PRAKTIK I DAKA REFOOD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAKTIK I DAKA REFOOD"

Transkript

1 PRAKTIK I DAKA REFOOD Marie C. S. Fønss Studienummer Vejleder: Søren Esben Hansen Antal sider: 30 Kommunikation - Roskilde Universitet 2013/2014 m

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG MOTIVATION 3 PROBLEMFORMULERING 4 RAPPORTENS OPBYGNING 5 VIDENSKABSTEORI OG BEGREBSAFKLARING 5 VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT 5 BEGREBSAFKLARING 5 ORGANISATIONENS IDENTITET, KULTUR OG IMAGE 5 BRANDINGBEGREBET 7 TEORI 8 AUTENTISK BRANDING 8 KRITISKE REFLEKSIONER 9 EMPLOYER BRANDING 10 METODE 11 INTERVIEW 11 KRITISKE EFTERREFLEKSIONER 13 ETNOGRAFI 13 KRITISKE EFTERREFLEKSIONER 14 AFSNIT 1 ORGANISATION OG PRAKTIKKEN 15 ORGANISATION 15 PRAKTIK FORLØB, ROLLER OG OPGAVER 17 AFSNIT 2 AUTENTICITET, IMAGE OG EMPLOYER BRANDING 20 DAKAS AUTENTICITET 20 UDFORDRINGER I AUTENTICITETEN 22 DAKAS IMAGE OG VÆRDIER 23 KOMMUNIKATIONSTRADITION 23 EKSTERNT IMAGE 24 ET SKIFTENDE PARADIGME 25 INTERNE OPFATTELSER OG VÆRDIER 27 GRØN PROFIL I EMPLOYER BRANDING 28 KONKLUSION 30 PERSPEKTIVERING 31 2

3 LITTERATUR 31 BILAG A - INTERVIEW 33 BILAG B ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER 34 BILAG C DAKAS NYE MISSION STATEMENT 36 BILAG D - JOBANNONCE 37 BILAG E NY HJEMMESIDE 38 INDLEDNING OG MOTIVATION CSR is the Corporate responsibility to protect while not harming sustainable social, environmental and economic development 1 Ovenstående CSR definition viser den kerne, hvorfra begrebet den tredobbelte bundlinje udspringer. Begrebet er et for virksomheder erklæret fokus, som betyder, at man i alle henseender tager ansvar for, at virksomheden er bæredygtig socialt, miljømæssigt og økonomisk. Global Compact 2, udgivet af FN i 2001, har netop disse tre fokusområder, som populært kaldes People Planet Profit. Det er et universelt code of conduct, som tager afsæt i menneskerettighederne. Alle virksomheder bør som minimum følge denne standard. I forbindelse med mit praktikophold hos Daka ReFood 3 blev jeg mod slutningen af forløbet bedt om at undersøge mulighederne for en CSR profil for hele Daka Denmark A/S. Mere specifikt skulle jeg undersøge de eksisterende processer og initiativer og definere, hvilke der er socialt ansvarlige, for således at afklare hvilket fundament for CSR kommunikation der allerede er etableret. Processerne i Daka blev anskuet med udgangspunkt i en principbaseret tilgang til CSR, som tager udgangspunkt i FN'ʹs Global Compact, bestående af 10 principper med fokus på menneskerettigheder, miljø og korruption. 1 Definition fra Global CSR, konsulentfirma: csr.dk/approach/triple- bottom- line/ Se afsnit 1 Organisation 3

4 Gennem denne undersøgelse kom jeg frem til, at Daka i kraft af kerneforretningen har et udpræget godt udgangspunkt for CSR særligt på miljøområdet. Konklusionen for opgaven blev, at Daka bør "ʺtalk the walk"ʺ 4, og på den måde italesætte den eksisterende ansvarlighed. Omend praktikken foregik i forretningsområdet Daka ReFood, har jeg valgt at fokusere på hele Daka i rapportens analyse. Dette skyldes dels, at ReFood er en lille afdeling, som under praktikforløbet kun bestod af fem medarbejdere, og dels, at fokusset for opgaven er på hele virksomheden, da det udspringer af den CSR opgave jeg lavede med fokus på hele virksomheden. Daka arbejder nu videre med overvejelserne om et muligt CSR initiativ, og denne undersøgelse tager derfor fat i Dakas grundlag for at definere en grøn profil som en del af virksomhedens identitet, herunder i værdier, brand og employer brand. Der sker i øjeblikke mange forandringer i Daka, i form af nye strategier og projekter. Som noget nyt skal markedsføringen prioriteres, hvilket der ikke tidligere har været tradition for. Daka har en ringe defineret identitet, kun bestående af et mission statement som medarbejderne ikke kender, hvorfor udfordringen består i at finde en kerne og et ståsted for virksomhedens identitet. En del af dette er at undersøge kerneværdierne og identiteten og italesætte denne, så den kan danne grundlag for kommunikations- og marketingsstrategier. Derudover er der også et eksternt image at tage højde for i marketingsstrategierne, for at sikre kohærens i Dakas identitet. PROBLEMFORMULERING Hvad karakteriserer Daka Denmarks image og identitet internt i forhold til at have en grøn profil med udgangspunkt i et organisational identity perspektiv? Underspørgsmål: Hvad er medarbejdernes opfattelse af og holdning til Daka som en grøn virksomhed? Hvilket grundlag har Daka for employer branding? Er der sammenhæng mellem den beskrevne og den egentlige identitet i Daka? Hvilke udfordringer er der i relation til autenticitet i Daka? 4 Spejlvending af det velkendte udtryk walk the talk : at have sammenhæng mellem ord og handling. Her: at sætte ord på sine handlinger. 4

5 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten opdeles i tre afsnit. Første afsnit er videnskabsteoretisk, begrebsafklarende, teoretisk og metodisk. Andet afsnit præsenterer organisationsforholdene og evaluerer og reflekterer derudover over praktikforløbet generelt. Tredje afsnit er en analyse og diskussion af den valgte problemstilling samt en konklusion og perspektivering. VIDENSKABSTEORI OG BEGREBSAFKLARING VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT Jeg har for denne undersøgelse valgt et socialkonstruktivistisk afsæt, som Jacobsen definerer således: [ ] fremfører, at samfundet, virkeligheden eller vores viden herom ikke er naturgivne, guddommeligt betingede eller evigtgyldige lovmæssigheder, men at de er såvel tilsigtede som utilsigtede forudsætninger for og resultater af menneskelig, og dermed også social og kulturel, mellemkomst (Jacobsen, 2009, s. 489). Den socialkonstruktivistiske meningsdannelse er således påvirkelig af den pågældende sociale kontekst, hvori betydningen dannes og gendannes konstant. Derved opstilles en præmis: ved at bringe den grønne identitet på banen i relationer og sproget bliver meningsskabelsen om Daka som en potentielt grøn virksomhed mere tilstede i fællesskabet. Hvis præmissen forstås og accepteres kan den bruges som et aktivt element i kommunikationsstrategien, med det formål at gøre den grønne identitet present i den sociale konteksts virkelighed. Dog rammer den opstillede præmis mod et vigtigt skel i teorien, nemlig spørgsmålet om, om det er mennesket, der konstruerer det sociale, eller omvendt. Inden for socialkonstruktivismen findes mange retninger, hvor nogle er mere radikale end andre, f.eks. i relation til spørgsmålet om den sociale konstruktion indbefatter den naturlige fysiske virkelighed (Jacobsen, 2009, s. 490). Mit afsæt er mindre radikalt, og for opgaven betyder dette, at det videnskabsteoretiske perspektiv gør sig gældende i forhold til forståelsen og anskueliggørelsen af de sociale mønstre og meningsdannelser som finder sted i virksomheden. BEGREBSAFKLARING ORGANISATIONENS IDENTITET, KULTUR OG IMAGE Ifølge organisationsteoretikeren Winni Johansen er kultur, identitet og image stærkt forbundne og påvirker konstant hinandens udvikling; Identiteten udspringer af organisationskulturen, men virker samtidigt refleksivt tilbage på kulturen. På tilsvarende vis er stakeholdernes opfattelse af organisationens (dens image) påvirket af identiteten, ligesom identiteten påvirkes af de imager, som stakeholderne har af organisationen (Johansen, 2009, 5

6 s. 395). Dette afsnit har til formål at virke begrebsafklarende for de tre begreber kultur, identitet og image. Kultur Edgar Schein definerer virksomhedskultur således: Det mønster af grundlæggende antagelser opfundet, opdaget eller udviklet af en given gruppe, efterhånden som den lærer at håndtere alle problemer vedrørende ekstern tilpasning og intern integration som har vist sig værdifuldt og derfor er blevet videregivet til nye medlemmer som den rigtige måde at opfatte på, tænke og føle på i relation til disse fænomener (Elgaard m.fl. F. H., 2011, s. 376) Kulturen skaber ifølge Schein en fælles identitet, som er et meningsdannende mønster af grundlæggende antagelser der videregives til nye medarbejdere. Relevant for denne undersøgelse er derfor medarbejdernes værdier og grundlæggende antagelser, som jeg derfor vil fokusere på. Identitet Organisationsidentitetsbegrebet skelner, ifølge Johansen, mellem to former for identitet: Den ene, organisational identity, har et organisationsinternt fokus og kan defineres som de fælles værdier og antagelser og den meningsskabelse, der finder sted mellem medlemmerne i en organisation. Den anden, corporate identity, har et eksternt fokus og kan defineres som den organisationsprofil og de værdier og antagelser, der præsenteres og kommunikeres til organisationens stakeholdere. (Johansen, 2009, s. 394) Denne undersøgelse har et primært internt fokus, og fokusområdet for førstnævnte begreb er derfor mest relevant. Dog mener jeg, at man kan argumentere for at de to identitetsformer påvirker hinanden i så høj grad, at det er uhensigtsmæssigt kun at arbejde med det ene begreb, idet der ideelt set bør være stor kohærens i al virksomhedens kommunikation og værdier, både internt og eksternt, eftersom ekstern kommunikation har et internt afsæt. Ydermere kan der være kompleksitet i relation til hvor homogen/heterogen identiteten er, da der kan dannes subkulturer og dermed forskellige nuancer af identitetsfølelsen (Johansen, 2009, s. 394). Derudover kan der være diskrepans mellem ønskede værdier og faktiske værdier. I denne undersøgelse vil jeg forsøge at afdække medarbejdernes værdier og opfattelse af virksomheden, samt blotlægge, hvorvidt der er tendens til subkulturdannelser i virksomheden. Derudover vil jeg forsøge at afklare, om der er kohærens mellem de faktiske værdier og de værdier der signaleres for omverdenen. Image Image refererer til stakeholdernes opfattelse af virksomheden, og er således eksternt fokuseret. Her skelnes mellem image og omdømme, et image betragtes som den kortsigtede og mere følelsesbetonede vurdering af virksomheden, noget her og nu, hvorimod et omdømme anses for at være den mere langsigtede fornuftsbetonede vurdering af virksomheden, hvad den er og hvad den står for [ ] (Johansen, 2009, s ). Denne 6

7 tidsmæssige skelnen af begreberne kan virke forvirrende, ligesom det er diskutabelt at sondre mellem en logisk og en følelsesbetonet opfattelse. Kan et logisk godt image bygget på god økonomi og kvalitetsprodukter fungere uden en følelse af troværdighed og sympati for værdier? Og omvendt? Jeg vil så vidt det er muligt afdække Dakas image, der betragtes som et aktivt element med indvirkning på identiteten og dermed kulturen, ud fra medarbejdernes opfattelse heraf. En direkte undersøgelse af Dakas image blandt stakeholderne ville være optimalt, men det er ikke muligt grundet opgavens begrænsede omfang. BRANDINGBEGREBET Begrebet betyder at brændemærke, hvis formål er at identificere og differentiere produkter, som i begrebets oprindelse var kvæg. Senere har det udvidet sig til at gælde for services, personer og organisationer (Andersen, 2009, s. 64). Begrebet bruges i høj grad inden for marketing, hvor konstruktionen af et produkt- eller organisationsbrand potentielt skaber en oplevet merværdi for kunden. Brandidentiteten fortæller om værdier, identitet og løfter, og er altså sammenligneligt med Johansens corporate identity begreb, jf. ovenstående afsnit, som i stedet for marketingsteorien har rødder i organisationsteorien. Ligesom corporate identity begrebet er organisationsbranding begrebet, som kom frem som begreb i 1990 erne (Andersen, 2009, s. 65), baseret på en fortælling om organisationen som helhed, og ikke om de enkelte produkter, som produktbrandingen foreskriver. For at Daka kan have en grøn profil må brandidentiteten fortælle, at Daka står for miljø, grøn energi, genanvendelse og bæredygtighed, sammen med et løfte om dedikation til at forsætte sådan. Dette narrativ rummer en fortælling om hvad virksomheden står for, og det kan indgå i produkterne, kommunikationen og i relationerne med diverse stakeholders som en merværdi. Tesen er så, at man som f.eks. kunde drager fordel af brandidentiteten ved at købe værdierne. For at et brand er troværdigt og holdbart må det være sammenhængende med virksomhedens vision, strategi, kultur og image (Andersen, 2009, s. 65). Medarbejderne er kulturbærere i organisationskulturen, og de repræsenterer de interne værdier. Derfor er det essentielt at afdække medarbejdernes værdier og holdning til virksomheden, for at kunne afdække fundamentet for et brand der signalerer bæredygtighed. 7

8 TEORI AUTENTISK BRANDING Nikolaj Stagis arbejder med begrebet den autentiske virksomhed, som beskriver en brandingtilgang hvor formålet og oplevelsen med virksomheden rummer en form for ægthed, præget af troværdighed og integritet i virksomhedens ord og handlinger som skaber tillid. Præmissen for autentisk branding er ifølge Stagis, at en stærk og autentisk identitet styrker forretningen på flere parametre af hvilke ikke alle er unikke for autentisk branding, men almene for brandingteorier generelt (Stagis, 2012, s ): Intern effekt på medarbejdere i form af meningsdannelse, hvilket skaber motivation, ejerskab, legitimitet og styrker både fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere. Ekstern effekt på offentlighed og kunder i form af en klar og sammenhængende identitet, hvilket styrker omdømmet, indsnævrer og italesætter kernekompetencer, skaber tiltrækningskraft og påvirker kunders præferencer derved. En klar identitet letter og styrker beslutningsprocesser, da sammenhæng i forretningsstrategi og identitet virker som et guidende grundlag for alle beslutningsprocesser, og derigennem skaber en frasortering af irrelevante forretningsidéer. Den autentiske virksomhed forstår sig selv, og kan dermed udvikle sig selv AUTENTICITETENS TRE DIMENSIONER og sin markedsposition gennem redefinering, hvor virksomheden konstant bliver mere sig selv. Stagis ser på autenticitet på tre parametre: Den historiske og arvens: beskriver, i hvor høj grad virksomhedens historie, traditioner og myter har betydning for den oplevede autenticitet. RUC Roskilde Universitet 8

9 Den ekspressive: beskriver, i hvor høj grad virksomhedens interaktion og møde med stakeholdere har betydning for den oplevede autenticitet. Den refleksive: beskriver, i hvor høj grad virksomhedens integritet i forhold til holdninger og handlinger har betydning for den oplevede autenticitet. Autenticitetens æra adskiller sig ved at fokusere mindre på det konkrete produkt og mere på samspillet mellem virksomheden og kunden, fordi den mening, relationen kan give til kundens personlige identitet, er det mest værdifulde, den autentiske virksomhed har at tilbyde (Stagis, 2012, s. 73). Igen er det relevant at undersøge medarbejderne, da ovenstående samspil direkte eller indirekte foregår mellem medarbejdere og kunder. I denne undersøgelse kan jeg af ressourcemæssige årsager kun primært undersøge medarbejdernes oplevelse af autenticiteten. Dermed bliver grundlaget for analysen af den ekspressive autenticitet begrænset, da også kundernes møde med virksomheden er en essentiel indikator. For at opnå en stærkere ekspressiv autenticitet må Daka ifølge Stagis bevæge sit fokus mod virksomhedens mening og formål, som skal fungere som primus motor for hele forretningen og narrativerne omkring den (Stagis, 2012, s. 97), hvilket igen peger mod en værdimæssig afklaring. KRITISKE REFLEKSIONER Begrebet autenticitet betyder ægthed, hvilket er en udefinérbar størrelse at anvende i forhold til organisatorisk teori, da det er en følelsesbaseret vurdering som er individuelt afhængig. Den oplevede autenticitet kan være meget forskellig fra person til person, fra medarbejder til kunde. Oplevelsen af virksomheden kan være forskellig, men også forståelsen af begrebet kan være forskellig. F.eks. fremhæver Stagis, hvordan Las Vegas kan opleves som uægte i kraft af dets koncept med at efterligne andre steder (Stagis, 2012). Men plastic og falskhed er netop ægte for Las Vegas, da det rummer kernen for, hvad der definerer Las Vegas. Selvom autenticitetsbegrebet opfattes som værende udelukkende individuelt afhængigt er der altså alligevel fælles forhandlinger, mønstre, som antyder at autenticitet i høj grad er et socialt begreb. Arbejdet med et sådant begreb kræver omfattende undersøgelser af diverse stakeholderes opfattelser af virksomheden, hvilke bør foretages relativt ofte, da meninger konstant gendannes i de sociale relationer. I denne opgave undersøges opfattelserne ikke tilbagevendende. Dog vil jeg pointere, at empirien giver et indblik i både fortid og nutid, hvilket kan give indikationer på skiftende paradigmer blandt respondenterne. Stagis omtale af autentisk branding som en ny æra for marketing kan virke noget postulerende. Dele af autenticitetsbegrebet kan overføres på mange andre marketingsfilosofier, og er ikke specifikke for det begreb. Har man måske ikke følt ægthed førhen, da reklametyper, som i dag er mainstream, var nye og innovative? 9

10 Originaliteten kan siges at være en del af troværdigheden, så på den måde er det ikke nyt. Autenticitetsbegrebet bliver et implicit antonym til mainstream, hvilket spænder ben for begrebet som forretningsstrategi, medmindre man er positioneret som et eksklusivt high- end produkt. Judy Hermansen beskriver den konstant ekskluderende proces således: Der bliver sat en utilgængelighedsspiral i gang, som sørger for hele tiden at udskille nogen, som ikke kan hænge på længere (Hermansen, 2012). Ifølge Hermansen er autenticitet en flugt fra mainstream og i stedet svært tilgængeligt og kun for de få og de lokale. Man kan altså diskutere om begrebet overhovedet er anvendeligt på større virksomheder der konkurrerer på pris. EMPLOYER BRANDING Det er det nye sort at behandle arbejdspladsen som et brand, et koncept der fungerer efter samme præmisser som almindelig brandingteori og som ofte udarbejdes i samme strategi. Sammenhængen med den samlede brandingstrategi har også noget at gøre med, at ikke mange vil arbejde på en arbejdsplads med dårligt omdømme (Elgaard m.fl. J., 2011, s. 65). Der er sket en ændring i arbejdsgivernes menneskesyn og en ændret mentalitet blandt de arbejdende. Med mange vidensbaserede virksomheder er medarbejderne de vigtigste aktiver, og dermed er der rift om at tiltrække de bedste. Derudover er fastholdelse et element af betydning. Hvor man som medarbejder førhen værdsatte trygheden i et job (generation x) er det nu udfordringerne og mulighederne for selvrealisering der er attraktivt (generation y) (Frimann & Mønsted, 2012, s. 179). I employer branding er det både vigtigt at have forståelse for hvad potentielle medarbejdere og nuværende medarbejdere forbinder med virksomheden og arbejdspladsen. Denne undersøgelse kan ikke få indblik i potentielle medarbejderes opfattelse af Daka, og fokuserer derfor på de nuværende medarbejderes billede af virksomheden. I hele den organisationsidentiteten bør der være sammenhæng mellem vision, mission, værdier, HR tradition og CSR og employer branding bør have udgangspunkt i samme fundament (Frimann & Mønsted, 2012, s. 175). Derfor har jeg fundet det relevant at arbejde med organisationsidentitet og employer branding for at understøtte besvarelsen af problemstillingen bedst muligt, mens autenticitetsbegrebet er inddraget som en indikator af kerneværdier samt troværdighed. 10

11 METODE Mit empiriske grundlag er produceret gennem to forskellige metoder som jeg herunder vil gøre rede for. INTERVIEW Den 23. August 2013 gennemførte jeg et semistruktureret duointerview med F og E, hhv. fabrikschef og kvalitetschef i Daka. Med det semistrukturerede interview valgte jeg en eksplorativ tilgang, hvor jeg havde planlagt en række emner og temafokuserede spørgsmål, som løbende kunne justeres med tilpasning til respondenternes input (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). F er 43 år og fabrikschef for SecAnim i Randers, hvilket han har været i otte år. Han har i alt været i virksomheden i 14 år. Under sig har han 46 ansatte, heriblandt arbejder størstedelen på produktionen som procesoperatører, maskiningeniører og lignende. E er 51 år og kvalitetschef for virksomheden. Han sidder dagligt på hovedkontoret i Løsning, men bruger meget tid på produktionsanlæggene. Han har haft stillingen i seks år, og havde før en stilling som produktionschef på Dakas anlæg i Lunderskov. Karakteristisk for de to er, at de tilbringer meget tid på administrationskontorerne og i selve produktionen. Derudover har begge indgående kendskab til mange af de parametre, som CSR kommunikation typisk omhandler: energiforbrug, miljøpåvirkning, arbejdsforhold, ansættelsesforhold, strategi, økonomi, politikker mm. Formålet med interviewet var at skabe et billede af, hvilke af ovenstående områder der bliver arbejdet med i Daka. Det nuværende fokus i analysen af interviewet vil være at få indsigt i respondenternes holdninger og opfattelser af Dakas identitet og kultur før, nu og fremover. Med mig som en styrende part for interviewet var der et asymmetrisk magtforhold som kan have haft betydning for respondenternes svar (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Dog er begge respondenter ledere, hvilket betyder, at de er vant til at lede, og dermed nemt kan udfordre magtpositionen, især på områder hvor de er eksperter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 167). Jeg havde på forhånd en forventning om at der kunne opstå krydsende diskurser i samtalen, eftersom respondenterne havde anden baggrund og indgangsvinkel til emnet end mig. Derfor prioriterede jeg at lave en udførlig briefing varende ca. 15 minutter, for at sætte dem ind i formålet og tankerne omkring undersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Dermed risikerede jeg samtidig at påvirke deres svar, eftersom de fik et billede af, hvad jeg ønskede at høre og hvad jeg selv mente om emnet. Ud fra et socialkonstruktivistisk billede kan man sige, at jeg ved at indgå så deltagende i relationen blev medproducerende for den meningsforhandling der 11

12 skulle til at begynde. Jeg var under interviewet bevidst om, ikke at bruge svære akademiske begreber, men i stedet italesætte emnerne i et dagligdagssprog. Af rent praktiske årsager foregik interviewet i et mødelokale på hovedkontoret i Løsning. Jeg havde afsat to timer til det og bestilt frokost. Eftersom der i mødelokalet normalt holdes vigtige møder følte jeg, at omgivelserne ville bidrage til en grad af formalitet, og dermed seriøsitet omkring emnet. Daka er efter min forståelse en traditionel og konservativ virksomhed, og mine fordomme var, at en ung kvinde som interviewer om et nyere og muligvis diffust emne ville skabe skepsis hos respondenterne. Samtidig ville jeg dog have en rar og afslappet stemning, hvor F og E frit kunne sige deres holdninger. Beslutningen om at interviewe de to samtidig giver mening fra et socialkonstruktivistisk synspunkt, eftersom meningsdannelsen sker gennem relationer og sproget. Derudover er Dakas selvopfattelse allerede blevet flyttet i den tid hvor de to har arbejdet der, og jeg fandt det fordelagtigt at få indsigt i den begrebsliggørelse af processen som forhandlingen kunne bringe. Risikoen ved at interviewe de to sammen var, at de ville holde sig tilbage grundet hinandens tilstedeværelse. Jeg havde aldrig mødt nogen af dem før, så min beslutning blev truffet på baggrund af hvad der var mest praktisk for dem. Undervejs var der en tendens til kortfattede svar på mine spørgsmål. De åbne spørgsmål gav ikke den ønskede respons, og min rolle blev derfor mere styrende, debatterende og provokerende end planlagt, hvor min rolle havde mere grad af det konfronterende interview, hvor konflikterne bliver sat i fokus (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 179). De interne magtforhold mellem respondenterne kom ikke frem på denne måde, men derimod blev holdningerne til Daka diskuteret fra flere vinkler, idet jeg spurgte kritisk ind til enkelte udtalelser. Derudover besluttede jeg at opstille nogle hypotetiske eksempler for, hvad den videre udvikling af Dakas identitet kunne være i fremtiden, og bad dem forholde sig til disse. Interviewet blev optaget og senere transskriberet i et dagligdagssprog uden specifikke detaljer, hvilket betyder, at ikke alle små betydningspåvirkende detaljer opfanges. Undervejs skete der en kondensering og fortolkning af interviewet, hvor opfølgende spørgsmål var afklarende for forståelsen af respondenternes svar (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 217). Gennem transskriptionen og gennemlæsningen, især med det nye fokus, blev mit meningsindhold og perspektiv udvidet gennem meningsfortolkning efter en meningssøgende strategi og et hermaneutisk perspektiv, hvilket betyder, at jeg søger efter meningsstrukturer ud over det, der direkte bliver sagt og i en bredere referenceramme, der fokuserer på værdier og identitet (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). I et socialkonstruktivistisk perspektiv kunne en diskursanalytisk tilgang til interviewanalysen havde været interessant, med større fokus på sprog og diskurser. 12

13 KRITISKE EFTERREFLEKSIONER Valget af to respondenter havde både positive og negative effekter for interviewet. På den positive side kom der en snak og forhandling i gang, som også kunne rumme mange års udvikling, da begge respondenterne har været i virksomheden i mange år. Derudover kan de have følt det mindre som et forhør og mere som en fælles og åben samtale. Blandt de negative effekter var, at der opstod en for og imod holdning på hver side af bordet, hvor de to var meget enige i deres skepsis over for arbejdet med CSR mens jeg var positivt stemt og ikke lagde skjul på det. Deres forskelligheder kom altså ikke så tydeligt frem, og de talte som en person. Min subjektivitet gennem min positive indstilling til CSR arbejdet betød, ad rollerne blev advokerende i en vis grad som virkede selvforstærkende. Valget af et semistruktureret interview skabte en uformel stemning og lod samtalen gå derhen hvor der var mest at tale om, men det betød også, at min rolle blev subjektiv, grænsesøgende og involveret, og at jeg kom væk fra interviewguiden. I denne undersøgelse er interviewet som nævnt anvendt med et andet fokus end det var intenderet, hvorfor jeg med det nye fokus ville have stillet nogle anderledes spørgsmål og spurgt ind til andre emner mere. ETNOGRAFI Anden del af opgavens empiriske grundlag består af observationer foretaget gennem en etnografisk tilgang. Som ansat i virksomheden havde jeg indblik i kulturen, indebærende at jeg havde en konstant social relation til forskellige medarbejdere og afdelinger i Ringsted afdelingen, og det på forskellige tidspunkter. Dagligdagstonen var uformel, og jeg mødte medarbejderne over morgenmad og frokost, i printerrummet og ved kaffemaskinen. Min forskerrolle, jf. Atkinson & Hammersley, var deltagende observation, hvori jeg selv var deltager. På skalaen mellem total deltagelse og ad hoc brug af metoden ligger denne rolle mod den førstnævnte. Moreover, it has been argued that in a sense all social research is a form of participant observation, because we cannot study the social world without being a part of it. (Atkinson & Hammersley, 2011). Som Aktinson & Hammersley her udtrykker, er de sociale relationer essentielle for forståelsen af den fælles mening. I et socialkonstruktivistisk perspektiv betyder denne deltagelse dog også samtidig en påvirkning af den fælles meningsdannelse i kulturen, da denne udvikles konstant. For at få indblik i meningerne må jeg deltage socialt, og passiv objektiv observation er altså ikke en mulighed, da etnografisk observation altid fordrer aktivitet. Jo mere deltagende og involverende man er, desto bedre er indblikket og højere subjektiviteten. Undersøgelsesfeltet er socialt, og fokuserer på private og fælles holdninger til Daka som grøn virksomhed. Eftersom CSR- opgaven først blev stillet tre måneder efter min ansættelse havde medarbejderne på forhånd en relation til mig. Jeg fortalte enkelte at 13

14 jeg arbejde med projektet, andre vidste det ikke. I de mange samtaler havde jeg dog en konsistent tilgang til emnet: det blev omtalt løst og uformelt. Min egen orientering mod emnet var dog altid positivt, og det kan have haft betydning for samtalernes indhold. Udover samtaler med medarbejderne havde jeg også mulighed for at diskutere emnet ved en gruppeøvelse til CSR awards 5, hvor udfordringer i forbindelse med CSR kommunikation blev debatteret. Her sad jeg i gruppe med en konsulent fra Deloitte, en CSR ansvarlig fra Københavns Lufthavn, to medarbejdere fra et plejehjem, som samarbejder med det lokale jobcenter, samt en medarbejder fra et kommunikationsbureau med speciale i videoer. Karakteristisk for denne gruppe var det diskursive fællesskab og forståelse for emnet. Ligeledes var præmissen for øvelsen også at gå direkte til problemet, og i et forum hvor alle var upartiske kunne jeg præsentere problemet med den målsætning jeg mente var den rigtige. Med mig derfra fik jeg en bekræftelse af det potentiale jeg selv så fra professionelle fagfolk, samt et råd om internt at forståeliggøre en potentiel CSR vision gennem narrativer fra Dakas hverdag. KRITISKE EFTERREFLEKSIONER Eftersom jeg brugte mest tid på Ringsted kontoret er det også denne subkultur jeg har bedst indblik i. Da hele virksomheden er mit fokusområde for opgaven er dette faktum altså en klar svaghed for opgavens validitet. Der eksisterer generel kritik af etnografi som metode og videnskab, ligesom der inden for metoden findes forskellige værdier: [ ] The tensions between disinterested observation and political advocacy, between the scientific and humane, between the objective and the aesthetic. (Atkinson & Hammersley, 2011). Værdiladningerne i mine undersøgelser er hhv. mod politisk stillingtagen gennem min egen positive holdning til CSR arbejdet, mod et menneskeligt perspektiv gennem det videnskabsteoretiske udgangspunkt, og mod det æstetiske gennem mine beskrivelser. Dette betyder, overordnet set, at min position er politisk farvet, hvilket kan have haft indflydelse på flere parametre; bredden af mine spørgsmål, respondenternes svar og mine tolkninger af disse. Dette metodeafsnit er skrevet fire måneder efter interview og samtaler fandt sted. Mine efterfølgende kritiske refleksioner omhandlende metoden forbliver dermed refleksioner, da jeg ikke har mulighed for at producere empiri på ny. 5 CSR awards, afholdt d september 2013 i Holstebro af CSR fonden awards aspx 14

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv STRATEGISK CSR Til gavn for virksomheden og samfundet CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv Hvem er Dansk Erhverv? Erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Salg til kommuner - uden udbud

Salg til kommuner - uden udbud Salg til kommuner - uden udbud Stefan Ising, director Væksthus Hovedstaden Den 30. august 2012 www.isingconsult.dk Bygge og anlæg EU-udbud: ca. 37 mio. kr. Licitation efter tilbudsloven: 3 mio. kr. Varekøb

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2015 Svarprocent: 88% (1006/1140) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (103 besvarelser ud af 111 mulige) Præsentation Sammenfatning af undersøgelsens resultater 100 Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 14) Tolkning

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen August 2013 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores logistikøkonomer. Her har vi

Læs mere