Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen

Transkript

1 Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen juni 2007

2 Fotos: Anne-Li Engström Foto s. 13: Region Nordjylland Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 600

3 Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet skal fremtidssikres! Visionen er et sundhedsvæsen alle kan være stolte af. Hvor patienterne oplever en sammenhængende indsats præget af høj kvalitet, tidssvarende service og lydhørhed over for deres behov. For at opfylde visionen skal vi have samlet behandlingerne på færre og mere moderne sygehuse. Formålet er både at sikre tidssvarende rammer for tilrettelæggelse af bedre patientforløb, at udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet bedre og at forbedre kvaliteten af patienternes møde med sygehusvæsenet. Vi har et godt udgangspunkt, og sygehusene udvikles løbende. Meget kan derfor gøres inden for de eksisterende rammer. Men det vil kræve massive investeringer på ca. 100 mia. kr. over de næste 10 år, hvis sygehusene skal fremtidssikres. Regionernes vision er: Et sundhedsvæsen for alle der leverer sammenhængende og tilgængelig kvalitet fokuseret på den enkelte patients behov og ressourcer drevet af professionalisme på alle niveauer

4 Højere kvalitet gennem specialisering Ændrede rammer for sygehusene Den nuværende bygningsmasse og udstyrspark er ikke tilstrækkelig som afsæt for udviklingen af kvaliteten og opfyldelsen af faglige anbefalinger. Det er nødvendigt at ændre bygningsstrukturen og opgradere udstyret, så de knappe personalemæssige ressourcer kan anvendes effektivt og patienterne får den bedste og nyeste behandling. Regionerne vil tage ansvaret for at modernisere det danske sundhedsvæsen og skabe en ny sygehusstruktur. Men det kræver, at de enkelte regioner får de finansieringsmæssige muligheder og rammer, der skal til for at udarbejde langsigtede og konsistente investeringsplaner for opbygningen af et robust, dynamisk og fremtidssikret sundhedsvæsen. Patienterne skal i fremtidens sundhedsvæsen opleve høj kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen, uanset hvor i landet de behandles. Patienterne skal have mulighed for at møde de nødvendige sundhedsfaglige specialister døgnet rundt, og det er derfor nødvendigt at samle specialerne. Regionerne vil styrke indsatsen af det akutte område ved at samle modtagelsen af akutte patienter på færre sygehuse og derved leve op til fremtidens faglige krav. Sammenhængen mellem akutte modtagelser og de øvrige specialer betyder, at der også kan forventes en samling af de øvrige specialer på færre enheder. Da en meget stor del af sygehusenes funktioner derved samles, er det nødvendigt at bygge nyt eller bygge om. Ved at samle specialerne, vil de medicinske patienter få et kvalitetsløft, bl.a. fordi der vil være adgang til flere specialister. I den kommende omstillingsproces er det dog afgørende, at alle patientgrupper medicinske, kirurgiske og psykiatriske prioriteres. Den største udfordring bliver at samle de kirurgiske og medicinske specialer og det kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden. Det gælder særligt for de indlæggelsestunge medicinske specialer, hvor det i omstillingsprocessen vil være afgørende at sikre en tilstrækkelig sengekapacitet og sideløbende udbygge accelererede forløb, ambulante tilbud og sammedags-behandling, der kan reducere presset på sengekapaciteten. SIDE

5 Centralisering og decentralisering samtidig Et af målene med at ændre sygehusstrukturen er, at patienterne kan få den mindst indgribende og bedst sammenhængende behandling, samtidig med at det er samfundsøkonomisk rentabelt. I den nye sygehusstruktur er det nødvendigt at samle en række behandlingstilbud for at sikre den faglige standard. Andre opgaver bør i stigende grad lægges ud decentralt, hvor det er fagligt hensigtsmæssigt og hvor hensynet til en god ressourceanvendelse tilsiger dette. Derfor skal decentrale funktioner som ambulatorier, daghospitaler m.v. udvikles og udbygges tæt på borgeren. Samtidig med opbygningen af decentrale funktioner vil hovedsygehusniveauet blive opretholdt. I den ændrede sygehusstruktur bør den ambulante behandling udbygges, bl.a. så kronikere i større grad behandles ambulant. I det moderne sygehusvæsen vil behandlingstilbuddene udgøre et kontinuum fra behandling på højt specialiserede afdelinger til behandling i patientens eget hjem. Hver enkelt region vil vurdere, hvordan samlingen af specialer på landsdelssygehuse og hovedsygehuse, udbygning af decentrale funktioner og styrkelse af det ambulante område tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Sygehusstrukturen skal sikre en bedre tilrettelæggelse af patientforløb og begrænse transporter af patienter, personale og varer mellem sygehuse. Det vil medføre en rationalisering af vagtberedskab, laboratoriefunktioner, røntgen m.v. og vil give en bedre udnyttelse af teknisk udstyr, scannere m.v. Mange steder vil det være nødvendigt at løse opgaven ved nybyggeri, fordi det vil være for omkostningstungt - eller umuligt - at modernisere de nuværende bygninger til den ønskede standard. Danske Regioner 2007: Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen SIDE

6 Bedre fysiske forhold for patienterne Patienterne og deres pårørende stiller i stigende grad - og med rette - krav til de fysiske forhold på sygehusene. Indlæggelsestiden er fortsat faldende, og en stadig større del af behandlingen bliver foretaget ambulant. Det betyder, at de patienter der er indlagt, ofte er mere syge end tidligere. Der skal investeres i enestuer med eget bad og toilet - patienterne vil ikke længere acceptere at ligge på flersengsstuer. Enestuer sikrer en fortrolighed mellem patient og sundhedspersonale og forbedrer kvalitet og sikkerhed gennem bl.a. færre faldulykker og infektioner. Samtidig får patienterne bedre mulighed for privatliv under indlæggelse, og der bliver bedre mulighed for at de pårørende kan være til stede. STRATEGIOPLÆG 2007 Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen SIDE 6

7 Visionen er et sundhedsvæsen alle kan være stolte af

8 Bedre præhospital indsats Den præhospitale indsats og skadesbehandlingen uden for sygehuset skal styrkes og indeholde en bred vifte af transportmuligheder og teknologi. Blandt elementerne er, at ambulancerne skal være bedre udrustet og den telemedicinske behandling skal styrkes. Samtidig skal ambulancer med lægelig backup udbredes til hele landet. Begge dele giver mulighed for hurtig diagnostik på skadesstedet, hvorefter patienten kan transporteres direkte til det relevante sygehus. Et andet element er en landsdækkende lægehelikopterordning. Investeringerne i den præhospitale indsats drejer sig primært om etablering af særlige transportfaciliteter. Bedre indretning Operationsgangene skal moderniseres eller nybygges for at få et hurtigere gennemløb af patienter. Og de forskellige funktioner skal fysisk placeres, så de bedst muligt understøtter den tværgående og sammenhængende opgaveløsning og giver let og hurtig adgang til ydelserne - eksempelvis skal laboratoriefunktionerne placeres hensigtsmæssigt i forhold til de kliniske afdelinger. En funktionel infrastruktur skal understøtte accelererede patientforløb. Samtidig vil en funktionel infrastruktur give sygeplejerskerne bedre mulighed for at fokusere på pleje og omsorg - fordi de har let adgang til de ting, de skal bruge i kontakten med patienterne. De fysiske rammer skal udformes, så den ambulante behandling kan styrkes. Det betyder, at der skal opbygges ambulatorier, patienthoteller mv. Endelig skal indretningen af sygehusene understøtte forskning og uddannelsesopgaver - f.eks. ved at etablere et tilstrækkeligt antal konferencelokaler, uddannelseslaboratorier m.v. En hensigtsmæssig indretning kan også sikre effektive servicefunktioner - bl.a. at maden kan tilpasses den enkelte patients behov. Det skal sikres, at ny- og ombygning af sygehusene følger Dansk Standards standarder for tilgængelighed og krav fra Arbejdstilsynet om arbejdsmiljø. Sygehusene skal indrettes, så de understøtter en rationel drift. For at sikre den ønskede kvalitet og effektivitet i behandlingen af patienterne, er det tvingende nødvendigt at forbedre behandlingsforholdene og infrastrukturen på sygehusene. STRATEGIOPLÆG 2007 Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen SIDE

9 Investeringer skal bidrage til bedre ressourceudnyttelse Investeringerne i sygehusvæsenet vil også give mulighed for en bedre udnyttelse af sygehusvæsenets ressourcer. De rette rammer vil bl. a. muliggøre: bedre tilrettelæggelse af patientforløb færre transporter af patienter, personale og varer mellem sygehusene rationalisering af vagtberedskaber, laboratoriefunktioner, røntgen mv. bedre udnyttelse af teknisk udstyr, skannere mv. Bedre udstyr Sundhedsvæsenet skal bruge teknologiens landvindinger aktivt, og det vil være nødvendigt med en væsentligt hurtigere fornyelse af udstyret på sygehusene end hidtil. Konkret bør den gennemsnitlige levetid for medico-teknisk udstyr være 5-10 år, men det højteknologiske udstyr vil dog være teknologisk forældet efter ca. 5 år. Teknologiens rivende udvikling betyder, at målet flytter sig hele tiden. Teknologien giver flere, bedre og mere skånsomme behandlingsmuligheder, større patientsikkerhed, større medarbejdertilfredshed, bedre arbejdsmiljø og muliggør en kontinuerlig udlægning af opgaver til decentrale enheder. Samtidig betyder kravet om produktivitetsstigninger, at sygehusene skal have adgang til løbende at indkøbe det udstyr, der sikrer den mest rationelle drift. Dette er ekstra vigtigt i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, og hvor det rigtige apparatur kan sikre bedre udnyttelse af de personalemæssige ressourcer. sammenlægning af f.eks. administrative funktioner og tekniske funktioner. Investeringerne vil være en forudsætning for, at sygehusene også fremover løbende kan forbedre produktiviteten og omkostningseffektiviteten. Som et regneeksempel vil en 10 pct. s produktivitetsstigning over 5-10 år frigøre ressourcer til omprioritering inden for sygehusene og flere behandlinger på 4-5 mia. kr. Det må dog regnes med en stagnerende produktivitet - og nogle gange faldende produktivitet - i de perioder, hvor nybyggeri og omstillinger foregår. Det er nødvendigt, at den apparaturmæssige kapacitet udbygges, så der altid er tilstrækkelig plads og ledig kapacitet til at kunne håndtere nedbrud og stigende behov for behandlinger. Danske Regioner 2007: Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen SIDE

10 Investeringsrammer For at regionerne kan komme i gang med ændringerne og investeringerne i sygehusvæsenet, er det en forudsætning, at de rette økonomiske rammer er til stede. De rammer eksisterer ikke i dag. Rammerne skal kunne håndtere væsentlige investeringer. Etableringen af regionernes sygehuse og centraliseringen af specialer giver en enestående lejlighed til at omstrukturere, gennemtænke og fremtidssikre indretningen af sygehusvæsenet og sygehusene i regionerne. Regioner vurderer på nuværende tidspunkt, at der vil være behov for en finansieringsramme på ca. 100 mia. kr. over en 10-årig periode, heraf ca. 55 mia. kr. over de næste 5 år. Vurderingen af omfanget af investeringerne er baseret på regionernes foreløbige arbejde med den nye sygehusstruktur for både det somatiske og psykiatriske område samt en indsats for at bringe bygninger og apparatur op til nutidens standard og behov. Der er behov for at etablere en finansieringsmodel, der kan håndtere de nødvendige investeringer i de kommende år. Det er af afgørende betydning, at regionerne har finansieringsmuligheder, som ikke på forhånd lægges fast for de enkelte år, men at der inden for et flerårigt perspektiv sikres mulighed for fleksibel planlægning af byggeprojekterne. Danske Investeringsudgifter, forslag til sygehusplaner inkl. psykiatri (mia. kr.) Det skal bemærkes, at regionernes sygehusplaner endnu ikke er konkretiseret i forhold til alle krav til en moderne sygehusstruktur. Der er f.eks. ikke i alle regioner taget stilling til byggeri af nye sygehuse eller modernisering af de øvrige sygehuse. Konkretiseringen vil ske løbende i 2007 i forbindelse med regionsrådenes behandling af sygehusplanerne og den senere projektering. År I alt I alt I alt Apparatur 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 10,0 10,0 20,0 De hidtidige overvejelser bygger i store træk på, at man udnytter de eksisterende sygehuse mest muligt, hvilket vanskeliggør mulighederne for at ændre væsentligt ved f.eks. antallet af enestuer, størrelsen af senge- og operationsstuer, antallet af toiletter og bad m.v. samt for at fore- Reinves-steringer, bygninger Ændret sygehus-sstruktur Ramme til større sygehusbyggerier mv. 1,5 3,0 0,5 1,5 1,5 1,5 1,5 7,5 5,0 12,5 4,0 4,0 4,0 4,0 19,0 6,0 25,0 3,0 4,0 5,0 5,0 17,5 25,0 42,5 I alt 7,0 10,5 11,5 12,5 12,5 54,0 46,0 100,0 SIDE 10

11 tage væsentlige bygningsmæssige tilpasninger som følge af nye teknologiske landvindinger. Mere vidtgående krav om optimale faciliteter i forhold til patienterne og i forhold til mulighederne for at øge produktivitet vil forudsætte et betydeligt nybyggeri og indebære merudgifter i forhold til de opstillede udgiftsskøn. Der er derfor indlagt en foreløbig ramme til større sygehusbyggeri. Denne ramme er fastsat ud fra kendte planer og overvejelser om nyt sygehusbyggeri (bl.a. Skejby, Aalborg og Odense), et skøn for yderligere større nybyggeri, som der kunne være behov for, samt et hensyn til hvad der er realisabelt inden for perioden på 10 år. Rammen til nybyggeri indebærer en betydelig forbedring af infrastrukturen og patientforholdene, men det er ikke sådan, at alt udskiftes. F.eks. ville et ønske om enestuer med bad og toilet til samtlige patienter kræve yderligere investeringer. Når den nye sygehusstruktur er implementeret, vil der også på langt sigt være behov for et løft af det forholdsvis lave investeringsniveau det danske sygehusvæsen traditionelt har haft, så den forbedrede sygehusstandard kan opretholdes og vedligeholdes. Danske Regioner 2007: Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen SIDE 11

12 Aftale med regeringen Investeringerne og finansieringsmulighederne skal selvsagt drøftes og aftales med regeringen. Det vil være nødvendigt med en aftale, som sikrer de nødvendige finansieringsmuligheder og samtidig er tilstrækkelig fleksibel til, at regionerne kan foretage en langsigtet og hensigtsmæssig planlægning. Implementeringshastigheden skal også ses i sammenhæng med konjunktursituationen og skal derfor vurderes løbende. Finansieringen kan bestå af flere elementer, hvor bloktilskud fra staten, fleksible lånemuligheder og indtægter ved frasalg vil være de vigtigste. Danske Regioner er bevidst om ansvaret for, at sygehusbyggeriet styres rationelt, og at der drages erfaringer fra andre offentlige byggerier. For at forebygge uhensigtsmæssigheder, vil Danske Regioner foreslå, at staten, regionerne og kommunerne i fællesskab opstiller en række fælles principper for offentligt byggeri generelt. STRATEGIOPLÆG 2007 Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen

13 Synliggørelse af effekten ved investeringer i sundhedsvæsenet Regionerne vil gerne synliggøre effekten af investeringer i sygehusvæsenet. Regionerne vil derfor opstille en række mål, der kan vise den udvikling i kvaliteten, som investeringerne vil give. Et fuldt moderne sygehusvæsen er bl.a. en forudsætning for rationel arbejdstilrettelæggelse, bedre patientsikkerhed og gode omgivelser for patienter og ansatte. Investeringer i sygehusvæsenet vil give patienterne et moderne sygehusvæsen med tidssvarende fysiske rammer, der gør det muligt at bibeholde den personlige integritet i behandlingsforløbet. Det kan bl.a. ske ved, at patienten ikke skal dele stue og toiletfaciliteter med andre patienter. Dette er parametre, der kan måles i takt med at investeringerne igangsættes. I patientens møde med sygehuset ved akut sygdom, vil patienten opleve en høj faglighed i behandlingen og der vil være færre flytninger mellem sygehusene af de meget syge patienter i intensiv terapi. Samtidig vil patienten i højere grad opleve accelererede patientforløb ved, at der bliver kortere interne ventetider i behandlingsforløbet og fordi undersøgelser og behandling kan ske ved et tidssvarende moderne udstyr, som sikrer effektivitet. Udviklingen på disse målsætninger kan ligeledes måles. En af forudsætningerne for at sikre en bedre medicinering af patienterne er, at de fysiske forhold gør det muligt at varetage arbejdsopgaven under behørig koncentration. Der skal være centrale medicineringsrum, vådrum og vagtrum, som er vigtige for en god og sikker patientbehandling - og som i øvrigt er nødvendige for at undgå et påbud fra Arbejdstilsynet. Effekten af investeringerne i sygehusvæsenet vil også give mulighed for en udnyttelse af sygehusvæsenets ressourcer. Investeringer vil være forudsætningen for, at sygehusene også om 5 år kan blive ved med løbende at forbedre produktiviteten og omkostningseffektiviteten. Målet er en væsentlig bedre udnyttelse af de personalemæssige ressourcer og kapitalapparatet, bl.a. som følge af bedre logistik. Der må dog regnes med en stagnerende produktivitet - og nogle gange endda et fald i produktionen - i de perioder, hvor nybyggeri og omstillinger foregår. Danske Regioner 2007: Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen SIDE 13

14 Målsætninger Regionerne vil opstille en række mål, der kan vise den udvikling i kvaliteten, som investeringer vil give: Bedre modtagelse af den akut syge patient Færre flytninger af den intensive patient mellem sygehuse Kortere intern ventetid for patienter med kræft- eller hjertesygdomme Mulighed for personlig integritet for patienten på sygehuset Moderne sanitære faciliteter til personlig hygiejne for patienten En overordnet tilfredshed blandt patienterne med de fysiske forhold Bedre medicinering af patienterne Behandling og diagnosticering af patienten sker med et tidssvarende teknologisk udstyr Højere produktivitet Et sygehusvæsen, der ligesom borgerne tager hensyn til miljøet En patientbehandling, hvor der er ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne, der varetager behandlingen.

15

16 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø T F E regioner@regioner.dk Danske Regioner: Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen SIDE 16