Energi med Vækst Energi med Vækst...1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi med Vækst Energi med Vækst...1"

Transkript

1 Side 1 af 15 Energi med Vækst Energi med Vækst...1 Energi med vækst 13 anbefalinger overordnede anbefalinger Ny national strategi for biomasse og det biobaserede samfund Effektive energimarkeder og et intelligent energiforsyningssystem De politisk fastsatte omkostninger på energiregningen skal målrettes specifikke anbefalinger Biobrændstoffer fra bæredygtig dansk produktion Halmressourcen skal udnyttes Biogas er ikke kun det rene gas Stop for nye havvindmølleparker sats på biomasse Varmeforbrugerne skal være med til at betale for vedvarende energi Mulighed for at tilvælge grøn energi Etablering af europæisk handelssystem for vedvarende energi Mere styr på ophobningen af penge i elnetselskaberne Sikre fortsatte incitamenter til energibesparelser Forskning og udviklingsindsatsen skal fokuseres...15

2 Side 2 af 15 Energi med vækst 13 anbefalinger Dansk energipolitik står over for tre konkrete udfordringer: For det første skal Danmark senest i 2020 opfylde sin europæiske forpligtelse om en andel af vedvarende energi på 30 procent og en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 20 procent. For det andet har både regering og opposition en målsætning om et Danmark fri af fossile brændsler. Endelig oplever vi i disse år en dalende international konkurrenceevne for danske produktionsvirksomheder med den konsekvens, at en udflytning af produktion til mindre energieffektive lande truer. Disse udfordringer er imidlertid også potentielle muligheder for vækst: Danmark har gode forudsætninger for at blive en af verdens grønneste økonomier. Det kræver at vi satser på de styrkepositioner vi allerede har ifht. energieffektivitet og produktion af vedvarende energi. Danmarks globale konkurrenceevne vil i fremtiden afhænge af vores evne til at producere omkostningseffektivt og udvikle nye, grønne teknologier. En energipolitik bør understøtte denne udvikling og medvirke til at forløse Danmarks grønne vækstpotentiale. Derfor bør et kommende energiforlig stå på tre ben og på en og samme tid fremme andelen af vedvarende energi, reducere udledningen af drivhusgasser og forbedre danske produktionsvirksomheders konkurrenceevne. Et bæredygtigt energiforlig skal, med andre ord, besvare følgende spørgsmål: Hvordan øges andelen af vedvarende energi? Hvad skal være de første skridt mod et Danmark fri af fossile brændsler? Hvordan sikres erhvervslivets konkurrenceevne? Landbrug & Fødevarer har formuleret 13 anbefalinger til energiforhandlingerne. I disse anbefalinger er der ingen modsætning mellem opfyldelse af klima- og energimål og økonomisk vækst. Tværtimod: Det ene er en forudsætning for det andet. Michael Brockenhuus-Schack Formand, Landbrug & Fødevarer

3 Side 3 af 15 3 overordnede anbefalinger 1. Ny national strategi for biomasse og det biobaserede samfund Udfordringen er todelt: Danmark skal i fremtiden være fri af fossile brændsler. Danmark er ved at tabe sin førerposition indenfor udviklingen af grønne teknologier Derfor er der behov for en national strategi for biomasse og det biobaserede samfund. En sådan handlingsplan bør besvare følgende spørgsmål: Hvordan øges anvendelsen af biomasse? Hvordan kan Danmarks VE- og klimamålsætninger opfyldes ved brug af danske ressourcer? Begrundelse: Skal målet om et Danmark fri af fossile brændsler nås kommer vi ikke uden om biomasse. I dag stammer over halvfjerds procent af Danmarks vedvarende energi fra biomasse, og alene 25 procent af den danske produktion af vedvarende energi findes som biprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktionen. EU-Kommissionen vurderer således også, at biomasse fortsat vil være den vigtigste brik i Europas vedvarende energiforsyning. Ser man på, hvordan Danmarks målsætninger kan opfyldes ved brug af den danske ressource er det klart, at vi ikke kan forlade os på biomasse alene. Det er hverken sandsynligt eller ønskeligt. I fremtidens energimiks skal vi have et intelligent miks af vedvarende energikilder, der kan supplere og komplementere hinanden. Her har biomasse i modsætning til energikilder som vind, sol og vand den fordel, at den er driftssikker og nem at lagre. I takt med, at alle lande skal øge deres andel af vedvarende energi kan vi ikke i fremtiden regne med at importere en ligeså høj andel biomasse som vi hidtil har kunnet. Derfor er det nødvendigt i højere grad end tidligere at fokusere på at udnytte den store uudnyttede biomasseressource, der er til rådighed i Danmark. Det vil skabe øget energiforsyningssikkerhed samt basis for fortsat teknologiudvikling og deraf følgende grøn vækst og velfærd i Danmark. I Danmark er der en lang tradition for anvendelse af biomasse til energiproduktion og der er udviklet store kompetencer i relation til dette i alle berørte led. Danmark er dog ikke længere det eneste land i front med udnyttelse af biomasse til energiformål. I Sverige overstiger forbruget af bioenergi nu forbruget af olie, mens vi i Danmark oplever en faldende andel af biomasse til elproduktionen også på kraftvarmeværkerne. Danmark har været førende, men vi er godt på vej til at miste terræn til EU-lande som Finland, Tyskland og Sverige. En ny national strategi vil være en vigtig brik i skabelsen af det biobaserede samfund, hvorved Danmark kan generobre sin førerposition indenfor anvendelse af biomasse til energi og andre nonfood formål. Strategien bør besvare hvordan anvendelsen af alle former for biomasse, herunder den økologiske, kan øges. Derudover bør handlingsplanen tage stilling til forsyningssikkerhedsproblematikken og besvare, hvordan Danmarks VE- og klimamålsætninger kan opfyldes ved brug af danske ressourcer.

4 Side 4 af Effektive energimarkeder og et intelligent energiforsyningssystem Strukturen i energiforsyningssystemet er under kraftig forandring. I fremtiden vil der være en langt mere differentieret energiproduktion. De få store, centrale produktionsenheder vil blive komplimenteret af en underskov af mindre decentrale enheder. Det kunne være biogasanlæg, mindre landvindmøller eller solceller på private huse, stalde og fabrikker. Udfordringen bliver dermed at skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel samtidig med, at der skabes mulighed for fleksibel indpasning de decentrale produktionsanlæg. Derfor skal der skabes effektive energimarkeder og et intelligent energiforsyningssystem. Dette kan fremmes gennem: Etablering af Smart Grid i Danmark og EU Indførelse af dynamiske tariffer Dertil kommer, at Staten bør analysere hvordan dynamiske tariffer kan indrettes i praksis Begrundelse Velfungerende og effektive energimarkeder, der spiller sammen på en effektiv måde er helt afgørende for fremtidens producenter af vedvarende energi og for at køberne af energi sikres omkostningseffektive energipriser. Smart Grid giver mulighed for at variere energikilder og tariffer alt efter tidspunkt og produktionsniveau. Dermed vil systemet i højere grad give mulighed for en energiproduktion, der er langt mere differentieret end i dag. For at sikre et intelligent samspil mellem produktion og forbrug og dermed prismæssig sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel bør der derfor etableres Smart Grid i Danmark såvel som i EU (se også anbefaling 11). Dette skal suppleres af dynamisk tariffer til gavn for dem, der kan flytte deres energiforbrug eller noget af det til andre tidspunkter af døgnet. Dynamiske tariffer skal indrettes således, at de er omkostningseffektive og reelt afspejler de marginale omkostninger i nettet. Tillige skal de være gennemskuelige og administrative let håndterbare for forbrugerne. Der skal dog tages hensyn til de energiprocesser, fx køling af fødevarer, hvor der ikke er mulighed for at flytte forbruget. Det anbefales endvidere, at Energistyrelsen i forlængelse af sin rapport om dynamiske tariffer fra juni 2010 nu iværksætter et analysearbejde, der viser hvordan dynamiske tariffer kan indrettes i praksis for forskellige forbrugskategorier. Arbejdet med at udforme såvel Smart Grid systemet som dynamiske tariffer skal ske i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

5 Side 5 af De politisk fastsatte omkostninger på energiregningen skal målrettes Udfordring: De høje politisk fastsatte omkostninger på energi skader danske virksomheders konkurrenceevne fordi disse omkostninger er højere i Danmark end i en række af vore EUkonkurrentlande. Det er til skade for både dansk økonomi og det globale klima. Derfor bør det sikres, at de politisk fastsatte omkostninger på danske virksomheders energiregning mindskes. Dette skal ske gennem en: Grundig revision og forenkling af det nuværende energi- og CO2-afgiftssystem Annullering af de bebudede energiafgiftsstigninger i Forårspakke 2.0 for konkurrenceudsatte erhverv Revision af kriterierne for erhvervslivets procesenergiafgifter Sænkelse af PSO-grænseværdier Begrundelse: Danske virksomheders energieffektivitet (energiforbrug/værditilvækst) er øget betydeligt, mens udledningen af drivhusgasser er reduceret. Der er imidlertid grænser for, hvor meget energiforbruget yderligere kan reduceres uden at gå på kompromis med andre vigtige hensyn. For fødevarevirksomheder er det f.eks. umuligt at eliminere energikrævende kølingsprocesser, der er nødvendige for at opretholde en tilfredsstillende fødevaresikkerhed. Andre typer virksomheder har andre nødvendige behov. Det er således forkert at tro, at øgede afgifter altid vil føre til nye effektiviseringer. De politisk fastsatte omkostninger på energiregningen dvs. energiafgifter, PSO og en række tariffer er uforholdsmæssigt høje i Danmark i forhold til de EU-lande, vi typisk sammenligner os med. Alene landbrug, gartnerier og fødevareerhverv vil, ifølge Pöyry Energy Consulting, i 2010 betale ca. 400 millioner kroner mere i politisk fastsatte omkostninger på energiregningen end gennemsnittet af Tyskland, Polen, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland. Overføres tallene til det samlede danske erhvervsliv, overstiger merbetalingen alene på PSO- og PSOlignende ordninger 2,8 mia. kr. Det er helt afgørende for danske virksomheders internationale konkurrenceevne, at der ikke pålægges større omkostninger end i vore nærmeste europæiske konkurrentlande. Alternativet er udflytning af produktion, tab af danske arbejdspladser og lavere økonomisk vækst. Der bør derfor foretages en grundlæggende revision og forenkling af de nuværende energi- og CO2- afgifter under hensyntagen til konkurrenceudsatte erhverv. Dertil kommer, at de bebudede afgiftsstigninger i Forårspakke 2.0 skal målrettes de hjemmemarkedsbaserede erhverv. Danmark bør i EU-regi arbejde for en harmonisering af energi- og CO2-afgifterne, så der ikke skabes konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Indtil en sådan harmonisering er gennemført, bør de danske afgifter tage udgangspunkt i satserne i EU s energibeskatningsdirektiv. Derudover bør der foretages en kritisk revision af kriterierne for erhvervslivets energiafgifter. Den energikrævende, men nødvendige køling bør omfattes på listen over tunge processer. Afgifter knyttet til tunge processer skal sættes ned til EU's minimumssatser, så konkurrenceforvridningen minimeres.

6 Side 6 af specifikke anbefalinger 4. Biobrændstoffer fra bæredygtig dansk produktion Udfordring: Transportsektorens udledning af drivhusgasser skal reduceres Derfor skal vi satse på biobrændstoffer fra bæredygtig produktion. Dette opnås gennem Ophævelse af afgiftsulempen for biobrændstoffer Midlertidig støtte til produktionen af 2. generations bioethanol I 2015 skal der iblandes 10 procent, I procent. I 2020 skal iblandingskravet dækkes udelukkende af 2. generations biobrændstoffer produceret på restprodukter fra land- og skovbrug samt fødevareproduktionen. Begrundelse: Biobrændstoffer er en væsentlig del af løsningen for fremtidens transport. På kort sigt vil biobrændstoffer kunne fortrænge fossile brændstoffer i landtransporten og på langt sigt er det svaret på udfordringerne i fly- og skibstrafikken. Elbiler hører også med til løsningen på det lange sigt, men det er tydeligt, at teknologien endnu ikke er udviklet nok til at CO2-reduktionen står mål med omkostningerne. Udover statens mulige afgiftsprovenutab på op til 8 milliarder kroner, har Energistyrelsen i 2010 beregnet, at 2. generations biobrændstoffer som drivmiddel vil være både billigere og mere CO2-besparende end elbiler, - både i dag og i Fremtidens transportsystem vil dog se markant anderledes ud i fremtiden og her vil der være brug for alle brugbare teknologier fra elbiler over hybridbiler til biobrændstoffer. En central udfordring i forhold til biobrændstoffer her og nu er bæredygtighed: Biobrændstoffer skal være miljø- og klimamæssigt bæredygtige og skal ikke udkonkurrere fødevareproduktionen. Derfor er det centralt at satse på 2. generations biobrændstoffer produceret på f.eks. halm eller restprodukter fra fødevareproduktionen for at sikre, at produktionen af brændstoffer forbliver bæredygtig såvel klimamæssigt som socialt. I dag har bæredygtige biobrændstoffer svære vilkår i Danmark: For det første lider danske producenter under et skævt afgiftssystem. Samtidig skal der i dag betales energiafgifter på biodiesel og bioethanol. Det skal der ikke i Tyskland. Derfor kan de danske producenter af biodiesel i dag ikke sælge deres produkter i Danmark, men skal køre den over grænsen. Dermed går Danmark glip af CO2-gevinsten når vores regnskab skal gøres op. For det andet er teknologien til produktion af 2. generations bioethanol endnu i sin vorden. Derfor bør der gives produktionstilskud i en begrænset periode, der sikrer at den vil kunne konkurrere med første generations bioethanol fra for eksempel Brasilien. Denne model skal tage hensyn til øgede kapitalomkostninger ved 2. generation samt det faktum, at der er tale om en innovativ teknologi i en udviklingsfase. Ser man på andre innovative teknologier er en halvering af produktionsomkostningerne over en 10-årig periode ikke urealistisk. Dette skal modellen for produktionsstøtte selvfølgelig afspejle. Produktionsstøtte og afgiftslempelser kan dog ikke stå alene. Der bør derfor fra politisk side skabes et marked og en efterspørgsel ved at skærpe og fremrykke det nuværende iblandingskrav. Der bør stilles krav om iblanding af en specifik mængde biobrændstoffer produceret på restprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktionen (f.eks. halm og slagteriaffald).

7 Side 7 af Halmressourcen skal udnyttes Når andelen af vedvarende energi skal øges fra 17 til 30 procent er den centrale udfordring at gøre dette på den mest omkostningseffektive måde. Det er derfor halmressourcen skal udnyttes som den billige, grønne ressource den er. Dette opnås gennem: Offentligt udbud af 3 nye centrale halmkeddelanlæg med en effekt på hver 34 MW Krav om etablering af yderligere halmkedler eller mere samfyring på andre værker Opførelse af mindst et 2. generations bioethanolanlæg i kommerciel skala inden Inden 2018 skal der være opført mindst to. Begrundelse Udnyttelsen af den danske halm-ressource skal øges og der skal sikres anvendelse af minimum yderligere 1 mio. tons halm til energiformål. For der er en stor, uudnyttet halmressource, som bør udnyttes i stedet for import af fossile brændsler. Der produceres gennemsnitligt 5 5,5 mio. tons halm årligt i Danmark. Heraf anvendes 1,8 mio. tons til foder og strøelse og 1,4 mio. tons til fyring. Dette giver en ledig halmressource på godt 2 mio. tons. Dette tal inkluderer al halm også det svært tilgængelige. Et mere konservativt skøn vil således være omkring 1,5 mio tons halm i gennemsnit, med forbehold for udsving i udbytte fra år til år. Ved valg af sorter efter halmudbytte kan halmudbyttet øges med 20 pct. til ca. 6 mio tons årligt. Fratrukket den halm der fortsat vil skulle anvendes til foder og strøelse over dette et potentiale på i alt 4 mio. tons halm. Dette uden at påvirke kornudbyttet. Der vil altså være halm til både fyring og bioethanol-produktionen. Dertil kommer, at det i fremtiden er sandsynligt, at der vil kunne anvendes græshalm fra frøproduktion samt naturpleje og flerårige energiafgrøder. Anvendelsen af halm skal øges ved at staten sætter 3 nye centrale halmkedelanlæg i udbud. Denne model kender vi fra havvindmølleparker og vil let kunne overføres til kraftværkerne. Hvert kedelanlæg skal mindst svare til den nyopførte halmblok på Fynsværket (blok 8), der har en indfyret effekt på 34MW. Dette svarer til en årlig produktion på 7 PJ, vil kræve en ekstra halmressource på en halv million tons og vil kunne spare 0,7 mio. tons CO 2 årligt. Dertil kommer, at når der lukkes kulanlæg, hvor der samfyres med halm, skal det sikres, at halmen finder anvendelse ved enten etablering af yderligere halmkedler eller øget samfyring på andre anlæg. Dermed sikres det, at der ikke sker en øget anvendelse af fossile brændsler på kraftværkerne. Der skal endvidere inden 2015 bygges mindst et 2. generations bioethanolanlæg i kommerciel skala og inden 2018 mindst yderligere et, hvor produktionen i vid udstrækning baseres på halm. Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser fra landtransporten samt at udvikle en ny eksportindustri med afsæt i disse anlæg. (Se anbefaling 4)

8 Side 8 af Biogas er ikke kun det rene gas Her og nu er udfordringen at sikre opfyldelsen af regeringens mål for udbygning af biogassen dermed udnytte biogassens positive sideeffekter samtidig med at mulighederne for teknologieksport realiseres. Derfor skal biogas over rampen en gang for alle. Dette opnås gennem Hurtig og intelligent implementering af initiativerne i Grøn Vækst Forbedring af de økonomiske rammebetingelser Fortsat teknologisk udvikling af biogasteknologien Tilvejebringelse af andre former for biomasse Krav om anvendelse af biogas ved udbud i den offentlige transport Begrundelse Biogas har særdeles positive klima-, miljø-, og energieffekter og er den teknologi med flest synergier mellem de tre områder. Dermed er biogas en nøgleteknologi på vejen til at realisere det biobaserede samfund, idet den Derfor har man i Grøn Vækst også sat som målsætning, at halvdelen af husdyrgødningen skal anvendes til biogas i 2020, ligesom der blev vedtaget en række konkrete initiativer. Når biogas erstatter naturgas opnås som med andre VE-kilder en reduktion i udslippet af drivhusgasser. Denne effekt bliver mere end fordoblet, når man medregner den markante reduktion i udledningen af metan og lattergas ved afgasning i et biogasanlæg. Dertil kommer et positivt bidrag til miljøet, da udvaskning af næringsstoffer til åer og de indre farvande reduceres ligesom lugtgener ved udbringning af husdyrgødning mindskes markant. På energisiden er fordelen, at energien kommer ud som gas, der let kan anvendes direkte i den eksisterende decentrale energistruktur i lokale kraftvarmeværker eller distribueres via naturgasnettet efter opgradering. Biogas giver dermed et bidrag til stabilisering af fremtidens energisystem. For at udnytte potentialet er en hurtig og intelligent implementering af initiativerne i Grøn Vækst nødvendigt. Dette drejer sig om planlægning for placering af biogasanlæg og indpasning af biogassen i energisystemet, igangsætningstilskud, ophævelse af hvile-i-sig-selv princippet, tilskudsmæssig ligestilling og dermed mulighed for distribution af biogas via naturgasnettet En bæredygtig driftsøkonomi opnås ved en forlængelse af igangsætningstilskuddet med 5 år samt en forbedring af el-afregningsprisen til 115 øre pr. kwh. Dermed vil afregningsprisen afspejle de omkostninger, der er forbundet med håndtering af biomassen og ligge på niveau med f.eks. Frankrig, og England og under det niveau der er i Tyskland. Dette skal ske samtidig med, at der sker en fortsat teknologisk udvikling af biogasteknologien. Dette gælder bl.a. i forhold til at udvikle anlæg, der er mindre afhængige af organisk affald. Dertil kommer, at der skal arbejdes på tilvejebringelsen af andre former for biomasse og organisk affald, herunder via biologisk affaldsbehandling, pleje af naturarealer, fremme af økologiske biogasanlæg baseret på primært biomasse fra grøngødningsmarker m.v. Endelig skal brugen af biogas i transportsektoren fremmes, da biogas ikke kun er et effektivt redskab til at knække transportsektorens fortsat stigende udledning af drivhusgasser, men samtidig også vil bidrage til reduktion i udslippet af sundhedsskadelige stoffer. Kollektiv bustrafik skal gå foran og biogas skal gøres til et krav i fremtidige offentlige udbud.

9 Side 9 af Stop for nye havvindmølleparker sats på biomasse Andelen af vedvarende energi skal øges samtidig med at Danmark og resten af EU oplever store budgetunderskud. En central udfordring er derfor at overveje, hvordan man får mest, ikke blot vedvarende energi, men også afledte miljø-, klima- og beskæftigelseseffekter for pengene. Derfor skal der ikke opføres nye havvindmølleparker før Begrundelse: Vindmøller har været og vil fortsat være et vigtigt dansk satsningsområde. I en tid, hvor der er stigende efterspørgsel på havvindmøller og en begrænset mængde udbydere drives prisen imidlertid op til skade for energikunderne. At verdensmarkedet buldrer af sted er godt for de danske virksomheder, der producerer vindmøller, men regningen betales af skatteborgerne. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er der ikke andre fordele ved havvindmøller end massiv elproduktion og en mængde midlertidige job i forbindelse med opførelsen af møllerne. De høje anlægsomkostninger ved havvindmølleparkerne er således en dyr pris at betale for en effekt, der er kortvarig. Dertil kommer en merudgift til nettilslutning af havvindmøllerne, som elforbrugerne skal betale til over elregningen. Andre anlæg til vedvarende energi skal selv bekoste nettilslutningen, hvorfor afregningsprisen her afspejler de reelle energiomkostninger. Havvindmøller er, med andre ord, endnu dyrere end prisskiltet antyder. Den vedvarende energi skal findes dér, hvor det bedst kan betale sig. Og her er det vigtigt ikke snævert at se på energiomkostningerne, men også overveje, hvilke afledte synergieffekter der opnås i form af miljø, beskæftigelse og klima. Frem for dyre havvindmølleparker skal der derfor først og fremmest satses på mere biomasse til energi og opstilling af nye effektive vindmøller på land. Effekten heraf står i skarp kontrast til hvad staten får for sine havvindmølleparker. Bioenergi skaber nemlig permanente, udflytningssikrede job udenfor de største danske byer og er samtidig grobund for en række følgeerhverv i både landbrugs- og fødevareproduktionen samt i biotekindustrien, hvor danske virksomheder er førende. Dertil skal lægges de positive miljøeffekter i form af renere vandmiljø. Danmark skal leve op til sine målsætninger på klimaområdet, men det bør ske på den mest omkostningseffektive måde og i samklang med de øvrige områder, hvor Danmark står overfor markante udfordringer. Pengene kan kun bruges én gang. Yderligere havvindmøller bør derfor ikke være en del af løsningen før Forskning og markedsudviklingen skal i den periode bane vejen for billigere havvind til fremtiden.

10 Side 10 af Varmeforbrugerne skal være med til at betale for vedvarende energi Omstillingen til vedvarende energi koster og finansieringen af denne omstillingen er en udfordring, alle skal være med til at løfte. Derfor er det nødvendigt, at også varmeforbrugerne skal være med til at betale for vedvarende energi. Dette kan opnås gennem Indførelsen af en fjernvarme-pso til finansiering af støtten til varme på vedvarende energi. Begrundelse Der skal indføres en fjernvarme-pso til finansiering af støtten til energianlæg, der producerer el og varme ud fra vedvarende energikilder. Der er ikke logik i, at hele udgiften til udbygning med mere vedvarende energi udelukkende skal betales af elforbrugerne over den nuværende el-pso. En fjernvarme-pso vil, inklusive faste udgifter til forskning, administration mv., kunne mere end finansiere hele den ønskede udbygning med biogas (se anbefaling 6). For en familie i et gennemsnitligt nyere hus vil merudgiften i 2015 være ca. 585 kr/år i 2015, eller under halvtreds kroner om måneden. Her er ikke medregnet sandsynlige PSO-besparelser på elregningerne, der ikke længere vil finansiere hele VE-udbygningen, ligesom der ikke er taget højde for, at priserne i de store kraftvarmeområder i de kommende år ventes at falde som resultat af fuld afskrivning af de opførte anlæg. En PSO på fjernvarme vil markere et tiltrængt opgør med opfattelsen af, at der ikke er behov for energieffektiviseringer i fjernvarmeområder. Realiteten er, at der er et meget stort uudnyttet effektiviseringspotentiale i den danske boligmasse. Med de rette incitamenter vil dette potentiale blive realiseret (se også anbefaling 12). Vi skal undgå udflytning af produktion i Danmark. Udflytning af sådanne arbejdspladser er en reel trussel mod dansk vækst i alle sektorer, og vil typisk resultere i en negativ klimaprofil, når samme varer produceres andetsteds under lempeligere miljø- og klimaregler. Industri og landbrug skal derfor have refunderet udgifterne til varme-pso, undtaget udgifterne til forskning, administration og netvedligeholdelse. Konkurrenceproblematikken er ligeledes et vigtigt problem i forhold til den nuværende PSO på elektricitet. Et middel til at begrænse den urimelige konkurrencesituation vil være nedsættelse af grænseværdien for store forbrugere.

11 Side 11 af Mulighed for at tilvælge grøn energi Det er ulogisk, at der betales CO2-afgift af den CO2-fri strøm, der kommer fra vedvarende energi. Derfor er udfordringen at finde en model, der sikrer, at vedvarende energi så vidt muligt fritages for CO2-afgift. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at forbrugerne får bedre mulighed for at tilvælge grøn energi og samtidigt kompenseres for valget gennem lavere CO2-afgifter. Dette kan opnås ved at: Privatforbrugere, der forpligter sig til leverancer af grøn strøm, kan betale reduceret energispareafgift. Begrundelse I det åbne danske el-system er det i praksis umuligt at skelne mellem bidrag fra de forskellige el-kilder. Kunden/forbrugeren har derfor ingen chance for at vide, om den modtagne strøm er produceret på biomasse, vindmøller, kulkraftværker eller svenske atomkraftværker. Af samme administrative årsager har man i det danske afgiftssystem hidtil fastholdt energiafgifter og CO2-afgifter (nu benævnt energispareafgift) på el leveret fra vedvarende energikilder, også selvom der ikke er nogen CO2-emission forbundet hermed. Støtten til vedvarende energi gives i stedet direkte til fremstillingen af vedvarende energi, f.eks. i form af tillæg til afregningsprisen. Inden for de seneste år er adskillige energileverandører begyndt at sælge grøn el. Det indebærer, at mens forbrugeren fortsat ikke kan vide sig sikker på den konkrete strøm i stikkontakten vedkommende modtager, så forpligter leverandøren (muliggjort via lidt højere pris) sig til at øge andelen af vedvarende energi i sit miks tilsvarende. En ny energiaftale bør fremme dette marked. Derfor foreslår vi, at privatforbrugere, der forpligter sig til leverancer af grøn strøm, kan betale reduceret energispareafgift. Aktivt virkningsløse produkter skal elimineres fra denne pulje. Et interessant udgangspunkt for muligt regelsæt er den nye branchedeklaration, der i begyndelsen af 2010 udarbejdedes af Dansk Energi, Energinet.dk, Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd samt Danmarks Naturfredningsforening. På baggrund heraf forslås to løsningsmodeller. En hvor forbrugeren betaler en merpræmie, der ubeskåret (og med fuld gennemsigtighed) går til en fond eller anden adskilt enhed, der forpligtes til at opføre VE-anlæg i Danmark. Alternativt kan elhandleren forpligtes til køb og annullering af oprindelsesgarantier svarende til den mængde strøm, kunden køber. For at sidstnævnte model skal have effekt bør oprindelsesgarantierne begrænses til danske anlæg opført inden for en vis nylig periode. Landbrug & Fødevarer peger på 5 år som et rimeligt udgangspunkt i den henseende. Det vil skabe et reelt marked for strøm fra nyere VE-anlæg og et medfølgende pres for opførelsen af nye anlæg. Initiativet vil via markedet medvirke til øget VE-udbygning med begrænset involvering af staten og statskassen.

12 Side 12 af Etablering af europæisk handelssystem for vedvarende energi En central udfordring for både producenter og forbrugere af vedvarende energi er, at sikre velfungerende og effektive energimarkeder, der spiller sammen på en effektiv måde for at sikre omkostningseffektive energipriser. Derfor skal der etableres et europæisk handelssystem for energi. Dette sikres gennem Klar ejermæssig adskillelse hos energiselskaberne i EU Udbygning af energiinfrastrukturen mellem EU-landene Alle tekniske, økonomiske og politiske barrierer for handel med energi på tværs af landegrænser fjernes Skabelse af gennemsigtige og velfungerende markeder for systemanalyser Begrundelse: Velfungerende og effektive energimarkeder, der spiller sammen på en effektiv måde er helt afgørende for fremtidens producenter af vedvarende energi og for at sikre køberne af energi omkostningseffektive energipriser. I dag udgør grænser mellem mange lande flaskehalse for salg af energi. Det kommer Danmark til skade når vi har en overproduktion af vedvarende energi som vi ikke kan sælge. I stedet produceres tysk kul- og atomkraft. Ved at integrere de europæiske net vil man kunne opnå priser, der i højere grad afspejler markedet og som vil være mere omkostningseffektive. Dette vil både komme producenterne og forbrugerne af vedvarende energi til gode. I Danmark er vi nået langt med den ejermæssige adskillelse, ligesom man på europæisk plan er nået et skridt nærmere målet med den tredje liberaliseringspakke. For at opfylde målet om velfungerende og omkostningseffektive markeder er det imidlertid nødvendigt, at regeringen lægger pres på sine europæiske partnere. Et kommende energiforlig bør derfor indeholde en klar politisk aftale om, at den siddende danske regering vil arbejde for at skabe et europæisk handelssystem for vedvarende energi.

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv

KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Klimakommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Møde i Vækstforum den 25. 26. november

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere