FED OE - OE2017.B FED

Transkript

1 OE2017.B FED A, der deltog i en arbejdsgiverarrangeret julefrokost, besvimede af ukendte årsager og faldt ned på sit venstre knæ. Den efterfølgende konstaterede meniskskade måtte efter Retslægerådets opfattelse mest sandsynligt tilskrives et vrid i knæet og ikke slaget på knæskallen, da A ramte fliserne. Der var enighed om, at A's deltagelse i julefrokost medførte, at hun var omfattet af den beskyttede personkreds i arbejdsskadesikringsloven. Da meniskskaden måtte antages at skyldes et vid i knæet og dermed besvimelsen og ikke selvet faldet, var der ikke tale om en skade, der skyldtes arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under. Knæskaden kunne derfor ikke anerkendes som en arbejdsulykke Arbejdsskadeforsikring Årsagsforbindelse Ø.L.D. af 23. oktober Sag: 19. afd., nr. B (Nikolaj Aarø-Hansen, Malou Kragh Halling og Niels Gade-Jacobsen (kst.)) Tryg Forsikring A/S (advokat Anja Hejde) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten v/advokat Christian Bo Kolding- Krøger ) Østre Landsrets dom Denne sag, der den 29. september 2014 er anlagt ved Retten i Glostrup, er ved kendelse af 11. november 2014 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagsøgeren, Tryg Forsikring A/S, har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at A ikke har pådraget sig en arbejdsskade som angivet i arbejdsskadesikringslovens 5, da hun den 7. december 2012 pådrog sig en knæskade som følge af et fald. Sagsøgte, Ankestyrelsen, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling A anmeldte den 18. februar 2013 en arbejdsulykke, der fandt sted den 7. december 2012, kl Det var i anmeldelsen anført, at ulykken var opstået ved, at hun var på vej ud til en pølsevogn, der serverede natmad i forbindelse med den årlige julefrokost og (v)enter på at få serveret falder/besvimer og slår knæet på betonfliserne. Ved afgørelse af 27. juni 2013 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at den anmeldte ulykke ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og at A derfor ikke havde ret til erstatning eller andre ydelser efter denne lov. Af styrelsens afgørelse fremgår blandt andet: Sagens oplysninger I anmeldelsen står, at du den 7. december 2012 kom til skade under dit arbejde hos Finansforbundet. Du deltog i den årlige julefrokost og klokken 21 var du på vej ud til pølsevognen, der serverede natmad i forbindelse med arrangementet. Du stod stille og ventede på, at pølsevognen åbnede, da dit ben pludselig forsvandt under dig. Du faldt og slog dit knæ mod fliserne. Du ved ikke hvorfor du besvimede eller faldt. Din arbejdsgiver oplyser, at der var pligt til at deltage fra klokken 13-15, hvorefter deltagelse var frivillig. Arbejdsgiver finansierede og arrangerede det hele. Dine leder deltog også. Begrundelse Vi vurderer, at du er omfattet af lovens personkreds, da skaden skete. Vi har lagt vægt på, at skaden skete under en julefrokost, der var arrangeret og finansieret af arbejdsgiver. Du ventede på, at få noget natmad. Vi vurderer dog, at der ikke er tale om en hændelse, der er omfattet af loven. Vi har lagt vægt på, at du faldt fordi du besvimede. Faldet skyldes derfor private årsager, der ikke kan tilskrives arbejdet eller arbejdets forhold. Vi vurderer endvidere, at skadens følger ikke er forværret på grund af arbejdets forhold. Du slog knæet ned i fliser. Skadens følger er ikke værre, end hvis du var besvimet et andet sted udenfor på fliser. Den anmeldte skade kan derfor ikke anerkendes. A klagede over afgørelsen, og Arbejdsskadestyrelsen traf herefter den 18. november 2013 en ny afgørelse i sagen. Ved denne afgørelse besluttede Arbejdsskadestyrelsen at anerkende ulykken den 7. december 2012 som en arbejdsskade. Af afgørelsen fremgår blandt andet: Sagens oplysninger I klagen anføres det, at du ikke besvimede, som vi har skrevet i vores afgørelse, men at du faldt da der var glat og du havde lidt høje hæle på. Du deltog i den årlige julefrokost og klokken 21 var du på vej ud til pølsevognen, der serverede natmad i forbindelse med arrangementet. Du stod stille og ventede på, at pølsevognen åbnede, da dit ben pludselig forsvandt under dig. Du faldt og slog dit knæ mod fliserne. Du har oplyst, at benet forsvandt under dig som hvis du besvimede, men det gjorde du ikke. Der var glat den dag, og du mener, at du må være gledet. Denne afgørelse blev påklaget af Tryg Forsikring A/S. Ankestyrelsen anmodede i forbindelse med behandling af sagen sin lægekonsulent om blandt andet at vurdere, hvorvidt følgerne efter skadelidtes besvimelse er blevet alvorligere på grund af, at det skete på skadelidtes arbejdsplads i forhold til, hvis hun var besvimet derhjemme. Lægekonsulenten afgav den 20. februar 2014 en erklæring om, at skaden ville have været den samme, såfremt skadelidte var besvimet derhjemme. Ankestyrelsen traf den 24. marts 2014 afgørelse om klagen. Det fremgår heraf, at ulykken den 7. december 2012, hvor A faldt og slog sit højre knæ og fik en meniskskade, kunne anerkendes som en arbejdsskade, og at hendes besvimelse ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. Af ankestyrelsens begrundelse for afgørelsen fremgår blandt andet: Vi har lagt til grund, at du besvimede i forbindelse med julefrokosten på dit arbejde den 7. december 2012, og at du som følge heraf slog dit højre knæ mod fliserne. Vi vurderer, at hændelsen er årsag til din meniskskade i højre knæ. Vi henviser til vores Principafgørelse Det fremgår heraf, at et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet kan være omfattet af loven, Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 hvis følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Ildebefindendet eller sygdomsanfaldet skal i dette tilfælde ske, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår. Vi foretager dog ikke en sandsynlighedsafvejning af, om tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Vi har lagt vægt på, at du besvimede mens du var på arbejde, og at du som følge heraf pådrog dig en meniskskade i dit højre knæ. Vi vurderer, at selve besvimelsen var forårsaget af andre forhold end arbejdet, idet det fremgår af journaloplysningerne af 8. februar 2013 fra Aleris Hamlet, at du har problemer med hjerterytmeforstyrrelser, og at du nogle gange får meget høj puls, og at du besvimer. Der er i øvrigt ikke oplysninger om forhold vedrørende dit arbejde, der kan være årsagen til besvimelsen. Besvimelsen er derfor ikke omfattet af loven. Vi vurderer derimod, at følgerne efter besvimelsen er blevet alvorligere som følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Forholdene på dit arbejde har forværret følgerne efter dit besvimelsestilfælde, da du slog knæet ned i fliserne. Vi har lagt til grund, at du var på arbejde, da du pludselig besvimede og slog dit knæ ned i fliserne. Du fik efterfølgende konstateret en meniskskade i knæet. Af en speciallægeerklæring af 24. juni 2014 fra speciallæge i ortopædisk kirurgi, overlæge Jens-Bo Rasmussen, fremgår blandt andet: Aktuelle ulykkestilfælde og behandlingsforløb: 7. december 2012, i forbindelse med personalearrangement blev natmaden serveret ved udendørs pølsevogn. Stedvis is, ikke snedække. Venstrebenet gled væk under A, som faldt direkte ned på det bøjede venstre knæ. Ikke besvimelsestilfælde. Ved afgørelse af 21. september 2015 og dermed ca. et år efter sagens anlæg i byretten traf Ankestyrelsen en fornyet afgørelse i sagen, idet styrelsen samtidig ophævede afgørelsen af 24. marts Om begrundelsen for styrelsens genoptagelse af sagen fremgår blandt andet, at styrelsen vurderede, at det var en væsentlig fejl ved den tidligere afgørelse, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst i forhold til om A faldt, fordi der var glat, eller fordi hun besvimede. Endvidere bemærkedes det, at det var en fejl, at det i afgørelsen af 24. marts 2014 var anført, at hun havde skadet sit højre knæ, idet der skulle have stået, at skaden angik venstre knæ. Ved afgørelsen af 21. september 2015 fastholdt Ankestyrelsen, at besvimelsen ikke var en arbejdsskade, og at ulykken den 7. december 2012, hvor A faldt og fik en meniskskade i venstre knæ, var en arbejdsskade. Af ankestyrelsens afgørelse fremgår herudover blandt andet: Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse Vi vurderer, at hændelsen den 7. december 2012, hvor du faldt, har forårsaget din menisklæsion i venstre knæ. Vi vurderer, at du faldt som følge af at du besvimede, og ikke som følge af, at der var glat. Vi anerkender ikke besvimelsen som en arbejdsskade, men vi vurderer, at menisklæsionen i din venstre knæ kan anerkendes som en arbejdsskade. Vi har fundet det sandsynligt, at der i den forbindelse opstod et vrid i venstre knæ, som medførte, at du pådrog dig den påviste menisklæsion. Om skaden Vi vurderer, at hændelsen den 7. december 2014 er årsag til din menisklæsion. Vi vurderer, at du besvimede og derfor faldt. Vi vurderer også, at det sandsynligt, at der opstod et vrid i dit venstre knæ, der medførte din påviste menisklæsion. Vi har derfor anerkendt din menisklæsion som en arbejdsskade. Vi har derimod ikke anerkendt din besvimelse som en arbejdsskade. Vi henviser til vores principafgørelse Det fremgår heraf, at et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Det fremgår også, at personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, kan være omfattet af loven, hvis følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Ildebefindendet eller sygdomsanfaldet skal i dette tilfælde ske, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår. Vi foretager dog ikke en sandsynlighedsafvejning af, om tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Som ovenfor anført vurderer vi, at du besvimede mens du var på arbejde, og at du som følge heraf faldt og pådrog dig en menisklæsion i venstre knæ. Vi vurderer, at følgerne efter besvimelsen er blevet alvorligere som følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Vi har lagt vægt på, at forholdene på dit arbejde har forværret følgerne af din besvimelse, fordi du som beskrevet faldt og fik en menisklæsion. Vi har fundet det sandsynligt, at der opstod et vrid i dit venstre knæ, da du faldt og dit knæ ramte fliserne. Vi bemærker, at du tog på skadestuen dagen efter hændelsen, du blev undersøgt flere gange på mistanke om menisklæsion og MRskanning den 11. februar 2013 viste skade på indvendig menisk i venstre knæ. Vi finder det således dokumenteret, at din menisklæsion opstod ved hændelsen. I den forbindelse bemærker vi, at der ikke er oplysninger, der støtter, at besvimelsen skulle være årsag til vriddet, der opstod, da du faldt. Vi vurderer, at det opståede vrid i knæet er årsagen til, at du fik en menisklæsion. Vi vurderer, at vriddet i knæet ikke er forårsaget af selve besvimelsen, men derimod af de øvrige omstændigheder. Vi finder derfor, at menisklæsionen ikke er en del af den private hændelse i form af besvimelsen, men derimod alene må tilskrives arbejdets forhold. Vi bemærker, at vi således ikke er enige med Tryg Forsikring A/S anførte om, at selve vriddet i knæet skulle have forårsaget besvimelsen. Retslægerådet har i en udtalelse af 9. december 2016 besvaret en række spørgsmål således: Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes redegøre for skadelidtes helbredstilstand svarende til venstre knæ forud for hændelsen den 7. december Eventuelle diagnoser bedes angivet samt relevante lidelser bedes beskrevet. Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at skadelidte havde nogen lidelser i venstre knæ forud for den Det må derfor lægges til grund, at venstre knæ var normalt. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes redegøre for, hvilke skader skadelidte pådrog sig ved hændelsen den 7. december Om muligt bedes Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Retslægerådet redegøre for, om skaderne helt eller delvist må antages at være af varig karakter. Skadelidte pådrog sig en indvendig meniskskade af venstre knæ den og muligvis en overfladisk bruskskade på låbens ledfladen. Skaderne er udbedret ved operation. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes redegøre for, hvilke gener skadelidte har pådraget sig som følge af skaderne samt om disse må antages at være af varig karakter. Skadelidte har knæsmerter, som forværres ved belastning især trappegang. Der er tendens til hævelse af knæet. Spørgsmål 4: Såfremt Retslægerådet finder, at skadelidte både har pådraget sig en meniskskade og en bruskskade, jfr. bilag D, bedes Retslægerådet oplyse, om skadelidtes gener vurderes at skyldes meniskskaden eller bruskskaden? Skadelidtes gener vurderes at skyldes meniskskaden. Spørgsmål 5: Retslægerådet bedes redegøre for, om skaden mest sandsynligt opstod før, skadelidtes knæ ramte fliserne eller om skaden mest sandsynligt er opstået som følge af, at knæet ramte fliserne. Skaden opstod mest sandsynligt ved et belastet vrid i venstre knæ forud for, at det ramte fliserne. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes redegøre for, om det må antages at have betydning for skadens opståen eller omfang, at underlaget bestod af flisebelægning frem for fx trægulv? Det må antages at være uden betydning, om underlaget bestod af fliser eller trægulv. Spørgsmål 7: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Det er mest sandsynligt, at både menisk- og bruskskaden er en følge af et belastet vrid forud for, at venstre knæ ramte fliserne, idet begge skadefølger er i indvendig ledkammer, hvorimod slaget på knæet fra fliserne er på forsiden (jævnfør beliggenheden af såret fra slaget). Spørgsmål A: Retslægerådet bedes oplyse, om den skadelidtes knæskade er en følge af a) vriddet i knæet underfaldet eller b) slaget mod knæet, da knæet ramte fliserne, eller c) en kombination af vriddet i og slaget mod knæet eller d) andre forhold, herunder forhold ved den skadelidte selv. Retslægerådet bedes som led i besvarelsen oplyse, om det er lægefagligt relevant for bedømmelsen af årsagssammenhængen e) at opdele hændelsesforløbet i henholdsvis et vrid og et slag, når der faktisk er tale om et sammenhængende forløb, og f) om vriddet skete, da den skadelidte begyndte at falde, eller lige før knæet ramte fliserne eller på et tidspunkt derimellem. Hvis der er lægefaglig tvivl om svaret, bedes Retslægerådet beskrive, hvori denne tvivl består, og hvad der talerfor henholdsvis imod en sådan årsagssammenhæng. a)-d): Den skadelidtes knæskade er en følge af vriddet i knæet under faldet alene. e): Det er ikke relevant at opdele hændelsesforløbet. f): Vriddet skete, imens der var vægtbelastning på benet, det vil sige før knæet ramte fliserne. Spørgsmål B: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. Forklaringer A har forklaret blandt andet, at hun tre gange tidligere er besvimet. Det plejer at sortne for øjnene, og det gjorde det ikke denne gang, hvilket er grunden til, at hun ved, at det ikke var et besvimelsestilfælde denne gang. Hun er tidligere besvimet i alt tre gange, to af gangene skyldtes det, at hun havde set blod. Hun er aldrig tidligere kommet galt af sted i forbindelse med en besvimelse. Julefrokosten startede allerede kl. 11 om formiddagen. Episoden fandt sted kl , hvor hun stod og ventede ved pølsevognen på, at den skulle åbne. Hun var ikke beruset, men havde indtaget alkohol. Hun oplevede, at benene forsvandt under hende. Flisebelægningen var meget ujævn, der hvor pølsevognen var placeret. Normalt ville hun befinde sig hjemme en fredag aften kl. 21. Hun går typisk ikke i byen eller til sportsaktiviteter. Retsgrundlag Arbejdsskadesikringslovens 1, stk. 1, 5 og 6, stk. 1, lyder som følger: 1. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader. 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. 6, og erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog 10 a. 6. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 216 af 9. april 2003 til lov om arbejdsskadesikring fremgår blandt andet: 3.1. Lovens formål Anerkendelse efter loven forudsætter ikke, at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende, men at skaden er forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Det vil sige, at arbejdsgiver har objektivt ansvar for alle skader, der opstår som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. For at en skade kan anerkendes efter loven, skal den opfylde kravene til anerkendelse efter skadesbegreberne, jævnfør lovforslagets Det nye ulykkesbegreb Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skadebegreber. Det indebærer, at der ikke vil være skader, der kan anerkendes efter gældende regler, der ikke kan anerkendes efter det nye ulykkesbegreb. På den anden side er det ikke alle skader, der skal anerkendes, når de indtræder på arbejdet. Der skal fortsat være medicinsk årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en skade. Således vil en skade fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Af lovforslagets bemærkninger til forslagets 5 og 6, fremgår blandt andet: Til 5 Bestemmelsen afløser gældende lovs 9 og indeholder forslag til lovens skadebegreber. Det foreslås, at de tidligere 4 skadebegreber reduceres til 2: ulykke og erhvervssygdom. Ved forslaget beskrives generelt, hvad der forstås ved en arbejdsskade. Bestemmelsen indeholder tillige en afgrænsning af lovens dækning, der ikke søger at ændre på gældende administrativ praksis med hensyn til, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Efter den gældende 9 er det et krav, at en arbejdsskade skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. I praksis dækker dette over en betingelse om, at den tilskadekomne, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsstedet, vil skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Der henvises i denne forbindelse til forslaget om at indføre hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvornår skader, der indtræder under befordring til og fra arbejde, er omfattet af loven, jf. forslagets 4, stk. 3. Til 6 Årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning Det kræves derefter, at personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sammenhæng med arbejdet. Af Ankestyrelsens principafgørelse 16-14, som styrelsen har henvist til i afgørelsen af 21. september 2015, fremgår blandt andet: Principafgørelsen fastslår Personskader, der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven. Når personskaden er forårsaget af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er personskaden ikke omfattet af loven. Dette gælder dog ikke, hvis det indtrufne ildebefindende eller sygdomsanfald får alvorligere følger som følge af arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde vil personskaden i form af den alvorligere følge være omfattet af loven. Det er således et krav, at der skal være en skadefølge, der kun kan være indtrådt på grund af ildebefindendet eller sygdomsanfaldet på arbejdspladsen. Personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, kan være omfattet Efter praksis kan følgerne af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, være omfattet af loven. Dette kræver, at følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Det følger af ovenstående hovedregel, at den alvorligere personskade er omfattet af loven, hvis det indtrufne ildebefindende sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår. Der er for eksempel tale om personskader, der er omfattet af loven i følgende tilfælde: - Den tilskadekomne får et ildebefindende, mens han står på en stige og udfører arbejde for arbejdsgiver. Han falder ned og pådrager sig en skade i ryggen. Den tilskadekomne besvimer, mens han står og arbejder for arbejdsgiver. Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjernerystelse. - Det ildebefindende, der ikke er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold, og de gener det normalt medfører i form af for eksempel svimmelhed er fortsat ikke omfattet af loven, da det er forårsaget af andre forhold end arbejdet og ikke forværret som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Skaden i ryggen og hjernerystelsen er omfattet af loven og skal vurderes i henhold til lovens 6. Vi foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af skaden Vi foretager som konsekvens af arbejdsgiverens sikringspligt ikke en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet ligeså slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Vi sondrer ikke imellem, hvilke dele af personskaden tilskadekomne under alle omstændigheder ville have pådraget sig, hvis han for eksempel besvimede andre steder end på arbejdet, og hvilke dele af personskaden, som arbejdets forhold har forværret. Procedure Tryg Forsikring A/S har til støtte for den nedlagte påstand navnlig gjort gældende, at A's knælæsion ikke er en arbejdsskade, da den ikke er en følge af hendes arbejde eller de forhold, det foregik under, jf. arbejdsskadesikringslovens 5. Det er alene meniskskaden, der har medført gener for A. Tryg Forsikring er enig i Ankestyrelsens vurdering af, at denne skade skete i forbindelse med, at A besvimede, og at denne besvimelse ikke er en arbejdsskade, idet den ikke var forårsaget af forhold med relation til arbejdet. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 er det endvidere mest sandsynligt, at A's meniskskade opstod ved et belastet vrid i venstre knæ forud for, at knæet ramte fliserne. På det tidspunkt havde arbejdets forhold ikke har haft mulighed for at påvirke skadens indtræden eller omfang, idet det blot var skadelidtes egenvægt i kombination med tyngdekraften og vriddet i knæet, der forårsagede skaden. Underlagets beskaffenhed har været uden betydning for skadens opståen, jf. Retslægerådets svar på spørgsmål 6. Der var ikke andre forhold, der influerede på skadens opståen. Meniskskaden er derfor alene relateret til private årsager. Tryg Forsikring A/S har endvidere bestridt Ankestyrelsens opfattelse, hvorefter fysiske skader, der er muliggjort af den begivenhedsrække, som ildebefindendet satte i gang, skal anerkendes. Skaden skal være forårsaget af eller blevet forværret af forhold på arbejdet. Ankestyrelsen kan ikke pege på, hvilke Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 forhold der skulle have påvirket skadelidte. Ankestyrelsen vurderer alene, om skaden er sket på arbejdet, hvilket er for vidtgående en fortolkning af den objektive ansvarsregel for arbejdsgiveren. Der må være en sammenhæng mellem skaden og arbejdsforholdene. Det betyder ikke, at der skal opstilles et tænkt scenarie over, hvad skadelidte i øvrigt ville have foretaget sig, hvis vedkommende ikke har været på arbejde, idet det ikke er afgørende, hvad skadelidte ellers ville have foretaget sig. Selv for det tilfælde at landsretten måtte lægge til grund, at skaden skete ved kontakt med underlaget, kan skaden ikke anerkendes som en arbejdsulykke, idet der ikke er forhold ved arbejdsunderlagets beskaffenhed, der medfører en alvorligere skade, end hvis den var sket i hjemmet. Ankestyrelsen har til støtte for påstanden om frifindelse navnlig gjort gældende, at Ankestyrelsens afgørelse i nærværende sag og principafgørelse er i overensstemmelse med arbejdsskadesikringslovens 5. Et ildebefindende, der skyldes private forhold, anerkendes ikke som en arbejdsskade. Men fysiske skader, som er muliggjort af den begivenhedsrække, ildebefindendet sætter i gang, kan anerkendes. I henhold til Ankestyrelsens principafgørelse foretager styrelsen ikke i sådanne sager en sandsynlighedsvurdering af, om skadelidte ville være kommet lige så slemt til skade, hvis arbejdstagerens ildebefindende var opstået andre steder. Det gør Ankestyrelsen bl.a. ikke, fordi det fra sag til sag ville risikere at få tilfældighedernes præg og stride mod intentionen med loven, som helt overordnet er at etablere en sikringsordning for skader, der sker på arbejdet, og som mest naturligt må henføres til dette. Ved vurderingen af, om en skade skal anerkendes som følge af arbejdets forhold i henhold til lovens 5, taler både lovgivningen, forarbejderne og gældende praksis klart til fordel for en udvidet og ikke en indskrænket fortolkning, jf. i den retning U Ø. Landsretten skal i nærværende sag opretholde Ankestyrelsens afgørelse, fordi meniskskaden skete i forbindelse med et fald og vrid under en julefrokost, der uomtvisteligt havde en nødvendig og naturlig forbindelse med arbejdet. Hvorvidt julefrokosten efter en konkret sandsynlighedsvurdering forøgede risikoen for A's fald og vrid samt den deraf følgende meniskskade, bør ikke tillægges afgørende betydning. En sandsynlighedsvurdering fører i øvrigt også til, at der skal ske anerkendelse af A's meniskskade, jf. arbejdsskadesikringslovens 5, da det mest sandsynlige er, at A ikke ville have pådraget sig nogen meniskskade den 7. december 2012, hvis hun ikke havde været til julefrokost med arbejdet. A's fald var påvirket af en udefra kommende påvirkning, selv om Ankestyrelsen ikke præcist kan pege på hvilke. Skadelidte faldt ikke lige ned, men forover, da der var skade på knæet. Var det sket derhjemme, var der en større sandsynlighed for, at skaden kunne være blevet afbødet. Den øvelse, som eventuelt skal foretages i den konkrete sag, er ikke kun at vurdere, hvad der ville være sket, hvis A havde fået et vrid i knæet andre steder end på arbejdet, men derimod om forholdene på arbejdet var udslagsgivende for, at det pågældende vrid overhovedet kunne finde sted. Det er en øvelse, som det reelt er umuligt at foretage, fordi den forudsætter, at der kan opstilles en hypotese for, hvor og hvordan A ville være faldet, hvis ikke på arbejdet. Under hensyntagen til lovens formål og lovgivers intentioner bør det ikke komme den skadelidte til ugunst, at det i praksis er umuligt at opstille den hypotese, som Tryg Forsikring A/S' påstand forudsætter. Hændelsen var egnet til at forårsage A en meniskskade som sket, jf. arbejdsskadesikringslovens 6. Det følger af arbejdsskadesikringslovens 6, at der ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det fremgår af forarbejderne til lovens 6 og praksis herom, at der ved vurderingen af om der er indtrådt en personskade, kan lægges vægt på, om hændelsen var egnet til at forårsage skaden. Det vil sige, om hændelsen giver en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af hændelsen på arbejdet, jf. U , U H og U H. Tryg Forsikring A/S har gjort gældende, at der under alle omstændigheder ikke kan ske anerkendelse, fordi meniskskaden ikke var et udslag af en belastning, der ligger ud over kroppens egen belastning. Ankestyrelsen antager, at Tryg Forsikring A/S med dette mener, at faldet og vriddet ikke udgør nogen biologisk, naturlig og logisk forklaring på A's meniskskade. Tryg Forsikring A/S synes herved at sætte lighedstegn mellem den kraftpåvirkning, som et fald uden byrde kan medføre, og den belastning, som kroppen hvilket i nærværende sag skal konkretiseres til knæet kan modstå. Tryg Forsikring A/S har igen anatomisk eller naturlig, biologisk og logisk forklaring, der støtter, at man kan sætte et sådant lighedstegn, ligesom forsikringsselskabet heller ikke har gjort spørgsmålet til genstand for bevisførelse. Efter Ankestyrelsens opfattelse er der ingen lighedstegn imellem knæets indre modstandskraft og den kraftpåvirkning, som det kan medføre at belaste knæet med kropsvægten på en forkert måde, f.eks. i forbindelse med et fald og vrid. Efter Ankestyrelsens opfattelse er det tværtimod sikkert, at belastningen af A's venstre knæ den 7. december 2012 var større end knæets egen iboende modstandskraft, og at belastningen giver en naturlig, biologisk og logisk forklaring på A's meniskskade, jf. i det hele Retslægerådets udtalelse. Det følger ikke af lovens ordlyd, at det er et krav, at skaden er blevet mere alvorlig ved, at skadelidte var på arbejde. Det indgår ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne, at følgerne skal være blevet værre som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Det er som udgangspunktet Ankestyrelsen og i sidste ende domstolene, der skal fortolke ulykkesbegrebet, da det ikke fremgår nærmere af loven. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at domstolene har udviklet en praksis, hvorefter en skade bliver anerkendt som en arbejdsskade, blot skadelidte befandt sig på arbejde, da skaden indtraf. Derfor bør landsretten ikke i denne sag indføre en sandsynlighedsvurdering. Landsrettens begrundelse og resultat Efter arbejdsskadesikringslovens 5 forstås ved en arbejdsskade blandt andet en ulykke, jf. lovens 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. A deltog den 7. december 2012 i julefrokosten på sit arbejde, og det er ubestridt, at hun i den forbindelse var på arbejde i arbejdsskadesikringslovens forstand. Det er endvidere enighed mellem sagens parter om, at hun, mens hun ventede på servering af natmad fra en pølsevogn som led i julefrokosten, besvimede, at besvimelsen skete af private årsager, der ikke har karakter af en arbejdsskade, og at hun som følge af besvimelsen faldt om, hvorved hun pådrog sig den omtvistede meniskskade, jf. herved tillige Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene 5, 6 og A lægges det til grund, at A's knæskade alene er en følge af, at hun under faldet, mens der var vægtbelastning på knæet, og dermed inden hun ramte fliseunderlaget, vred sit knæ. Ankestyrelsen har ikke anført, hvilke forhold ved A's arbejde, som meniskskaden under de nævnte omstændigheder efter styrelsens opfattelse skulle være en følge af. Landsretten lægger herefter til grund, at meniskskaden ikke er en følge af hendes arbejde eller af de forhold, det foregik under. Der er derfor ikke tale om en arbejdsskade i henhold til arbejdsskadesikringslovens 5. Det, Ankestyrelsen i øvrigt har anført, kan på den anførte baggrund ikke føre til et andet resultat. Landsretten tager herefter Tryg Forsikring A/S' påstand til følge. Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 Efter sagens udfald og forløb, herunder at der har været stillet spørgsmål til Retslægerådet, samt under hensyn til sagens omfang og betydning for parterne skal Ankestyrelsen betale sagsomkostninger for landsretten til Tryg Forsikring A/S med kr. Beløbet omfatter 500 kr. til dækning af retsafgift og kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er selvom Tryg Forsikring A/S ikke er momsregistreret uden moms, da Tryg Forsikring A/S for landsretten har været repræsenteret ved en ansat advokat. Thi kendes for ret: Ankestyrelsen skal anerkende, at A ikke har pådraget sig en arbejdsskade som angivet i arbejdsskadesikringslovens 5, da hun den 7. december 2012 pådrog sig en knæskade som følge af et fald. I sagsomkostninger for landsretten skal Ankestyrelsen betale kr. til Tryg Forsikring A/S. De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens 8 a, skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 6