Peter Øhrstrøm & Jørgen Albretsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Øhrstrøm & Jørgen Albretsen"

Transkript

1 Startpakkebidrag: Reflekteret beskrivelse af konceptet vedrørende kurset Programmering og databaser Peter Øhrstrøm & Jørgen Albretsen Resumé: Dette startpakkebidrag gennemgår designet af samt erfaringerne med det netbaserede kursus programmering og databaser, som dels består af et hovedforløb i programmering og opbygning af vidensbaser med PrologPlusCG dels af et kortere forløb, som introducerer praktisk databasedesign med Access. Nøgleord: konceptuelle grafer, humanistisk/sproglig, vidensbaser, remediering, hypertekststruktur. Kurset i "Programmering og databaser" er netbaseret, og materialet findes på ovenstående to adresser. Det første link repræsenterer hovedparten af kurset, der drejer sig om programmering og vidensbaser, mens det andet link fører til et mindre omfattende materiale med præsentation af databasedesign med Microsoft Access. Forløbet i programmering og vidensbaser svarer til ca. 15 ECTS point, mens forløbet i Access svarer til ca. 5 ECTS point. Kurset er planlagt med udgangspunkt i studieordningen for Humanistisk Informationsvidenskab ved Syddansk Universitet, men det har lige fra begyndelsen været planen, at udviklingsarbejdet også skulle være relevant i en bredere sammenhæng. Således er det foreliggende produkt ikke snævert knyttet til uddannelsen på SDU, men i høj grad også relevant og brugbart f.eks. på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at uddannelsen ved SDU er ny, og at der derfor kun i begrænset omfang i den forbindelse er en platform for aftestning af sådanne systemer. Derfor har en stor del af aftestningen af materialet fundet sted ved Aalborg Universitet. Tidligt i forløbet fusionerede arbejdet med den netbaserede undervisning i programmering med det allerede iværksatte udviklingsarbejde vedrørende PrologPlusCG og vidensbaser ved Aalborg Universitet. Dette udviklingsarbejde har ikke bare et nationalt dansk sigte, men er også integreret i det internationale faglige miljø omkring studiet af konceptuelle grafer og deres anvendelser. Derfor er

2 materialet udformet på engelsk. Systemet er allerede pænt modtaget af dette faglige miljø. Bedømt efter tilbagemeldingerne både på publikationen om første version ([Henrik Schärfe, Ulrik Petersen & Peter Øhrstrøm 2002]) samt ud fra andre tilbagemeldinger anses systemet for ganske anvendeligt og nyttigt i flere undervisningssammenhænge. Dette fremgår bl.a. af nedenstående sites, hvorfra der linkes til vor site: I kurset i "Programmering og databaser" udbydes der dels et hovedforløb, der drejer sig om vidensbaser og programmering i PrologPlusCG, og dels et kortere forløb, som introducerer praktisk databasedesign med Access. De to forløb er ikke afhængige af hinanden, og de vil kunne bruges hver for sig. A. Forløbet i programmering med konceptuelle grafer (PrologPlusCG) PrologPlusCG er en implementering af Prolog, som integrerer konceptuelle grafer. Systemet er udviklet i en beta-version af Dr. Adil Kabbaj, I.N.S.E.A. Institute i Marocco, i nært samarbejde med John Sowa, som må anses for grundlæggeren af det efterhånden ganske store internationale faglige miljø omkring konceptuelle grafer (se nærmere i [Sowa 1984, 2000]). Undervisningsmaterialet er udarbejdet af en gruppe bestående af Ulrik Petersen, Henrik Schärfe og Peter Øhrstrøm. Det består af en introducerende, video-medieret forelæsning v/henrik Schärfe samt et større netbaseret undervisningsmateriale, der i praksis har været udformet af Ulrik Petersen. Peter Øhrstrøm har haft det overordnede faglige ansvar for processen. Der har jævnligt været afholdt møder om udviklingen af materialet. Materialet er opdelt i to såkaldte moduler, 1) en præsentation af teorien for konceptuelle grafer og 2) en gennemgang af den aktuelle implementering af Prolog. Modul 1 omhandler baggrunden for programmering med konceptuelle grafer. Den egentlige introduktion til programmering med PrologPlusCG følger så i modul 2. Samtidig er modul 1 en indføring i formalisering med henblik på udformning af databaser til repræsentation af viden (såkaldte vidensbaser).

3 Modul 1 er opdelt i 6 dele, Part I - VI, således som den fremgår af nedenstående indholdsfortegnelse: Part I: Graphs 1 Practical points 2 Conceptual graphs 3 Concepts 4 Relations Part II: Ontology 5 Philosophical considerations 6 Core ontological ideas 7 Lambda expressions 8 Ontology in conceptual graphs Part III: Advanced CG 9 Referents 10 Coreferents 11 Nested graphs Part IV: Logic 12 Negation 13 Conjunction (and) 14 Disjunction (or) 15 Syllogisms Part V: Exercises 16 Reading CGs 17 Writing CGs 18 Ontology 19 Reasoning Part VI: Reference 20 Sample conceptual relations 21 Glossary 22 Glossary of symbols 23 References Den valgte præsentationsmodel af dette stof er såkaldt "spiral approach to learning", hvilket indebærer, at stoffet præsenteres i større og større detaljeringsgrad. I første omgang (Part I) introduceres hele kernen i teorien for konceptuelle grafer, men kun

4 med en relativt bred pensel. I Part II og Part III males billedet med en lidt finere pensel med en større detaljeringsgrad til følge. I Part IV og Part V lægges op til et studium af diverse anvendelser af konceptuelle grafer. Part VI indeholder referencer og ordforklaring. De fleste kapitler i materialet afsluttes med en Quiz, som den studerende kan anvende som en selvtest. Hvis der svares forkert på de stillede spørgsmål, vil systemet gøre opmærksom på det og angive det korrekte svar samt en forklaring, som begrunder det rigtige svar. Centralt i hele materialet står den klassiske humanistiske interesse for tekstforståelse og tekstanalyse. Med formelle redskaber søges natursproglige teksters semantiske indhold analyseret og beskrevet. I publikationen On Teaching CG [Henrik Schärfe, Ulrik Petersen & Peter Øhrstrøm 2002] er der nærmere redegjort for den anvendte pædagogiske model og for erfaringerne med brug af en tidligere version af materialet i relation til undervisningen på Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet, i efteråret En senere version af materialet har været anvendt i efteråret ligeledes i undervisningen på Humanistisk Informatik. Erfaringerne fra disse to forløb har dannet baggrund for den nuværende version af modul 1 af materialet. Modul 2 består af 6 dele, således som det fremgår af nedenstående indholdsfortegnelse: Part I: Foundations Part II: CGs Part III: Programming Part IV: Peirce's rules Part V: Exercises Part VI: Reference I dette modul er sigtet at introducere programmering med PrologPlusCG. Der er i praksis tale om en undervisning, der præsenterer et værktøj til konstruktion af vidensbaser. Part I er en brugervejledning herunder en række beskrivelser om de anvendte programmeringsomgivelser. Systemet PrologPlusCG kan frit downloades og det er i Part I nøje beskrevet, hvorledes det installeres. Part I er ligeledes en brugervejledning til studiet i modul 2 som helhed. Part II beskriver konceptuelle grafer (CGs) som basale datastrukturer for PrologPlusCG. Endvidere diskuterer Part II grundlæggende og praktiske problemer vedrørende formalisering af tekst. Part III er en grundig indføring i Prolog. Her er der ikke tale om Edinburgh notation, idet der

5 i den aktuelle form for Prolog er taget hensyn til at visse symboler ( >, [, ]) allerede er optaget til repræsentation af konceptuelle grafer, og idet den sædvanlige konvention om variable af en tilsvarende grund ikke kan opretholdes i forbindelse med PrologPlusCG. Part IV knytter en forbindelse til de konceptuelle grafers historiske baggrund, nemlig C.S. Peirce s eksistentielle grafer fra 1898, hvormed Peirce meget tidligt gav et bud på en grafisk logik, der er lige så udtryksrig som første ordens prædikatslogik, og som han oven i købet var i stand til at udvide svarende til det, som vi nu betegner som multimodallogik (dvs. modallogik med flere operatorer). Part V indeholder øvelser, og Part VI oplister en række nyttige referencer. Modul 2 har ikke været afprøvet i sin helhed, men de centrale delforløb har været afprøvet flere gange (2001, 2002 og 2003). Hver gang har det ført til forbedringer af materialet, således at det nu fremstår som et ganske modent materiale. Problemet er nu primært, at PrologPlusCG stadig kun er en beta-version, hvilket indebærer, at programmeringsværktøjet af og til er en smule ustabilt. Dog er det ikke værre end, at de studerende i de praktiske forløb har kunnet acceptere det. For tiden er næste version under udvikling. Det vil blive et system med en række nye faciliteter og programmeringsomgivelser. Der er aftalt en workshop med Dr. Adil Kabbaj i foråret Formålet med denne workshop vil være at tilpasse undervisningsmaterialet til den nye version af PrologPlusCG. Det er en generel erfaring med brug materialet, at forløbet bør forudsætte, at de studerende forud for ansigt-til-ansigt-møderne bør have gennemarbejdet de relevante dele af materialet. Det virker i praksis ikke tilfredsstillende, hvis de studerende læser materialet på stedet i forbindelse med en præsens-undervisning. Det er på den anden side et oplagt krav ved den praktiske værkstedsundervisning, at materialet er tilgængeligt for opslag og søgning. B. Forløbet i databasedesign med Access Udgangspunktet for det materiale om databasedesign med Access, som findes på [Database websted 2002] er Helle Frederiksens bog [Frederiksen 2000]. Det vil altså sige, at der her er forsøgt en remediering, idet bogens stof er søgt transformeret og bearbejdet til en hypertekst. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af en gruppe bestående af Ulrik Petersen, Jørgen Albretsen, Helle Frederiksen og Peter Øhrstrøm. Det består af et netbaseret undervisningsmateriale, der i praksis har været udformet af Ulrik Petersen i høj grad

6 på basis af Helle Frederiksens bog [2000]. De øvrige i gruppen har løbende været konsulteret om udviklingen af materialet. Det faglige ansvar for udviklingen af materialet har ligget hos Jørgen Albretsen. Helle Frederiksen har løbende evalueret materialet og givet ideer til forbedring af det. Materialet har været gjort til genstand for testforløb ved Informationsvidenskab, SDU (to gange). ved Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet (én gang). De to forløb ved SDU byggede på forskellige repræsentationer af materialet, første gang som PDF dokumenter på Blackboard, anden gang som en egentlig hypertekststruktur. Ved dette sidste forløb på SDU blev udelukkende materialets teoretiske del om problem- og dataanalyse anvendt. Ved forløbet i Aalborg blev hypertekststrukturen anvendt i sin helhed. I den tilhørende erfaringsrapport Undervisningsforløbet i Access udformede sig på følgende måde ved første testforløb ved SDU og ved forløbet i Aalborg: 1) En introducerende og teoretisk forelæsning om databasedesign samt en præsentation af en konkret opgave i databasedesign. 2) En periode med de studerendes arbejde (individuelt eller gruppevis) med den stillede opgave under anvendelse af det netbaserede undervisningsmateriale. Der gives mulighed i løbet af denne periode for kontakt med en vejleder med henblik på hjælp til opgaveløsningen. Kontakten gives både i form af fysiske møder i laboratoriet efter aftale og i form af -konsultation. 3) En evaluering både af den enkelte studenterbesvarelse af den stillede opgave og af undervisningsforløbets effektivitet. I forbindelse med 3) afleverede de studerende ved forløbet i Aalborg besvarede spørgeskemaer om forløbet. Disse skemaer var udformet på en relativt overordnet måde og havde alene til formål at undersøge, om de studerende gennem undervisningen efter egen mening havde fået et tilstrækkeligt begreb om muligheder med Access. I begge tilfælde viste skemaerne, at udbyttet tilsyneladende var lige så stort som ved en traditionel værkstedsundervisning i Access. Tilblivelsen af materialet til undervisningen i Access adskiller sig således principielt fra det, som gør sig gældende for materialet til undervisningen i vidensbaser og programmering med PrologPlusCG, idet materialet ikke som de sidstnævnte materiale er blevet planlagt som en hypertekst fra begyndelsen. Materialet til undervisningen i Access er som nævnt blevet til ved en remediering konkret ved et forsøg på en transformation fra Helle Frederiksens bog til hypertekst. Disse forhold

7 beskrives i det følgende. De konkrete erfaringer med brugen af Access-materialet præsenteres i den erfaringsrapport om det netbaserede Access-kursus, som Flexnetledelsen har ønsket. Remedieringen er forløbet etapevis. 1. I første omgang er lærebogen blot blevet lagt på en webside i sin helhed, og er blevet forsynet med en elektronisk indholdsfortegnelse. Herved opnås en bog, der måske er lidt lettere at bladre rundt. Til gengæld skal de lange afsnit læses på en skærm, hvor de fleste læsere vil foretrække papir. Skærme egner sig ikke om end de til stadighed bliver bedre til læsning af lange tekstsekvenser. Indholdsfortegnelsen er hele tiden synlig i højre siden af skærmen. Det giver overblik på den anden side er indholdsfortegnelsen lang og uoverskuelig og den er længere end skærmens højde, således at man må scrolle for at se det hele. 2. I næste omgang er teksten blevet forsynet med navigationsværktøjer til at forbedring af bladremulighed og overblik: Indholdsfortegnelsen blev gjort sammenfoldelig, så læseren kun ser detaljer (overskrifter til underafsnit) for det hovedafsnit hun aktuelt er i gang med. Tanken er, at skabe bedre overblik, idet den fulde indholdsfortegnelse er uoverskuelig, og samtidig fokuseres opmærksomheden på linkmuligheder til afsnit tæt på det aktuelle. Linkmuligheder i andre hovedafsnit eller på de lave niveauer i andre underafsnit er stadig tilgængelige blot skal læseren gætte i hvilket hovedafsnit et ønsket underafsnit ligger. Der er dog stadig adgang til en fuld indholdsfortegnelse. Men den er ikke længere permanent tilgængelig på skærmen og læseren skal vide, hvordan den kaldes frem.. Der er blevet indført nogle faste navigationsknapper, Hjem, Forrige, Næste og Op. Hjem-knappen linker til hypertekstens start- og præsentationsside. Forrige og Næste henviser til henholdsvis forrige og næste afsnit i bogens sekventielle indholdsmæssige fremstilling (og altså ikke som browserens frem- og tilbageknapper til læserens ikke-lineære læsesekvens). Op refererer til et niveau op i indholdsfortegnelsens hierarki. Øverst ligger den fuldstændige (og meget omfattende) indholdsfortegnelse. Og endelig er der blevet indført et søgefelt, som man kender det fra mange websider, hvor læseren kan foretage fritekstsøgning i materialet, og tilbydes links til undersider, som indeholder det eller de anvendte søgeord.

8 3. I tredje etape er teksten blevet splittet op i tekstnoder, som er blevet organiseret i netværksstruktur, således at en egentlig hypertekst er fremkommet. Det er foregået på den måde, at uddybende passager såvel underafsnit som andre tekstlige uddybninger af en vis længde i teksten er blevet fjernet og lagt på egne sider - og er i den oprindelige side blevet erstattet med et hyperlink til uddybningen. Herved er fremkommet en hierarkisk hypertekststruktur i teksten. Alle tekstreferencer er desuden blevet gjort klikbare, og nye tekstreferencer er blevet indført, hvor de kunne tænkes at være til nytte. Herved er den hierarkiske struktur blevet suppleret af en tværgående struktur. En vis omskrivning af teksten har været nødvendig for at bevare sammenhæng i teksten, når afsnit er blevet rykket ud; men også for at gøre den sproglige form enklere og lettere at læse på skærmen. Omstruktureringen har i høj grad involveret en formidlingsmæssig kreativitet. I den enkelte node må man sætte sig ind i læserens (mange forskellige læseres) mulige ønsker for at få overblik, uddybninger og ekskurser. Efter processen fremstår materialet mere læsevenligt: de enkelte tekstnoder overskrider for det meste ikke mere end en skærmside. Til sidst er hyperteksten blevet suppleret med en opgavesamling med alle materialets opgaver og en ordbog med definitioner af materialets fagtermer. Adgangen til disse faciliteter sker fra navigationsværktøjerne. Centrale spørgsmål til remedieringen. På baggrund af denne remediering kan følgende tre spørgsmål stilles: I. Er hypertekster anvendelige i læringssituationer generelt og i den specifikke undervisningssituation? II. Kan læseren undvære den sammenhæng forfatteren med hele sin professionelle know how har sat sammen i sin lineære fremstilling af stoffet? Evner læseren selv at skabe en meningsfuld sammenhæng? III. Er det en brugbar strategi at omskrive eksisterende tekster til hypertekst, eller bør hypertekster skrives fra grunden af? Der vil i alle tilfælde være bedst at kunne skrive en hypertekst fra grunden af. Bevidst eller ubevidst bliver en lineær tekst til som et resultat af en sammenfattende og koordinerende arbejdsindsats hos forfatteren. Selv i lærebøger med flere forfattere sker der i redigeringsfasen en koordination, fordi materialet nu en gang skal ende i en publikation og man derfor er bundet til en fælles præsentation af det faglige stof.

9 Hvis bogen betragtes som en lineær sekvens af delemner, som perler på en snor, så kan man betragte såvel udvalget af perler som kompositionen af den rækkefølge de er sat på snoren som essensen af den faglige formidling. De spiller jo sammen, disse delemner de bygger oven på hinanden, og brydes sammenhængen, går netop formidlerens pædagogiske overvejelser tabt. Hyperteksten er i bund og grund et netværk af tekstelementer, hvor rækkefølgen og dermed sammenhængen komponeres af læseren selv. Det betyder, at læseren på en måde selv skaber fremstillingen. Det betyder også, at der ikke længere vil være nogen speciel grund til at teksten lige præcis skal indeholde den givne samling tekstelementer nye kan inddrages, fordi de giver en mening i andre fremstillinger end lige netop dén forfatteren havde forestillet sig. Konklusion Mål for forløbet var teknologisk at kunne bruge det webbaserede materiale uden at der opstod problemer med adgang til materialet. pædagogisk at kunne undersøge om en remediering af et tekstmateriale bevirkede en dårligere indlæring og en ændret pædagogik. Disse parametre blev naturligt nok opstillet som resultat af den oprindelige projektplan for Humanistisk informationsvidenskabs deltagelse i Flexnet-projektet, hvori det bl.a. hedder: undervisningen i Access via Blackboard kan suppleres med egne producerede websider eller koordineres med de standardtilbud i undervisning i Access, der findes på www I forhold til Flexnet-projektets definition af fleksibilitet og kvalitet, der er som følger [Flexnet websted] Fleksibilitet opnås blandt andet ved: Minimal face to face undervisning Velafgrænsede og velbeskrevne moduler Teknologiunderstøttelse af arbejds- og læreprocesser. Kvalitet opnås blandt andet ved: Pædagogisk begrundede teknologivalg

10 Bevidsthed om konsekvenserne ved fleksibiliteten Systematisk evaluering og justering At opbygge et praksisfællesskab om udvikling og afholdelse af fleksible uddannelser. er der i den oprindelige projektplan lagt op til at anerkende, at teknologivalg betyder en ændret pædagogik, specielt sammenholdt med, at et forløb med en vægt på 5 ECTS fordrer en fleksibilitet i underviserens tilstedeværelse både via elektroniske medier og fysisk tilstedeværelse. Dette blev søgt tilgodeset via såkaldte Access-klinik timer, hvor Ulrik Petersen var til stede fysisk; men han kunne også kontaktes via løbende for spørgsmålsvar. Den indledende forelæsning skulle udgøre en platform for tilegnelse af stoffet, og betyder en mindre fleksibilitet i forhold til tid og sted for indlæringen, hvor det efterfølgende selvstændige arbejde igen tillod en større grad af fleksibilitet i forhold til disse parametre. Den afsluttende evaluering af opgaverne og forløb søgte at sikre en kvalitet i forhold til den systematiske evaluering og justering. Igennem evalueringerne skulle der gerne opbygges et praksisfællesskab, der som indhold etablerer en kompetence i at udbyde og afholde så korte fleksible undervisningsforløb som det her er tilfældet. Evalueringerne fra de to forløb er som sagt gennemgået i den tilhørende erfaringsrapport; men overordnet blev konklusionen, at hypertekststrukturen muliggjorde at man kunne besvare den stillede opgave og følte at man havde opnået en kompetence til at analysere en problemstilling og designe en mindre men velfungerende database. I relation til de stillede tre spørgsmål om remedieringen er det svært at konkludere andet i henhold til spørgsmål I Er hypertekster anvendelige i læringssituationer generelt og i den specifikke undervisningssituation, end at hyperteksten fungerer en smule bedre en den lineære tekst. Hypertekstens lineære navigationsmuligheder betyder, at læserne gennemgår stoffet lineært, og har glæde af de hurtige referencemuligheder hyperlinks i teksten og navigationsværktøjerne giver. Slagsiden er den dårligere læsbarhed på computerskærmen. Teksten kunne måske forbedres på dette punkt ved at tilbyde printvenlige versioner af afsnit. Når nu den alligevel lægger sig så snært op ad den lineære tekst. Med hensyn til spørgsmål II Kan læseren undvære den sammenhæng forfatteren med hele sin professionelle know how har sat sammen i sin lineære fremstilling af stoffet? Evner læseren selv at skabe en meningsfuld sammenhæng? viser det sig at

11 hyperteksten med de mange valg kræver en meget målrettet læser. En lineær tekst kan læses passivt mens hyperteksten tvinger læseren til hele tiden at være aktiv ved at skulle vælge fortsættelsen. For ikke at blive frustreret over aktivitetstvangen skal læseren have et klart formål med læsningen. Også for ikke at miste orienteringen. Tilfældig, umålrettet surfen omkring, vil give forvirring. Dermed egner hypertekster sig ikke til alle typer læsere og alle slags undervisningssammenhænge. Hypertekster er til den aktive, målrettede læser, som leder efter noget og som derfor kan finde en tråd. Dermed også sagt at det foreliggende materiale langt hen ad vejen egner sig til former af problemorienteret undervisning, hvor en forelagt opgave skal løses inden for en given tidsfrist. En traditionel lærebogspræsentation, hvor givne opgaver efterfølgende skal løses efter læsning af teksten passer ikke umiddelbart ind i en hypertekst. Det er selvfølgeligt muligt at løse opgaverne; men det er her lettere med et lineært referenceværk. Her kan endeligt knyttes an til det andet testforløb ved SDU, hvor alene den teoretiske del af stoffet, Del II: Analyse blev anvendt i to forelæsninger om struktureret design og modeller for dataanalyse. Umiddelbart er det fristende for forelæseren at bruge hypertekststrukturen til at præsentere materialet drypvis med mulighed for umiddelbart at krydsreferere og bruge hyperteksten som en form for avancerede overhed-slides. Her blev det klart konstateret, uden at der dog blev gennemført en skriftlig evaluering, at tilhørerne blev mere forvirret og mange valgte efterfølgende at søge tilflugt i den oprindelige lineære version af teksten ved at læse bogen! Dette lægger op til et svar på det stillede spørgsmål III: Er det en brugbar strategi at omskrive eksisterende tekster til hypertekst, eller bør hypertekster skrives fra grunden af? Svaret må baseres på det foreliggende spinkle materiale og være, at remedieringen kræver et stort tidsforbrug for at sikre kravene til fleksibilitet og kvalitet. Spørgsmålet er derfor om det er umagen værd, hvis det i stedet er muligt at producere en hypertekst fra bunden af som erstatning for en lineær tekst. Dette må ganske enkelt være et valg, som udbyderne af kurserne træffer ud fra menneskelige og økonomiske ressourcer, sat i forhold til pædagogiske og faglige principper.

12 Referencer: Database websted (2002): Flexnet websted (2003): Frederiksen, Helle (2000): Databasedesign med Access 2000, IDG Forlag, ISBN Sowa, John F. (1984): Conceptual Structures: Information Processing in Mind and Machine. Addison-Wesley, Reading, Mass. ISBN Sowa, John F. (2000): Knowledge Representation: Logical, Philosophical, and Computational Foundations, Brooks Cole Publishing Co., Pacific Grove, CA xiv pages; ISBN Schärfe, Henrik, Ulrik Petersen and Peter Øhrstrøm. (2002): On Teaching CG. In U. Priss, D Corbett, G.Angelova (Eds.) Conceptual Structures: Integration and Interfaces. Springer Verlag, Berlin, New York. LNAI pp

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer:

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Vejledning i brug af materialet Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Hvor og hvornår du vil gennemgå stoffet. I hvilket tempo du vil læse stoffet - du har dog maks.

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 - juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen/Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 Peter Kragh Hansen Microsoft PowerPoint 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e PowerPoint 2013... 3 Præsentation... 4 Oprettelsen af præsentationer... 5 Skabeloner og

Læs mere

Hurt igt overblik En introduktion til erhvervsøkonomi på C-niveau.

Hurt igt overblik En introduktion til erhvervsøkonomi på C-niveau. Erhvervsøkonomi C Erhvervsøkonomi ISBN 13 9788761627032 En introduktion til erhvervsøkonomi på C-niveau. 176.00 DKK Inkl. moms Lærebogen C Erhvervsøkonomi er en fortsættelse af lærebogen FED Erhvervsøkonomi

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET DIKUs Undervisningsudvalg R E F E R A T 28. NOVEMBER 2012 Vedr.: 41. møde den 1. november 2012 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Hvad finder du på Biblioteket? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Hvad har du ellers adgang til?

Hvad finder du på Biblioteket? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Hvad har du ellers adgang til? INFORMATIONSIONSSØGNING. - HVORFOR OG HVORDAN? - Undervisningsmateriale til 2.g elever DAGSORDEN Lidt praktisk Faser i din søgeproces Redskaber til din informationssøgning Lav en søgestrategi Informationssøgningsskema

Læs mere

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15 Numeriske metoder Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Matematik forklaring... 3 Lineær regression... 3 Numerisk differentiation...

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer 17112014AS ipad for let øvede modul 10 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås nogle af de muligheder, der er for samspil mellem computeren og ipad'en. På ipad'en findes app'en itunes Store.

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til bydende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Introduktion til dokumentstyringssystemet

Introduktion til dokumentstyringssystemet 10. Hvordan afslutter jeg e-dok? Når du har afsluttet søgning og læsning af dokumenter, skal du klikke på Logoff i menuen i højre side af skærmbilledet 11. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan anvende e-dok?

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere