Energi med Vækst Energi med Vækst...1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi med Vækst Energi med Vækst...1"

Transkript

1 Side 1 af 15 Energi med Vækst Energi med Vækst...1 Energi med vækst 13 anbefalinger overordnede anbefalinger Ny national strategi for biomasse og det biobaserede samfund Effektive energimarkeder og et intelligent energiforsyningssystem De politisk fastsatte omkostninger på energiregningen skal målrettes specifikke anbefalinger Biobrændstoffer fra bæredygtig dansk produktion Halmressourcen skal udnyttes Biogas er ikke kun det rene gas Stop for nye havvindmølleparker sats på biomasse Varmeforbrugerne skal være med til at betale for vedvarende energi Mulighed for at tilvælge grøn energi Etablering af europæisk handelssystem for vedvarende energi Mere styr på ophobningen af penge i elnetselskaberne Sikre fortsatte incitamenter til energibesparelser Forskning og udviklingsindsatsen skal fokuseres...15

2 Side 2 af 15 Energi med vækst 13 anbefalinger Dansk energipolitik står over for tre konkrete udfordringer: For det første skal Danmark senest i 2020 opfylde sin europæiske forpligtelse om en andel af vedvarende energi på 30 procent og en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 20 procent. For det andet har både regering og opposition en målsætning om et Danmark fri af fossile brændsler. Endelig oplever vi i disse år en dalende international konkurrenceevne for danske produktionsvirksomheder med den konsekvens, at en udflytning af produktion til mindre energieffektive lande truer. Disse udfordringer er imidlertid også potentielle muligheder for vækst: Danmark har gode forudsætninger for at blive en af verdens grønneste økonomier. Det kræver at vi satser på de styrkepositioner vi allerede har ifht. energieffektivitet og produktion af vedvarende energi. Danmarks globale konkurrenceevne vil i fremtiden afhænge af vores evne til at producere omkostningseffektivt og udvikle nye, grønne teknologier. En energipolitik bør understøtte denne udvikling og medvirke til at forløse Danmarks grønne vækstpotentiale. Derfor bør et kommende energiforlig stå på tre ben og på en og samme tid fremme andelen af vedvarende energi, reducere udledningen af drivhusgasser og forbedre danske produktionsvirksomheders konkurrenceevne. Et bæredygtigt energiforlig skal, med andre ord, besvare følgende spørgsmål: Hvordan øges andelen af vedvarende energi? Hvad skal være de første skridt mod et Danmark fri af fossile brændsler? Hvordan sikres erhvervslivets konkurrenceevne? Landbrug & Fødevarer har formuleret 13 anbefalinger til energiforhandlingerne. I disse anbefalinger er der ingen modsætning mellem opfyldelse af klima- og energimål og økonomisk vækst. Tværtimod: Det ene er en forudsætning for det andet. Michael Brockenhuus-Schack Formand, Landbrug & Fødevarer

3 Side 3 af 15 3 overordnede anbefalinger 1. Ny national strategi for biomasse og det biobaserede samfund Udfordringen er todelt: Danmark skal i fremtiden være fri af fossile brændsler. Danmark er ved at tabe sin førerposition indenfor udviklingen af grønne teknologier Derfor er der behov for en national strategi for biomasse og det biobaserede samfund. En sådan handlingsplan bør besvare følgende spørgsmål: Hvordan øges anvendelsen af biomasse? Hvordan kan Danmarks VE- og klimamålsætninger opfyldes ved brug af danske ressourcer? Begrundelse: Skal målet om et Danmark fri af fossile brændsler nås kommer vi ikke uden om biomasse. I dag stammer over halvfjerds procent af Danmarks vedvarende energi fra biomasse, og alene 25 procent af den danske produktion af vedvarende energi findes som biprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktionen. EU-Kommissionen vurderer således også, at biomasse fortsat vil være den vigtigste brik i Europas vedvarende energiforsyning. Ser man på, hvordan Danmarks målsætninger kan opfyldes ved brug af den danske ressource er det klart, at vi ikke kan forlade os på biomasse alene. Det er hverken sandsynligt eller ønskeligt. I fremtidens energimiks skal vi have et intelligent miks af vedvarende energikilder, der kan supplere og komplementere hinanden. Her har biomasse i modsætning til energikilder som vind, sol og vand den fordel, at den er driftssikker og nem at lagre. I takt med, at alle lande skal øge deres andel af vedvarende energi kan vi ikke i fremtiden regne med at importere en ligeså høj andel biomasse som vi hidtil har kunnet. Derfor er det nødvendigt i højere grad end tidligere at fokusere på at udnytte den store uudnyttede biomasseressource, der er til rådighed i Danmark. Det vil skabe øget energiforsyningssikkerhed samt basis for fortsat teknologiudvikling og deraf følgende grøn vækst og velfærd i Danmark. I Danmark er der en lang tradition for anvendelse af biomasse til energiproduktion og der er udviklet store kompetencer i relation til dette i alle berørte led. Danmark er dog ikke længere det eneste land i front med udnyttelse af biomasse til energiformål. I Sverige overstiger forbruget af bioenergi nu forbruget af olie, mens vi i Danmark oplever en faldende andel af biomasse til elproduktionen også på kraftvarmeværkerne. Danmark har været førende, men vi er godt på vej til at miste terræn til EU-lande som Finland, Tyskland og Sverige. En ny national strategi vil være en vigtig brik i skabelsen af det biobaserede samfund, hvorved Danmark kan generobre sin førerposition indenfor anvendelse af biomasse til energi og andre nonfood formål. Strategien bør besvare hvordan anvendelsen af alle former for biomasse, herunder den økologiske, kan øges. Derudover bør handlingsplanen tage stilling til forsyningssikkerhedsproblematikken og besvare, hvordan Danmarks VE- og klimamålsætninger kan opfyldes ved brug af danske ressourcer.

4 Side 4 af Effektive energimarkeder og et intelligent energiforsyningssystem Strukturen i energiforsyningssystemet er under kraftig forandring. I fremtiden vil der være en langt mere differentieret energiproduktion. De få store, centrale produktionsenheder vil blive komplimenteret af en underskov af mindre decentrale enheder. Det kunne være biogasanlæg, mindre landvindmøller eller solceller på private huse, stalde og fabrikker. Udfordringen bliver dermed at skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel samtidig med, at der skabes mulighed for fleksibel indpasning de decentrale produktionsanlæg. Derfor skal der skabes effektive energimarkeder og et intelligent energiforsyningssystem. Dette kan fremmes gennem: Etablering af Smart Grid i Danmark og EU Indførelse af dynamiske tariffer Dertil kommer, at Staten bør analysere hvordan dynamiske tariffer kan indrettes i praksis Begrundelse Velfungerende og effektive energimarkeder, der spiller sammen på en effektiv måde er helt afgørende for fremtidens producenter af vedvarende energi og for at køberne af energi sikres omkostningseffektive energipriser. Smart Grid giver mulighed for at variere energikilder og tariffer alt efter tidspunkt og produktionsniveau. Dermed vil systemet i højere grad give mulighed for en energiproduktion, der er langt mere differentieret end i dag. For at sikre et intelligent samspil mellem produktion og forbrug og dermed prismæssig sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel bør der derfor etableres Smart Grid i Danmark såvel som i EU (se også anbefaling 11). Dette skal suppleres af dynamisk tariffer til gavn for dem, der kan flytte deres energiforbrug eller noget af det til andre tidspunkter af døgnet. Dynamiske tariffer skal indrettes således, at de er omkostningseffektive og reelt afspejler de marginale omkostninger i nettet. Tillige skal de være gennemskuelige og administrative let håndterbare for forbrugerne. Der skal dog tages hensyn til de energiprocesser, fx køling af fødevarer, hvor der ikke er mulighed for at flytte forbruget. Det anbefales endvidere, at Energistyrelsen i forlængelse af sin rapport om dynamiske tariffer fra juni 2010 nu iværksætter et analysearbejde, der viser hvordan dynamiske tariffer kan indrettes i praksis for forskellige forbrugskategorier. Arbejdet med at udforme såvel Smart Grid systemet som dynamiske tariffer skal ske i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

5 Side 5 af De politisk fastsatte omkostninger på energiregningen skal målrettes Udfordring: De høje politisk fastsatte omkostninger på energi skader danske virksomheders konkurrenceevne fordi disse omkostninger er højere i Danmark end i en række af vore EUkonkurrentlande. Det er til skade for både dansk økonomi og det globale klima. Derfor bør det sikres, at de politisk fastsatte omkostninger på danske virksomheders energiregning mindskes. Dette skal ske gennem en: Grundig revision og forenkling af det nuværende energi- og CO2-afgiftssystem Annullering af de bebudede energiafgiftsstigninger i Forårspakke 2.0 for konkurrenceudsatte erhverv Revision af kriterierne for erhvervslivets procesenergiafgifter Sænkelse af PSO-grænseværdier Begrundelse: Danske virksomheders energieffektivitet (energiforbrug/værditilvækst) er øget betydeligt, mens udledningen af drivhusgasser er reduceret. Der er imidlertid grænser for, hvor meget energiforbruget yderligere kan reduceres uden at gå på kompromis med andre vigtige hensyn. For fødevarevirksomheder er det f.eks. umuligt at eliminere energikrævende kølingsprocesser, der er nødvendige for at opretholde en tilfredsstillende fødevaresikkerhed. Andre typer virksomheder har andre nødvendige behov. Det er således forkert at tro, at øgede afgifter altid vil føre til nye effektiviseringer. De politisk fastsatte omkostninger på energiregningen dvs. energiafgifter, PSO og en række tariffer er uforholdsmæssigt høje i Danmark i forhold til de EU-lande, vi typisk sammenligner os med. Alene landbrug, gartnerier og fødevareerhverv vil, ifølge Pöyry Energy Consulting, i 2010 betale ca. 400 millioner kroner mere i politisk fastsatte omkostninger på energiregningen end gennemsnittet af Tyskland, Polen, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland. Overføres tallene til det samlede danske erhvervsliv, overstiger merbetalingen alene på PSO- og PSOlignende ordninger 2,8 mia. kr. Det er helt afgørende for danske virksomheders internationale konkurrenceevne, at der ikke pålægges større omkostninger end i vore nærmeste europæiske konkurrentlande. Alternativet er udflytning af produktion, tab af danske arbejdspladser og lavere økonomisk vækst. Der bør derfor foretages en grundlæggende revision og forenkling af de nuværende energi- og CO2- afgifter under hensyntagen til konkurrenceudsatte erhverv. Dertil kommer, at de bebudede afgiftsstigninger i Forårspakke 2.0 skal målrettes de hjemmemarkedsbaserede erhverv. Danmark bør i EU-regi arbejde for en harmonisering af energi- og CO2-afgifterne, så der ikke skabes konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Indtil en sådan harmonisering er gennemført, bør de danske afgifter tage udgangspunkt i satserne i EU s energibeskatningsdirektiv. Derudover bør der foretages en kritisk revision af kriterierne for erhvervslivets energiafgifter. Den energikrævende, men nødvendige køling bør omfattes på listen over tunge processer. Afgifter knyttet til tunge processer skal sættes ned til EU's minimumssatser, så konkurrenceforvridningen minimeres.

6 Side 6 af specifikke anbefalinger 4. Biobrændstoffer fra bæredygtig dansk produktion Udfordring: Transportsektorens udledning af drivhusgasser skal reduceres Derfor skal vi satse på biobrændstoffer fra bæredygtig produktion. Dette opnås gennem Ophævelse af afgiftsulempen for biobrændstoffer Midlertidig støtte til produktionen af 2. generations bioethanol I 2015 skal der iblandes 10 procent, I procent. I 2020 skal iblandingskravet dækkes udelukkende af 2. generations biobrændstoffer produceret på restprodukter fra land- og skovbrug samt fødevareproduktionen. Begrundelse: Biobrændstoffer er en væsentlig del af løsningen for fremtidens transport. På kort sigt vil biobrændstoffer kunne fortrænge fossile brændstoffer i landtransporten og på langt sigt er det svaret på udfordringerne i fly- og skibstrafikken. Elbiler hører også med til løsningen på det lange sigt, men det er tydeligt, at teknologien endnu ikke er udviklet nok til at CO2-reduktionen står mål med omkostningerne. Udover statens mulige afgiftsprovenutab på op til 8 milliarder kroner, har Energistyrelsen i 2010 beregnet, at 2. generations biobrændstoffer som drivmiddel vil være både billigere og mere CO2-besparende end elbiler, - både i dag og i Fremtidens transportsystem vil dog se markant anderledes ud i fremtiden og her vil der være brug for alle brugbare teknologier fra elbiler over hybridbiler til biobrændstoffer. En central udfordring i forhold til biobrændstoffer her og nu er bæredygtighed: Biobrændstoffer skal være miljø- og klimamæssigt bæredygtige og skal ikke udkonkurrere fødevareproduktionen. Derfor er det centralt at satse på 2. generations biobrændstoffer produceret på f.eks. halm eller restprodukter fra fødevareproduktionen for at sikre, at produktionen af brændstoffer forbliver bæredygtig såvel klimamæssigt som socialt. I dag har bæredygtige biobrændstoffer svære vilkår i Danmark: For det første lider danske producenter under et skævt afgiftssystem. Samtidig skal der i dag betales energiafgifter på biodiesel og bioethanol. Det skal der ikke i Tyskland. Derfor kan de danske producenter af biodiesel i dag ikke sælge deres produkter i Danmark, men skal køre den over grænsen. Dermed går Danmark glip af CO2-gevinsten når vores regnskab skal gøres op. For det andet er teknologien til produktion af 2. generations bioethanol endnu i sin vorden. Derfor bør der gives produktionstilskud i en begrænset periode, der sikrer at den vil kunne konkurrere med første generations bioethanol fra for eksempel Brasilien. Denne model skal tage hensyn til øgede kapitalomkostninger ved 2. generation samt det faktum, at der er tale om en innovativ teknologi i en udviklingsfase. Ser man på andre innovative teknologier er en halvering af produktionsomkostningerne over en 10-årig periode ikke urealistisk. Dette skal modellen for produktionsstøtte selvfølgelig afspejle. Produktionsstøtte og afgiftslempelser kan dog ikke stå alene. Der bør derfor fra politisk side skabes et marked og en efterspørgsel ved at skærpe og fremrykke det nuværende iblandingskrav. Der bør stilles krav om iblanding af en specifik mængde biobrændstoffer produceret på restprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktionen (f.eks. halm og slagteriaffald).

7 Side 7 af Halmressourcen skal udnyttes Når andelen af vedvarende energi skal øges fra 17 til 30 procent er den centrale udfordring at gøre dette på den mest omkostningseffektive måde. Det er derfor halmressourcen skal udnyttes som den billige, grønne ressource den er. Dette opnås gennem: Offentligt udbud af 3 nye centrale halmkeddelanlæg med en effekt på hver 34 MW Krav om etablering af yderligere halmkedler eller mere samfyring på andre værker Opførelse af mindst et 2. generations bioethanolanlæg i kommerciel skala inden Inden 2018 skal der være opført mindst to. Begrundelse Udnyttelsen af den danske halm-ressource skal øges og der skal sikres anvendelse af minimum yderligere 1 mio. tons halm til energiformål. For der er en stor, uudnyttet halmressource, som bør udnyttes i stedet for import af fossile brændsler. Der produceres gennemsnitligt 5 5,5 mio. tons halm årligt i Danmark. Heraf anvendes 1,8 mio. tons til foder og strøelse og 1,4 mio. tons til fyring. Dette giver en ledig halmressource på godt 2 mio. tons. Dette tal inkluderer al halm også det svært tilgængelige. Et mere konservativt skøn vil således være omkring 1,5 mio tons halm i gennemsnit, med forbehold for udsving i udbytte fra år til år. Ved valg af sorter efter halmudbytte kan halmudbyttet øges med 20 pct. til ca. 6 mio tons årligt. Fratrukket den halm der fortsat vil skulle anvendes til foder og strøelse over dette et potentiale på i alt 4 mio. tons halm. Dette uden at påvirke kornudbyttet. Der vil altså være halm til både fyring og bioethanol-produktionen. Dertil kommer, at det i fremtiden er sandsynligt, at der vil kunne anvendes græshalm fra frøproduktion samt naturpleje og flerårige energiafgrøder. Anvendelsen af halm skal øges ved at staten sætter 3 nye centrale halmkedelanlæg i udbud. Denne model kender vi fra havvindmølleparker og vil let kunne overføres til kraftværkerne. Hvert kedelanlæg skal mindst svare til den nyopførte halmblok på Fynsværket (blok 8), der har en indfyret effekt på 34MW. Dette svarer til en årlig produktion på 7 PJ, vil kræve en ekstra halmressource på en halv million tons og vil kunne spare 0,7 mio. tons CO 2 årligt. Dertil kommer, at når der lukkes kulanlæg, hvor der samfyres med halm, skal det sikres, at halmen finder anvendelse ved enten etablering af yderligere halmkedler eller øget samfyring på andre anlæg. Dermed sikres det, at der ikke sker en øget anvendelse af fossile brændsler på kraftværkerne. Der skal endvidere inden 2015 bygges mindst et 2. generations bioethanolanlæg i kommerciel skala og inden 2018 mindst yderligere et, hvor produktionen i vid udstrækning baseres på halm. Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser fra landtransporten samt at udvikle en ny eksportindustri med afsæt i disse anlæg. (Se anbefaling 4)

8 Side 8 af Biogas er ikke kun det rene gas Her og nu er udfordringen at sikre opfyldelsen af regeringens mål for udbygning af biogassen dermed udnytte biogassens positive sideeffekter samtidig med at mulighederne for teknologieksport realiseres. Derfor skal biogas over rampen en gang for alle. Dette opnås gennem Hurtig og intelligent implementering af initiativerne i Grøn Vækst Forbedring af de økonomiske rammebetingelser Fortsat teknologisk udvikling af biogasteknologien Tilvejebringelse af andre former for biomasse Krav om anvendelse af biogas ved udbud i den offentlige transport Begrundelse Biogas har særdeles positive klima-, miljø-, og energieffekter og er den teknologi med flest synergier mellem de tre områder. Dermed er biogas en nøgleteknologi på vejen til at realisere det biobaserede samfund, idet den Derfor har man i Grøn Vækst også sat som målsætning, at halvdelen af husdyrgødningen skal anvendes til biogas i 2020, ligesom der blev vedtaget en række konkrete initiativer. Når biogas erstatter naturgas opnås som med andre VE-kilder en reduktion i udslippet af drivhusgasser. Denne effekt bliver mere end fordoblet, når man medregner den markante reduktion i udledningen af metan og lattergas ved afgasning i et biogasanlæg. Dertil kommer et positivt bidrag til miljøet, da udvaskning af næringsstoffer til åer og de indre farvande reduceres ligesom lugtgener ved udbringning af husdyrgødning mindskes markant. På energisiden er fordelen, at energien kommer ud som gas, der let kan anvendes direkte i den eksisterende decentrale energistruktur i lokale kraftvarmeværker eller distribueres via naturgasnettet efter opgradering. Biogas giver dermed et bidrag til stabilisering af fremtidens energisystem. For at udnytte potentialet er en hurtig og intelligent implementering af initiativerne i Grøn Vækst nødvendigt. Dette drejer sig om planlægning for placering af biogasanlæg og indpasning af biogassen i energisystemet, igangsætningstilskud, ophævelse af hvile-i-sig-selv princippet, tilskudsmæssig ligestilling og dermed mulighed for distribution af biogas via naturgasnettet En bæredygtig driftsøkonomi opnås ved en forlængelse af igangsætningstilskuddet med 5 år samt en forbedring af el-afregningsprisen til 115 øre pr. kwh. Dermed vil afregningsprisen afspejle de omkostninger, der er forbundet med håndtering af biomassen og ligge på niveau med f.eks. Frankrig, og England og under det niveau der er i Tyskland. Dette skal ske samtidig med, at der sker en fortsat teknologisk udvikling af biogasteknologien. Dette gælder bl.a. i forhold til at udvikle anlæg, der er mindre afhængige af organisk affald. Dertil kommer, at der skal arbejdes på tilvejebringelsen af andre former for biomasse og organisk affald, herunder via biologisk affaldsbehandling, pleje af naturarealer, fremme af økologiske biogasanlæg baseret på primært biomasse fra grøngødningsmarker m.v. Endelig skal brugen af biogas i transportsektoren fremmes, da biogas ikke kun er et effektivt redskab til at knække transportsektorens fortsat stigende udledning af drivhusgasser, men samtidig også vil bidrage til reduktion i udslippet af sundhedsskadelige stoffer. Kollektiv bustrafik skal gå foran og biogas skal gøres til et krav i fremtidige offentlige udbud.

9 Side 9 af Stop for nye havvindmølleparker sats på biomasse Andelen af vedvarende energi skal øges samtidig med at Danmark og resten af EU oplever store budgetunderskud. En central udfordring er derfor at overveje, hvordan man får mest, ikke blot vedvarende energi, men også afledte miljø-, klima- og beskæftigelseseffekter for pengene. Derfor skal der ikke opføres nye havvindmølleparker før Begrundelse: Vindmøller har været og vil fortsat være et vigtigt dansk satsningsområde. I en tid, hvor der er stigende efterspørgsel på havvindmøller og en begrænset mængde udbydere drives prisen imidlertid op til skade for energikunderne. At verdensmarkedet buldrer af sted er godt for de danske virksomheder, der producerer vindmøller, men regningen betales af skatteborgerne. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er der ikke andre fordele ved havvindmøller end massiv elproduktion og en mængde midlertidige job i forbindelse med opførelsen af møllerne. De høje anlægsomkostninger ved havvindmølleparkerne er således en dyr pris at betale for en effekt, der er kortvarig. Dertil kommer en merudgift til nettilslutning af havvindmøllerne, som elforbrugerne skal betale til over elregningen. Andre anlæg til vedvarende energi skal selv bekoste nettilslutningen, hvorfor afregningsprisen her afspejler de reelle energiomkostninger. Havvindmøller er, med andre ord, endnu dyrere end prisskiltet antyder. Den vedvarende energi skal findes dér, hvor det bedst kan betale sig. Og her er det vigtigt ikke snævert at se på energiomkostningerne, men også overveje, hvilke afledte synergieffekter der opnås i form af miljø, beskæftigelse og klima. Frem for dyre havvindmølleparker skal der derfor først og fremmest satses på mere biomasse til energi og opstilling af nye effektive vindmøller på land. Effekten heraf står i skarp kontrast til hvad staten får for sine havvindmølleparker. Bioenergi skaber nemlig permanente, udflytningssikrede job udenfor de største danske byer og er samtidig grobund for en række følgeerhverv i både landbrugs- og fødevareproduktionen samt i biotekindustrien, hvor danske virksomheder er førende. Dertil skal lægges de positive miljøeffekter i form af renere vandmiljø. Danmark skal leve op til sine målsætninger på klimaområdet, men det bør ske på den mest omkostningseffektive måde og i samklang med de øvrige områder, hvor Danmark står overfor markante udfordringer. Pengene kan kun bruges én gang. Yderligere havvindmøller bør derfor ikke være en del af løsningen før Forskning og markedsudviklingen skal i den periode bane vejen for billigere havvind til fremtiden.

10 Side 10 af Varmeforbrugerne skal være med til at betale for vedvarende energi Omstillingen til vedvarende energi koster og finansieringen af denne omstillingen er en udfordring, alle skal være med til at løfte. Derfor er det nødvendigt, at også varmeforbrugerne skal være med til at betale for vedvarende energi. Dette kan opnås gennem Indførelsen af en fjernvarme-pso til finansiering af støtten til varme på vedvarende energi. Begrundelse Der skal indføres en fjernvarme-pso til finansiering af støtten til energianlæg, der producerer el og varme ud fra vedvarende energikilder. Der er ikke logik i, at hele udgiften til udbygning med mere vedvarende energi udelukkende skal betales af elforbrugerne over den nuværende el-pso. En fjernvarme-pso vil, inklusive faste udgifter til forskning, administration mv., kunne mere end finansiere hele den ønskede udbygning med biogas (se anbefaling 6). For en familie i et gennemsnitligt nyere hus vil merudgiften i 2015 være ca. 585 kr/år i 2015, eller under halvtreds kroner om måneden. Her er ikke medregnet sandsynlige PSO-besparelser på elregningerne, der ikke længere vil finansiere hele VE-udbygningen, ligesom der ikke er taget højde for, at priserne i de store kraftvarmeområder i de kommende år ventes at falde som resultat af fuld afskrivning af de opførte anlæg. En PSO på fjernvarme vil markere et tiltrængt opgør med opfattelsen af, at der ikke er behov for energieffektiviseringer i fjernvarmeområder. Realiteten er, at der er et meget stort uudnyttet effektiviseringspotentiale i den danske boligmasse. Med de rette incitamenter vil dette potentiale blive realiseret (se også anbefaling 12). Vi skal undgå udflytning af produktion i Danmark. Udflytning af sådanne arbejdspladser er en reel trussel mod dansk vækst i alle sektorer, og vil typisk resultere i en negativ klimaprofil, når samme varer produceres andetsteds under lempeligere miljø- og klimaregler. Industri og landbrug skal derfor have refunderet udgifterne til varme-pso, undtaget udgifterne til forskning, administration og netvedligeholdelse. Konkurrenceproblematikken er ligeledes et vigtigt problem i forhold til den nuværende PSO på elektricitet. Et middel til at begrænse den urimelige konkurrencesituation vil være nedsættelse af grænseværdien for store forbrugere.

11 Side 11 af Mulighed for at tilvælge grøn energi Det er ulogisk, at der betales CO2-afgift af den CO2-fri strøm, der kommer fra vedvarende energi. Derfor er udfordringen at finde en model, der sikrer, at vedvarende energi så vidt muligt fritages for CO2-afgift. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at forbrugerne får bedre mulighed for at tilvælge grøn energi og samtidigt kompenseres for valget gennem lavere CO2-afgifter. Dette kan opnås ved at: Privatforbrugere, der forpligter sig til leverancer af grøn strøm, kan betale reduceret energispareafgift. Begrundelse I det åbne danske el-system er det i praksis umuligt at skelne mellem bidrag fra de forskellige el-kilder. Kunden/forbrugeren har derfor ingen chance for at vide, om den modtagne strøm er produceret på biomasse, vindmøller, kulkraftværker eller svenske atomkraftværker. Af samme administrative årsager har man i det danske afgiftssystem hidtil fastholdt energiafgifter og CO2-afgifter (nu benævnt energispareafgift) på el leveret fra vedvarende energikilder, også selvom der ikke er nogen CO2-emission forbundet hermed. Støtten til vedvarende energi gives i stedet direkte til fremstillingen af vedvarende energi, f.eks. i form af tillæg til afregningsprisen. Inden for de seneste år er adskillige energileverandører begyndt at sælge grøn el. Det indebærer, at mens forbrugeren fortsat ikke kan vide sig sikker på den konkrete strøm i stikkontakten vedkommende modtager, så forpligter leverandøren (muliggjort via lidt højere pris) sig til at øge andelen af vedvarende energi i sit miks tilsvarende. En ny energiaftale bør fremme dette marked. Derfor foreslår vi, at privatforbrugere, der forpligter sig til leverancer af grøn strøm, kan betale reduceret energispareafgift. Aktivt virkningsløse produkter skal elimineres fra denne pulje. Et interessant udgangspunkt for muligt regelsæt er den nye branchedeklaration, der i begyndelsen af 2010 udarbejdedes af Dansk Energi, Energinet.dk, Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd samt Danmarks Naturfredningsforening. På baggrund heraf forslås to løsningsmodeller. En hvor forbrugeren betaler en merpræmie, der ubeskåret (og med fuld gennemsigtighed) går til en fond eller anden adskilt enhed, der forpligtes til at opføre VE-anlæg i Danmark. Alternativt kan elhandleren forpligtes til køb og annullering af oprindelsesgarantier svarende til den mængde strøm, kunden køber. For at sidstnævnte model skal have effekt bør oprindelsesgarantierne begrænses til danske anlæg opført inden for en vis nylig periode. Landbrug & Fødevarer peger på 5 år som et rimeligt udgangspunkt i den henseende. Det vil skabe et reelt marked for strøm fra nyere VE-anlæg og et medfølgende pres for opførelsen af nye anlæg. Initiativet vil via markedet medvirke til øget VE-udbygning med begrænset involvering af staten og statskassen.

12 Side 12 af Etablering af europæisk handelssystem for vedvarende energi En central udfordring for både producenter og forbrugere af vedvarende energi er, at sikre velfungerende og effektive energimarkeder, der spiller sammen på en effektiv måde for at sikre omkostningseffektive energipriser. Derfor skal der etableres et europæisk handelssystem for energi. Dette sikres gennem Klar ejermæssig adskillelse hos energiselskaberne i EU Udbygning af energiinfrastrukturen mellem EU-landene Alle tekniske, økonomiske og politiske barrierer for handel med energi på tværs af landegrænser fjernes Skabelse af gennemsigtige og velfungerende markeder for systemanalyser Begrundelse: Velfungerende og effektive energimarkeder, der spiller sammen på en effektiv måde er helt afgørende for fremtidens producenter af vedvarende energi og for at sikre køberne af energi omkostningseffektive energipriser. I dag udgør grænser mellem mange lande flaskehalse for salg af energi. Det kommer Danmark til skade når vi har en overproduktion af vedvarende energi som vi ikke kan sælge. I stedet produceres tysk kul- og atomkraft. Ved at integrere de europæiske net vil man kunne opnå priser, der i højere grad afspejler markedet og som vil være mere omkostningseffektive. Dette vil både komme producenterne og forbrugerne af vedvarende energi til gode. I Danmark er vi nået langt med den ejermæssige adskillelse, ligesom man på europæisk plan er nået et skridt nærmere målet med den tredje liberaliseringspakke. For at opfylde målet om velfungerende og omkostningseffektive markeder er det imidlertid nødvendigt, at regeringen lægger pres på sine europæiske partnere. Et kommende energiforlig bør derfor indeholde en klar politisk aftale om, at den siddende danske regering vil arbejde for at skabe et europæisk handelssystem for vedvarende energi.

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Regeringens energiudspil Vores Energi

Regeringens energiudspil Vores Energi DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere