Ä ( Ä &% Ä &("&+ Ä &- Ä ^ '%"'& Ä

Transkript

1 ISSN:

2 32. årgang ISSN Grønt3Fpunkt er medlemsblad for repræsentantskabet i Den Grønne Landsbrancheklub Oplag numre årligt. Bladet redigeres af et udvalg under repræsentantskabet og af Kommunikationsbureauet Citat. Ansvarshavende redaktør: Flemming H. Grønsund Medlemskab og abonnement for 3F medlemmer 75 kr. Abonnement virksomheder og organisationer 150 kr. årligt. Giro nr Tlf Annoncer: Finn Skovsgaard annoncesalg tlf / mail: annonceafdelingen@stofanet.dk. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Sidste frist for indsendelse af stof til næste nummer er den 2. oktober Indlæg sendes til Flemming H. Grønsund på gront3fpunkt@3f.dk Artikler i grøn3fpunkt er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdning Formand: Flemming H Grønsund, Uranienborg Allè 9, 2860 Søborg. Tlf , mobil , flemming@3f.dk Kasserer: Sonja M Pedersen Prinsesse Maries Allè 3, 5000 Odense C, smrp@vip.cybercity.dk. Kasserer træffes på tlf på hverdage mellem kl. 17 og 20. Aage Christiansen Tlf , chrisper@stofanet.dk Anni Alslev Pedersen Tlf , anni_ap@hotmail.com Finn Holm Olsen faglig@telia.com Tina Bak Hansen Tlf mobil , tina.hansen@3f.dk Jørgen Kruse Pedersen Tlf , jorgen.kruse@mail.dk Viktor Petersen Tlf Poul S. Dahl Tlf , poul.s.dahl@stofanet.dk Bjarne Strandhave Pedersen Tlf Erik Brochmann Tlf , ecb@nakskovnet.dk Henrik Jørgensen Tlf , Henrik.jorgensen@agrsci.dk Anne-Mette Egtved Nielsen Tlf , m-nielsen@mail.tele.dk Lars Kvistgaard Tlf , l.kvistgaard@mail.tele.dk Jørgen Horsbøl Rasmussen Tlf , horsbol@rasmussen.mail.dk Thomas Møller Tlf , thomas@3f.dk Bestyrelsesformand, forhandlingssekretær Peter K Holm Tlf , peter.holm@3f.dk Næstformand, forhandlingssekretær Hanne Gram Tlf , hanne.gram@3f.dk Ungdomsrepræsentant Pia L.F. Olsen pialf@olsen.mail.dk Deadline Ude uge 9. okt nov. 50 Forsidebillede: Den sortbrogede landrace er en af de oprindelige danske svineracer, men der findes i dag kun få af dem; cirka 60 grise i hele landet. Niels Kristen Stokholm på Thorshøjgaard i Nordsjælland er, en af de eneste i landet, der holder biodynamiske sortbrogede landgrise og sælger dem via stalddørssalg.

3 3F afholder kongres fra den 15. september og en uge frem. På kongressen gøres status over de sidste tre års aktiviteter i forbundet, og der kigges fremad mod de næste års aktiviteter. På kongressen bliver branchegruppernes aktiviteter også drøftet og særligt på det grønne område er der behov for en god diskussion og evaluering. En opgørelse fra Danmarks Statistik påviser at antallet af gartneri-, land- og skovbrugsvirksomheder overstiger det samlede antal af bygge- og anlægs samt industrivirksomheder i Danmark. Virksomhederne på det grønne område er oftest betydeligt mindre, men arbejdet med at oprette lokal- og tiltrædelsesoverenskomster er ikke mindre tidskrævende end for de øvrige brancher, derfor er det faglige arbejde på det grønne område meget ressourcekrævende, og stiller ofte krav om et særligt branchekendskab. I forhold til behandling af faglige sager er det grønne område ligeledes mere arbejdskrævende end mange andre brancher, da hovedparten af virksomhederne er mindre arbejdspladser uden tillidsrepræsentanter til at løse de faglige problemer. Inden for de seneste år har problematikken med den øgede tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft på netop det grønne område, yderligere påvist betydningen af Den Grønne Gruppe i 3F. 3F har altid lagt vægt på, at det er vigtigt at medlemmerne kan genkende sig selv i fagforeningen. De seks branchegrupper er derfor hjørnestene i fagforbundets virke. Det er vigtigt at brancherne får deres interesser varetaget på betryggende vis, og særligt på erhvervsuddannelsesområdet ser vi gruppernes store betydning. Det grønne område har stolte traditioner for erhvervsuddannelser på et højt fagligt niveau, og uden Den Grønne Gruppe vil det se sløjt ud med udviklingen af de grønne erhvervs- og efteruddannelser. gruppen skal være synlig og udadvendt. Der er behov for at Den Grønne Gruppe tør gå nye veje og være med til at flytte grænser. Ofte hører vi kun fra det grønne område i forbindelse med de mange sager om underbetalt udenlandsk arbejdskraft, men der er mange andre problemstillinger som der bør fokuseres på. Det vil fx være et kærkomment lyspunkt, hvis der blev sat mere fokus på de mange uorganiserede vi har på arbejdspladserne, i lighed med Bygge Gruppen som iværksatte kampagnen»har du en på slæb«. I alt for lang tid har det vigende medlemstal stået upåagtet hen, og det er først nu at der så småt begynder at ske aktiviteter. det vil desuden være interessant om Den Grønne Gruppe kan flytte flere grænser i forståelsen af vores overenskomster. Gruppen skal turde afprøve nye holdninger og fortolkninger, her tænkes bl.a. på problemstillingen med løn-udmøntningen på normallønsområdet, hvor særligt anlægsgartnerbranchen er hårdt ramt, da medarbejderne i praksis er ansat på en minimalløn, men uden formel ret til lønforhandling. Problemet for Den Grønne Gruppe er ikke kun centralt. De lokale 3F afdelinger skal også i større omfang sætte fokus på det grønne område. Den nye struktur med oprettelsen af større 3F afdelinger bør give mulighed for et kvalitetsløft med hensyn til aktiviteter, men desværre er effekten ikke har slået igennem endnu. Den Grønne Gruppe har en legitim berettigelse, men det er nødvendigt at 3F kongressen og særligt deltagerne på Den Grønne Gruppe konference, benytter lejligheden til at drøfte gruppens arbejde, med henblik på en mere fremadrettet og offensiv taktik. De kommende overenskomstforhandlinger i 2008 giver anledning til at vise omverdenen, at det grønne område tør og vil stille krav der flytter grænser, til gavn for medlemmerne. Enhver diskussion om at lægge Den Grønne Gruppe under en anden branche er derfor hovedrystende og vil være et kvalitetsmæssigt nederlag for 3F.

4 Af Tine Bjerre Larsen»Det er lige som et ægteskab. Vi er forskellige, men vi supplerer hinanden«, siger Søren Skovager Jensen hen over morgenkaffen og rundstykkerne i køkkenet på hans 90 hektar store gård Helmersminde, som ligger næsten ud til vandet nord for Slagelse. I 17 år har han drukket morgenkaffe sammen med Palle Nielsen, der er hans eneste ansatte og den, som har ansvaret for den lille besætning på 160 søer. Det er fredag og klokken er ni, og Palle er lige kommet ind fra stalden og har slået sig ned omkring bordet, hvor husets frue og søn også får sig en bid brød. Palle spiser som sædvanlig sin medbragte madpakke. Han møder hver morgen klokken syv, fordi der er»nogle madammer der skal fodres«, men i dag er det Søren, der har sørget for, at 73 af grisene kom af sted til slagteriet.»jeg var flink ved Palle og lod ham sove længe, men fik hjælp af min søn i stedet«, siger Søren Skovager Jensen, og forklarer, at de sælger grise på 30 kilo og på 110 kilo. Tonen er gemytlig og samtalen lidt indforstået, når de to drøfter dagens program. Selv om det er Palle, der har ansvaret for grisene, hjælpes de ad om de større ting. Som når smågrisene skal fravænnes, når de er fem uger gamle og bliver flyttet væk fra moren og over til fravænningsstaldene. Det sker hver tredje uge.»fra de bliver fravænnet og moren er klar til at blive løbet igen går seks dage. Så det er fridage, hvor de ikke skal lave andet end at æde«, siger Palle Nielsen. Ovre i grisestalden hænger en stor tavle, som er Palles vigtigste arbejdsredskab. Her kan han se, hvornår hver enkelt gris er løbet, og hvornår de skal fravænnes. Og om de er vaccineret og fejler noget. Hver gris har et kort med oplysninger, og hver uge rykkes kortet et hak frem. Går man ned langs de lange rækker af båse, kan man se, at en lang række lyserøde nyfødte grise kæmper om at få mælk hos moderen. Dem, som er født i går, ligger for sig selv under en varmelampe, og jerngitteret rundt Palle Nielsen ser til de små og store svin i besætningen hver dag. om soen er for at forhindre, at hun kommer til at lægge sig ovenpå sit afkom, fortæller Palle Nielsen. En af de små fosterlignende unger vakler rundt og kan ikke gå.»den skal aflives med det samme. Og vi klipper det yderste af halerne af, når de er født, for de har ingen nerver derude, og hvis vi ikke gør det, bider de dem selv af hinanden«, siger Palle Nielsen. Søerne er af racen LY og koster 1700 kroner stykket, fordi de har de bedste moderegenskaber. De 160 søer er delt ind i syv hold, så der er ca. 23 søer som føder samtidig, og det er Palle Nielsens job at hjælpe naturen på vej og inseminere dem en for en med det bedste orne-donorsæd. I en af de andre mange stalde lyder høje grynt og brunstlyde. Den sorte gamle orne, som løber rundt tæt på søerne og stikker sin savlende grisetryne ud mellem tremmerne, gør kun forarbejdet.»han savler for at stimulere søerne, når de kommer brunst. De kan se og lugte ornen«, forklarer Palle Nielsen.

5 Bortset fra de søer, som er løbet, og som skal gå frit så længe som muligt for at få styrket deres knogler, står alle grisene i bokse.»det er slut i Der bliver det forbudt at have dem i bokse. Nogen synes åbenbart, at det er synd, at de er lukket inde, men hvis de får det de skal have at æde, halm og vand, så tror jeg, at de er ligeglade«. Der er indimellem kritik af forholdene på svinefarme. Hvad siger du til den?»den er ikke berettiget. I de seneste ti år har vi fået en række lovkrav, vi skal overholde, så der er ikke noget at komme efter. Vi registrerer hver milliliter penicillin og har dyrlægekontrol hver måned. Vi har en fodersammensætning, så der er mindst mulig kvælstofudledning, så det med, at landbruget sviner, er noget, der er blæst op i medierne. Der er store bøder for gyllekørsel«. Hvad siger du til de kritisable dyretransporter, vi har hørt om for nylig?»det er da noget alle i landbruget tager afstand fra. Der vil altid være nogle få brodne kar i enhver branche, som ikke skulle have lov til at have dyr, men det er ikke det generelle billede. Tingene bliver blæst op i medierne, for vi gør alt for, at dyrene skal have det bedst muligt. Når vi har læsset dyrene, er ansvaret vognmandens, men vi ser, om de er nået frem, og vi får en afregning bagefter.«så du er sikker på, at dine grises sidste rejse foregår ordentligt?»ja, det er jeg. De skal som regel ikke længere end til Ringsted, så der er under en times kørsel«. At blande korn og tilskudsfoder i de store siloer udenfor og sørge for, at grise får både mad og drikke som de skal er en del af Palles job. Bortset fra grisene og radioen har han kun sit eget selskab i de støvede staldgange. Men at det er et lidt ensomt job, tænker han ikke over.»det havde det nok været, hvis Søren ikke boede på gården. Han stikker hovedet ind hver morgen. Men det er nok ikke alle, der vil egne sig til at gå så meget alene. Det kræver selvdisciplin og specielt, når man har været»det er lidt som et ægteskab«, siger Søren Skovager Jensen om forholdet til sin driftsleder Palle Nielsen. her i mange år. Men jeg har da ikke følt mig udbrændt endnu«, siger Palle C. Nielsen, der fire gange om året mødes med 8-10 andre driftsledere for at tale fag.»jeg går i en erfa-gruppe, og det er rart at snakke sammen om de problemer og erfaringer man har. Det holder en i gang. Vi skiftes til at mødes hos hinanden og går ud og ser besætningen og snakker ting igennem. Det er med til at holde en i gang«. I virkeligheden sætter han stor pris på den store frihed i jobbet, og det at han tilrettelægger sin hverdag selv.»jeg bestemmer selv, hvornår jeg vil møde og kan godt køre midt på dagen. Det er rart, at det er så frit. Og Søren er ikke en, der render og kigger mig over skulderen og siger, hvad jeg skal gøre. Det ville jeg ikke kunne holde ud«, siger Palle Nielsen, der har en formiddagspause, en halv times frokostpause og et kvarter igen om eftermiddagen.»det er ikke sådan, at vi sidder og kigger på uret. Nogle gange ryger vi ind i nogle vigtige samtaler om driften, og det kan give et løft, så man går over til arbejdet med ny energi og måske retter på nogle ting. Palle er uddannet på landbrugsskolen i Høng og har det man kalder»grønt bevis«. Det er det samme som en Det er Palle Nielsens ansvar, at grisene får det mad og drikke de skal have.

6 driftsledereksamen. Men for ham har det aldrig været en drøm for ham at få sit eget.»det er Søren, der ejer både gæld og gården. Jeg er godt tilfreds med at være ansat bortset fra lugten, som jeg godt kan undvære. Jeg har stået på fabrik tidligere, og det var meget monotont. Her har jeg med levende dyr at gøre og skal ikke bare trykke på en knap i plasticproduktionen. Der er ikke to dage, der er ens. Hvis kæden, der kører foderet ind, knækker, så skal jeg finde ud af, hvor det er sket, og det kan godt tage tid«. Lige nu skal han holde weekend, for det er Søren, der har vagten denne uge. Men inden han kører de ti kilometer hjem til konen, de to børn og hunden i Gørlev, skal Søren lige have at vide, at foderet er noget sammenklistret, at han har ændret mængden af hvede, og at der er nogle af grisene, der ikke har villet æde. Tonen mellem dem virker meget afslappet, og det kan ikke undgås, at det bliver lidt»familiært«, når man har arbejdet sammen på den måde i så mange år.»vi ses ikke privat, men mig og konen var da med til deres datters bryllup for nylig, siger Palle Nielsen, der som det første tager et bad, når han kommer hjem«.»man skal jo ikke udfordre skæbnen«, som han siger. Af Tine Bjerre Larsen Han er ikke vokset op på en gård, men arbejdede efter skoletid hos en landmand og blev fastansat bagefter. Arbejdet med dyr var sjovt, for der»skete hele tiden noget nyt«og i dag er Christian Smedegaard Gytkjær, 19, landbrugselev på Rubenlund Agro A/S i Tranekær på Langeland. Han er færdiguddannet om otte måneder, og indtil da har han travlt med at passe besætningen på 500 søer. Christian Smedegaard Gytkjær synes ikke, at kritikken af landbruget og ikke mindst forholdene på svinefarmene er noget, som fylder meget i hans daglige arbejde. Måske fordi der ikke er noget at komme efter på hans nuværende arbejdsplads.»det her er et af de gode steder. Man skal tilse sin besætning hver dag, og det er måske ikke alle steder, at man får gjort det. Men det gør vi her«. Føler du tit, at du skal forsvare landbruget?»selvfølgelig rammer kritikken også en selv, men når folk skælder ud på landbruget, forklarer jeg, hvordan arbejdet foregår. Da mine forældre og bedsteforældre var på besøg, sagde de:»det er slet ikke, som vi ser på TV««. Så det kritiske billede i medierne er ikke virkeligheden?»ikke her i hvert fald. Min underviser i svin på skolen holdt åbent hus hver uge, så folk kunne komme og se landbruget. Men den slags gør man for lidt ud af«. Så dyrene har det godt hos jer?»det synes jeg. Vi har haft skuldersår af anden grad, og har prøvet forskellige ting. Nu får de en ny salve fra dyrlægen, og så er vi igang med at afprøve nogle gummimåtter i stierne. Det ser ud til at det hjælper, at de får sådan en boxmadras at ligge på i stedet for betongulvet«. At der er kommet mere fokus på kontrollen af dyrenes ve og vel i landbruget, på slagterierne og blandt dyrlægerne, er positivt, synes Christians arbejdsgiver, landmand og direktør Ulrik Bremholm.»Vi har længe arbejdet seriøst med staldindretning med gummimåtter og den rigtige behandling og pleje af dyrene, men indenfor det sidste halve år er der for alvor sket noget«, siger Ulrik Bremholm. Han mener, at ni ud af ti landmænd gør, hvad de skal og er godt træt af kritikken af svinefarmene. Efter hans mening blander man»æbler og pærer sammen«.»at nogle få brodne kar ikke overholder loven, kan ingen være tjent med, men vi andre er ved at være godt trætte af at skulle høre for det. Vi har en EU-lov om dyr og transporter, og i Danmark har vi yderligere opstramning i forhold til den, som vi lever op til. Det er ok i mine øjne, men så skal der heller ikke ske yderligere stramninger. Hvis vi skal stramme yderligere procent, så er vi ude af markedet og må vinke farvel til arbejdspladser«, siger Ulrik Bremholm.

7 Af Pia Olsen Kasper Jensen valgte den traditionelle landmandsuddannelse og erfarede, at han stort set ingen rettigheder havde overfor landmændene. Han startede som 18-årig med at passe grise i Bjerringbro. Efter et skoleophold, passede han køer hos en anden landmand, og her startede problemerne.»jeg var meget ung, så jeg havde nok lidt rigeligt fravær. Men efter en omgang, hvor jeg rent faktisk havde været syg, i tre dage med halsbetændelse, så blev jeg fyret. Derefter droppede jeg ud af uddannelsen og arbejdede for min far i et halvt års tid, inden jeg forsøgte igen,«forklarer 21-årige Kasper. Men Kasper genoptog sin uddannelse og startede på en gård med at passe søer. Uheldet ville desværre, at han fik blindtarmsbetændelse allerede efter et par måneders det nye sted.»jeg måtte ikke passe dyr i to måneder fordi jeg havde et åbent sår, som skulle hele indefra. Derfor blev jeg fyret igen. Og så droppede jeg igen ud af uddannelsen, og tog ud og rejse i stedet for.«forklarer Kasper. Da han kom hjem fra sin rejse, havde han igen fået mod på uddannelsen og fortsatte hos en ny landmand, der havde markbrug og grise. Efter at have passet grise de foregående steder, var han nemlig særligt interesseret i at lære noget om markbrug.»i starten gik det godt, men så skulle landmanden pludselig rejse i tre uger, hvor jeg måtte passe gården helt alene. Det var alt for meget for mig at stå alene med hele ansvaret. Og siden ville landmanden heller ikke give mig lov til at arbejde med markbruget, og det var det, jeg manglede at lære noget om«, fortæller Kasper. Kasper brokkede sig til landmanden, men det gjorde blot stemningen mellem dem dårligere og dårligere. De daglige skænderier tog hårdt på Kasper, der også boede på gården. I et forsøg på at redde trådene ud med sin arbejdsgiver, kontaktede Kasper LandboUngdom.»Jeg ville bare have, at de skulle komme ud og hjælpe mig med at forklare min chef, at jeg skulle lære noget, mens jeg var der. Men konsulenten fra LandboUngdom var overhovedet ikke til hjælp. Hun sagde ikke rigtig noget og gjorde slet ikke noget,«siger Kasper, der tre gange efter LandboUngdoms besøg, ringede til dem for at få hjælp.»jeg forklarede dem, at det ikke kunne fortsætte på den måde jeg lærte jo ingenting. Men til sidst sagde konsulenten fra LandboUngdom bare, at hun ikke kunne hjælpe mig,«husker Kasper. Kasper orkede ikke mere og sagde sin lærerplads op.»den sidste måned jeg var der, arbejdede jeg hver weekend, så jeg synes, jeg behandlede min arbejdsgiver pænt. Men tre måneder efter, at jeg var holdt op, fandt jeg så ud af, at han ikke havde indbetalt feriepenge til mig. Så henvendte jeg mig til 3F,«forklare Kasper. Det var en god ide at kontakte 3F, for det viste sig, at det ikke kun var feriepengene som Kasper var blevet snydt for.»arbejdsgiveren havde slet ikke sendt min uddannelseskontrakt af sted til skolen. Hvilket betød, at jeg rent faktisk ikke havde nogen uddannelseskontrakt, og derfor heller ikke skulle arbejde til lærlingeløn, men til almindelig løn. Det betød at jeg havde fået 40 kr. for lidt i timen,«forklarer Kasper. Ud over en betydelig højere timeløn, skulle Kasper også have både overarbejds- og søgne-helligdagsbetaling. Da 3F havde kørt sagen for ham, endte han med at få efterbetalt kr. Desværre har Kasper mistet modet på en uddannelse i landbruget. I dag arbejder han i stedet som kloakarbejder.»jeg har stort set kun haft dårlige erfaringer med landmændene jeg har været i lære hos. De er ligeglade med, om man lærer noget, de vil bare bruge en som billig arbejdskraft,«konkluderer Kasper, der har måtte opgive drømme om at arbejde i landbruget. Kasper Jensen, har i dag skiftet branche og arbejder som chauffør for 3x34.

8 De grønne uddannelser slår sig sammen i større enheder. Både ved Århus og på Sjælland opstår der to nye uddannelsescentre med årselever til 1.januar Ved Århus er det Vejlby Landbrugsskole og Dansk Center for Jordbrugsuddannelse i Beder, der slår sig sammen. Hermed skabes en unik grøn brancheskole, der udbyder stort set alle jordbrugets erhvervsuddannelser. Eleverne vil ikke mærke nogen forandring, da de to skoler fortsat vil eksisterer på hver sine geografiske placeringer. Skolerne får tilsammen omkring 800 årselever og en omsætning på over 100 millioner kroner. Formand for den nye skole bliver gårdejer Jens Ravn, der er udpeget af Dansk Landbrug, mens Thomas Møller, 3F i Århus bliver næstformand. Direktør for DCJ, Claus Christensen, bliver direktør for den nye skole og Vejlbys forstander, Thomas Bent Andersen, fortsætter i ledelsen. På Sjælland slutter Landbrugsskolen Sjælland sig sammen med Roskilde Tekniske Skole under navnet Akademiet for grønne uddannelser i Danmark, og bliver med et forventet antal årselever på 900 landets største grønne uddannelsescenter. Uddannelsescentret bevarer flere lokaliteter. Landbrugsuddannelsen bliver fortsat i Høng og i Vilvorde fortsætter uddannelserne indenfor blomster og fra jord til bord, samt uddannelsen til greenkeeper. Forstander for Landbrugsskolen Sjælland, Karl- Åge Hornsløj Poulsen, lover at landbrugseleverne får en bedre uddannelse, end de hidtil har fået. Og i 3F er der glæde over fusionen, som ventes at styrke de grønne uddannelser. Formel skal fusionerne godkendes af Undervisningsministeriet. At landbruget ikke er for piger er en myte. Faktisk er 85 procent af elevholdet piger på Landbrugsskolen Sjællands afdeling i Lyngby, og det er ikke set før. På afdelingen i Høng har man et»normalt«antal piger på elevholdet, svarende til 25 procent, og årsagen til den store tilstrømning i Lyngby-afdelingen er, at eleverne har mulighed for at medbringe egen hest, mens man går på skole. Ialt 59 elever har søgt ind på Landbrugsskolen og godt halvdelen har indgået uddannelsesaftale med praktiksteder inden skolestart. Den anden halvdel søger stadig praktikplads til 1. oktober inden for kvægbrug, svinebrug, hestehold eller planteavl. Men forstander Karl-Åge Hornshøj Poulsen glæder sig over en større interesse for at arbejde i landbruget.»det har knebet med at rekruttere nye til erhvervet, men nu kan vi spore en lille fremgang i forhold til tidligere år. Vi har allerede nu flere indmeldte til næste hold i november, end der gennemførte modul 1a sidste år. Det er glædeligt«, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen. TBL. Der er forbløffende mange piger på de nye årgange.

9 Af Pia Olsen Uddannelsen indenfor landbruget er ved at blive moderniseret. Den gammeldags landmandsuddannelse, bliver lagt sammen med den mere tidssvarende uddannelse som jordbrugsassistent.»traditionelt har der været to muligheder for uddannelse indenfor landbruget, nemlig den gamle Landmandsuddannelsen, som er styret af landboforeningerne, altså af arbejdsgiverne, eller uddannelsen som jordbrugsassistent, der er en erhvervsuddannelse. 19 mennesker døde ved ulykker i landbrugt sidste år. Tre af dem var børn eller unge. Antallet er en tredobling i forhold til de foregående år og foruden dødsulykkerne sker der et stort antal ulykker, der medfører alvorlige kvæstelser, amputationer og knoglebrud. Udover disse skader skete der 10 trafikulykker, der omfattede landbrugsredskaber. De mange ulykker placerer endnu engang landbruget som et af de farligste erhverv i Danmark. Hver 8.anmeldte arbejdsskade i Danmark finder sted i jordbruget. Arbejdstilsynet fokuserer på arbejdsulykker i disse år, og Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord indleder her i sensommeren en kampagne for at stoppe antallet af ulykker, for mange af ulykkerne kunne være undgået med omtanke og agtpågivenhed. Fokus for kampagnen bliver: Trafik, maskiner, børn og faldulykker. Kampagnen har oprettet sin egen hjemmeside, og her findes spørgsmål som: Hvor må børn opholde sig, hvis de deltager i arbejdet? Hvor ofte sker der faldulykker? Hvad kan overlæs føre til? Kan man svare på dem, har man mulighed for at vinde en Nokia N95 mobiltelefon. Hvad indholdet angår, er de to uddannelse stort set identiske. Men det siger sig selv, at det er uhensigtsmæssigt med en uddannelse, der kun styres af arbejdsgiverne,«siger Uddannelseskonsulent i 3F Kim Olsen. Fordi Landmandsuddannelsen var styret og tilrettelagt af arbejdsgiverne, havde 3F stort set ingen indflydelse på området. Det betød, at lærlingene alt for ofte var overladt til arbejdsgivernes nåde og fromme. Når de to uddannelse fusionerer bliver det forandret.»efter fusionen af de to uddannelser, vil det være muligt for 3F at sikre gode vilkår for landbrugslærlingene, samt at sikre at uddannelsen bliver mere tidssvarende. Jordbrugsassistent-uddannelsen tager eksempelvis meget mere udgangspunkt i, at der er kommet flere lønarbejdere indenfor landbruget. Den gamle landmandsuddannelse, var baseret på at landbruget traditionelt var bygget op af mange små selvstændig,«siger Kim Olsen, der dog mener at den vigtigste forandring er, at 3F nu får mulighed for at sikre lærlingene ordentlige ansættelsesvilkår. Katryna på 6 år deltog i grønt3fpunkts tegnekonkurrence i nr. 5 og fremsendte disse flotte tegninger af henholdsvis sin mor og far på arbejde.

10 I maj måned omkom en 45-årig mandlig gartner i Egedal kommune, da en Spider plæneklipper væltede ned over ham. Plæneklipperen Spider, også kaldet Edderkoppen, er beregnet til at slå græs på skråninger, og maskinen fjernstyres. Den pågældende gartner var ikke oplært i brugen af maskinen og havde heller ikke fået de nødvendige sikkerhedsinstruktioner.»det er ikke nok, at en kollega lige hurtigt viser Man må ikke gå med ryggen til en plæneklipper af typen Spider, og man må heller ikke gå lige nedenfor maskinen. Arkivfoto. hvordan maskinen skal betjenes. Man skal se den på arbejde ude i terrænet, for her opfører maskinen sig jo helt anderledes. Og havde medarbejderen fået tilstrækkelig vejledning i brugen af plæneklipperen, så havde han vidst, at man ikke skal gå lige under den,«forklarer Flemming Grønborg, som er miljøsekretær i 3F Storkøbenhavn. Maskinen var i stand til at slå græs på skråninger med en hældning på 45 grader, men den skråning, som gartneren arbejdede på, havde kun en hældning på 33 grader.»arbejdstilsynet beskrev skråningen som hullet og ujævn og det kan være årsagen til at maskinen væltede,«siger Flemming Grønborg. I øjeblikket undersøges det om, der evt. er fejl ved maskinen, og 3F er desuden ved at finde ud af, om kommunen påtager sig ansvaret for den manglende oplæring af medarbejderen. Den 45-årige mand, der er omkommet efterlader sig tre børn, på henholdsvis 9, 13 og 18 år.»det er en meget tragisk sag. Og den viser netop hvor vigtig en grundig oplæring til maskinerne er,«slutter Flemming Grønborg. P.O. En anlægsgartnerelev som var ansat i en mellemstor anlægsgartnervirksomhed beliggende i Hvidovre, følte at han under sin uddannelse blev chikaneret af sin arbejdsgiver i en grad, at eleven til sidst ikke ønskede GODE BILISTER KØRER SIG IGEN TIL REKORDOVERSKUD GF - Skov og Natur Torvet Sakskøbing klub129@gf-forsikring.dk Bonuscheck på 210 mio. kr. til medlemmerne af GF-FORSIKRING Jens Myrup - medlem af GF Ring eller besøg billigere-bilforsikring.dk Billigere-bilforsikring.dk at forsætte uddannelsen. Chikanen bestod bl.a. i at eleven under sygefravær blev afkrævet, at give tilladelse til at arbejdsgiveren måtte kontakte elevens læge, med henblik på at læse hans journal, endvidere blev eleven udsat for nedladende kommentar og påtaler. Sagen kulminerede da anlægsgartnereleven blev indkaldt til en samtale hos arbejdsgiveren første dag efter en endt sygeperiode, Da eleven ønskede at medtage sin tillidsrepræsentant til mødet blev dette nægtet og efter samtalen blev eleven bortvist fra arbejdspladsen. Anlægsgartnereleven kontaktede 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening som rejste sag mod virksomheden både for urimelig bortvisning af eleven samt for overtrædelse af tillidsrepræsentantreglerne. På et mæglingsmøde erkendte arbejdsgiveren, at han havde overtrådt overenskomsten ved at nægte tillidsrepræsentantens deltagelse ved mødet med eleven, endvidere erkendte arbejdsgiveren, at bortvisningen samt kravet om journaloplysningerne ikke var lovlig. Eleven fik derfor udbetalt en godtgørelse på kroner. FHG

11 Af Michael Hemming Nielsen, 3F Frederiksborg Hillerød kommune har en række daginstitutioner, hvor der er ansat 5-timers havemænd til at passe det grønne område. Ofte er det pensionister eller folk, der har det som et ekstra job. Overenskomsten beskriver, at minimumslønnen er trin 11 i et år, derefter trin 13 i tre år, derefter trin 16. pr. 1. april er det i Nordsjælland henholdsvis kr. 109,01, kr. 112,88 og kr. og 118,92. Dette er minimumslønninger, der kan variere lidt, afhængigt af hvor i landet man bor. Der skal også forhandles ny løn for 5-timers havemænd. I begge tilfælde gælder overenskomsten mellem 3F og Kommunernes Landsforening for specialarbejdere, gartnere etc. for disse havemænd, ligesom den gælder for folk, der er ansat i 37 timer om ugen, med at passe grønne områder for kommunen. Vi har haft tre medlemmer, der i en årrække er blevet aflønnet med grundlønnen, og ikke fået de anciennitetsstigninger, som de havde krav på. Efter en forhandling med kommunen, er der enighed om at genoprette lønnen, så de tre har fået en ekstra lønudbetaling. Den ene på kr før skat. Han er glad for sit pensionistkontingent til 3F. Tilbage står en uenighed om hvordan, der skal aflønnes ved snerydning. Kender du nogen, der arbejder for kommunen på denne måde, og som kun får 109- i timen, så send dem ned i den lokale 3f afdeling. En 17-årige jordbrugsmaskinfører lærling arbejdede over næsten hver dag. Det kunne man imidlertid ikke se på hans lønseddel, hvilket hans mor opdagede ved et tilfælde. Lærlingen henvendte sig til sin lokale 3F afdeling, med både lønsedler og timesedler, og så kiggede de nærmere på sagen. Resultatet blev, at lærlingen endte med at få efterbetalt i alt kr. i manglende overarbejdsbetaling. Da lærlingen desuden var utilfreds med sit lærested, fordi de krævede, at han skulle arbejde næsten hver weekend, hjalp 3F ham også med at komme ud af sit lærlingeforhold.»lærlingen fortsætter nu sin uddannelse på en anden virksomhed, og har i et takkebrev til sin 3F afdelingen givet udtryk for, at han var meget glad for hjælpen fra fagforeningen«, siger faglig sekretær Anders Mortensen fra 3F Holbæk- Odsherred. P.O. Af Formand Per Thomsen, Østsjælland. Vores medlem, Jan Petersen, opsagde sin stilling hos Slovakia Invest A/S i november Jans arbejdssted var på farmen Dan-Slovakia Agrar, a/s i Slovakiet. Jan blev fritstillet og modtog løn frem til og med februar I opsigelsen stod der, at han afviklede alt optjent ferie i fratrædelsesperioden hvilket også er en hel normal procedure i forbindelse med en fratrædelsesordning. Det atypiske i denne sag er derfor, at firmaet efterfølgende ikke ville udbetale feriepenge for optjeningsårene 2005 og 2006, selv om ferien, der skal afholdes for disse penge, først kan påbegyndes i henholdsvis maj 2006 og maj Selv om Jan var ansat på danske vilkår og dansk kontrakt som udstationeret i Slovakiet, henholdte firmaet sig til de slovakiske regler, hvor der ikke skelnes mellem optjeningsår og afviklingsår og deres påstand var derfor, at Jan ikke skulle have udbetalt nogen feriepenge. Da Slovakia Invest A/S ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, måtte sagen gennem de almindelige domstole inden Jan kunne få sine feriepenge. Ud over at retten idømte firmaet til at betale de manglende feriepenge godt kr., blev de også pålagt at betale kr. fordi ansættelsesbeviset var mangelfuldt, når det nu havde vist sig, at der kunne stilles tvivl om, hvorvidt Jan var ansat efter danske eller slovakiske regler. Med tillagte procesrenter fik Jan efterbetalt godt kr. fra sin tidligere arbejdsplads.

12 Af Pia Olsen Kenn Jørgensen har været fællestillidsrepræsentant i 19 år, for gartnere og specialarbejdere i Herlev Kommunes Vej og Park afdeling. Indtil for tre år siden, fungerede samarbejdet med ledelsen upåklageligt. Men efter der kom ny ledelse er samarbejdet blevet dårligere og dårligere.»efterhånden er tonen mellem ledelsen og medarbejderne blevet så hård, at nogle medarbejderrepræsentanterne er blevet utrygge ved at deltage i samarbejdet. Det er simpelthen for ubehageligt. Samtidig kan vi se, at sygefraværet for hele medarbejdergruppen er steget til 10 procent de sidste par år. Tidligere lå det på 2 procent, så det går altså ikke for godt,«siger fællestillidsrepræsentant Kenn Jørgensen, der for alvor kom i ilden i forbindelse med et udviklingsprojekt, der blev sat i værk for driftsafdelingen.»det var et projekt hvor medarbejderne også skulle bidrage med forslag til hvordan virksomheden styrkede sin økonomi. Projektet mundede ud i en række forslag til forandringer. Og desværre er vores fornemmelse, at de blev modtaget som kritik, siger Kenn Jørgensen, der understreger at medarbejderne rent faktisk ikke bad om flere penge. Kenn Jørgensen har flere gange uden held forsøgt at få det dårlige samarbejde sat på dagsordenen. Tilsidst valgte den faglige fællesklub at skrive et brev direkte til kommunaldirektøren om problemerne i afdelingen. Brevet var konstruktivt formuleret og et nødråb fra medarbejderne. Men det faldt ikke i god jord.»dagen efter blev jeg kaldt ind og fik at vide at jeg skulle flyttes. Altså væk fra mit sædvanlige team og op på Rådhuset, hvor jeg skulle gå alene og passe to bede. Der er ingen tvivl om, at det handler om en disciplinær sanktion,«siger Kenn Jørgensen. I protest over forflyttelsen af deres fællestillidsrepræsentant strejkede afdelingens 85 mand. 3F har nu rejst sagen om chikanen mod tillidsrepræsentanten og sagsbehandlingen er i gang. Indtil dens afslutning møder Kenn Jørgensen i sit normale arbejdsteam. Men problemerne har haft store personlige omkostninger for ham, og han har været sygemeldt i fire uger på grund af stress.»jeg havde aldrig forestillet mig at havne i sådan en situation. Nu har jeg været fællestillidsrepræsentant i så mange år og vi har da altid kunne finde en løsning. Jeg er altså kendt for at være en flink mand, så det har været meget ubehageligt for mig at havne i den her situation,«siger Kenn Jørgensen, der også er anden viceborgmester i Herlev. Kenn Jørgensen arbejder til dagligt i det gartner-team, der har med skoler og institutioner at gøre.

13 Af Helene Olesen, og Morten Halskov, Fagbladet 3F Højere løn til medlemmer ansat i det offentlige og på det grønne område er det absolut vigtigste krav til næste års overenskomstforhandlinger fra 3F s lokalafdelinger.»volumenmæssigt er højere realløn det allerstørste tema denne gang. Måske godt hjulpet på vej af politikere, der ikke har holdt sig tilbage med at blande sig i de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. Derfor er løn vores højst prioriterede krav«. Sådan lød det fra formanden for 3F s offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård, da hun fremlagde forbundets offentlige overenskomstkrav for 3F s repræsentantskab, som torsdag den 23. august i Odense udtog de generelle krav til næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige og grønne område. Den Grønne Gruppe i 3F fik også udtaget generelle krav på repræsentantskabsmødet. Her kom det frem, at gruppen i forhandlingerne med arbejdsgiverne vil forsøge at drage fordel af, at pensionen på det grønne område allerede er oppe på 11,55 procent.»vi er førende, når det gælder pension, og det vil vi udnytte taktisk i situationen«, siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F. Et stort tema i forhandlingerne på det grønne område bliver branchens mange lyssky vikarbureauer. Selskaber som JS-Consulting og det konkursramte JobServer der kræver en stor del af deres polske vikarers løn i høj husleje samt i overpris for transport til og fra arbejde skal fremover have langt sværere arbejdsvilkår.»vi er under massiv trussel af udenlandske vikarer, som bliver underbetalt over hele det grønne område. Vi vil simpelthen stoppe denne billiggørelse af arbejdskraft, som en del arbejdsgivere bruger«, siger Arne Grevsen. * Generel lønstigning til sikring af reallønnen * Samme stigning nominelt til elever som voksne * Mulighed for lokale lønforhandlinger * Pensionsbidraget hævet * Højere s/h og Feriefridags-betaling * Ret til uddannelse til alle * Fuld løn under uddannelse * Indbetaling af ekstra pension i hele barselsperioden * Udvidelse af perioden med forældreorlov * Højere løn til elever og lærlinge * Voksenløn til voksne lærlinge og elever * Afskaffelse af anciennitetsbestemmelser i forbindelse med pensionsindbetaling, barsel, sygdom mv. * Aftaler om brug af underleverandører/vikarer * Indførsel af kodeks for aftaler med udenlandske arbejdere * Forbedrede regler for tillidsrepræsentanter. * Forbedret realløn * Fastholdelse af reguleringsordningerne * Flere midler til lokal løndannelse * Forbedring/etablering af udmøntningsgaranti og sikring af tilbageløbsmidler. * Regulering af satser for arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg. * Forbedrede vilkår for elever * Forhøjelse af pensionsprocent * Forbedrede karensbestemmelser * Flere løndele pensionsgivende * Forhøjelse af feriegodtgørelse * Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse * Ret til uddannelse til alle * Fuld løn under uddannelse * Forbedrede muligheder for at indgå seniorordninger * Der skal tilbydes seniorordninger * Indbetaling af pension i hele orlovsperioden * Forbedring af mænds orlovsrettigheder * Flere børneomsorgsdage * Forbedrede vilkår ved barns sygdom * Frit valg mellem løn, pension og frihed i begrænset form * Vederlag samt forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter * Forbedrede vilkår for medbestemmelse og tvistløsning * Forbedrede tryghedsaftaler ved udlicitering.

14 Af Tine Bjerre Larsen Der var en menighedsformand, som ikke mente, at Lene Thestrup skulle tilbage i jobbet ved Horsens Hammer kirke, efter hun havde deltaget i konflikten for at gravermedhjælpere så landsbykirkegårdene kunne få samme løn som dem i byerne. Men ellers var der forståelse og opbakning også fra hendes nærmeste og eneste kollega, da hun nedlagde arbejdet i vinterperioden 2002/2003.»Jeg syntes da, at det var træls at skulle lægge gran helt alene, men jeg havde gjort det samme i den situation. Det er ikke rimeligt, at man får forskellig løn for samme arbejde. Så jeg havde sympati for Lene, og det havde stort set alle. Folk kom hen til mig og spurgte til strejken og var fuld af forståelse«, siger graver Bent Poulsen. Lene Thestrup og Bent Poulsen kom begge til Horsens Hammer kirke nord for Aalborg for syv år siden, og har lige siden haft ansvaret for at slå græs, luge og vedligeholde de grønne områder og også sørge for rengøring indenfor i kirken. Lene var meget glad for, at Bent støttede hende under det, hun kalder»sin mest nervøse fase«.»jeg var bange for ikke at komme tilbage på arbejdspladsen og for at blive stemplet som en rød kværulant. Men jeg tænkte, at jeg måtte bide tænderne sammen, for det var en rigtig beslutning. Det er sådan nogle gamle kvaliteter med at stå sammen, som var en af grundene til, at jeg sagde ja. Vi havde nogle indkørselsproblemer hos os. Ting, der ikke stod på lønsedlen og andre småting, men andre havde det meget værre. Da jeg blev opmærksom på, at nogle ikke fik deres løn, ikke havde arbejdstøj og spiste i en garage, så kunne jeg se, at problemet var landsdækkende«, siger Lene Thestrup. Graver Bent Poulsen og gravermedhjælper Lene Thestrup har kørt parløb i syv år på Horsens Hammer kirke.

15 Lene Thestrup deltog aktivt i konflikten og tog ud og snakkede med gartnerne i de andre kirker.»jeg har stået med banner i Ajstrup kirke og været i Hjørring for at få flere til at strejke med os. Jeg var også med til møder i København og fik en følelse af, at vi var mange, og at der var et sammenhold. Jeg følte ikke, at vi fik tvunget noget ned over hovedet, og det foregik på en pæn måde«, siger Lene Thestrup. Hun kom på arbejdet, når der var folk, der skulle begraves, så familie og pårørende»ikke blev taget som gidsler«. Og det var hun glad for. Hun er selvfølgelig også glad for de resultater, som konflikten medførte.»jeg har fået nogle tillæg og er også kommet op på et højere løntrin, fordi jeg har taget kurser, så i dag får jeg gartnerløn. Vi søgte menighedsrådet om det, og det gik helt automatisk. Det er et væsentligt lønspring for mig. Så i dag føler jeg, at min løn er tilpasset det arbejde, jeg laver«, siger Lene Thestrup. Men landsbykirkegårdene har været en gråzone, mener Bent Poulsen.»Vi har været heldige hos os, fordi vi godt har turdet gå til menighedsrådet med småting og ændringer. At være graver er en lederstilling, men der er stadig ufaglærte gravere, der ikke får en høj løn, og derfor kan de godt modarbejde, at en gravermedhjælper får nogenlunde det samme«, siger han. Både han og Lene er enige om, at tiden er løbet fra den slags hierarki.»lene vil ikke finde sig i, at jeg sætter hende i arbejde«, som Bent siger, da Lene kommer kørende på den røde minilæsser, som de kalder»bertha«. Hun er glad for sit arbejde, men fortryder ikke, at hun stod på sin ret og gik med i konflikten.»det var det værd, og jeg ville gør det igen, hvis det drejer sig om en ordentlig sag. For det er et stort skridt, og det er ikke sjovt at strejke, for det påvirker mange mennesker«, siger Lene Thestrup.»Det var det hele værd«, siger Lene Thestrup om arbejdsnedlæggelsen. Ann Grønhøj har været gravermedhjælper ved Godthåb kirke syd for Aalborg i snart to år, og har derfor ikke været med i konflikten.»jeg var gået med, hvis jeg havde været ansat dengang, for man er nødt til at kæmpe for sine rettigheder«, siger Ann Grønhøj og tørrer sveden af panden efter nogle timers hækkeklipning.»men jeg har været med til at lave forslag til de nye overenskomster i Den Offentlige Gruppe«. Hun har været lønnet efter tariffen lige indtil, at 3F sidste år fik indgået overenskomst.»jeg skal sandelig ikke klage«, siger Ann Grønhøj, der efter et ti ugers kursus blev indstillet til at blive aflønnet som udlært gartner. Da hun blev ansat, vidste hun, at 3F var ved at få styr på overenskomsten, og ringede og spurgte, hvad hun skulle gøre. Hun fik at vide, at hvis hun fik taget kurset, så kunne hun blive indstillet til den ny løn. Og da hun skulle forhandle med menighedsrådet, bad hun om at få en fra 3F med.»jeg sagde, at jeg syntes, at jeg var mere værd, end den løn jeg fik. Men hvis jeg ikke havde haft Niels Ravn Ann Grønhøj har fået mere i løn og fri en halv time tidligere hver dag.

16 Minilæsseren»Bertha«er Lene Thestrups yndlings-arbejdsredskab. (næstformand for Den Grønne Gruppe i 3F Aalborg, red.) med, så havde jeg nok ikke være så kålhøgen. Det må være svært at sidde helt alene i den situation«, siger Ann Grønhøj, der før har arbejdet på planteskole.»der gik jeg bare til bossen, men det her system er meget anderledes«. Vilvorde Roskilde Tekniske Skoles grønne afdeling Vilvorde har masser af uddannelser for hoved og hænder... Aktuelle kurser: Gaffeltruck certifikat B Betjening og vedligehold af motorkædesav Plantebeskyttelse sprøjtecertifikat Etablering af mindre anlæg med fliser og planter Træer og buske om vinteren, beskær. og plejep. Betjening og vedligeh. af større gartnermaskiner Pleje af grønne områder, vinterbeskæring Anvendelse af stauder i grønne anlæg Blomsterbinding, buketter og dekoration Begravelsesbinderi og vareeksponering Plantevækst og etablering af grønne områder Betjen. og vedligeh. af mindre gartnermaskiner Anlæg i betonsten, lige linier. Kontakt en vejleder på eller besøg for mere information. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon Roskilde Tekniske Skole De har gode forhold, synes Ann Grønhøj, der netop har fået en ny graver som kollega. De har badeværelse og kontor, hvor de også spiser frokost og i dag er den betalt.»det betyder, at jeg får en halv time før fri«, siger Anne Grønhøj. Trods betalt frokostpause og lønstigningen er lønnen lavere end på planteskolen, men til gengæld har jobbet andre kvaliteter. Ann Grønhøj kan lide roen og stilheden og kontakten til de pårørende.»nogle gange skal man lægge øre til, når de pårørende har brug for snakken, for nogle er meget kede af det, og det tager tid. Men det opfatter jeg som en vigtig del af jobbet også. Der er måske en, som næsten ikke kan overkomme at passe gravstedet, men synes, at det er deres pligt. Der kan vi støtte dem i, at det er i orden at lægge det ansvar fra sig«, siger Ann Grønhøj. Hun har altid været fascineret af kirkegårde.»mange synes, at det er sådan et trist sted, men det er det slet ikke. Det skal være en oplevelse at komme her, så man ikke går mere ked af det herfra, og det kan vi sørge for ved at være der for dem og ved at forskønne gravstederne og området på kirkegården«. Ann Grønhøj synes, at Kirkeminsteriet skal følge lidt mere med tiden. Det kan godt svare sig at sende folk på kurser og have ordentlige løn- og arbejdsforhold, for det giver større engagement og arbejdsglæde.»jeg føler mig mere værd, efter at jeg har fået overenskomst. Jeg er ikke bare en selvfølge, men en som gør en forskel. 3F tænker mere på os som medlemmer, og hvis jeg har et problem eller vil vide, om jeg har ret til at tage på sygehus med mit barn, så er det rart at kunne ringe til dem«. Hun har været på kursus med gravermedhjælpere og deltager også i Den Offentlige Gruppe arrangementer. Det er vigtigt at mødes, fordi man er så få på hver arbejdsplads, og fordi man hører, hvilke forhold, de andre har, mener Ann Grønhøj.»Der var en, som spurgte, hvorfor vi ikke havde en medarbejderrepræsentant i menighedsrådet. Så det spurgte jeg om og fik at vide, at jeg bare kunne møde op. Men så må man ikke sige noget. Det må man som medarbejderrepræsentant, og det er jeg så«, siger Ann Grønhøj og tilføjer:»hvis man tør holde på sin ret, så får man noget ud af det. Og et godt samarbejde mellem gartner og graver og menighedsråd er meget vigtigt.«

17 Af Tine Bjerre Larsen I vinterperioden 2002/2003 var der ekstra meget sne på kirkegårdsstierne, fordi landsbykirkegårdene var ramt af en langvarig konflikt. De ansatte gravermedhjælpere nedlagde arbejdet, fordi de var utilfredse med, at de var væsentligt dårligere lønnede end deres kolleger i byerne, hvis løn var overenskomstmæssigt fastlagt. Lønnen på landsbykirkegårdene er fastsat af Kirkeministeriet og administreret af de lokale menighedsråd. Konflikten begyndte i Aalborg, hvor de ansatte i 11 sogne gik i strejke, og siden bredte den sig til hele landet og endte efter nogle måneder med, at over 1000 gravermedhjælpere på landsbykirkegårdene fik overenskomst. Det betød, at de fik samme grundløn som på bykirkegårdene, betalt middagspause, bedre opsigelsesvarsler og mulighed for en årlig lokal lønforhandling. Niels Ravn, der er næstformand i Den Grønne Gruppe i 3F Aalborg var godt tilfreds med resultatet.»dem, der ikke er uddannet, men som har taget det fornødne antal kurser har fået en betydelig lønstigning, og alle har fået et»tiltrængt lønløft«på baggrund af overenskomsten«, siger Niels Ravn, der har haft god brug for sine forhandlingsevner, når han har siddet overfor de enkelte menighedsråd.»vi har 25 landsbykirkegårde, som er vidt forskellige drevet af de valgte menighedsråd. Så vi har brugt rigtig meget tid på de forhandlinger, men nu er vi mere eller mindre færdige. Det er gået fremad. Vi har ikke har kunnet opnå enighed alle steder, og så har vi måttet starte forfra med at forhandle med Stiftet, og det har kunnet tage flere måneder,«siger Niels Ravn. I Støvring kirke har forhandlingerne med menighedsrådet også givet resultater for de tre gravermedhjælpere, selv om det har taget tid.»menighedsrådet synes ikke, at der var grund til at tage en udlært gartner til jobbet. Jo, det kunne man godt, men han skulle gå til en ufaglært løn. Men det er ved at falde på plads inden for et par år nu«, siger Tage Jespersen, der er graver ved Støvring Kirke, som ligger syd for Aalborg. Tage Jespersen har tre gartnere ansat, som nu er på vej op i løn, men årlige lønforhandlinger er ikke noget, der bare går af sig selv, siger han. For næstformanden for Den Grønne Gruppe har det også været noget af en udfordring at skulle forhandle med en modpart, der ikke er vant til at sætte sig ned omkring bordet.»hovedparten af menighedsrådene er jo helt fremmede overfor lønforhandlinger, så det har også været en stor opgave for dem. Nogle steder sagde de:»vi har ikke nogen penge«, men da vi så begyndte at tale om, at et medlem manglede de sidste kurser, så kunne vi godt finde ud af, at aflønne vedkommende som gartner i fremtiden«, siger Niels Ravn. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at de mange forhandlinger og indsatsen har nyttet noget. Også på det mere personlige plan.»at se den udvikling, der skete med folk, da vi kørte rundt på alle kirkegårdene fra den første morgen under konflikten, det har været stort. Det var mennesker, der aldrig havde forestillet sig, at de skulle ud i en konflikt, men som pludselig fik et engagement og en faglig stolthed«, siger Niels Ravn. I forbindelse med konflikten for at opnå overenskomst for landsbykirkegårdene, i vinterperioden 2002/2003 var der demonstrationer i København.

18 Af Pia Olsen Tropica producerer akvarieplanter, som de eksportere til det meste af verden. Virksomheden har eksisteret siden 1970 og har i dag 46 ansatte. I 2004 valgte stifteren af firmaet Holger Vindeløv, at trække sig tilbage. Han var klar over, at markedet for akvarieplanter havde forandret sig meget og, at der skulle nye kræfter til for at drive firmaet videre. Tropica blev købt at investeringsfirmaet JPS Clements A/S og herfra er det Lars Green, der har sat sig tilrette i direktørstolen. Ud over at flytte virksomheden til nyopførte lokaler, har de nye ejere også indført nye arbejdsgange. Som et led i en moderniseringsproces er virksomheden blevet effektiviseret ved hjælpe af Lean-metoden. Metoden går i al sin enkelhed ud på at minimere spildtiden, og ved medarbejdernes hjælp at forbedre arbejdsprocesserne løbende.»hver del af virksomheden har fået en tavle hvor medarbejderne kan skrive forslag til forbedringer op. Når et forslag havner på tavlen, vil der før eller siden blive kigget nærmere på det. Jeg har arbejdet med Lean før og har stor tiltro til modellen, også selvom det i starten er krævende for alle. Men vi har forsøgt at forberede medarbejderne, så godt som vi kunne,«siger direktør Lars Green, der ser det som en af de helt store udfordringer i han nye job som direktør for Tropica at bevare en god arbejdsplads for medarbejderne. Den gennemsnitlige anciennitet for medarbejderne er nemlig ti år, så der er ingen tvivl om, at det er en virksomhed hvor medarbejderne trives.»størstedelen af virksomhedens værdi er medarbejderne. De har erfaringen og for dem er en plante ikke bare en plante. De er dybt engagerede i deres arbejde. Så dem skal vi passe på, og samtidigt skal vi sørge for, at Tropica også eksisterer om 10 eller 15 år,«forklarer Lars Green. Tillidsmanden Ib Kristensen, viser her et af Tropicas produkter, planter der gror på trærødder. Potteriet hvor akvarieplanterne kommer i små potter. Tv. er det Natasja og Birgitte, th. er to vikarer.

19 Trærødder med akvarieplanter koster flere hundrede kroner i butikkerne. Medarbejderne har deltaget i tre kurser for at blive dus med forandringerne.»det er klart, at der er mange bekymringer. I forbindelse med flytningen har bekymringerne gået på alt fra hvilke busser man så skal tage på arbejde, til hvem man skal sidde ved bord med i kantinen. Det handler jo meget konkret om folks hverdag, så det er forståeligt at de bekymrer sig,«siger Lars Green. Og at det har været en hård omstillingsproces kan tillidsmanden tale med om.»vores job har forandret sig. Før arbejdede vi i faste team, nu har vi faste funktioner. Man kan sige, at før var vi alle sammen små specialister, og nu er vi blevet en fabrik. Bagdelen ved den måde, som arbejdsgangene er organiseret på nu, er at vores arbejde er meget ensartet. Og jeg tror, at vi i fremtiden skal have indført en højere grad af jobrotation,«forklarer tillidsmanden Ib Kristensen, som har været på virksomheden i to omgange. Ført i en periode på ti år og i denne omgang i syv år. På trods af at forandringerne har kostet mange kræfter er Ib Kristensen dog meget optimistisk.»jeg tror, at når dagligdagen falder helt på plads og vi får foretaget justeringer af det, der ikke fungerer, så bliver det her bedre end det gamle. Og så er jeg da også meget glad for, at køberne af Tropica har valgt at investere her i landet og bygge nyt her. Jeg frygtede, at de ville flytte hele virksomheden til Polen eller Litauen, siger Ib Kristensen. Også i virksomhedens pakkeri har personalet kunne mærke forandringerne på godt og ondt.»det samme antal medarbejdere har fået mere at lave. Arbejdsprocesserne er blevet forandret, og det betyder, at vi står for en større del at pakningen end tidligere. Jeg håber at vi med tiden får ansat nogle flere mennesker, for det har været hårdt indtil nu,«siger Diana Nielsen fra pakkeriet, der på trods af trætheden godt kan se perspektiverne i forandringerne.»det er mere smart organiseret nu, end det var tidligere, så jeg tror det bliver godt med tiden. Og så synes jeg faktisk, at vi som medarbejdere har været forholdsvis gode til, at støtte hinanden i den her periode. Vi har ikke ladet frustrationerne gå ud over hinanden,«siger Diana Nielsen. I potteriet sidder Natasja Skotte Andersen, som har været på virksomheden i ti år.»jeg var bekymret for, om jeg ville komme til at sidde for meget her ved pottebordet. Derfor bad jeg om flere funktioner, så jeg tjekker også for skadedyr. Faktisk er jeg mere tilfreds nu, end jeg var tidligere. Jeg synes, at selve arbejdet er bedre organiseret,«siger Natasja Skotte Andersen. Hendes kollega Birgitte Ringtved har kun været på Tropica i cirka et år, så hun har fra starten af været vant til konstante forandringer.»jeg er spændt på at se hvordan det kommer til at fungere i fremtiden. Indtil videre er der sket så meget, at det næsten ikke er nået at blive hverdag, men på et tidspunkt falder det hele vel til ro. Og jeg tror da godt, at jeg kunne finde på at hænge forslag op på tavlen, hvis jeg altså har nogen,«siger Birgitte Ringtved. Tropica er stiftet af Holger Vindeløv i Han solgte firmaet i 2004 til investeringsfirmaet JPS Clements A/S, som har valgt at bygge nye faciliteter til firmaet. Den 1. maj 2007 flyttede hele virksomheden og dens 46 medarbejdere ind i de nye lokaler, som ligger meget tæt på de gamle, lige udenfor Århus. Tropica sælger akvarieplanter til mange lande i Europa. Deres største marked er Tyskland og de skandinaviske lande. Derudover sælger de også til Japan, Canada og mange andre lande. Læs om Tropica på: Et andet Tropica produkt er akvarieplanter der vokser på lavastykker.

20 Af Tine Bjerre Larsen Da den lille gruppe skovarbejdere mødte op iført gymnastiktøj til den første time på en af Skov- og Naturstyrelsens ejendomme ved Hammershus, blev de noget lange i betrækket. Det pilotprojekt for skovfolk med ondt i ryggen, som 3F og AOF havde stablet på benene, viste sig at være meget anderledes, end de havde forventet.»vi troede, at vi skulle en tur på briksen og have en individuel behandling, men det skulle vi slet ikke. Vi skulle bevæge os, lave vejrtrækningsøvelser og yoga. Det var meget alternativt. Første gang var vi dødhamrende trætte bagefter og ømme i alle muskler«, siger den 56- årige Lars Hartvig Larsen, der er tillidsrepræsentant og initiativtager til projektet. Sammen med ca. 12 af sine kolleger fra Skov- og Naturstyrelsen, har han hver tirsdag i et års tid fået pulsen op og strakt de ømme muskler i halvanden times tid. De fleste deltagere var midaldrende mænd, som havde forskellige gener efter at have gået med motorsav og kratryddere gennem mange år.»kratrydderen hænger i en sele over skulderen, og der kommer sådan et vrid i kroppen. Man risikerer også at få»hvide fingre«, der er følelsesløse af vibrationerne fra den eller motorsaven. Fingre, rygskader og knæ er Sådan ser det ud når skovarbejdere kaster sig ud i yoga-lignende gymnastik. Skovarbejdernes skepsis overfor yogaen forsvandt hurtigt det virkede jo. typiske for skovarbejdere,«siger Lars Hartvig Larsen, der selv i sine 26 år i Skov- og Naturstyrelsen mest har lavet landskabspleje. Mange af kollegerne grinede lidt og mente, at»det nok var fordi, at de havde en kvindelig lærer«, at de forlod arbejdspladsen med gymnastiktøjet under armen. Lars Hartvig Larsen indrømmer også, at han var lidt skeptisk til at begynde med. Ikke mindst overfor yogaen.»første gang havde jeg den holdning, at det var noget, man skulle tro på, for at det virkede. Men efter at have lært at trække vejret med alle dele af kroppen helt ned i tæerne og ud gennem ørerne så kan jeg mærke, at man føler sig lettere og mere fri. Man bliver også mere bevidst om at rette sig op og bevæge sig rigtigt«, siger Lars Hartvig Larsen. Han har aldrig kunnet ligge fladt ned på ryggen på gulvet og har altid skulle have noget under hovedet og ligge blødt, men det behøver han ikke længere. Og der er mange, som synes, at gymnastikken har hjulpet på deres skavanker, og som har kunnet holde op med at tage medicin for deres dårligdomme, fortæller Lars Hartvig Larsen. Deres underviser Jane Lundholm, som kalder sig selv»temmelig holistisk«, arbejder med sammenhængen mellem kroppen og psyken, fordi»det hjælper fantastisk godt at lytte med hoved og krop samtidig«. Det kan Lars Hartvig Larsen kun give hende ret i.