Kommunikation i folkekirken IDEKATALOG

Transkript

1 Kommunikation i folkekirken IDEKATALOG

2 Indholdsfortegnelse Forord... Model for kommunikation... Ti bud om kommunikation... Fadervor starter sognefestival... Nye måder at komme ud med budskabet på... Dukketeater er ikke kun for børn... Kirken bliver genkendt... Retningeslinjer for visuel kommunikation i Bredballe Kirke... Skab synlighed af menighedsrådsvalg i lokalavisen... Unge ideer til ung kommunikation... Online med konfirmanderne... Møder børnene, hvor de er... Digitale medier er sociale... Paragraffer for fotografering... Sogneundersøgelse i Nørremarkskirken... Sidegevinsten ved sogneundersøgelse... Er døren åben?... Efterlønner må arbejde frivilligt... Mystery shopper... Kirken sælger billetter... Tilfredse gæster i kirken... En plan for frivillighed Forsidefoto Korset er lavet af en geværpatron, der stammer fra borgerkrigen ( ) i Sierra Leone. Kirken i Sierra Leone spillede en aktiv rolle i årene efter krigen. Man samlede bl.a. patronhylstre fra jorden og lavede dem om til kors Udgiver: Haderslev Stift, Ribe Landevej 35-37, Haderslev. Projekt for kommunikation ved Vejle Provsti Projektgruppe: Bente Munk, Ole Engberg, Kirsten Almind, Karen Sundbøll, Leif Arffmann. Tekst, foto og layout: Marie Skødt (hvor ikke andet er nævnt).

3 Forord Dette idekatalog har form af en artikelsamling af gode historier om kommunikation i sognene. Ønsket er at skabe inspiration, motivation og nye perspektiver på arbejdet med sognenes kommunikation. Kommunikation har flere betydninger for kulturen. På den ene side er kommunikation udadrettet, idet den, gennem overførsel eller udveksling af information, sigter mod at påvirke eller interagere med omgivelserne. På den anden side er den rettet internt mod opretholdelsen og vedligeholdelsen af fællesskabets betydninger og selvopfattelse. Disse aspekter er nært forbundne, eftersom de begge fungerer afgrænsende og organiserende i forhold til omverden (Lars Thøger Christensen). Idekataloget samler erfaringer fra Kommunikation i folkekirken - pilotprojekt i Vejle Provsti. Pilotprojektet har arbejdet sammen med seks sogne og ungdomspræsten for at undersøge kirkens udfordringer med kommunikation set fra sognenes perspektiv. Det drejer sig om Bredballe, Egtved, Gauerslund, Nørremarkskirken, Smidstrup-Skærup, Vindelev-Kollerup sogne samt ungdomspræsten i Vejle Provsti. Sognene repræsenterer by- og landsogne og en geografisk spredning. 25. juni 2013 Marie Skødt

4 Breve Personlige taler ved bryllup eller begravelse TALE Prædiken Kirkeblad Hjemmeside ÉN ORD MANGE Samtaler ansigt til ansigt LYTTE Brugerundersøgelser Lytte til stemninger og tendenser 4

5 Model for kommunikation Med pilotprojektet er der udviklet en model, som giver overblik over fire former for eksternt rettet kommunikation. Modellen er en stærk forenkling af virkeligheden, der har til formål at give overblik over et særligt genstandsfelt. Centralt for modellen står formidling af ordet, hvor man som kommunikator enten kan fungere som taler eller som lytter. På den anden akse er det formidling af ordet til én eller til mange på samme tid. Dette giver fire forskellige kombinationsmuligheder for kommunikation, hvor man på den ene side enten taler til én eller mange eller at man lytter til én eller mange. Modellen tydeliggør fire kategorier, som er relevante for kommunikation og som kommer til udtryk på forskellig måde. Kommunikation med én I kommunikation med den enkelte er det åbenlyst, at samtalen står centralt. Det er i samtalen, at man simultant kan tale og lytte til hinandens synspunkter og derigennem lære hinanden at kende. I kommunikation med den enkelte er udfordringen at være nærværende i samtalen og at udtrykke sig klart og tydeligt i dialogen. Når der er enkelte eller få deltagere er der mere plads til fordybelse. Kommunikation med mange I kommunikation med mange gælder det, at samtalen ofte får karakter af monolog. I et oplæg med mange tilhørere kan ikke alle komme til orde. Forud for oplægget går arbejde med at kende sin målgruppe og vide, hvad de har brug for at vide. Kommunikation til mange er også dialog. Man skal tale og lytte til den målgruppe, som man kommunikerer med for at skabe en formidling med et stærkt og tydeligt budskab. Opgaven er på forhånd at kende og forstå målgruppens behov for information og at ramme en stemning, som vinder genklang hos modtageren. 5

6 Ti bud om kommunikation En guide til afsenderen i at tænke i budskaber og modtagere Af Arne Mariager Krav nr. 1: Vær helt afklaret om, hvad budskabet er. Husk at kommunikation altid har en hovedperson. Budskabet skal derfor være formuleret, så modtageren får lyst til at modtage og har let ved at forstå meddelelsen. Afsenderens forfængelighed er uvæsentlig. Før budskabet sendes ud: Vær selvkritisk og spørg: Er der noget som helst i dette budskab, som kan misforstås? Hvis ja, så lav formuleringen om. Dette er ultimativt. Stil dernæst dig/jer selv yderligere to spørgsmål: Fremstår min/vores pointe tilstrækkelig klar? Er der noget overflødigt i budskabet? Vær totalt ærlig i besvarelsen af spørgsmålene og lad aldrig magelighed eller travlhed påvirke svaret. Lav om, hvis det er nødvendigt. Husk at ord, trykt tekst, billeder, film etc. i forbindelse med kommunikation er redskaber. Værktøjer, som skal bringe budskabet igennem. Det er ikke pyntegenstande, men brugsgenstande i kommunikation. Derfor er det vigtigste ikke, at det er smukt, men at det virker. Undgå brug af fremmedord, fagudtryk, udenlandske ord og enhver form for indforståethed. Undgå indskudte sætninger i såvel mundtlig som skriftlig kommunikation. Kan det ikke udelades, så huske endelig at afslutte alle sætninger. Uanset om der bruges mundtlig eller skriftlig kommunikation, så forbered budskabet på forhånd og byg det op via korte sætninger. Brug aktivt sprog, uanset om kommunikation er skriftlig eller mundtlig. Det vil sige, tal i datid eller nutid - undgå før-datid og førnutid. Udnyt mulighederne i metaforer (billedsprog). Uanset om der kommunikeres verbalt eller skriftligt, er metaforer med til at levendegøre budskabet og til at fastholde modtagerens interesse. 6 Arne Mariager ved et foredrag for projektdeltagere i Bredballe Sognegård 28. februar 2013

7 Udsnit af 140 m2 vægmaleri ved UC Syddanmark, campus Esbjerg malet af Flemming Rendbo

8 Fadervor starter sognefestival 8 En god ide fra et nyt medlem blev bakket op af det øvrige menighedsråd. Nu arbejder en stor del af sognets kirkelige sammen om sognefestivalen. Som nyt medlem i menighedsrådet ønskede Jan Weber at bidrage med andet og mere end praktiske, administrative opgaver eller små tiltag med spredt effekt. Nu ser han spændt frem til, at hans ide bliver ført ud i livet i sammen med det øvrige menighedsråd og en række lokale samarbejdspartnere. Ønsket var at lave et arrangement for hele sognet i et fælles projekt. Det var oprindeligt fascinationen af nogle tal, der førte til ideen bag sognefestivalen, der skal finde sted 6. september 13. Talkombinationen kan nemlig genfindes i Matthæusevangeliet kapitel 6, vers Hvis man slår op i Biblen, finder man en tekst, som er velkendt for de fleste; nemlig Fadervor er kirkens modsvar på overtroens og bank under bordet, mener Jan Weber. Hele arrangementet bliver bygget op om Fadervor som tema, fortæller Jan Weber. Fredag aften er der festaften med et stort arrangement med Sigurd Barrett, som fortæller bibelhistorier og synger sin Fadervor-sang sammen med børn og forældre. Kirkekoret synger og underholder sammen med den musikalske underholdningsvært, som er kendt af de fleste. Spejderne laver snobrød over bål med reference til vort daglige brød, der er koncerter, foredrag og vi maler et stort vægmaleri. Festivalen starter og slutter med en gudstjeneste. - En stor del af projektet handler om kommunikation, hvor vi kommunikerer på mange niveauer, siger Jan Weber. - Både mellem alle samarbejdspartnere, hvor vi har opdelt opgaverne imellem os og ud til sognet. Timingen er helt central. Vi skød det hele i gang, da kirkebladet med Sigurd Barrett på forsiden udkom i juni. Vi benytter os af kendiseffekten for at få folk til at åbne kirkebladet og blive opmærksomme på festivalen. - Vi har lavet en fælles hjemmeside, for det er et fælles projekt for os alle. Jan Weber fremhæver, at det er vigtigt, at hjemmesiden var klar, da kirkebladet udkom, så de nysgerrige kunne læse mere om arrangementet og de parter, der står bag. Hvis de bliver mødt af en hjemmeside, der er under opbygning, så glemmer de det hele igen, mener Jan Weber, der arbejder som tv-fotograf og er vant til at tænke i billeder. - En facebook-gruppe kan være aktiv under selve festivalen, hvor vi deler fotos og videos fra de arrangementer, der finder sted. - Målet med arrangementet er ikke kun, at vi åbner kirkedøren op, så man kan komme ind. Tværtimod er det vores ønske at komme ud af kirken og vise, hvad vi laver, fortæller en engageret Jan Weber, der også har planer om at få bannere op at hænge i byen og plakater for at synliggøre festivalen mest muligt. Plakaterne skal op at hænge nogle uger før festivalen - og ikke i så god tid, at man kan nå at blive trætte af dem, understreger Jan Weber, der ønsker at fremstille en række forskellige plakater med citater for at fastholde opmærksomheden, for som Jan understreger: - Folk må gerne undre sig Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 9-13 Fadervor Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

9 Nye måder at komme ud med budskabet på Elektroniske nyhedsbreve er en ny slags kirkeblad - Det er ikke fordi der sker så meget her, fortæller Birgitte Rosager Møldrup undskyldende, inden hun begynder at remse de ting op, som rent faktisk sker i det lille landsogn. En liste af opgaver, som det er til at blive helt forpustet af. Som præst på landet er det Birgitte Rosager Møldrup, der opdaterer hjemmesiden med lidt assistance fra sekretæren, der arbejder to timer om ugen for sognet. Udover at være præst i Kollerup- Vindelev Sogn er Birgitte Rosager Møldrup hjælpepræst i Jelling. - Kirkebladet udkommer tre gange om året, hvor det tidligere udkom fire gange om året. Det giver mere tid og råd til at arbejde med et nyhedsbrev, som vi udsender elektronisk via mail. Det er et modul, som er integreret i vores hjemmesideløsning, så det har samme grafiske udseende som hjemmesiden og det er der god signalværdi i, fortæller Birgitte, der lægger vægt på æstetikken i sin kommunikation. - Nyhedsbrevet bruger jeg til at fortælle, hvad der sker. En børnegudstjeneste på søndag vil jeg reklamere for, kirkeministerens besøg, vores nye biskop og så har vi en konkurrence i kirkebladet. Jeg sender ud 1-2 gange om måneden til de 50 personer på listen, helst ikke for tit, men jeg bringer gerne nyheder i sognet og nyheder, der går ud over sognet. Besøg på hjemmesiden stiger, når nyhedsbrevene bliver sendt ud, kan Birgitte se på statistikkerne, der måler antal besøg, viste sider og tidsforbrug pr. side. - Billeder er relevante og jeg får respons, når jeg har nogle gode billeder med. format for, hvordan annoncen skal se ud. I virkeligheden er der meget arbejde med at få tingene til at lykkes, fortæller Birgitte Rosager Møldrup, der gerne så, at annoncen havde endnu mere kant og flere farver for at vække opmærksomhed i den spraglede avis. - Der må ikke være fejl i annoncen, men det sker af og til, for der er mange led, før alle informationerne er samlede. Birgitte ser gerne, at der er en kommunikationsansvarlig i menighedsrådene, der sørger for, at tingene kommer ud på den rigtige måde. Det kan ske i et samarbejde med præsten, der i forvejen roder med rigtigt mange opgaver. En kommunikationsansvarlig vil være med til tjekke, om tingene kommer godt nok ud til naboerne og give kritik og sparring, der tager udgangspunkt i, hvordan en bruger opfatter tingene. En person, der tager medansvar og har en god fornemmelse for stemninger, vil kunne bidrage rigtigt meget og skabe værdi for kirken. Man er det, man viser og derfor er det vigtigt med æstetik og at kirken fremstår med et godt image Kollerup-Vindelev Sogn er med i en fælles annonce med nabosogne i området og er glade for samarbejdet på den front. - Vi har fået taget nogle professionelle fotos, som vi kan bruge i annoncen og vi har lavet et fast 9

10 Fotograf: Henrik Lynggard Jensen

11 Dukketeater er ikke kun for børn Det er ikke kun børnene i sognet, der har glæde af dukketeatret. Et team af hjælpere arbejder i månedsvis med opgaven. - Vi har lavet dukketeater i tre år og vi bliver ved så længe, det er sjovt, fortæller Bente Rosenkrants, der er sognepræst i Smidstrup og Skærup Kirker og står bag stykket, som bliver skrevet hen over sommeren. I august går arbejdet igang og arbejdsgruppen mødes for at at lave dukker og kulisser til stykket. - Det er en flot fortælling, og det er meningsfyldt at arbejde med stykket. Vi er helt høje, mens det står på, fortæller Bente Rosenkrants, der som præst har det naturlige ansvar for det teologiske indhold i stykket. Dukketeatret bliver vist fire gange op til jul. De to børnehaver og dagplejerne i de to sogne bliver inviteret til kirkerne for at se stykket. Det samme gør de mindste skolebørn. Vi kan se, at de følger godt med og er optagede af historien, fortæller Bente. Børnene tager ofte forældre og bedsteforældre med, så der er fuld hus hver gang. Også de ældre beboere i sognet skal have mulighed for at se stykket, så kulisser og dukker flyttet til plejehjemmet, hvor det bliver vist for plejehjemsbeboerne. Også her er der begejstring og enighed om, at dukketeater ikke kun er for børn. Næsten 300 mennesker så dukketeatret i Det er en dialogisk proces at arbejde med dukketeatret og Bente får god assistance af det kvindelige korps af dukkemagere og mændene, der står for kulisserne. Mens forberedelserne står på, diskuterer de frivillige flittigt teologi i forhold til dukketeatret. - Det er vigtigt, hvad englen siger, for det er det helt centrale i historien og hvad er ansigtsudtrykket for en kvinde, der skal føde Guds søn? Det er nogle af de spørgsmål, som vi diskuterer. Nogle gange har vi nye forslag til, hvordan vi kan gøre replikkerne endnu mere præcise i forhold til vores historie, siger Bente Rosenkrants med et smil. - Vi har en stor gruppe af frivillige, der arbejder med dukkerne og kulisserne. Til sidst i processen kommer der flere til, som gerne vil hjælpe som dukkeførere, fortæller Bente, der fremhæver, at de frivillige ikke kun er mennesker, der kommer i kirken til hverdag, men at der også kommer andre mennesker, som gerne vil være med til denne opgave, hvor de på forhånd præcist ved, hvad de siger ja til. 11

12 Kirken bliver genkendt En designlinje for kirkens kommunikation sikrer ensartet kommunikation Med tre præster, en organist og sognemedhjælper, flere kordegne, kirketjenere og kirkegårdspersonale, menighedsråd og flere aktivitetsudvalg er der mange mennesker i Bredballe Kirke, der kommunikerer eksternt på kirkens vegne. Der er stor sandsynlighed for, at kommunikationen mere afspejler den enkelte afsender, hvis man ikke aftaler fælles retningslinjer for, hvordan kirkens kommunikation skal se ud. Annette Maarbjerg er formand for menighedsrådet i Bredballe Kirke, hvor man har valgt at oprette et kommunikationsudvalg, som har lavet en ny designlinje for kirkens kommunikation. - At vi har et kommunikationsudvalg giver en tryghed i, at der er flere øjne, der ser på det, vi laver og det er et lille, effektivt udvalg, der drøfter emner, der er vigtige for os. Kommunikationsudvalget er præstens forlængede arm i forhold til vores kirkeblad, hjemmeside og andet eksternt information. Udvalget udsprang af, at præsterne var ansvarlige for kirkebladet, hvor det blev en større og større opgave at samle materialet, få det sat op og sendt videre til tryk, hvorfor opgaven blev lagt ved en frivillig, der var tidligere medlem af menighedsrådet. I løbet af vores kommunikationsprojekt det sidste års tid har vi fået mere fokus på det, så opgaverne for udvalget er bredere nu, end de var tidligere. - Det vigtigste er ensartetheden i det, der kommer fra kirken, så man identificerer og genkender kirken som afsendere. Vi har samtidigt givet et frirum for klubber til at gøre, hvad der passer bedst til deres målgruppe, så vores designlinje ikke bliver for stram fra starten, fortæller Anette Maarbjerg om menighedsrådets overvejelser, før de satte udvalget i gang med opgaven. - Jo flere gange, man ser det samme, jo bedre sidder det fast på nethinden. Der vil altid være for- 12 skellige holdninger til, hvordan et logo skal se ud. Hos os har vi valgt et logo, vi allerede har brugt i mange år, og som vi nu bliver mere konsekvent i brugen af. Designlinjen er beskrevet i et internt dokument, som fastholder det, som der er aftalt for at sikre ensartetheden. Designlinjen omfatter brevpapir m. logo, A4 m. logo, fakturaer og kuvert samt giver en guide for, hvordan man bruger logoet i invitationer til kirkelige arrangementer. Der er gjort overvejelser om, hvordan designlinjen rent praktisk skal føres ud i livet i de elektroniske skabeloner, som personale og medarbejdere arbejder med. Det nemme er på mange måder at lave manualen, mens det svære er i virkeligheden at få den til formidlet til alle de mennesker, der skal bruge den. Der er store fordele ved at have en designlinje, mener Annette Maarbjerg, der har siddet i menighedsrådet i godt 12 år og været formand i to perioder. Når der skal laves invitationer til arrangementer, skal man ikke tænke det hele fra bunden, men man har noget at tage fat i og det letter arbejdet for medarbejdere og frivillige. Annette Maarbjerg mener, at det giver en fællesskabsfølelse, fordi det synliggør, at man arbejder for det samme

13 Retningslinjer for visuel kommunikation ved Bredballe Kirke Baggrund og formål Der er mange afsendere af kommunikation fra Bredballe Kirke. I dag er der ikke nogen fælles linje for kommunikationen og der bliver brugt forskellige logoer, formater og teksttyper. Vi ønsker at skabe en mere ensartet visuel kommunikation, som gør det lettere at se, at informationerne kommer fra Bredballe Kirke. Samtidigt vil vi gerne gøre det nemt for afsenderne at sikre denne ensartethed ved vejledning, skabeloner og let adgang til kirkens logo. Retningslinjerne gælder for kommunikationsmaterialer fra præster og alle ansatte ved Bredballe Kirke, menighedsrådet samt frivillige, der er involveret i arbejde, der er støttet af menighedsrådet. Det er vores håb, at alle vil opleve retningslinjerne som en hjælp til udformning af kirkens kommunikation. Oplægget er godkendt på menighedsrådsmøde den 7. november De nye retningslinjer er gældende fra 1. januar Menighedsrådet 1. Overordnede retningslinjer 1.1. Typografi Til al voksenkommunikation bruges skrifttypen Arial. Til børnekommunikation er skrifttypen valgfri Kirkens logo Kirkens logo anvendes på alle kommunikationsmaterialer. Det godkendte logo findes på hjemmesiden: bredballekirke.dk i tre forskellige størrelser både i en positiv såvel som negativ udgave. På breve, kuverter og fakturaer er placeringen givet. På alle andre materialer kan størrelse og placering vælges frit. Sognegårdens logo udgår og udelades fremover. 2. Specifikke kommunikationsmaterialer 2.1. Breve Der findes en skabelon til brev med logo (se bilag 1). Denne placeres på IT skrivebordet, eller kan rekvireres hos formanden for hjemmesideudvalget. Skabelonen indeholder logo i øverste højre hjørne og informationstekst i bunden samt følgende felter, som der skiftes til med musens venstre tast: Adressefelt Datofelt, hvor måneden skrives helt ud (januar, februar osv.) Tekstfelt Felt til underskrift 2.2. Konvolutter Nuværende konvolutter bruges op. Når der skal bestilles nye overvejes selvprint ved hjælp af skabelon, eller indkøb efter udarbejdet skabelon med kirkens logo (se bilag 2) Tryksager (invitationer, programmer, foldere, pjecer) For disse materialer gælder de overordnede retningslinjer omkring skrifttype og logo. Der findes en skabelon for et A4 ark med kirkens logo uden undertekst i bunden (se bilag 3). Placeres ligeledes på IT skrivebordet under navnet A4 med logo, eller kan rekvireres hos formanden for hjemmesideudvalget Annoncer Skrifttypen Arial og kirkens logo Hjemmeside Skrifttypen Arial og kirkens logo Faktura fra kirkegårdskontoret Tilrettes i overensstemmelse med overordnede retningslinjer.

14 Staby Kirke

15 Det er med journalister, som folk er flest. Vi søger uvilkårligt mod det, der afviger og hvor der er en lige vej med et lille bump, ser vi snarere bumpet end den lige vej. Kristian Pahus Skab synlighed af menighedsrådsvalget i lokalavisen Tips, der kan synliggøre valget - og arbejdet i de fire år mellem valgene Af Kristian Pahus Vær opsøgende Redaktionen er ikke alvidende, men den savner som regel stof. Husk: Meget styres af Den Store Redaktionelle Tilfældighed. Vær i god tid, men ikke i for god tid. Plej relationen også uden for valgperioden. Vær præcis, tilgængelig og omgængelige, selv hvis du føler dig skidt behandlet. Overvej den gode lokale vinkel Valget i sig selv er som hovedregel uinteressant. Alle foreninger vælger jo bestyrelser og alle mangler folk. Det er ikke noget nyt. Journalister er altid på jagt efter konflikter - det kan også fortolkes positivt. Jeg holder selv af ordet brudflader. En god historie bevæger sig altid langt en brudflade, også når det er en positiv historie. Brudflader kan være fortid/nutid, unge/ gamle, hos os/hos de andre, mænd/kvinder, præst/lægfolk, dansk/afrikansk, Orgelmusik/ rock, tro/forstand, grundtvigsk/missionsk, folkelig/elitær, byen/landdistriktet, nærhed/ afstand, tradition/fornyelse, før omvendelsen/efter omvendelsen, før valget/efter valget osv. Brudfladen skal være lokal for at være interessant for lokalavisen Vær indstillet på, at journalisten finder en helt anden vinkel, end du havde planlagt - og glæd dig over omtalen alligevel Kig spændende personer ud De fleste historier fortælles bedst af levende mennesker, altså individuelle fortællinger. Det er ofte sjovere (og nemmere) for journalisten at tale med 1-2 personer end med 10. Lokalredaktionen er altid på udkig efter interessante mennesker: Han har været kirkeværge siden 2. verdenskrig; han er den yngste formand i Danmark, hun har valgt 12 præster (og hende, der er nu, er den bedste...). Igen: Mennesker, der er på en brudflade - eller har stået på en - er de mest interessante Kristian Pahus holdt foredrag i Gauerslund Sognegård 31. maj 2012 som optakt til årets menighedsrådsvalg. 15

16 Unge ideer til ung kommunikation Ungdomspræsten i Vejle involverer unge i sit arbejde Unge mennesker, der kommer til og flytter væk tre år senere. Det skaber nogle helt særlige udfordringer for ungdomspræsten, der arbejder med de unge mennesker. De unge rykker sig hele tiden. Rikke Holm er ungdomspræst i Vejle Provsti og kalder det et vilkår for jobbet, der ikke kan være anderledes. - Jeg samarbejder meget med de voksne på ungdomsuddannelserne rundt om de unge. Det er helt nødvendigt i mit arbejde, før ellers var der ingen kontinuitet, fortæller Rikke Holm. - Jeg kan ikke tale de unges sprog, og det kommer jeg aldrig nogensinde til, fortæller Rikke Holm med fast overbevisning. - Jeg skal færdes, hvor de er, tale mit eget sprog og det forhåbentligt på en måde, der matcher deres. Det vil være utroværdigt, hvis jeg overtager deres sprog. Sprog og kulturer hænger nøje sammen og forskellige mennesker har sit eget sprogbrug, som kendetegner, hvem de er. Om online kommunikation er der ingen tvivl om, at der gælder nogle særlige udfordringer. Der er rigtig mange på markedet og konkurrencen om opmærksomhed er hård, fremhæver Rikke Holm. - Jeg har ikke ressourcer til at gå ind i konkurrencen og lave den flotteste, lækreste kampagne. De oplysninger, der er brug for i forhold til mit arbejde skal være tilgængelige og de skal fremstå overskuelige og med et lækkert, indbydende layout. Hjemmesiden er ansigtet udadtil og den skal være informativ og indbydende på samme tid, mener Rikke Holm, der fortsætter: - Hjemmesiden skal synliggøre, hvad man kan 16 bruge en ungdomspræst til og hvordan man kommer i kontakt med mig. Det er tidskrævende at opbygge en ny hjemmeside, så det var en arbejdsopgave for volontør Christine Aanstad Jensen, der som nybagt student blev ansat i et år hos ungdomspræsten. Christine var selv en del af målgruppen, da hun startede her, så hun havde nogle gode forudsætninger for at gøre arbejdet, hun legede med det og så brugte hun de timer der skulle til, fortæller Rikke Holm. Christine Aanstad Jensen, der siden er flyttet til Århus for at videreuddanne sig, tog fat i nogle skoleelever fra en af ungdomsuddannelserne i Vejle og lod dem til at være med til at pege på nogle muligheder for at udvikle hjemmesiden. Det skete ved at lave et fokusgruppeinterview med en lille gruppe elever for at få indsigt i målgruppens informationsbehov. Det gav et indblik i, hvordan andre unge tænker og tilegner sig informationer og på den måde kunne Christine få testet sine ideer til emnevalg, menupunkter og sprogbrug på hjemmesiden. For Rikke Holm betyder det, at det er nemt at arbejde med hjemmesiden, der blev udviklet i Jeg arbejder ind i konceptet og opdaterer, når der er brug for det, så det er rigtigt fint. Jeg har valgt ikke at være udfarende på de sociale medier, fordi det er en det er en kommunikationsform, som du skal holde ved lige hver dag eller måske endda flere gange om dagen. Unge går ikke bare ind og liker en gruppe som ungdomspræstens - der skal være en grund til, at man går med ind i en gruppe. - Det er vigtigt for en institution som folkekirken at forholde sig til nye muligheder med de kommunikationsmedier, der kommer til. Når man har noget, der skal kommunikeres, er det vigtigt, at det falder i med den vekselvirkning, der er mellem mennesker og ikke bare bliver råbt højere og højere for døve ører, slutter Rikke Holm

17 Christine Aanstad Jensen var volontør for ungdomspræsten i et år. Foto: Rikke Holm Fakta Fokusgruppeinterviewet er en kvalitativ metode, hvor man udnytter de dynamikker, der opstår i debat og diskussioner til at få en dyb indsigt i og en sammenhængende forståelse for et specifikt emne. Fokusgruppeinterviews varer typisk 1½ - 2 timer og ledes af en moderator, der præsenterer interviewets temaer og styrer diskussioner. 17

18 Online med konfirmanderne Unge har 44 timers medieforbrug i døgnet, fortæller Daniel Ord Rasmussen fra det digitale mediebureau Seismonaut på et foredrag om brug af de sociale medier. Det kan da ikke passe, tænker du måske, for døgnet har kun 24 timer, så hvordan er det overhovedet muligt? Det kan det også kun, fordi de unge er på flere medier samtidigt og både tjekker sms er, er på facebook og har fjernsynet tændt i baggrunden, mens de laver lektier. Daniel Ord Rasmussen mener, at vi i stigende grad har tiltro til de sociale medier; medier, hvor vi kan tale med hinanden og dele vores oplevelser med hinanden og ikke bruger hjemmesider som den primære kilde til information. Tiden, hvor sedler med telefonkæder hang på enhver opslagstavle i familier med skolebørn, er passé. I Bredballe Kirke har præsterne oprettet en fælles facebookgruppe til de konfirmander og de har en sms-kæde til hvert hold, hvor de kan udsende informationer til alle på én gang. Mens mobiltelefonen bruges til de hurtige informationer til det enkelte hold, er facebook velegnet til at formidle praktiske informationer om undervisningen og konfirmanderne kan stille spørgsmål til præsterne og til hinanden. Det er eksempelvist almindeligt at bruge facebook til at tjekke, hvem der kommer til gudstjeneste, så man kan aftale at følges ad. Fire kommende konfirmander, Line, Maja, Anne Mette og Nicoline til Konfirmand Aktion. I midten Elisabeth fra Sierra Leone, der fortalte om at være kristen minoritet i et muslimsk land. Foto: Henrik Johannessen

19 Nicoline Leshly Hansen blev konfirmeret i april Hun synes, det er meget rart, at præsterne bruger facebook og sms, fordi de kan få kontakt med alle med én gang. Nicoline på 13 år mener, at præsterne var gode til at skrive, hvis der var noget, at de som konfirmander skulle huske. Nicoline bliver bakket op af Line Christrup Gyldenløve Kjeldsen, der også blev konfirmeret i april Næsten alle bruger facebook, så det er en god måde at komme ud til os alle på. Vi får notifikationer, så vi kan følge med, hvis der er nogen, der skriver. Vi havde en gruppe med alle fra min årgang og brugte den mest til spørgsmål og praktiske informationer. Hvis der var noget, vi skulle huske eller hvis undervisningen var aflyst, fik vi en sms fra vores præst om morgenen for at minde os på det. Det fungerede rigtigt fint, mener 14-årige Line. Line Christrup Gyldenløve Kjeldsen fortæller, at hun er på facebook hver dag, hvor hun går ind og tjekker, hvad der er sket. Hun mener, dog at det er lidt kedeligt, for der sker ikke så meget for tiden. Line fortæller: - I 6. klasse skete der meget på facebook og vi var på næsten hele dagen, for mange havde lige fået det. Nu er jeg mere sammen med mine venner, for vi har det sjovere, når vi er sammen, end at vi skriver sammen over facebook. Jeg er begyndt at bruge Instagram, men det er mest billeder - ellers bruger jeg ikke rigtigt andet. Facebook er god til at give fælles beskeder til hele klassen, men jeg kan godt lide at komme til præst, fordi der snakker man rigtigt om tingene, slutter Line Christrup Gyldendløve Kjeldsen, der er glad for at kunne hjælpe med informationer om unges brug af sociale medier. Facebook giver også mulighed for at dele fotos og videoer, men dette er kun blevet brugt en lille smule i konfirmandgruppen i Bredballe. Henrik Johannessen, der er den ene af de tre præster i Bredballe Kirke, fortæller, at det drejer sig om at vænne sig til at få de nye medier ind i undervisningen. - Vi lagde en musikvideo med Lady Gaga op i gruppen, som kunne tolkes i en kristen kontekst og det gav en del opmærksomhed, men vi kan bruge det endnu mere. Jeg beder gerne konfirmanderne om at tage et foto med af en kirke, de har besøgt i sommerferien eller en kirke, som har en særlig historie for dem. Der er ingen grund til, at vi ikke kan bruge facebook til denne øvelse, så det skal prøves af, siger Henrik, der også kender til de unges medievaner gennem sine tre børn. - Vi bruger gerne nogle af de ting, der er oppe i tiden som et springbræt til at tale om Gud og vi kan bruge de sociale medier endnu mere, men de kan ikke stå alene, udtaler Henrik Johannessen, der mener, at det er godt at prøve tingene af. Han fremhæver samtidigt, at der sker utroligt mange aktiviteter i folkekirken for tiden. - Der er aldrig tidligere i historien sket så meget, siger Henrik Johannesen med eftertryk Simultane dialoger Et af de træk, der kendetegner unges brug af medierne, er den stigende brug af simultane dialoger. Med det menes, at unge i dag kommunikerer på tværs af tid og rum og i flere medier på en gang. Det er ikke unormalt, at unge på den ene side er til kaffe hos mormor, mens de samtidigt skriver sms er med deres venner. Eller at lektie-læsning på værelset foregår med mobiltelefonen tænkt, samtidigt med at man er online på MSN messenger og hører musik i anlægget. Denne udvikling kan anskues negativt. Nogle taler om, at det stigende medieudbud gør de unge forvirrede, hæmmer indlæringen og skaber kaos i den unges tilværelse. Andre medier derimod, at medierne øger de unges refleksivitet. Rune Gregersen i De unges mediebrug - mediernes ungebrug? 19

20 Møder børnene, hvor de er Der er fordele og ulemper ved at bruge facebook og sms i konfirmationsundervisning, mener to præster Af Louise Vorre Bredballe Kirke er en af de kirker, der har valgt at bruge Facebook til kommunikation med sine konfirmander. De har lavet en gruppe til konfirmanderne på Facebook, hvor de tre præster i sognet kan invitere konfirmander til at deltage. I gruppen har både præster og konfirmander mulighed for at dele noget på væggen. Praktiske informationer kan hurtigt deles I gruppen på Facebook er det muligt at dele praktiske informationer, skal konfirmanderne eksempelvis på tur, kan der skrives beskeder omkring det i Facebook gruppen. Birgith Vestergaard og Henrik Johannessen, der begge er sognepræster i Bredballe, har stor glæde af Facebook i forbindelse med konfirmandundervisningen, det er det eneste rigtige at gøre, man møder børnene der, hvor de er, og det er lettere at kommunikere med dem gennem Facebook, fortæller Birgith og fortsætter det er ikke sikkert at de fanger en besked der er givet mundtligt til konfirmandundervisningen, og her er Facebook altså rigtig god, for børnene tjekker jo deres Facebook hele tiden. På Facebook kan man nemt se, hvor 20 mange der har set den besked, man har lagt op på væggen, på den måde kan man se, hvem der har set det og dermed sikre sig at alle har fået beskeden. Birgith er også i kontakt med sine konfirmander gennem sms, Hvis det er en personlig besked, der kun vedrører et enkelt hold, sender jeg en sms til det hold, det drejer sig om, det virker meget bedre end at give dem en seddel med hjem, som måske bliver glemt i tasken, forklarer Birgith Vestergaard, der har to konfirmandhold. Facebook som en del af undervisningen Facebook kan også bruges som et led i undervisningen eller som forberedelse til undervisningen, Jeg kan starte en god debat ved at lægge noget materiale som en video, et udsagn eller et relevant emne op på væggen dagen inden konfirmandundervisningen. Så har børnene tænkt over det, og kan komme med kommentarer i undervisningen, det fungerer rigtig fint, forklarer Henrik der sammen med Birgith styrer konfirmandgruppen på Facebook i Bredballe. Henrik Johannessen kan fortælle, at konfirmandgruppen på Facebook også er en stor hjælp for ham, børnene har taget godt imod det og de holder sig til at diskutere relevante emner i Facebook gruppen indleder Henrik og fortsætter, det er positivt, at jeg kan lægge op til en debat i Facebook gruppen, så kan børnene summe over det, og så får vi en rigtig god debat til konfirmandundervisningen. Det er også en stor hjælp for børnene, da de også kan lægge emner på væggen eller spørge, hvem der skal i kirke næste søndag. Det er meget praktisk for konfirmanderne, for ved at spørge i Facebook gruppen er der mange flere der ser det, måske også fra de andre hold, og så kan børnene følges i kirke.