PRAKTIK I DAKA REFOOD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAKTIK I DAKA REFOOD"

Transkript

1 PRAKTIK I DAKA REFOOD Marie C. S. Fønss Studienummer Vejleder: Søren Esben Hansen Antal sider: 30 Kommunikation - Roskilde Universitet 2013/2014 m

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG MOTIVATION 3 PROBLEMFORMULERING 4 RAPPORTENS OPBYGNING 5 VIDENSKABSTEORI OG BEGREBSAFKLARING 5 VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT 5 BEGREBSAFKLARING 5 ORGANISATIONENS IDENTITET, KULTUR OG IMAGE 5 BRANDINGBEGREBET 7 TEORI 8 AUTENTISK BRANDING 8 KRITISKE REFLEKSIONER 9 EMPLOYER BRANDING 10 METODE 11 INTERVIEW 11 KRITISKE EFTERREFLEKSIONER 13 ETNOGRAFI 13 KRITISKE EFTERREFLEKSIONER 14 AFSNIT 1 ORGANISATION OG PRAKTIKKEN 15 ORGANISATION 15 PRAKTIK FORLØB, ROLLER OG OPGAVER 17 AFSNIT 2 AUTENTICITET, IMAGE OG EMPLOYER BRANDING 20 DAKAS AUTENTICITET 20 UDFORDRINGER I AUTENTICITETEN 22 DAKAS IMAGE OG VÆRDIER 23 KOMMUNIKATIONSTRADITION 23 EKSTERNT IMAGE 24 ET SKIFTENDE PARADIGME 25 INTERNE OPFATTELSER OG VÆRDIER 27 GRØN PROFIL I EMPLOYER BRANDING 28 KONKLUSION 30 PERSPEKTIVERING 31 2

3 LITTERATUR 31 BILAG A - INTERVIEW 33 BILAG B ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER 34 BILAG C DAKAS NYE MISSION STATEMENT 36 BILAG D - JOBANNONCE 37 BILAG E NY HJEMMESIDE 38 INDLEDNING OG MOTIVATION CSR is the Corporate responsibility to protect while not harming sustainable social, environmental and economic development 1 Ovenstående CSR definition viser den kerne, hvorfra begrebet den tredobbelte bundlinje udspringer. Begrebet er et for virksomheder erklæret fokus, som betyder, at man i alle henseender tager ansvar for, at virksomheden er bæredygtig socialt, miljømæssigt og økonomisk. Global Compact 2, udgivet af FN i 2001, har netop disse tre fokusområder, som populært kaldes People Planet Profit. Det er et universelt code of conduct, som tager afsæt i menneskerettighederne. Alle virksomheder bør som minimum følge denne standard. I forbindelse med mit praktikophold hos Daka ReFood 3 blev jeg mod slutningen af forløbet bedt om at undersøge mulighederne for en CSR profil for hele Daka Denmark A/S. Mere specifikt skulle jeg undersøge de eksisterende processer og initiativer og definere, hvilke der er socialt ansvarlige, for således at afklare hvilket fundament for CSR kommunikation der allerede er etableret. Processerne i Daka blev anskuet med udgangspunkt i en principbaseret tilgang til CSR, som tager udgangspunkt i FN'ʹs Global Compact, bestående af 10 principper med fokus på menneskerettigheder, miljø og korruption. 1 Definition fra Global CSR, konsulentfirma: csr.dk/approach/triple- bottom- line/ Se afsnit 1 Organisation 3

4 Gennem denne undersøgelse kom jeg frem til, at Daka i kraft af kerneforretningen har et udpræget godt udgangspunkt for CSR særligt på miljøområdet. Konklusionen for opgaven blev, at Daka bør "ʺtalk the walk"ʺ 4, og på den måde italesætte den eksisterende ansvarlighed. Omend praktikken foregik i forretningsområdet Daka ReFood, har jeg valgt at fokusere på hele Daka i rapportens analyse. Dette skyldes dels, at ReFood er en lille afdeling, som under praktikforløbet kun bestod af fem medarbejdere, og dels, at fokusset for opgaven er på hele virksomheden, da det udspringer af den CSR opgave jeg lavede med fokus på hele virksomheden. Daka arbejder nu videre med overvejelserne om et muligt CSR initiativ, og denne undersøgelse tager derfor fat i Dakas grundlag for at definere en grøn profil som en del af virksomhedens identitet, herunder i værdier, brand og employer brand. Der sker i øjeblikke mange forandringer i Daka, i form af nye strategier og projekter. Som noget nyt skal markedsføringen prioriteres, hvilket der ikke tidligere har været tradition for. Daka har en ringe defineret identitet, kun bestående af et mission statement som medarbejderne ikke kender, hvorfor udfordringen består i at finde en kerne og et ståsted for virksomhedens identitet. En del af dette er at undersøge kerneværdierne og identiteten og italesætte denne, så den kan danne grundlag for kommunikations- og marketingsstrategier. Derudover er der også et eksternt image at tage højde for i marketingsstrategierne, for at sikre kohærens i Dakas identitet. PROBLEMFORMULERING Hvad karakteriserer Daka Denmarks image og identitet internt i forhold til at have en grøn profil med udgangspunkt i et organisational identity perspektiv? Underspørgsmål: Hvad er medarbejdernes opfattelse af og holdning til Daka som en grøn virksomhed? Hvilket grundlag har Daka for employer branding? Er der sammenhæng mellem den beskrevne og den egentlige identitet i Daka? Hvilke udfordringer er der i relation til autenticitet i Daka? 4 Spejlvending af det velkendte udtryk walk the talk : at have sammenhæng mellem ord og handling. Her: at sætte ord på sine handlinger. 4

5 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten opdeles i tre afsnit. Første afsnit er videnskabsteoretisk, begrebsafklarende, teoretisk og metodisk. Andet afsnit præsenterer organisationsforholdene og evaluerer og reflekterer derudover over praktikforløbet generelt. Tredje afsnit er en analyse og diskussion af den valgte problemstilling samt en konklusion og perspektivering. VIDENSKABSTEORI OG BEGREBSAFKLARING VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT Jeg har for denne undersøgelse valgt et socialkonstruktivistisk afsæt, som Jacobsen definerer således: [ ] fremfører, at samfundet, virkeligheden eller vores viden herom ikke er naturgivne, guddommeligt betingede eller evigtgyldige lovmæssigheder, men at de er såvel tilsigtede som utilsigtede forudsætninger for og resultater af menneskelig, og dermed også social og kulturel, mellemkomst (Jacobsen, 2009, s. 489). Den socialkonstruktivistiske meningsdannelse er således påvirkelig af den pågældende sociale kontekst, hvori betydningen dannes og gendannes konstant. Derved opstilles en præmis: ved at bringe den grønne identitet på banen i relationer og sproget bliver meningsskabelsen om Daka som en potentielt grøn virksomhed mere tilstede i fællesskabet. Hvis præmissen forstås og accepteres kan den bruges som et aktivt element i kommunikationsstrategien, med det formål at gøre den grønne identitet present i den sociale konteksts virkelighed. Dog rammer den opstillede præmis mod et vigtigt skel i teorien, nemlig spørgsmålet om, om det er mennesket, der konstruerer det sociale, eller omvendt. Inden for socialkonstruktivismen findes mange retninger, hvor nogle er mere radikale end andre, f.eks. i relation til spørgsmålet om den sociale konstruktion indbefatter den naturlige fysiske virkelighed (Jacobsen, 2009, s. 490). Mit afsæt er mindre radikalt, og for opgaven betyder dette, at det videnskabsteoretiske perspektiv gør sig gældende i forhold til forståelsen og anskueliggørelsen af de sociale mønstre og meningsdannelser som finder sted i virksomheden. BEGREBSAFKLARING ORGANISATIONENS IDENTITET, KULTUR OG IMAGE Ifølge organisationsteoretikeren Winni Johansen er kultur, identitet og image stærkt forbundne og påvirker konstant hinandens udvikling; Identiteten udspringer af organisationskulturen, men virker samtidigt refleksivt tilbage på kulturen. På tilsvarende vis er stakeholdernes opfattelse af organisationens (dens image) påvirket af identiteten, ligesom identiteten påvirkes af de imager, som stakeholderne har af organisationen (Johansen, 2009, 5

6 s. 395). Dette afsnit har til formål at virke begrebsafklarende for de tre begreber kultur, identitet og image. Kultur Edgar Schein definerer virksomhedskultur således: Det mønster af grundlæggende antagelser opfundet, opdaget eller udviklet af en given gruppe, efterhånden som den lærer at håndtere alle problemer vedrørende ekstern tilpasning og intern integration som har vist sig værdifuldt og derfor er blevet videregivet til nye medlemmer som den rigtige måde at opfatte på, tænke og føle på i relation til disse fænomener (Elgaard m.fl. F. H., 2011, s. 376) Kulturen skaber ifølge Schein en fælles identitet, som er et meningsdannende mønster af grundlæggende antagelser der videregives til nye medarbejdere. Relevant for denne undersøgelse er derfor medarbejdernes værdier og grundlæggende antagelser, som jeg derfor vil fokusere på. Identitet Organisationsidentitetsbegrebet skelner, ifølge Johansen, mellem to former for identitet: Den ene, organisational identity, har et organisationsinternt fokus og kan defineres som de fælles værdier og antagelser og den meningsskabelse, der finder sted mellem medlemmerne i en organisation. Den anden, corporate identity, har et eksternt fokus og kan defineres som den organisationsprofil og de værdier og antagelser, der præsenteres og kommunikeres til organisationens stakeholdere. (Johansen, 2009, s. 394) Denne undersøgelse har et primært internt fokus, og fokusområdet for førstnævnte begreb er derfor mest relevant. Dog mener jeg, at man kan argumentere for at de to identitetsformer påvirker hinanden i så høj grad, at det er uhensigtsmæssigt kun at arbejde med det ene begreb, idet der ideelt set bør være stor kohærens i al virksomhedens kommunikation og værdier, både internt og eksternt, eftersom ekstern kommunikation har et internt afsæt. Ydermere kan der være kompleksitet i relation til hvor homogen/heterogen identiteten er, da der kan dannes subkulturer og dermed forskellige nuancer af identitetsfølelsen (Johansen, 2009, s. 394). Derudover kan der være diskrepans mellem ønskede værdier og faktiske værdier. I denne undersøgelse vil jeg forsøge at afdække medarbejdernes værdier og opfattelse af virksomheden, samt blotlægge, hvorvidt der er tendens til subkulturdannelser i virksomheden. Derudover vil jeg forsøge at afklare, om der er kohærens mellem de faktiske værdier og de værdier der signaleres for omverdenen. Image Image refererer til stakeholdernes opfattelse af virksomheden, og er således eksternt fokuseret. Her skelnes mellem image og omdømme, et image betragtes som den kortsigtede og mere følelsesbetonede vurdering af virksomheden, noget her og nu, hvorimod et omdømme anses for at være den mere langsigtede fornuftsbetonede vurdering af virksomheden, hvad den er og hvad den står for [ ] (Johansen, 2009, s ). Denne 6

7 tidsmæssige skelnen af begreberne kan virke forvirrende, ligesom det er diskutabelt at sondre mellem en logisk og en følelsesbetonet opfattelse. Kan et logisk godt image bygget på god økonomi og kvalitetsprodukter fungere uden en følelse af troværdighed og sympati for værdier? Og omvendt? Jeg vil så vidt det er muligt afdække Dakas image, der betragtes som et aktivt element med indvirkning på identiteten og dermed kulturen, ud fra medarbejdernes opfattelse heraf. En direkte undersøgelse af Dakas image blandt stakeholderne ville være optimalt, men det er ikke muligt grundet opgavens begrænsede omfang. BRANDINGBEGREBET Begrebet betyder at brændemærke, hvis formål er at identificere og differentiere produkter, som i begrebets oprindelse var kvæg. Senere har det udvidet sig til at gælde for services, personer og organisationer (Andersen, 2009, s. 64). Begrebet bruges i høj grad inden for marketing, hvor konstruktionen af et produkt- eller organisationsbrand potentielt skaber en oplevet merværdi for kunden. Brandidentiteten fortæller om værdier, identitet og løfter, og er altså sammenligneligt med Johansens corporate identity begreb, jf. ovenstående afsnit, som i stedet for marketingsteorien har rødder i organisationsteorien. Ligesom corporate identity begrebet er organisationsbranding begrebet, som kom frem som begreb i 1990 erne (Andersen, 2009, s. 65), baseret på en fortælling om organisationen som helhed, og ikke om de enkelte produkter, som produktbrandingen foreskriver. For at Daka kan have en grøn profil må brandidentiteten fortælle, at Daka står for miljø, grøn energi, genanvendelse og bæredygtighed, sammen med et løfte om dedikation til at forsætte sådan. Dette narrativ rummer en fortælling om hvad virksomheden står for, og det kan indgå i produkterne, kommunikationen og i relationerne med diverse stakeholders som en merværdi. Tesen er så, at man som f.eks. kunde drager fordel af brandidentiteten ved at købe værdierne. For at et brand er troværdigt og holdbart må det være sammenhængende med virksomhedens vision, strategi, kultur og image (Andersen, 2009, s. 65). Medarbejderne er kulturbærere i organisationskulturen, og de repræsenterer de interne værdier. Derfor er det essentielt at afdække medarbejdernes værdier og holdning til virksomheden, for at kunne afdække fundamentet for et brand der signalerer bæredygtighed. 7

8 TEORI AUTENTISK BRANDING Nikolaj Stagis arbejder med begrebet den autentiske virksomhed, som beskriver en brandingtilgang hvor formålet og oplevelsen med virksomheden rummer en form for ægthed, præget af troværdighed og integritet i virksomhedens ord og handlinger som skaber tillid. Præmissen for autentisk branding er ifølge Stagis, at en stærk og autentisk identitet styrker forretningen på flere parametre af hvilke ikke alle er unikke for autentisk branding, men almene for brandingteorier generelt (Stagis, 2012, s ): Intern effekt på medarbejdere i form af meningsdannelse, hvilket skaber motivation, ejerskab, legitimitet og styrker både fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere. Ekstern effekt på offentlighed og kunder i form af en klar og sammenhængende identitet, hvilket styrker omdømmet, indsnævrer og italesætter kernekompetencer, skaber tiltrækningskraft og påvirker kunders præferencer derved. En klar identitet letter og styrker beslutningsprocesser, da sammenhæng i forretningsstrategi og identitet virker som et guidende grundlag for alle beslutningsprocesser, og derigennem skaber en frasortering af irrelevante forretningsidéer. Den autentiske virksomhed forstår sig selv, og kan dermed udvikle sig selv AUTENTICITETENS TRE DIMENSIONER og sin markedsposition gennem redefinering, hvor virksomheden konstant bliver mere sig selv. Stagis ser på autenticitet på tre parametre: Den historiske og arvens: beskriver, i hvor høj grad virksomhedens historie, traditioner og myter har betydning for den oplevede autenticitet. RUC Roskilde Universitet 8

9 Den ekspressive: beskriver, i hvor høj grad virksomhedens interaktion og møde med stakeholdere har betydning for den oplevede autenticitet. Den refleksive: beskriver, i hvor høj grad virksomhedens integritet i forhold til holdninger og handlinger har betydning for den oplevede autenticitet. Autenticitetens æra adskiller sig ved at fokusere mindre på det konkrete produkt og mere på samspillet mellem virksomheden og kunden, fordi den mening, relationen kan give til kundens personlige identitet, er det mest værdifulde, den autentiske virksomhed har at tilbyde (Stagis, 2012, s. 73). Igen er det relevant at undersøge medarbejderne, da ovenstående samspil direkte eller indirekte foregår mellem medarbejdere og kunder. I denne undersøgelse kan jeg af ressourcemæssige årsager kun primært undersøge medarbejdernes oplevelse af autenticiteten. Dermed bliver grundlaget for analysen af den ekspressive autenticitet begrænset, da også kundernes møde med virksomheden er en essentiel indikator. For at opnå en stærkere ekspressiv autenticitet må Daka ifølge Stagis bevæge sit fokus mod virksomhedens mening og formål, som skal fungere som primus motor for hele forretningen og narrativerne omkring den (Stagis, 2012, s. 97), hvilket igen peger mod en værdimæssig afklaring. KRITISKE REFLEKSIONER Begrebet autenticitet betyder ægthed, hvilket er en udefinérbar størrelse at anvende i forhold til organisatorisk teori, da det er en følelsesbaseret vurdering som er individuelt afhængig. Den oplevede autenticitet kan være meget forskellig fra person til person, fra medarbejder til kunde. Oplevelsen af virksomheden kan være forskellig, men også forståelsen af begrebet kan være forskellig. F.eks. fremhæver Stagis, hvordan Las Vegas kan opleves som uægte i kraft af dets koncept med at efterligne andre steder (Stagis, 2012). Men plastic og falskhed er netop ægte for Las Vegas, da det rummer kernen for, hvad der definerer Las Vegas. Selvom autenticitetsbegrebet opfattes som værende udelukkende individuelt afhængigt er der altså alligevel fælles forhandlinger, mønstre, som antyder at autenticitet i høj grad er et socialt begreb. Arbejdet med et sådant begreb kræver omfattende undersøgelser af diverse stakeholderes opfattelser af virksomheden, hvilke bør foretages relativt ofte, da meninger konstant gendannes i de sociale relationer. I denne opgave undersøges opfattelserne ikke tilbagevendende. Dog vil jeg pointere, at empirien giver et indblik i både fortid og nutid, hvilket kan give indikationer på skiftende paradigmer blandt respondenterne. Stagis omtale af autentisk branding som en ny æra for marketing kan virke noget postulerende. Dele af autenticitetsbegrebet kan overføres på mange andre marketingsfilosofier, og er ikke specifikke for det begreb. Har man måske ikke følt ægthed førhen, da reklametyper, som i dag er mainstream, var nye og innovative? 9

10 Originaliteten kan siges at være en del af troværdigheden, så på den måde er det ikke nyt. Autenticitetsbegrebet bliver et implicit antonym til mainstream, hvilket spænder ben for begrebet som forretningsstrategi, medmindre man er positioneret som et eksklusivt high- end produkt. Judy Hermansen beskriver den konstant ekskluderende proces således: Der bliver sat en utilgængelighedsspiral i gang, som sørger for hele tiden at udskille nogen, som ikke kan hænge på længere (Hermansen, 2012). Ifølge Hermansen er autenticitet en flugt fra mainstream og i stedet svært tilgængeligt og kun for de få og de lokale. Man kan altså diskutere om begrebet overhovedet er anvendeligt på større virksomheder der konkurrerer på pris. EMPLOYER BRANDING Det er det nye sort at behandle arbejdspladsen som et brand, et koncept der fungerer efter samme præmisser som almindelig brandingteori og som ofte udarbejdes i samme strategi. Sammenhængen med den samlede brandingstrategi har også noget at gøre med, at ikke mange vil arbejde på en arbejdsplads med dårligt omdømme (Elgaard m.fl. J., 2011, s. 65). Der er sket en ændring i arbejdsgivernes menneskesyn og en ændret mentalitet blandt de arbejdende. Med mange vidensbaserede virksomheder er medarbejderne de vigtigste aktiver, og dermed er der rift om at tiltrække de bedste. Derudover er fastholdelse et element af betydning. Hvor man som medarbejder førhen værdsatte trygheden i et job (generation x) er det nu udfordringerne og mulighederne for selvrealisering der er attraktivt (generation y) (Frimann & Mønsted, 2012, s. 179). I employer branding er det både vigtigt at have forståelse for hvad potentielle medarbejdere og nuværende medarbejdere forbinder med virksomheden og arbejdspladsen. Denne undersøgelse kan ikke få indblik i potentielle medarbejderes opfattelse af Daka, og fokuserer derfor på de nuværende medarbejderes billede af virksomheden. I hele den organisationsidentiteten bør der være sammenhæng mellem vision, mission, værdier, HR tradition og CSR og employer branding bør have udgangspunkt i samme fundament (Frimann & Mønsted, 2012, s. 175). Derfor har jeg fundet det relevant at arbejde med organisationsidentitet og employer branding for at understøtte besvarelsen af problemstillingen bedst muligt, mens autenticitetsbegrebet er inddraget som en indikator af kerneværdier samt troværdighed. 10

11 METODE Mit empiriske grundlag er produceret gennem to forskellige metoder som jeg herunder vil gøre rede for. INTERVIEW Den 23. August 2013 gennemførte jeg et semistruktureret duointerview med F og E, hhv. fabrikschef og kvalitetschef i Daka. Med det semistrukturerede interview valgte jeg en eksplorativ tilgang, hvor jeg havde planlagt en række emner og temafokuserede spørgsmål, som løbende kunne justeres med tilpasning til respondenternes input (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). F er 43 år og fabrikschef for SecAnim i Randers, hvilket han har været i otte år. Han har i alt været i virksomheden i 14 år. Under sig har han 46 ansatte, heriblandt arbejder størstedelen på produktionen som procesoperatører, maskiningeniører og lignende. E er 51 år og kvalitetschef for virksomheden. Han sidder dagligt på hovedkontoret i Løsning, men bruger meget tid på produktionsanlæggene. Han har haft stillingen i seks år, og havde før en stilling som produktionschef på Dakas anlæg i Lunderskov. Karakteristisk for de to er, at de tilbringer meget tid på administrationskontorerne og i selve produktionen. Derudover har begge indgående kendskab til mange af de parametre, som CSR kommunikation typisk omhandler: energiforbrug, miljøpåvirkning, arbejdsforhold, ansættelsesforhold, strategi, økonomi, politikker mm. Formålet med interviewet var at skabe et billede af, hvilke af ovenstående områder der bliver arbejdet med i Daka. Det nuværende fokus i analysen af interviewet vil være at få indsigt i respondenternes holdninger og opfattelser af Dakas identitet og kultur før, nu og fremover. Med mig som en styrende part for interviewet var der et asymmetrisk magtforhold som kan have haft betydning for respondenternes svar (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Dog er begge respondenter ledere, hvilket betyder, at de er vant til at lede, og dermed nemt kan udfordre magtpositionen, især på områder hvor de er eksperter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 167). Jeg havde på forhånd en forventning om at der kunne opstå krydsende diskurser i samtalen, eftersom respondenterne havde anden baggrund og indgangsvinkel til emnet end mig. Derfor prioriterede jeg at lave en udførlig briefing varende ca. 15 minutter, for at sætte dem ind i formålet og tankerne omkring undersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Dermed risikerede jeg samtidig at påvirke deres svar, eftersom de fik et billede af, hvad jeg ønskede at høre og hvad jeg selv mente om emnet. Ud fra et socialkonstruktivistisk billede kan man sige, at jeg ved at indgå så deltagende i relationen blev medproducerende for den meningsforhandling der 11

12 skulle til at begynde. Jeg var under interviewet bevidst om, ikke at bruge svære akademiske begreber, men i stedet italesætte emnerne i et dagligdagssprog. Af rent praktiske årsager foregik interviewet i et mødelokale på hovedkontoret i Løsning. Jeg havde afsat to timer til det og bestilt frokost. Eftersom der i mødelokalet normalt holdes vigtige møder følte jeg, at omgivelserne ville bidrage til en grad af formalitet, og dermed seriøsitet omkring emnet. Daka er efter min forståelse en traditionel og konservativ virksomhed, og mine fordomme var, at en ung kvinde som interviewer om et nyere og muligvis diffust emne ville skabe skepsis hos respondenterne. Samtidig ville jeg dog have en rar og afslappet stemning, hvor F og E frit kunne sige deres holdninger. Beslutningen om at interviewe de to samtidig giver mening fra et socialkonstruktivistisk synspunkt, eftersom meningsdannelsen sker gennem relationer og sproget. Derudover er Dakas selvopfattelse allerede blevet flyttet i den tid hvor de to har arbejdet der, og jeg fandt det fordelagtigt at få indsigt i den begrebsliggørelse af processen som forhandlingen kunne bringe. Risikoen ved at interviewe de to sammen var, at de ville holde sig tilbage grundet hinandens tilstedeværelse. Jeg havde aldrig mødt nogen af dem før, så min beslutning blev truffet på baggrund af hvad der var mest praktisk for dem. Undervejs var der en tendens til kortfattede svar på mine spørgsmål. De åbne spørgsmål gav ikke den ønskede respons, og min rolle blev derfor mere styrende, debatterende og provokerende end planlagt, hvor min rolle havde mere grad af det konfronterende interview, hvor konflikterne bliver sat i fokus (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 179). De interne magtforhold mellem respondenterne kom ikke frem på denne måde, men derimod blev holdningerne til Daka diskuteret fra flere vinkler, idet jeg spurgte kritisk ind til enkelte udtalelser. Derudover besluttede jeg at opstille nogle hypotetiske eksempler for, hvad den videre udvikling af Dakas identitet kunne være i fremtiden, og bad dem forholde sig til disse. Interviewet blev optaget og senere transskriberet i et dagligdagssprog uden specifikke detaljer, hvilket betyder, at ikke alle små betydningspåvirkende detaljer opfanges. Undervejs skete der en kondensering og fortolkning af interviewet, hvor opfølgende spørgsmål var afklarende for forståelsen af respondenternes svar (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 217). Gennem transskriptionen og gennemlæsningen, især med det nye fokus, blev mit meningsindhold og perspektiv udvidet gennem meningsfortolkning efter en meningssøgende strategi og et hermaneutisk perspektiv, hvilket betyder, at jeg søger efter meningsstrukturer ud over det, der direkte bliver sagt og i en bredere referenceramme, der fokuserer på værdier og identitet (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). I et socialkonstruktivistisk perspektiv kunne en diskursanalytisk tilgang til interviewanalysen havde været interessant, med større fokus på sprog og diskurser. 12

13 KRITISKE EFTERREFLEKSIONER Valget af to respondenter havde både positive og negative effekter for interviewet. På den positive side kom der en snak og forhandling i gang, som også kunne rumme mange års udvikling, da begge respondenterne har været i virksomheden i mange år. Derudover kan de have følt det mindre som et forhør og mere som en fælles og åben samtale. Blandt de negative effekter var, at der opstod en for og imod holdning på hver side af bordet, hvor de to var meget enige i deres skepsis over for arbejdet med CSR mens jeg var positivt stemt og ikke lagde skjul på det. Deres forskelligheder kom altså ikke så tydeligt frem, og de talte som en person. Min subjektivitet gennem min positive indstilling til CSR arbejdet betød, ad rollerne blev advokerende i en vis grad som virkede selvforstærkende. Valget af et semistruktureret interview skabte en uformel stemning og lod samtalen gå derhen hvor der var mest at tale om, men det betød også, at min rolle blev subjektiv, grænsesøgende og involveret, og at jeg kom væk fra interviewguiden. I denne undersøgelse er interviewet som nævnt anvendt med et andet fokus end det var intenderet, hvorfor jeg med det nye fokus ville have stillet nogle anderledes spørgsmål og spurgt ind til andre emner mere. ETNOGRAFI Anden del af opgavens empiriske grundlag består af observationer foretaget gennem en etnografisk tilgang. Som ansat i virksomheden havde jeg indblik i kulturen, indebærende at jeg havde en konstant social relation til forskellige medarbejdere og afdelinger i Ringsted afdelingen, og det på forskellige tidspunkter. Dagligdagstonen var uformel, og jeg mødte medarbejderne over morgenmad og frokost, i printerrummet og ved kaffemaskinen. Min forskerrolle, jf. Atkinson & Hammersley, var deltagende observation, hvori jeg selv var deltager. På skalaen mellem total deltagelse og ad hoc brug af metoden ligger denne rolle mod den førstnævnte. Moreover, it has been argued that in a sense all social research is a form of participant observation, because we cannot study the social world without being a part of it. (Atkinson & Hammersley, 2011). Som Aktinson & Hammersley her udtrykker, er de sociale relationer essentielle for forståelsen af den fælles mening. I et socialkonstruktivistisk perspektiv betyder denne deltagelse dog også samtidig en påvirkning af den fælles meningsdannelse i kulturen, da denne udvikles konstant. For at få indblik i meningerne må jeg deltage socialt, og passiv objektiv observation er altså ikke en mulighed, da etnografisk observation altid fordrer aktivitet. Jo mere deltagende og involverende man er, desto bedre er indblikket og højere subjektiviteten. Undersøgelsesfeltet er socialt, og fokuserer på private og fælles holdninger til Daka som grøn virksomhed. Eftersom CSR- opgaven først blev stillet tre måneder efter min ansættelse havde medarbejderne på forhånd en relation til mig. Jeg fortalte enkelte at 13

14 jeg arbejde med projektet, andre vidste det ikke. I de mange samtaler havde jeg dog en konsistent tilgang til emnet: det blev omtalt løst og uformelt. Min egen orientering mod emnet var dog altid positivt, og det kan have haft betydning for samtalernes indhold. Udover samtaler med medarbejderne havde jeg også mulighed for at diskutere emnet ved en gruppeøvelse til CSR awards 5, hvor udfordringer i forbindelse med CSR kommunikation blev debatteret. Her sad jeg i gruppe med en konsulent fra Deloitte, en CSR ansvarlig fra Københavns Lufthavn, to medarbejdere fra et plejehjem, som samarbejder med det lokale jobcenter, samt en medarbejder fra et kommunikationsbureau med speciale i videoer. Karakteristisk for denne gruppe var det diskursive fællesskab og forståelse for emnet. Ligeledes var præmissen for øvelsen også at gå direkte til problemet, og i et forum hvor alle var upartiske kunne jeg præsentere problemet med den målsætning jeg mente var den rigtige. Med mig derfra fik jeg en bekræftelse af det potentiale jeg selv så fra professionelle fagfolk, samt et råd om internt at forståeliggøre en potentiel CSR vision gennem narrativer fra Dakas hverdag. KRITISKE EFTERREFLEKSIONER Eftersom jeg brugte mest tid på Ringsted kontoret er det også denne subkultur jeg har bedst indblik i. Da hele virksomheden er mit fokusområde for opgaven er dette faktum altså en klar svaghed for opgavens validitet. Der eksisterer generel kritik af etnografi som metode og videnskab, ligesom der inden for metoden findes forskellige værdier: [ ] The tensions between disinterested observation and political advocacy, between the scientific and humane, between the objective and the aesthetic. (Atkinson & Hammersley, 2011). Værdiladningerne i mine undersøgelser er hhv. mod politisk stillingtagen gennem min egen positive holdning til CSR arbejdet, mod et menneskeligt perspektiv gennem det videnskabsteoretiske udgangspunkt, og mod det æstetiske gennem mine beskrivelser. Dette betyder, overordnet set, at min position er politisk farvet, hvilket kan have haft indflydelse på flere parametre; bredden af mine spørgsmål, respondenternes svar og mine tolkninger af disse. Dette metodeafsnit er skrevet fire måneder efter interview og samtaler fandt sted. Mine efterfølgende kritiske refleksioner omhandlende metoden forbliver dermed refleksioner, da jeg ikke har mulighed for at producere empiri på ny. 5 CSR awards, afholdt d september 2013 i Holstebro af CSR fonden awards aspx 14

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Bilag. Interview med Anker Mikkelsen. Briefing

Bilag. Interview med Anker Mikkelsen. Briefing Bilag Interview med Anker Mikkelsen Briefing Er det i orden vi optager interviewet? Det interview, vi skal begynde på om lidt, er en vigtig del af den undersøgelse, vi er i gang med at lave om, hvordan

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen 1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Velkommen til Kaffemøde

Velkommen til Kaffemøde Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,

Læs mere

Side 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle

Side 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 1 - Kommunikationsstrategi 2016-18 Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 2 - Indhold INDHOLD Indledning Målgrupper Mål Principper Budskaber Kanaler Partnerskaber Side

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere