Sammen1. Tema: Frivilligkultur Fordi man ikke kan lade være side 6 Genbrugsfrivillige side 12 SMPs årsmøde 2013 side14 OM MENIGHEDSPLEJE

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [2] 2013 Tema: Frivilligkultur Fordi man ikke kan lade være side 6 Genbrugsfrivillige side 12 SMPs årsmøde 2013 side14 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND: Annette C. Langdahl acl@menighedsplejer.dk SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer Karen Hegelund-Jensen khj@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl indhold Aktuel kommentar 3 v/kirsten Laursen De tre egenskaber 4 om lederen og de frivillige Fordi man ikke kan lade være 6 v/annette Langdahl Arbejde og oplevelser 8 Om sommerferie og frivillighed Diakoniens mange hænder 10 om frivillighed ved Risbjerg Kirke Genbrugsfrivillige 12 om Kirkens Genbrug i Holstebro Årsmøde Ny Kirkens Genbrug 15 festlig åbning på Frederiksberg Landet Rundt 16 Temakursus 18 om ledelse og koordinering af frivillige Temakursus 19 kirkens støtte til sorgramte Frivillighed er medmenneskelighed 20 INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, Mette Windfeld Jacobsen, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Michael Madsen KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest Anne Olesen Fællesledelsen FORSIDENS FOTO Det er hyggeligt at være på ferie, når man kan kigge på spændende ting og nyde naturen sammen med de frivillige rejseledere. Privatfoto 2

3 Frivilligkultur og græsrodsarbejde Det er mere og mere påkrævet, at kirken er menighedens kirke, lægfolkets kirke, de engageredes kirke og ikke primært en administrativ enhed med servicefunktioner fra de ansatte. Kirken er først og fremmest folkets kirke og lokalt sognets og menighedens kirke. Først i anden række er kirken Kirkeministeriets kirke, stiftets kirke, provstiets kirke og præstens og de øvrige ansattes kirke. Disse forhold har gyldighed, men skal ikke dominere. Administrative forhold, som ikke har med kernen i kirkens liv at gøre, kan fint henlægges helt eller delvist til disse instanser og personer men det skal ske på en måde, så menigheden, der er repræsenteret af menighedsrådet, ikke får sin øverste lokale myndighed beskåret. Menighedsrådet skal af det store professionelle apparat bag kirken fritages for tunge administrative opgaver og alene vejledes til at kunne træffe gode beslutninger. Gode beslutninger skal træffes med det formål, at menighedsrådet sammen med de ansatte kan være i kontakt med kirkens græsrødder og her finde kræfter til sammen med andre engagerede at tage sig af alt det, der har med kirkens indhold at gøre. Indholdet, som er det vigtigste, skal varetages ud fra alle de værdier, det kristne evangelium indeholder. Frivillige fra menigheden kan ud fra den forudsætning tage sig af rigtig mange ting i et frugtbart samarbejde med engagerede ansatte: Det kan være ved medvirken ved gudstjenesten og ved konfirmand- og minikonfirmandundervisningen. Ikke mindst er de frivillige væsentlige i relation til diakonien, som er det kristne ord for det sociale arbejde, der udgår fra kirken. Her sætter kun fantasien grænse for mulighederne. Et vist anarki i Folkekirken vil der altid blive, når græsrødderne får indflydelse, men det må kirken lære at leve med. Målsætningen er kirkens liv og vækst, som alle menighedsrådsmedlemmer giver løfte om at ville fremme ved indtræden i et menighedsråd. Der er brug for græsrøddernes indsats, hvis kirken i højere grad skal få betydning for samfundet også i hverdagen. Kort sagt: Menighedsrødder og andre græsrødder må se at komme i indbyrdes kontakt! Det sker ikke for at fratage kirkens ansatte ansvar og betydning. Det er for at fastholde det lutherske princip, at alle, der, som det siges, er krøbet ud af dåben, er præster for Vorherre. Det er tanken om det almene præstedømme, man kunne også kalde det den hellige, almindelige kirke, der her gælder. Dette demokratiske princip i kirken er begrundelsen for, at det frivillige engagement i kirken og ikke mindst det frivillige sociale engagement er en livsnødvendighed for kirken. Der er en kristen værdi, der er særligt vigtig her. Det er sammenholdet mellem kirkens græsrødder. Med en mere traditionel betegnelse fra trosbekendelsen kunne det også kaldes for de helliges fællesskab. Dette, at menighedens medlemmer holder sammen i et fællesskab, er med til at begrunde, at man sammen naturligt gør en indsats for hinanden, når nogen har det svært. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at menigheden også inkluderer dem, der ikke kommer så meget i kirken, i fællesskabet. Det frivillige arbejde ved kirken skal ikke blive ved det statiske, men må også være opsøgende. Jo større dynamik, der bliver i aktiviteterne, jo længere ud kommer de koncentriske cirkler omkring kirken. Menighedens liv og vækst bliver en realitet. Kirsten R. Laursen, generalsekretær 3 Aktuel kommentar

4 De tre egenskaber ved den gode leder af frivillige 4 Jeg var ung i 1997 og tænkte mest på fodboldtræning, fester med vennerne og alle de søde piger i min klasse. Men jeg husker én anden vigtig begivenhed det år. Forældre må ikke længere give deres børn en, ofte velfortjent, lussing. Af Frederik C. Boll Afskaffelsen af revselsesretten markerer faktisk en vigtig udvikling i vores samfund. Straf er ikke længere et middel til at nå målet i vores opdragelse, i uddannelsessystemet eller som leder. I dag handler det om at motivere og begejstre. Og sat på spidsen, så er det først i 1997, at samfundet for alvor indser, hvad vi altid har vidst i den frivillige verden: Når vi er motiverede, skaber vi resultater. Evnen til at styre, begejstre og reflektere Motivation er på alles læber, når man taler om frivillighed og ledelse af frivillige. Men hvad i alverden er motivation for en størrelse? Det spørgsmål har jeg beskæftiget mig med i mange år. Både ud fra en faglig og teoretisk vinkel, men i særdeleshed i mit eget engagement som leder af frivillige og i de seneste år som leder af ansatte. Motivation kan være mange ting, og mennesker motiveres af forskellige årsager. Derfor kommer vi ofte på prøve, når vi skal lede frivillige. Jeg mener, at den gode leder af frivillige har tre egenskaber. Det er evnen til at styre, begejstre og reflektere. Og den gode leder ved, hvornår det er bedst at styre, begejstre eller trække sig lidt tilbage og reflektere. Det hedder situationsbestemt ledelse. Frivillige motiveres af at lykkes med deres arbejde og se resultater. Som leder skal vi stille krav, styre aktiviteten og nogle gange træffe de svære beslutninger. Som leder har vi et ansvar for at nå de Frederik C. Boll er indehaver af og direktør i Ingerfair og NGO Academy. Begge virksomheder, som udelukkende er specialiseret i den frivillige verden. Til daglig rådgiver og uddanner Frederik frivillige og ansatte i frivillige organisationer, foreninger og kommunale institutioner. Læs mere på og på Frederik er aktuel med bogen Frivilligkoordinering hvorfor og hvordan? En grundbog til udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer, som er udgivet på Forlaget Ankerhus.

5 Det kan også være sjovt at mødes om diakoni. Temaaften i Maribo for ledere af frivilllige i sogne og menighedsplejer, afholdt af Stiftsudvalg for Diakoni i Lolland-Falster Stift. Foto Jørn Peter Pejdal. mål, vores organisation sætter. For alles skyld både organisationen, de frivillige og naturligvis de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde. Ledelse handler også om evnen til at begejstre de frivillige. At tale med dem, når arbejdet er hårdt eller udfordrende. Frivillige motiveres af et skulderklap, et tak eller en buket blomster på en rund fødselsdag. Motivation er altså også, når de frivillige oplever at blive set og hørt, sådan at de ved, at deres engagement er betydningsfuldt og nyttigt. Evnen til at trække sig tilbage og overveje, om de ting, vi gør, virker, eller om vi skal gøre noget anderledes, er det, der gør en leder god. Og det handler også om at motivere sig selv en leder vil også gerne være en succes, skabe resultater, være betydningsfuld og nyttig. Hvis vi ikke selv er motiveret, hvordan skal vi så motivere andre? Seks gode råd: 1. Vær karismatisk. Alt med måde, men din person tiltrækker og fastholder frivillige. 2. Anerkendelse er meget vigtigt, men man kan også sige for meget tak. 3. Stil krav, for så giver du det frivillige arbejde værdi. 4. Tag små skridt, når du vil noget nyt. Begå fejl og lær af dem. 5. Start altid med at forventningsafstemme med den gruppe, du skal lede. 6. Vær menneskelig, fortæl dine frivillige, hvis du er presset, har brug for en pause eller et godt råd. 5

6 Fordi man ikke kan lade være af Annette Langdahl, Samvirkende Menighedsplejers koordinator i Menighedsplejen i Kolding provsti og konsulent i Haderslev Stift om frivillige i besøgstjenesten Hvad vil det egentlig sige at være frivillig? At man gør noget af egen fri vilje, vælger det til frem for noget andet, fordi det er vigtigt, og fordi man ikke kan lade være. Artiklen handler om erfaringer fra arbejdet med at bygge en ny besøgstjeneste op fra bunden i samarbejde med engagerede ansatte og frivillige. Om at finde frivillige i en ny besøgstjeneste I januar 2012 begyndte jeg som koordinator i Kolding Provstis Menighedspleje med at etablere besøgstjeneste. Menighedsplejen består af 10 meget forskellige sogne, fordelt på et større geografisk område. Arbejdet har været fokuseret omkring at forankre besøgstjenesten lokalt, med lokale styregrupper, besøgsvenner og -værter. Der er nu omkring 26 frivillige, der enten er engageret i lokale styregrupper, koordinerer arbejdet lokalt eller er besøgsvenner. De frivillige er kommet både som følge af avisomtale og medieopmærksomhed og som en naturlig følge af lokal forankring. I de enkelte sogne har man personligt kendskab til hinanden. Det har derfor været muligt at prikke til potentielle besøgsvenner og direkte spørge, om det kunne være noget, de havde lyst til at være med i. Der er mange forskellige årsager til at vælge at blive frivillig, men fælles for dem alle er, at de på en eller anden måde er blevet berørt af fortællingerne om, at der findes ensomme mennesker, også i deres nærområde, og at de som besøgsvenner oplever, Engagerede besøgsvenner udveksler erfaringer og fortæller gode historier fra arbejdet som besøgsven. Foto Annette C. Langdahl. 6

7 Olga fortæller om sin opgave som frivillig besøgsven: Når hun er glad, er jeg det også. Foto Annette Langdahl at de er kommet på rette hylde, at de selv bliver beriget, og at det er så tydeligt, at de gør en forskel. Som en af besøgsvennerne udtrykker det: Jeg kan tydeligt mærke, at jeg gør en forskel hun glæder sig til, at jeg kommer, og venter mig, og tiden flyver af sted, når vi er sammen - Det har en stor betydning for hende. Jeg oplever virkelig en gensidighed, og jeg får så meget ud af det selv og ser tingene fra nye vinkler. De frivilliges kompetencer De frivillige har deres kompetencer i det alment menneskelige. Det handler om at kunne være hjælpere, samtalepartnere og ledsagere i arbejdet. Det er forhold, der nævnes som særligt vigtige i Tæt på døden, tæt på livet, s. 216 (udgivet af Foreningen af Frivillige i Hospiceforeningen). - Det er lige netop disse kompetencer, besøgsvennerne også nævner som de vigtigste. At man viser, at man har tiden til bare at være og lytte til de ensommes livshistorie og er nærværende til stede. At man går med og interesserer sig for dem. Jeg læser for eksempel de samme bøger som hende, så vi kan snakke om dem, når vi er sammen. Jeg viser, at jeg interesserer mig for hendes verden, og at den er vigtig. Besøgsven i Kolding Provstis Besøgstjeneste Det er vigtigt at anerkende, at det netop er det, der er brug for, og at disse kompetencer på forskellig måde er til stede i forvejen. De almenmenneskelige kompetencer kan styrkes ved, at besøgsvennerne mødes og får oplæg om nogle af besøgstjenestens kerneområder, udveksler idéer, fortæller historier og superviseres i grupper eller individuelt. Når det, den enkelte er særligt god til, bringes i spil, bliver der plads til nytænkning, og de frivillige er med til at forme besøgstjenesten og gøre den til det, den er og bliver. Når kirken rækker ud I Kolding Provstis Besøgstjeneste har det været vigtigt at fortælle om besøgstjenesten i forbindelse med forskellige sognearrangementer samt i medierne, bl.a. for at vise, at det er en vigtig del af kirkernes identitet og profil. De frivillige er en del af kirkens ansigt udadtil. De viser, hvad det betyder i praksis, at kirkerne rækker ud i sognene og tager ansvar - lige netop fordi det er vigtigt, og fordi man som kirke ikke kan lade være. 7

8 Sommerferie med arbejde og oplevelser i frivillighedens navn...! For ca. 2 år siden serverede vores sognepræst Frederik Berggren Smidt idéen om en menighedspleje for sine sognebørn i Tersløse-Skellebjerg-Niløse Pastorat. Tanken hos nogle var nok: Hvad nu, og hvad er en menighedsplejes formål? Idé og tanker blev forklaret, at vi som kirke har et ansvar, også på det sociale område. Vi skal hjælpe den, der har et behov for hjælp. Vi tager det måske selv for givet, at vi kan få nok, og at vi ikke har problemer menneskeligt eller økonomisk. Vi er på den gyldne gren. Men sådan har ikke alle mennesker det, og her er det en opgave for menighedsplejen at hjælpe. En ny menighedspleje med nye opgaver Dianalund Menighedspleje blev dannet, en bestyrelse blev valgt, og arbejdsopgaver blev drøftet. Flere af dem er nu en realitet. En af dem var at invitere økonomisk dårligt stillede familier på en uges gratis sommerferie (med Folkekirkens Feriehjælp fra SMP). Den opgave blev lagt i mine hænder at føre ud i livet. Som gammel forenings- rotte har jeg været med til at arrangere mange lejre, men dette var en anderledes opgave, selv om man altid kan trække på sine erfaringer. Et er der tilfælles: frivillighed, lysten til at skabe og at give noget til andre er den samme. At være frivillig er nogle menneskers kald, at stille sig til rådighed for en tjeneste, at ofre noget af sig selv til gavn for fællesskabet. Det handler ikke om en selv, men om at hjælpe andre. Jo mere du giver, jo mere får du til gengæld. Frivillig feriekoordinator At stå for en uges ferie for børnefamilier De frivillige på ferieopholdet slapper af sammen med nogle mødre. Privatfoto. 8

9 Frivillige og forældre lægger planer på ferieophold i 2012, foto Rune Hansen (vi havde 6 familier med sidste år) er anderledes end at stå for en børnelejr for 70 børn. Står du for en børnelejr, skal du have program fra morgen til aften. Det er også livgivende. Men det behøver du ikke, når du er ansvarlig for en uges sommerferie. Her er det vigtigt, at du giver noget af dig selv som menneske, i samtale og i den måde, du er på over for andre. Vores sommerferietilbud var selvfølgelig pakket ind i oplevelser og aktiviteter, men ikke mere, end at du selv fik mulighed for at konstatere, du var på ferie, selv om du var træt, da du kom hjem. Frivillig i et fællesskab At være frivillig og tage på sommerferie er ikke noget, du gør alene, men som en gruppe, der tænker, tror, og handler (næsten) ens, så det bliver en helhed. Som frivillig får du glæden ved at være med til at skabe. Nogle siger ja til det, du planlægger, nogle er taknemlige over, at de får mulighed for en uges gratis ferieoplevelse, når du vil give en uge. Du får som frivillig anerkendelse, som kan være løn i sig selv. Oplevelserne kan være mange og forskellige. Der kan også opstå problemer, som vi ikke havde forudset. Det kan stille krav om, at du som frivillig løser disse problemer. Da er et netværk med andre frivillige en styrke. At være frivillig i menighedsplejen er en opgave med indhold og mening, og her spiller det at være med som frivillig på en uges sommerferie en rolle. Tag ansvar og bliv frivillig! Det handler om at tage et socialt ansvar, ud fra kirken, din tro, dit menneskesyn. Så lad dig kalde til en opgave som frivillig i menighedsplejen med fokus på Folkekirkens Feriehjælp. Jeg tror ikke, du vil fortryde det. At kirken skal have et af sine fokusområder på det sociale, er en nødvendighed, og derfor var Frederiks tanker ikke spildte, men med til at lede os hen på en givtig opgave. Tag ansvar - bliv frivillig. Peter Thomasen, bestyrelsesmedlem og sommerferiekoordinator i Dianalund Menighedspleje 9

10 Frivillighed diakoniens mange hænder! Af Gunhild Als, sognemedhjælper ved Risbjerg Kirke Først et hvin og så et brag. En håndfuld tallerkener falder på gulvet ude i køkkenet. Der bliver fejet porcelæn sammen. Én griner, en anden vrisser. Kokkepigerne er ved at rydde op efter frokostarrangementet. De kommer hver 14. dag, køber ind og laver mad til de mennesker, der plejer at tilmelde sig frokosten. Sognemedhjælperen har lige haft en samtale med en mand, der for nylig har mistet sin kone. Efter lidt overtalelse går han med ind til frokosten. En anden dag bliver der lavet mad til den månedlige familiegudstjeneste. Kirketjener og to frivillige kokkererer og står for servering og oprydning bagefter. Køkkenet er hjertet i mange af kirkens aktiviteter. Her bliver der lavet mad og brygget kaffe og te. Her bliver der talt om stort og småt, fulgt med i hinandens liv, sludret og sladret. Her udspiller der sig liv og ballade, som der gør, dér hvor mennesker møder hinanden og deler hverdag. Hverdagskirken Mange har deres daglige gang i Risbjerg Kirke, hvor de kommer som frivillige og hjælper til ved nogle af arrangementerne og er med som deltagere ved andre. Sognemedhjælperne koordinerer og er tovholdere ved mange af arrangementerne, men de frivillige er i høj grad selvkørende. Siden kirkens grundlæggelse i 1959 har der været mange hænder i og omkring kirken. Hverdagskirken opstod allerede dengang som en selvstændig aktivitet inden for Risbjerg Kirke, båret af frivillige kræfter. Bladrer man i kirkens scrapbøger, kan Når de frivillige står for maden i Hverdagskirken i Risbjerg, går det ikke stille af. Foto: Gunhild Als 10

11 man genkende ansigter, blot i en år yngre udgave. Der ligger en lang historie til grund for den måde, hvorpå menigheden engagerer sig i kirken i dag. Hverdagskirken havde dengang og nu til formål at samle mennesker til arrangementer, som ud fra et kristent livssyn styrker og udbygger menighedens fællesskab. De arrangerer foredrag, udflugter, koncerter og film med meget mere, og helt fra begyndelsen var frivilligheden grundlaget for virksomheden. Hvordan skabe kontinuitet? Udfordringen i dag er, at de ildsjæle, der dengang var unge familier, nu er kommet godt op i årene, og at der i de sidste årtier ikke er kommet så mange nye til. Hvordan kan kirkens diakonale arbejde nå ud til alle aldersgrupper og de forskellige behov i sognet? Hvordan holder vi gryden i kog, så de frivillige hænder er hænder, der sidder på både yngre og ældre mennesker? Det er noget, vi hele tiden har på dagsordenen. Ligeledes har vi forsøgt at nå frem til en definition af, hvilke af kirkens arrangementer der hører under kategorien diakoni. Det, vi er kommet frem til, er, at alle kirkens aktiviteter hører under det diakonale såvel onsdagsfrokosten, foredraget, julehjælpen som besøgstjenesten. I nogle år har vi gennem Samvirkende Menighedsplejer deltaget i Folkekirkens Feriehjælp og har kunnet sende økonomisk trængte børnefamilier på ferie et sted i Danmark. De samme familier søger julehjælp i menighedsplejen. Nogle af disse familier får efterfølgende et nyt netværk og en tilknytning til kirken. Et par af familierne står for vores tøjbyttebiks, hvor vi indsamler og uddeler tøj og sko til børnefamilier. De frivillige sørger for at sortere tøjet, så det kan komme videre. Flere familier kommer med en sæk tøj og tager hjem med en ny sæk. Det er denne bevægelse, vi gerne vil forsøge at gribe fat i, i kirkens diakonale og frivillige arbejde at vi alle er frivillige hænder for hinanden på forskellige tidspunkter, og at kirkens diakonale arbejde er indbygget i alle vores aktiviteter. Det handler i bund og grund om at skabe rum for det fællesskab, der ligner en vellykket tango, hvor man danser med hinanden, og hvor det ikke længere er interessant, hvem der fører, og hvem der bliver ført. Støt Samvirkende Menighedsplejer og gør brug af SMP s tilbud Bliv personligt støttemedlem af Samvirkende Menighedsplejer Personligt støttemedlemskab: For 300 kr. pr. år modtager man bladet Sammen, inviteres til årsmødet samt inviteres til møder og kurser til rabatpris, og så støtter man en god sag. Vi vil rigtig gerne have mange personlige medlemmer! Henvendelse på tlf Med det personlige medlemskab støtter du Samvirkende Menighedsplejers arbejde sammen med sognene Læs inde i folderen nærmere om, hvad støtten går til, og hvad der følger med medlemskabet 11

12 Kirkens Genbrug i Holstebro og de frivillige Vi undgår helst topstyring og tror i det hele taget meget på vores frivillige Af Martin Boje Christensen I efteråret 2012 havde Kirkens Genbrug i Sønderlandsgade i Holstebro 4 års fødselsdag. Butikken ligger i et hjørne af gågadesystemet og har godt 500 m 2 gulvareal fordelt på flere forskudte etager. Butikken er i en god gænge og har haft overskud på driften lige fra starten. Jeg har været med fra butikkens start og er i dag næstformand og sekretær i bestyrelsen, ligesom jeg også ind imellem giver en hånd med i butikkens bogafdeling. Til daglig er jeg fuldtids sognepræst i Måbjerg- Ellebæk sogne i Holstebro. I Kirkens Genbrug er der ingen medarbejdere på lønningslisten, men ca. 70 frivillige står på den nyligt reviderede adresseliste. Bestyrelsen lægger meget vægt på, at der er en god og positiv atmosfære iblandt medarbejderne. Hvordan værner vi bedst om glæden ved arbejdet? er med andre ord et nøgle-spørgsmål. Hvem er de frivillige, og hvordan finder man dem? De to menighedsplejer i hhv. Holstebro sogn og Måbjerg-Ellebæk sogne står bag butikken i et samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Vi har haft annoncer i kirkebladet og prikket flere på skulderen og spurgt, om det ikke var noget at blive frivillig i et lokalt socialt og diakonalt, menighedsbaseret stykke arbejde. Imidlertid oplever vi i høj grad, at nye medarbejdere har hørt om butikken gennem venner eller bekendte, som måske allerede er frivillige. Det lokale kirkeliv er også en god baggrund for butikkens frivilligheds-kultur. Sognepræst Erik Ladegaard, Holstebro sogn, og undertegnede knytter også naturligt nogle tråde fra sognearbejdet i den sammenhæng. De fleste af vore frivillige er fratrådt arbejdsmarkedet. Hvordan giver vi de frivillige kompetencer? Det er en kunst at finde de rette frivillige til de rette opgaver. Men vi mener, det er lykkedes godt. Ikke mindst butikslederen skal have fingerspids-fornemmelse og kunne se, hvem der passer hvor. Når det lykkes, er det erfaringen, at medarbejderne vokser med opgaven. Bestyrelsen lægger vægt på, at hver arbejdsgruppe har kompetence og beslutningsdygtighed hver på deres område. Vi undgår helst topstyring og tror i det hele taget meget på vores frivillige. En stor del af uddannelsen af de frivillige foregår i de enkelte arbejdsgrupper, hvor erfarne og pålidelige mennesker påtager sig en rolle som ankerperson og ansvarlig. Vi betaler meget gerne kursusudgifter og opmuntrer medarbejdere til at deltage i f.eks. Liv i kludene og andre arrangementer lokalt og på landsplan. Det er med til at opmuntre i arbejdet, og erfaringsudveks- 12 Privatfoto.

13 Sommerfest for de mange frivillige fra Kirkens Genbrug i Holstebro. Privatfoto ling med frivillige fra andre dele af landet kan klæde vore medarbejdere på og give friske pust ude fra. Hvordan plejer vi de frivillige? I Kirkens Genbrug i Holstebro er vi så heldige, at vi har et mellemstort lokale på 1. sal, som er reserveret til medarbejderne. Det virker næsten som et klublokale, hvor man kan trække sig lidt tilbage og få en kop kaffe i fred og ro. Der er et lille mødelokale, garderobe, toilet, køkken og kontor på samme etage. Her holdes medarbejdermøder, årsmøder, nytårs-taffel, fødselsdagsfest for butikken mm., og her drikkes der mange kopper kaffe i det daglige, ligesom der føres mange gode samtaler. Sommerfesten holdes som regel under åben himmel et andet sted, og én af medarbejderne har været vært for os de senere år. Vi sørger for et godt og rigeligt traktement, for det er den løn, som vi kan give vores medarbejdere, som bruger mange af deres ledige timer i og for butikken. Hvad betyder fællesskabet om det frivillige arbejde for de frivillige selv? Det er afgørende, at et stykke frivilligt arbejde er meningsfuldt og givende og skaber fællesskab og finder sted i et godt, venligt og inspirerende miljø med spændende mennesker, som det er interessant at lære at kende. Vi tror, at det i høj grad er faktorer som disse, der er med til at motivere frivillige i dagens Danmark. Vi lægger vægt på, at arbejdet er tydeligt i sin kirkelige profil, og vi synger meget gerne salmer og beder Fadervor og slutter op om kirkernes arrangementer. En hel del af medarbejderne er flittige kirkegængere, men det er ikke noget krav. Nogle ser klart deres frivillige arbejde i lyset af deres kirkelige engagement: Hvad er min tjeneste? Hvad kan jeg bidrage med i kirkens sag?, mens andre først og fremmest er glade for det meningsfulde og gode fællesskab. Mange synes, det er vigtigt og et stort plus, at arbejdet er lokalt forankret, og at 50 % af overskuddet bruges lokalt i byen til gode, kirkelige og sociale formål. Betydningen af frivilliges indsats for kirkens (sociale) profil Det fører for vidt at beskrive de tiltag, som Holstebro bys tre lokale menighedsplejer har gang i. De omfatter bl.a. par-rådgivning, sorggruppearbejde, julehjælp, sommerferie for børnefamilier, besøgstjeneste og en hel del mere. Hvis vi kan opnå, at både dette og genbrugsbutikkens arbejde lykkes, så at medarbejderne vokser og trives og inspireres ved det, vil det helt naturligt også smitte af på de lokale kirkers forståelse og respekt for kirkens sociale og diakonale forpligtelse og bidrag til vores lokale samfund. Mange synes, det er vigtigt og et stort plus, at arbejdet er lokalt forankret 13

14 SMPs årsmøde 2013: 14 Nyudvikling på vej? Snakken går i idéværkstedet om genbrugsbutikken og dens sociale betydning. Foto: Michael Madsen. 85 mennesker fra medlemsmenigheder, genbrugsbutikker samt fra Samvirkende Menighedsplejers personale deltog i organisationens årsmøde på en dejlig solskinsdag d. 20 april. Årsmødet blev i år afholdt på Hotel H.C. Andersen i Odense. Mennesker kom til fra alle egne af landet. Man fik tydeligt en oplevelse af, at Samvirkende Menighedsplejer er ved at konsolidere sig som den landsorganisation, man har arbejdet på at blive siden begyndelsen af 1990 erne. Forstander Jens Maibom Pedersen fra Diakonhøjskolen i Aarhus holdt et inspirerende foredrag ud fra årsmødets hovedtema, Sognediakoni i vækst. Nye sogne blev tilknyttet SMP. Gode resultater for 2012 blev fremlagt, i ord og i tal. 4 personer blev valgt til Samvirkende Menighedsplejers bestyrelse, Fællesudvalget: Genvalgt blev kontorchef Ole Foldberg (København) og advokat Svend Paludan-Müller (Holte), og nyvalgt blev teolog Susan Skogstad (Helsingør) og sognemedhjælper Malene Højbjerg Tarp (Aalborg). Årsmødets deltagere fik præsenteret Fællesudvalgets første tanker om, at SMP fremadrettet måske skal arbejde hen imod at blive en fælleskirkelig organisation. Det medfører, at SMP åbner for medlemskab for anerkendte og godkendte kristne trossamfund på lige fod med Folkekirkens menigheder. Man forestiller sig et samarbejde, der kan styrke kirkernes samlede sociale indsats lokalt. Samarbejdet skal være om fælles diakonale indsatser og ikke om forkyndelse, undervisning og mission. Tanken har været fremme både på et årsmøde for nogle år siden og ved flere af Fællesudvalgets møder de senere år. Et nyt fælleskirkeligt initiativ, en gadetjeneste med omsorg for unge og andre sårbare, som SMP er blevet opfordret til at gå ind i, har gjort det aktuelt at tage emnet op nu. En debat om disse indledende tanker blev ført i salen, og en vejledende, ikke-forpligtende afstemning blev afholdt blandt alle deltagere med undtagelse af de ansatte fra SMP. Den viste, at de tre grupper, deltagerne kunne vælge imellem, fordelte sig sådan, at der samlet var et lille flertal (ca. 30 tilkendegivelser) for en fælleskirkelig fremtidig basis for Samvirkende Menighedsplejer, mens en lille nej -gruppe (ca. 5 tilkendegivelser) og en ret stor ved ikke - gruppe (ca. 23 tilkendegivelser) tilsammen udgjorde et lille mindretal. Fællesudvalget vil nu arbejde videre med sagen og overveje fremlæggelse af forslag til vedtægtsændringer i Årsmødet sluttede med, at deltagerne fordelte sig på idéværksteder. Her blev der fremført oplæg om samt drøftet følgende emner: Kirkens indsats for døende og for efterladte ældre, Kirkens indsats for ensomme ældre, Kirkens indsats for sårbare børnefamilier, Genbrugsbutikken og dens sociale betydning og endelig Kirkens sociale arbejde og mændene. Efter en lang lørdag med mange emner på tapetet skiltes den store forsamling, og mange kontakter med mulighed for nyt diakonalt samvirke på tværs af landet var blevet knyttet mellem deltagerne på Samvirkende Menighedsplejers årsmøde anno krl

15 Festlig åbning af ny Kirkens Genbrug i Samvirkende Menighedsplejer Fredag d. 5. april kl strømmede en stor mængde mennesker ind i den nye Kirkens Genbrug på Vesterbrogade 191 på Frederiksberg. Butikken ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Pile Allé. Sammen med Frederiksberg Sogns Menighedspleje har SMP fået åbnet denne butik 1 måned efter indgåelse af lejemålet af butikken. Det skyldes en meget ihærdig indsats fra butiksleder Rikke Strandgaard i samarbejde med ca. 40 frivillige. Også SMP s konsulent på opgaven Vagn Nielsen har haft fuldt op at gøre, idet der var enkelte renoveringer og nyanskaffelser af inventar i de ellers meget velholdte lokaler, og der skulle skaffes varer. Andre genbrugsbutikker bidrog med varer, og desuden havde mange givere fra Frederiksberg sørget for et væld af varer til åbningen. Åbningsdagen blev meget festlig med tale og klip af den røde snor af Samvirkende Menighedsplejers formand Ole Foldberg og med taler af Lilian Schmidt Rasmussen fra butikkens bestyrelse og af butiksleder Rikke Strandgaard. Der var et meget stort antal fremmødte, der gjorde den ellers store butik næsten ufremkommelig de første par timer. Der blev solgt for godt kr. på åbningsdagen. Overskuddet fra butikken vil foruden til SMP s landsdækkende arbejde gå til mange spændende gøremål i menighedsplejen ved Frederiksberg Kirke. De frivillige fra kirken har samme vision for butikken som den, SMP har, nemlig at butikken ikke alene skal skabe overskud til det velgørende arbejde, men også være et socialt samlingssted for de frivillige og for kunderne. Man skal føle sig velkommen, når man går rundt i butikken, og der skal være plads til en snak. Desuden er der spændende planer om arbejdende værksteder i butikken, der rummer nogle gode baglokaler. Fra Samvirkende Menighedsplejer glæder vi os over, at butikken på Frederiksberg efter flere års søgen efter lokaler nu er blevet en realitet, og vi ser frem til et godt samarbejde om butikken med de mange engagerede frivillige fra Frederiksberg Sogn. De frivillige fik travlt ved kassen på butikkens åbningsdag. Foto: Michael Madsen 15

16 Landet Rundt Der er et samarbejde med Samvirkende Me nighedsple jer om en kelte fællesspisninger og udflugter. Hvis andre sogne har lyst at høre mere om disse tilbud til singlefamilier, kan der rettes henvendelse til sognemedhjælper Marianne Høegh på tlf Tilbud til singlefamilier i Hyltebjerg Kirke, Vanløse Middag hver måned for eneforsørgere med børn: Den sidste torsdag i hver måned er der fællesspisning i krypten. Frivillige laver lækker og sund mad, som serveres kl Der er altid hovedret, dessert og kaffe. Alle er velkomne fra kl , hvor der er kreativt værksted for børn. Der er forskellige emner og forskellige materialer til at lave sjove ting, som man kan tage med hjem, hvis man har lyst. Mens børnene leger eller maler, tegner, klipper, klistrer, kan de voksne slappe af og hygge sig sammen. Disse aftener er gratis, og man kan møde op uden tilmelding. Udflugter: Ud over de faste torsdage er der udflugter for singlefamilier. I efterårsferien er der f.eks. en museumstur eller skovtur med bus. Om foråret er der en anden form for udflugt, tivoli, cirkus eller andet. Turene tilrettelægges i løbet af året og annonceres i lokalbladene og i nyhedsbrevet. Det er gratis at deltage, men der vil være en tilmeldingsfrist til de enkelte arrangementer. Nyt fra Viborg Menighedspleje Om Vågetjenesten: Vi borg Menighedspleje har siden 2009 drevet en vågetjeneste. Et korps af frivillige vågekoner hjælper med at sidde hos døende, der ikke har familie, der kan gøre det. Der er god tilslutning til vågetjenesten, der nu er på 24 frivillige. Oprindeligt var tjenesten for beboere på plejehjem i Viborg By. Senere er den blevet udvidet til også at dække private hjem, hvis behovet opstår her. De frivillige er modne og motiverede mennesker, især med en fortid i sundhedssektoren. Alle har tavshedspligt omkring personlige oplysninger, som de måtte blive gjort bekendt med. Om Aflastningstjenesten: Viborg Menighedspleje har siden 2001 drevet en aflastningstjeneste for pårørende til demente, langvarigt syge eller døende hjemme. Det giver den pårørende mulighed for trygt at kunne koble af i nogle timer. De frivillige er modne og motiverede mennesker, især med en fortid i sundhedssektoren. Lige nu er der 14 aflastere. Også her har alle tavshedspligt omkring personlige oplysninger, som de måtte blive bekendt med. Tilbuddet er efter aftale og op til 3 timer ad gangen, én gang om ugen. Kontakt en af koordinatorerne for nærmere oplysninger om vågetjenesten og af-

17 lastningstjenesten: Anne-Mette Boje på tlf eller Bodil Knudsen på tlf Kort og telegrammer til fordel for julehjælpen: Viborg Menighedspleje udgiver kort og telegrammer på foldet karton i A5 med et foto på forsiden. Motiverne er byens kirker, andre bygninger samt nogle naturbilleder. Kortet leveres i en plastpose incl. kuvert og sælges hele året til fordel for indsamling af penge til julehjælpen. Pris er 15 kr. pr. stk., hvoraf overskuddet på 8 kr. går til menighedsplejens julehjælp, som stiller midlerne til rådighed for byens præster. De kan hermed hjælpe økonomisk trængte, så de får mulighed for at holde en rigtig dansk juleaften. Viborg Menighedspleje blev stiftet allerede i 1877 og er en sammenslutning af menighedsråd i Viborg, der støtter kirkelige initiativer i byen og hjælper mennesker, der har sociale problemer. Viborg Menighedspleje er en del af Samvirkende Menighedsplejer. Udvidet samarbejde om besøgstjeneste med Valbykirker Som besøgstjenesteleder i Samvirkende Menighedsplejer oplever jeg en særlig interesse for vores besøgstjeneste i området tæt på SMP s Fælleskontor i Valby. Derfor er det naturligt at have et tæt samarbejde med kirkerne i nærheden af vores kontor. Det er bl.a. om henvisning af personer, der ønsker besøg, SMP og besøgstjenesterne imellem. Jeg har sammen med sognemedhjælperne i Vigerslev kirke, i Margrethekirken og i Johannes Døbers kirke (alle i Valby) fået oprettet en lille gruppe, hvor vi vil tale sammen om vores arbejde, især om besøgstjeneste. Vi venter os noget af godt af dette udvidede samarbejde. Det vil være et godt forum for os alle, til erfaringsudveksling og til at gøre nogle medlemskirker opmærksomme på tilbud, som de kan have glæde af. F.eks. kan kirkerne formidle, at nye borgere få adgang til SMP s særlige omsorgsbesøg, hvor professionelle tager ud. Det vil formentlig også have mange andre fordele, at vi kommer til at kende hinanden godt. Ønsker andre kirker i Københavnsområdet at få et møde med mig om samarbejde, kan jeg kontaktes. Helle Engelsborg Olsen, tlf , heo@menighedsplejer.dk Bliv en del af Samvirkende Menighedsplejer Hvis I i jeres kirke har brug for: at få inspiration til at komme i gang med socialt arbejde at sætte ord på det, I allerede gør at være med i spændende diakonale projekter at få støtte til bestemte arbejdsgrene at få julehjælp til jeres sårbare beboere i sognet at blive en del af et fællesskab og et diakonalt samvirke imellem sogne ja, så er Samvirkende Menighedsplejer den organisation, I skal tilslutte jer. I kan begynde med en uformel samarbejdsaftale mellem menighedsrådet og Samvirkende Menighedsplejer, til kr. pr år. Senere kan I måske tage skridtet fuldt ud at danne en formel menighedspleje. Dermed giver I et mandat til de ildsjæle i sognet, der gerne vil tage et særligt ansvar, som et vigtigt supplement til menighedsrådets store indsats. Grundprisen er her 900 kr. pr. år. En god idé til et diakonalt samvirke mellem sogne, f.eks. i et provsti, kan være at oprette en fælles menighedspleje. I Samvirkende Menighedsplejer vil vi gerne hjælpe jer i processen. Kontakt os på tlf og få mere at vide. 17

18 Fra kursuskalenderen 2013: Ledelse Ledelse og koordinering og koordinering af frivillige af frivillige det der detskal dertil! skal til! Kursus Kursus Sted Sted Brønderslev Brønderslev Kirke Kirke Bredgade Bredgade Brønderslev 9700 Brønderslev Dato Dato 6. september 6. september VarighedVarighed Kl. 9 Kl Tilmeldingsfrist Tilmeldingsfrist 23. august august 2013 Tilmelding Tilmelding på på tlf.: 3646 tlf.: Deltagerantal Deltagerantal Maks. 30 Maks. deltagere 30 deltagere Pris for Pris medlemmer for medlemmer Kr. 250,Kr. 250,Pris uden Prismedlemskab: uden medlemskab: Kr. 300,Kr. 300,- 18 Underviseren Underviseren er Frederik er Frederik C. BollC. Boll Når du Når styrker du styrker din måde din måde at håndtere at håndtere fra konsulenthuset Ingerfair. Ingerfair. arbejdet arbejdet med frivillige, med frivillige, så bliver så bliver fra konsulenthuset Ingerfair Ingerfair er specialiseret er specialiseret i den i den det nemmere det nemmere at finde at finde nye frivillige, nye frivillige, frivillige verden, verden, hvor de hvor uddanner de uddanner styre styre dine projekter dine projekter i mål og i mål holde og holdefrivillige og rådgiver og rådgiver frivillige frivillige og ansatte og ansatte begejstringen begejstringen blandtblandt dine frivillige. dine frivillige. i mange i mange forskellige forskellige foreninger, foreninger, Succesfulde Succesfulde projekter projekter og aktiviteter og aktiviteter organisationer organisationer og institutioner. og institutioner. kræver kræver god ledelse god ledelse og koordinering og koordinering Frederik er desuden er desuden aktuelaktuel med med af frivillige. af frivillige. DerforDerfor giver giver kursetkurset dig digfrederik bogenbogen Frivilligkoordinering Frivilligkoordinering hvorfor hvorfor redskaber redskaber og nye ogindsigter nye indsigter uanset uanset og hvordan?. og hvordan?. om duom skal dutilskal at springe til at springe ud i ledelse ud i ledelse Læs mere på på og koordinering og koordinering af frivillige, af frivillige, lige erlige erlæs mere sprunget sprunget ud i det ud eller i dethar eller gjort har det gjort i det i Program Program for dagen: for dagen: lang tid. lang tid : : Morgenbrød Morgenbrød og kaffe. og kaffe : : Andagt. Andagt. Du skal Duforvente skal forvente dig følgende dig følgende : : Ledelse Ledelse af frivillige. af frivillige. af kurset: af kurset: : : Frokost. Frokost. Introduktion Introduktion til styring, til styring, : : Redskaber Redskaber til at til at begejstring begejstring og refleksion og refleksion organisere, organisere, rekruttere rekruttere og fastholde og fastholde egenskaberne egenskaberne ved den vedgode den gode frivillige. frivillige. frivillige frivillige leder.leder : Individuel Individuel refleksion refleksion og og Diskutere, Diskutere, hvordan hvordan du trækker du trækker : idéudveksling hvordan hvordan styrker styrker jeg jeg grænser grænser for ditfor arbejde dit arbejde med at med at idéudveksling mit arbejde. mit arbejde. koordinere koordinere frivillige. frivillige. Redskaber Redskaber til at organisere, til at organisere, Henvend dig fordig nærmere for nærmere rekruttere rekruttere og fastholde og fastholde frivillige. frivillige.henvend information til kursusleder til kursusleder Møde Møde andre,andre, der koordinerer der koordinerer information Birgitte Birgitte Viftrup Viftrup Mortensen, Mortensen, frivillige. frivillige. Samvirkende Samvirkende Menighedsplejer. Menighedsplejer. 9 9

19 Fra kursuskalenderen 2013: Temakursus Kirkens støtte til sorgramte 2 Kursus Sted: Lindeskovkirken Grønsundsvej Nykøbing F Dato Fredag d. 20/ Varighed kl Tilmeldingsfrist: Fredag d. 6/ Tilmelding på tlf Pris for medlemmer (fra medlemssogne eller personlige medlemmer): Kr. 300,- Pris uden medlemskab: Kr. 350,- Kirkerne spiller en naturlig rolle i forhold til sorgramte, fordi præsterne og de andre ansatte kommer i kontakt med mennesker i sorg ved dødsfald og begravelse. Denne kontakt mellem kirkerne og de sorgramte kan naturligt føre til en længerevarende støtte fra kirkerne til mennesker i sorg gennem forskellige aktiviteter. Det kan være samtalen mellem to mennesker, sorggrupper eller ledsagelse og støtte til at komme tilbage i gamle fællesskaber eller ind i nye. Disse aktiviteter kan inddrage både ansatte og frivillige. Hvem kan deltage? Alle i Lolland-Falster og Roskilde Stift med interesse i kirkens støtte til sorgramte: Præster, kordegne, kirketjenere, sognemedhjælpere, frivillige i menighedsarbejdet og andre interesserede. Hvad kan du lære? På kurset sætter vi fokus på selve relationen mellem den sorgramte og alle jer, der kan blive involveret fra kirken, med særligt henblik på kommunikationen med den sorgramte, individuelt og i grupper. Endvidere kommer vi ind på, hvorledes kirkens støtte til de sorgramte kan organiseres. Program: Kl : Ankomst, kaffe og brød Kl : Velkomst og morgenandagt Kl : Hvordan kan man begynde sorggruppearbejde i sognet?, v. sognepræst Line Bjørn Hansen, Husumvold Kirke Kl : Frokost Kl : 3 workshops: 1. Praktiske øvelser i sorggruppearbejdet. Der arbejdes med praktiske eksempler på startrunden i sorggruppen, respektfuld udspørgning samt den mere uddybende individuelle samtale og resten af gruppens rolle. Formålet er, at deltagerne selv får mulighed for at opleve at være en del af en fiktiv sorggruppe, både som deltager og sorggruppeleder. Oplæg ved konsulent og supervisor, Annette C. Langdahl, Samvirkende Menighedsplejer. 2. Sorgstøtte og netværk til forebyggelse af ensomhed hos ældre, som et forløb i samarbejde mellem ansatte og frivillige ved en kirke, og måske i samarbejde med kommunen, oplæg v. en ældrekonsulent fra Samvirkende Menighedsplejer (Nina Baun eller Eva Christoffersen). 3. Hvad skal jeg sige? Mine ord vil ikke meget sige. Når en af vore nærmeste får beskeden: Vi kan ikke gøre mere for dig!, hvad tænker vi så? Hvad kan vi gøre? Hvordan gebærder vi os sammen med den syge? Hvordan forholder vi os i forhold til de pårørende? Hvordan trøster og støtter vi? Hvad gør vi, hvis der ikke kan blive stilhed, eller når stilheden bliver for larmende? Oplæg ved sognepræst Hans Thomsen Iversen, Nykøbing F. Sogn. Kl : Opsamling ved workshoplederne. Afslutning Kurset arrangeres i et samarbejde mellem Nykøbing F. Sogn og Samvirkende Menighedsplejer. Kursusleder: Ældrekonsulent Nina Baun, Samvirkende Menighedsplejer. 19

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Frivillighed er medmenneskelighed Vi kender alle Jesu fortælling om samaritaneren, der standser op på vejen fra Jerusalem ned til Jeriko og sørger for den mand, der er slået halvt ihjel af røvere. Se Lukasevangeliet kapitel 10, vers Ganske vist er samaritaneren ikke organiseret frivillig hjælper, men han griber spontant og frivilligt ind. Dermed giver han os et billede på, hvad den gode frivillige gør. Frivillighed handler i sin kerne om ægte medmenneskelighed. Samaritaneren er ægte medmenneskelig på tre måder: For det første på den måde, at han i mødet med den nødstedte har blik for medmennesket i nød og overskud til at leve sig ind i den andens situation. For det andet på den måde, at han også ynkes over ham. Og endelig for det tredje på den måde, at han derefter har vilje til at handle ud fra den andens behov, bruge af sin tid, sin omtanke, sine kræfter og sine midler for at yde den hjælp, der er brug for. At være ægte medmenneskelig kræver altid, at man sætter handling bag ordene. Dette, at have blik for nøden, at have medfølelse med den nødstedte og derudfra at handle, det er den livsholdning, der kendetegner os, hvis vi er ægte medmennesker og griber ind spontant eller organiseret når nogen på vores vej har brug for omsorg. Kirsten R. Laursen Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: