Åbent referat Sundheds- og Omsorgsudvalget. Lukket dagsorden. 4. oktober 2010 kl i udvalgsværelse 1

Transkript

1 Åbent referat Sundheds- og Omsorgsudvalget 4. oktober 2010 kl i udvalgsværelse PCB i forbindelse med nedrivning af Kredsens Hus Bemyndigelse om fremsættelse af anmodninger om værgemål Søster Sofies Minde Afslutning af ombygning af Dronning Anne Marie Centret Status vedr. borgere der berøres af omlægningen på Psykiatrisk Center Frederiksberg Evaluering og omlægning af sundhedskoordinatorfunktionen Godkendte til somatiske plejehjem pr.15. august Evaluering af pilotprojekt om tilsyn på hjemmehjælpsområdet Lukket dagsorden 119. Orientering om prækvalifikation af totalentreprenører til plejeboliger Resultat af udbud af vaskeriordning for hjemmeboende ældre

2 111. PCB i forbindelse med nedrivning af Kredsens Hus Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at der efter endt licitation på det skitserede projekt for etableringen af Kredsens Hus fremlægges sag med revideret budget inkl. sparekatalog med anvisning af kompenserende besparelser og forslag til tillægsbevilling. Beskrivelse af sagen: Det eksisterende plejehjem Kredsens Hus skal efter kommunalbestyrelsens beslutning nedrives grundet utidssvarende indretning, hvorefter der opføres nye plejeboliger på grunden, hvilket giver plads til en ny bygning på i alt ca m 2 og dermed 60 nye og tidssvarende plejeboliger. Der blev i foråret gennemført en projektkonkurrence, hvorefter den vindende totalrådgiver skal sikre et projekt med dels udbud af opførelsen af den nye bygning og dels udbud af nedrivning af den eksisterende bygning. Disse to del-projekter planlægges udbudt samlet som totalentreprise i efteråret FK Ejendom har i forbindelse med planlægningen af nedrivningsprojektet bedt ekstern bygherrerådgiver, Alectia, udføre en undersøgelse af den eksisterende bygning med henblik på at fastslå omfanget af eventuel jordforurening, asbest og PCB (PolyChlorerede Biphenyler). Dette er vigtigt for at få afdækket alle forhold i beskrivelsen af nedrivningsprojektet særligt da den konkrete bygning er opført på et tidspunkt, hvor der var risiko for, at der er anvendt både asbest og PCB. Der fremlægges parallelt med denne sag en generelt sag om håndtering og fremgangsmåde i sager om PCB - herunder en forudgående screening af kommunens ejendomsmasse. Håndtering af PCB Bekæmpelse af jordforurening og asbest er i dag dækket af omfattende speciallovgivning, hvorimod der ikke i dag findes tilsvarende statslig speciallovgivning for PCB. Miljøstyrelsen anbefaler pt. kommunerne at anvende Københavns Kommunes PCB-vejledning som grundlag for håndteringen af PCB ved nedrivninger. Af denne vejledning fremgår det, at: PCB regnes for farligt affald, der skal frasorteres og bortskaffes til specialbehandling kommunen anviser, hvorledes PCB-affald bortskaffes og behandles bygherre har ansvar for, at farligt affald bortskaffes korrekt arbejde med farligt affald er farligt arbejde, hvorom der gælder særlige arbejdsmiljøregler bygherre har pligt til at oplyse entreprenør om særlige risici, der er forbundet med udførelsen af arbejdet og at PCB falder ind under denne kategori Det har således været genstand for grundig overvejelse, med hvilke metoder der skulle udtages prøver, og hvorledes myndighedsbehandlingen skulle gennemføres i forbindelse med nedrivningen af Kredsens Hus. I arbejdet er der sammenlignet med erfaringer fra især Københavns Kommune, der som en af de få kommuner i Danmark har en vis erfa- Referat den 4. oktober 2010 Side 124

3 ring med håndtering af PCB, ligesom forvaltningen samtidig har kigget på Dansk Asbestforenings vejledning for udførelse af PCB-sanering. Prøvetagningen har således vist, at der var tale om koncentrationer af PCB i de udvendige elastiske fuger mellem facadeelementerne på den eksisterende bygning, der overstiger grænseværdierne for, hvornår der er tale om farligt affald. Prøvetagningen i den øvrige bygning viser tegn på mindre koncentrationer af PCB på indvendige overflader, hvilket samlet set betyder, at bygningen som helhed betragtes som PCB-forurenet. Dette medfører, at bygningen ikke kan nedrives og bortskaffes på normal vis. Det er dog samtidig konklusionen på prøvetagningen, at der ikke er anledning til bekymring i forhold til ophold og arbejde i bygningen foruden arbejdet med selve nedrivningen. Egentlige indeklimamålinger har efterfølgende verificeret dette, hvilket betyder, at de nuværende beboere ikke har været udsat for sundhedsfare. Forskellige nedrivningsmetoder har efterfølgende været vurderet, herunder afrensning af PCB forurenede overflader før nedrivning, afrensning af nedtagne bygningsdele efter nedrivning samt nedtagning og bortkørsel af de forurenede bygningselementer til deponering. Den sidste metode anses for den eneste realistiske metode, da der ved de øvrige metoder ikke er sikkerhed for, at afrensningen vil fjerne PCB-forureningen tilstrækkeligt effektivt. Anbefalingen er således, at: Alt farligt affald (udvendige elastiske fuger og omgivende bygningsdele) nedskæres og bortskaffes til speciel destruktion på KommuneKemi Dæk-, væg- og facadeelementer nedtages, bortkøres og deponeres på et særligt deponeringssted i alt ca ton. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres af specialuddannet arbejdskraft iført tætsluttende beskyttelsesdragter i kontrollerede omgivelser med skærpet tilsyn. Bygningen vil under store dele af arbejdets udførelse helt eller delvis være omsluttet af et telt, hvori der kan tilvejebringes et undertryk, således at PCB-forurenet støv ikke spredes i omgivelserne. Der vil i videst muligt omfang træffes støjdæmpende foranstaltninger. Nedrivningen estimeres således ifølge rådgiver (Alectia) at koste 20,7 mio. kr., hvoraf de 7,1 mio. kr. var afsat i budgettet til nedrivningen budgetskønnet hviler på indhentede referencepriser på nedrivningsarbejder. Der mangler således 13,6 mio. kr., der ikke er indeholdt i budgettet til det samlede projekt i sin nuværende form. Udgangspunktet for det samlede vedtagne projekt har således ændret sig, hvilket giver flere handlemuligheder i det videre forløb: 1. Projektet laves om for at holde den oprindelige ramme. Kommunens rådgiver udarbejder et nyt projekt, hvori de oprindelige budgetforudsætninger bevares, men hvor der reserveres 20,7 mio. kr. til nedrivning i stedet for de 7,1 mio. kr., der var forudsat anvendt hertil. Denne løsning kræver mere tid til omprojektering, der samtidig vil generere ekstra udgifter til ekstern og intern håndtering. Der vil isoleret set være færre penge at bygge for, idet flere ressourcer anvendes på selve nedrivningen. Dette projekt vil efter al sandsynlighed ikke kunne leve op til de krav, der blev stillet i byggeprogrammet. Referat den 4. oktober 2010 Side 125

4 2. Det nuværende projekt fastholdes og budgetrammen øges med det fulde beløb for at imødekomme de opståede udfordringer omkring håndtering af PCB. Projektet kan umiddelbart udbydes og følger den oprindelige tidsplan. 3. Det nuværende projekt fastholdes, men der udarbejdes efter licitation et sparekatalog, der skal sikre, at der tages politisk stilling til, hvilke elementer i projektet, der ikke ønskes gennemført som forudsat ved projektkonkurrencen og i hvilken grad, der skal anvises kompenserende besparelser indenfor budgetrammen til Kredsens Hus. By- og Miljøområdets vurdering: Det vurderes, at det vindende projekt ikke kan gennemføres i sin planlagte form, såfremt der ikke anvises yderligere finansiering til håndtering af PCB. Denne ressourcekrævende håndtering er uomgængelig, hvis kommunen skal leve op til de retningslinjer, der gælder på området i tråd med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Det vurderes desuden, at fremdriften i projektet bedst sikres ved at lade udbuddet af entreprenøropgaven forløbe som planlagt og først efter endt licitation vurdere, hvor det er muligt at ændre på projektet for at finde kompenserende besparelser. Ligeledes skal denne vurdering forelægges politisk, da de ændrede forudsætninger vil ændre på det slutresultat, der var forventet i form af det vindende projekt fra konkurrencen. Omvendt vil en decideret omprojektering og eventuel ny konkurrence forsinke processen væsentligt og samtidig medføre yderligere udgifter indenfor rammen, der dermed vil efterlade færre penge til selve opførelsen af bygningen foruden, at rammen forinden udhules ved at anvende en større del af midlerne til håndtering af PCB. Økonomi: Der fremlægges efter licitation et revideret budget med tilhørende sparekatalog, der kan danne baggrund for anvisning af besparelser indenfor projektets samlede budgetramme eller danne grundlag for udvidende af rammen. Der søges alternativt øget rådighedsbeløb til anlægget af Kredsens Hus på 13,6 mio. kr. til dækning af ekstra udgifter til håndtering af PCB i forbindelse med nedrivning. Borgmesterpåtegning: Der er intet at bemærke vedrørende indstillingen af punkt 1. Vedrørende indstillingen af punkt 2 forelægges dette til drøftelse, i det der ikke forelægges kompenserende besparelser. Journalnr , HS/JKH Behandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen Bilag: Bevillingsskema Referat den 4. oktober 2010 Side 126

5 112. Bemyndigelse om fremsættelse af anmodninger om værgemål Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at kommunalbestyrelsen giver bemyndigelse til at fremsætte anmodninger om værgemål til Social, - Sundheds, - og Arbejdsmarkedsområdets direktør og vicedirektør samt områdets afdelingschefer i Social- og Ydelsesafdelingen samt Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Beskrivelse af sagen: I forbindelse med forvaltningens omorganisering i 2009, hvor direktoraterne blev nedlagt og erstattet af områder, har Statsforvaltningen Hovedstaden efterfølgende bedt kommunen meddele hvilke medarbejdere, der fremover har kompetencen til at indgive ansøgning om værgemål. Kommunalbestyrelsens beslutning af 5. november 2007 skal derfor tilrettes i overensstemmelse med omorganiseringen. Efter beslutningen var kompetencen placeret hos områdecheferne og myndighedsenheden i Socialdirektoratet. Efter værgemålslovens 16 kan en anmodning om værgemål eller om ændring eller om ophævelse af værgemål fremsættes af bl.a. kommunalbestyrelsen. Det er Statsforvaltningen, der tager stilling til anmodning om værgemål. Anmodning om fratagelse af den retlige handleevne fremsendes til retten. Kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til forvaltningen, men under hensyntagen til sagernes karakter samt for at kvalitetssikre en god og ensartet forvaltningsmæssig praksis, finder forvaltningen fortsat, at bemyndigelsen til at anmode om værgemål bør placeres hos de enkelte ledere i området. Dette vil efter forvaltningens opfattelse sikre en god og faglig behandling af værgemålssager. Ifølge værgemålsloven kan værgemål i øvrigt fortsat rejses af pågældende selv, nær pårørende eller af en allerede udpeget værge, Politidirektøren og Regionsrådet. Forvaltningen indstiller, at følgende områder med dets respektive ledere får kompetencen: Social-, Sundheds, - og Arbejdsmarkedsområdet: Direktøren og vicedirektøren Social- og Ydelsesafdelingen: Afdelingschefen Sundheds- og Omsorgsafdelingen: Afdelingschefen Børn og Ungeområdet: Direktøren Familieafdelingen: Afdelingschefen Økonomi: Sagen har ikke afledte økonomiske konsekvenser Behandling: Socialudvalg, Sundheds- og Omsorgsudvalg, Børneudvalg samt Kommunalbestyrelsen Referat den 4. oktober 2010 Side 127

6 Journalnr.: Sagsnr.: , Dokumentnr.: Bilag: Ingen Referat den 4. oktober 2010 Side 128

7 113. Søster Sofies Minde Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at ændringen af planerne for ombygningsprojektet for Søster Sofies Minde tiltrædes. Beskrivelse af sagen: Sagen blev taget til 1. behandling den 8. marts Sagen blev dengang behandlet sammen med forelæggelse af ny revidering af masterplanen. 2. behandlingen af masterplanen har afventet en større udredning af økonomi og efterspørgsel dette har bl.a. resulteret i det seneste plejeboligforlig fra 19. august 2010 om styring af kapacitet af plejebolig. For at sikre Diakonissestiftelsen en hurtig afklaring af opbakning til deres projektplaner forelægges sagerne adskilt. Som følge af Frederiksberg Kommunes beslutning om selv at ville drive døgnpladserne flyttes Døgnenheden fra Diakonissen. Det fremtidige samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Diakonissen på Sundheds- og Omsorgsområdet har været genstand for forhandling. Som led i forhandlingerne har Diakonissestiftelsen ønsket, at det ændrede perspektiv for ombygningen/ nybyggeriet af plejehjemmet Søster Sofies Minde forelægges og tiltrædes af Kommunalbestyrelsen. Den nye Døgnenhed på Tesdorphsvej sigtes at stå klar i løbet af Det frigiver lokaler i Diakonissestiftelsens bygninger, og det har givet Diakonissestiftelsen anledning til at genoverveje deres ombygningsprojekt. Vedlagte bilag beskriver de ændrede planer for plejeboligerne Søster Sofies Minde. For kommunen betyder de ændrede planer: - ombygningen vil stadigvæk ske uden brug af bufferkapacitet, fordi de nybyggede plejeboliger placeres et andet sted på grunden end de nuværende boliger. Projektet har således ikke betydning for logistikken i den samlede Masterplan. - Søster Sofies Mindes nuværende 23 pladser skulle efter den oprindelige Masterplan have været udvidet til 50 pladser og udvides nu til i alt 72 boliger, hvoraf ca. 12 af boligerne reserveres rehabilitering af kræftpatienter og bliver et tilbud til alle kommuner. Disse 12 boliger omfattes således ikke af driftsoverenskomsten med Frederiksberg Kommune, hvorfor der ikke for Frederiksberg Kommune er en fast udgift forbundet med boligerne. De ekstra 10 plejeboliger (60 i stedet for 50 plejeboliger) vurderes at kunne indgå hensigtsmæssigt i den samlede plan for udbud og efterspørgsel af botilbud og boliger til voksne og ældre på Social- og Sundhedsområdet. - Tidspunktet for ombygningen ligger ikke fast. Oprindeligt skulle ombygningen have foregået, så indflytning i nye lokaler kunne ske Med kommunens hjemtagelse af døgnopgaven blev ombygningen skubbet lidt ud i fremtiden, idet de nye planer indebær anvendelse af de lokaler, som i dag anvendes til døgnpladser. Med seneste beslutning om hjemtagelse Referat den 4. oktober 2010 Side 129

8 - Den kommunale udgift til plejeboligbyggeriet dvs. grundkapitalen og udgiften til servicearealer vurderes at være upåvirket af de ændrede planer. Forelæggelsen af planerne for det fremtidige Søster Sofies Minde har samme karakter som forelæggelsen af de øvrige selvejendes projektideer, som disse fremgår af Masterplanen. Det nye forslag til ombygning af Søster Sofies Minde vil, når konsekvenserne nærmere er beregnet, blive indarbejdet i masterplanen, hvor der forelægges en revidering i løbet af efteråret. Det skal således understreges, at masterplanens angivelse af ombygningernes tidspunkter og størrelse kun er planer dvs. først med godkendelse af skema A har kommunen givet bindende tilsagn til projekterne. Økonomi: Ingen afledte økonomiske konsekvenser. Behandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kommunalbestyrelsen. Journalnr.: Bilag: Etablering af Plejeboliger som et led i et sammenhængende og attraktivt bo-, leve- og læringsmiljø på Diakonissestiftelsen Referat den 4. oktober 2010 Side 130

9 114. Afslutning af ombygning af Dronning Anne Marie Centret Sundheds- og Omsorgsudvalget tog redegørelsen til orientering. Beskrivelse af sagen: Den 20. september fik udvalget forelagt en indstilling om, at restbeløbet fra ombygningen af Dronning Anne Marie Centret dels bliver anvendt til tagrenovering og dels anvendes til at udligne et driftstab som følge af forsinkelse med afslutning af renovering af centerbygningen. Udvalget bad i denne forbindelse forvaltningen om at undersøge mulighederne for og rationalet ved at etablere solceller på taget. Forvaltningen har undersøgt spørgsmålet og nedenfor er indsat notat fra By- og Miljøområdet, som er vedlagt som bilag til Magistratens behandling af sagen den 4. oktober: Afslutning af ombygning af Dronning Anne Marie Centret Sundheds- og Omsorgsudvalget bad i mødet den 20. september 2010 forvaltningen om at undersøge mulighederne for og rationalet ved at etablere solceller på taget. I den anledning har By- og Miljøområdet foretaget beregning af størrelsen af et solcelleanlæg, som vil kunne etableres inden for restbevillingen i sagen på kr. Beregningen viser, at der kan etableres et anlæg med et areal på 350 m 2. Et anlæg af denne størrelse vurderes at kunne yde ca kwh pr. år, hvilket svarer til en ydelse på ca kr. ved en elpris på 1,75 kr. Ydelsen giver en tilbagebetalingstid på knapt 20 år. Elproduktionen fra anlægget vil kunne indgå i ejendommens elforbrug og således erstatte elindkøb, hvilket medfører lavere udgifter til el i driftsbudgettet for boligdelen. Et solcelleanlæg på 350 m 2 kan fysisk etableres på den ene fløj af plejeboligerne, f.eks. fløjen beliggende mod indkørslen til Dronning Anne Marie Centret, efter at der er indhentet byggetilladelse. Solcelleanlægget vil kunne medtages i støttesagen efter lov om almene boliger, når etablering kan ske inden for den med skema B-tilsagnet godkendte anskaffelsessum. By- og Miljøområdets vurdering Med en tilbagebetalingstid på ca. 20 år vurderes etablering af solcelleanlæg på den ene fløj i centeret at være en rimelig foranstaltning. Udgiften vil kunne afholdes inden for den godkendte anskaffelsessum, og da lejen for plejeboliger allerede er fastsat i forhold til anskaffelsessum efter skema B, vil etableringsudgiften for et solcelleanlæg ikke få konsekvenser for lejen. Såfremt anskaffelsessummen nedsættes med kr. vil lejen kunne nedsættes med ca. 7 kr. pr. m 2 pr. år, mens en besparelse i driftsudgifter til el på ca kr. kan betyde en lavere leje for beboerne på ca. 10 kr. pr. m 2 pr. år. Behandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget. Journalnr.: Sagsnr.: , Dokumentnr.: Bilag: Referat den 4. oktober 2010 Side 131

10 Ingen Referat den 4. oktober 2010 Side 132

11 115. Status vedr. borgere der berøres af omlægningen på Psykiatrisk Center Frederiksberg Sundheds- og Omsorgsudvalget tog status vedrørende borgere der berøres af omlægningen på Psykiatrisk Center Frederiksberg til orientering. Beskrivelse af sagen: Sundheds- og Omsorgsudvalget tog den 13. september 2010 budgettilpasningen i Region Hovedstadens Psykiatri og omlægningen på Psykiatrisk Center Frederiksberg til orientering. Samtidig bad udvalget om en orientering om kommunens tilbud til de borgere, som bliver berørt af omlægningen. 12 berørte borgere Sundheds- og Omsorgsafdelingen holdt den 2. september 2010 møde med Psykiatrisk Center Frederiksberg omkring varetagelsen af de borgere, der er berørte af omlægningen på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Det drejer sig om 12 borgere, der alle er ældre. De alternative tilbud som umiddelbart er fundet til borgerne hører alle til i Sundheds- og Omsorgsafdelingens regi dvs. politisk under Sundheds- og Omsorgsudvalget. I nedenstående skema refereres varetagelsen af, og kommunens tilbud til, disse borgere. 4 borgere Vil fremadrettet blive tilknyttet Distriktspsykiatrisk Center Frederiksberg/Vanløse. Borgerne har ingen yderligere aktivitetsbehov 1 borger Vil fremadrettet blive tilknyttet Distriktspsykiatrisk Center Frederiksberg/Vanløse. Ved behov kontaktes visitationen med henblik på hjælp til daglig medicinadministration. Borgeren går på daghjemmet Østervang Aktivitetscenter 1 borger Vil fremadrettet blive tilknyttet Distriktspsykiatrisk Center Frederiksberg/Vanløse. Borgeren er herudover startet i Dagcenteret Norden 1 borger Vil fremadrettet få udleveret medicin på afsnit F1, Frederiksberg Hospital (via allianceaftalen). Borgeren vil blive introduceret til Frederiksberg Dagcenter, Betty Nansens Allé 53 1 borger Er indlagt på F1, Frederiksberg Hospital, der vil kontakte visitationen ved udskrivelse, da borgeren har praktisk hjælp samt sygepleje til medicinadministration 1 borger Er startet på daghjemmet Østervang og virker tilfreds hermed 1 borger Ønsker plejebolig på Østervang, afsnit F5, Frederiksberg Hospital hjælper borgeren med at ansøge om dette 1 borger Er flyttet i plejebolig på Betty Nansen 1 borger Bor efter eget ønske i plejebolig på Akaciegården. Borgeren har dog behov for et struktureret dagtilbud udenfor plejehjemmet pga. dennes unge alder. Borgeren er derfor introduceret til dagtilbud i Frederiksberg Dagcenter. Akaciegårdens ledelse vil i samspil med Social- og Ydelsesafdelingen og Psykiatrisk Center Frederiksberg løbende have fokus på hvorvidt, tibuddet tilgodeser borgerens behov Sundheds- og Omsorgsafdelingen vil fortsat være i tæt kontakt med Social- og Ydelsesafdelingen og Psykiatrisk Center Frederiksberg ved behov for yderligere koordinering omkring ovennævnte borgere. Referat den 4. oktober 2010 Side 133

12 Økonomi: Sagen har ingen afledte økonomiske konsekvenser. Behandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget. Bilag: Ingen Referat den 4. oktober 2010 Side 134

13 116. Evaluering og omlægning af sundhedskoordinatorfunktionen Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, 1. at tage evalueringen af sundhedskoordinatorfunktionen til orientering, og 2. at tage omplaceringen af sundhedskoordinatorfunktionen til orientering. Beskrivelse af sagen: I forbindelse med statusorienteringen om sundhedskoordinatorfunktionen den 18. maj 2009 bad Sundheds- og Omsorgsudvalget om en ny status samt en evaluering af funktionen. Evalueringen blev sat til primo Sundhedskoordinatorfunktionen blev imidlertid omlagt i forbindelse med 2. forventede regnskab i foråret 2010, hvorfor orienteringen omkring funktionens udvikling har afventet endelig vedtagelse samt omorganisering af ordningen til hjemmesygeplejen. Evaluering af sundhedskoordinatorfunktionen 2010 Sundhedskoordinatorfunktionen har haft to overordnede formål, dels rent praktisk at vejlede og koordinere forløb for borgere med komplekse sygdomsforløb, dels at identificere, registrere og videreformidle uhensigtsmæssigheder for borgere med komplekse sygdomsforløb. Af evalueringen fra 2010 fremgår det, at de borgere og pårørende, der har været i kontakt med en sundhedskoordinator er yderst positive overfor ordningen. Borgerne lægger vægt på, at sundhedskoordinatorernes udgangspunkt er et helhedsorienteret syn, hvor borgerens behov vurderes i et tværfagligt perspektiv. Borgerne har haft stor tillid til deres sundhedskoordinator, og de har oplevet muligheden for hurtigere behandling end vanligt inden for det offentlige sundhedssystem. I evalueringen er ligeledes undersøgt, hvordan de sundhedsaktører, der samarbejder med sundhedskoordinatorerne, har oplevet funktionen. Her er indtrykket overvejende positivt. Flere af de aktører, der har samarbejdet med sundhedskoordinatorerne oplever, at funktionen bidrager med stabilitet og ro i nogle af de komplekse sagsforløb. Evalueringen viser dog også, at ikke alle aktører har været klar over, hvilke typer problemstillinger og opgaver sundhedskoordinatorerne varetager. Dette vil sige, at kendskabet til sundhedskoordinatorfunktionen ikke er nået bredt nok ud. Samtidig påpeger aktørerne et dilemma i og med, at sundhedskoordinatorerne ikke har myndighedsansvar, men alligevel i visse situationer rådgiver herom. Der kan således opstå et misforhold i forhold til sundhedskoordinatorernes rådgivning til borgerne og de muligheder, der ligger inden for visitationens muligheder. Gennemgang af registreringen af den tid sundhedskoordinatorerne har brugt på varetagelsen af borgerne viser endvidere, at sundhedskoordinatorerne bruger en stor andel af deres arbejdstid på relativt få borgere. Sundhedskoordinatorfunktionens formål omkring registrering og videreformidling af uhensigtsmæssigheder og dermed som medvirkende til en udvikling af den kommunale sundhedssektor som helhed, har vist sig svær at foretage. Dette er kun blevet gjort i begrænset omfang og er dermed ikke lykkedes i fyldestgørende grad. Referat den 4. oktober 2010 Side 135

14 Omplacering af sundhedskoordinatorfunktionen Selvom sundhedskoordinatorfunktionen er blevet værdsat af de fleste borgere, der har været i berøring hermed, har forvaltningen vurderet, at der var behov for en omlægning af funktionen. Denne omlægning skal ses i lyset af den lave volumen i tilgangen af borgere, aktørernes vanskeligheder med at definere sundhedskoordinatorfunktionens konkrete opgaver samt den erkendelse, at det ikke i fyldestgørende grad er lykkedes at opfylde målsætningen omkring en registrering og videreformidling af organisatoriske uhensigtsmæssigheder. Antallet af borgere med komplekse sygdomsforløb må antages at være stigende, og det er forvaltningens vurdering, at der fremover fortsat vil være behov for sundhedskoordination, dog i en ny form som imødegår de problemstillinger der ovenover er skitseret. Forvaltningen vurderer derfor, at der er behov for organisatorisk at placere denne koordination i tættere tilknytning til driftsniveauet både for at lette vejen til videreformidling og implementering af uhensigtsmæssigheder, men også for at sikre en forankring i allerede eksisterende organisatoriske fora. Derfor blev det som led i udarbejdelsen af Sundheds- og Omsorgsafdelingens 2. forventede regnskab, forår 2010, skønnet hensigtsmæssigt, at samle opgaverne omkring direkte forløbskoordination på sundheds- og omsorgsområdet i Hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen oplever i disse år et stigende antal borgere med behov for koordinering af komplekse sygdomsforløb, og koblingen til sundhedskoordinatorfunktionen synes således hensigtsmæssig. Forvaltningen vurderer, at denne omplacering vil imødekomme de af evalueringen fremkomne problematikker vedrørende funktionen. Behovet for at udnytte sundhedskoordinatorernes ressourcer til et større antal borgere imødekommes i og med, at hjemmesygeplejen varetager mange borgere med behov for sundhedskoordination, som forløbskoordinatorerne vil tage del i. Omorganiseringen af sundhedskoordinatorfunktion til hjemmesygeplejen tydeliggør funktionens tilhørssted, og funktionen vil dermed være lettere at forholde sig til for andre aktører. Hjemmesygeplejen er en vigtig aktør i varetagelsen af borgernes behov, og forløbskoordinatorfunktionen kan både bidrage med konkret viden om uhensigtsmæssigheder og samtidig være med til at fastholde fokus på den fortsatte udvikling af driften. Den nye organisatoriske placering af forløbskoordination i Hjemmesygeplejen er foretaget fra 1. juli 2010 for at sikre, at der er sammenhæng mellem kommunens koordinerende funktioner i forhold til sundheds- og sygepleje i relation til arbejdsopgaver og i forhold til målgruppen af borgere, der har behov for forløbskoordinering. En specialistfunktion med kompetencer indenfor forløbskoordination, forebyggelse og sundhedsfremme er således under opbygning. Funktionen videreudvikles indenfor de eksisterende ydelser og behov for specialiserede kompetencer, som allerede eksisterer i hjemmesygeplejen herunder Følge-hjem-projektet, øget fokus på kronikere samt borgere med komplekse sundheds- og sygefaglige problemstillinger. Ydermere forventes det, at funktionen kan understøtte, at borgerne længst muligt bevarer et højt funktionsniveau, så behovet for kompenserende ydelser minimeres. Økonomi: Sagens afledte besparelser er blevet medregnet i 2. forventede regnskab Referat den 4. oktober 2010 Side 136

15 Behandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget Journalnr.: Bilag: Evaluering af SK-funktionen 2009/2010 Referat den 4. oktober 2010 Side 137

16 117. Godkendte til somatiske plejehjem pr.15. august 2010 Sundheds- og Omsorgsudvalget tog redegørelsen til efterretning. Beskrivelse af sagen: D. 14.juni 2010 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at der fremover kun skal afrapporteres om opgørelse og venteliste på godkendte til somatisk plejehjem hver 4. måned. Opgørelse skal alene forholde sig til den lovpligtige ventetidsgaranti, så længe denne garanti overholdes. Den lovpligtige ventetidsgaranti Den lovpligtige 2 måneders garanti trådte i kraft den 1. januar Garantien går på, at der maksimalt må være 2 måneders ventetid på første tilbud om en plejehjemsplads for borgere uden specifikke boligønsker. Frederiksberg Kommune har overholdt den lovpligtige ventetidsgaranti, siden den blev indført. Denne udvikling synes at fortsætte i Ventelisten til somatiske plejehjem er meget stabil. D. 16. august 2010 ventede 56 godkendte borger på ventelisten til somatisk plejehjem (bilag 4 for prioriteret liste over de respektive plejehjem). I perioden fra 15. januar- 16. august 2010 ventede der i gennemsnit 57 personer på ventelisten. Fra 1. januar april 2010 blev der i alt godkendt 134 borgere til plejehjem, dvs. knapt 34 borgere pr. måned. 43 af de 134 borgere var omfattet af den lovpligtige 2 måneders garanti. Behandlingen af sagerne har udviklet sig som anført nedenfor: Borgere omfattet af lovpligtig ventetidsgaranti Jan. Feb.2010 Mar. Apr Godkendte til plejehjem i Frederiksberg Kommune Modtaget første tilbud inden for 2 måneder Modtaget første tilbud efter 2 måneder 0 0 Døde 7 6 Sager trukket tilbage på baggrund af borgerens ønske 1 3 Ændret ønske til udenbys plejehjem 0 0 Boligkapacitet og efterspørgsel For tiden er der flaskehalsproblemer med antallet af ledige boliger contra borgernes plejehjemsønsker. Det vil sige, at de plejehjem, som har ledige boliger, ikke er de samme plejehjem, som borgerne ønsker. Pr dags dato er der 4 plejehjem, som ingen eller næsten ingen venteliste har (0-1 ansøgere). Det drejer sig om følgende plejehjem: Akaciegården, Lioba Hjemmet, Sophie Amalie Gården og Søndervang. I bilag 1 ses det, at antallet af godkendte borgere er svagt faldende fra januar 2010 til og med april I samme måneder og frem til og med juli 2010 ses, at der dør eller fraflytter mellem 27 og 48 borgere pr. måned. Den lave venteliste samt høje udskiftning betyder, at alle borgere i perioden 1. marts 30. april 2010 modtager tilbud inden for 2 Referat den 4. oktober 2010 Side 138

17 måneder. Dette er ligeledes årsagen til, at der i perioden februar 2010 til juli 2010 ses et øget antal indflytninger. Nedenstående tabel viser antallet af indflyttede borgere i en plejebolig: Aug Jan Feb Juli 2010 Antal indflyttede borgere på plejehjem i perioden Antallet af døde og fraflyttede (bilag 2) i maj 2010 er 48 og falder til 26 i juli 2010, hvilket i et vist omfang synes at ligne tendensen fra tilsvarende måneder i Bilag 3 ventende til plejehjem i Frederiksberg Kommune afspejler et faldende antal ventende borgere. Dette fald skyldes blandt andet, at der er en stigning i antallet af indflyttede borgere samt et fald i antal godkendte borgere. Generelt ses af graferne, at der en tendens til store udsving over meget over korte perioder. Ventelisten over godkendte borgere skal dog betragtes over en længere periode for at give et retvisende billede. Ventelisten over herboende borgere, som søger om udenbys plejehjem, udgør pr. 16. august personer. Den gennemsnitlige ventetid på et udenbys plejehjem er pr. 16. august 9,0 måneder. De gennemsnitlige tomgangsdage pr. plads ved indflytning er vedtaget til at skulle ligge på maksimalt 15 dage. Det faktiske antal af tomgangsdage ligger lidt over, men denne udvikling kan forklares med naturlig variation. Der beregnes ikke tomgangsdage for plejeboliger, der er opført eller bygget om efter lov om almene boliger, idet lejeloven giver ret til 3 måneders opsigelse, hvilket gælder for Dronning Anne-Marie Centret, Betty Nansen, Flintholm, Benedikte og Østervang. Som hovedregel må det konstateres, at for de boliger, som ikke efterspørges så ofte, ligger antallet af tomgangsdagene tæt på eller over normalen. Forvaltningen kan se et billede af, at der er mindre efterspørgsel til plejehjem, som er utidssvarende, nedslidt eller står overfor en modernisering. I 2010 og 2011 er det alene Kredsens Hus, der vil være omfattet af modernisering, og som følge deraf blev der stoppet for indflytninger pr. 1. marts 2010, således at der pt. er 60 boliger i drift pr. 15. august. I forbindelse med plejehjemsforliget blev det vedtaget, at Lioba skal omdannes til døgnpladser, hvorfor Liobas beboere skal flyttes til Flintholm. Derfor er der foreløbigt stoppet for indflytning på disse to institutioner. Økonomi: Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne orientering. Behandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget. Journalnr.: sagsnr AFB/SB Bilag: Referat den 4. oktober 2010 Side 139

18 1. Udvikling af antallet af godkendte borgere til plejehjem 2. Antal døde på plejehjem 3. Ventende til plejehjem i Frederiksberg Kommune 4. Antal ventende, godkendte borgere Referat den 4. oktober 2010 Side 140

19 118. Evaluering af pilotprojekt om tilsyn på hjemmehjælpsområdet Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, 1. at evalueringen af pilotprojektet tages til efterretning, og 2. at tilsynskonceptet tilrettes og implementeres i henhold til anbefalingerne i evalueringen. Beskrivelse af sagen: Fra januar til juni 2010 er et koncept for tilsyn på hjemmehjælpsområdet blevet afprøvet i et pilotprojekt. I pilotprojektet har den private leverandør PBH samt Frederiksberg Kommunes plejegruppe 15 deltaget. Pilotprojektet er efterfølgende blevet evalueret i samarbejde med de to leverandører. Se vedlagte beskrivelse af tilsynskonceptet og evaluering af pilotprojektet. Tilsynskonceptet Formålet med at foretage tilsyn på hjemmehjælpsområdet er overordnet at sikre, at borgerne i Frederiksberg Kommune modtager den hjemmehjælp, de har behov for og ret til samt identificere udviklingspotentialer på hjemmehjælpsområdet. Sundheds- og Omsorgsafdelingen har udarbejdet et tilsynskoncept til at føre anmeldte tilsyn på hjemmehjælpsområdet. I konceptet ligger der dog også en mulighed for at foretage uanmeldte tilsyn eksempelvis på baggrund af klager og lignende. Baggrunden for at føre tilsynene anmeldte er, at erfaringen fra de anmeldte tilsyn på plejeboligområdet viser, at det er igennem den dialogorienterede tilgang, der opstår de bedste rammer for at skabe læring og udvikling. Det betyder ikke, at kontrolelementet i tilsynet forsvinder, men blot at der i højere grad er mulighed for en konstruktiv dialog med og vejledning af leverandøren i forbindelse med tilsynet. Hjemmehjælpsleverandøren har eksempelvis mulighed for, på baggrund af en fremsendt dagsorden og spørgsmål, at forberede sig til mødet med tilsynsassistenterne. Det medvirker til en mere kvalificeret dialog om, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres hos den pågældende leverandør. Tanken bag tilsynskonceptet på hjemmehjælpsområdet er hermed: At kontrollere, at borgerne får den hjemmehjælp, de er visiteret til og har behov for At give mulighed for læring, udvikling og opfølgning hos leverandøren og samarbejdspartnere For at kontrollere, om borgeren modtager den hjælp, som denne er visiteret til, foretager tilsynsassistenterne en sammenligning af den visiterede hjælp og tid med leverandørens registrerede visiterede hjælp og tid. Er der uoverensstemmelser, bliver leverandøren bedt om at redegøre herfor. Ligeledes bliver det kontrolleret, hvordan hjemmehjælpen leveres i forbindelse med tilsynsbesøg hos og samtale med en udvalgt gruppe af borgere. Her spørges den enkelte borger blandt andet om vedkommende modtager den visiterede hjælp, samt om hjælpen er tilstrækkelig. Efterfølgende foretager tilsynsassistenten en rundgang i hjemmet, hvor blandt andet rengøringsstandarden vurderes. Findes der ved tilsynet uregelmæssigheder Referat den 4. oktober 2010 Side 141

20 i leveringen eller kvaliteten af hjælpen til borgeren, bliver leverandøren bedt om at redegøre herfor. Udover dialogen med leverandørledelsen foretager tilsynsassistenterne interview med medarbejderne. Her spørges der blandt andet ind til medarbejdernes kendskab til kommunens kvalitetsstandarder og deres tilbagemeldingspligt. Fremgår det af medarbejdernes svar, at de har utilstrækkelig viden eller kompetencer på visse områder, forelægges dette også for leverandørledelsen med henblik på opfølgning. Også hjemmesygeplejen og Visitationsenheden får tilbagemeldinger på baggrund af de tilsyn, der foretages. Den læringsorienterede tilgang i konceptet samt inddragelsen af relevante parter kan medvirke til at identificere uhensigtsmæssige arbejdsgange samt udvikle og målrette hjemmehjælpsydelserne. Tilsynskonceptet involverer hermed en dialog med de parter, der indgår i og har en betydning for leveringen af den visiterede hjælp til borgerne. Konceptet søger således at forebygge, at der opstår situationer, hvor den visiterede hjælp ikke leveres eller justeres i henhold til borgernes behov. Evaluering af pilotprojekt Af evalueringen af pilotprojektet fremgår det, at konceptet overordnet fungerer efter hensigten om både kontrol og læring. De væsentligste anbefalinger fra evalueringen fremgår nedenfor. Udvælgelse af borgere, der skal modtage tilsynsbesøg Evalueringen af pilotprojektet har vist, at der er behov for en mere enkel og effektiv metode til udvælgelse af borgere, der skal modtage et tilsynsbesøg. Det anbefales, at der besøges et fast antal borgere for hver leverandør. Der kan skabes et rimeligt indblik i den hjælp, som den enkelte leverandør leverer samt borgernes oplevelse heraf ved at besøge 8 borgere hos leverandører, der leverer hjælp til over 50 borgere, samt at besøge 5 borgere hos leverandører, der leverer hjælp til under 50 borgere. Kommunikation med leverandøren under tilsynet Af evalueringen fremgår det, at det er vigtigt, at der kommunikeres med leverandørledelsen undervejs i tilsynsprocessen og ikke først til det planlagte tilsynsmøde hos leverandør. Det gælder dels i forbindelse med borgere, der kan være utrygge ved at modtage tilsynsbesøg. Her vil en inddragelse af leverandøren medvirke til at skabe tryghed om tilsynsbesøg hos ellers utrygge borgere. Endvidere er det vigtigt, at tilsynsassistenterne melder hurtigt tilbage til leverandørledelsen, hvis der er forhold som ledelsen bør følge op på med det samme. Dette vil medvirke til en mere kvalificeret dialog, når der skal afholdes et tilsynsmøde med leverandørledelsen. (se punkt 2.1 og 2.3 i evalueringen af pilotprojektet) Interview med medarbejdere I pilotprojektet blev afprøvet to metoder for interview med medarbejdere. Dels en spørgeskemaundersøgelse og dels fokusgruppeinterview. Erfaringen med de to metoder er, at fokusgruppeinterviewene har givet en bedre forståelse af medarbejdernes oplevelse af Referat den 4. oktober 2010 Side 142

21 deres arbejde og deres viden. Tilsyn vil derfor fremadrettet blive udført som fokusgruppeinterview med medarbejderne og ikke spørgeskemaundersøgelser. Tilsyn med leverandørens tilbagemeldingspligt I tilsynskonceptet, og hermed i pilotprojektet, er der blevet ført tilsyn med leverandørernes tilbagemeldingspligt. Dette er blevet gjort ved at spørge ind til tilbagemeldingspligten hos både ledelse og medarbejdere. Også borgerne er blevet spurgt, om de oplever, at de får den hjælp, som de har behov for. Det anbefales, at der også ved de fremadrettede tilsyn fortsat er fokus på tilbagemeldingspligten i dialogen med leverandørledelse og hjælpere. (se punkt 2.8 i evalueringen af pilotprojektet) Planlægning af tilsyn fremadrettet Planlægningen af de fremadrettede tilsyn på hjemmehjælpsområdet må nødvendigvis sammentænkes med ressourcerne til og planlægningen af tilsynene på plejeboligområdet. Sundheds- og Omsorgsafdelingen vil i efteråret forberede arbejdet med utilsigtede hændelser, herunder sammentænke dette med de fremadrettede tilsyn. Der vil også forelægge et arbejde med at justere tilsynskonceptet på hjemmehjælpsområdet, i den udstrækning udvalget godkender anbefalingerne i evalueringen af pilotprojektet. Til sidst vil tilsynskonceptet på plejeboligområdet skulle justeres i henhold til dels regeringens afbureaukratiseringstiltag og dels i forhold til om der fremadrettet skal foretages enten anmeldte eller uanmeldte tilsyn på plejeboligområdet. Et oplæg hertil vil blive forelagt udvalget i starten af Det er Sundheds- og Omsorgsafdelingen vurdering, at tilsynene på hjemmehjælps- og plejeboligområdet kan påbegyndes primo 2011 og implementeres således, at hjemmehjælpsleverandørerne modtager et årligt anmeldt tilsyn. Økonomi: De fremadrettede tilsyn på plejebolig- og hjemmehjælpsområdet kan finansieres inden for den nuværende ramme ved en omprioritering af de ressourcer, der anvendes på tilsyn på nuværende tidspunkt. Behandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget Journalnr.: Bilag: Evaluering af pilotprojekt vedrørende tilsyn på hjemmehjælpsområdet Referat den 4. oktober 2010 Side 143

22 119. Orientering om prækvalifikation af totalentreprenører til plejeboliger 120. Resultat af udbud af vaskeriordning for hjemmeboende ældre Referat den 4. oktober 2010 Side 144

23 Uden for dagsordenen: Vicedirektøren orienterede om: Status på flytningen af beboere fra Lioba til Flintholm Forventning om budgetoverholdelse på DST s døgnenhed i 2010 Status på forhandlingerne med DST om lukningen af døgnenheden At DI gerne vil indbyde udvalget til en tur til Sydsverige og Solrød for at se på erfaringer med (delvist) udbud af plejehjem i november/december; forvaltningen vender tilbage med praktiske oplysninger om arrangementet Referat den 4. oktober 2010 Side 145

24 Mødet sluttede kl Flemming Brank Formand Referat den 4. oktober 2010 Side 146