FoU/TSØ om ny skriftlighed MINI-SRP - FORLØBSSKITSE - GENRE - ØVELSER

Transkript

1 MINI-SRP - FORLØBSSKITSE - GENRE - ØVELSER

2 Indhold Hvad er mini-srp? 3 Program for forløbet 4 Den faglige opgave - et argument 5 Opgavens pentagon 6 Problemformulerende indledning med metode og motivation 6 Eksempel på en opgaveformulering (fysik-dansk) 7 Eleveksempel 1 7 Eleveksempel 2 7 Faglig skrivning 8 Disposition 9 Konklusion og perspektivering 10 Kildeliste 11 Noter 11 Skriveøvelser 12 Hurtigskrivning 12 Nescafé-skrivning 12 Læselog og registreringsskrivning 13 Registreringsskrivning 14 Mindmap 14 Flyums 5-afsnitsmetode 15 2

3 Hvad er mini-srp? Mini-SRP er et selvstændigt forløb i studieområdet. Det er en tværfaglig opgave i to fag. Opgaven er bundet, men du skal selv finde mindst en kilde til at perspektivere emnet med. Formålet med mini-srp er at træne det at skrive en tværfaglig, argumenterende opgave. Altså som ordet siger, en træning til SRP på tredje år. Opgaveformuleringen vil typisk indeholde tre delopgaver der er formuleret efter Blooms taksonomi. Din besvarelse skal have et omfang på ca. 6 normalsider á 2300 anslag. Forside, indholdsfortegnelse, noter, kildelister, illustrationer, tabeller og tekstbilag tæller ikke med i beregningen af sideantallet. Forløbet her har fokus på selve opgavegenren, på skriveprocessen, på din egen rolle i vejledningen og på evalueringen (som jo gerne skulle kunne bruges næste år). Altså får du svar på, hvordan du skriver en faglig opgave, samt hvordan du arbejder med skriveprocessen. Og du får et redskab til at holde vejledning og dine kilder fast med, nemlig en vejlednings- og en læselog. På tredje år vil du selv skulle vælge fag og emne, og du vil selv skulle finde de fleste af dine kilder. Toulmins argumentmodel (1958) En faglig opgave fungerer som et argument, hvor undersøgelsen tjener som belæg for konklusionen (påstand). 3

4 Program for forløbet 4

5 Den faglige opgave - et argument Den faglige opgave fungerer som et argument. I problemformuleringen slår du fast hvad du vil undersøge og hvordan. I konklusionen konkluderer du på undersøgelsen i forhold til problemformuleringen. Den mellemliggende del er så selve undersøgelsen der fungerer som belæg for konklusionen samt som dokumentation for gennemført undersøgelse. Det er her hoveddelen af opgaven er. Det er her du skal arbejde med dine kilder, dit materiale. Det er derfor yderst vigtigt for det samlede resultat at din undersøgelse inddrager relevant og gyldigt materiale. Det siger sig selv at det er vigtig at have lavet en god research, før man begynder at skrive. Nedenfor kan du se hvilke delelementer opgaven skal indeholde. Når du skal skrive en faglig opgave, formidler du altså din undersøgelse og resultatet af den. Du må ikke bare skrive frit, men skal derimod skrive inden for genren. Gør dig klart at du skriver inden for bestemt logik, en slags skabelon for den gode videnskabelige skrivning. Brug fagenes terminologi og metode og tænk på at modtageren skal kunne følge med i både resultaterne OG vejen til dem. Opbygning af den faglige opgave Nedenstående punkter er tænkt som en rettesnor. Du skal selvfølgelig vurdere hvilke punkter der skal med i forhold til den stillede opgave. Du skal også selvstændigt tage stilling til vægtningen af opgavens elementer. Forside med navn, opgavetitel, fag og evt. billede Abstrakt (skrives denne gang senere i engelsk) Indholdsfortegnelse Indledning i form af et problemformulerende afsnit med metode og motivation. Opgavens hoveddel. selve undersøgelsen (empirien). Alt efter fag og emne vil denne del have karakter af redegørelse, analyse, diskussion, sammenligning og vurdering. Konklusion og perspektivering Afslut din opgave med dato og underskrift Kildeliste Bilag - Herunder den udleverede opgaveformulering 5

6 Opgavens pentagon 1. Opgaveforklaringen Hvad spørges der om? Vær præcis - hvad er hovedspørgsmålet? 5. Undersøgelsen metode/ fremgangsmåde Hvordan vil du gå frem? Hvilke trin er nødvendige? Har du en arbejdsplan/disposition? 2. Undersøgelsen faglige formål Hvad er interessant? Hvad er undersøgelsens faglige formål? Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber (teori, begreber, faglige metoder) Hvad spørger du med? Hvilke fag? 3. Undersøgelens empiri (stof, data, fænomen) Hvad er dit materiale? Opgavens pentagon ovenfor illustrerer de overvejelser du skal gøre dig for at kunne skrive en en problemformulerende indledning - og dermed forudsætningen for en god opgave. Problemformulerende indledning med metode og motivation Selve opgaveformuleringen vil typisk indeholde tre delopgaver (fx ifølge Blooms taksonomi). Du skal vægte de tre delopgaver efter opgavens karakter! Efter Abstract (som denne gang først skrives senere) og indholdsfortegnelsen skal du motivere og begrunde din opgave i et indledende afsnit hvor også problemformulering og metoder indgår. Brug til dette opgavens pentagon ovenfor. På denne måde får du gjort den givne opgaveformulering til din egen. Indledningen fungerer så at sige som en slags program for opgaven og det er her du viser med hvilken vægt de forskellige opgaveelementer indgår med og hvorfor. Det er her du vinkler den stillede opgave. Det er også her du fortæller, hvilke metoder du vil benytte til at løse opgaven. Husk det er en tværfaglig opgave, metoder fra begge fag skal indgå, og det skal fremgå hvorledes begge fag bidrager til besvarelsen. Indled fx det hele med et par overordnede linjer der motiverer opgaven (jf. punkt 2. i opgavens pentagon). Man kan formulere problemet med udgangspunkt i fx en hypotese, en modsætning, et paradoks eller en fordom. Her vil fagenes forskellighed også spille ind. 6

7 Eksempel på en opgaveformulering (fysik-dansk) Der ønskes en redegørelse for strålingstyper - herunder halveringstiden for radioative isotoper. Giv en analyse af 1-2 centrale steder i Michael Madsens film Into Eternaty (2009) med fokus på filmens genre og budskab. Diskuter filmens budskab. Find mindst en kilde. Hvis denne opgave skal laves op til et indledende problemformulerende afsnit med metode og motivation, kunne det lyde som i følgende 2 eleveksempler: Eleveksempel 1 Atomkraft er et meget omdiskuteret emne i verden lige i øjeblikket. Diskussionen er specielt blusset op efter jordskælvet i Japan, hvor Fokushima-værket blev ødelagt med efterfølgende forurening af omgivelserne til følge. Denne opgave vil med udgangspunkt i Michael Madsens film Into eternity (2009) sætte fokus på kernekraft og de problemstillinger som det skaber. Da det er en tværfaglig opgave i dansk og fysik, vil der først blive redegjort for de strålingstyper, der findes og se nærmere på halveringstiden af uran. Med baggrund i dette vil der være en forløbs og genreanalyse af filmen Into eternaty med henblik på at diskutere filmens budskab. Til sidst vil opgaven perspektivere til det samfund vi lever i. Eleveksempel 2 A society grows great when old men plant trees whose shade they know they shall never sit in. Problemstillingen med atomkraft er som altid relevant. Vi har brug for ren energi der skal erstatte vores afbrænding af fossile brændstoffer, og atomaffald er en af de reneste energiformer; men er konsekvenserne af atomkraft det værd? Og er det etisk forsvarligt? Dette er nødvendigt at undersøge i en verden med større og større hunger efter energi og færre muligheder for at finde den. I denne opgave ønsker jeg at belyse problematikken i at opbevare atomaffald til en uvis fremtid år ud i fremtiden. Jeg vil først redegøre for atomaffaldets natur, hvordan er det opbygget og hvad dets henfaldstid er. Dette vil jeg gøre ved at analysere forskellige måder at afskaffe problemet og igennem en analyse af filmen Into Eternity af Michael Madsen. Jeg vil især kigge på dette fænomen at vi skubber problemerne foran os. Jeg vil kigge på filmens genre og budskab. Dette budskab, som bliver udtryk meget klart af Michael Madsen selv i filmen. Med dette budskab ønsker jeg at drage en parallel mellem vores bortskubben af klima-problemer. Jeg ønsker at stille spørgsmålet om mennesket i virkeligheden af egoistiske årsager er ude af stand til at se ud over dets egen levetid. 7

8 Faglig skrivning På samme måde som der er krav til opbygningen af den faglige opgave er der forskellige krav til hvordan du skriver fagligt. Skriv fagligt. Brug fagenes ord og begreber. Skriv sagligt og uden fyldord. Skriv med din egen stemme. Undgå copy paste, men formuler med egne ord. Referer til kilder og undersøgelser. Skriv hvad du undersøger, og hvad du gør i opgaven! Din modtager skal have mulighed for at afkode din proces. Skriv fx Jeg vil i det følgende analysere, Som jeg tidligere har redegjort for, konkluderende kan man sige. Skriv argumenterende se nedenstående tekstboks om hvordan du skaber koblinger i teksten. At koble årsagssammenhænge Du understøtter argumentationen rent sprogligt ved hjælp af argumentationsord. Brug ord som: For, fordi, da, altså, nemlig, derfor, nemlig, hvis så, således, imidlertid, på den anden side, eftersom, er årsagen til etc. Tag evt. en sprogtest 1 på 8

9 Disposition Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at lave en disposition for opgaven, inden man begynder at skrive (og gerne før man dykker endegyldigt ned i informationssøgningen). Dispositionen er dit udgangspunkt, men ændres selvfølgelig undervejs i din skriveproces. Juster gerne i den, hvis du kommer på gode ideer undervejs, men brug den til at sikre dig, at der stadig er sammenhæng i dine argumenter og din opgave. Husk at hæfte kilder på de forskellige afsnit. Du kan enten skrive en lineær disposition der følger skabelonen for den faglige opgave, eller du kan arbejde med en mind-map-model som vist ovenfor. Det er vigtigt at din tekst er veldisponeret. At de enkelte afsnit kommer i den rigtige rækkefølge, og at omfanget af de enkelte afsnit afvejes i forhold til problemformuleringen. Man kan sige at dispositionen fungerer som opgavens rygrad, og det er den, der til slut vil binde hele opgaven sammen fra problemformulering til konklusion. Nogle foretrækker at arbejde med få nøglepunkter og overskrifter (hovedafsnit, underafsnit, stikord til pointe) Andre foretrækker at hæfte mere kød på deres disposition (Overskrifter og underoverskrifter, længere sætninger, citater, og noter til kilder, pointer og underkonklusioner i de individuelle afsnit) Nogle skriver en lineær disposition, andre skriver mere i en mind-mapform. 9

10 Konklusion og perspektivering Det giver sig selv, at man i konklusionen samler op på delkonklusionerne fra delafsnittene, og at man understreger, hvordan disse besvarer problemformuleringen. Sørg derfor i den afsluttende skrivefase for at tjekke at du faktisk har gjort det, du skrev i det indledende afsnit. Husk at konklusionen er den påstand hele undersøgelsen tjener som belæg for. Endelig er det godt at perspektivere din opgave i dette eller et særskilt afsnit, så du (kort) sætter opgaven ind i en sammenhæng. Vis din modtager vejen til resultaterne Brug sætninger som af kurven fremgår det, konkluderende kan man sige at som tidligere beskrevet etc 10

11 Kildeliste Kildelisten er meget vigtig for en opgave. Den er dit bevis for at du har fundet den rigtige information, og for at din læser hvis han/hun har brug for det kan finde den samme. En kildeliste sættes op alfabetisk efter forfatterens efternavn uanset hvilken type tekst det drejer sig om. Hvis der ikke eksisterer en konkret forfatter, anfører du udgiveren. Du kan evt. at dele kildelisten op i forskellige typer tekst fx i bøger og hjemmesider eller du har f.eks. selv lavet spørgeskemaundersøgelser eller lignende sådanne kilder skal stå for sig selv. En bog kan se sådan ud: Hansen, Hans: Hundeopdræt for begyndere. Gyldendal En artikel kan se sådan ud: Hansen, Hans: Vigtigt om hunde i Dansk Hundeopdræt, nr. 9, 2005, s En hjemmeside kan se sådan ud: Hansen, Hans: Puddelhunden og dig. Udgivet af Dansk Kennel Klub. Internetadresse: Besøgt den (internet). Du kan få fin hjælp til kildelisten med mere på bibliotekernes hjemmeside til opgaveskrivning, Her er gode råd til hele opgaveskrivningen. Specielt Litteraturlisteautomaten er god. Noter Noter er ligeså vigtige for din opgave som litteraturlisten. En note betyder en henvisning til en konkret side eller tekst i din litteraturliste. Du skal sætte noter hver gang du kommer med et citat, en påstand eller en information, der er så specifik at man ikke hurtigt kan finde den i et leksikon eller på internettet. Noter skal være nemme at regne ud. Hvis du angiver en information fra f.eks. Hansen, Hans: Hundeopdræt for begyndere, Gyldendal 2006, kan du nøjes med at skrive Hansen s. 47. Så ved læseren at han skal finde Hansen i litteraturlisten. Har du flere tekster af samme forfatter, tilføjer du årstal. Har du flere forfattere af samme navn, tilføjer du fornavn. Osv. 11

12 Skriveøvelser Det kan være svært at komme i gang med at skrive, at få hul på opgaven og få givet den en logisk struktur. I det følgende er eksempler på metoder/værktøjer til at overvinde den hurdle. En række af øvelserne kan med fordel gennemføres i en gruppe Hurtigskrivning Denne øvelse har til formål i få sat tankerne i gang. Ikke kun i hovedet, men også på skrift. Skriv løs i fx 5 minutter. Du skal skrive uden afbrydelser. Dvs. du kan, når du mister tråden, blive nødt til at skrive f.eks.: Nu ved jeg ikke hvad jeg skal skrive. Jeg er gået helt i stå. Du vil efter et stykke tid nok igen komme på sporet af opgaven. Du skal skrive i hele sætninger. Det er ikke nok med stikord. Du skal ikke tænke på retskrivning og grammatik. Du må ikke rette i det du har skrevet. En gruppe, der har valgt samme opgaveformulering, kan med fordel gennemføre denne øvelse og derefter læse de centrale sætninger op for hinanden. I kan på den måde hjælpe hinanden med at komme i gang. Nescafé-skrivning Nescafé-skrivning går ud på at skrive en opgave i kort form, før man for alvor er gået i gang med at læse og tænke på emnet. Du kan på 10 linjer skrive, hvad opgaven skal handle om. Metoden er god til større opgaver, hvor du skal læse og skrive meget, og hvor der er risiko for at komme til at drukne i stof og miste overblikket. Du kan også skrive en hel side for at få hele grundidéen i opgaven med. Med denne skrivning fastholdes de oprindelige ideer med opgaven og den oprindelige synsvinkel. Det bliver derfor lettere at vurdere, hvad der skal sorteres fra. Det afgørende med denne skrivning er at du skriver ned, hvad du vil med opgaven. Formålet med denne skrivning er fx at målrette indsamlingen af stof. 12

13 Læselog og registreringsskrivning De to skemaer tjener begge det formål, at du kan fastholde de tanker, du har i forbindelse med arbejdet med opgaven. Læselog Læselog er skrivning, du kan anvende, mens du læser en tekst. Det er et redskab, som sikrer, at du læser på en kvalificeret måde, fordi du aktivt tænker over det, du læser, og sætter det i perspektiv. Du kan vælge at være målrettet i din registrering, eller du kan vælge at notere din umiddelbare oplevelse af teksten afhængig af hvad det læste skal bruges til. Er det lektier? Er det baggrundsstof til en skriftlig opgave? Er det læsestof til forberedelse af eksamen? Ved at bruge læselog vil du automatisk komme til at lave et fagligt resumé. Du kan inddele dokumentet i to kolonner som vist her: Tekstoplysninger Noter og overvejelser Her noterer du, hvad du hæfter dig ved om teksten/kilden: Citat: kapitel, side, linje Ved film: tidsafsnit samt kort gengivelse Hvad kan du bruge kilden til? Her noterer du de: associationer du får konklusioner du drager spørgsmål du vil stille begyndende analyse 13

14 Registreringsskrivning For at få styr på den viden, du har eller skal have, er det en god ide at gennemføre en registreringsskrivning. Når du skal i gang, eller når du har læst noget materiale/en kilde, kan du lave en oversigt efter følgende model: Emne/kilde Hvad ved jeg? Hvad tror jeg, jeg ved? Hvad ønsker jeg at vide? Stof, jeg har forstået Stof, jeg delvis har forstået. Stof, jeg ikke har forstået Hvad kan jeg huske? Hvad kan jeg bruge? Hvad tror jeg, jeg kan huske. Hvad kan jeg måske bruge? Hvad vil jeg undersøge nærmere? Hvad vil jeg ikke bruge? Mindmap Mindmapping kan bruges som til tænkeredskab til idégenerering; men det er også et fint redskab til notatteknik og strukturering af stof. I forhold til brainstorming er mindmapping mere systematisk og struktureret, idet sammenhænge og relationer fremgår. Emnet skrives i midten af et papir (evt. A3) og associationer skrives ud som grene fra midten. I første omgang skal du ikke tænke meget over de indfald, der kommer; men blot skrive disse ud som stråler. Hvis en af grenene resulterer i nye associationer, kan du bygge videre på grenen og eventuel lave flere nye undergrene. Fordelen er, at du på en gang kan overskue hele skriveidéen og også se, hvor der er mest stof at arbejde videre ud fra. Du kan samtidig arbejde med en mindmap over længere tid og gå til og fra, efterhånden som der opstår nye ideer. Når du er færdig med at udarbejde dit mindmap, kan du fremhæve det, der skal anvendes (og hvis det er elektronisk, fjerne det, der ikke skal anvendes). Med et mindmap kommer disponeringen af stoffet ofte af sig selv. 14

15 Flyums 5-afsnitsmetode Når kilderne er læst, og du har fået din problemformulering tænkt igennem, skal du i gang med selve produktet, den skriftlige besvarelse. Denne metode er en hjælp til at få gang i den endelige skrivning. Hensigten er at drive skrivningen fremad ved at skrive korte skitser som led i at stille og besvare spørgsmål. Med øvelse kan man let skrive et par sider på ½ time og metoden fungerer på såvel gode som dårlige dage! Hovedformål er at give en forudsigelig og tryg arbejdsmåde, så der skrives jævnt og der gives et redskab til at skabe struktur 1. Skriv tre stikord til opgaven eller et tema/emne gerne de tre første, du kommer i tanker om. 2. Skriv tre sætninger ud fra hvert stikord. Disse sætninger skal være hovedindholdet i det/ de afsnit du nu skriver. Brug evt. en frase eller kliche til at forbinde de tre sætninger fx: for det første for det andet - for det tredje først så herefter indledningsvist dernæst - afslutningsvist 3. Tilføj to sætninger mere, som indramning af hovedindholdet. Indledning - afslutning. 4. Hver af de 5 sætninger udvides nu til afsnit. Hvad menes med hver enkelt sætning? Hvis det er et problem at få skrevet noget, så skriv fem sætninger til hver (ligesom rammen) og udvid disse. Så er et afsnit færdig. 5. Er de enkelte afsnit og overgangene mellem disse ok? Er der en rød tråd skal der forbindelsessætninger på? Del sætninger op, der er blevet for lange og uklare. Skriv om, og ret til. Hermed har man et 5-afsnitskitse med en indledning, midte og afslutning. Denne er brugbar for det videre arbejde med form og indhold. Kilder Materialet er udarbejdet i forbindelse med et FoU-projekt af tekniske gymnasier Østjylland (TSØ). Vi har bl.a. hentet inspiration her: Materiale fra kursus: Ny skriftlighed ved Ellen Krogh, Syddansk Universitet Rienecker m.fl.: Den gode opgave, Samfundslitteratur 2006 (Opgavens pentagon) Darger, Birgitte m.fl.: Skriv så du bliver hørt, Dansklærerforeningen Tak også for inspiration i fra vores gode kollega Anders Høj Thomsen, Teknisk Gymnasium Randers 15

16 16