Optikeren UV-beskyttelse, ikke bare til om sommeren eller til huden

Transkript

1 Danmarks Optikerforening januar Optikeren UV-beskyttelse, ikke bare til om sommeren eller til huden

2 Kirsten Brask, administrationschef, sikrer at økonomi og administration fungerer med stor gennemsigtighed både for kæden med de mange fælles fordele og for den enkelte optiker. Jo mere man udnytter indkøbsmulighederne, jo mere stiger udbyttet af medlemsskabet bl.a. i kraft af en attraktiv bonusordning. Annemette Graversen, marketingkoordinator, står i spidsen for kampagner og markedsføringsmaterialer, der både rammer markante trends, forbrugernes behov og kan tilpasses den enkelte optiker. Fra den uundværlige plakat til gadestanderen, bannere og skilte,annoncer, direct mails til instore-tv og websites. Jeanet Lehmbeck, adm. direktør, balancerer de store fællesindkøb af stel, linser og glas, så alle kædens 144 butikker har produkter på hylderne, som kunderne er klar til hurtigt at fjerne igen. Ledelsen af OPTO gruppen balancerer mellem direktør, bestyrelse, underudvalg og den enkelte butik. BALANCEKUNST OPTO Gruppen bygger på balancen mellem butikkens selvstændige profil og kædens fordele. Mellem eget navn på facaden og fælles indkøb. Mellem fuldt udbytte af egen indsats og deling af erfaringer og kompetencer. OPTO Gruppen er ikke enten eller, men både og.

3 *) gælder både enkelt- og flerstyrkeglas. CASUAL PRACTICAL SPORTY Den afslappede stil DOUBLE UP PÅ GLAS KØB 2 PAR BRILLER OG BETAL KUN FOR DET ENE SÆT GLAS Ved to forskelllige sæt glas betales for det dyreste. Balanceret markedsføring Markedsføringen balancerer mellem stærke kampagner, der sætter fokus på passion for mode, bøjer den stærke faglighed i neon eller giver konkurrenterne kamp til stregen. Alle butikker kan finde markedsføringsredskaber hos OPTO, der sætter streg under deres personlige profil og sikrer en butik med stop- og shop-effekt. Balanceret Business På OPTO Gruppens to årlige kædemesser er alle partnerleverandører repræsenteret. Her vælges ud, købes ind og udveksles erfaringer. Hele dagen handler om stel, glas og linser, så for at balancere weekenden er der om aftenen det, der er kendt som branchens sjoveste fester. NOA Nordisk balance OPTO Gruppen har siden 2006 været en del af NOA, Nordic Optical Alliance, hvor Jeanet Lehmbeck er en del af den daglige ledelse. Her indgås aftaler sammen med 410 andre butikker i Danmark, Sverige og Norge. Det sikrer attraktive aftaler med både glas-, kontaktlinse- og stelleverandører. Facts om OPTO Gruppen: 144 medlemmer Branchens laveste nettokontingent Stærke koncepter som SE konto SE service Stil Guide Kunsten er at finde balancen og være fælles om alt det, der gør os forskellige. Nøglen til succesen er at sætte valgfriheden i system. Det har vi gjort i OPTO Gruppen. Jeanet Lehmbeck, Adm. direktør Kontakt Jeanet Lehmbeck på eller jl@opto.dk og hør mere.

4 indhold 26 Ny viden om computerergonomi Leder Optræning af syn efter hjerneskade Fra det rå og sjove til det naturlige Optometri- og kontaktlinsekonference 2013 Sahara så langt øjet rækker Ny undersøgelse om computerergonomi Optikerne bliver brillesupermarkeder SILMO i optimismens tegn Projekt børn og unges syn Optomesse som var det i München copenhagen specs den nye messe i Skandinavien Islandsk forsker modtager Synoptik-Fondens hædersgave 30 SILMO i optimismens tegn 6 Optikeren Optræning af syn efter hjerneskade REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf Fax optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf

5 42 copenhagen specs Den nye messe i Skandinavien 18 Optometri og Kontaktlinsekonferencen 2013 Leder Nyt fra branchen Nyt om produkter Klumme Læserdebat Nyt om uddannelse Kurser Kalender 12 Fra det rå og sjove til det naturlige. Forsiden UV-eksponering er ikke bare et problem om sommeren. UV-stråler trænger gennem skyer, og eksponeringen kan være op til 100 gange højere, når den bliver reflekteret af sne.* Så dine kunder har brug for beskyttelse hele dagen, hver dag selv om vinteren. *Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage. Eye & Contact Lens July 2011; 37: Nytårstanker 2013 har i mange henseender været et spændende år. Optometri- og Kontaktlinsekonferencen var igen årets store optik begivenhed med mere mere end 500 deltagere og en fantastisk stemning. Igen har samarbejdet med Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne været upåklageligt, og vi er allerede i fuld gang med planlægningen af næste års konference, og dette sammen med Synoptik-Fonden som tredje samarbejdspartner. Synoptik-Fonden afholdt i november en konference om børn og unges syn, et projekt der skal muliggøre end bedre opsporing af børn og unge med synsproblemer, der er desværre for mange, der ikke får de bedste forudsætninger for at kunne komme til at læse ordentlig. Projektet fortsætter ind i 2014, og Danmarks Optikerforening deltager selvfølgelig i dette arbejde tegner til et spændende år, hvor optometrien for alvor skal på dagsordenen. Danmarks Optikerforening vil igen bruge forsommeren til kampagnen om UV-beskyttelse af øjnene, men derudover vil Verdens Synsdag også blive et mål. Det er på denne årstid, at det bliver tidligere mørkt og mange vil pludseligt opdage, at de ikke ser så godt. Dette gør branchen i øvrigt fint opmærksom på i forvejen, men vi ønsker, at flere endnu skal blive oplyst om betydningen af at komme til regelmæssige synskontroller. For med hyppigere synsundersøgelser vil vi kunne fange flere synstruende sygdomsforløb hurtigere og derved opnå en bedre behandling. Godt nytår Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening 5

6 fagligt Optræning af syn efter hjerneskade Af Steen Aalberg, FCOVD, optometrist Synet er ofte forsømt ved genoptræning af hjerneskadede, men det betaler sig at ofre synet opmærksomhed. At se er et begreb der er dybt forankret i vores udvikling af krop og bevægelse. At se er at drage mening og iværksætte handling, på grundlag af lyset fra omgivelserne. Evnen til At se handler altså om meget mere end synsskarphed! Synet har komplicerede forbindelser overalt i hjernen. Selv små hjerneskader kan derfor påvirke synsfunktionen. Små skader i synets nervebaner resulterer ofte i nedsat læseevne, slør, hovedpine, balancebesvær, delvist dobbeltsyn eller andre diffuse problemer. De små skader overses ofte, fordi de kun erkendes ved 6 specielle undersøgelser af øjnenes præcise samarbejde. Den slags skader kan forekomme, blot ved en simpel hjernerystelse eller ved en piskesmældsskade. Der er mange forskellige skadesfølger, og de er meget individuelle i omfang og påvirkning. Derfor er det ikke muligt at præcisere den enkeltes muligheder uden forudgående grundig undersøgelse og vurdering. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om egne kliniske erfaringer med nogle problemer i forbindelse med tab af synsfelt. En hyppig følge af apopleksi er delvist tab af synsfelt. Når skaden har ramt synsbarken i hjernen, ses forskellige former for udfald afhængig af, hvor og hvor stor skaden er. Med de almindeligste undersøgelsesformer, synes det ramte område ofte helt blindt, men det er alligevel ikke altid tilfældet. Som analogi virker en blodprop eller blødning i hjernen som en atombombe i en millionby. I centret hvor ulykken rammer dør de fleste, men i randområderne, og i enkelte heldige lommer, kan der være mange overlevende. Nervesystemet er yderst komplekst, og mange funktioner fordrer samtidigt samarbejde af mange forskellige cellegrupper. Hvis de overlevende nerveceller i katastrofeområdet ikke får hjælp, dør de. Kontakten med omgivne nerveceller er ligesom blodforsynin-»

7 Giver kontorlivet dine kontaktlinse-kunder tørre og irriterede øjne? Så lad dem prøve DAILIES AquaComfort Plus Efteråret er sæson for ophold indendøre. Men både hjemme og på kontoret kan indeklimaet byde på udfordringer for øjnene. Aircondition, opvarmning af rum og mange timer foran computeren kan give tørre og irriterede øjne 1,2 ikke mindst, hvis man bruger kontaktlinser. Disse faktorer indgår naturligt i en moderne livsstil. Men det er ikke ensbetydende med, at dine kunder skal leve med de symptomer, der følger med. DAILIES AquaComfort Plus frigiver fugt ved hvert blink dagen igennem^3 og kan reducere symptomerne på kontaktlinserelateret tørhed som følge af fx tørt indeklima og computerarbejde. Anbefal dem til dine kunder allerede i dag. FREKVENS Tørhed : reduceret DAILIES AquaComfort Plus (en uge) Habituelle måneds- og ugelinser (baseline) Symptomfrekvensstatistik fra 0 til 3, hvor 0 = Aldrig, 1 = Nogle gange, 2 = Ofte, 3 = Altid p<0.001, p sammenligner baseline med en til fire uger References: Contact lens related dryness. ^Over en periode på 18 timer. 1. American Optometric Association, , 2. Kojima T, Ibrahim OM, Wakamatsu T, et al. The impact of contact lens wear and visual display terminal work on ocular surface and tear functions in office workers. Am J Ophthalmol. 2011; 152: Laboratorieforsøg, der sammenligner frigivelsesprofiler: der blev udvist signifikans på 0,05 niveau. Alcon data on file, Frigiver fugt hver gang, du blinker

8 fagligt gen livsvigtig for den enkelte celle. Derfor er stimulation af alle de funktioner, de skadede celler deltager i essentiel for at få og bevare kontakt til de mulige overlevende. Ofte er signalerne til bevidstheden fra det ramte område meget svage, og kræver derfor stærke påvirkninger for at kunne opfattes. Man må altså finde effektive måder at stimulere på, så man får størst chance for at finde de overlevende, ligesom den skadesramte må lære at kende og være opmærksom på netop de signaler, der stammer fra det skadede område. Hvis nogen sikker kontakt kan opnås, er der basis for genoptræning. Når man har identificeret skadens endelige omfang, kan man fokusere ligeligt på genoptræningen og på at lære kompensationer, så følgerne bliver nemmere at håndtere. Synsfeltstab skaber nogle tydelige problemer. Den manglende orientering i det blinde område er indlysende, men der er flere klager i kølvandet herpå. Tab af synsfelt kan medføre forringet balance, fordi den visuelle horisont begrænses. Motorisk aktivitet i det svage område begrænses ufrivilligt over tid, og kan give anledning til asymmetriske arbejdsstillinger med muskelsmerter eller blot forringet effektivitet. Læseevnen påvirkes fordi linjeskift og orientering i teksten bliver sværere. Dertil kommer, at synsfeltstabet som regel ikke er den eneste følge af skaden, og resten af kroppen skal fungere på anderledes betingelser med et svækket informationsniveau. Prismekompensationer er ikke effektive, da patienten blot flytter sit fiksationspunkt, men i enkelte tilfælde kan yoked prisms2 (prismer med samme basisretning) have gunstig virkning, hvis patienten har en midtlinjeforskydning. Ligeledes kan et prismesegment indsat i det seende felt virke som en slags bakspejl så patientens opmærksomhedsfelt udvides. Hvad er så muligt? De nerveceller, der er mistet, lader sig umiddelbart ikke genvinde ved træning, men de der ligger i gråzonen omkring det ramte område, og de der deltager i delprocesser fra det, indeholder et overset potentiale. Det er næsten Synsundersøgelser på hjerneskadede er en udfordring. Du må prioritere med henblik på at finde et ankerpunkt for din eventuelle indsats, da udtrætning og kapacitetsproblemer hurtigt sætter en grænse for hvor mange informationer du kan få ved det første besøg. altid muligt at øge niveauet på selv svagt synlige færdigheder, men træningen må stile mod et realistisk mål ud fra den givne situation. Tabte synsfærdigheder vender ikke tilbage af sig selv. Helingsprocessen i hjernen kan ikke sammenlignes med helingen af et brækket ben eller af et sår. Der er også programmer, der er gået tabt. De fleste synsfærdigheder er udviklede i de tidlige barneår, og siden da har vi bare brugt dem. Måske har vi øget præcision og hastighed gennem sportstræning eller læst meget og opnået god rutine. Men det har altid kostet en aktiv indsats. Det er altså spildt tid at vente og se, hvad der dukker op. Synsfærdigheder skal genopbygges gennem målrettet aktiv træning, og det er vigtigt hurtigst muligt at komme i gang. Det gælder altså om, at behandlerteamet hurtigt finder ud af hvilke svækkede områder, der skal trænes på. Optometristens virkemidler er de mest sofistikerede på området. Andre professioner tilbyder også træning, men på synsområdet synes der udelukkende at være kompensatoriske tiltag, måske overvejende fordi alt arbejdet lægges i x og y akse og ikke i z akse sammen med timingfunktionerne (vandret, lodret nær/ fjern og tid). Det er faktisk beskæmmende, at de bedste tilbud lever i det skjulte, men der er stigende fokus på mulighederne. Hvornår kan man begynde? Genoptræningsbehovet er selvfølgelig svært at overskue umiddelbart efter ulykken, men hjælp hertil burde gives straks. Som ved al førstehjælp gælder: Stands ulykken yd hjælpen! Så snart lægerne har kontrol med situationen, kan man i princippet begynde at stimulere sanseapparatet. Selv patienter i koma kan stimuleres. Lægernes undersøgelser og scanninger kan give nogle fingerpeg om de forventede følgevirkninger, og med den viden kan man allerede begynde at sammensætte et trænings- og stimulationsprogram til den første tid. Derefter skal man løbende og i større detalje vurdere forløbet og ændre træningsprogrammet i henhold til nye oplysninger og observationer. Selv reguleringer af belysning kan forårsage stimulationer til vores bevægeapparat, så der er ofte muligheder. Optometristen kan anvende lys, filtre, linser og træning i koordination med den visuelle funktion, så der kan arbejdes både med rehabilitering og kompensation, samtidig med en optimering af de visuelle forhold, der er patienten beskåret. Synstræning Synet fortjener rigtig stor opmærksomhed i rehabiliteringen. Synet fungerer som styringsorgan for det meste af menneskets motoriske aktivitet, så motorikken bliver ikke bedre end synsfærdighederne muliggør. Derfor kan bevægelses- og rumlige forstyrrelser som apraksi også være synsproblemer. Jeg vil kort beskrive nogle af de områder, jeg hører patienter klage over, selvom deres diagnose (angående synet) indledningsvis blot var beskrivelse af deres synsfeltstab og eventuelt reduceret synsskarphed. 8

9 Skader i de forreste synsnervebaner (lige under hjernen) afbryder signalvejen og er i mindre grad reversible end mere fokale skader i synsbarken Frontalområderne deltager i planlægning og adfærd. Skader her kan gøre det vanskeligere at arbejde med patienten Påvirkes patienten på hjernesammeniveau er følgerne ofte mere massive og indsatsen bør planlægges tværfagligt De sensoriske og motoriske områder hvor skader kan føre til lammelser og føleforstyrrelser Synsbarkens skader medfører umiddelbart synsfeltstab, men ikke alle synsinformationer behandles i dette område. Afhængig af skadernes lokation og omfang vil forskellige synskomponenter påvirkes. Registrering af bevægelse, farve eller kntur er blot eksempler herpå. Orienteringssans og balance Ikke al information fra øjnene går direkte til synsbarken. Der går en masse signaler fra det perifere syn til nogle områder i hjernen, som styrer ubevidste funktioner. Der kan altså være information tilgængelig, som man kan anvende ubevidst, selvom der er skade på synsbarken, og så gælder det om at lære at udnytte dem. Træning på disse ubevidste synsnervebaner kan modvirke svimmelhed, styrke balance og orienteringsevne, samt rum- og retningssans. Fænomenet kaldes blindsight, idet disse patienter ikke opnår bevidsthed om det sete, men handler intuitivt på den tilstedeværende visuelle information. Øjenmusklerne gør mere end bare at dreje øjnene Som alle andre muskler i kroppen er øjenmusklerne koblet til et tilbagemeldingssystem, som forsyner hjernen med information om, hvor øjnene peger hen. Denne funktion er ukendt af de fleste, og den er blandt andet ansvarlig for den umiddelbare styring af vores hænder. Når vi rækker ud efter noget, er det altså både det visuelle billede og meldingen fra øjenmusklernes følesystem (proprioception), der er afgørende for handlingens kvalitet. En simpel handling som at række ud efter et glas vand indeholder et hav af synskomponenter. Hvis du vil tage et glas vand fra spisebordet skal du: Have det indre billede af glasset, så du kan søge det - matche den» 9

10 fagligt indre repræsentation med omgivelserne og lokalisere den umiddelbare position rette blikket mod glasset række hånden ud efter den vurderede position, opdatere den visuelle information og finjustere bevægelsen, mens den foregår. En proces, der er så computerkrævende, at det stadig er et væsentligt problem ved fremstillingen af robotter! Visuel hukommelse Når du går på gaden tager du bestik af alle relevante forhindringer. Hvis den ene halvdel af synsfeltet falder bort, er der stor risiko for at støde ind i genstande i det usynlige område. Denne risiko stiger nogle gange, selvom man har vænnet sig til skaden. Det kan ske, fordi man gradvist accepterer et reduceret synsfelt som en reduceret virkelighed. I klinikken træner vi meget på visuel hukommelse for HELE scenarier, og øver i at scanne med blikket for at opdatere scenariet, og i at færdes i dette scenarium på hukommelsen. På den måde kan man i større grad kompensere for tabet af den konstante automatiske opdatering, som var en selvfølge før skaden indtraf. Samme problematik relaterer også stærkt til ældre menneskers faldulykker. Selvom de ikke har blinde felter, glemmer de at bruge den visuelle information. De ser lige ned på fødderne af angst for at falde, og de mangler derfor visuel horisont og overblik. Prøv at gå helt gennem det lokale du er i nu, men med lukkede øjne og se hvor godt du stoler på din egen indre repræsentation af verden. - Du vil sandsynligvis stoppe alt for tidligt. Patienter med synsfeltstab er ofte ringere orienterede i det manglende synsfelt end de er i de 180 grader der ligge bag ryggen, sansynligvis fordi man vanemæssigt er vant til at orientere sig om det man passerer og automatisk ser efter (scanner) for at opdatere informationen. Umiddelbart burde potentialet til at håndtere det tabte synsfelt mindst være ligeså stort som evnen til at håndtere synsfeltet bag os, blot ved at indarbejde vanen til at orientere sig - altså udvikle en passende kompensationsstrategi. Igen ser jeg optometristen som førende, idet de mest priste tiltag 10 til udvikling af scanningsstrategier bygger på reaktioner/sakkader ind i det ramte område, men uden krav til visuel hukommelse og varierede synsrumlige krav. Hvad er synstræning? Synstræning er træning af synsfunktioner både kognitive, sensoriske og motoriske. Da synet har så dybe rødder i motorikken, tilstræbes sammenhæng mellem bevægeapparat, balance, synsindtryk og øjenmotorik. Kunsten er, på baggrund af observationer af skadens effekt og viden om de neurologiske og motoriske forhold, at sammensætte et program af aktiviteter, der ligger lige over det aktuelle færdighedsniveau. Skyder aktiviteten for højt eller lavt, sker der ingen eller kun lille udvikling. Da træningen rent fysisk handler om at lære eller genlære tabte færdigheder, gælder de samme regler som ved anden indlæring. Forholdene må i størst muligt omfang indrettes til læring, hvilket heller ikke er en simpel ting. Koncentration, lysstyring, kompleksitet/ entydighed, sprogbrug og redskaber må afstemmes bedst muligt. Ernæring og hvile må Synets overordnede formål er at planlægge og styre vores bevægelser. Forsømmes synet i rehabiliteringsprocessen vil de underliggende funktioner ikke kunne blive bedre end det synsfunktionen giver mulighed for. tilgodeses, og de bedst egnede tidspunkter må iagttages. Træningen veksler mellem klinik og hjemmetræning. Hjemmetræningen kan foregå sammen med familien eller sammen med tildelt hjælpepersonale, hvorimod kliniktræningsdelen omhandler instruktioner, udstyrskrævende aktiviteter samt aktiviteter, der kræver observation og supervision under forløbet. Der iværksættes kun træning efter forudgående undersøgelse og evaluering af mulighederne for den skadesramte. Fremskridt og øvelser vurderes løbende, og nødvendige delundersøgelser tages op, når det er nødvendigt, så træningen hele tiden giver det bedst mulige udbytte. Samarbejde mellem de, der er engagerede i patientens genoptræningsforløb tilstræbes, og jeg håber personligt på, at der snart kommer et ægte tværfagligt samarbejde i stand til gavn for patientgruppen. Jeg har på konferencer hørt intentioner herom, men indtil nu har tværfagligheden i sygehusvæsnet været ret snævert afgrænset. Generelt er hjemmetræning mindre effektiv end for vore andre træningsklienter, da de skadesramte sjældent kan mobilisere den nødvendige indsats og koncentration, og fordi kravet til justeringer af sværhedsgrad på alle øvelser svinger stærkt indenfor få minutter. Træningsforholdene bliver derfor ikke ideelle uden rutineret instruktør. Og instruktørens observationsevne er også kritisk i forhold til opgaven. Selv finder jeg dette arbejde både interessant og inspirerende. I særdeleshed fordi patientgruppen har så hårdt brug for hjælpen og vil profitere af selv små fremskridt, men også fordi det er en stor udfordring at arbejde med synsproblemer, der er så mangfoldige og komplekse, at de stiller krav til både paratviden og kreativitet. Det er mit håb, at alle danske optometrister vil orientere sig godt nok om muligheden til at kunne hjælpe patienterne videre, og at nogle vil uddanne sig til at håndtere selve rehabilitationsopgaven, på trods af stigende krav til udøvere i de specialiserede sundhedsfag.

11 Besøg os på OPTI Munich Hall C4 Stand Januar 2014 & Copenhagen Specs 8-9. Marts 2014 CMTS Distribution Aps Telefon

12 mode Fra det rå og sjove til det naturlige Der er masser af muligheder i trenden til foråret og sommeren Vi ser på, hvordan modebilledet tegner sig og selvfølgelig på brillemoden, der matcher stilen. Tøjmoden og brillemoden går hånd i hånd. Det gælder farver og det gælder stil. På CIFF modemessen, præsenterede Dansk Magazine fire globale trends tik foråret og sommeren; nemlig The Escapist forvent lige mere fantasi og lidt mere realitet!, The Philanthropist forvent lidt mindre, for det er mere!, The Excentric forvent det uventede, og The Anarchist men forvent hverken oprør eller kaos. The Escapist forvent lige mere fantasi og lidt mindre realitet! Eksplosionen i denne se-mig trend, skøjter hen over det praktiske, banaliteterne og opvasken. Eskapisten eksisterer i os alle som vores luksuriøse alter-ego, hvad enten er det Karl Lagerfeld, Liberace eller Alexis Carrington, der har fødderne solidt plantet på jorden.på en anden planet! Eskapisten tænker ikke., han fantaserer, og ofte slår fantasien vel virkeligheden? Ikoner: Karl Lagerfeld, Grace Jones, Hurbert de Givenchy, Liberace. Byer: Moksva, Shanghai og Venedig Farver: Flammende orange, Tiffany blå, påfugle grøn, royal lilla og guld. tekst: Pia finne 12

13 The Philanthropist forvent lidt mindre, for det er mere! Jo færre farver, jo mere fremhæves formen. Rummelighed er ikke bare kodeordet for filantropisten, det er også mantraet for hele stilen. Bløde, rundede, organiske former, en sporty komfort og enkelhed med plads til skæve detaljer. Det handler ikke om en frelst puritanisme, men i stedet om en åbenhed, der inviterer alle kulturer og nationaliteter med. Er det bevidste valg blevet en del af moden? Forhåbentlig - som en stilfuld klassiker! Ikoner: Stella McCartney, Gwyneth Paltrow, Maison Martin Margiala, Bono, Solomon Guggenheim. Byer: København, Antwerpen og New York. Farver: Hvid, off white, lys grå, salvie grøn, lys denim, cement grå. The Excentric forvent det uventede. Modens nye excentrikere er anti-konformister, afvigere, der drives af lyst og som inspireres af originalerne. Excentrikeren lider af en uforbeholden nysgerrighed i forhold til avantgarde-strømninger, og de har en positiv tilgang til alverdens sære passioner. Grænsen mellem supersmart og desperat forsøgende er fin, ligesom den ekstremt miksede stil naturligvis balancerer på en knivsæg mellem det udsøgte, smagfulde og kreative og de det forældede. Og hvad har engelske haveroser i øvrigt at gøre med Bauhaus, science fiction og Salvador Dali? ikke meget men sammenblandingen er herlig. Ikoner: Fran Leboweitz, David Bowie, Anna Piaggi, Oscar Wilde, Mary Lincoln. Byer: Tokyo, Salzburg og Paris. Farver: Mimosa gul, Ferskenblomst, lys blå, appelsinskal, mørk sølv og Okseblodsrød. The Anarchist men forvent hverken oprør eller kaos. Den nye anarkistiske stil har udgangspunkt i punkens udødelige bølge og 90er grungen med looks a la Cobain. Men der er også inspirationer fra popkulturen i Andy Warhols ånd samt en sund dosis Bowie-glam. Her ses ingen kolde Berlin vibrationer, men i stedet en klart positiv, upbeat og stilfuldt parodierende genpræsentation af råheden fra de autentiske punkdage; Det er med andre ord den velduftende, smukke Giselle Bundance, der udstråler ren sundhed og er klædt i et Nina Hagen look! Ikoner: Hedi Slimane, Kurt Cobain, Nina Hagen, Vivienne Westwood. Byer: Berlin, Helsingfors og Los Angeles. Farver: Ecru, sølvgrå, sort, cyber gul, rå metal og flammerød.» 13

14 mode Jacob Kilsgaard, Kilsgaard: "Lettere er et kodeord. Det gælder det visuelle udtryk og totalvægten. Kilsgaard tror på, at brilledesigns er på vej i en mindre designet retning, forstået således at less again becomes more, og stilen er nu tilbage ved det lette, enkle, elegante og tidløse. Vi dyrker stadig de klassiske faconer. Vores farver er særdeles markante men ikke støjende. Vi laver dæmpede sorte, grå, brune, mørkgrønne nuancer og på den anden side kraftigt lysende grønne og turkise. Nyt er en brille i aluminiummets naturlige farve, der markant ændrer sig, når den pålægges den store flade, der er på vores briller." Karsten Laugesen og Kim Ravn, Alivestyle: Generelt er der stadig masser af liv i den stilart, der har præget branchen de seneste par år: Enkelt tynd plast, mellem størrelse bløde former og gerne runde feminine briller er synlige i modebilledet. En af de trends, vi ser kraftigt på vej frem, er clip on en, hvor Munic Eyewear blandt andet viser krystalfarvede stel, mens LA Eyeworks står for de lidt specielle og skøre modeller og farver, der også vinder indpas igen, for der er helt klart en tendens til at folk efter flere år med klassisk brunt og sort nu er ved at være klar til mere farve. Og efter flere år med meget brille, ses nu igen en tid med et mere enkelt og filigranet look dog uden at brillen skal til at være inkognito og intetsigende. På solbrille siden lyder stilen på Vintage og retro. Blandt Alivestyles bud på 2014 stil er KBL. Et ungt New York brand, der lægger sig op af den karakteristiske amerikanske stil, men med et hipt, urbant twist. bud på brillemoden 14»

15 Øjeblikket hvor målet bliver klart og tydeligt. Se mere med i.scription fra ZEISS. // i.scription MADE BY ZEISS i.scription fra ZEISS er en helt unik teknik, som giver unikke brilleglas: bedre nattesyn, mere intense farver og skarpere kontraster. Stor effekt ikke alene for brugeren, men også for butikken. Med i.scription fra ZEISS kan du tilbyde dine kunder en helt ny synsoplevelse med mere tilfredse og mere loyale kunder til følge. Lyder det ikke interessant? Kontakt

16 mode bud på brillemoden» Anette Jensen, inface: Annette Estø, FLeYE: Bøffelhorn, ibenholt, rosentræ, titanium og hvidguld naturens materialer skaber FLYES nye kollektion. Vi ønskede at gentænke hornbrillen og gøre den endnu mere eksklusiv. Det handler om at skabe en naturlig elegance i en kombination af hornets bløde overflade, dets lethed og Farvestrukturer. I øvrigt har FLEYES brille i bøffelhorn netop vundet prisen Eyewear of the Year 2014 award i kategien briller til kvinder. Former fortsætter i 2014 med 50 ernes stil; sommerfuglefacon, Cat-eyes og panto-former. Dekorerede stænger med både sten og lege- og farvesyge mønstre. Nørd brille-looket er stadig in hos både mænd og kvinder. Solbriller er pilot shades - meget store briller og ekstravagante former med endnu mere ekstravagante dekorative elementer. Tiden er til tankefuld, følelsesmæssig og kunstnerisk equilibrium. Der er behov for stabilitet, og alligevel ses en forskellighed, som tillader eksperimentet med nye looks og farvekombinationer. Farverne er smukke bløde pasteller kombineret med stærke farver, skaber en farverig balance. 16

17 OPTI 14 YES! HALLE C4 133 Charlotte Dokkedahl, Carlottas Village: Sort og brun har fået en renæssance. Tiden hvor det næsten udelukkende var farver det gjaldt, er ovre, i dag er spektret bredere; lige fra pasteller til neon er repræsenteret. Vi ser tynde metaller fylde i modebilledet igen efter nogle år. Acetat er stadig hot, men i lettere, mere elegante udgaver end de tidligere mere chunky modeller med reference til amerikansk retrostil. Retroformerne øver dog stadig deres indflydelse, måske mere som "nyklassikere". Og cateye en ser vi også fortsætte, omend det er i en moderniseret udgave. Ydermere ser vi knap så mange stærkt mønstrede print, og andre meget synlige mønstre. Vægten ligger i den raffinerede detalje. Less is more. ALBERTE IF 9295

18 konference Optometri og Kontaktlinsekonferencen 2013 Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference satte igen i år rekord næsten 500 registrerede optikere deltog i årets store fællesarrangement, som blev afholdt på Radisson Blu Falconer Hotel og Konferencecenter den november. af Per Michael Larsen foto Nikolaj Palmskov Fredag eftermiddag arbejdede udstillerne og arrangørerne på højtryk med at få det sidste på plads inden åbningen lørdag morgen Der var en god stemning blandt udstillerne, som i år havde fået et større udstillingsareal stillet til rådighed, og som så frem til at møde den rekordstore tilmelding af optikere og optometrister. 400 deltagere skulle registreres lørdag morgen, men ved hjælp af ca. 20 frivillige lykkedes det helt gnidningsfrit, at få de mange deltagere registreret inden de første foredrag startede kl. 9:30. Flot program af høj kvalitet Programmet for konferencen var vel nok det flotteste, der er set i mange år. Der var i alt 29 foredrag med emner som stamcelleforskning, myopidebat, avancerede kontaktlinser som ortho-k, minisclerallinser og basal svagsynsoptik, men ikke mindst var fremlæggelsen af Marianne Maagaard og Ivan Nisted om skoleprojektet i Randers et stort tilløbsstykke. Mere end 230 deltagere var registreret til dette foredrag, som var en præsentation af første del af det store forskningsprojekt fra Optikerhøjskolen om danske skolebørn og syn. (Omtale har været bragt i et tidligere nummer af Optikeren). Det er dejligt for vores profession, at uddannelsesinstitutionerne kan levere så gode og spændende forskningsresultater som dette, det tyder godt for fremtiden. Derudover var søndagens første foredrag om stamcelleforskning, med overlæge Jens Folke Kiilgaard en rigtig øjenåbner, som gav et godt indblik i den fagre nye verden. En verden hvor intet er umuligt, og hvor man kan få grise til at blive 18

19 grønne, eller som en deltager konstaterede: Udtrykket at sk grønne grise får pludselig en anden betydning. Lørdag startede med en stor myopidebat, som fokuserede på de muligheder, der ligger i at forhindre udviklingen af myopi, og dermed forhindre mange af de følgeskader, dette kan give. Øjenlæge Klaus Trier fortalte om de resultater, han har opnået ved at behandle en stor gruppe myopibørn med stoffet 7-methylxanthin, som blandt andet findes i cacaobønner. Øjenlæge Nina Jacobsen uddybede sine foreløbige resultater om udendørs aktivitet som forhindring i myopiprogression, Susanne Kragh fortalte om sammenhængen mellem megalin og myopi, og Ivan Nisted fortalte om evidensen af de optometriske behandlinger, der har været brugt for at forhindre myopiudvikling. Hans Bleshøy var moderator for debatten, som også blev overværet af Professor Ernst Goldsmidt, som fandt debatten spændende med interessante indlæg. Tilfredse udstillere Udstillingen, som denne gang var samlet i et centralt område, var samlingspunktet i pauserne under den to dage lange konference. De rekordmange udstillere var også svært tilfredse med besøget under konferencen, og havde gjort meget ud af deres stande. Selvfølgelig fik instrumenterne stor opmærksomhed, og der var mange funduskameraer, som blev testet. Verdensnyheden var dog et stykke software, som kunne analysere billeder med henblik på opsporing af diabetesforandringer i øjet. Det var Lindcon, der kunne præsentere Retinalyze systemet. Systemet er et dansk udviklet produkt, og kan bruges sammen med de fleste funduskameraer, og giver optometristen mulighed for at sende billede og analyse direkte til patientens øjenlæge, og dermed give en høj kvalitet i de pågældende henvisninger. Udover instrumenter havde også flere glasleverandører fundet vej, for at præsentere deres produkter. Michael Krasnik fra OCP udtalte, at mange af deltagerne var meget interesserede i OCPs produkter, og at det havde været spændende at være med på udstillingen. ITECH viste et stort udvalg af synshjælpemidler til svagseende, og indehaveren Rune Ørum var meget tilfreds med interessen for hans produkter. Udover de store kontaktlinseleverandører var også nicheleverandørerne til stede, både Conlens, EnsEyes og Microlens var repræsenteret med bl.a. deres minisclerallinser. Tørre øjne var selvfølgelig også på programmet. Ud over at Abbott, ABIGO Pharma og Bolpharma fremviste deres produkter, holdt Optometrist Peter Karvik også et fanstatisk indlæg om den svære opgave, det er, at få implementeret den nye viden, vi har om tørre øjne, ind i den kliniske hverdag ude i butikkerne. Konferencens fremtid Også i år var der mulighed for at høre de 3 bedste afgangsprojekter fra forårets dimittender. Alle projekter har tidligere været omtalt i her i OPTIKEREN, men som noget nyt blev der også overrakt diplomer og vinderne fik deres Optimuspris overrakt af Essilor. Fremover vil Optimusprisen blive et fast programpunkt lørdag eftermiddag på konferencen, og vinderen blandt de tre nominerede vil blive fejret sammen med konferencen. Der skal fra ledelsen af de to organisationer lyde en stor tak til både Dorthe Kallehauge fra Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne og Steen Saust fra Danmarks Optikerforening for den kæmpeindsats, de har ydet for at få denne konference til at blive så veltrimmet. Det er allerede nu fastlagt, at næste års konference bliver afholdt i Århus, og at man fremover vil skifte mellem København og Århus. Derudover vil vi også byde velkommen til vores nye partner Synoptik-Fonden, som vil være den tredje organisation, der er med til at planlægge og styre konferencen. Både Serviceforbundet, Urmagerne og Optikerne samt Danmarks Optikerforening glæder sig til det nye samarbejde, som helt sikkert vil give endnu mere kvalitet i indholdet af konferencen til gavn for hele branchen.» 19

20 konference Kommentarer fra deltagere... Steen Hansen udstiller INNZ Medical: Tanja Stovgaard selvstændig optiker i Hornbrillen BBGR udstiller Jeg oplever en bred faglig tilslutning, en positiv stemning samt en spirende optimisme. Deltagerne er åbne og nysgerrige. Fordelingen af udstillingspladserne er rigtig god, og der er et godt flow af besøgende mellem foredragene. Vi er med for at manifestere vores nye navn og for at skabe relationer i branchen. Jeg synes konferencen byder på en række gode foredrag og for mit vedkommende, er det positivt at kunne mødes i dialog med glasleverandørerne. Foredraget om danske skolebørn var min bedste oplevelse. Jeg synes samtidig, man kunne overveje også at have workshops på programmet næste år. Den store deltagelse er absolut positivt og fordelingen af udstillere i udstillingslokalet arbejder perfekt sammen med placeringen af buffeten. De mange gode foredrag tiltrækker mange optikere, og konferencen er derfor en oplagt mulighed for os til at præsentere nye produkter. Birger Borch Larsen optiker Bausch + Lomb udstiller Malene og Marie optikere Jeg er begejstret. Det er det absolut bedste tiltag i branchen og får det bedste ud af organisationerne. Jeg oplever en engageret og positiv stemning. Min personlige bedste oplevelse er foredraget om Stamceller Vi oplever en positiv faglig interesse og udveksling af gensidig knowhow. Vi kommer i tæt kontakt med optikerne og sår frø til nye relationer. Vi er en af konferencens hovedsponsorer, fordi vi prioriterer en seriøs tilstedeværelse i branchen. En inspirerende og spændende konference hvor vi oplever imødekommenhed som nyuddannede. Konferencen er en oplagt mulighed for at få vores viden genopfrisket og tilbyder et bredt og nuanceret udbud af foredrag. Vi er positivt overrasket over fagligheden og forskelligheden i foredragene. 20»