokat Sophie Becher, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. februar 2014 og af Vestre Landsrets 12. afdeling den 10. juli I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Anne Louise Bormann. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Ankestyrelsen har supplerende anført bl.a., at styrelsen med rette har vurderet, at As diskusprolaps ikke skyldes hændelsen den 30. marts 2010, da belastningen ikke var egnet til at forårsage skaden, idet der ikke er tale om en belastning, der kan overvinde kroppens naturlige styrke. Som led i den konkrete vurdering af årsagsforbindelsen vurderer Ankestyrelsen, om en hændelse er generelt egnet til at forårsage skade på en person uden forudbestående lidelser, hvis der i øvrigt er tvivl om årsagsforbindelsen. Hvis det er tilfældet, vil det tale for en årsagsforbindelse. Hvis det ikke er tilfældet, vil det tale imod en årsagsforbindelse.

2 - 2 - Ankestyrelsen har med rette vurderet hændelsens generelle egnethed til at forårsage personskade og ikke i forhold til A med hans forudbestående dispositioner. Ulykkesbegrebet udelukker ikke, at personer med forudbestående dispositioner kan få anerkendt en arbejdsskade relateret til den forudbestående disposition, hvis hændelsen har medført en forværring, der opfylder skadesbegrebet, jf. UfR H. Der vil blot oftere være tvivl om årsagssammenhængen. Egnethedskriteriet skal bidrage til at afklare denne tvivl. Egnethedsvurderingen skal afklare, om en hændelse er årsag til en skade, eller om årsagen til skaden eventuelt skal findes hos skadelidte selv. Vurderer man imidlertid en hændelses egnethed i forhold til den konkrete skadelidte, bidrager egnethedsvurderingen ikke til denne afklaring, da hændelsen jo de facto har været egnet, al den stund at skaden indtrådte i forbindelse med hændelsen. Der er på baggrund af Retslægerådets svar og Ankestyrelsens lægekonsulents forklaring ikke tvivl om, at den tilgrundliggende årsag til diskusprolapsen og lænderyggenerne er As forudbestående disposition. Sammenhængen mellem diskusprolapsen og lænderyggenerne og hændelsen er alene af tidsmæssig karakter. Hvis Højesteret måtte anse hændelsens egnethed for at skulle vurderes under hensyntagen til As forudbestående rygsvaghed, er der alligevel ikke grundlag for at anerkende diskusprolapsen eller lænderygsmerterne som en arbejdsskade. Retslægerådets erklæringer støtter ikke, at As diskusprolaps er en følge af hændelsen. Retslægerådet anførte således i svaret på spørgsmål 12, at rådet ikke kunne afgøre, om prolapsen var fremkommet ved belastningen eller blot var blevet symptomgivende. Det er ikke tilstrækkeligt til at løfte As bevisbyrde for årsagsforbindelse, at hændelsen har udløst skaden, jf. UfR H. A har supplerende anført bl.a., at Ankestyrelsens afgørelse i sagen og Ankestyrelsens argumentation for Højesteret er båret af et synspunkt om, at den påvirkning, som han var udsat for, efter lægefaglig vurdering ikke var generelt egnet til at fremkalde den skete skade i en rask krop.

3 - 3 - Dette kriterium kan ikke finde anvendelse. For det første fordi der ikke i arbejdsskadesikringsloven og dens forarbejder er holdepunkter for at antage, at årsagssammenhængsvurderingen skal foretages i forhold til en rask krop. For det andet fordi det tværtimod fremgår af forarbejderne, at skadelidtes forudbestående sygdom eller sygdomsanlæg ikke skal have betydning for spørgsmålet om anerkendelse. Og for det tredje fordi kriteriet og forudsætningen om den generelle medicinske vurdering er i grundlæggende modstrid med almindelige principper om årsagslære, hvortil kommer, at dets anvendelse ikke er brugbart i en juridisk analyse om årsagssammenhæng. Det er et grundlæggende princip, at man skal tage skadelidte som skadelidte er, og dette princip er ikke fraveget i arbejdsskadesikringsloven. As skade skal anerkendes, idet der var tale om en konkret og relevant påvirkning, idet der faktisk kunne konstateres en skade, og idet der var en biologisk og naturlig forklaring på, at denne påvirkning udløste skaden. A havde ikke en forudbestående symptomgivende sygdom, men derimod en degenerativ lidelse, som ikke havde givet anledning til gener eller behandling forud for skaden. Ankestyrelsens afgørelse i As sag og den generelle praksis, som afgørelsen er udtryk for, bryder helt grundlæggende med det beskyttelseshensyn, der ligger bag arbejdsskadesystemet, og som er udmøntet i formodningsreglen i lovens 12, stk. 2. Formodningsreglen har til formål at sikre, at erstatningsudmåling i sager, hvor årsagssammenhængen vurderes tvivlsom, falder ud til skadelidtes fordel. Det indebærer blandt andet, at forudbestående sygdomme eller dispositioner, som ikke har givet sig udslag i gener eller uarbejdsdygtighed før skaden, ikke tillægges betydning ved vurdering af årsagssammenhæng vedrørende tabet som følge af skaden. Formodningsreglen er en tydelig tilkendegivelse af, at arbejdsskadesikringssystemet fungerer således, at det ikke er skadelidte, der bærer risikoen for en individuel sårbarhed. Supplerende sagsfremstilling Der er for Højesteret indhentet en supplerende udtalelse fra Retslægerådet af 14. september 2016, hvoraf fremgår: Spørgsmål D

4 - 4 - Retslægerådet anmodes om at oplyse, om rådet ved besvarelsen af spørgsmål 2 har lagt til grund, at A foretog et løft ved hændelsen. Hvis Retslægerådet ikke har lagt til grund, at A foretog et løft, giver det så anledning til at ændre svaret på spørgsmål 2, hvis det lægges til grund, at A foretog et løft ved hændelsen. Spørgsmål E Retslægerådet anmodes om at oplyse, om rådet ved sine besvarelser har inddraget det forhold, at As ben gled ud ved hændelsen. Hvis Retslægerådet ikke har inddraget det forhold, at As ben gled ud, giver det så anledning til at ændre svarene på spørgsmål 1, 2 og B, hvis det lægges til grund, at As ben gled ud ved hændelsen. Ad spørgsmål D og E: Retslægerådet har i sine besvarelser inddraget de nævnte faktorer i form af påtænkt løft, løft og benets glid på underlaget. Der findes ikke anledning til at ændre besvarelserne. Der henvises til de generelle bemærkninger om forekomst og debut af diskusprolaps i besvarelsen af spørgsmål 1. Spørgsmål F: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Jon Ivar Tuxøe, der har forklaret bl.a., at han er specialeansvarlig overlæge på Rigshospitalet Glostrup, Videnscenter for Reumatologi og rygsygdomme. Han har ansvaret for rygkirurgi og har beskæftiget sig med rygkirurgi i 12 år. Han har været lægekonsulent i Ankestyrelsen siden 2007/2008. En diskus er fibrøst omgivet væv, som sidder mellem hvirvellegemerne. Diskusskiverne har en fjedrende funktion, som giver ryggen mulighed for at bevæge sig. Diskusskiver har en utroligt stor styrke. Man ser ofte, at diskusskiver hos personer, der har haft voldsomt belastende arbejde i mange år, ikke viser tegn på belastning, mens man i andre tilfælde ser en belastning. Diskusskiver svækkes med alderen. Personer under 50 år har typisk en enkelt diskusskive, der viser tegn på ældning, mens man typisk har to skiver med tegn på ældning, når man kommer over 50 år. Hvis man scanner normalbefolkningen, vil man ofte finde en prolaps, men uden at denne

5 - 5 - prolaps giver symptomer. Omkring halvdelen af alle diskusprolapser er symptomgivende, men det afhænger meget af alder. Det anses for at være genetisk betinget, at nogle personer har voldsomt degenerative rygge, men det er helt almindeligt at have en eller to diskus, der er påvirket. Man vil typisk fraråde personer med degenerative ryglidelser rygbelastende arbejde. Der er mange stadier ved udvikling af en diskusprolaps, ligesom der er mange former for prolapser. Når en diskus svækkes, mister den noget af sit vandindhold. Oftest er det bagvæggen, der begynder at blive utæt. Nedsat vandindhold på grund af ældning er det, der kaldes en degenerativ proces. En diskusprolaps sker, når væggen i en diskus svækkes og brister. Hvis en diskus brister for alvor, skydes der væv ud, og det kan give smerter. Det er kendetegnende for mange prolapser, at patienterne ofte ikke ved, hvordan prolapsen er opstået, men undrer sig over, hvorfor det er sket lige på det tidspunkt. Nogle patienter vågner med en diskusprolaps, andre hoster, nyser eller samler noget op fra gulvet, mens andre igen er faldet eller har slået sig. Det er utroligt sjældent, at der ses diskusprolapser hos helt unge personer med raske rygge. Han så dog for nylig en 14-årig med en diskusprolaps. Når patienter med diskusprolaps scannes, ses oftest diskusskiver, der er degenererede i forvejen. I de tilfælde ville prolapsen være kommet under alle omstændigheder på et eller andet tidspunkt. De ser også prolapser hos f.eks. håndværkere, der er faldet ned eller har fået voldsomme belastningsskader ved, at noget tungt er faldet ned over ryggen eller nakken på dem, men i de tilfælde er der næsten altid tale om forværringer af degenerative tilstande. Omkring en tredjedel af patienterne med diskusprolaps opereres, så han ser kun toppen af isbjerget. Han er ikke sikker på, om de overhovedet ville have opereret A, eftersom diskusprolapser har det med at helbrede sig selv med tiden. Det kan være lige så godt som det, de kan gøre med en operation. Der skal en meget voldsom belastning til for at ødelægge en rask ryg. Der har været forsket i, hvad der skal til for at give skader. Resultatet var, at man skal have haft 8-10 års belastning med løft af 8-10 tons daglig, hvoraf en betydelig del af de enkelte løft skal have udgjort mindst 50 kg for mænd og kg for kvinder. I sådanne tilfælde kan man anerkende en arbejdsbetinget degenerativ ryglidelse. Det siger lidt om, hvor meget ryggen egentlig kan tåle.

6 - 6 - Hans udtalelse om, at A får konstateret en diskusprolaps få uger senere, som må betragtes som opstået ved skaden er et udtryk for en tidsmæssig sammenhæng, ikke årsagssammenhæng. Diskusprolapsen kan godt være kommet samme dag som hændelsen. Som lægekonsulent bliver man altid spurgt, om skaden kan være sket på den måde og på det tidspunkt, som er forklaret. Hvis der er vidner, og hvis der er enighed om, at symptomerne startede på tidspunktet for en bestemt hændelse, er der en formodning for, at skaden med stor sandsynlighed er sket på tidspunktet for hændelsen. Da A kom til kirurgen tre-fire uger efter hændelsen, havde han ifølge kirurgens notat forinden været hos en kiropraktor. Der var en god dokumentation for, at symptomerne var opstået ved den hændelse, som A beskrev. Hans bemærkning om, at det beskrevne vrid ikke var velegnet til at give en større diskusprolaps i en ellers rask ryg skal forstås således, at han her lægger vægt på, at der skal en voldsom belastning til for at give en skade på en rask ryg. Det kan være pludselige, uforberedte skader et overraskelsesmoment, hvor musklerne ikke er klar til at tage imod. Et pludseligt, ubelastet vrid i ryggen er derimod ikke noget, der belaster ryggen voldsomt eller noget, der ødelægger en rask ryg, men det kan give lette, forbigående gener. Omvendt kan en tung byrde, som giver en voldsom energiudladning eller et voldsomt fald med stød op gennem ryggen, medføre en skade. Det vil dog typisk, i hvert fald hos ældre personer, medføre et sammenfald af ryggen frem for en diskusprolaps. Han mener ikke, at der i As tilfælde var tale om en medicinsk årsagssammenhæng. Det skyldes, at selve skadesmekanismen synes meget beskeden, og at scanningen beskrev, at der var et nedsat vandsignal, hvilket tydede på, at der havde været en utæthed i diskusskiven gennem længere tid. Det er den mekanisme, der kan give prolapser, men det behøver ikke at være en symptomgivende prolaps. Hvis ikke hændelsen var årsagen til As diskusprolaps, kunne årsagen i stedet være en i forvejen svækket diskusskive. Hvis man har en svækket diskusskive, kan mange hændelser, også ubetydelige hændelser, medføre en diskusprolaps. Det er den beskedne belastning, der begrunder en formodning for, at skaden med overvejende sandsynlighed alligevel ville være sket på et tidspunkt. Når svækkelsesprocessen er gået i gang, øges sårbarheden og sandsynligheden for, at der sker noget på et tidspunkt.

7 - 7 - Ud fra As forklaringer forstår han worst case således, at idet A skulle løfte nettet, skred hans fod, hvorved han fik overbalance og faldt. Der var ikke noget med, at han fik nettet over sig eller fik nettet på ryggen. Han var selv herre over løftet. Hvis man lægger til grund, at han var i gang med et løft og faldt forover, ville hans ryg i forvejen være spændt for. I den situation ville hans ryg i højere grad have været klar til at håndtere overbalancen, end hvis han ikke havde været i gang med et løft overraskelsesmomentet ville ikke have været så stort. Når man falder, slipper man typisk det, man har i hænderne, for at tage fra. Et løft på 28 kg er meget almindeligt; det er ikke nogen tung byrde som sådan. Patienter har ofte svært ved at beskrive, hvad der er sket. As forklaring om, at han fik et hug/stød i ryggen kan godt have været diskusprolapsen, men det kan også have været de små muskler, der låste ryggen fast. Det er svært at sige, når der ikke blev forklaret noget om udstråling til benet. Det forklarede A først om senere. Man har i forskningsøjemed ladet dyr udsætte for påvirkninger og har da konstateret, at der skal voldsomme belastninger til, før der sker en skade. Ved stor belastning, f.eks. ved et trafikuheld, ses der oftere et sammenfald i ryggen frem for en diskusprolaps. Det var bl.a., fordi man i nogle tilfælde af trafikuheld så sammenfaldsfrakturer, at man gik væk fra hofteseler til børn i bilerne. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om A i marts 2010 pådrog sig en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6. Højesteret tiltræder landsrettens bevisbedømmelse med hensyn til, hvordan hændelsen i marts 2010 foregik. Det er et hovedspørgsmål under sagen, om der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og As ryglidelse. Ved vurderingen af årsagssammenhæng må der bl.a. lægges vægt på, i hvilket omfang hændelsen er egnet til at forårsage den skade, der er anmeldt. Det kan være tilfældet, hvis der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af hæn-

8 - 8 - delsen på arbejdet. Der kan også tages hensyn til, om hændelsen har haft en karakter og et omfang, der gør det sandsynligt, at skaden opstod som følge af hændelsen. Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at A ikke forud for hændelsen havde haft gener fra ryggen, at der kort efter hændelsen blev påvist en diskusprolaps, som han blev opereret for, og at han efter hændelsen har haft vedvarende smerter i ryggen. Ved MR-scanning efter hændelsen blev der, udover prolapsen, påvist en degenerativ ryglidelse. Det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, at diskusprolapser findes hyppigt i befolkningen uden at give symptomer, og at symptomgivende prolapser ofte opstår spontant, uden at en bestemt ydre påvirkning kan påvises som årsag hertil. Det fremgår endvidere, at den beskrevne hændelse i belastningsmæssig henseende ikke adskiller sig fra normale dagligdags bevægelser. Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 12 fremgår, at kun halvdelen af diskusprolapser er forbundet med symptomer, og at i sager som den aktuelle opstår symptomerne ved en belastning af ryggen. Det er ikke muligt at se på en prolaps, om den er opstået ved den aktuelle lejlighed, eller den var der i forvejen og blot er blevet symptomgivende. Endvidere hedder det: Retslægerådet vurderer derfor, at belastningen ved hændelsen har ført til smerter i en i forvejen svækket ryg. Retslægerådet kan ikke afgøre, om prolapsen er fremkommet ved belastningen eller blot blevet symptomgivende. På den baggrund finder Højesteret det ikke godtgjort, at den påviste diskusprolaps er forårsaget af hændelsen. Efter Retslægerådets udtalelse må det imidlertid lægges til grund, at hændelsen har haft helbredsmæssige følger for A. Retslægerådets udtalelse må således forstås på den måde, at prolapsen er blevet symptomgivende som følge af hændelsen, hvis den ikke er forårsaget heraf. Det forhold, at prolapsen blev symptomgivende, indebar en forværring af hans forudbestående ryglidelse, idet han fik vedvarende rygsmerter, blev uarbejdsdygtig i længere tid og blev opereret for prolapsen. Det er efter de foreliggende oplysninger ikke godtgjort, at den forudbestående ryglidelse var af en sådan karakter, at forværringen ville være indtrådt omkring det pågældende tidspunkt, også selv om han ikke havde været udsat for den pågældende hændelse.

9 - 9 - Under de anførte omstændigheder finder Højesteret, at hændelsen har medført en forværring af ryglidelsen i et omfang, der i sig selv udgør en personskade, og tiltræder derfor, at A ved hændelsen har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Ankestyrelsen betale kr. til statskassen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.

10 D O M afsagt den 10. juli 2015 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Nadine Mogensen (kst.)) i ankesag V.L. B og kæresag V.L. B A (advokat Gitte Møller Iversen, Esbjerg) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Inge Houe, København) Retten i Esbjerg har den 13. februar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2012). Påstande I ankesagen har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten og har subsidiært påstået hjemvisning. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet og har subsidiært påstået hjemvisning. I kæresagen har kærende, A, påstået sagsomkostningerne nedsat. Indkærede, Ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Retslægerådet har under ankesagen afgivet en erklæring af 16. marts 2015, hvori det anføres:

11 - 2 - Spørgsmål 13: Retslægerådet har tidligere udtalt sig om sandsynligheden for, at hændelsen den 31. marts 2010 har medfør diskusprolaps hos appellanten. Retslægerådet bedes oplyse, om hændelsen den 31. marts 2010 er egnet til at forårsage ryggener. Hvis Retslægerådet finder, at beskrivelsen af hændelsen i bilag 1, bilag 2, bilag 3, bilag 6 og bilag 11 har forskellig karakter i et omfang, som har betydning for besvarelsen, bedes Retslægerådet redegøre herfor og besvare spørgsmålet alternativt. Ja, hændelsen den er egnet til at forårsage ryggener. Spørgsmål 14: Retslægerådet bedes i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål 2 præcisere, om Retslægerådet forudsætter, at sagsøger forud for den 31. marts 2010 havde en diskusprolaps, som ikke var symptomgivende. I bekræftende fald bedes Retslægerådet oplyse, om må antages, at en ikkesymptomgivende diskusprolaps i sagsøgers tilfælde ville være blevet symptomgivende, hvis hændelsen den 31. marts 2010 ikke havde fundet sted. Hvis Retslægerådet finder, at beskrivelsen af hændelsen i bilag 1, bilag 2, bilag 3, bilag 6 og bilag 11 har forskellig karakter i et omfang, som har betydning for besvarelsen, bedes Retslægerådet redegøre herfor og besvare spørgsmålet alternativt. Spørgsmål 15: Hvis det lægges til grund, at nettet, som appellanten håndterede den 31. marts 2010 er, som afbildet i bilag 19 og løftet foregik som også afbildet i bilag 19, bedes Retslægerådet oplyse, om løfteepisoden var egnet til at forårsage appellantens diskusprolaps og/eller øvrige ryggener. Ad spørgsmål 14 og 15: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 12. Spørgsmålene er hypotetiske og kan ikke besvares. Det kan ikke forudses, om en forudbestående ikkesymptomgivende diskusprolaps vil give symptomer i forbindelse med et givent løft. Spørgsmål 16: Retslægerådet bedes gøre sig bekendt med vidnet Bs forklaring i byretten og oplyse, om løfteepisoden den 31. marts 2010 hvis det lægges til grund, at den er foregået under disse omstændigheder er egnet til at forårsage appellantens diskusprolaps og/eller øvrige ryggener.

12 - 3 - Besvarelsen bedes begrundet. Hændelsen, som beskrevet i bilag 11, er egnet til at forårsage ryggener. Hvorvidt diskusprolapsen har været til stede inden hændelsen eller er fremkaldt af denne, kan ikke afgøres. Spørgsmål 17: Såfremt Retslægerådet besvarer spørgsmål 13 og/eller 15 og /eller 16 således, at hændelsen er egnet til at medføre ryggener, anmodes Retslægerådet om at oplyse, om de ryggener, hændelsen i givet fald er egnet til at medføre, vil være forbigående smerter, der ikke kræver behandling og går over af sig selv. Den beskrevne hændelse er egnet til at medfører ryggener, som vil klinge af uden behandling over nogle uger Spørgsmål 18: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. Forklaring A har supplerende forklaret, at smerterne kom med det samme ved hændelsen. Det gav en voldsom smerte i ryggen, og han kunne ikke rette ryggen ud. Han ringede ikke efter hjælp. Han satte sig ind i lastbilen og var rigtig foroverbøjet. Han kørte derefter hen og læssede af. Han havde voldsomme smerter. Han har ikke før den 30. marts 2010 haft noget med ryggen. Han har aldrig lavet andet end at arbejde legemligt. Hans kone udfyldte anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, idet han ikke er god til at bruge en computer. Han spekulerede ikke over det anførte med vægten på nettet, som han ikke regnede med var væsentlig. Han mener, at de forinden havde skrevet til Codan om vægten, og tog det også med i anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Retsgrundlaget Lov om arbejdsskadesikring indeholder i 5 og 6 følgende bestemmelser:

13 Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. 6, og erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog 10 a. 6. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven. I forarbejderne til lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring anføres det i de almindelige bemærkninger i lovforslaget i et afsnit om lovforslagets hovedpunkter blandt andet (Folketingstidende , Tillæg A, side ): 3.3. Det nye ulykkesbegreb Det overordnede formål med arbejdsskadereformen er en udvidelse og en forenkling af skadebegreberne, herunder ulykkesbegrebet. Det tilsigtes derfor med arbejdsskadereformen at udvide skadebegreberne således, at alle skader, hvor der er sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdet og skaden, kan anerkendes. Det indebærer blandt andet, at det ikke længere skal være muligt at afvise ulykker med begrundelsen, at den påvirkning, der førte til skaden, var forventelig eller sædvanlig i tilskadekomnes arbejde, når der er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden. På samme måde skal det ikke længere være muligt at afvise sager om kortvarige skadelige påvirkninger med begrundelsen, at den tidsmæssige udstrækning af påvirkningen ikke var tilstrækkelig, når der er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Endelig skal det ikke være muligt at afvise sager om pludselige løfteskader med begrundelsen, at der ikke var tilstrækkeligt forudgående løftearbejde, når der er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skadebegreber. Det indebærer, at der ikke vil være skader, der kan anerkendes efter gældende regler, der ikke kan anerkendes efter det nye ulykkesbegreb. På den anden side er det ikke alle skader, der skal anerkendes, når de indtræder på arbejdet. Der skal fortsat være medicinsk årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en skade. Således vil en skade fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der er

14 - 5 - tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Det foreslås, at der indføres et nyt ulykkesbegreb med følgende ordlyd:»en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.«herved udvides ulykkesbegrebet svarende til den igangværende udvikling på det forsikringsretlige område, hvor det traditionelle ulykkesbegreb er udvidet og suppleret gennem den seneste tid. Udvidelsen indebærer desuden, at skader ikke længere kan afvises, fordi de er»forventelige«eller»sædvanlige«i tilskadekomnes arbejde. Hermed åbnes der mulighed for at anerkende arbejdsskader, der hidtil er blevet afvist efter det traditionelle ulykkesbegreb. Udvidelsen omfatter kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader. Det foreslås samtidig, at de to gældende arbejdsskadebegreber, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed efter gældende lovs 9, nr. 2, og pludselige løfteskader efter gældende lovs 9, nr. 3, og 9 a, ophæves. Det nye ulykkesbegreb indebærer, at de skader, der i dag anerkendes som»kortvarige skadelige påvirkninger«og»pludselige løfteskader«, fremover vil blive anerkendt som ulykker.»kortvarige skadelige påvirkninger«vil blive anerkendt som følge af, at det nye ulykkesbegreb omfatter påvirkninger, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det indebærer, at det nuværende tidsmæssige»hul«mellem ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger dermed er lukket. Pludselige løfteskader bliver omfattet som følge af, at det nye ulykkesbegreb omfatter personskader forårsaget af en hændelse, der sker pludseligt. I forhold til pludselige løfteskader er der i det nye ulykkesbegreb ikke som i dag et krav om, at der skal have været tale om tungt løftearbejde i øvrigt. Det er heller ikke et krav, at der er tale om en varig skade. Hertil kommer, at behandlingen af sager om pludselige løfteskader forenkles, idet sagerne fremover ikke skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget for at kunne anerkendes. Det foreslåede ulykkesbegreb er heller ikke som de pludselige løfteskader begrænset til bestemte skader eller til skader sket ved løft.

15 - 6 - Det nye ulykkesbegreb er administrativt enkelt, da der ikke vil være behov for indgående lægelige vurderinger, når der er en hændelse, som umiddelbart kan forklare skaden. I bemærkningerne til 5 og 6 (der bortset fra henvisningen i 5 til 10 a svarer til de gældende bestemmelser) anføres det i lovforslaget (Folketingstidende , Tillæg A, side ): Til 5 Bestemmelsen afløser gældende lovs 9 og indeholder forslag til lovens skadebegreber. Det foreslås, at de tidligere 4 skadebegreber reduceres til 2:»ulykke«og»erhvervssygdom.«Ved forslaget beskrives generelt, hvad der forstås ved en arbejdsskade. Bestemmelsen indeholder tillige en afgrænsning af lovens dækning, der ikke søger at ændre på gældende administrativ praksis med hensyn til, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Efter den gældende 9 er det et krav, at en arbejdsskade skal være opstået som følge af»arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.«i praksis dækker dette over en betingelse om, at den tilskadekomne, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsstedet, vil skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Der henvises i denne forbindelse til forslaget om at indføre hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvornår skader, der indtræder under befordring til og fra arbejde, er omfattet af loven, jf. forslagets 4, stk. 3. Til 6 Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3. Personskade Anerkendelse efter det nye ulykkesbegreb kræver for det første, at der er tale om en personskade. Ligesom efter gældende praksis stilles der beskedne lægelige krav til en anmeldt skade. Forbigående smerter, psykiske symptomer med videre vil opfylde denne betingelse.

16 - 7 - Årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning Det kræves derefter, at personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sammenhæng med arbejdet. Der gælder almindelige krav til beviset for en årsagssammenhæng. Kun hvis der efter oplysning af sagen ikke kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng, vil sagen blive afvist. Arbejdsskadereformen ændrer således ikke beviskravet. Det betyder, at der skal foretages en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden. Ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse eller en påvirkning, der umiddelbart kan anses for at være årsag til skaden, stilles der som efter gældende regler ikke store krav til beviset. Det gælder for eksempel postbudet, der får en tagsten i hovedet og får et kraniebrud. Ved skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, indebærer kravet til bevis, at der vil blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om der er en påvirkning, der kan forklare skaden. Skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, er blandt andet skader på muskler, nerver, sener og led. Reglerne om beviskrav skal ses i sammenhæng med Arbejdsskadestyrelsens pligt til at belyse sagerne bedst muligt inden afgørelsen (officialmaksimen). Hertil kommer tilskadekomnes ret til at afgive et indlæg, inden Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse. Ved denne vurdering af årsagssammenhængen lægges der blandt andet vægt på, i hvilket omfang påvirkningen kan anses for at være egnet til at forårsage den anmeldte skade. I denne vurdering indgår lægelig sagkundskab i de tilfælde, hvor sammenhængen giver anledning til tvivl. En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. I denne vurdering kan der også tages hensyn til, om hændelsen eller påvirkningen har haft en karakter og et omfang, der gør det sandsynligt, at skaden er opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen. Hvis der ikke er en sådan forklaring, kan det skyldes, at skaden er opstået som følge af en særlig disposition hos tilskadekomne til at udvikle skaden uden en kendt ydre påvirkning. Et hårdt slag mod lænden vil eksempelvis være en egnet årsag til at give lændesmerter. Det er biologisk naturligt og logisk at få en skade i ryggen, når man har fået et hårdt slag over ryggen. En sådan skade vil blive anerkendt som en ulykke.

17 - 8 - Omvendt vil det at få smerter, ved at man rejser sig fra en stol, ikke kunne anses for at være en relevant årsag til akutte lændesmerter heller ikke selvom smerterne opstod samtidig med, at tilskadekomne rejste sig. At der er tidsmæssig sammenhæng mellem skade og påvirkning er således ikke tilstrækkeligt til anerkendelse. At rejse sig fra en stol giver ikke en biologisk og logisk forklaring på, at pågældende fik rygsmerter. En forklaring på smerterne kunne være, at pågældende havde en særlig disposition for at udvikle rygsmerterne på det pågældende tidspunkt. En sådan skade vil ikke blive anerkendt som en ulykke. Løfteskader og skader, der opstår ved håndtering, vil kunne anerkendes alene ud fra en vurdering af: - byrdens vægt - byrdens form - mulighederne for at håndtere byrden - om løftet/håndteringen foregik under akavede forhold. Disse forhold antages at have særlig betydning for, at der opstår skader som følge af en hændelse eller påvirkning særligt akutte rygsmerter. Det er ikke relevant, om der skete noget usædvanligt ved løftet. Hvis en skade er sket ved løft af en tung og uhåndterbar genstand under akavede forhold, vil det tale for anerkendelse, da en sådan belastning normalt må anses for at være en biologisk naturlig og logisk forklaring på udvikling af akutte smerter i ryggen og andre skader i muskler, nerver, sener og led. Omvendt vil det tale for afvisning, hvis der er tale om løft af mindre genstande under optimale forhold, da en sådan påvirkning normalt ikke giver en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at en skade er opstået som følge af en håndtering. Pludseligt eller inden for 5 dage Den sidste betingelse for anerkendelse af en ulykke er, at hændelsen eller påvirkningen, som har forårsaget personskaden, skal være sket pludseligt eller inden for 5 dage. Det vil sige, at hvis tilskadekomne først får symptomer mere end 5 dage efter påvirkningen, kan skaden ikke anerkendes som en ulykke. Skader/sygdomme, der er opstået efter mere end 5 dage, kan anerkendes som erhvervssygdomme, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Belastningens tidsmæssige udstrækning kan få betydning for den lægelige vurdering af, om påvirkningen kan anses for at være egnet til at påføre en skade, men der kan ikke afvises alene fordi den tidsmæssige udstrækning er for kort. Grænsen på de 5 dage fungerer som en praktisk afgrænsning i forhold til erhvervssygdommene. Efter praksis kan sygdomme efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anerkendes, selv om påvirkningen har varet mindre end 5 dage. Der tilsigtes ikke en ændring af denne praksis. Forudbestående sygdomme

18 - 9 - Forudbestående sygdomme har ikke betydning for spørgsmålet om anerkendelse af en skade efter det foreslåede ulykkesbegreb. Som hidtil kan en forværring af en forudbestående sygdom anerkendes. Forværringen kan anerkendes, hvis den er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Spørgsmålet om forudbestående sygdomme får først betydning, når der skal fastsættes godtgørelse og erstatning, idet der trækkes fra i et påvist varigt mén eller tab af erhvervsevne, hvis det er overvejende sandsynligt, at det varige mén eller tabet af erhvervsevne helt eller delvist skyldes andet end arbejdsskaden. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. A har yderligere gjort gældende, at såfremt en forudbestående lidelse er blevet forværret ved hændelsen, skal der ske anerkendelse. Ankestyrelsen har protesteret herimod med henvisning til, at der er tale om et nyt anbringende. For det tilfælde, at landsretten tillader anbringendet, har Ankestyrelsen gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anerkende en forværring. Ifølge Retslægerådet er den beskrevne hændelse egnet til at medføre ryggener, som vil klinge af uden behandling over nogle uger. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tillader A at gøre gældende, at såfremt en forudbestående lidelse er blevet forværret ved hændelsen, skal der ske anerkendelse, idet Ankestyrelsen har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser, jf. retsplejelovens 383, stk. 2, 2. pkt. A har bevisbyrden for, at hændelsen eller påvirkningen har sammenhæng med arbejdet eller de forhold, det udføres under, at der er sket en personskade, og at der er årsagssammenhæng. For at kunne tage stilling til, om der er årsagssammenhæng, må det afklares, hvilken skade der hævdes forårsaget af hændelsen eller påvirkningen. Der stilles efter forarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde

19 kravene til personskade. Personskadebegrebet må imidlertid fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand, jf. U H. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at A under udførelsen af sit arbejde den 30. marts 2010 var ved at håndtere et affaldsnet, der lå på et græsareal. Han var gået ned i hugsiddende stilling for at lægge nettet sammen. Mens han var ved at rette nettet til, rakte han lidt forover. Hans højre fod gled bagud i det fugtige græs, og han fik overbalance og faldt forover. Han mærkede et hug eller stød i ryggen og fik med det samme smerter i ryggen. Det må på baggrund af Retslægerådets besvarelser lægges til grund, at en sådan hændelse ikke kan fremkalde en diskusprolaps i en i øvrigt rask ryg. Det må imidlertid lægges til grund, at A ikke havde en rask ryg. Det fremgår således af Retslægerådets besvarelser, at der ved en MR-scanning kort efter hændelsen ud over en diskusprolaps blev påvist en degenerativ ryglidelse. Denne ryglidelse er ifølge Retslægerådet udviklet over flere år, og har således været til stede forud for hændelsen. Det er Retslægerådets vurdering, at belastningen har ført til smerter i en i forvejen svækket ryg. Retslægerådet kan ikke afgøre, om diskusprolapsen er fremkommet ved belastningen eller blot er blevet symptomgivende. Speciallæge i neurologi Carsten Bisgård har i sin erklæring af 15. august 2011 blandt andet anført, at Der er tale om en pludseligt opstået rygskade under arbejde., og at Den påviste diskusprolaps og de aktuelle skadefølger kan tilskrives uheldet under arbejde d Overlæge Jon Tuxøe har i sin lægefaglige udtalelse af 12. marts 2012 blandt andet anført, at A pådrog sig et ubelastet vrid i ryggen under arbejde 31/3-2010, hvorved der opstod kraftige rygsmerter, og at den få uger senere konstaterede diskusprolaps må betragtes som opstået ved skaden. Landsretten lægger til grund, at A havde en forudbestående ryglidelse i form af en

20 degenerativ ryglidelse, men at han ikke forud for hændelsen den 30. marts 2010 havde haft gener fra ryggen. Efter hændelsen fik A vedvarende rygsmerter, og han er blevet opereret for diskusprolaps. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lægger landsretten herefter til grund, at hændelsen den 30. marts 2010 medførte en forværring af As forudbestående ryglidelse, idet hændelsen forårsagede en diskusprolaps og vedvarende rygsmerter. Landsretten finder herefter, at A ved hændelsen den 30. marts 2010 har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6. Landsretten tager derfor As principale påstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Ankestyrelsen betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt kr. Beløbet omfatter kr. til retsafgift og kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi samt dens omfang og forløb, herunder at sagen har været forelagt for Retslægerådet. T h i k e n d e s f o r r e t: Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at ulykken den 30. marts 2010 er en arbejdsskade, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september og 6. Ankestyrelsen skal betale sagens omkostninger for begge retter til A med kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens 8 a.

21 DOM Afsagt den 13. februar 2014 i sag nr. BS /2012: A 6800 Varde mod Ankestyrelsen Amaliegade København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 17. februar 2012, drejer sig om, hvorvidt en hændelse den 30. marts 2010 er en arbejdsskade. Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Ankestyrelsen, tilpligtet at anerkende, at ulykken den 30. marts 2010 er en arbejdsskade, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september og 6. Sagsøgte, Ankestyrelsen, har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Oplysningerne i sagen Af "Anmeldelse af arbejdsulykke" fremgår blandt andet: "... Oplysninger om skaden og dens følgevirkninger Skadens art Andre oplyste skader, som ikke er anført her Forventet uarbejdsdygtighed Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. Skadet del af legemet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Anmeldt efter arbejdsskadeloven Ja Hændelsesforløbet Hændelsesklassifikation Akut overbelastning ved løft af

22 - 2 - Anmeldes som pludselig løfteskade Nej Teknikklassifikation Ingen materiale elementer Beskrivelse af forløbet Arbejde i hugstilling med sammenlægning af et affaldsnet. Nettet vejer max 15 kg, men ved rejsning fra hugstillingen kunne A ikke rette ryggen ud igen...." Af lægeattest fra Jacobi Lægerne af 27. maj 2010 fremgår under punkt 5a vedr. årsagen til sygdommen eller skaden: "kommer ifbm løft på arbejde." I spørgeskema til Codan har A den 5. juli 2010 til spørgsmål 1, hvori han blev anmodet om at beskrive, hvad der skete, da han kom til skade, angivet følgende "svar: Jeg var nede i hug stilling for at samle et affaldsnet sammen. Mit ene ben glider bag ud, hvorved jeg falder forover og fået derved et hug stød i ryggen." I svaret til spørgsmål 3, hvori han spørges om, hvilket arbejde han udførte, da han kom til skade, er angivet: "Jeg var nede for at samle et net (affalds) sammen." Af spørgeskema til brug for Arbejdsskadestyrelsen, underskrevet af A den 28. november 2010, fremgår: "... Hvis skaden skete ved løft af en genstand: Hvor meget vejede byrden, som du håndterede? Max 15 kg. a) Du bedes beskrive byrden (størrelse, form med videre)? et affaldsnet (som et fiskenet) ca. 7 m x 4 m. 3. Hvordan skulle byrden have været håndteret? arbejdet skulle have været udført På et tør underlag...." A har i skemaet henvist til et vedlagt brev, der er sålydende:

23 - 3 - "Beskrivelse af min arbejdsulykke Onsdag d. 31. marts 2010 skulle jeg ind på... Omlastestation med et læs affald på min forvogn. Inden jeg kører ind til selve stationen, holder jeg ind på en plads umiddelbart før omlastestationen for at afmontere et affaldsnet, som jeg på lovlig vis har lagt over læsset, så jeg ikke taber noget undervejs. Jeg lægger nettet i græsset langs min lastbil, der holder på vejen. Jeg går ned i hugstilling for at lægge nettet sammen. Mens jeg er ved at rette det til, rækker jeg lidt forover og min højre fod glider bagud i det fugtige græs, hvilket gør, at jeg får overbalance, falder skråt forover til venstre og tager fra med hænderne. Det giver et huk/stød i ryggen. Jeg mærker en stærk smerte i min ryg, og da jeg vil rejse mig, har jeg voldsomt ondt og kan næsten ikke rette mig op. B var vidne til hændelsesforløbet. Jeg håber dette er fyldestgørende." Af journalnotatet af 26. april 2010 fra Aleris Privathospital fremgår blandt andet: "... Får et kraftigt lændehold den i forbindelse med forholdsvis banal bevægelse...." Arbejdsskadestyrelsen har den 10. januar 2011 afgjort, at den anmeldte ulykke den 30. marts 2010 ikke er omfattet af loven. Som begrundelse er anført, at der ikke vurderes at være årsagssammenhæng, hverken med lændesmerterne eller prolapsen og hændelsen den 30. marts Af kopi af arbejdsskadesagens lægeark fremgår:

24 - 4 - "Kopi af lægeark af 6. januar 2011 Der er ikke ÅSH, hverken til lændesmerter eller prolaps. ÅSH ikke sandsynlig. Jeg finder heller ikke at der kan anerkendes lændesmerter, som dog under alle omstændigheder må henføres til prolapsen...." A har den 22. marts 2011 afgivet sålydende "ERKLÆRING D. 31. marts og ikke som angivet i afgørelse 30. marts skulle jeg som led i mit arbejde læsse en container med affald af på en mellemstation for affaldshåndtering. Se vedlagte skitse. Når containeren er på lastbilen er affaldet dækket af et net, der vejer 28 kg for at undgå, at affaldet flyver af bilen under kørsel. Inden man kører helt frem til aflæsning/tømning/vejning holder man ind og tager nettet af for at man er klar. Jeg holdt derfor ind til siden på vejen op mod affaldsstationen. Efter at jeg havde taget nettet af ved at smide det ned i rabatten, ville jeg lægge det sammen og løfte det op. Det foregår normalt ved at man breder det ud, folder det to gange mod midten, hvorefter det rulles sammen. Jeg fik foldet nettet og rullet det sammen. Jeg sidder på hug for at løfte nettet op. Da jeg løfter smutter/glider mit højre ben skråt bagud og jeg får overbalance. Herefter kan jeg ikke rette mig op. Har haft smerter siden." Speciallæge i neurologi, Carsten Bisgård, har i speciallægeerklæring af 15. august 2011 til Danica Pension anført følgende "Konklusion Der er tale om en pludseligt opstået rygskade under arbejde og A er pga. følgerne herefter begrænset i forhold til udførelsen af de tidligere arbejdsfunktioner. Den påviste diskusprolaps og de aktuelle skadefølger kan tilskrives uheldet under arbejde d Der er et betydeligt, varigt skånebehov i forhold til tungt fysisk rygbelastende arbejde og i forhold til længere tids stillesiddende funktioner. Der er behov for at A under arbejde og andre fuktioner kan veksle imellen siddende, gående og stående stilling. Der er god sammenhæng imellem undersøgtes egen opfattelse af skånebehovet og den kliniske undersøgelse. Skaden har bevirket varig begrænsning af erhvervsevnen og betinger varigt mén. Tilstanden er stationær." Ankestyrelsen traf den 25. august 2011 denne "Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

25 - 5 - Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt hændelsen den 30. marts 2010 kan anerkendes som en arbejdsskade. Resultatet er Din diskusprolaps og lænderyggener er ikke en arbejdsskade... Begrundelsen for afgørelsen Vi anser ikke hændelsen den 30. marts 2010 for egnet til at medføre en rygskade. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden. Det fremgår af sagens oplysninger, at du den 30. marts 2010 sad i hugstilling for at lægge et net sammen. Mens du var ved at rette nettet til, rakte du lidt forover og din højre fod gled bagud, da græsset var fugtigt. Du fik i forbindelse hermed overbalance og kunne efterfølgende ikke rette dig op. Ved besvarelse af spørgeskema af 28. november 2010 har du oplyst, at nettet max. vejede 15 kilo. I klagen er oplyst, at nettet vejede 28 kilo, og at det var da du løftede nettet, at du fik overbalance. Vi finder, at oplysningerne i klagen indeholder en ændret forklaring, som ikke kan indeholdes i den tidligere afgivne forklaring. Vi lægger vægt på forklaringen i anmeldelsen, herunder dit brev til Codan af 5. juli 2010, og din besvarelse af spørgeskema af 28. november 2010 med bilag, idet disse forklaringer stemmer overens, ligesom de er afgivet i nærmeste tilknytning til hændelsen.

26 - 6 - Du har fået påvist en diskusprolaps og let dicusdegeneration svarende til 4. lændebåndskive. Du har dermed en forudbestående svækket discus. Vi finder, at den beskrevne hændelse ikke er egnet til at give diskusprolaps og lænderygsmerter. Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at der er tale om en belastning, som ikke kan overvinde kroppens naturlige styrke. Der har ikke været tale om et decideret løft at nettet på 15 kilo, men at du rettede på nettet, hvormed du fik overbalance og efterfølgende ikke kunne rette dig op. Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget skaden. Vi bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt for anerkendelse, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden. Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, herunder dit brev af 5. juli 2010 og din besvarelse af spørgeskema af 28. november Bemærkninger til klagen I klagen er oplyst, at Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse på forkert faktum. Hændelsesforløbet præciseres, og det oplyses, at nettet vejede 28 kilo, og at du sad på hug for at løfte nettet op. Da du løftede nettet smuttede dit ben bagud og du fik overbalance. Herudover gøres det gældende, at hændelsen er egnet til at fremkalde en prolaps. Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved vores behandling af sagen, men at vi finder, at der er tale om en ændret forklaring, der ikke kan indeholdes i den tidligere afgivne forklaring. Vi har derfor lagt vægt på den tidligere afgivne forklaring og finder, at hændelsen ikke er egnet til at medføre diskusprolaps og lænderygsmerter. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen...."

27 - 7 - Af aktindsigt i Ankestyrelsens lægekonsulents udtalelse i sagen fremgår: "... Du har bedt om aktindsigt i Ankestyrelsens lægekonsulents udtalelse i sagen. Lægekonsulenten er Jon Tuxøe. Han er speciallæge i ortopædkirurgi. Spørgsmålene til lægekonsulenten og lægekonsulentens udtalelse: 1. Hvilken skade er der lægeligt påvist? (legemsdel + diagnose ) 2. Er det, efter din vurdering, mere end 50% sandsynligt, at hændelsen/påvirkningen har forårsaget skaden? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Er der oplysninger om andre medicinske forhold, som kan have haft indflydelse på skaden? Hvis ja, hvilke? 4. Kan skaden opstå uden kendt årsag? 5. Har du bemærkninger til den lægelige del af vedlagte afgørelsesudkast? 6. Har du i øvrigt bemærkninger til sagen? Lægekonsulentens svar: 1. Der er påvist discusprolaps og let discusdegeneration svarende til 4. lændebåndskive. 2. Jeg mener ikke hændelsen som beskrevet oprindeligt er velegnet til at give discusprolaps i ryggen hos en ellers rask patient. Hvis man har en i forvejen svækket discus som her, hvor der er beskrevet nedsat vandindhold som tegn til degenerative forandringer, skal der kun meget beskedent traume til. 3. Se ovenfor.

28 Ofte opstår dicusprolapser nærmest uden traume idet der er tale om gradvis svækkelse af den fibrøse ring som omgiver kernen. Dette gør at selv et host eller et nys ses at kunne udløse discusprolaps hos personer som ellers ikke havde ryggener eller kun lettere gener. 5. Jeg er enig. 6. Meget afhænger af hvilken forklaring man lægger til grund. Belastningen er dog flere steder anført som banal. Jon Tuxøe 2/ " Overlæge Jon Tuxøe har den 12. marts 2012 afgivet følgende lægefaglige udtalelse i sagen: "... Undertegnede, der er speciallægekonsulent for Ankestyrelsen, er blevet anmodet om at fremkomme med følgende lægefaglige udtalelse, på basis af de hebredsmæssige akter der foreligger i sagen. Som grundlag for vurderingen, har jeg anvendt nedenstående helbredsmæssige sagsakter. Det kan oplyses, at jeg har medvirket ved sagens behandling i Ankestyrelsen. Anmeldelse af arbejdsulykke 5/ Beskrivelse af hændelsesforløb til Codan forsikring dateret 5/ Oplysninger til Arbejdsskadestyrelsen dateret 28/ med beskrivelse af ulykken. Erklæring fra sikrede dateret 23/ Journaloplysninger fra egen læge med oplysninger fra Aleris Privathospital i perioden 26/4-10 til 21/6-10 og notat fra egen læge 6/ Lægeerklæring I udfærdiget 27/ af egen læge Lægeerklæring 1 udfærdiget 6/ af egen læge Lægeattest fra egen læge dateret 6/ Oplysninger fra egen læge 16/ Lægeattest dateret 2/ Neurologisk speciallægeerklæring fra 15/ Resume: