Spot på DSB s øverste lokofører

Transkript

1 Kvindenetværk er ikke kvindekamp Kristine Wibholm Wichmann er kun med i et kvindenetværk for at få business-sparring SIDE 6 Tirsdag 4. maj 2010 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis Spot på DSB s øverste lokofører Søren Eriksen overtog i 2006 et DSB i krise. Men selv om det går bedre i dag, kan der lure mørke skyer forude for jernbaneselskabet. TEMA-INTERVIEW 14 Er en konkurs virkelig endestationen? Nej, der er gode muligheder for at undgå eller komme godt igennem en konkurs, hvis man søger hjælp i tide. BAGGRUND 10 Sund mad på farten Det kan være svært at holde den slanke linje, når man sidder mange timer bag rattet. TEMA-REPORTAGE 22 TEMA Transport & erhvervsbil

2 INTRO / INDHOLD Kunden på krogen 20 Intro Af Ole Frank Rasmussen ofr@fyens.dk Erhvervsredaktør på Fyens Stiftstidende Hvis den moderne forbruger kom til psykolog, ville resultatet være skræmmende Jeg kunne aldrig drømme om at flyve med Ryan Air, der nu indfører betaling for toiletbesøg. Men jeg køber gerne discount i min nærbutik, der tilfældigvis er en Fakta. Jeg kører med DSB på arbejde hver dag, men jeg valgte det langt billigere Deutsche Bahn, da vi skulle på skiferie i Østrig. Jeg køber gerne stort ind til fryseren i Føtex, men omvendt er det ofte den lokale slagter, der får lov at levere de dyre weekend-delikatesser. Jeg erkender blankt, at jeg er troløs - som de fleste andre forbrugere. Jeg ville nødigt på psykologbriksen for at få analyseret mine inderste købstanker. For de ville afsløre en vanvittig person med behovene strittende i alle retninger. Grundlæggende har jeg dog sikkert en række træk tilfælles med andre forbrugere, der gerne vil købe billigt ind, men også er parat til at betale for kvalitet. Som gerne vil have et stort udvalg, men gerne handler hos den lokale købmand, fordi det er trygt, nemt og bekvemt. Læs i dette nummer om købmanden i Sadolinsgade i Odense, der har gjort gammeldags vareudbringning og social vinsmagning til en niche blandt dagligvarebranchens skræmmende giganter. Indhold Artikler Kvindenetværk stryger det feminine 4 Leder søgte sparring - ikke kvindekamp 6-7 Man skal kunne se sig selv i spejlet Tilbage til fortiden Enten skal DSB udvikles - eller afvikles Bizart 34 Kronik: Kampen om varmekunderne 36 Vareudbringning er vores niche Tema: Transport & erhvervsbil Leasingkunder foretrækker diesel 18 Stjernen er inden for rækkevidde Kamp mod trafikfarlig junkfood 22 Nye spisevaner har givet Morten energi 24 En overdådig oplevelse 26 Brødre i krig Mere magelig Mazda 30 På strømpesokker med tonstung vindmølle 32 2 Eller læs det eksklusive interview med en anden købmand - DSB s administrerende direktør Søren Eriksen fra Kerteminde. Han ser gerne, at politikerne løsner de snærende bånd, så DSB i højere grad kan tage konkurrencen op på udenlandske banestrækninger. Konkurrence i dag er grænseløs. Derfor gælder det om at få kunden på sporet - uanset om man er chef for DSB eller købmand i Sadolinsgade. Bærbare displaysystemer fra NIM Samlet pris 5.895,- normalpris 6.808,- Nim Udstillinger as, Lumbyvej 65, 5000 Odense C, Tel Møde Med kvalitet Breeze heldagsmøde inkl. frokost i SALT restaurant Kr. 675 Kontakt vore mødeplanlæggere: Toldbodgade KøbenhavnK T: Fax: admiral@admiralhotel.dk Erhvervsmagasinet Business-Fyn Business-Syd udgives af Fynske Medier som tillæg til Fyens Stiftstidende og og Fyns Amts Avis. Postomdeles til erhvervsvirksomheder og butikker i Trekantområdet. Ladosklareparagrafferne HosRet&Råd harvispecialister indenfor ERHVERV,PRIVAT& BOLIG Se mere på eller kontakt os for et uforpligtende møde på tlf: Ret&RådFynA/SerendelafDanmarksførendeadvokatkæde, påfynervimereend60medarbejderefordeltpå7kontorer imiddelfart,tommerup,aarup,assens,odense,faaborgog Nyborg.Derforervialtidtætpådig. Oplag: Redigering og layout: Xxxxxxxxxx Inge Gram og Xxxxxxxxxxxxxx Bettina Kofmann Forsidefoto: Xxxxxxxxxx Carsten Bundgaard Xxxxxxx Annoncer: Marianne Kirkeby tlf Middelfart Assens Aarup Odense Tommerup Faaborg Nyborg

3

4 LEDELSE Foto: Colourbox Kvindelige ledere I 2010 er 24,1 procent af danske lederstillinger besat af kvinder. Procentdelen af kvindelige chefer har dog været støt stigende siden 1984, hvor kun 7,6 procent kvinder besad en ledende stilling. Dermed var der 11 mandlige chefer for hver kvindelige chef. Ved årtusindskiftet var andelen af kvinder i chefstolen oppe på 17,3 procent, hvilket svarer til, at hver sjette leder var en kvinde. På de danske topposter er det dog kun 12 procent af stillingerne, der i år er besat af kvinder, mens mændene sidder på de resterende 88 procent. Kilde Lederne.dk Kvindenetværk stryger det feminine 4 Flere store professionelle netværk for kvinder ændrer navn, fordi det ikke skal handle om kønnenes kamp længere Vinderkvinder, Virksomhedskvinder og Women on their way. Der findes flere eksempler på netværk for kvinder, hvis formål det er at skabe grobund for at inspirere kvinder, der drømmer om en toppost i det danske erhvervsliv. Men mens det længe har været en trend at samle sig i helt mandefrie netværk, ser det nu ud til, at der er en slags opblødning på vej over for mændene. I hvert fald har netværket WOW Women on Their Way (Kvinder på vej, red.) ændret navn til WOW - Executive Network (Netværk for ledere, red). Og også det professionelle netværk Vinderkvinder går med tanker om at fjerne det feminine islæt fra navnet. Det fortæller Vinderkvinders grundlægger, Christina Ørnstrand. - Grundtanken bag navnet var, at vi ville være vindere både i karrieren og i privaten. Men refleksionen blandt vores medlemmer går på, at det skaber en anden tanke om, at det er kvinderne, der vinder. Og det er der både mænd og kvinder, der bliver provokeret af. For fokus er altså på ledelse og ikke på, at vi er kvinder. Så vi er vokset fra navnet, tror jeg, siger Christina Ørnstrand. Hun har endnu ikke har valgt et nyt navn til sit netværk. Mændene skal med At det kan være en god ide at få mændene mere med, det mener Christian Waldstrøm, der forsker i netværk som lektor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, For mens han mener, de kvindelige netværk kan være et slags fristed, hvor kvinder kan øve sig i rollen som leder, så er det ikke i netværk alene for kvinder, at man skaber sig en karriere, påpeger han. - Der er intet forskningsmæssigt, der peger på, at det hjælper kvinders karriere at være del af et netværk uden mænd. For skal det give bonus rent karrieremæssigt, så skal man danne en relation til dem, der sidder på magten i de tunge stillinger, og det er altså langt hen ad vejen mænd, vurderer han. Han bakkes op af tal fra Ledernes Hovedorganisation, der viser, at kun 24,1 procent af landets chefer er kvinder. Christian Waldstrøm sammenligner kvindelige netværk med at opfordre somaliere til at danne en lukket, somalisk klub med det formål at integrere dem i det danske samfund. Hans synspunkt vinder gehør hos Elsebeth Fogh, der i år har været med til at starte en kvindelig afdeling af WOW op på Fyn. Hun er enig i, at det ikke er gavnligt for karrieren at holde mændene helt ude. - Det hjælper ikke, at jeg ved, hvem topcheferne i Danmark er, hvis de ikke ved, hvem jeg er. Så vi skal da også ud og være sammen med de mænd, som sidder på magten, så de kan opdage, hvad vi kan, og får lyst til at anbefale os til topstillinger og bestyrelsesposter, siger hun. Hos Vinderkvinder er man dog ikke helt enig i netværksforsker Christian Waldstrøms vurdering. Kvinder kan godt selv - Vi oplever rent faktisk, at vores kvindelige ledere stiger i graderne, og at netværket har sin medindflydelse herpå. De kvinder, der er med i netværket, er altså top professionelle forretningskvinder, som er dygtige til at levere resultater og forstår at prioritere deres tid. Hvis de følte, at de ikke blev beriget af at deltage, var de her slet ikke, siger netværkets grundlægger, Christina Ørnstrand. Hun understreger dog, at det er vigtigt, at man skaber gode kontakter til både mandlige og kvindelige topchefer - og magthavere. Det mener hun dog også, at kvinderne i netværket Vinderkvinder gør. Hun påpeger, at netværket fungerer som en tænketank, som giver sparring og inspiration til sine medlemmer. Og da alle kvinderne allerede indgår i ledergrupper, bestyrelser, udvalg og andre netværk med masser af kompetente mænd giver det ifølge Christina Ørnstrand stor værdi, at deltage i et netværk af kvindelige ledere. Af Tobias Bro Larsen Illustration: Mikkel Damsgård Petersen tbla@fyens.dk Leder søgte sparring - ikke kvindekamp side 6

5 OLAV de LINDE

6 LEDELSE Selv om Kristine Wibholm Wichmann ikke har meldt sig ind i et kvindenetværk ud fra en feministisk agenda, kan hun til netværkets møder godt mærke, der er forskel på kønnene, fortæller hun. - Jeg kan huske, at jeg til et møde talte med en kvindelig kontorchef, som gerne ville videre inden for et ministerium. Og det krævede, at hun gjorde sig bemærket over for de rigtige folk. Og hun følte nærmest, at hvis hun gik ind og pralede over for de to, der var de eneste, der kunne få hende videre, så ville hun prostituere sig. Og det ville du aldrig høre en mand sige. Mænd praler, kvinder føler, de prostituerer sig. Det er en af forskellene, vurderer hun. Leder søgte sparring - ikke Siden områdedirektør i KMD Kristine Wibholm Wichmann gik med i et kvindenetværk, er det gået stærkt med karrieren. Men hendes tilgang er ikke feministisk. Hun er der alene for at få business-sparring 6 Til hverdag har hun travlt. Rigtigt forrygende travlt. Og i dag kører karrieren på skinner. I en alder af 42 er Kristine Wibholm Wichmann områdedirektør i KMD Kundeserviceforretning med ansvar for virksomhedens management-konsulenter og Business Intelligence-løsninger. Kristine har kontor i Odense, men hun har managers og medarbejdere placeret på alle KMD s fire kontorer rundt i landet og er derfor også selv en del på farten. Men for kun et år siden følte hun, at karrieren stod på standby. Og den afskedssalut, hun havde fået fra en kollega i KMD s hovedsæde i Ballerup fem år tidligere, da hun som nyudnævnt marketingschef i KMD Odense flyttede til Faaborg med mand og børn, den ringede stadig i ørerne. Din karriere er slut - Nu er din karriere i KMD slut. Du kan ikke bo i udkantsdanmark og så gøre karriere, havde kollegaen sagt. Siden var fem år gået, og hun sad stadig i samme stol. Og trods hårdt arbejde kunne hun ikke se, hvordan hun kom drømmen om en plads på direktionsgangen skridtet nærmere. Så da Kristine Wibholm Wichmann for et år siden blev medlem af netværket Vinderkvinder, var det bestemt ikke, fordi hun havde tanker om kvindekamp og øget ligestilling. - Jeg tænker ikke på, om jeg er mand eller kvinde, når jeg går på arbejde. Og jeg har ikke været så bevidst om, hvorvidt det her netværk også var for mænd eller kun for kvinder. Og det er fordi, jeg ikke har en feministisk tilgang til det her overhovedet, forklarer hun. Faktisk har hun flere gange siden foreslået netværkets grundlægger Christina Ørnstrand, at hun skulle skifte navnet Vinderkvinder ud, så fokus kom mere over på business-sparring end på, at netværket udelukkende er for kvinder. For Kristine Wibholm Wichmann var det at melde sig ind i netværket simpelthen et spørgsmål om at finde inspiration til at komme trinet videre op ad karrierestigen. - På det tidspunkt søgte jeg nogle rollemodeller i forhold til det at gå fra at være mellemleder til at komme op på direktionsgangen. Der har været utroligt meget snak i Danmark om, at der var et glasloft, og at kvinder ikke kunne komme igennem det. Så jeg spurgte mig selv, hvad der skulle til for at tage det skridt videre, husker hun. Mødt med skepsis Men selv om hendes fokus ikke lå på det kvindelige aspekt, blev tiltaget alligevel mødt med skepsis fra hendes tidligere chef. - Da jeg fortalte ham, at jeg skulle være med i et netværk for ledere, syntes han, at det var fint nok, men da jeg så sagde, at det kun var for kvinder, så blev han nærmest helt skuffet over mig. Jeg tror simpelthen bare, han så mig som en hjerne med ben. Som kompetent arbejds-

7 Nyt erhvervsnetværk for fynske kvinder LEDELSE Fyn har fået et nyt professionelt netværk for kvindelige erhvervsledere, der vil inspirere hinanden til succes For hver kvindelig leder på det danske arbejdsmarked er der i dag tre mandlige. Og ifølge Ledernes Hovedorganisation ryger der også gennemsnitligt 13,7 procent færre kroner i lommerne hos de kvindelige ledere end hos de mandlige. Blandt andet derfor søger kvindelige ledere inspiration og sparring i professionelle netværk udelukkende for kvinder som eksempelvis Vinderkvinder, eller WOW - Executive Network. I år har sidstnævnte netværk stiftet sin egen afdeling på Fyn med indtil videre seks medlemmer. Det fortæller initiativtager, Elsebeth Fogh, der selv har en baggrund som HRchef for Jensens Bøfhus kæden med 800 ansatte. - Formålet er, at vi kan mødes og tale om det at være kvindelige ledere. Vi taler om både identitet, værdier og roller. Om forretningsudvikling, projektledelse, ledelse af andre, ledelse gennem andre, og det at være rollemodeller for andre kvinder. Og så vi får en debat om, hvad udfordringen kan være som kvinde, hvis man vil op ad karrierestigen, siger Elsebeth Fogh. Og der er nok at tage fat i. For kvinder skal lære at blive bedre til det, som mange mandlige erhvervsledere kan, siger Elsebeth Fogh. Kvinder frygter vækst - Det er lidt trist, men kvinder er ikke så gode til at skabe vækst i deres virksomhed. Størstedelen af mændene vil gerne skabe vækst, mens kvinderne i stedet blot vil skabe en mulighed for at kunne leve af deres virksomhed. Selve væksten frygter de, og det ønsker jeg at skabe debat om. - Der ligger noget præstationsangst i det og noget frygt for, hvor meget tid, det vil kræve, og om man kan leve op til ansvaret, vurderer hun. Den fynske afdeling af WOW har indtil videre mødtes fire gange og planlægger at mødes cirka en gang hver anden måned. At kvinder skulle være bange for at skabe vækst, kan man ikke genkende hos de kvinder, der er med i det professionelle netværk Vinderkvinder, siger grundlægger Christina Ørnstrand, der i 2008 grundlagde netværket, som holder til i Københavnsområdet. Netværkets deltagerskare tæller i dag 150 kvindelige mellem- og topledere.. Hun mener, at det, at der kun er kvindelige medlemmer, giver hendes netværk noget helt andet, end hvis der havde været mænd i netværket. Ærlig og benhård sparring - Der sker noget helt særligt, når der kun er kvinder tilstede. Vi oplever hamrende ærlig og benhård business-sparring kvinderne imellem og dette fra første dag, de kommer i netværket. - Bevidst ubevidst bliver de meget mere klar over, hvem de er som ledere. Det her er langt fra en kaffeklub. De her kvinder er meget bevidste om, hvordan de bruger tiden. De er vant til selv at skulle levere resultater - og stiller derfor også høje krav til hinanden og til netværket, understreger hun. Af Tobias Bro Larsen tbla@fyens.dk 7 Et ophold, der giver inspiration langt ind i hverdagen kvindekamp kraft. Og jeg tror slet ikke, det betød noget for ham, om jeg var mand eller kvinde, vurderer hun. Kristine Wibholm Wichmann vil dog slet ikke afvise, at der er forskelle på mænd og kvinder. Også i ledende stillinger. Det kan hun mærke, når hun er til møde i kvindenetværket, hvor det er tydeligt,at kvinder i erhvervslivet stadig har noget at lære. Kvinder vil opdages - Mange kvinder vil gerne opdages for deres gode resultater. Og det bliver man bare ikke. I modsætning til mænd har kvinder ofte utroligt svært ved at prale med deres resultater og slå sig selv på brystet. Og derfor er det ikke så tydeligt, hvad de rent faktisk får løst. Man lægger ikke nødvendigvis mærke til dem, der sørger for, at processerne kører på møderne, at der er ordentlige opfølgninger, og at de vigtigste pointer bliver fanget. Det er noget vi snakker om i netværket. At det kan være svært at tage æren for den værdi, der ligger i det, siger hun. Derfor mener hun også, at et netværk udelukkende for kvinder giver hende noget, hun ikke ville få, hvis der var mænd tilstede. - Jeg tror simpelthen, vores vittigheder og sprogbrug er anderledes. En anden kvinde i netværket sagde til et møde, at det at komme frem i en organisation, det kræver ud over held og timing nogle engle, som ikke bare giver et blidt puf i ryggen, men virkelig skubber én. Og der sidder alle de her kvinder og nikker og kan virkelig se de her engle, der skubber på. Jeg synes bare, der er et andet sprog omkring de ting, vi beskæftiger os med. Og for mig er det en helt anden verden. En verden, hvor jeg kan slappe lidt af, så jeg er åben for input og inspiration. Af Tobias Bro Larsen Foto: Robert Wengler tbla@fyens.dk, rw@fyens.dk Glæd både direktøren, økonomichefen og medarbejderne med et konferenceophold hos Sinatur. Udsigten til den smukke natur giver grobund for masser af energi og nye ideer, som fortsætter længe efter, at du er kommet hjem, hvor inspirationen vokser videre Sinatur Hotel Sixtus Teglgårdsvej Middelfart Tlf sixtus@sinatur.dk Sinatur Gl. Avernæs Helnæsvej Ebberup Tlf glavernaes@sinatur.dk Sinatur Hotel Storebælt Østerøvej Nyborg Tlf storebaelt@sinatur.dk

8 Blå Mandag Rød Tirsdag Gul Onsdag Grøn Torsdag Pink Fredag

9 Kulørte møder... Kom godt i gang Energirigtig morgenbuffet med brød fra egen bager Frokost inkl. 1 genstand Sund & Sjov Opkvikkende eftermiddagsbuffet Dagens 2 retters menu Overnatning inkl. morgenbuffet Under hele mødet vil der være kaffe/the og isvand Mødelokalet opstilles efter eget ønske og der vil være teknisk assistance til rådighed under hele mødet Kulørt dagmøde / konferencedøgn Pris pr. person fra kr. 545,- / 1.545,- Radisson Blu H.C.Andersen Hotel Claus Bergs Gade Odense C Tlf.: Fax:

10 NEDTUR Konkurstruede skal sætte ind i tide Rådgivning kan redde virksomheden. Men de kriseramte selskaber kommer ofte for sent Domicilet i pragtvillaen på Hunderupvej i Odense er skiftet ud med mere ydmyge omgivelser i baghuset samme sted. Men Carsten Haugaards virksomhed Activator Group eksisterer i det mindste stadig trods en konkurs i Da finanskrisen i et snuptag rev benene væk under hans firma, indgik han aftaler med samarbejdspartnere og kunder, så han kunne købe alle aktiver samt navn ud af selskabet og fortsætte i en anden konstruktion. 10 Så tidligt som muligt For det kan betale sig at søge hjælpe, når virksomheden i krise. Det forsøger regionernes væksthuse og projektet Early Warning også at opfordre kriseramte virksomhedsejere til, forklarer national projektleder Svend Røge. - De skal henvende sig så tidligt som muligt. Når de kan se, at der drives rovdrift på kassekreditten, at ordrebeholdningen falder, eller at deres konkurrenter kommer med en anden teknologi, der kan gøre dem overflødige. Jo senere, de henvender sig, jo mere klemte er de, og jo færre muligheder er der for at handle, siger han. Kan ejeren ikke fortsætte selv, er der måske en medarbejder, som kan overtage virksomheden eller dele af den og måske endda ansætte den tidligere ejer. I 2009 henvendte 646 virksomheder sig til væksthusene - heraf 164 i Region Syddanmark - og antallet af henvendelser ser ud til at være fortsat ind i Men folk henvender sig stadig først, når lokummet brænder. Nogle har måske nået at pantsætte alle aktiver og fået familiemedlemmer til at skyde penge ind i foretagendet, selv om der ikke er udsigt til bedring, siger Svend Røge. Stigning Det underbygges af Early Warning-konsulenternes vurderinger af de virksomheder, som henvender sig. Af de afsluttede sager i første halvår af 2009, blev 19 procent vurderet til at skulle lukke eller rekonstrueres - en stigning på 50 procent i forhold til I anden halvdel af 2009 steg andelen til 30 procent, og tallet stiger ifølge Svend Røge fortsat. - Mit indtryk er, at de henvender sig til os, når de ikke ved, hvad de ellers skal stille op, siger han. Af Tore Bønke Jeppesen tobj@fyens.dk Man skal kunne se sig Vantro og desillusion blev afløst af en determineret kampvilje, da Carsten Haugaard skulle starte helt forfra efter en konkurs Indtil 2007 kunne Carsten Haugaard gå på vandet. Hans odenseanske konsulentfirma Activator Group stod på toppen efter seks succesfyldte år. Gode kontrakter med kæmpevirksomheder som Vestas og Danfoss, 40 konsulenter i sving, forretningen gik forrygende. - På det tidspunkt var det min klare målsætning, at vi i 2015 skulle være Europas største konsulenthus af denne art, og vi var på sporet. Alting gik fuldstændig som planlagt, fortæller Carsten Haugaard. Det gjorde det faktisk indtil december Verdensøkonomien ramlede, og grundlaget for Carsten Haugaards virksomhed smuldrede fuldstændigt. Inden for samme uge meddelte både Vestas og Danfoss, at de opsagde kontrakterne - i den aktuelle situation havde de ikke brug for hans assistance. - De udgjorde 75 procent af vores omsætning, og pludselig stod jeg med ansatte, som jeg ikke længere kunne betale løn til. Ekstremt dygtige mennesker, som jeg havde håndplukket over en årrække, men der var ikke andet at gøre end at sige farvel til dem og begære selskabet konkurs, fortæller han i dag. Op til konkursdekretet arbejdede Carsten Haugaard dog allerede intenst på, hvad der skulle ske bagefter. Han var indstillet på at fortsætte i branchen og var yderst bevidst om, at for at det kunne lade sig gøre, måtte han bevare kundernes respekt og minimere skaderne på hans rennomé. - Jeg tog simpelthen rundt til alle mine største leverandører og gjorde det klart for dem, at jeg gerne ville fortsætte samarbejdet og at de ikke ville få noget tab på mig. Det var de tydeligvis ikke vant til, og jeg fik meget goodwill på den konto, fortæller han. Banken sagde fra Selvom hans bank også fik en aftale og ikke får tab på konkursen, trak den dog følehornene til sig, da den nye virksomhed, var en realitet. Det var ikke noget personligt - men konsulentbranchen var for usikker. Carsten Haugaard måtte fremover klare sig uden en driftskredit. - Jeg bebrejder dem egentlig ikke, men det gør livet vanskeligere, når man er afhængig af at kunne finansiere driften med det løbende cashflow - det lægger en kraftig dæmper på udviklingsmulighederne, men sådan er betingelserne i øjeblikket, siger han. Han beskriver det som helt afgørende, at han havde dygtige fagfolk som

11 Fire gode råd Baseret på sine egne erfaringer har Carsten Haugaard samlet nogle gode råd til virksomhedsejere, der står over for en konkurs. 1. Lad være med at stikke hovedet i busken. Det, du fortrænger, kommer du alligevel til at forholde dig til før eller siden. 2. Sæt dig sammen med nogle fagspecialister, du stoler på og brug deres rådgivning. 3. Grib initiativet - selv om det hele er noget lort. Processen bliver mindre pinefuld, hvis man selv sidder med styrepinden. 4. Lav aftaler du kan holde - så får du arbejdsro. Carsten Haugaard tog hænderne op af lommen og tog fat, da hans virksomhed oplevede en pludselig krise. Han fik den rekonstrueret og driver trods en konkurs virksomheden videre. Foto: Morten Groth Schärfe selv i spejlet Virkeligheden overgik fantasien I efteråret cirka tre måneder før det gik galt for Activator Group - var Carsten Haugaard og hans cirka 40 medarbejdere på en fælles udviklingstur til Dublin. De skulle blandt andet forberede en meget stor opgave for Vestas, som ville bruge Activator Group til udvikling af alle vindmøllegigantens mange udenlandske medarbejdere og ledere. Et kæmpe projekt og en unik chance, der kunne løfte firmaet op i en international liga. Inden afrejsen holdt Carsten Haugaard et møde med sine ansatte i konferencesalen i Billund Lufthavn, og midt under mødet ringede hans mobiltelefon. Han gik ind i et tilstødende lokale for at besvare opkaldet. Her kunne hans ansatte høre ham tale meget højt. Kort efter kunne de se, hvordan deres chef stod og sparkede løs på et sagesløst skab. Da han kom tilbage til konferencesalen var det med et slukøret blik og en nedslående besked: - Vestas har trukket sig. De stopper projektet. 15 af jer har ikke noget job i morgen, sagde han. Reaktionen i medarbejderstaben var ekstrem voldsom. Folk blev fortvivlede, og nogle begyndte endda at græde. - Men da de havde sundet sig lidt, begyndte der faktisk at komme nogle gode forslag frem til, hvad vi så skulle gøre, fortæller Carsten Haugaard. Først da der var faldet nogenlunde ro over feltet, afslørede han, at det hele bare var en øvelse. - Medarbejderne blev selvfølgelig stiktossede, da de fandt ud af det. Men i virkeligheden var øvelsen jo urealistisk. Da det rent faktisk skete nogle få måneder senere, viste det sig jo, at virkeligheden langt overgik det scenarium, vi have øvet. Det blev meget værre. Da begge vores to store kunder - Vestas og Danfoss - opsagde samarbejdet i samme uge, var konkursen uundgåelig, fortæller Carsten Haugaard. (bw) rådgivere i de hårde måneder, hvor boet skulle gøres op, og en ny struktur bakses på plads. - I den periode fik jeg uvurderlig hjælp fra min revisor, min advokat og et par af mine bestyrelsesmedlemmer, som jeg kunne sparre med, fortæller han. Med deres hjælp fik han lavet en masterplan, der ned i detaljen beskrev processen, der skulle i gang, og den blev faktisk fulgt ganske nøje. - Den betød, at jeg ikke mistede overblik og fokus. Det var selvfølgelig en meget opslidende og hård proces, men det gav frihed at være ajour med, hvad der nu skulle foregå. Jeg var på forkant og kunne derfor gribe initiativet, fortæller han. Selv om han i dag må leve med det nederlag, konkursen var, er der ikke ret meget i hele processen, han ville gøre anderledes. - Jeg er opdraget til at stå ved mine forpligtelser, og jeg valgte fra start at lægge alle kort på bordet, både over for medarbejdere, banken og mine leverandører. Man skal kunne leve med sig selv bagefter og kunne se sig selv i spejlet. De problematikker, du ikke konfronterer i dag, får du i nakken i morgen, lyder hans morale. I sidste ende var det kun Lønmodtagernes Garantifond, der tabte penge i forbindelse med rekonstruktionen af Activator Group. Carsten Haugaard har i dag en virksomhed med cirka 10 ansatte og henter de fleste kunder inden for det offentlige. Belært af erfaringerne ansætter han i dag folk på freelancebasis og begrænsede kontrakter. Han drømmer dog stadig om vokse sig stor igen. - Jeg kan slet ikke lade være. Det der med middelmådighed og begrænsede drømme er ikke rigtig min natur, siger han. Af Bent Warncke bew@fyens.dk 11 FREMTIDEN TILHØRER DE KOMPETENTE Vi oplevede et supergodt, dybt engageret og veltilrettelagt kursusforløb fra AMU-Fyns side. Vi har fordelt det over to forløb med 5 dage i 2008 og 5 dage i Kursusdagene er tilpasset konkret til vore produktionsmedarbejdere, hvor vi har præsenteret dem for ideer og handlinger, der straks kunne sættes i værk. LÆR LEAN - LEV LEAN LEANermangetingogtagersitudgangspunkt iatværeeneffektiviseringsstrategitilatøge produktionen og undgå spild. Det er LEAN også hos os, men det er også mere end det. Derertoting,viholderfastived implementering af LEAN som en del af vores egenlean-logik.leanskalværeenkeltog praktisk.leanhandleromholdningerogskal derfor læres, forstås, accepteres og leves. Et LEAN-forløb hos AMU-Fyn skaber målbare resultater, bl.a.: Større medarbejdertilfredshed Forbedrede produktionsforhold Markant større produktivitet Højere kvalitet Øget trivsel Fastholdelse af kvalificerede medarbejdere Petersmindevej Odense C C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Tlf Lone de la Roi, HR ansvarlig SIS funktional furniture A/S Deltagere i AMUs målgruppe, har mulighed for at søge løntabsgodtgørelsepå752kr.pr.dag.bortsetfraendeltagerbetaling på 116/174 kr. pr. dag, er kurserne gratis. Vi uddanner folk

12 REPORTAGE Hypnose er et samspil mellem hypnotisør og klient. Ingen kan hypnotiseres mod deres vilje. Tilbage til fortiden 12 Hypnosekompagniet guider folk tilbage i tiden. Forretningsfolk overvinder deres frygt, og incestofre forliger sig med overgrebet. Business-Syds reporter rejste tilbage til sin barndomslandsby og fangede en fisk Flere professionelle sportsfolk har været ved Hypnosekompagniet for at blive mere fokuserede og få det maksimale ud af deres sport. Jeg svæver sådan noget som 20 meter over jorden. Jeg ser min barndomslandsby Køng ved Glamsbjerg fra toppen af den stejle bakke på vejen, som hedder Ådalen. Bag trækronerne helt ned til åen kan jeg se Bækgården, hvor min bedste ven Peter bor. Mit helikopterperspektiv zoomer ind. Jeg glider gennem luften mod højre som en fugl, der dykker og bøjer af mod vinden. Filmen klipper. Genoplever barndomsminde Det er flere uger siden, jeg sagde ja til at blive hypnotiseret. Nu ligger jeg på briksen, og mine tanker har ført mig tilbage til en halvfemsersommer. Mens toget åd sig over skinnerne fra Odense mod Vejle, hvor hypnosen foregår, sad jeg og tænkte over, hvad jeg skulle hypnotiseres for. Jeg er lidt bange for slanger. Da jeg var dreng, tog jeg store gummistøvler på for at beskytte de bare ben, når jeg skulle hente kløver til min kanin, Mulle. Jeg var bange for, at der var hugorme i græsset. Men jeg har besluttet at beholde min slangefrygt. Det samme med festrygningen. Det bliver jeg også ved med. Så hypnoterapeut Pia Gemmer tager mig i stedet tilbage til en god barndomsoplevelse. I fagsproget kaldes det regression. Man rejser ind i sine erindringer og genoplever ting, som er sket tidligere i livet. Det kan også være dårlige oplevelser, som er skyld i, at man har problemer som voksen. Den store fisk Jeg er ved broen over Byvejen, som man skal over, når man kommer oppe fra min vej og skal ned til skolen, urmageren, cykelsmeden eller Lokalbrugsen. Nede i åen står jeg sammen med Peter. Over os skaller den røde maling på broens gelænder. Træerne skygger for sommersolen. Inde under broen er der helt mørkt. Vi har fanget en stor ørred. Med hænderne. Det er sådan, vi gør. Vi går gennem vandet i gummistøvler, så fiskene svømmer i skjul under stenene. Men vi kender stenene og stikker hænderne ind til dem. Vi skiftes til at mærke under de gode sten, hvor vi ved, der kan være store fisk. Her under Byvejen er der et af de største hulrum. Man skal helt ned at ligge i vandet for at få hænderne ordentligt ind. Det er den største ørred, vi nogensinde har fanget. Så letter jeg igen. Angst og overgreb Pia Gemmer og kollegaen Annette Andrup hypnotiserer alt fra incestofre til sportsudøvere og forretningsfolk. - Det kan være en lille ting, som at man er blevet gjort til grin ved tavlen af læreren, der gør, at man har et problem med at holde tale ved sin søns konfirmation, eller at en forretningsmand får præstationsangst, når han skal tale foran andre, forklarer Pia Gemmer. Ved at rejse tilbage og se barndomsoplevelsen med voksne øjne, kan man overvinde sin frygt. Incest- og voldtægtsofre søger også hjælp hos de to hypnotisører. - Jeg oplever overraskende mange, som har oplevet overgreb, siger Pia Gemmer. For dem handler det om at forstå, at de ikke selv er skyldige. - De indser, at krænkeren ikke vidste bedre, for man er jo ikke normal i sit sind, hvis man begår incest, siger Pia Gemmer. Grunden til at det er lettere at indse i hypnose er, at den kritiske sans er mere samarbejdsvillig. Man har lettere ved at acceptere, at man ikke selv er skyldig. Man har også lettere ved at tro på det, når man får at vide, at man er god nok. - Mange holder ikke af sig selv, siger Pia Gemmer. En af hendes klienter kom gennem hypnosen helt tilbage til fosterstadiet,

13 svb 1863 REPORTAGE Hele seancen varede omkring et kvarter. Normalt er man i hypnose i en time. Hypnosekompagniet Udgøres af indehaver Pia Gemmer og hendes ansatte Annette Andrup. Anvender 5-path hypnoterapi, som er udviklet i USA. Pia Gemmer er den eneste underviser i Danmark, som må uddanne andre i 5-path hypnoterapi. Tager 1400 kroner for en session på halvanden til to timer. Business-Syds reporter var inviteret til en gratis session. Normalt kræves 3-5 sessioner for at bearbejde tungere problemer. Rygestop og fobier kan som oftest løses med en enkelt seance. Kilde: hypnoterapeut Pia Gemmer Under hypnose bliver den kritiske sans mere samarbejdsvillig. For eksempel kan man lære at acceptere, at man er god nok, hvis man lider af lavt selvværd. 13 Hypnose Er en tilstand, hvor bevidsthedens kritiske sans passiviseres i en mental fokusering. Man bliver bedre til at fokusere på det vigtige og lukke alt andet ude. Hypnoseterapi - eller hypnoterapi - har været brugt helt tilbage til år 1552 før vor tidsregning. Det fremgår af en egyptisk papyrusrulle. Den nuværende form for hypnoterapi har rod i Freuds og C. G. Jungs psykologiske modeller. I USA anvendes hypnoterapi på hospitaler. Hypnoterapeuter arbejder med rygestop, vægttab, jalousi, lavt selvværd, milde depressioner, fobier og angst, stress og udbrændthed, sorg, traumer og kriser. Under hypnose er man kun modtagelig over for indtryk, som stemmer overens med ens egne etiske og moralske grundopfattelser. Man kan ikke tage kontrol over et andet menneske mod dets vilje ved hjælp af hypnose. Kilde: hvor hun oplevede, at hendes mor tog gift for at fremprovokere en abort. - Det er helt surrealistisk, siger Pia Gemmer. Klienten tog under hypnose imod sig selv, da hun blev født. På den måde kom hun til at holde mere af sig selv. Griner af glæde Jeg glider mellem træstammer over en skovbund dækket af anemoner. Jeg begynder at grine. Helt nede fra maven bobler det, og jeg kan næsten ikke stoppe igen. Jeg griner af, at det virker, at jeg faktisk er rejst tilbage til et af mine bedste barndomsminder. Og så griner jeg af anemonerne. Det er jo ikke særlig opfindsomt, men det er okay. Jeg griner af, at jeg sådan svæver rundt og bare er glad. Samtidig kan jeg høre Pia Gemmer, som også griner, og jeg kan høre fotografens spejlreflekskamera, der åbner og lukker for lyset. Men det er okay. De er lige ved siden af og alligevel langt fra min verden, hvor jeg er helt fri og svæver rundt. Jeg tager en dyb indånding. Mærker briksen. Pia Gemmer tæller, imens hun tænder for kontakten til benene og ansigtet. På fem slår jeg øjnene op. Af Per Skovkjær Sand Foto: Peter Leth-Larsen pssa@fyens.dk, pll@fyens.dk 5-path hypnoterapi Består af fem faser. I første fase stifter klienten bekendtskab med hypnose og mærker, at man for eksempel ikke kan åbne sine øjenlåg. I anden fase - regressionsfasen - rejser man tilbage i tiden og finder årsagen til sit problem. Tredje og fjerde fase handler om at bearbejde tanker, følelser og adfærd i forhold til problemet. Femte fase tager sig af eventuelle følgevirkninger. For eksempel mister en alkoholiker, der bliver tørlagt, sit sociale netværk fra værtshuset, og der kan opstå et tomrum. Kilde: hypnoterapeut Pia Gemmer Svendborg Kommune Ramsherred 5 C 5700Svendborg Svendborg er hovedstaden i Det Sydfynske Øhav. Og det er ikke blot med det maritime element, byen udmærker sig. Har din virksomhed brug for en optimal placering med god logistik, så er Svendborg Kommune klar med en række velplacerede erhvervsarealer, der er direkte forbundet med motorvejsnettet. Samtidig får du adgang til: Velkvalificerede og kompetente medarbejdere Gode bosætningsforhold Et rigt og varieret kulturliv En stærk erhvervsservice Svendborg er, med sit høje serviceniveau og sin unikke placering, et oplagt sted at etablere din virksomhed. Kontakt Erhvervskontoret for yderligere information. Erhvervskontoret Telefon Mail: erhverv@svendborg.dk

14 TEMA-INTERVIEW Enten skal DSB UDVIKLES Administrerende direktør i DSB, Søren Eriksen, kom til i et af DSB s største kriseår. I dag er der mere styr på sagerne, men satser man ikke helhjertet på at få DSB på skinnerne i udlandet, er jernbaneselskabet på vej mod afvikling, spår han 14 - Du må undskylde, men det er bare en af de dage, siger administrerende direktør i DSB, Søren Eriksen, med henvisning til, at det skemasatte interview med Business-Syd er blevet fire minutter forsinket. På Hovedbanen et par kilometer væk fra hans kontor i Sølvgade er der kaos og forsinkelser. Tilsyneladende på grund af salt på et spor. Forsinkelser, der siden skal vise sig at vare weekenden over. Så de fire minutters forsinkelse i Sølvgade er til at leve med. Og dagens tidsmæssige problemer har da heller ikke slået direktøren af sporet. Der skal mere til for en mand, der skulle finde sig til rette som uofficiel bannerfører i september 2006, da hans forgænger i direktørstolen, Keld Sengeløv, døde pludseligt på en rejse i Skotland kun 53 år gammel. Et rædselsfuldt år for DSB I dag husker Søren Eriksen 2006 som et mildest talt turbulent år. Det var året, hvor togene kørte med massive forsinkelser over hele landet. Hvor samarbejdet om de bestilte IC4-tog fra det italienske selskab Anseldo Breda var på nulpunktet. Hvor kundetilfredsheden og medarbejdertilfredsheden var i bund, mens personalets sygefravær omvendt var i top. Det var året, hvor DSB var under anklage for at modtage ulovlig statsstøtte, og så blev det afsløret, at der var asbest i s-togene. Og jo, så blev kystbanen i øvrigt også sat i udbud. Så udfordringer var der nok af dengang, husker Søren Eriksen. - Og når man først er inde i en så negativ spiral, er det svært for en stor virksomhed som DSB at få det vendt. Derfor lavede jeg også et egentligt genopretningsprogram sammen med den nye koncernledelse, da jeg blev konstitueret administrerende direktør i 2007, siger han. Ifølge programmet skulle DSB blandt andet reducere sine omkostninger. Man skulle have 40 millioner kunder uden for landets grænser. Og koncernens omdømme skulle genoprettes. Og disse målsætninger skulle nås med udgangen af 2010, fortæller han. Og dermed er året så nået, hvor der skal gøres status. Og det gør han med glæde. Punkt for punkt. - Siden har vi reduceret vores omkostninger med 400 millioner kroner om året. Vi er oppe på 60 millioner kunder i udlandet. Vores kundetilfredshed er oppe igen. Vi kører med en rettidighed, der er højere, end det kræves af os i kontrakten. Sygefraværet er faldet markant. Og medarbejdertilfredsheden er gået fra at være markant lavere end i resten af det danske erhvervsliv til i dag at ligge markant højere end i det generelle danske erhvervsliv. - Så vi har flyttet os rigtigt meget, men vi mangler dog lige det sidste på omdømmet og i forhold til vækst i antallet af kunder, der lider under, at der ikke er så mange, der skal på arbejde i disse finanskrisetider, fortæller han. Men selv om der er fuld damp på for DSB i disse år, så kan der være mørk røg på vej forude, påpeger selskabets lokofører. Udvikling eller afvikling For lige nu foregår der en drabelig kamp om de europæiske togskinner. EU har roligt, men sikkert åbnet op for fri konkurrence på transportmarkedet, og de nationale jernbaneselskaber kæmper om hver en skinne. Hvert et spor. Derfor er det heller ikke længere nok for DSB kun at futte rundt på danske strækninger. For hvis DSB skal overleve i kampen

15 Største udfordring? DSB s administrerende direktør, Søren Eriksen, har været konstitueret chef i DSB siden Men hans til dato største udfordring kom allerede i året før, han blev konstitueret - da der blev konstateret asbest i s-togene, fortæller han. - Det var en dybt ubehagelig sag, fordi der her helt klart var noget, som DSB ikke havde haft styr på gennem tiderne. Og fordi man på det tidspunkt ikke kunne udelukke, at der var medarbejdere, der havde fået lungehindekræft. Men jeg synes, vi agerede meget hurtigt på det med en uvildig undersøgelse, og vi fik gjort det, der skulle gøres. Blandt andet måtte jeg fyre vores administrerende direktør for s-togene. Men skal man pege på en enkeltsag, så må det være den. Fordi den gik ind i hjertet på os alle sammen at folk måske kunne været blevet syge eller døde, fordi der var noget, der ikke var håndteret korrekt, siger han. Foto: Carsten Bundgaard TEMA-INTERVIEW Enten udvikler man, eller også afvikler man. Og hvis vi ikke engagerer os internationalt, så er DSB en afviklingsforretning. Der er ikke nogen vej midt imellem. Søren Eriksen, administrerende direktør for DSB eller afvikles Søren Eriksen Søren Eriksen er født den 28. februar 1969 i Århus Han er student fra Skt. Knuds Gymnasium i Odense Som 30-årig blev Søren Eriksen udnævnt til økonomidirektør i Tele Danmark, og i 2002 rejste han til DSB til en stilling som koncerndirektør Han overtog jobbet som administrerende direktør i 2006, da hans forgænger Keld Sengeløv døde pludseligt. Han blev dog først konstitueret i I 2006 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog. i 2008 blev han som én af kun to danskere udnævnt som Young Global Leader af World Economic Forum Søren Eriksen bor i dag i Kerteminde sammen med sin kone Lene Eriksen og børnene Nicoline og Søren-Emil. mod konkurrenterne, skal togene også ud at køre på strækninger i Europa. Det mener Søren Eriksen i hvert fald. - Enten udvikler man, eller også afvikler man. Og hvis vi ikke engagerer os internationalt, så er DSB en afviklingsforretning. Der er ikke nogen vej midt imellem. Enten skal vi holde os fit for fight, og udvikle os som virksomhed, så vi er attraktive, når vi skal tiltrække dygtige ledere og medarbejdere, og så vi har en klar mission for, hvor vi vil hen. Eller også afvikler vi stille og roligt og venter på, at der bliver lavet udbud på DSB i Danmark, vurderer han. Inspiration fra udlandet Ifølge Søren Eriksen er det netop erfaringer hentet i udlandet, som ligger til grund for selskabets nuværende succes. - Vores udvikling siden 2006 er i høj grad understøttet af vores udenlandske ekspansion. For det er derude, vi kæmper med vores konkurrenter hele tiden. Stort set alle tiltag, vi har lavet for nylig, det er noget, vi har hentet inspiration til i udlandet. Vores lounges, driftscentralen i København osv. Det er de udenlandske erfaringer, der gør os kundeorienterede og forrentingsorienterede, vurderer han. I kampen for at udvikle sig, har DSB derfor allerede sat sig stærkt på det svenske transportnet. Således ejer det danske jernbaneselskab allerede 25 procent af broderlandets marked. Og i Tyskland er man så småt begyndt at tage kampen op med den konkurrerende gigant Deutsche Bahn med købet af halvdelen af det tyske trafikselskab VIAS og med etableringen af et mindre kontor i Düsseldorf med navnet DSB Deutchland. Dermed ser 2010 ud til at blive det første år, hvor DSB har flere kilometer skinner i udlandet end hjemme. Konkurrenten Deutsche Bahn ligger dog heller ikke på den lade side og har netop opkøbt sin helt store konkurrent, det engelske jernbaneselskab Arriva, for en pris på hele 13,5 milliarder kroner. Det skræmmer dog ikke Søren Eriksen. - Man kan sige, at DSB har haft to stærke konkurrenter, der nu bliver til én formentlig endnu stærkere konkurrent. Og det understreger behovet for, at vi skal holde os fit for fight, og at vi skal udbygge internationalt. Omvendt vil jeg sige, at det er ikke noget, der fundamentalt ændrer konkurrencebilledet. Der var før, og der er nu en stærk konkurrence, og det vil der blive ved med at være, vurderer han. Til gengæld pointerer han nødvendigheden af at kunne agere stærkt, hvis DSB skal kunne tage kampen op med den tyske storebror. Og der kan der ligge et problem for DSB. Ikke tidssvarende For selv om udlandseventyret ifølge Søren Eriksen er den eneste vej til overlevelse, så er DSB sat i kort snor af den danske stat, der kræver, at togkoncernen maksimalt må engagere 15 procent af egenkapitalen i udlandet. Og det krav er simpelthen ikke tidssvarende, mener Søren Eriksen. - Jeg synes, det er rigtigt, at der skal være nogle begrænsninger på vores internationale engagement. Men man skal selvfølgelig hele tiden se på, om det er de rigtige begrænsninger, der er sat. Og de rammebetingelser, vi har nu, de blev skrevet for cirka otte-ti år siden. Så det er selvfølgelig ved at være på tide at kigge dem efter i sømmene igen, siger han. Hvad der vil være en mere tidssvarende begrænsning, det vil han dog ikke ind på. - Men det er jo skatteborgernes penge det her handler om. Hvad hvis det går galt, og investeringerne i udlandet ender med at koste os mange penge? - Det kommer det ikke til, siger han uden et øjebliks betænkning. En mosaik af interessenter Og han er da også vant til at skulle træffe vigtige beslutninger i en travl hverdag, hvor selv det mindste fejltrin eller tilbageskridt udsættes for massiv kritik fra Christiansborg. Den politiske bevågenhed er en del af jobbet, siger han. - Vi skal præstere hver dag. Det vidste jeg, da jeg gik ind til jobbet. Og jeg synes faktisk, det er fascinerende med alle de interessenter, som man skal have til at spille sammen i en slags kompliceret mosaik, siger han. Derfor har Søren Eriksen heller ikke sat en slutdato på sit arbejde i togkoncernen. - Jeg har ikke opsat en tidshorisont. Det vigtigste er, at jeg føler et engagement og synes, at det er spændende at gå på arbejde. Og at jeg synes, jeg kan gøre en forskel. Så længe jeg har det sådan, vil jeg fortsætte. Af Tobias Bro Larsen tbla@fyens.dk Den fynske forbindelse side 16 15

16 TEMA-INTERVIEW Den fynske forbindelse 16 Din ledelsesstil? Søren Eriksen pendler hver dag mellem Nyborg og kontoret i Sølvgade, København. Men han rejser også mange ekstra ture rundt i landet for at tale med personalet. Men hvad får han ud af de mange timer i toget? - Jeg får rigtigt meget ud af de ture, hvor jeg snakker med personalet. De gør, at jeg kan fornemme stemningen i DSB. Og stemningen kan godt være en anden i Aalborg, end den er i Odense eller København. På mine daglige pendlerture bruger jeg først og fremmest tiden på at arbejde, men jeg får da den fulde oplevelse. Du kan ikke undgå det, når du pendler hver dag. Jeg bruger ikke hverdagene til at gå og snakke med kunder og medarbejdere, da turen er en del af min arbejdsdag, men rigtigt mange kunder kommer da forbi og gør mig opmærksom på ting og sager. Og du fornemmer hele tiden, når der er problemer. Du får konkrete input med hjem, Og der går sjældent to dage, uden jeg får noget med hjem og tænke over fra personale og kunder, siger Søren Eriksen. Foto: Carsten Bundgaard Søren Eriksen pendler mellem hjemmet i Kerteminde og Sølvgade i København. Men hvad betyder den fynske forbindelse for hans arbejde og syn på DSB? - Hvad betyder det for dit arbejde i DSB, at du selv bor på Fyn? - Jeg prøver at sørge for, at det ikke betyder noget. Men det er klart, at jeg har en stor forståelse for, hvad der betyder noget for pendlere. Jeg ved eksempelvis, hvor irriterende det er at komme en halv time for sent på arbejde. Og så tror jeg også, at det er meget godt, at alt ikke er centreret omkring København. Det giver mig en større forståelse for de behov, der er uden for hovedstadsområdet. Ikke bare for fynboer, men også hvis du kommer fra Sønderborg eller Vojens. Vi er jo hele Danmarks jernbaneselskab. - Hvordan passer Fyn ind i dine fremtidige planer for DSB? - Vi ser meget Fyn som et pendlerområde i forhold til København. Det ser jeg selv hver dag, når jeg står på lyntoget i Nyborg. Og det at være pendler er i dag et mere udsvævende begreb. Tidligere arbejdede pendlere hver dag, hvor de i dag kan arbejde hjemme noget af tiden og måske kun skal til København to eller tre dage om ugen. Men det muliggør så også netop, at man i dag ikke behøver at bo så tæt på sit arbejde, som man gjorde før. Stor pedlerstation - Derfor ser vi meget Fyn som et område, der har et enormt potentiale i forhold til at øge pendlingen. Og det er også gået Så er det atter tid til at lufte golfkøllerne og komme ind i kampen i JydskeVestkysten og Frøs Herreds Sparekasses Business Golfturnering. I hold af 3 spillere dyster I om titlen som Syddanmarks bedste businessgolfer. De indledende runder spilles på nogle af Syddanmarks bedste golfbaner. Finalen afvikles på Förde Golf Club, Glücksburg i Tyskland. Finaledeltagerne indlogeres på det fantastiske Alter Meierhof Vitalhotel, hvis gourmetrestaurant er honoreret med 2 stjerner Guide Michelin. I garanteres en god golfoplevelse med mulighed for at skabe stærke relationer og netværke med de andre deltagende forretningsfolk. Få sommerens grønne græs under fødderne og deltag i denne spændende golfturnering! Læs alt om turneringen og tilmeld din virksomhed på Tilmeld dit hold inden 1. maj og du deltager i lodtrækningen om en annoncekampagne til en værdi af kr Kampagnen kan anvendes på jv.dk, skala.fm eller i JydskeVeskysten.

17 den rigtige vej. På Nyborg Station, som er en stor pendlerstation, kommer der flere kunder nærmest dag for dag. - Er det på grund af dig, at toget stopper i Nyborg? - Nej, det kan jeg klart afkræfte. Det blev allerede offentliggjort i 2001, at der skulle være en lyntogsforbindelse til Nyborg, så jeg har slet ikke været med i den beslutning. Men jeg har da hørt rygtet før. - Tør du garantere, at der ikke bliver færre lyntoge, der stopper på Fyn i din tid som administrerende direktør? - Nej, det vil jeg ikke garantere. Men grundlæggende er det altså ikke den vej, det går. Heller ikke for Odense. Tendensen er, at der kommer flere lyntog mellem Odense og København. Så Odense er absolut ikke tilsidesat på nogen måde. Men ingen løfter, nej. Nyder togturen - Er du kommet nærmere at flytte til København? - Nej, det er jeg ikke. Det er selvfølgelig klart, at jeg har mange lange arbejdsdage og sene aftenarrangementer i København. Og det er da en udfordring at rejse så langt. Men jeg nyder togturen og den ro og arbejdstid, man har i toget. Jeg snakker ikke i telefon i toget, og folk ved godt, jeg ikke tager telefonen i toget. Det gør, at jeg har en rigtig effektiv arbejdstid i toget. Af Tobias Bro Larsen tblafyens.dk Togenes udvikling? Tog i Danmark har ændret sig meget gennem den sidste generation. Der er blandt andet kommet familieafdelinger og hvilekupeer til. Man kan ikke længere åbne vinduet op, der må ikke ryges. Og så er der kommet internet. Men hvad kan vi forvente os af den kommende generation? - Man vil komme til at se endnu flere forskellige produkttyper, og det vil afspejle sig i togindretningen. Der vil blive flere lukkede kupeer, hvorimod man i dag vil have åbne miljøer. Så aflukkede kupeer, hvor man kan være sammen med familien eller holde møder. - Det kan også være, man vil se tog, der har et decideret fitnesscenter. Det er selvfølgelig noget, der koster penge, men det skulle ikke undre mig at se et fitnesscenter på ture mellem København og Odense i fremtiden. Indretningen vil afspejle det forhold, at vores forskellige kundesegmenter har forskellige behov. Allerede i dag har vi indrettet vores tog efter at kunderne efterspørger forskellige produkter, og det vil også i fremtiden afspejle sig i togindretningen, vurderer Søren Eriksen. Her et kig ind i det nye IC4-tog. Foto: Polfoto TEMA- INTERVIEW 17 Er du Syddanmarks bedste businessgolfer? Hovedpræmie 3 gavekort til en værdi af kr ,- Turneringens samlede præmiesum kr ,- Præmieliste pr. bane: 1. Deltagelse i Finalen 2 runder på Förde Golf Club, Glücksburg + ophold på Alter Meierhof Vitalhotel 2. Mobiltelefon Sponsor: TDC Erhvervscenter Varde i samarbejde med 20/20 mobile 3. Microfiber regnjakke + Golf polo Sponsor: Stormtech 4. Golf vognbag Sponsor: Golf Copenhagen 5. Bluetooth Headseth Sponsor: Jabra 6. Golfbolde + Golfparaply Sponsor: Frøs Herreds Sparekasse Pris pr. hold: Uden abonnement på JydskeVestkysten: Excl. moms kr ,- Med abonnement på JydskeVestkysten: Excl. moms kr ,- Spilledatoer og baner: 21. maj Esbjerg Golf Klub 11. juni Sønderjyllands Golf Klub 13. august Haderslev Golf Klub 20. august Gyttegård Golf Center 27. august Royal Oak Finalen afvikles: september Förde Golf Club, Glücksburg

18 TRANSPORT & ERHVERVSBIL Slagtilbud. Erhvervskunderne går i stadig højere grad efter kampagnepriser og udstyrspakker. Det har givet bonus for biler som denne Ford S-Max, der er den fjerde mest leasede bil hos Nordania i 1. kvartal af Leasingkunder foretrækker diesel 18 Pris og udstyr tæller i stadig højere grad, når firmaer og medarbejdere vælger bil. Gode tilbud trækker kunder, og fortsat flere kører diesel Mere diesel og mindre mærkeloyalitet. Krisen sætter sine spor hos firmaer og medarbejdere, som er mere prisbevidste end nogensinde, når der skal købes firmabil. Det betyder, at de seneste års tendens fortsætter så, stadig flere kører diesel. Og at mærkeloyaliteten bliver fortsat mindre, hvis der dukker gode tilbud op med attraktive priser eller udstyrspakker. Og dem har der været rigtig mange af det seneste halve års tid. Det viser den seneste top 10 liste over de mest leasede biler fra Nordania Leasing og ALD Automotive, som er de to største leasingfirmaer herhjemme. Således blev Honda med knaldtilbud på Accord-modellen den mest leasede bil i fjor hos Nordania, mens Opel Insignia tog guldet hos ALD, der til gengæld havde en kampagnemodel som Audi A3 med på listen. I det første kvartal af 2010 er Honda Accord helt væk, fordi lagrene er solgt, mens Audi A6 og Ford S-Max med en 3. og 4. plads ligger usædvanligt højt på listen hos Nordania. Det skyldes, at selskabet har købt stort ind af Ford, så mpv-modellen kan leases med en beskatningsværdi på kun kroner. Og det er noget, som trækker kunder. Lige som Audi A6, der i øjeblikket fås med kampagnepriser på læder-kabine og xenonlys til kroner og fabriksmonteret navigation til 7000 kroner. - Mange er begyndt at gå på kompromis med mærkeloyaliteten, når der er et godt tilbud. Og vi vil se mange flere af den slags tilbud fremover, siger Kasper Mark Andersen, der er billeasingchef hos Nordania Leasing. Diesel dominans Et billede, der også tegner sig hos ALD Automotive, hvor modeller som Ford Focus, Renault Megane og Nissan Qashqai har fået godt fat i det nye år. Tallene fra første kvartal skal dog læses rigtigt. Aftalerne for mange af de biler, som er indregistreret i disse måneder, er nemlig indgået i slutningen af det gamle år. Her er det også klart, at rigtig mange vælger diesel. Hos Nordania er andelen nu helt oppe på 80 procent, mens den hos ALD er 75 procent. - Det betyder meget, hvis firmaet bare kan spare 1000 kroner om måneden på brændstof, forklarer Kasper Mark Andersen fra Nordania. Tendensen forstærkes af, at mange firmaer kun tillader medarbejderne at lease dieselbiler. Under alle omstændigheder skal de køre diesel, hvis de kører mere end km om året, fortæller Lars Kjeldsen, der er marketingchef hos ALD Automotive. Han ser også, at langt flere er opmærksomme på CO2-udslippet per km, som jo hænger tæt sammen med km/l. Mercedes på vej Tendensen hen mod diesel forstærkes af, at fabrikkerne forsat søsætter nye højtydende, letløbende og økonomiske dieselmotorer. Et eksempel er Mercedes E klasse med den nye 2,0 liters maskine på 136 hk, der har usædvanligt stor trækkraft og alligevel kører hele 18,2 km/l. Netop Mercedes er med sine kraftige nedsættelser også ved at blande sig på leasingmarkedet, hvor både E- og C-klassen nærmer sig prestigekonkurrenter som Audi, BMW og Volvo, der har mere udstyr, men altså ikke stjernen på snuden. Firmakunderne nyder også godt af skattereformen, som per 1. januar sænkede marginalskatten fra 63 til 55,5 procent. Det betyder, at en bil som Opel Insignia bliver små 400 kroner billigere at køre i per måned for den ansatte, ifølge beregninger fra ALD. Umiddelbart bruger kunderne dog ikke lejligheden til at geare op i model eller udstyr, men beholder besparelsen. Af Jens Overgaard jo@fyens.dk Top 10 over leasede firmabiler De mest leasede firmabiler. 1. kvartal 2010 Nordania Leasing: 1. Opel Insignia 2. Ford Mondeo 3. Audi A6 4. Ford S-Max 5. Audi A4 6. VW Passat 7. Ford Focus 8. Citroën Grand Picasso 9. Renault Grand Scenic 10. VW Golf ALD Automotive: 1. Opel Insignia 2. Ford Mondeo 3. Ford Focus 4. Audi A4 5. Renault Megane 6. Citroën C5 7. VW Golf 8. Nissan Qashqai 9. Peugeot Citroën C4 Picasso

19 Đ Đ & &č & ŎŇĐŇŇŇ CITROËN C3 PICASSO ňőőđőő ŇčĒ CITROËN C3 PICASSO COMFORTVAN ňʼnőđőő ŇčĒ Đ Đ Đ ŊĐōŏŇčĒ ŊĐňŏŇčĒ Đ č Ö ŊŇĐňňĐŇŐĐ Ö ʼnʼnĐňʼnŏčĒĐ ġ Đ Ö ňŋčŏēʼnňčŋ ġ Đ ňŋňēňōŏ ġ Đ ʼn Đ Đ Đ Đ Ē ʼnŇŇŇġŌŊġ Ö Ö ħ ĨĐ Đ Đ Ŋ Đ č č č Đ č č Ē Đ Đ Ö Ŋ Đ 3 Ŋ Đ NU PÅ GULE PLADER 0 CITROËN BALLERUP ĥ ġ ĥ ʼn ĥ Ŋō ŊŇ ŌŌ ŌŌ CITROËN HERLEV ĥ ģ ġ ĥ ŌŇ ĥ ŋŋ Őň ňŏ ŇŇ

20 TRANSPORT & ERHVERVSBIL Stjernen er inden for rækkevidde Prisen er faldet med kr. på Mercedes C-klasse. Vi undersøger, om det er nok til, at Mercedes kan slå Audi A4 Af Christian Schacht Danske Mercedes-fans har ikke haft det let. Hvor resten af verden kun skal betale lidt ekstra for stjernen, har merprisen været astronomisk herhjemme. Fabrikken har nemlig ikke givet rabat til danskerne, så en C-klasse har nærmest været uopnåelig for firmafolket, altså lige indtil januar i år, hvor Mercedes langt om længe gav sig og sænkede priserne med over kroner. Det betyder, at den billigste C-klasse med dieselmotor nu kan sammenligne sig med Audi A4, altså lige i omegnen af en halv million kroner. Spørgsmålet er så bare, hvad man skal vælge, hvis man er salgschef, medicinalkonsulent, eller hvem, der nu ellers må købe firmabil til kroner? Mercedes er stjernen i den indbyrdes kappestrid. Mærket med de ældste traditioner og en duft af overklasse, selv i den kompakte C-klasse. Men Audi lader sig ikke dupere af det fine selskab. Vorsprung durch Technik hedder det selvsikre motto, der har gjort A4 til den mest solgte firmabil og givet mærket medvind de senere år. Her til testen har vi indskrevet den helt aktuelle A4 2,0 TDI i sparemodel, dvs. 136 i stedet for 140 hk og stop/start-system, der kapper vigtige procenter af forbruget, der nu runder 20,8 km/l. Prisen er kroner. Den krydser klinger med Mercedes C200 CDI til kroner, som tidligere kostede næsten kroner. Kør med, når vi undersøger, om prisforskellen - selv om den er reduceret markant - berettiger til en Mercedes-sejr. Ringenes herre Audi A4 2,0 TDI overbeviser med lækkert design, høj kvalitet, fremragende motor. I denne øko-version kører den endnu længere på literen Audien er et ægte motorvejslokomotiv. 20 I dag er alt fra alufælge til automatisk klimaanlæg standard i Audien. Audi A4 er en stilsikker sedan i prestigeklassen med de fire ringe i næsen, der giver respekt i både overhalingssporet og på p-pladsen foran golfklubben. Det hele foregår på den tyske, nøgterne måde, men ganske veludstyret. Tidligere skulle du betale ekstra for gulvmåtter i A4, i dag er alt fra alufælge til automatisk klimaanlæg standard. Alligevel er A4 mere solid og overbevisende end egentlig lækker og luksuriøs her i basisudgaven, hvor basale værdier som god kørestilling i faste stole og fuldfed finish er i højsædet. Et andet trumfkort er designet, som nærmest definerer begrebet god smag. Testbilen er en særlig spareversion, hvor ydelsen er droslet fra 143 hk til 136 af slagsen, mens bilen er sænket, og anhængervægten er mindsket fra 1700 kg til 1500 kg. Ændringerne gør, at Audien kører cirka to km længere på literen. Vi mærker nu ingen forskel, så der er nærmest ingen grund til at undlade at vælge økomodellen. Et præcist og tungt styretøj samt en motor, der er rykket et par centimeter tilbage i karrosseriet kan dog ikke skjule, at A4 er en typisk næsetung forhjulstrækker. Er det en rigtig køremaskine, du er ude efter, hedder svaret fortsat BMW 3-serie. Audien er til gengæld et ægte motorvejslokomotiv med god retningsstabilitet, fin fjederkomfort på de standardmonterede 16-tommer hjul samt en basismotor, der ikke fås meget bedre, undtagen i Mercedes, der fjedrer endnu flere ujævnheder fra. Et bjørnestærkt moment på 320 newtonmeter, og en støjdæmpning, som kun lader en svag brummen fra udstødningen høres, fortæller, at det her er en dieselbrænder, der tager kegler. Faktisk minder lyden om en sekscylindret motor. Gearskiftet har dog en kantet, genstridig gang, og tryk-startnøglen kan være svær at trække ud af spalten. Det ændrer dog ikke ved, at A4 er markedets p.t. bedste bud på en prestigefyldt bil med økonomisk dieselmotor, selv om Mercedes kommer tæt på. Audi A4 Audi A4 2,0 TDI 136 hk Pris: kr. Forbrug: 20,8 km/l (fabriksopgivelse). CO2/km: 124 gram. Halvårlig grøn ejerafgift: 1300 kr. Sikkerhed: 5 stjerner. L/B/H: 470/183/141 cm. Ydelse: 136 hk/4.200 omdr. Motor: Firecylindret dieselmotor. Moment: 320 Nm/1600 omdr. Topfart: 218 km/t km/t: 9,2 sekunder. Bagagerum: 475 liter. Kort og godt: Audi A4 er klassens bedste bil, basta. Den byder på et fremragende kompromis mellem komfort, kvalitet og sportslig adfærd. Dieselmotoren er ikke stærk som i Mercedes, men mere raffineret. Og så er priserne fortsat kroner lavere end stjernebilen, derfor vinder Audi denne test. #####