Peter Øhrstrøm & Jørgen Albretsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Øhrstrøm & Jørgen Albretsen"

Transkript

1 Startpakkebidrag: Reflekteret beskrivelse af konceptet vedrørende kurset Programmering og databaser Peter Øhrstrøm & Jørgen Albretsen Resumé: Dette startpakkebidrag gennemgår designet af samt erfaringerne med det netbaserede kursus programmering og databaser, som dels består af et hovedforløb i programmering og opbygning af vidensbaser med PrologPlusCG dels af et kortere forløb, som introducerer praktisk databasedesign med Access. Nøgleord: konceptuelle grafer, humanistisk/sproglig, vidensbaser, remediering, hypertekststruktur. Kurset i "Programmering og databaser" er netbaseret, og materialet findes på ovenstående to adresser. Det første link repræsenterer hovedparten af kurset, der drejer sig om programmering og vidensbaser, mens det andet link fører til et mindre omfattende materiale med præsentation af databasedesign med Microsoft Access. Forløbet i programmering og vidensbaser svarer til ca. 15 ECTS point, mens forløbet i Access svarer til ca. 5 ECTS point. Kurset er planlagt med udgangspunkt i studieordningen for Humanistisk Informationsvidenskab ved Syddansk Universitet, men det har lige fra begyndelsen været planen, at udviklingsarbejdet også skulle være relevant i en bredere sammenhæng. Således er det foreliggende produkt ikke snævert knyttet til uddannelsen på SDU, men i høj grad også relevant og brugbart f.eks. på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at uddannelsen ved SDU er ny, og at der derfor kun i begrænset omfang i den forbindelse er en platform for aftestning af sådanne systemer. Derfor har en stor del af aftestningen af materialet fundet sted ved Aalborg Universitet. Tidligt i forløbet fusionerede arbejdet med den netbaserede undervisning i programmering med det allerede iværksatte udviklingsarbejde vedrørende PrologPlusCG og vidensbaser ved Aalborg Universitet. Dette udviklingsarbejde har ikke bare et nationalt dansk sigte, men er også integreret i det internationale faglige miljø omkring studiet af konceptuelle grafer og deres anvendelser. Derfor er

2 materialet udformet på engelsk. Systemet er allerede pænt modtaget af dette faglige miljø. Bedømt efter tilbagemeldingerne både på publikationen om første version ([Henrik Schärfe, Ulrik Petersen & Peter Øhrstrøm 2002]) samt ud fra andre tilbagemeldinger anses systemet for ganske anvendeligt og nyttigt i flere undervisningssammenhænge. Dette fremgår bl.a. af nedenstående sites, hvorfra der linkes til vor site: I kurset i "Programmering og databaser" udbydes der dels et hovedforløb, der drejer sig om vidensbaser og programmering i PrologPlusCG, og dels et kortere forløb, som introducerer praktisk databasedesign med Access. De to forløb er ikke afhængige af hinanden, og de vil kunne bruges hver for sig. A. Forløbet i programmering med konceptuelle grafer (PrologPlusCG) PrologPlusCG er en implementering af Prolog, som integrerer konceptuelle grafer. Systemet er udviklet i en beta-version af Dr. Adil Kabbaj, I.N.S.E.A. Institute i Marocco, i nært samarbejde med John Sowa, som må anses for grundlæggeren af det efterhånden ganske store internationale faglige miljø omkring konceptuelle grafer (se nærmere i [Sowa 1984, 2000]). Undervisningsmaterialet er udarbejdet af en gruppe bestående af Ulrik Petersen, Henrik Schärfe og Peter Øhrstrøm. Det består af en introducerende, video-medieret forelæsning v/henrik Schärfe samt et større netbaseret undervisningsmateriale, der i praksis har været udformet af Ulrik Petersen. Peter Øhrstrøm har haft det overordnede faglige ansvar for processen. Der har jævnligt været afholdt møder om udviklingen af materialet. Materialet er opdelt i to såkaldte moduler, 1) en præsentation af teorien for konceptuelle grafer og 2) en gennemgang af den aktuelle implementering af Prolog. Modul 1 omhandler baggrunden for programmering med konceptuelle grafer. Den egentlige introduktion til programmering med PrologPlusCG følger så i modul 2. Samtidig er modul 1 en indføring i formalisering med henblik på udformning af databaser til repræsentation af viden (såkaldte vidensbaser).

3 Modul 1 er opdelt i 6 dele, Part I - VI, således som den fremgår af nedenstående indholdsfortegnelse: Part I: Graphs 1 Practical points 2 Conceptual graphs 3 Concepts 4 Relations Part II: Ontology 5 Philosophical considerations 6 Core ontological ideas 7 Lambda expressions 8 Ontology in conceptual graphs Part III: Advanced CG 9 Referents 10 Coreferents 11 Nested graphs Part IV: Logic 12 Negation 13 Conjunction (and) 14 Disjunction (or) 15 Syllogisms Part V: Exercises 16 Reading CGs 17 Writing CGs 18 Ontology 19 Reasoning Part VI: Reference 20 Sample conceptual relations 21 Glossary 22 Glossary of symbols 23 References Den valgte præsentationsmodel af dette stof er såkaldt "spiral approach to learning", hvilket indebærer, at stoffet præsenteres i større og større detaljeringsgrad. I første omgang (Part I) introduceres hele kernen i teorien for konceptuelle grafer, men kun

4 med en relativt bred pensel. I Part II og Part III males billedet med en lidt finere pensel med en større detaljeringsgrad til følge. I Part IV og Part V lægges op til et studium af diverse anvendelser af konceptuelle grafer. Part VI indeholder referencer og ordforklaring. De fleste kapitler i materialet afsluttes med en Quiz, som den studerende kan anvende som en selvtest. Hvis der svares forkert på de stillede spørgsmål, vil systemet gøre opmærksom på det og angive det korrekte svar samt en forklaring, som begrunder det rigtige svar. Centralt i hele materialet står den klassiske humanistiske interesse for tekstforståelse og tekstanalyse. Med formelle redskaber søges natursproglige teksters semantiske indhold analyseret og beskrevet. I publikationen On Teaching CG [Henrik Schärfe, Ulrik Petersen & Peter Øhrstrøm 2002] er der nærmere redegjort for den anvendte pædagogiske model og for erfaringerne med brug af en tidligere version af materialet i relation til undervisningen på Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet, i efteråret En senere version af materialet har været anvendt i efteråret ligeledes i undervisningen på Humanistisk Informatik. Erfaringerne fra disse to forløb har dannet baggrund for den nuværende version af modul 1 af materialet. Modul 2 består af 6 dele, således som det fremgår af nedenstående indholdsfortegnelse: Part I: Foundations Part II: CGs Part III: Programming Part IV: Peirce's rules Part V: Exercises Part VI: Reference I dette modul er sigtet at introducere programmering med PrologPlusCG. Der er i praksis tale om en undervisning, der præsenterer et værktøj til konstruktion af vidensbaser. Part I er en brugervejledning herunder en række beskrivelser om de anvendte programmeringsomgivelser. Systemet PrologPlusCG kan frit downloades og det er i Part I nøje beskrevet, hvorledes det installeres. Part I er ligeledes en brugervejledning til studiet i modul 2 som helhed. Part II beskriver konceptuelle grafer (CGs) som basale datastrukturer for PrologPlusCG. Endvidere diskuterer Part II grundlæggende og praktiske problemer vedrørende formalisering af tekst. Part III er en grundig indføring i Prolog. Her er der ikke tale om Edinburgh notation, idet der

5 i den aktuelle form for Prolog er taget hensyn til at visse symboler ( >, [, ]) allerede er optaget til repræsentation af konceptuelle grafer, og idet den sædvanlige konvention om variable af en tilsvarende grund ikke kan opretholdes i forbindelse med PrologPlusCG. Part IV knytter en forbindelse til de konceptuelle grafers historiske baggrund, nemlig C.S. Peirce s eksistentielle grafer fra 1898, hvormed Peirce meget tidligt gav et bud på en grafisk logik, der er lige så udtryksrig som første ordens prædikatslogik, og som han oven i købet var i stand til at udvide svarende til det, som vi nu betegner som multimodallogik (dvs. modallogik med flere operatorer). Part V indeholder øvelser, og Part VI oplister en række nyttige referencer. Modul 2 har ikke været afprøvet i sin helhed, men de centrale delforløb har været afprøvet flere gange (2001, 2002 og 2003). Hver gang har det ført til forbedringer af materialet, således at det nu fremstår som et ganske modent materiale. Problemet er nu primært, at PrologPlusCG stadig kun er en beta-version, hvilket indebærer, at programmeringsværktøjet af og til er en smule ustabilt. Dog er det ikke værre end, at de studerende i de praktiske forløb har kunnet acceptere det. For tiden er næste version under udvikling. Det vil blive et system med en række nye faciliteter og programmeringsomgivelser. Der er aftalt en workshop med Dr. Adil Kabbaj i foråret Formålet med denne workshop vil være at tilpasse undervisningsmaterialet til den nye version af PrologPlusCG. Det er en generel erfaring med brug materialet, at forløbet bør forudsætte, at de studerende forud for ansigt-til-ansigt-møderne bør have gennemarbejdet de relevante dele af materialet. Det virker i praksis ikke tilfredsstillende, hvis de studerende læser materialet på stedet i forbindelse med en præsens-undervisning. Det er på den anden side et oplagt krav ved den praktiske værkstedsundervisning, at materialet er tilgængeligt for opslag og søgning. B. Forløbet i databasedesign med Access Udgangspunktet for det materiale om databasedesign med Access, som findes på [Database websted 2002] er Helle Frederiksens bog [Frederiksen 2000]. Det vil altså sige, at der her er forsøgt en remediering, idet bogens stof er søgt transformeret og bearbejdet til en hypertekst. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af en gruppe bestående af Ulrik Petersen, Jørgen Albretsen, Helle Frederiksen og Peter Øhrstrøm. Det består af et netbaseret undervisningsmateriale, der i praksis har været udformet af Ulrik Petersen i høj grad

6 på basis af Helle Frederiksens bog [2000]. De øvrige i gruppen har løbende været konsulteret om udviklingen af materialet. Det faglige ansvar for udviklingen af materialet har ligget hos Jørgen Albretsen. Helle Frederiksen har løbende evalueret materialet og givet ideer til forbedring af det. Materialet har været gjort til genstand for testforløb ved Informationsvidenskab, SDU (to gange). ved Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet (én gang). De to forløb ved SDU byggede på forskellige repræsentationer af materialet, første gang som PDF dokumenter på Blackboard, anden gang som en egentlig hypertekststruktur. Ved dette sidste forløb på SDU blev udelukkende materialets teoretiske del om problem- og dataanalyse anvendt. Ved forløbet i Aalborg blev hypertekststrukturen anvendt i sin helhed. I den tilhørende erfaringsrapport Undervisningsforløbet i Access udformede sig på følgende måde ved første testforløb ved SDU og ved forløbet i Aalborg: 1) En introducerende og teoretisk forelæsning om databasedesign samt en præsentation af en konkret opgave i databasedesign. 2) En periode med de studerendes arbejde (individuelt eller gruppevis) med den stillede opgave under anvendelse af det netbaserede undervisningsmateriale. Der gives mulighed i løbet af denne periode for kontakt med en vejleder med henblik på hjælp til opgaveløsningen. Kontakten gives både i form af fysiske møder i laboratoriet efter aftale og i form af -konsultation. 3) En evaluering både af den enkelte studenterbesvarelse af den stillede opgave og af undervisningsforløbets effektivitet. I forbindelse med 3) afleverede de studerende ved forløbet i Aalborg besvarede spørgeskemaer om forløbet. Disse skemaer var udformet på en relativt overordnet måde og havde alene til formål at undersøge, om de studerende gennem undervisningen efter egen mening havde fået et tilstrækkeligt begreb om muligheder med Access. I begge tilfælde viste skemaerne, at udbyttet tilsyneladende var lige så stort som ved en traditionel værkstedsundervisning i Access. Tilblivelsen af materialet til undervisningen i Access adskiller sig således principielt fra det, som gør sig gældende for materialet til undervisningen i vidensbaser og programmering med PrologPlusCG, idet materialet ikke som de sidstnævnte materiale er blevet planlagt som en hypertekst fra begyndelsen. Materialet til undervisningen i Access er som nævnt blevet til ved en remediering konkret ved et forsøg på en transformation fra Helle Frederiksens bog til hypertekst. Disse forhold

7 beskrives i det følgende. De konkrete erfaringer med brugen af Access-materialet præsenteres i den erfaringsrapport om det netbaserede Access-kursus, som Flexnetledelsen har ønsket. Remedieringen er forløbet etapevis. 1. I første omgang er lærebogen blot blevet lagt på en webside i sin helhed, og er blevet forsynet med en elektronisk indholdsfortegnelse. Herved opnås en bog, der måske er lidt lettere at bladre rundt. Til gengæld skal de lange afsnit læses på en skærm, hvor de fleste læsere vil foretrække papir. Skærme egner sig ikke om end de til stadighed bliver bedre til læsning af lange tekstsekvenser. Indholdsfortegnelsen er hele tiden synlig i højre siden af skærmen. Det giver overblik på den anden side er indholdsfortegnelsen lang og uoverskuelig og den er længere end skærmens højde, således at man må scrolle for at se det hele. 2. I næste omgang er teksten blevet forsynet med navigationsværktøjer til at forbedring af bladremulighed og overblik: Indholdsfortegnelsen blev gjort sammenfoldelig, så læseren kun ser detaljer (overskrifter til underafsnit) for det hovedafsnit hun aktuelt er i gang med. Tanken er, at skabe bedre overblik, idet den fulde indholdsfortegnelse er uoverskuelig, og samtidig fokuseres opmærksomheden på linkmuligheder til afsnit tæt på det aktuelle. Linkmuligheder i andre hovedafsnit eller på de lave niveauer i andre underafsnit er stadig tilgængelige blot skal læseren gætte i hvilket hovedafsnit et ønsket underafsnit ligger. Der er dog stadig adgang til en fuld indholdsfortegnelse. Men den er ikke længere permanent tilgængelig på skærmen og læseren skal vide, hvordan den kaldes frem.. Der er blevet indført nogle faste navigationsknapper, Hjem, Forrige, Næste og Op. Hjem-knappen linker til hypertekstens start- og præsentationsside. Forrige og Næste henviser til henholdsvis forrige og næste afsnit i bogens sekventielle indholdsmæssige fremstilling (og altså ikke som browserens frem- og tilbageknapper til læserens ikke-lineære læsesekvens). Op refererer til et niveau op i indholdsfortegnelsens hierarki. Øverst ligger den fuldstændige (og meget omfattende) indholdsfortegnelse. Og endelig er der blevet indført et søgefelt, som man kender det fra mange websider, hvor læseren kan foretage fritekstsøgning i materialet, og tilbydes links til undersider, som indeholder det eller de anvendte søgeord.

8 3. I tredje etape er teksten blevet splittet op i tekstnoder, som er blevet organiseret i netværksstruktur, således at en egentlig hypertekst er fremkommet. Det er foregået på den måde, at uddybende passager såvel underafsnit som andre tekstlige uddybninger af en vis længde i teksten er blevet fjernet og lagt på egne sider - og er i den oprindelige side blevet erstattet med et hyperlink til uddybningen. Herved er fremkommet en hierarkisk hypertekststruktur i teksten. Alle tekstreferencer er desuden blevet gjort klikbare, og nye tekstreferencer er blevet indført, hvor de kunne tænkes at være til nytte. Herved er den hierarkiske struktur blevet suppleret af en tværgående struktur. En vis omskrivning af teksten har været nødvendig for at bevare sammenhæng i teksten, når afsnit er blevet rykket ud; men også for at gøre den sproglige form enklere og lettere at læse på skærmen. Omstruktureringen har i høj grad involveret en formidlingsmæssig kreativitet. I den enkelte node må man sætte sig ind i læserens (mange forskellige læseres) mulige ønsker for at få overblik, uddybninger og ekskurser. Efter processen fremstår materialet mere læsevenligt: de enkelte tekstnoder overskrider for det meste ikke mere end en skærmside. Til sidst er hyperteksten blevet suppleret med en opgavesamling med alle materialets opgaver og en ordbog med definitioner af materialets fagtermer. Adgangen til disse faciliteter sker fra navigationsværktøjerne. Centrale spørgsmål til remedieringen. På baggrund af denne remediering kan følgende tre spørgsmål stilles: I. Er hypertekster anvendelige i læringssituationer generelt og i den specifikke undervisningssituation? II. Kan læseren undvære den sammenhæng forfatteren med hele sin professionelle know how har sat sammen i sin lineære fremstilling af stoffet? Evner læseren selv at skabe en meningsfuld sammenhæng? III. Er det en brugbar strategi at omskrive eksisterende tekster til hypertekst, eller bør hypertekster skrives fra grunden af? Der vil i alle tilfælde være bedst at kunne skrive en hypertekst fra grunden af. Bevidst eller ubevidst bliver en lineær tekst til som et resultat af en sammenfattende og koordinerende arbejdsindsats hos forfatteren. Selv i lærebøger med flere forfattere sker der i redigeringsfasen en koordination, fordi materialet nu en gang skal ende i en publikation og man derfor er bundet til en fælles præsentation af det faglige stof.

9 Hvis bogen betragtes som en lineær sekvens af delemner, som perler på en snor, så kan man betragte såvel udvalget af perler som kompositionen af den rækkefølge de er sat på snoren som essensen af den faglige formidling. De spiller jo sammen, disse delemner de bygger oven på hinanden, og brydes sammenhængen, går netop formidlerens pædagogiske overvejelser tabt. Hyperteksten er i bund og grund et netværk af tekstelementer, hvor rækkefølgen og dermed sammenhængen komponeres af læseren selv. Det betyder, at læseren på en måde selv skaber fremstillingen. Det betyder også, at der ikke længere vil være nogen speciel grund til at teksten lige præcis skal indeholde den givne samling tekstelementer nye kan inddrages, fordi de giver en mening i andre fremstillinger end lige netop dén forfatteren havde forestillet sig. Konklusion Mål for forløbet var teknologisk at kunne bruge det webbaserede materiale uden at der opstod problemer med adgang til materialet. pædagogisk at kunne undersøge om en remediering af et tekstmateriale bevirkede en dårligere indlæring og en ændret pædagogik. Disse parametre blev naturligt nok opstillet som resultat af den oprindelige projektplan for Humanistisk informationsvidenskabs deltagelse i Flexnet-projektet, hvori det bl.a. hedder: undervisningen i Access via Blackboard kan suppleres med egne producerede websider eller koordineres med de standardtilbud i undervisning i Access, der findes på www I forhold til Flexnet-projektets definition af fleksibilitet og kvalitet, der er som følger [Flexnet websted] Fleksibilitet opnås blandt andet ved: Minimal face to face undervisning Velafgrænsede og velbeskrevne moduler Teknologiunderstøttelse af arbejds- og læreprocesser. Kvalitet opnås blandt andet ved: Pædagogisk begrundede teknologivalg

10 Bevidsthed om konsekvenserne ved fleksibiliteten Systematisk evaluering og justering At opbygge et praksisfællesskab om udvikling og afholdelse af fleksible uddannelser. er der i den oprindelige projektplan lagt op til at anerkende, at teknologivalg betyder en ændret pædagogik, specielt sammenholdt med, at et forløb med en vægt på 5 ECTS fordrer en fleksibilitet i underviserens tilstedeværelse både via elektroniske medier og fysisk tilstedeværelse. Dette blev søgt tilgodeset via såkaldte Access-klinik timer, hvor Ulrik Petersen var til stede fysisk; men han kunne også kontaktes via løbende for spørgsmålsvar. Den indledende forelæsning skulle udgøre en platform for tilegnelse af stoffet, og betyder en mindre fleksibilitet i forhold til tid og sted for indlæringen, hvor det efterfølgende selvstændige arbejde igen tillod en større grad af fleksibilitet i forhold til disse parametre. Den afsluttende evaluering af opgaverne og forløb søgte at sikre en kvalitet i forhold til den systematiske evaluering og justering. Igennem evalueringerne skulle der gerne opbygges et praksisfællesskab, der som indhold etablerer en kompetence i at udbyde og afholde så korte fleksible undervisningsforløb som det her er tilfældet. Evalueringerne fra de to forløb er som sagt gennemgået i den tilhørende erfaringsrapport; men overordnet blev konklusionen, at hypertekststrukturen muliggjorde at man kunne besvare den stillede opgave og følte at man havde opnået en kompetence til at analysere en problemstilling og designe en mindre men velfungerende database. I relation til de stillede tre spørgsmål om remedieringen er det svært at konkludere andet i henhold til spørgsmål I Er hypertekster anvendelige i læringssituationer generelt og i den specifikke undervisningssituation, end at hyperteksten fungerer en smule bedre en den lineære tekst. Hypertekstens lineære navigationsmuligheder betyder, at læserne gennemgår stoffet lineært, og har glæde af de hurtige referencemuligheder hyperlinks i teksten og navigationsværktøjerne giver. Slagsiden er den dårligere læsbarhed på computerskærmen. Teksten kunne måske forbedres på dette punkt ved at tilbyde printvenlige versioner af afsnit. Når nu den alligevel lægger sig så snært op ad den lineære tekst. Med hensyn til spørgsmål II Kan læseren undvære den sammenhæng forfatteren med hele sin professionelle know how har sat sammen i sin lineære fremstilling af stoffet? Evner læseren selv at skabe en meningsfuld sammenhæng? viser det sig at

11 hyperteksten med de mange valg kræver en meget målrettet læser. En lineær tekst kan læses passivt mens hyperteksten tvinger læseren til hele tiden at være aktiv ved at skulle vælge fortsættelsen. For ikke at blive frustreret over aktivitetstvangen skal læseren have et klart formål med læsningen. Også for ikke at miste orienteringen. Tilfældig, umålrettet surfen omkring, vil give forvirring. Dermed egner hypertekster sig ikke til alle typer læsere og alle slags undervisningssammenhænge. Hypertekster er til den aktive, målrettede læser, som leder efter noget og som derfor kan finde en tråd. Dermed også sagt at det foreliggende materiale langt hen ad vejen egner sig til former af problemorienteret undervisning, hvor en forelagt opgave skal løses inden for en given tidsfrist. En traditionel lærebogspræsentation, hvor givne opgaver efterfølgende skal løses efter læsning af teksten passer ikke umiddelbart ind i en hypertekst. Det er selvfølgeligt muligt at løse opgaverne; men det er her lettere med et lineært referenceværk. Her kan endeligt knyttes an til det andet testforløb ved SDU, hvor alene den teoretiske del af stoffet, Del II: Analyse blev anvendt i to forelæsninger om struktureret design og modeller for dataanalyse. Umiddelbart er det fristende for forelæseren at bruge hypertekststrukturen til at præsentere materialet drypvis med mulighed for umiddelbart at krydsreferere og bruge hyperteksten som en form for avancerede overhed-slides. Her blev det klart konstateret, uden at der dog blev gennemført en skriftlig evaluering, at tilhørerne blev mere forvirret og mange valgte efterfølgende at søge tilflugt i den oprindelige lineære version af teksten ved at læse bogen! Dette lægger op til et svar på det stillede spørgsmål III: Er det en brugbar strategi at omskrive eksisterende tekster til hypertekst, eller bør hypertekster skrives fra grunden af? Svaret må baseres på det foreliggende spinkle materiale og være, at remedieringen kræver et stort tidsforbrug for at sikre kravene til fleksibilitet og kvalitet. Spørgsmålet er derfor om det er umagen værd, hvis det i stedet er muligt at producere en hypertekst fra bunden af som erstatning for en lineær tekst. Dette må ganske enkelt være et valg, som udbyderne af kurserne træffer ud fra menneskelige og økonomiske ressourcer, sat i forhold til pædagogiske og faglige principper.

12 Referencer: Database websted (2002): Flexnet websted (2003): Frederiksen, Helle (2000): Databasedesign med Access 2000, IDG Forlag, ISBN Sowa, John F. (1984): Conceptual Structures: Information Processing in Mind and Machine. Addison-Wesley, Reading, Mass. ISBN Sowa, John F. (2000): Knowledge Representation: Logical, Philosophical, and Computational Foundations, Brooks Cole Publishing Co., Pacific Grove, CA xiv pages; ISBN Schärfe, Henrik, Ulrik Petersen and Peter Øhrstrøm. (2002): On Teaching CG. In U. Priss, D Corbett, G.Angelova (Eds.) Conceptual Structures: Integration and Interfaces. Springer Verlag, Berlin, New York. LNAI pp

On line Access-kursus (server-adgang) evaluering/erfaringer med brug http://www.hum.auc.dk/flexnet/access

On line Access-kursus (server-adgang) evaluering/erfaringer med brug http://www.hum.auc.dk/flexnet/access On line Access-kursus (server-adgang) evaluering/erfaringer med brug http://www.hum.auc.dk/flexnet/access Jørgen Albretsen Resumé: Med baggrund i disciplinen Programmering og databaser ved Informationsvidenskab,

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM509, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 3 25,0% 11-15 timer 6 50,0% 16-20 timer 2 16,7% 21-25 timer 1 8,3%

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Kom godt i gang med I-bogen

Kom godt i gang med I-bogen Kom godt i gang med I-bogen At åbne bogen Det allerførste, du skal gøre, for at kunne arbejde med i-bogen, er at aktivere den. Det gøres ved at oprette en konto på systime.dk og derefter aktivere bogen

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra Vejledning for modulet Et modul fra PD i Matematik Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Matematik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer:

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Vejledning i brug af materialet Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Hvor og hvornår du vil gennemgå stoffet. I hvilket tempo du vil læse stoffet - du har dog maks.

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4.

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4. Projektrapport. Fagligt samarbejde om progression i det skriftlige arbejde. Projektnummer 127760 Periode: 1. januar 2011 1. december 2012. Indhold. 1. Resume side 2 2. Projektets formål side 3 3. Praktisk

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen Den naturvidenskabelige Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Juni 2013 MIA blev udviklet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

TESTS I MAKROØKONOMI. Formål og indhold

TESTS I MAKROØKONOMI. Formål og indhold TESTS I MAKROØKONOMI Formål og indhold Testene er tænkt som et hjælpemiddel til studerende, der bruger bogen Makroøkonomi teori og beskrivelse fra forlaget Limedesign. Sigtet er at støtte de studerende

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Tysk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Tysk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Tysk Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold Har du været på praktikophold

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Horsens Statsskole Studentervænget 2 8700 Horsens Videregående uddannelse: Maskin-ingeniør uddannnelsen v/ Inge Lundrup Chr. M. Østergaards

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold?

Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 06.02.2016/Lis

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere