FORSKNINGS- UDDANNELSES- NET

Transkript

1 FORSKNINGS- UDDANNELSES- NET UDVIKLING AF DET MENNESKELIGE FORSKNINGSPOTENTIALE OG DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VIDENBASE ( ) VEJLEDNING FOR FORSLAGSSTILLERE

2 Udgave

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 'HWIHPWHUDPPHSURJUDP %RNV±6WLSHQGLHUWLOXQJHIRUVNHUHIUD XGYLNOLQJVODQGH %RNV±6\VWHPHWDI0DULH&XULHVWLSHQGLHU 3URJUDPPHWRPXGYLNOLQJDIGHWPHQQHVNHOLJH IRUVNQLQJVSRWHQWLDOH 2. FORSKNINGSUDDANNELSESNET INDEN FOR PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF DET MENNESKELIGE FORSKNINGSPOTENTIALE: BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN %DJJUXQGRJPnOV WQLQJHU )RUVNQLQJVRPUnGHU,PSOHPHQWHULQJ,QGNDOGHOVHUDIIRUVODJ 3. DELTAGERE,QGOHGQLQJ )UDPHGOHPVVWDWHUQH )UDODQGHDVVRFLHUHWPHGSURJUDPPHW )UDWUHGMHODQGHXGHQIRU(8GHDVVRFLHUHGH ODQGHRJLQWHUQDWLRQDOHRUJDQLVDWLRQHU +YRUPDQJHGHOWDJHUHXGJ UHWQHW" 4. FINANSIELLE RETNINGSLINJER.RQWUDNWVW UUHOVH /LJHY JWPHOOHPKROGHQH %HJUXQGHOVHDIGHQILQDQVLHOOHDQPRGQLQJ 5. SÅDAN UDARBEJDES OG UDFORMES ET FORSLAG.RRUGLQHULQJDIIRUVODJHW )RUVODJVIRUPXODUHQ 6HOYYXUGHULQJDIIRUVODJHW 6. SÅDAN INDSENDES ET FORSLAG,QGVHQGHVDIIRUVODJVNRRUGLQDWRUHQ 5HGVNDEWLOXGDUEHMGHOVHDIIRUVODJ 0HGGHOHOVHRPDWPDQKDUWLOKHQVLJWDW LQGVHQGHIRUVODJ $WWHVWHULQJ -3-

4 (OHNWURQLVNLQGVHQGHOVHDIHWIRUVODJ,QGVHQGHOVHDIHWIRUVODJLSDSLUIRUPDW )ULVWHU $QHUNHQGHOVHDIPRGWDJHOVH 7. EVALUERING OG UDVÆLGELSE AF FORSLAG (YDOXHULQJVNULWHULHU (YDOXHULQJVSURFHVVHQ 8GY OJHOVHDIIRUVODJ 8. KONTRAKTPROCEDURER OG -PRINCIPPER )RUKDQGOLQJDINRQWUDNWHU.RQWUDNWHURPQHWLQGHQIRUSURJUDPPHWRP XGYLNOLQJDIGHWPHQQHVNHOLJH IRUVNQLQJVSRWHQWLDOH+RYHGSULQFLSSHU 9. INFORMATION OG BISTAND 1HWSnLQWHUQHWWHW.RQWDNWRSO\VQLQJHUIRUQHWWHQH.RQWDNWRSO\VQLQJHUIRUSURJUDPPHWRP XGYLNOLQJDIGHWPHQQHVNHOLJH IRUVNQLQJVSRWHQWLDOH 1DWLRQDOHNRQWDNWSXQNWHU BILAG 1 FORSLAGSFORMULAR & %(6.5,9(/6($))256/$*(7 ' $1(5.(1'(/6($)02'7$*(/6( (PQHNRGHU /DQGHNRGHU 1$&(NRGHUIRUYLUNVRPKHGVDNWLYLWHWHU 8JXQVWLJWVWLOOHGHUHJLRQHU BILAG 2 CHECKLISTE FOR FORSLAG -4-

5 FORORD Dette dokument er tænkt som en vejledning for forslagsstillere til aktiviteten forskningsuddannelsesnet. Heri redegøres for etikken bag aktiviteten, og ansøgningsproceduren forklares. Kopier af denne vejledning kan downloades fra følgende Internetadresse: Denne vejledning træder ikke i stedet for de regler og betingelser, der er fastlagt navnlig i Rådets og Parlamentets afgørelser om det femte rammeprogram, de forskellige særprogrammer eller indkaldelserne af forslag under disse programmer. -5-

6 1. INDLEDNING Det femte rammeprogram Mål Det femte rammeprogram, der blev vedtaget d. 22. december 1998, fastlægger Fællesskabets aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende kaldet FTU) for perioden Det femte rammeprogram er forskelligt fra de tidligere rammeprogrammer. Det er blevet udformet for at bidrage til løsning af problemer og som en reaktion på de store samfundsøkonomiske udfordringer, som Den Europæiske Union står over for. Det fokuserer på et begrænset antal målsætninger på områder, der kombinerer teknologiske, industrielle, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter. Prioriteterne er blevet valgt i henhold til tre grundlæggende principper, som gælder for alle niveauer: rammeprogrammet som helhed, særprogrammerne til gennemførelse af rammeprogrammet og de FTUaktiviteter, der er omfattet af disse programmer. Europæisk merværdi og subsidiarietsprincippet f.eks. for at nå en kritisk masse eller bidrage til løsning af problemer med en europæisk dimension. Sociale målsætninger, såsom livskvalitet, beskæftigelse eller miljøbeskyttelse for at opfylde de europæiske borgeres forventninger og tage hensyn til deres bekymringer. Økonomisk udvikling samt videnskabelige og teknologiske fremtidsudsigter for at bidrage til en harmonisk og bæredygtig udvikling af Den Europæiske Union som helhed. Struktur og indhold Det femte rammeprogram består af syv særprogrammer, hvoraf fire er tematiske programmer og tre horisontale programmer. De tematiske programmer er: Livskvalitet og forvaltning af de levende ressourcer Et brugervenligt informationssamfund Konkurrence- og bæredygtig vækst Energi 1, miljø og bæredygtig udvikling. I overensstemmelse med retningslinjerne i EU-traktaten underbygger og supplerer de omfattende horisontale programmer disse tematiske programmer. De horisontale programmer er: Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle Fremme af innovation og tilskyndelse til SMV s deltagelse Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase. Et vigtigt nyt træk ved det femte rammeprogram er den integrerede, problemløsende fremgangsmåde. Integreringen styrkes på tre niveauer: 1 Aktiviteter, der gennemføres på dette område, vil, når det er hensigtsmæssigt, blive koordineret nøje med aktiviteterne under Euratom s femte rammeprogram for forskning og uddannelse. De særlige karakteristika ved det sidstnævnte program vil blive beskrevet i en separat informationsbrochure. -6-

7 ½ Gennem nøgleaktionerne i de tematiske programmer. Nøgleaktionerne er vigtige nyskabelser i det femte rammeprogram. De vil gøre det muligt at fokusere på de mange forskellige aspekter af de økonomiske og sociale spørgsmål ved at integrere hele spektret af aktiviteter og temaer, der er nødvendige for at nå målene. ½ Gennem integrering af målsætningerne for de horisontale og de tematiske programmer. Internationalt samarbejde Enheder fra tredjelande og internationale organisationer vil kunne deltage i samtlige programmer, ligesom de har mulighed for at deltage i det horisontale program Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle. Betingelserne for deltagelse, herunder mulige finansielle ordninger, er opstillet i kapitel 3 i dette dokument. I boks 1 beskrives mulighederne for stipendier til unge forskere fra udviklingslandene. Innovation og SMV s deltagelse Der vil under alle de tematiske programmer og programmet om innovation og SMV s deltagelse blive gennemført foranstaltninger for at tilskynde SMV til at deltage i FTU-aktiviteterne. Nærmere oplysninger om foranstaltningerne til fremme af SMV s deltagelse findes i en speciel informationsbrochure, som henvender sig til disse virksomheder. Derudover vil hvert enkelt tematisk program have en grænseflade til det horisontale program Fremme af innovation og tilskyndelse til SMV s deltagelse for at bevidstgøre virksomhederne og bidrage til teknologioverførsel og anvendelse af resultaterne af det tematiske program. Samfundsøkonomiske og uddannelsesmæssige aspekter Samfundsøkonomisk forskning kan finansieres af både de tematiske programmer og nøgleaktionen om Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase under det horisontale program Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase. Samfundsøkonomisk forskning indgår i de tematiske programmer som en integrerende del af de teknologiske forskningsaktiviteter. Uddannelsesmuligheder for forskere sikres gennem Marie Curie stipendier under programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og de tematiske programmer samt under andre specifikke uddannelsesaktiviteter under programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale. Stipendierne beskrives skematisk i boks 2. ½ Gennem integrering mellem de tematiske programmer. Supplerende og synergistiske interaktioner vil blive sikret i forbindelse med gennemførelsen af programmerne. Implementering Arbejdsprogram Der er blevet udarbejdet et arbejdsprogram for hvert enkelt særprogram, hvori beskrives de specifikke aktiviteter og de forskellige forskningsområder. Arbejdsprogrammet vil blive revideret regelmæssigt med bistand fra rådgivende grupper bestående af uafhængige eksperter for at sikre, at det fortsat er relevant i lyset af de behov, der opstår, og udviklingen generelt. Potentielle forslagsstillere bør derfor sikre, at de anvender den seneste udgave af arbejdsprogrammet, når de planlægger et forslag. Det arbejdsprogram, der findes på særprogrammets internetadresse, er altid den seneste udgave. Arbejdsprogrammet indeholder en vejledende tidsplan eller oversigt, hvori anføres, hvilke dele af programmet der vil blive åbnet ved hjælp af indkaldelser af forslag, og de dertil knyttede tidsfrister. Dette gør det muligt at fokusere opmærksomheden på bestemte områder eller delområder, hvorved mulighederne for iværksættelse af samarbejdsprojekter og oprettelse af tematiske net optimeres. Kommissionen vil forvalte særprogrammerne for at sikre, at forbindelserne mellem programmernes tematiske indhold udnyttes på en synergistisk måde. Dette kan til tider nødvendiggøre fælles eller koordinerede indkaldelser af forslag. Når det er nødvendigt, vil koordineringsforanstaltninger som disse blive anført i meddelelsen om indkaldelse af forslag og i arbejdsprogrammet. -7-

8 Typer af aktioner, hvortil der ydes støtte Fællesskabet vil bidrage finansielt til FTU 1 -aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af særprogrammerne under det femte rammeprogram. Der findes følgende generelle regler 2 : (a) Aktioner med omkostningsdeling Forsknings- og teknologiudviklingsprojekter 3 projekter, hvori man indhøster ny viden, som anvendes til udvikling eller forbedring af produkter, processer eller tjenesteydelser og/eller til opfyldelse af fællesskabspolitikkernes krav (finansiel deltagelse: 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger 4 ) Demonstrationsprojekter 2 projekter, der er udformet for at påvise, at nye teknologier, som indebærer potentielle økonomiske fordele, men som ikke kan markedsføres direkte, er levedygtige (finansiel deltagelse: 35 % af de samlede støtteberettigede omkostninger 3 ) Kombinerede F&U og demonstrationsprojekter 2 projekter, der kombinerer ovenstående elementer (finansiel deltagelse: 35 til 50 % af samlede støtteberettigede omkostninger 3 ) Støtte til adgang til forskningsinfrastrukturer aktioner, der forbedrer fællesskabsforskernes adgang til forskningsinfrastrukturer. Støtten vil dække maksimalt 100% af de støtteberettigede omkostninger, der er nødvendige til aktionen SMV kooperative forskningsprojekter 2 projekter, der giver mindst tre af hinanden uafhængige SMV fra mindst to medlemsstater eller en medlemsstat og et associeret land mulighed for sammen at bestille forskning, som gennemføres af en tredjepart (finansiel deltagelse: 50% af de samlede støtteberettigede projektomkostninger) Forundersøgelsespræmier til SMV støtte på 75% af de samlede støtteberettigede projektomkostninger 5 til et projekts forundersøgelsesfase i op til 12 måneder (f.eks. feasibilityundersøgelser, validering, partnersøgning). (b) Uddannelsesstipendier Marie Curie stipendier er enten stipendier, hvor den enkelte forsker ansøger Kommissionen direkte om et stipendium, eller virksomhedsstipendier, hvor institutioner ansøger om at blive værter for en række forskere (finansiel deltagelse: maksimalt 100% af de ekstra støtteberettigede omkostninger til aktionen 6 ). (c) Forskningsuddannelsesnet og tematiske net Uddannelsesnet til fremme af uddannelse gennem forskning, særlig af forskere, der er på vej mod, eller som har taget ph.d.-graden og tematiske net, som kan samle f.eks. fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre om et bestemt videnskabeligt og teknologisk mål. Støtten vil dække maksimalt 100% af de støtteberettigede omkostninger, der er nødvendige til etablering og drift af sådanne net Det vil ligeledes gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter, som varetages af Det Fælles Forskningscenter. I beslutningerne om særprogrammerne kan der ikke afviges fra de deltagelsessatser, der er fastsat her, undtagen i behørigt berettigede tilfælde. Satserne skal muligvis tilpasses i enkelte tilfælde, så de er i overensstemmelse med fællesskabsrammerne for statsstøtte til F&U (EFT C 45, ) og med artikel 8 i WTO-aftalen om subsidier og udlignende foranstaltninger (EFT L 336, ). I det særlige tilfælde med retlige enheder, som ikke fører analytiske regnskaber, vil de ekstra støtteberettigede omkostninger, som forskningen resulterer i, blive finansieret med en sats på 100%. EU-støtte på maksimalt EUR. I forbindelse med industrielle virksomhedsstipendier vil dette normalt svare til 50% af de samlede støtteberettigede omkostninger. -8-

9 (d) Samordnede aktioner Aktioner, der koordinerer FTU-projekter, som allerede modtager finansiering, f.eks. med henblik på at udveksle erfaringer, på at nå en kritisk masse, på at formidle resultater osv. (finansiel deltagelse: maksimalt 100% af de støtteberettigede omkostninger, der er nødvendige til aktionen). Disse omfatter koordineringsnet mellem fællesskabsfinansierede projekter. (e) Ledsageforanstaltninger Aktioner, der bidrager til implementeringen af et særprogram eller forberedelse af programmets fremtidige aktiviteter. De vil ligeledes søge at forberede eller støtte andre indirekte FTU-aktioner (finansiel deltagelse: maksimalt 100% af de samlede støtteberettigede omkostninger). Klynger 1 En klynge er en afgrænset gruppe af FTU-projekter. Dens mål er at sikre komplementaritet mellem projekterne, at optimere merværdien på fællesskabsplan inden for et givent område og at etablere en kritisk masse af ressourcer på europæisk plan. Der er behov for en integreret indfaldsvinkel til forskningsområder og projekter for at kunne løse komplekse, mangesidede problemer effektivt. Klyngerne afspejler denne problemløsende fremgangsmåde. Faktisk samles klyngeprojekter, fordi de supplerer hinanden med hensyn til de store målsætninger inden for rammerne af en nøgleaktion eller en generisk aktivitet (nogle gange endog på tværs af forskellige nøgleaktioner eller særprogrammer). Klynger forventes at optimere videnskabelig networking, forvaltning, koordinering, overvågning, udveksling af information og, på frivilligt grundlag, udnyttelses- og formidlingsaktiviteter. Klyngen kan således blive en naturlig proces, som, hvor det er relevant, medfører en europæisk merværdi, der er større end den merværdi, der kan forventes fra et enkelt projekt med begrænsede ressourcer. Alle former for projekter kan samles og integreres i en klynge, herunder dem, der finansieres af forskellige EU FTU-aktiviteter (nøgleaktion, generisk aktivitet, infrastruktur). På samme måde kan relevante aktiviteter inden for andre forskningsrammer (navnlig EUREKA, COST) ligeledes, og som en del af den generelle europæiske indsats, tages i betragtning, når dette kan styrke synergien. Lige muligheder for mænd og kvinder I overensstemmelse med Kommissionens strategiske indsats for at indarbejde lige muligheder i alle Unionens politikker, tages der i det femte rammeprogram særlig hensyn til behovet for at fremme kvindernes deltagelse inden for forskning og teknologisk udvikling. Derfor tilskyndes kvinder til at deltage i forslagene til ovennævnte FTU-aktiviteter. 1 Klynger anvendes ikke i forbindelse med forskningsuddannelsesnet inden for programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale. -9-

10 Boks 1 Stipendier til unge forskere fra udviklingslande Disse stipendier anvendes ikke til forskningsuddannelsesnet, der finansieres under programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og nedenstående oplysninger er kun til orientering. Et konsortium kan ved forberedelsen af et fælles forskningsforslag 1 eller forslag til en samordnet aktion, såfremt det måtte ønske det, medsende en ansøgning om et internationalt uddannelsesstipendium. Disse stipendier vil blive finansieret over budgettet for særprogrammet Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle og har til formål at gøre det muligt for unge forskere fra udviklingslande, herunder nye økonomier og partnerlande i middelhavsregionen 2 at arbejde i op til 6 måneder i en europæisk forskningsinstitution, der deltager i et RP5-projekt. Stipendierne vil kun blive givet til uddannelsesaktiviteter (f.eks. for at give ansøgeren mulighed for at lære en ny videnskabelig teknik eller for at arbejde med et bestemt forsøg eller en bestemt forsøgsrække, hvor værtsinstitutionen har en særlig ekspertise, og som ikke kan udføres i ansøgerens egen institution). Stipendieansøgningen skal indsendes sammen med ansøgningen og vil blive evalueret sammen med den. Spontane, individuelle stipendieansøgninger vil ikke blive taget i betragtning. Medsendelse af en stipendieansøgning vil hverken forbedre eller forringe forslagets chancer for at blive godkendt. Kun hvis hele forslaget udvælges til finansiering og stipendieansøgningen vurderes højt, vil stipendiet blive tildelt. En dårlig stipendieansøgning kan afvises, uden at det forringer forslagets chancer for at blive godkendt. For at være støtteberettiget må stipendieansøgeren ikke være over 40 år på ansøgningstidspunktet, denne skal være statsborger i et af de støtteberettigede lande og være bosat og have arbejde i hjemlandet og skal have til hensigt at vende hjem efter uddannelsesperiodens udløb. Hun/han skal ligeledes have et godt kendskab til arbejdssproget i værtsinstitutionen. Der tilskyndes til indsendelse af ansøgninger fra kvindelige forskere. Værtsinstitutionen skal være beliggende i en medlemsstat eller i et land, der er associeret med RP5 33 og skal være medlem af det konsortium, der fremsætter forslag til forskningsprojektet eller den samordnede aktion. Stipendieansøgninger, der opfylder kravene, vil blive evalueret i henhold til de videnskabelige mål og/eller uddannelsesmålene i ansøgningen, dens potentielle værdi for ansøgeren og hans/hendes institution og projektet som helhed, samt ansøgerens erfaring og erhvervsuddannelse. Uddannelsesperioden kan starte på en hvilket som helst tidspunkt inden for 12 måneder fra den dato, hvor Kommissionen har underskrevet kontrakten om hovedprojektet. Der vil blive tildelt et fast beløb til dækning af udgifterne til en (apex) returbillet fra ansøgerens hjemland til værtsinstitutionen og en daglig diæt i uddannelsesperioden (baseret på satserne for Marie Curie stipendier, se den tilsvarende brochure for ansøgere) Forsknings- og teknologiudviklingsprojekter, demonstrationsprojekter og kombinerede projekter. Udviklingslande: Landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), asiatiske og latinamerikanske lande og partnerlande i Middelhavet. Se listen over associerede lande i boks

11 Boks 2 Systemet af Marie Curie stipendier Som beskrevet nedenfor findes der to former for ansøgninger om et Marie Curie stipendium: individuelle stipendier, hvor individuelle forskere ansøger Kommissionen om et stipendium; og virksomhedsstipendier, hvor institutioner ansøger Kommissionen om at være vært for en række forskere. Individuelle stipendier: Individuelle Marie Curie stipendier Stipendier til unge forskere, som har taget ph.d.-graden eller tilsvarende Marie Curie udviklingsstipendier Stipendier til Marie Curie stipendiater fra en ugunstigt stillet region, som har taget ph.d.-graden, og som vender tilbage til en ugunstigt stillet region i deres hjemland efter deres toårige stipendiat Marie Curie stipendier til erfarne forskere Stipendier til erfarne forskere: til overførsel af ekspertise og teknologi mellem (i) industrien og den akademiske verden og (ii) til ugunstigt stillede regioner i Den Europæiske Union. Virksomhedsstipendier: Ophold på Marie Curie uddannelsessteder Giver unge ph.d.-studerende mulighed for at gennemføre en del af deres studier i en internationalt anerkendt gruppe inden for deres specielle forskningsområde. Marie Curie udviklingsvirksomhedsstipendier Stipendier til forskningsinstitutioner i ugunstigt stillede regioner, der er aktive inden for forskning og har behov for at udvikle kompetence på nye områder, så de kan være værter for forskere, som har taget ph.d.- graden inden for det område, hvor der er behov for kompetence. Marie Curie industrivirksomhedsstipendier Tildeles virksomheder, herunder SMV, til uddannelse af unge forskere på kandidatniveau og forskere, som har taget ph.d.-graden, inden for en industri- eller handelsvirksomhed. Disse stipendier sigter mod at give unge forskere uden erfaring fra erhvervslivet muligheder for at udføre forskning. Yderligere oplysninger om systemet af Marie Curie stipendier og ansøgningsformularer findes på adressen ( -11-

12 Programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale Mål: Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase Programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale blev udarbejdet med følgende mål: Give den næste generation af forskere mulighed for at udvide og forbedre deres videnskabelige uddannelse og forbedre deres karrieremuligheder gennem forskningsuddannelsesnet og Marie Curie stipendier. Støtte nye muligheder for tværnational adgang til store forskningsinfrastrukturer af fællesskabsinteresse og tilskynde infrastrukturoperatører og -brugere til at samarbejde. Fremme af videnskabelig og teknologisk værdi gennem videnskabelige konferencer på højt niveau, udmærkelser for videnskabeligt arbejde af høj kvalitet og forbedring af befolkningens kendskab til videnskaben. Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase. Dette omfatter navnlig forbedring af vor forståelse af de strukturelle ændringer i Europa for at identificere måder, hvorpå forandringerne kan forvaltes, og de europæiske borgere kan inddrages mere aktivt i udformningen af deres egen fremtid. Oprettelse af en videnbase gennem strategiske analyser af politiske spørgsmål såsom globalisering af forskningen og udvikling af teknologiske og videnskabelige indikatorer, der gør det muligt for beslutningstagere inden for forskningspolitikken af træffe relevante beslutninger. Europa-Kommissionen er meget bekymret over kvindernes ringe repræsentation inden for videnskaben, da det er et tab for videnskaben såvel som det europæiske samfund som helhed. Europa-Kommissionen vil derfor i overensstemmelse med dens generelle politik for lige muligheder tilskynde til kvinders deltagelse i alle de aktiviteter og aktioner, der er beskrevet nedenfor. Programstrategi De tre hovedkriterier, der er fastlagt for hele RP5, vil i programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale blive behandlet på følgende måde: Europæisk merværdi: selve essensen i dette program er at tilskynde til mobilitet blandt europæiske videnskabsfolk ved at gøre det muligt for dem at gennemføre deres forskningsaktiviteter i andre europæiske lande end deres hjemland. Målene er at fremme oprettelse af europæiske net af videnskabsfolk for at gøre Europa attraktivt for forskere og for at øge forståelsen af de centrale problemer, som de europæiske samfund står over for, ved hjælp af en nøgleaktion vedrørende socioøkonomisk forskning. Sociale mål: en hel nøgleaktion fokuserer på dette mål, der sigter mod at forbedre vor forståelse af de strukturelle ændringer, der finder sted i Europa. Denne nøgleaktion omfatter en række emner knyttet til de generelle mål i rammeprogrammet og sigter mod at klarlægge grundlaget for beskæftigelsesskabende social, økonomisk og kulturel udvikling og mod at opbygge et europæisk vidensamfund. Europæisk konkurrenceevne: viden er grundlaget for konkurrenceevne. Derfor er kvaliteten af europæiske forskere, ingeniører og teknikere et afgørende element i forbindelse med sikring af industriel og økonomisk succes. Forbedret uddannelse og mobilitet samt en sund samfundsøkonomisk videnbase vil bidrage til at styrke Europas konkurrencefordel. Programstruktur og indhold Programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale er opdelt i 5 aktioner. Fælles for de tre første aktioner er en bottom-up fremgangsmåde, der indebærer projekter udformet af videnskabsfolkene selv. Forslag kan fremsættes inden for alle områder af den videnskabelige forskning, som bidrager til Fællesskabets mål inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som beskrevet ovenfor. Aktion 4 er en nøgleaktion, der har til formål at forbedre den samfundsøkonomiske videnbase og aktion 5 skal bidrage til udvikling af politikker inden for videnskab og teknologi i Europa. Aktion 1 Støtte til forskeres uddannelse og -mobilitet Den første aktion er opdelt i to særskilte dele: Forskningsuddannelsesnet og Marie Curie stipendier. -12-

13 Forskningsuddannelsesnet: disse er strukturer, hvor hver enkelt forsker, ung eller erfaren, udgør en del af et internationalt forskningsuddannelsesprojekt, som ledes af en koordinator, og som videnskabsfolkene selv har foreslået. Merværdi opnås gennem mulighederne for udstationering og interaktion med et stort antal videnskabsfolk i en række lande, der alle arbejder på det fælles projekt. Marie Curie stipendier: disse omfatter tre muligheder, hvor ansøgeren indsender et forslag og evalueres individuelt af Kommissionen, og tre muligheder, hvor virksomheder indsender ansøgning til Kommissionen, og de enkelte stipendiater evalueres og udvælges af virksomheden. Ordningen for individuelle ansøgere omfatter: (i) stipendier til unge forskere, typisk på forskere, som har taget ph.d.- graden; (ii) stipendier til stipendiater fra ugunstigt stillede regioner, som vender tilbage til den ugunstigt stillede region efter afslutningen af stipendiatet; (iii) stipendier til erfarne forskere. Ordningen for virksomheder omfatter: (i) stipendier til industri- eller handelsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder; (ii) stipendier til forskningsinstitutioner i ugunstigt stillede regioner; (iii) stipendier til internationalt anerkendte forskningsgrupper, der formidler ph.d.-uddannelse på Marie Curie uddannelsesstederne. Aktion 2 - Forbedret adgang til forskningsinfrastruktur Denne aktion henvender sig til både forskningsinfrastrukturer og forskere, der ønsker at anvende dem. Aktionen gennemføres hovedsageligt ved at købe tid ved infrastrukturerne, som omfordeler denne tid til individuelle forskere eller grupper. Under denne aktion er det ligeledes muligt for infrastrukturoperatører og -brugere at gå sammen i samarbejdsnet eller FTU-projekter for at udnytte forskningsinfrastrukturerne mere effektivt og dermed forbedre den service, de yder til forskningskredsene. Aktion 3 - Fremme af videnskabelig og teknologisk ekspertise Den tredje aktion er opdelt i tre særskilte dele: Videnskabelige konferencer på højt niveau: giver hovedsageligt unge forskere mulighed for at deltage i eurokonferencer, praktiske eurokurser, -workshopper og -sommerskoler, almindelige store konferencer, PhD eurokonferencer og elektroniske eurokonferencer (møder i cyberspace). Denne aktivitet yder ligeledes støtte til hovedtalere og arrangører af sådanne konferencer. Udmærkelser for fremragende forskning: de bedste europæiske forskere bør modtage offentlig anerkendelse gennem: - Descartes-prisen for fremragende videnskabeligt arbejde inden for et samarbejdsforskningsprojekt, - Archimedes-prisen til universitetsstuderende, der har udviklet originale idéer eller koncepter, der kan bidrage til videnskabelige fremskridt i Europa, - Den Europæiske Unions konkurrence for unge videnskabsfolk i aldersgruppen år. Bevidstgørelse af offentligheden: sigter mod at øge offentlighedens kendskab til videnskaben og de fordele, den indebærer for samfundet. Dette mål skal hovedsageligt nås gennem networking, ved at bringe videnskabsfolk, videnskabsformidlere samt fagfolk og repræsentative organer sammen, ved at fremme videnskab gennem en europæisk videnskabsuge og ved at udvikle informationstjenester. Aktion 4: Nøgleaktion: Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase Den fjerde aktion er nøgleaktionen Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase. Hovedformålet med denne nøgleaktion er at forbedre forståelsen af de strukturelle ændringer, der sker i det europæiske samfund for at klarlægge, hvordan man kan styre ændringerne og, hvordan man kan bringe de europæiske borgere til at tage mere aktiv del i udformningen af deres egen fremtid. Dette vil kræve en analyse af de væsentlige tendenser, der fremkalder disse ændringer, en analyse af forholdet mellem teknologi, beskæftigelse og samfund, nyvurdering af mekanismerne for deltagelse i den kollektive indsats, og dette på alle magtniveauer, samt at der fastlægges nye strategier for udviklingen for at skabe vækst, beskæftigelse samt økonomisk og social samhørighed. Inden for disse generelle rammer er en række forskningsopgaver blevet udvalgt til hver enkelt indkaldelse af forslag. For nærmere oplysninger henvises ansøgerne til arbejdsprogrammet og evalueringsvejledningen, der udgør en del af informationspakken. -13-

14 Aktion 5 - Støtte til udviklingen af videnskabs- og teknologipolitikken i Europa Den femte aktion skal give de politiske beslutningstagere et solidt fundament, hvorpå de kan basere deres beslutninger inden for videnskab og teknologi, og foregribe ændringer i de videnskabelige kredse. Den del af denne aktion, der vedrører den strategiske analyse, henvender sig til eksperter eller grupper af eksperter, der arbejder på områder såsom teknologisk udvikling, globalisering af forskningen, nye former for konkurrence, jobskabelse og social samhørighed. Den del, der er helliget videnskabs-, teknologi- og innovationsindikatorer, sigter mod at skabe et fælles grundlag af relevante og sammenlignelige indikatorer, der er nødvendige i forbindelse med udformning, samordning og evaluering af FTU-strategier i Europa. Denne del vil hovedsageligt blive gennemført ved hjælp af ledsageforanstaltninger. Synergier med andre programmer Ud over de fem ovenstående aktioner har dette program en vigtig koordinerende rolle inden for det femte rammeprogram. Dette gælder navnlig for Marie Curie stipendier, der tildeles af andre tematiske programmer, men koordineres inden for programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale. Endvidere vil aktiviteten vedrørende forbedring af adgangen til store forskningsinfrastrukturer blive koordineret nøje med lignende aktiviteter, der gennemføres andre steder i rammeprogrammet. Aktiviteter vedrørende bevidstgørelse af befolkningen om videnskab og teknologi vil i vid udstrækning trække på tilknyttede aktiviteter i rammeprogrammet. Endelig vil nøgleaktionen om forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase ligeledes samordne og støtte socioøkonomiske forskningsaktiviteter i andre tematiske programmer for at sikre, at den socioøkonomiske dimension konsekvent tages i betragtning i de tematiske programmer. Referencer og informationskilder Alle indkaldelser af forslag offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og på vor Internetadresse: Denne vejledning for ansøgere indeholder alle de oplysninger og al den hjælp, De har behov for ved udarbejdelsen af et forslag til aktionen Forskningsuddannelsesnet. De bedes læse den omhyggeligt. Ansøgningsformularerne er vedlagt denne vejledning og kan ligeledes downloades fra Internettet (se adresse ovenfor). Vi ønsker Dem held og lykke. -14-

15 2. FORSKNINGSUDDANNELSESNET INDEN FOR PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF DET MENNESKELIGE FORSKNINGSPOTENTIALE: BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN Baggrund og målsætninger Hovedformålet med forskningsuddannelsesnet er at fremme uddannelse gennem forskning, særlig af unge forskere, som er på vej mod, eller som har taget ph.d.-graden, inden for rammerne af forskningsprojekter af høj kvalitet, herunder projekter inden for nye forskningsområder, der indebærer tværnationalt samarbejde mellem forskningshold. Udover den primære rolle, som forskningsuddannelsesnettene spiller i forbindelse med uddannelse af unge forskere, har de også til formål at fremme: samspillet mellem forskellige områder, kombinering af forskellige teknologier, formidling af resultater, samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Hver enkelt net skal fastlægge et passende uddannelsesprogram for dets unge forskere, idet der drages fordel af nettets internationale karakter, og, i påkommende tilfælde, det kooperative projekts tværfaglige karakter, de deltagende holds komplementaritet og af forbindelserne mellem nettet og erhvervslivet. Alle net bør sikre lige muligheder for mandlige og kvindelige forskere. Hvert net har til opgave gennem en hensigtsmæssig projektstyring at fordele forskningsansvaret mellem dets hold og at koordinere sine aktiviteter på en sådan måde, at samarbejde og kommunikation er så åben og effektiv som mulig. I denne henseende forventes nettene at drage fordel af de moderne telematiktjenesters og Internetbaserede tjenesters potentiale, når det er hensigtsmæssigt. Alle net forventes at offentliggøre resultaterne af den fælles forskning i offentlig tilgængelig litteratur og bør også sikre formidling af deres vigtigste resultater via offentliggørelse af brochurer og artikler. Når nettets arbejde er indledt, bør der, hvor det er relevant, træffes foranstaltninger til etablering af en regelmæssig dialog med industrielle laboratorier, som vil kunne udnytte forskningsresultaterne eller deltage i en udvidelse af forskningen til nye mål. Forskningsområder Nettene kan modtage støtte inden for alle videnskabelige forskningsområder, som bidrager til realisering af Fællesskabets målsætninger inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, til projekter, som deltagerne selv frit har valgt. Ved udvælgelsen af projekterne vil der ikke være nogen forud fastsatte mål for så vidt angår videnskabeligt område eller emne udvælgelsen vil ske på grundlag af de kriterier, der er opstillet i kapitel 7 i denne vejledning. Implementering Der vil blive ydet fællesskabsstøtte til at styrke forskningsholdene i et net gennem midlertidig ansættelse af unge forskere fra et andet land end det, som det pågældende hold hidrører fra, og for at bidrage til udgifterne til koordinering af deres forskning omkring det fælles projekt, der tjener som grundlag for nettet. Aldersgrænsen for unge forskere vil være 35 år på datoen for ansættelsen under kontrakten om et net, idet der dog tages hensyn til tvungen militærtjeneste og pasning af egne børn. I kapitel 8 i dette dokument drøftes de tilladte udgifter indgående. Fællesskabets maksimale bidrag til et net som helhed vil svare til udgifterne til ansættelse af en ung forsker ved hver af nettes partnere samt et bidrag til udgifterne til koordinering af projektet. Mindst 60% af bidraget til hvert enkelt net vil blive givet til dækning af udgifterne i forbindelse med udnævnelse af unge forskere. -15-

16 Indkaldelser af forslag Den første indkaldelse af forslag med et vejledende budget på 220 mio. EUR vil blive offentliggjort d. 16. marts 1999, og sidste frist for indsendelse vil være d. 2. juni Kommissionen lancerer indkaldelserne af forslag, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Oversigt Offentliggørelse af indkaldelse Sidste frist for modtagelse af forslag Forventet start på de første kontrakter Områder omfattet af indkaldelsen Type projekter omfattet af indkaldelsen Vejledende budget som % af det samlede tilgængelige budget 16/03/99 02/06/99 Februar 2000 Alle Forskningsuddanne lsesnet 50% 15/06/00 foreløbig 4/11/00 foreløbig Juli 2001 Alle Forskningsuddannelsesnet 50% -16-

17 3. DELTAGERE Indledning I dette afsnit beskrives betingelserne for deltagelse i aktiviteterne inden for aktiviteten forskningsuddannelsesnet, og det er baseret på bilag IV til beslutningen** om det femte rammeprogram 1, afgørelsen om reglerne for deltagelse 2 og Rådets beslutning om et program for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale 3. Fra medlemsstaterne Alle retlige enheder i Den Europæiske Unions medlemsstater f.eks. enkeltpersoner, industri- og handelsvirksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner osv., herunder SMV, kan deltage i netaktiviteten udvikling af det menneskelige forskningspotentiale. Hvert forskningshold, der arbejder på samarbejdsprojektet, skal henhøre under den deltagende retlige enheds ansvar, med hvilken eventuelle kontrakter indgås. Fra lande associeret med programmet Programmet er ligeledes åbent for alle retlige enheder i alle de tredjelande, der er associeret med programmet (se tabel nedenfor). Institutioner fra disse lande kan, når associeringsaftalerne træder i kraft, deltage og modtage støtte på samme vilkår og med samme ansvar som deltagere fra EU s medlemsstater. Fra tredjelande uden for EU/de associerede lande og internationale organisationer Enheder fra tredjelande uden for EU/de associerede lande og internationale organisationer kan ligeledes deltage (se tabel nedenfor). Mulighederne er opdelt i 2 kategorier, og deltageren fra et tredjeland/en international organisation skal under alle omstændigheder deltage som partner i det oprindelige forslag, der indsendes. (i) Ikke-associerede europæiske lande; partnerlandene i middelhavsområdet; lande, med hvilke EU har indgået en videnskabs- og teknologiaftale; internationale organisationer Deltagelse finansieres af deltageren selv og finder sted på projektbasis. Under alle omstændigheder skal det bevises, at deltagelse sker i overensstemmelse med Fællesskabets interesser. (ii) Alle andre lande For lande, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier, er deltagelse i RP5-projekter, som finansieres af deltagerne selv, mulig, såfremt deltagelsen sker i overensstemmelse med Fællesskabets interesser og har en betydelig merværdi i forbindelse med implementeringen af hele eller en del af særprogrammet. Fællesskabets interesse og den betydelige merværdi skal klart anføres i forslaget. 1 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1999/182/EF af 22. december 1998 om det femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration ( ). 2 Rådets afgørelse 1999/65/EF af 22. december 1998 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers femte rammeprogram ( ). 3 Rådets beslutning af 25. januar 1999 om et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase. -17-

18 Hvorvidt et forslag er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser vil blive vurderet på baggrund af et eller flere af nedenstående punkter (som fastlagt i Rådets beslutning): andre fællesskabspolitikkers behov, til støtte for hvilke FTU-aktionerne gennemføres; hensigtsmæssige incitamenter til bevarelse og skabelse af job i Fællesskabet; fremme af bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i Fællesskabet; styrkelse af fællesskabsindustriens internationale konkurrenceevne; eksistensen af videnskabsog teknologiaftaler mellem Fællesskabet og tredjelande eller internationale organisationer. Betydelig merværdi kan f.eks. referere til tilfælde, hvor tredjelandepartneren er en almindelig anerkendt specialist af høj kvalitet inden for det område, som forslaget vedrører, eller har adgang til enestående ressourcer, der er af stor betydning for projektet, men som ikke er tilgængelige i Europa, eller tilfælde, hvor en tredjelandepartner tilbyder muligheder for åbning af nye markeder for de europæiske partnere. Fællesskabsfinansiering: i særlige tilfælde kan programmet yde støtte til en deltager fra et tredjeland eller en international organisation, hvis denne er af afgørende betydning for, at projektets målsætninger kan realiseres, dvs. hvis deltagerens bidrag ikke kan ydes på andre måder, og projektet ikke kan gennemføres uden denne partner. Nærmere oplysninger om, hvilke lande der henhører under de forskellige kategorier, findes i nedenstående tabel, og ajourført information findes på adressen Hvor mange deltagere udgør et net? Generelt skal et forskningsnet omfatte mindst fem af hinanden uafhængige 1 retlige enheder, der hidrører fra mindst tre medlemsstater eller associerede lande. Mindst en af disse retlige enheder skal være fra en af Unionens medlemsstater. Mindre net inden for fremkommende eller nye, tværfaglige videnskabelige og teknologiske områder kan rent undtagelsesvist modtage støtte, og i dette tilfælde skal der være mindst to af hinanden uafhængige retlige enheder, der hidrører fra to forskellige medlemsstater eller en medlemsstat og et associeret land. Bemærk venligst, at det i alle tilfælder gælder, at: Det Fælles Forskningscenters deltagelse svarer til en medlemsstats deltagelse. Deltagelse af tredjelande og internationale organisationer skal ske med det mindste krævede antal retlige enheder fra Fællesskabet og de associerede lande. 1 En organisation anses ikke for at være uafhængig, hvis: Den er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som en anden organisation, eller Den direkte eller indirekte kontrollerer en anden organisation, eller Den direkte eller indirekte kontrolleres af en anden organisation. Kontrol: Virksomhed A kontrollerer virksomhed B, hvis: A direkte eller indirekte besidder mere end 50% af aktiekapitalen i B, eller A direkte eller indirekte besidder mere end 50% af stemmerettighederne i B, eller A direkte eller indirekte er beslutningsdygtig i B. -18-

19 Tredjelandes deltagelse i RP5 1 ASSOCIEREDE LANDE kan deltage MED FÆLLESSKABS- STØTTE når associeringsaftalen er trådt i kraft 2 Tredjelande/internationale organisationer kan deltage UDEN FÆLLES- SKABSSTØTTE på projektbasis, hvis det er i Fællesskabets interesse KANDIDATER TIL EU MEDLEMSSKAB EØS-EFTA ANDRE ANDRE EUROPÆISKE LANDE EUROPÆISKE NIS PARTNERLANDE I MIDDELHAVS- OMRÅDET LANDE MED SAMARBEJDSAFTALE ALLE ANDRE LANDE INTERNATIONALE ORGANISATIONER BULGARIEN, REPUBLIKEN CYPERN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, ESTLAND, UNGARN, LETLAND, LITAUEN, POLEN, RUMÆNIEN, SLOVAKIET, SLOVENIEN. Associeringsaftaler forventes at træde i kraft i ISLAND, LIECHTENSTEIN, NORGE. Associering til RP5 er en del af udvidelsen af EØS-aftalen; forventes at træde i kraft i ISRAEL. Associeringsaftale i kraft. SCHWEIZ. Forhandlinger afsluttet. ALBANIEN, BOSNIEN-HERCEGOVINA, DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN, MALTA og TYRKIET. Også vist under partnerskab med lande i middelhavsområdet. MIKROSTATER OG TERRITORIER I EUROPA 3. ARMENIEN, ASERBAJDSJAN, BELARUS, GEORGIEN, MOLDOVA, RUSLAND, UKRAINE. ALGERIET, REPUBLIKKEN CYPERN 4, EGYPTEN, JORDAN, LIBANON, MALTA, MAROKKO, DEN PALÆSTINENSISKE MYNDIGHED, SYRIEN, TUNISIEN, TYRKIET. Alle ovennævnte lande kan deltage på projektbasis for egen regning. SYDAFRIKA. Aftale allerede i kraft (RP5). USA. Aftale allerede i kraft (Tematiske programmer i RP5). CANADA. Aftalen om udvidelse af videnskabs- og teknologiaftalen fra 1996 til nye forskningsområder er underskrevet. KINA. Aftaler underskrevet (Tematiske programmer i RP5). AUSTRALIEN. Forhandlingerne om udvidelse af videnskabs- og teknologiaftalen fra 1994 til nye forskningsområder er afsluttet. ARGENTINA, RUSLAND. Forhandlinger afsluttet (Tematiske programmer i RP5). Ovennævnte lande kan deltage på projektbasis for egen regning på de områder, der er omfattet af samarbejdsaftalen, når aftalen er trådt i kraft (indtil da kan Rusland deltage som europæisk NIS som beskrevet ovenfor og de andre som alle andre lande ) Kan kun deltage på projektbasis for egen regning, hvis deres deltagelse også yder en betydelig merværdi til implementeringen af hele eller en del af et særprogram i overensstemmelse med programmets mål. Kan deltage på projektbasis for egen regning Der gælder andre regler for særprogrammet Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle og Euratom rammeprogrammet. Forslag til projekter med deltagelse af partnere fra disse lande vil i evalueringsprocessen blive behandlet som om, disse lande allerede er associeret (støtteberettigelse, evaluering af forvaltning og ressourcer, bidrag til Fællesskabets politik osv.). Når Kommissionen træffer sin udvælgelsesbeslutning, tager den kun hensyn til de associeringsaftaler, der er trådt i kraft på dette tidspunkt. Den nyeste information om ikrafttrædelsen af disse aftaler findes på adressen Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten, Færøerne (DK), Kanaløerne (GB), Isle of Man (GB), Svalbard og Jan Mayen (N). Hvis et land bliver associeret til rammeprogrammet går denne status forud for enhver anden. -19-

20 Tredjelandes og internationale organisationers deltagelse skal ske sammen med det mindste krævede antal retlige enheder fra Fællesskabet og eventuelle associerede lande. 4. FINANSIELLE RETNINGSLINJER Nedenstående retningslinjer har til formål at bistå ansøgerne med udarbejdelsen af deres forslag om finansiel støtte: Kontraktstørrelse Kontrakter om et net vil normalt ikke overstige 1,5 mio. EUR for så vidt angår fællesskabsfinansiering og vil normalt ikke løbe over en periode på mere end 4 år. I særlige tilfælde kan der indgås større kontrakter, når det foreslåede arbejde er af særlig interesse for Fællesskabet på et forskningsområde, der ikke kan modtage støtte fra andre dele af rammeprogrammet. For hvert net bør den finansielle støtte til dets forskningshold fra medlemsstaterne og associerede lande ikke overstige gennemsnitligt EUR pr. hold i nettet. Et net kan kun i ganske særlige tilfælde tildeles en højere fællesskabsstøtte. Et hold i et tredjeland (f.eks. et land, som hverken er en medlemsstat eller et associeret land) kan rent undtagelsesvist modtage op til EUR (se kapitel 3). Ligevægt mellem holdene Større uligevægt mellem holdene med hensyn til den finansiering, der anmodes om, bør begrundes i forslaget (særlig når det foreslås, at et af holdene skal modtage over det dobbelte af den gennemsnitlige finansiering, der anmodes om til netpartnerne som helhed). Med hensyn til international ligevægt bør højst 40% af de bidrag, der anmodes om (undtagen hvis kun to lande deltager), tildeles hold i et enkelt land. Begrundelse af den finansielle anmodning Generelt vil forslag, der udvælges til finansiering, og som både er i overensstemmelse med disse retningslinjer og behørigt har begrundet det finansieringsniveau, der anmodes om, få tildelt den finansielle støtte, der anmodes om i forslaget. Forslag, der ikke indeholder en behørig begrundelse for den finansiering, der anmodes om, risikerer at blive afvist udelukkende af denne årsag. -20-

21 5. SÅDAN UDARBEJDES OG UDFORMES ET FORSLAG Der forventes langt over tusind forslag til net, og det er derfor meget vigtigt, at alle ansøgere følger ansøgningsprocedurerne og nøje overholder kravene til formularer og alle tidsfrister. Koordinering af forslaget Før man begynder at skrive forslaget, bør deltagerne være enige om nettets hovedtræk. Deltagerne bør navnlig beslutte, hvem af dem der skal være den koordinerende partner, og hvilken person hos den koordinerende partner, der skal fungere som forslagskoordinator. Den person, som vælges til forslagskoordinator, bør forvente at fortsætte med at fungere som netkoordinator for projektet, såfremt forslaget udvælges til finansiering. Forslagskoordinatoren bør påtage sig det fulde ansvar for udarbejdelsen af forslaget, for nøjagtigheden af oplysningerne i forslaget og for at sikre, at det leveres til den korrekte adressen inden fristens udløb. Forslagsformularen Den udfyldte forslagsformular (se bilag 1) vil indeholde de nødvendige oplysninger om deltagerne og det netprojekt, hvortil der søges støtte. Deres forslag vil blive udvalgt eller afvist udelukkende på dette grundlag. Formularen til et netforslag omfatter følgende dele: A og B. ADMINISTRATIV FORMULAR Forside. Titel og forslag A1. Generel information om forslaget A2. Kortfattet redegørelse for partnerskabet A3. Sammendrag af forslaget A4. Tidligere forslag og kontrakter B. Individuel deltagerprofil/-information C. BESKRIVELSE AF FORSLAGET D. ANERKENDESLE AF MODTAGELSE Læs venligst de retningslinjer for udfyldelse af formularerne, der udgør en del af forslagsformularen, og følg dem nøje. Forside Forsiden er standardiseret for alle Kommissionens forskningsprogrammer og anvendes til identifikation af forslaget. Den indeholder: Navnet på den aktivitet, hvorfra der anmodes om støtte Identifikation af indkaldelsen af forslag 1 En kort titel eller et akronym, som vil blive anvendt til identificering af forslaget Forslagsnummer Forskningsprogrammets kode; her programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale Kode for det tematiske område, her aktiviteten forskningsuddannelsesnet. 1 For den første indkaldelse af forslag til forskningsuddannelsesnet er denne: IHP-RTN

22 A1. Generel information om forslaget Del A1 i forslagsformularen indeholder yderligere generel information om forslaget, navnlig: Det panel, De anser for at være mest velegnet til at vurdere Deres forslag; Det/de disciplin(er), som forslaget henhører under; Koordinatorens navn, postadresse og kontaktoplysninger. A2. Kortfattet redegørelse for partnerskabet Del A2 i forslagsformularen indeholder nedenstående information. Nærmere oplysninger om netdeltagerne, herunder uddannelsesniveau, den fællesskabsstøtte, som de enkelte partnere anmoder om, og om, hvorvidt tidligere Marie Curie stipendiater er aktive i de deltagende hold (se note nedenfor). Projektets varighed. Forslagskoordinatoren er ansvarlig for at sikre fuld kompatibilitet mellem denne del af formularen og den individuelle deltagerprofil/-information. A3. Resumé af forslaget Del A3 i formularen indeholder et kortfattet resumé af de videnskabelige/tekniske målsætninger og indholdet af det fælles forskningsprojekt, der danner grundlag for nettet (højst 2000 anslag). Der bør ligeledes kort gøres rede for det foreslåede nets uddannelsesindhold (højst 1000 anslag). Resuméet skal skrives i tredje person med almindelige typer. Resuméet bør ikke tage form af et abstrakt forslag, men snarere af en selvstændig beskrivelse af det netprojekt, som støtte til forslaget vil resultere i. Det skal være informativt for mennesker, der arbejder inden for tilknyttede områder, og bør så vidt muligt være forståeligt for en almindelig læser med kendskab til videnskab. Det bør ligeledes være egnet til offentliggørelse. Resuméet udgør en vigtig del af den enkelte ansøgning. Det gør det muligt for programpersonalet og evalueringseksperterne nemt at skelne mellem de mange forslag på deres skriveborde. Resuméet giver ligeledes et hurtigt overblik over forslagets karakteristika, og giver ofte evalueringseksperterne et første indtryk af dets kvalitet. A4. Tidligere forslag og kontrakter I del A4 i formularen anmodes om nærmere oplysninger om, hvorvidt det samme eller et lignende forslag tidligere er blevet indsendt til andre forskningsprogrammer. Hvis Deres forslag er en genfremsættelse af et forslag, der tidligere er blevet afvist under det aktuelle program for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale 1, eller i forbindelse med en af udvælgelsesrunderne til TMR-net under det fjerde rammeprogram, eller hvis Deres forslag er en videreførelse af et net, som allerede modtager støtte inden for rammerne af det tidligere TMR-program, er det navnlig vigtigt, at det relevante referencenummer anføres. B. Individuel deltagerprofil/-information Den individuelle deltagerprofil/-information skal udfyldes separat for hver enkelt deltager, herunder den koordinerende partner. En række afsnit skal udfyldes. Det første vedrører juridisk information om den deltagende organisation. Det andet afsnit om organisatoriske oplysninger indeholder felter, der kun vil blive anvendt til statistiske formål, og nogle felter er muligvis ikke relevante for offentlige forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter. Ansøgerne rådes derfor til nøje at følge noterne til hver enkelt felt. Det næste afsnit omhandler den retlige enheds adresse, adressen på den afdeling/det institut/det laboratorium, hvor arbejdet vil blive udført, og navnet på den videnskabelige person, der er ansvarlig for arbejdet. 1 Gælder ikke den første indkaldelse af forslag, der offentliggøres i