GTS-nettet i internationalt perspektiv

Transkript

1 GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010.

2 GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010 Udgivet af GTS Godkendt Teknologisk Service Rapporten kan også hentes på hjemmesiden: Kontakt GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Telefon info@gts-net.dk

3 Indhold Kapitel 1. Indledning og resume indledning Resume... 5 Kapitel 2. GTS-nettets internationalisering Globalisering af den kommercielle omsætning Baggrunden for GTS-nettets internationale aktiviteter GTS i front med internationalisering Kapitel 3. GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden Typer af projekter og ydelser Kapitel 4. Udvikling af teknologisk service gennem internationalisering Matchmaking Etablering af nye teknologiske services Opretholdelse af standarder Hjemtagning af viden og teknologi Virksomheder får hjælp til internationalisering Tiltrækning af viden til Danmark Kapitel 5. GTS-nettets internationale aktiviteter Internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter Repræsentation i udlandet Kommercielle aktiviteter i udlandet Kapitel 6. Cases Case 1: Adgang til international viden gennem matchmaking Case 2: Viden fra a-kraft overført til inspektion under vand Case 3: Samarbejde med tyrkisk virk-somhed skabte nye testmetoder Case 4: DFMs målinger forbedres ved hjælp af internationalt netværk Case 5: Myndigheder stiller krav til produkters sikkerhed Case 6: Internationalt samarbejde styr-ker produktudvikling i Danmark Case 7: System skaber overblik over festivalgæster Case 8: Viden om vand hentes hjem fra Singapore Case 9: Simulator træner flådeofficerer i at bekæmpe pirater Case 10: Nye løsninger vil nedsætte energiforbruget i væksthuse Case 11: Hvordan optages orale læge-midler i mavetarmsystemet? Case 12: Robotteknologi kan med fordel anvendes i den offentlige sektor Case 13: International softwareudvikling til gavn for dansk erhvervsliv

4 Liste over figurer Figur 1 - Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på mio. kr. (2009)... 7 Figur 2 - Rationale for GTS-nettets internationalisering... 8 Figur 3 - Sammenligning af RTO systemer ( 2007 ) Figur 4 - GTS-nettet proces for international videnhjemtagning Figur 5 - Videntilførsel via internationale GTS-aktiviteter Figur 6 - Internationale FoU-samarbejdsprojekter Figur 7 - Udenlandsk finansieret FoU mio. kr Figur 8 - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet Figur 9 - Internationalt eksternt fagligt arbejde Figur 10 - GTS repræsentationer Figur 11 - FoU-indsats i udlandt, årsværk Figur 12 - Udenlandsk omsætning fordelt på type, 1.3 mia. kr. (2009) Figur 13 - Udenlandsk omsætning geografisk fordelt, 1.3 mia. kr. (2009) Figur 14 - Udviklingen i udenlandske kommerciel omsætning fra 2000 til Figur 15 - Udviklingen i GTS-nettets omsætning fra 2000 til

5 Kapitel 1. Indledning og resume 1.1 indledning GTS-nettet har i de seneste 10 år oplevet en meget markant vækst i den internationale kommercielle omsætning. Det er sket i form af såvel udenlandske kunder i Danmark som ved en udbygning af aktiviteter i udlandet med datterselskaber og repræsentationer. Den internationale omsætning er blevet mere end tredoblet i perioden. Det har sikret en grundlæggende positiv økonomisk udvikling i institutterne. Den internationale omsætning har samtidig betydet, at ny viden er blevet ført tilbage til Danmark og har styrket den danske teknologiske service. Den internationale FoU-aktivitet har ikke haft en tilsvarende vækst i perioden, alligevel har udviklingen også her været markant, blandt andet i kraft af etablering af egentlige forskningsenheder udenfor Danmark. I denne rapport søger vi at kortlægge udviklingen, og skabe grundlaget for at forstå de effekter, den har haft, og de muligheder den rummer. GTS-nettet har en vigtig rolle i at støtte de danske virksomheders adgang til viden uden for Danmark. Især de små og mellemstore virksomheder er udfordrede, når det kommer til at identificere og etablere strategisk vidensamarbejde med udenlandske aktører. Små og mellemstore virksomheder har ofte ikke den modtagekapacitet og de resurser, der skal til for at samarbejde med udenlandske videnaktører. Netop betydningen af denne rolle og mulighederne i nettets udvikling var det internationale panel inde på i evalueringen af GTS-nettet, som blev udført i De fremhævede, at det høje niveau af internationalisering er et godt afsæt for at øge niveauet af international videnhjemtagning til gavn for det danske erhvervsliv. I evalueringen blev det fremhævet, at GTS-nettet i modsætning til lignende systemer i udlandet har tilpasset sig globaliseringens nye spilleregler. Det blev samtidigt anbefalet, at GTS-nettet skulle fortsætte sin internationale udvikling dog med et større fokus på internationale FoUaktiviteter. Rådet for Teknologi og Innovation har taget anbefalingerne fra evalueringen til sig og har implementeret dem gennem RTI s strategi for GTS-nettet 2. Essensen er, at GTS-nettet i højere grad skal understøtte dansk erhvervslivs internationale videnhjemtagning, og der sættes en række mål for indsatsen: Mere samarbejde med udenlandske universiteter og videninstitutioner med internationale spidskompetencer Øget deltagelse i internationale forskningsprogrammer Støtte danske virksomheders deltagelse i internationale forskningsprogrammer. Desuden efterlyser RTI en formulering af en fælles strategi fra GTS-institutterne med en beskrivelse af, hvordan den internationale videnhjemtagning i endnu højere grad kan understøttes. 1 A Step Beyond: International Evaluation of the GTS Institute System in Denmark, Forsknings- og Innovationsstyrelse, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 2 Rådet for Teknologi og Innovation Strategi for GTS-nettet , Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling 3

6 Denne analyse er det første led i udarbejdelsen af denne strategi. Intentionen er her, at kortlægge og skabe viden om GTS-nettets nuværende rolle som international videnhjemtagningsaktør. Rapporten, og de muligheder udviklingen rummer, vil blive drøftet med nettets interessenter på et seminar i juni På den baggrund vil GTS bestyrelsen udarbejde en fælles strategi for området. Læsevejledning Rapporten er opbygget i 6 kapitler. I det første kapitel finder du en indledning og et resume. Kapitel 2 giver et kort overblik over GTS-nettet nuværende internationalisering og udvikling, herunder det overordnede rationale for GTS-nettets internationalisering. Desuden gives en sammenligning med andre europæiske institutters internationalisering. I kapitel 3 præsenteres en model for GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør, og hvilke elementer der indgår i processen. Desuden bliver forskellige typer af internationale projekter og ydelser gennemgået. Kapitel 4 giver en række eksempler og cases på, hvordan internationaliseringen konkret spiller tilbage på den teknologiske service i Danmark. Kapitel 5 giver en mere detaljeret gennemgang og kortlægning af GTS-nettet nuværende internationale aktiviteter, herunder: Direkte videnhjemtagningsaktiviteter, som fx internationale FoU-projekter, samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, deltagelse i internationalt fagligt arbejde og FoU-finansiering i udlandet. International repræsentation i udlandet. Udenlandsk kommerciel omsætning. Endelig er der i kapitel 6 en samling af 13 cases, der er udvalgt som eksempler på, hvordan GTS-nettets nuværende internationale aktiviteter bidrager til international videnhjemtagning. Disse cases er desuden brugt som eksempler gennem hele rapporten. Tal og data stammer fra GTS-nettets Performanceregnskab for 2009, der offentliggøres i august Læs mere om GTS-nettets rolle og øvrige aktiviteter, samt de enkelte institutter og deres profil på og de respektive institutters hjemmesider. 4

7 1.2 Resume Denne rapport indeholder en analyse af GTS-nettets internationale aktiviteter. Det fremgår, at nettet igennem de sidste 10 år har været igennem en iøjenfaldende internationalisering, der har været mere markant for det danske GTS-system, end for lignende systemer i andre europæiske lande. På hvilken måde er internationaliseringen slået igennem, og hvilken betydning har det for det danske GTS-system? Det er de to centrale spørgsmål, som vi søger svar på igennem analysen. Internationaliseringen er især slået igennem i forhold til salg af kommercielle ydelser til udenlandske kunder. Udviklingen har været så gennemgribende, at den udenlandske kommercielle omsætning i dag er på 39 % af den samlede omsætning. Det svarer nogenlunde til den omsætning, som de danske kunder står for. Det er især nærmarkeder i Norden og Europa, som benytter GTS-nettets ydelser, men også fjernmarkeder i Asien og Amerika er interessante for GTS-nettet. Væksten er i vidt omfang sket via køb og etablering af datterselskaber eller repræsentationer. I samme periode har der ikke været tale om samme stigning i antallet af projekter og internationale forsknings- og udviklingsmidler. Der er en tendens i retning mod flere formaliserede og strategiske samarbejdsrelationer med udenlandske partnere. Der er flere årsager til stigningen i nettets internationale aktiviteter. I Danmark er udfordringen for institutterne, at der er begrænsede muligheder for at hente FoU-funding. Samtidig er det danske hjemmemarked begrænset. Herudover er det kun en meget lille del af verdens viden, der bliver udviklet i Danmark. Analysen viser, at internationaliseringen har formået at modvirke disse begrænsninger. Der er skabt adgang til globale videnresurser, international FoU-funding samt specialiseret viden og teknologi. Samtidig har omsætningen givet en indtjening, der sikrer rentabilitet og dermed mulighed for vedligeholdelse og udvikling af GTS-nettets teknologiske serviceydelser. Det er ikke nyt, at GTS-nettet har internationale aktiviteter. Hvis nettet skal leve op til sin rolle som indsamler, udvikler og udbyder af den nyeste teknologiske viden, er det nødvendigt med international videnhjemtagning. For GTS er der først tale om videnhjemtagning, når ny viden kommer ud og virker i de danske virksomheder. Evnen til videnhjemtagning har sit fundament i de kompetencer, som nettet har opbygget i Danmark og i de internationale aktiviteter. Hvis udenlandske partnere skal være interesseret i et samarbejde med et dansk institut, kræver det, at instituttet bliver opfattet som attraktivt. En position, det er muligt at opnå via et højt fagligt videnniveau, spidskompetencer inden for specifikke områder samt unikt udstyr og faciliteter. Det er lykkes for institutterne at opnå bred international anerkendelse, og det har banet vejen for deltagelse i en række internationale FoU-samarbejdsprojekter. Gennem de kommercielle aktiviteter får institutterne viden om de nyeste udviklingstendenser inden for teknologiområdet. Når det sættes i relation til de behov som danske virksomheder har, er det muligt at hjemtage viden målrettet dansk erhvervsliv. I forhold til samspillet med de udenlandske aktører er der udover salg af kommercielle ydelser en række forskellige typer af samarbejde og aktiviteter. Der er fx deltagelse i EUprojekter eller andre typer af international FoU-samarbejde. Der bliver hjemtaget ny teknologi og teknologiske platforme. Der er deltagelse i internationale standardiseringsudvalg. Der er matchmaking mellem danske virksomheder og udenlandske videnpartnere m.m. Intensiteten af viden i de forskellige aktiviteter varierer, 5

8 men samlet set bidrager alle typer af aktiviteter til, at det danske GTS-net kan udfylde rollen som international videnhjemtager til gavn for danske erhvervsliv. Analysens hovedpointe er, at de internationale aktiviteter bidrager positivt ved dels at bringe international viden hjem til Danmark, og dels ved at styrke det danske GTS-net og dermed nettets muligheder for på bedste vis at udfylde sin rolle i det danske innovationssystem. International viden overført og tilpasset behovene hos små og mellemstore virksomheder er en forudsætning for, at Danmark kan forblive et af verdens mest innovative lande. 6

9 Kapitel 2. GTS-nettets internationalisering Igennem de sidste 10 år har GTS-nettet været igennem en iøjnefaldende internationalisering. Udviklingen er sket i takt med den stigende globalisering og de udfordringer og muligheder, den har affødt. Internationaliseringen har været mere markant for det danske GTS-net, end den har været for lignende systemer i andre lande. Internationaliseringen skyldes især en væsentlig stigning i salg af kommercielle ydelser til udenlandske kunder. Ydelserne sælges fra Danmark eller fra udenlandske datterselskaber, der er blevet købt eller etableret i perioden. 2.1 Globalisering af den kommercielle omsætning Det er ikke nyt for GTS-nettet at arbejde internationalt. Lige siden det nuværende system blev etableret i 1970 erne, har international videnhjemtagning været indskrevet som en væsentlig del af det grundlæggende virke. Samtidig har internationalt udsyn og samspil med førende forskningsmiljøer- og partnere altid været en integreret del af institutternes strategier. Det nye er, at den kommercielle omsætning i løbet af de sidste 10 år er blevet international: Den udenlandske kommercielle omsætning er vokset fra cirka 350 mio.kr. i år 2000 til 1,3 mia.kr. i Det svarer til, at den på ni år har udviklet sig fra at udgøre 16 % af den samlede omsætning til i dag at udgøre 39 %. Det betyder, at den danske kommercielle omsætning og den internationale kommercielle omsætning i dag er tilnærmelsesvis lige store. Figur 1 - Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på mio. kr. (2009) Salget af ydelser til internationale kunder er først og fremmest sket i forhold til nærmarkederne i Norden og Europa, men også til fjernmarkeder som Asien og Amerika. Fordelingen på typer af aktiviteter er nogenlunde ligelig fordelt mellem rådgivning og konsulentydelse, varesalg samt test og prøvning. Herudover er en lille del uddannelsesaktiviteter og kommerciel FoU. For en nærmere analyse af den kommercielle omsætning se afsnit 5.3. Den internationale vækst er i vidt omfang sket via køb og etablering af datterselskaber eller repræsentationer. Særligt DHI og FORCE har ført an i denne udvikling, men TI og Delta er også aktive. Fra at der ved årtusindskiftet alene var tale om en håndfuld, er der i dag et stort antal helt eller delvist ejede datterselskaber og repræsentationskontorer fordelt på knap 30 lande (se verdenskortet i afsnit 5.2). Den seneste udvikling er, at der ikke alene er tale om selskaber, der sælger og formidler standardydelser, kurser og 7

10 software, men at der i stigende grad opbygges forsknings- og udviklingskompetencer i indgreb med relevante lokale videnmiljøer. Det betyder, at der nu er knap 100 FoUårsværk i udlandet af de i alt 637 FoU-årsværk i hele nettet. I forhold til udviklingen i antallet af projekter og internationale forsknings- og udviklingsmidler, ser det helt anderledes ud. I 2009 var der ca. 74 mio.kr. i udenlandsk finansieret FoU, det er noget under niveauet i år 2000, hvor beløbet var på mere end 100 mio. kr. Samtidig er der dog også tegn på, at samarbejdsrelationerne får mere strategisk karakter. Således er der i dag 229 formaliserede samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner mod knap 50 i Samlet set er de mest markante udviklingstræk i de seneste 10 år: 39 % af den kommercielle omsætning er udenlandsk Den udenlandske kommercielle omsætning er vokset med 366 % siden år 2000 Datterselskaber og repræsentationskontorer i knap 30 lande Knap 100 FoU-årsværk i udlandet 229 formaliserede samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner I afsnit 5 bliver udviklingen i de internationale aktiviteter gennemgået nærmere. 2.2 Baggrunden for GTS-nettets internationale aktiviteter Grunden til den markante udvikling i GTS-nettet internationale aktiviteter skal findes i en række forskellige aspekter - først og fremmest globaliseringen, men også de forhold GTS opererer under i Danmark og dets rolle i det danske innovationssystem. I den nedenstående figur er der en illustration af rationalet og de væsentligste incitamenter for GTS-nettets internationalisering. I Danmark står GTS-institutterne over for: Figur 2 - Rationale for GTS-nettets internationalisering Begrænsede muligheder for at indhente FoU-funding En meget lille del af verdens viden skabes i Danmark Et begrænset marked for teknologiske ydelser 8

11 En øget internationalisering har været en måde at kompensere for disse problematikker og styrke GTS-nettet og dermed de services, GTS-nettet leverer til dansk erhvervsliv. Internationalisering bidrager med: Adgang til viden fra globale videnresurser Adgang til udenlandsk FoU-funding, der sikrer finansiering af videnudvikling, udveksling og opbygning Globalt distribueret specialiseret viden Kommerciel omsætning sikrer rentabilitet, vedligeholdelse og udvikling af teknologiske serviceydelser I det følgende er der en uddybning af de forskellige elementer. Adgang til viden fra globale videnresurser For danske virksomheder, der skal konkurrere på det globale marked, er der behov for adgang til international viden, der kan udvikle og innovere virksomhedens produkter. Ofte vil viden findes indenfor rammerne af GTS-nettets tætte samarbejde med de danske universiteter. Men eftersom kun en brøkdel af den globale viden bliver produceret i Danmark, er det helt nødvendigt at være i indgreb med udenlandske videnresurser og sikre virksomhederne adgang til en international videnbase. Adgang til udenlandsk FoU-funding Globaliseringen har ført til stigende muligheder for at søge international finansiering af FoU- aktiviteter. Særligt er EU s programmer for forskning og udvikling blevet øget markant under 7. rammeprogram. Men også andre steder i verden er der muligheder for at spille med fx i amerikanske eller asiatiske forskningssatsninger, hvis man har viden på rette niveau og et netværk på rette sted. Disse muligheder er stadig mere attraktive, idet danske midler trods de senere års vækst udgør en begrænset resurse. Attraktionen skyldes ikke mindst den vigtige pointe, at FoU-finansiering fra udenlandske kilder ofte er forbundet med deltagelse i internationalt FoU-samarbejde og dermed giver adgang til viden fra attraktive internationale netværk. Specialiseret viden Samspillet med det globale marked er afgørende, hvis man satser på udvikling af viden og teknologi indenfor specialiserede nicher. Det gælder fx i forhold til udvikling og vedligeholdelse af avancerede IT simuleringssystemer. Disse systemer kan relativt let distribueres over hele verden, og det er afgørende for at klare sig i konkurrencen, at den bedst tilgængelige viden er indlejret heri. Øget kommerciel omsætning Den vigtigste rolle for institutterne er at levere teknologisk service til danske virksomheder samt sprede den nyeste viden og teknologi til virksomhederne. Det er imidlertid ikke muligt at drive nettets test- og prøvningsfaciliteter udelukkende med kunder fra dansk erhvervsliv. Særligt ikke når den teknologiske kompleksitet og kravene i standarder og normer er stigende. Dermed er de udenlandske kunder med til at sikre, at faciliteter kan opretholdes i Danmark. Samtidig oplevede institutterne en usikkerhed og stagnation omkring niveauet af GTSbevillingerne på finansloven i starten af årtiet. Det styrkede motivationen for at etablere kommercielle aktiviteter i udlandet. Disse udenlandske kommercielle aktiviteter består primært af teknologiske basisydelser, der sikrer rentabilitet af GTS-nettets ydelser samt vedligeholdelse og udvikling heraf. Aktiviteterne genererer desuden et overskud som 9

12 reinvesteres i forsknings- og udviklingsprojekter i Danmark. Løsning af kommercielle kundeopgaver i udlandet bidrager ydermere til at opnå adgang til viden, opbygge ny viden om internationale behov og udvikle nye service ydelser (læs mere i afsnit 5.3). 2.3 GTS i front med internationalisering Det danske GTS-net er internationaliseret i langt højere grad end andre europæiske GTS-systemer. Dette gælder især, når man ser på den kommercielle omsætning, hvor lignende systemer i eksempelvis Holland, Finland og Tyskland har en langt mindre andel af udenlandsk kommerciel omsætning. Tyske Fraunhofer, som har en total omsætning, der er cirka fire gange større end GTSnettet, har fx kun omkring 9 % af deres omsætning i udlandet. Cirka 15 % af norske SINTEF s omsætning stammer fra udenlandske kunder, mens hollandske TNO har lidt over 20 % af omsætningen i udlandet. RTO Totalomsætning mio. euro FoU Basis midler % udenlandsk omsætning 3 GTS % 10 % 43 % Fraunhofer % 29 % 9 % SINTEF % 8 % 14 % TNO % 34 % 22 % Figur 3 - Sammenligning af RTO 4 systemer ( 2007 ) 5 En af årsagerne til variationen i det internationale fokus skyldes formentlig størrelsen på hjemmemarkedet, hvor GTS-nettets hjemmemarked er væsentligt mindre end tyske Fraunhofers. Dette leder tilbage til rationalet om, at GTS-nettet har brug for udenlandske kunder for at sikre rentabilitet af test - og prøvningsydelser. Samtidigt modtager GTS-nettet et væsentligt lavere niveau af dedikerede offentligt midler til udviklingsprojekter. Af TNO s omsætning bestod 34 % i 2007 af basismidler efterfulgt af Fraunhofer 29 %, kun 10 % af GTS-nettets omsætning kom fra resultatkontraktmidler. Det fremgår, at Danmark har et kraftig internationaliseret GTS-net. Kombinationen af hjemmemarkedets størrelse og niveauet af offentlig finansiering er de primære forklaringer på GTS-nettets udenlandske omsætning. Internationaliseringen har gjort institutterne mere finansielt stabile og medført, at nettet kan tilbyde bedre teknologisk service til dansk erhvervsliv. Samtidig har institutterne formået at bibeholde deres fokus på behovene hos små og mellemstore danske virksomheder og videnbasen er stadig samlet i Danmark. Som konsekvens af den stadigt stigende globalisering vil der også i fremtiden være behov for adgang til viden fra internationale videnresurser, når de danske virksomheder skal konkurrere på de globale markeder. Der er derfor god grund til også i fremtiden at være opmærksom på, at udviklingsprojekter og aktiviteter rækker ud efter den bedste viden samtidigt med, at de tager afsæt i behovene i dansk erhvervsliv. 3 I den udenlandske omsætning er udenlandske forskningsmidler inkluderet. 4 RTO er den internationale betegnelse for GTS lignende institutter (Research and Technology Organisation) 5 International Comparison of Five Institute Systems, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 10

13 Kapitel 3. GTS-nettets rolle som videnhjemtagningsaktør GTS-nettets rolle som hjemtager af global viden udspringer direkte af rollen i det danske innovationsfremmesystem: At udvikle og levere teknologiske services, stille teknologisk infrastruktur til rådighed og overføre ny viden til dansk erhvervsliv. Det betyder, at for GTS er der først tale om videnhjemtagning, når viden er nået helt ud til de danske virksomheder. GTS-nettets rolle omfatter på den måde hele kæden af viden. Institutterne er i indgreb med internationale videnpartnere, som de udveksler, opbygger og hjemtager viden med. Institutterne bearbejder og tilpasser derefter viden på baggrund af behovene i dansk erhvervsliv. Dernæst spredes og overføres viden. Videnkæden bliver fuldendt via GTSnettets indgreb med danske virksomheder, der sikrer en indsigt i virksomhedernes nuværende og fremtidige behov for viden. Denne indsigt spiller tilbage til indgrebet med internationale videnresurser og danner grundlag for udvælgelsen af nye satsningsområder. Processen er sammenfattet i nedenstående model. Figur 4 - GTS-nettet proces for international videnhjemtagning 3.1 Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning Kapaciteten og evnen til at udføre international videnhjemtagning forudsætter en række resurser og kompetencer, som nettet har opbygget via sin rolle i det danske innovationsfremmesystem og nuværende internationalisering. For at få adgang til internationale videnresurser og udveksle, opbygge og hjemtage viden er det en forudsætning, at GTS erne er attraktive videnpartnere for internationale aktører. Det er blandt andet nødvendigt at kunne møde partnerne i øjenhøjde samt at institutterne har relevant og avanceret viden, det er attraktivt at få adgang til. I de internationale forskningssamarbejder er der først og fremmest tale om, at man bytter sig til viden frem for at købe den. Medarbejderstaben er den primære resurse, når internationale videnpartnere vurderer, om der er kapacitet og forskningshøjde til, at det er relevant at samarbejde og udveksle viden med GTS. 11

14 Men nettets unikke udstyr og spidskompetencer inden for særlige felter, gør også GTS til en attraktiv videnpartner. Dertil kommer den internationale anerkendelse, som GTS har opbygget gennem tidligere internationalt FoU-samarbejde og leverancer af kommercielle ydelser på højt niveau til udenlandske kunder. 3.2 Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden GTS-nettet sikrer, at den hjemtagne viden ikke alene kommer som forskningsresultater i form af rapporter og konferencepapers. Viden bliver tilpasset de danske behov og vilkår fx i forhold til standarder eller arbejdsmiljøkrav. I kraft af nettets nærhed til brugerne er der en omfattende erfaring med denne type aktiviteter. Der er samtidig opbygget en videnspredningskapacitet, der gør, at det er muligt effektivt at overføre og sprede viden til danske virksomheder. Hvert år er nettet i indgreb med over danske virksomheder. Overordnet har institutterne den styrke, at de på den ene side kan samarbejde med forskere og udvikle ny viden - og på den anden side kan levere teknologisk service til små og mellemstore danske virksomheder. Det er indgrebet i hele kæden af viden, der gør GTS-nettet til en videnhjemtagningsaktør, der kan sikre hurtig overførsel af viden til dansk erhvervsliv, hvilket spiller positivt ind på danske virksomheders konkurrenceevne. 3.3 Typer af projekter og ydelser Indgrebet med de internationale videnpartnere (universiteter og institutter) sker gennem en række forskellige typer af samarbejder og aktiviteter. Afhængig af aktivitetens karakter varierer graden af videntilførsel fra hhv. den udenlandske partner og fra GTS-instituttet. Nedenfor er sammenfattet de væsentligste former for internationale videnudvekslingsaktiviteter. Graden af intensiteten af viden i de forskellige aktiviteter vil naturligvis variere. Der er tale om generaliserede eksempler. Samarbejde med FoU-organisationer (universiteter og institutter). Gennem dette samarbejde bidrager både GTS og den udenlandske partner i høj grad med videntilførsel, da samarbejdet i de fleste tilfælde er opstået på baggrund af en fælles FoU-interesse. Deltagelse i EU-projekter, eksempelvis projekter under EU s 7 rammeprogram. Gennem især EU-projekter under rammeprogrammerne bidrager deltagerne i høj grad med videntilførsel og udveksling af viden til projekterne. Teknologihjemtagning. GTS hjemtager teknologi og teknologiske platforme fra internationale forskningsinstitutioner og teknologileverandører. Det sker ofte gennem et tæt samarbejde med den udenlandske partner. Både den internationale partner og GTS bidrager i høj grad med tilførsel af viden. Udenlandske deltagere i innovationskonsortier. De RTI finansierede innovationskonsortier giver mulighed for deltagelse fra internationale partnere, der i høj grad tilfører viden til konsortiet. Samtidigt tilfører institutterne i nogen grad også viden, ligesom de har ansvar for den efterfølgende spredning af viden. Internationale kommercielle FoU-projekter. I sådanne projekter bidrager institutterne i høj grad med tilførsel af viden. Partneren, som i dette tilfælde er kunden, bidrager ikke nødvendigvis i så høj grad med viden. Standardiseringsarbejde. GTS-institutternes arbejde med internationale standarder sker gennem internationale standardiseringsudvalg. Gennem dette arbejde enes partnerne om state of the art viden indenfor feltet. Institutterne opbygger på denne baggrund test- og prøvningskapacitet til de nye standarder. Strategiske kommercielle projekter. I forbindelse med levering af kommercielle ydelser i udlandet ny- eller videreudvikler institutterne ofte services for at kunne 12

15 indfri de udenlandske kunders krav. Disse projekter bidrager til udviklingen af institutternes services også i Danmark - og institutternes tilførsel af viden er høj. Matchmaking. Institutterne udfører matchmaking mellem danske virksomheder og udenlandske videnpartnere. I disse tilfælde er institutternes videntilførsel forholdsvis lav, da de primært står for matchningsprocessen. Omvendt er den udenlandske partners tilførsel af viden forholdsvis høj. Videntilførslen sker dog direkte til den danske virksomhed og ikke til GTS-instituttet. Kommercielle standardydelser. De kommercielle standardydelser bidrager i begrænset omfang til tilførsel af viden fra den udenlandske kunde. Da der er tale om standardydelser bidrager GTS med kendt viden, der er indlejret i fx prøvningsfaciliteter. Den følgende figur giver et overblik over, hvordan de forskellige aktiviteter bidrager med tilførsel af viden fra henholdsvis GTS og udenlandske partnere. De forskellige aktiviteters placering i figuren kan naturligvis variere, men figuren viser det generelle billede. Figur 5 - Videntilførsel via internationale GTS-aktiviteter I de følgende afsnit vil vi sætte tal, cases og eksempler på omfanget og udbyttet af de forskellige typer af aktiviteter. 13

16 Kapitel 4. Udvikling af teknologisk service gennem internationalisering De internationale aktiviteter bidrager til, at GTS-nettet kan levere teknologisk service i høj kvalitet til dansk erhvervsliv. Aktiviteterne bidrager blandt andet med at opretholde internationale standarder, hjemtage nye teknologisk platforme samt udvikle nye teknologiske services. I de følgende afsnit er der en række eksempler på de forskellige typer af roller, som de internationale aktiviteter giver GTS-nettet mulighed for at udfylde. 4.1 Matchmaking Gennem sin deltagelse i internationalt samarbejde, kommercielle opgaver for udenlandske kunder og andre former for international tilstedeværelse er GTS erne i indgreb med mange udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner. Det sikrer et indgående kendskab til udenlandske aktørers kompetencer. Denne indsigt bliver blandt andet brugt i forbindelse med samarbejdsprojekter og kundeopgaver, hvor institutterne hjælper danske virksomheder med at finde strategiske udenlandske partnere. Teknologisk Instituts center for Teknologisk Partnerskab (TP) har udelukkende til formål at finde videnpartnere til danske virksomheder. TP har et struktureret netværk med over eksperter fordelt på 240 videninstitutioner i 42 lande. Der er bl.a. samarbejde med universiteter i Kina, Australien og USA samt en række europæiske universiteter og forskningsinstitutioner (se den fulde casebeskrivelse i case 1). 4.2 Etablering af nye teknologiske services Når institutterne sælger ydelser på det internationale marked, fører det ofte til videreudvikling og tilpasning af eksisterende ydelser eller udvikling af helt nye ydelser. Det sker bl.a., når der er et kommercielt potentiale i at udvikle en ny service til et udenlandsk marked, som så senere kan tilbydes danske virksomheder. Eller når salg af en ydelse passer ind i det enkelte instituts strategiske udviklingsproces, og instituttet dermed har en egeninteresse i at udvikle en ny eller forbedret service på baggrund af den udenlandske kundeopgave. Viden inden for avancerede prøvningsmetoder på boreplatforme er i høj grad opnået gennem udviklingsprojekter og service udført af FORCE Technology for de svenske atomkraftværker. I forhold til den traditionelle industri giver de høje sikkerhedskrav inden for den nukleare sektor et betydeligt større økonomisk råderum for udvikling af nye og avancerede prøvningsmetoder. Den viden, som FORCE Technolgy har tilegnet sig via deres arbejde med atomkraftværkerne, har de overført til deres ydelser indenfor inspektion af kritiske komponenter under vand på offshore olieinstallationer. Det betyder, at FORCE Technology i dag er blandt verdens førende inden for denne krævende disciplin (se den fulde casebeskrivelse i case 2). Et eksempel på en kundeopgave, der har ført til udvikling af eksisterende serviceydelser, er en opgave som DELTA løste for en tyrkisk leverandør af udstyr til militærhelikoptere. Virksomheden havde behov for at få testet sine komponenter efter hårde militære standarder. DELTA kunne levere de fleste af disse tests via deres eksisterende test- og prøvningsfaciliteter. Det var dog ikke alle tests, instituttet kunne udføre. Men da opgaven 14

17 lå i forlængelse af instituttets strategi på området, valgte DELTA at udvikle test- og prøvningsfaciliteterne til blandt andet test af udstyrets holdbarhed, når det udsættes for varierende acceleration og kombinerede højde- og temperaturforskelle. Det har ført til, at DELTA i dag har et bedre udgangspunkt for at rådgive danske leverandører af militært udstyr. Dertil kommer at militære standarder ofte ligger til grund for fremtidige standarder for forbrugsprodukter (se den fulde casebeskrivelse i case 3). 4.3 Opretholdelse af standarder GTS-nettet spiller en vigtig rolle i forhold til at kunne teste, certificere og informere danske virksomheder om de nyeste standarder, herunder internationale standarder og især EUstandarder. Det er ofte nødvendigt for danske eksportvirksomheder at få certificeret og godkendt deres produkter efter internationale standarder, hvis virksomhederne skal kunne sælge deres produkter på udenlandske markeder. For at kunne udfylde den rolle deltager GTS-institutterne blandt andet i en række internationale standardiseringsudvalg og internationalt samarbejde på metrologiområdet. Samtidig bidrager løsning af test-, prøvnings- og certificeringsopgaver for udenlandske kunder også til at opretholde disse ydelser. Dansk Fundamental Metrologi (DFM) deltager i en række internationale samarbejder på metrologiområdet (måling og måleteknik), herunder det store EU-samarbejde EURAMET, som har til formål at koordinere forskning og udvikling på metrologiområdet samt at styrke en fælles europæisk forståelse for måling og standardisering (se den fulde casebeskrivelse i case 4). Et andet eksempel er DBI s arbejde med at sikre, at danske produkter indenfor byggevareindustrien kan certificeres og testes efter europæiske standarder for brand- og sikringsteknik. DBI har arbejdet med EU s byggedirektiv, der nødvendiggjorde udvikling af nye test- og prøvningsmetoder efter nye EU-standarder. DBI har blandt andet opbygget sin viden gennem involvering i standardiseringsudvalg i EU samt gennem arbejde med udenlandske kunder. Resultatet var, at DBI, som en af de første i Europa, kunne teste og prøve produkter efter den nye omfattende standard (se den fulde case beskrivelse i case 5). 4.4 Hjemtagning af viden og teknologi GTS-nettet har i kraft af sit store indgreb med dansk erhvervsliv stor indsigt i danske virksomheders nuværende og fremtidige behov for viden. Via de internationale aktiviteter opnår institutterne adgang til viden og teknologi, der bliver overført og tilpasset danske virksomheders behov. Viden og teknologi hjemtages ofte i forbindelse med for eksempel EU-projekter og samarbejde med internationale vindepartnere. Udenlandske kommercielle ydelser medfører også, at institutterne identificerer ny viden og teknologi. Teknologisk Institut identificerede i 2005 nano-coatning udstyr i USA, som kunne tilpasses, så det kunne bruges til at forbedre høreapparater og head sets, så fugt, sved m.m. ikke trængte ind i apparaterne. Teknologisk Institut investerede derfor i udstyret, og tog det med hjem til Danmark. Gennem resultatkontraktmidler og innovationskonsortier blev teknologien udviklet yderligere og procesmulighederne blev overført til en række danske virksomheder, herunder blandt andet WIDEX, som er en dansk producent af høreapparater. Teknologisk Institut er nu kommet videre i innovationsprocessen og ser på, hvordan teknologien kan bruges til at forbedre andre produkter som fx stegepander og sølvtøj. 15

18 Samarbejdet med internationale eksperter er også et eksempel på, hvordan viden bliver overført til danske virksomheder. DELTA s Axiom afdeling har gennem flere år været meget aktive inden for forskning i modenhedsmodeller for virksomheders produkt- og softwareudvikling. Gennem publicering af videnskabelige artikler og deltagelse i videnskabelige konferencer og netværk er der opbygget tætte relationer til nogle af verdens førende eksperter på området. Det har resulteret i et tæt samarbejde, som gør, at der kan udbydes kurser for danske virksomheder med internationale eksperter som undervisere. Dermed får danske virksomheder adgang til den nyeste viden på området (se den fulde casebeskrivelse i case 6). Alexandra Instituttets videnhjemtagning gennem deltagelse i EU-projekt under det 6. rammeprogram er endnu et eksempel. Projektet omhandlede temaet it-i-alting - om brugen af it inden for nye virkeområder, herunder styring af store events via avancerede IT overblikssystemer. På baggrund af viden fra projektet og Alexandra Instituttets egen viden på området, blev der opstartet et dansk projekt, som skulle videreudvikle teknologien og gøre den parat til kommercialisering. Teknologien er blevet testet og videreudviklet i forbindelse med Tall Ships Race og Skanderborg Festival (se den fulde casebeskrivelse i case 7). 4.5 Virksomheder får hjælp til internationalisering De internationale aktiviteter betyder, at det ofte er muligt at hjælpe danske virksomheder med at få adgang til viden, FoU-finansiering eller kunder i udlandet. På baggrund af nettets deltagelse i EU-projekter er der opbygget kompetencer indenfor ansøgning, partnersøgning, deltagelse og administration af EU-projekter. Institutterne har derfor kompetencer til at tage danske virksomheder med i EU FoU-projekter. Et andet eksempel er institutternes store kontaktflade til udenlandske virksomheder og videnpartnere, der giver mulighed for at hjælpe danske virksomheder med at finde kunder og strategiske partnere. DHI har i mange år internationaliseret dele af deres forskning og udvikling, og instituttet har blandt andet startet et centersamarbejde med Nanyang Technological University i Singapore samt deltaget i adskillige EU projekter. DHI s store internationale netværk på vandområdet har gjort, at instituttet kunne hjælpe den forskningsbaserede iværksættervirksomhed Aquaporin med deltagelse i et stort europæisk FoU-projekt samt et FoU-projekt i Singapore (se den fulde casebeskrivelse i case 8). Et andet eksempel er, når GTS-nettet tager danske leverandører med ud for at løse større kommercielle projekter for udenlandske kunder. FORCE Technology vandt sammen med en international leverandør et større udbud omkring etablering af en stor skibssimulator i Singapore. I forbindelse med projektet tog FORCE en række danske underleverandører med til Singapore for på den måde at kunne løfte opgaven (se den fulde casebeskrivelse i case 9). 4.6 Tiltrækning af viden til Danmark GTS-nettet har en rolle i forhold til at tiltrække udenlandske videnresurser og højteknologiske virksomheder til Danmark. Det sker blandt andet ved at etablere danskbaserede initiativer med internationale partnere. De RTI finansierede innovationskonsortier er et godt eksempel på, hvordan nettet får udenlandske virksomheder med i close-to-market FoU-projekter og dermed sikrer overførsel af teknologi og viden til danske virksomheder. 16

19 Innovationskonsortiet Væksthus koncept 2017, som ledes af Agrotech, beskæftiger sig med udvikling af fremtidens teknologier til væksthusbranchen og skal sikre, at branchen er på forkant med udviklingen. I konsortiet deltager en række virksomheder og forskningsinstitutioner, herunder forskere, teknologileverandører og slutbrugere i form af væksthusbranchen. Hollandske Philips Lightning deltager i konsortiet. Virksomheden er en af verdens ledende producenter indenfor lys og især aktive inden for LED området. Philips valgte at deltage i innovationskonsortiet, fordi det gav adgang til AgroTechs unikke test- og prøvningsfaciliteter og mulighed for at komme i direkte indgreb med slutbrugeren, nemlig gartnerierne. Resultatet er, at den nyeste teknologi nu bliver afprøvet i den danske væksthusbranche (se hele casebeskrivelsen i case 10). Innovationskonsortier bruges også til at etablere tætte samarbejder med udenlandske forskningsinstitutioner. Bioneer deltager i innovationskonsortiet Predictive Drug Absorption Consortium (PDA), der ønsker at udvikle metoder til forudsigelse af, hvordan lægemidler indtaget gennem munden opføre sig i mavetarmsystemet. Som et led i PDA har Bioneers afdeling på Københavns Universitet Bioneer:FARMA etableret et tæt samarbejde med tyske og engelske forskningsinstitutioner. Samarbejdet omfatter blandt andet forskerudvekslingssamarbejde. Viden udviklet i PDA kommer en række danske virksomheder inden for medicinalbranchen til gode, fordi det giver dem adgang til viden om, hvordan deres lægemidler skal doseres og pakkes ind, når de indtages gennem munden (se den fulde casebeskrivelse i case). Et andet eksempel er Teknologisk Instituts robotcenters fokus på overførsel af teknologi til den offentlige sektor. Robotcentret er en af de drivende kræfter i RoboCluster, der er et innovationsnetværk beliggende i Odense, der har som formål at samle kompetencer inden for robotteknologi. Robotcentret har blandt andet startet en række projekter med internationale partnere omkring brug af robotteknologi i plejehjemssektoren. Robotcentret har en vigtig rolle i at profilere Danmark som testbase for robotteknologier og på den måde tiltrække ledende internationale aktører. Det har bl.a. ført til, at japanske Cyberdyne har valgt at etablere sig i RoboCluster (se den fulde casebeskrivelse i 12). 17

20 Kapitel 5. GTS-nettets internationale aktiviteter I dette kapitel er der en præsentation af de væsentlige performanceindikatorer for GTSnettets internationale aktiviteter samt en analyse af indikatorernes udvikling. Kapitlet omfatter analyse af: - FoU-aktiviteter - Repræsentationer i udlandet - Udenlandsk kommerciel omsætning samt udviklingen i denne 5.1 Internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter Formålet med de internationale FoU- aktiviteter er at få adgang til den nyeste viden gennem samarbejde og indgreb med internationale videnresurser. Aktiviteterne spænder bredt fra deltagelse i internationale standardiseringsudvalg, der bidrager til at opretholde og udvikle internationale standarder til etablering af FoU-centre i udlandet og deltagelse i forskningstunge EU-projekter under EU-rammeprogrammer. De internationale FoU-aktiviteter kan deles op i følgende hovedkategorier: - Internationale FoU-samarbejdsprojekter og udenlandsk finansieret FoU - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet - Internationalt fagligt arbejde, herunder deltagelse i internationale standardiseringsudvalg Internationale FoU-samarbejdsprojekter og udenlandsk FoU-finansiering. Forsknings- og udviklingsprojekter med internationale partnere varierer fra mindre korte projekter med få aktører til store projekter, som strækker sig over flere år med et stort antal af partnere. Den primære baggrund for institutternes deltagelse i internationale FoUsamarbejdsprojekter er, at det giver adgang til og bidrager til udvikling af nye viden. Herudover bidrager deltagelse i projekterne til opbygning af international anerkendelse og netværk samt i mange tilfælde funding til FoU-aktiviteter. I 2009 deltog GTS erne i 139 samarbejdsprojekter med udenlandske partnere, herunder virksomheder og forskningsinstitutioner. I de seneste år har antallet ligget mellem 130 og 180 af sådanne projekter årligt (se figur 6). Figur 6 - Internationale FoU-samarbejdsprojekter 18

21 Deltagelse i EU FoU-samarbejdsprojekter er en af de vigtigste adgange til funding, viden og internationalt netværk. Deltagelse i EU-projekter GTS- institutterne deltog i 2009 i 69 FoU-projekter under EU s programmer. En stor del af de internationale FoU-samarbejdsprojekter er projekter under de store EUrammeprogrammer. Mens der kun var begrænset deltagelse i EU s 5. rammeprogram med 25 projekter, var interessen for det 6. rammeprogram langt større. Her deltog institutterne i 75 projekter. Årsagen til den stigende interesse skal blandt andet findes i programmernes størrelse og finansieringsmuligheder. I takt med, at rammeprogrammerne er blevet større og dele af dem i højere grad retter sig mod RTO er 6 og overførsel af viden til erhvervslivet, er fokus på programmerne steget. I 2009 deltog institutterne i 27 igangværende projekter under EU s 7. rammeprograms hovedkategorier. Det 7. rammeprogram løber til Forventninger er, at GTS opnår deltagelse i flere projekter, end de gjorde i det 6. rammeprogram. Institutterne er mest aktive i Cooperationdelen af rammeprogrammet. Programmerne er en vigtig videnresurse for GTS-institutterne. De sikrer adgang til viden og opbyggelse af samarbejdsrelationer til vigtige videnpartnere - herunder ledende universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder. De forskningsområder og teknologier, der bliver arbejdet med i rammeprogrammerne, er ofte så langt fra kommercialisering, at ikke forskningstunge små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at afsætte resurser til at deltage. GTS-institutternes rolle er derfor vigtig, da de på baggrund af viden og teknologi rekvireret gennem deltagelse i programmerne kan videreudvikle denne viden, så den kan overføres til de danske virksomheder. Et eksempel er Alexandra Instituttets (AI)deltagelse i projektet Palcom, som omhandlede konceptet IT-i-alting under EU s 6. Rammeprogram. AI deltog i projektet fra 2004 til 2007, hvor de arbejdede med IT-systemer til styring og overvågning af større events. I 2007 testede de teknologien i forbindelse med tall ships race og fra 2008 til 2009 blev der arbejdet videre med teknologien i et dansk projekt, hvor danske universiteter og virksomheder deltog. I 2010 er udviklingen af teknologien fortsat via et udviklingsprojekt finansieret af Region Midtjylland. AI er nu ved at være tæt på kommercialisering og teknologien skal testes yderligere i forbindelse med årets Skanderborg festival (se den fulde casebeskrivelse i case 7). Udover de forskningsintensive projekter i rammeprogrammets hovedkategorier findes der også en række underkategorier, som blandt andet retter sig mod små og mellemstore virksomheder. GTS var i 2009 med i seks af den type projekter. Et af programmerne er Eurostars, som er tilegnet forskningstunge SMV er. I disse projekter skal et universiteter og GTS-institutter deltage som videnpartner. Et eksempel er GTS-instituttet Bioneer som sammen med en dansk virksomhed har opnået deltagelse i et Eurostars projekt. Bionneer, som har opbygget en del erfaringer med EU-projekter, bistod med at formulere ansøgningen samt identificere en relevant international partner, som var nødvendig for at ansøge om projektet. Bioneer deltager selv i projektet sammen med den danske SMV. 6 RTO er er den internationale betegnelse for GTS lignende institutter (Research and Technology Organisation) 19

22 Deltagelseskapacitet Ansøgning og opnåelse af deltagelse i EU-projekter kræver en målrettet indsats. Der er ofte behov for adgang til et stort internationalt netværk, international anerkendelse samt et indgående kendskab til ansøgningsprocessen. Teknologisk Institut har i de seneste år arbejdet med at opbygge en kapacitet for ansøgning og administration af deltagelse i EU-projekter. TI har opbygget en central enhed, som har til formål at støtte de enkelte centre med at identificere relevante programmer, finde attraktive internationale og danske partnere, ansøge om deltagelse og efterfølgende at administrere deltagelse i projekter. Enheden blev oprettet i starten af Resultaterne af den målrettede indsats er, at der er opnået deltagelse i langt flere og større programmer. Det er samtidigt lykkes at opnå en meget bedre succesrate på ansøgningerne, hvilket har reduceret antallet af afviste ansøgninger markant. Ydermere er TI s rolle i programmerne ofte blevet mere markant, og instituttet administrerer i dag en række projekter under EU s 7. rammeprogram. Initiativet har bekræftet Teknologisk Institut i, at det kræver en flerårig målrettet indsats at opbygge kapacitet til at søge om deltagelse i EU-programmer. Samtidigt har det vist, at en sådan indsats forbedrer chancerne for at opnå deltagelse i programmerne. Udenlandsk finansieret FoU FoU-samarbejdsprojekterne bidrager med ekstern finansiering af FoU-aktiviteter, hvilket har stor betydning for, at GTS-nettet kan opretholde sit FoU-niveau. Finansieringen fra udenlandske kilder er et vigtigt supplement til de offentlige midler, GTS-institutterne modtager i Danmark. I 2009 hentede institutterne 74 mio. kr. i udenlandsk FoU-finansiering (se figur 7), som dermed udgjorde over 10 % af GTS-nettet FoU-omsætning i Det er en stigning på 15 % i forhold til året før. De 31 mio. kr. kom fra EU-programmerne, hvilket er mere end en fordobling i forhold til året før. De resterende midler stammer fra andre kilder end EU, herunder forskningsmidler fra asiatiske forskningssatsninger (se case 7 og 8). I figur 7 ses udviklingen i den udenlandsk finansierede FoU. Det ses, at udviklingen de seneste år har været stigende. Niveauet af modtagne EU-midler har dog været lavt de seneste år, men det er nu igen på vej op. Kigger man længere tilbage end vist i figuren, modtog GTS i mio. kr. i FoU finansiering fra udlandet. Figur 7 - Udenlandsk finansieret FoU mio. kr. 20

23 Samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner sikrer adgang til viden GTS-institutterne samarbejder med en række udenlandske forskningsinstitutioner. Typen af samarbejde har meget forskellige karakter og omfatter blandt andet udveksling af forskere, større samarbejdsprojekter, samt oprettelse af fælles forsknings- og udviklingscentre. I 2009 var der 229 samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner. Antallet af samarbejdsrelationer er steget de seneste år (se figur 8). Det viser, at der i stigende grad er fokus på at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser. Figur 8 - Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet Eksempelvis samarbejder Bioneer gennem deres afdeling på Københavns Universitet Bioneer:FARMA via et innovationskonsortium med tyske og engelske universiteter. Samarbejdet omfatter primært udveksling af forskere, som sikrer overførsel af viden (se case 11). Teknologisk instituts center for Robotteknologi har en række samarbejdsrelationer med førende universiteter inden for udvikling af robotteknologi. Blandt andet er der en samarbejdsaftale med det anerkendte Instituttet for Advanced Science and Technology i Japan. Samarbejdet har ført til et stort projekt om overførsel og test af robotteknologi i den danske plejesektor med test af robotsælen PARO. Det gode samarbejde med instituttet i Japan bidrager til international anerkendelse, og at udlandet får øjnene op for Danmark og danske virksomheders kompetencer inden for området (se den fulde casebeskrivelse i case 12). 21

24 Internationalt arbejde GTS erne deltager i en række internationale faglige aktiviteter, herunder deltagelse i standardiseringsudvalg, internationale konferencer, råd og nævn m.m. Disse aktiviteter er vigtige for konstant at kunne følge udviklingen, udvide fagligt netværk og opnå international anerkendelse. I 2009 deltog institutterne i 169 af den type af internationalt fagligt arbejde (se figur 9). Fra 2005 til 2007 var der et fald i deltagelsen. Det skyldes primært, at deltagelse i internationale standardiseringsudvalg faldt, fordi omkostninger i forbindelse med deltagelse i disse udvalg steg mærkbart. Figur 9 - Internationalt eksternt fagligt arbejde Størstedelen af det internationale faglige arbejde består i deltagelse i konferencer og standardiseringsudvalg. Gennem deltagelse i internationale standardiseringsudvalg er GTS-institutterne blandt andet med til at præge nye internationale standarder. Ydermere bidrager deltagelsen til, at institutterne er opmærksomme på udviklingen i standarderne og hurtigt kan implementerer dem i services til danske virksomheder. DFM deltager eksempelvis i en række udvalg og netværk omkring standardudvikling inden for metrologiområdet. Et eksempel er DFM s store engagement i den europæiske sammenslutning af metrologi institutter EURAMET. EURAMET har til formål at koordinere samarbejde på metrologiområdet og styrke fælles forskning og udvikling inden for måling og standardisering. Denne koordinering sikrer en fælles europæisk forståelse for målemetoder og standardisering, hvilket bidrager til at støtte samhandel mellem lande (se case 4). DBI s deltagelse i internationale standardiseringsudvalg sikrer, at DBI hurtigt kan implementere nye internationale standarder inden for det brand- og sikringstekniske område. Her er der blandt andet arbejdet intensivt med at udvikle test, prøvning og certificering af bygningskomponenter, så de opfylder EU s byggevaredirektiv. Det er vigtigt, da danske producenter nu kan få testet og certificeret deres produkter efter europæiske standarder, så de kan sælges i EU (se case 5). En anden type internationalt arbejde er deltagelse i konferencer og publicering af artikler til internationale videnskabelige tidsskrifter. DELTA er aktive inden for udvikling af modenhedsmodeller til at bestemme virksomheders kapabilitet inden for software og produktudvikling. Gennem deltagelse i konferencer og udgivelse af videnskabelige artikler har DELTA fået kontakt til nogle af de førende eksperter på området. Samarbejdet er blevet udviklet over årene, og DELTA har blandt andet udbudt kurser til danske virksomheder i samarbejde med eksperterne (se case 6). 22

25 5.2 Repræsentation i udlandet Der er repræsentationer i cirka 30 lande, og de spænder bredt fra datterselskaber, der fungerer som salgskontorer til opkøbte højteknologivirksomheder og FoU-centre. Som nedenstående kort viser (figur 10) er GTS-institutterne primært tilstede med repræsentationer i Norden og det øvrige Europa. Men institutterne er også repræsenteret i verdens vigtigste videnmiljøer og markeder, herunder USA (øst og vest kyst), Dubai, Indien, Japan, Singapore, Kina og Australien. Figur 10 - GTS repræsentationer De udenlandske repræsentationer er primært base for kommercielle aktiviteter, men bruges også til at opnå adgang til lokale vindenresurser. Det er ofte nødvendigt at oprette egentlig fysisk repræsentation, da karakteren af de ydelser institutterne leverer, kræver direkte tilstedeværelse. Ydelserne omfatter ofte længere rådgivningsopgaver, test og prøvning og uddannelse (se mere i afsnittet om GTS-nettets udenlandske omsætning i afsnit 5.3). For at kunne tilbyde test- og prøvningsydelser har FORCE Technology blandt andet opbygget testfaciliteter i det meste af Norden. Teknologisk Instituts datterselskab i Sverige og Polen tilbyder i særlig grad uddannelser. DHI s salg af software kræver ofte, at man er tæt på kunden for at kunne levere den nødvendige support samt lære af de problematikker, som kunderne arbejder med. Den globale efterspørgsel på DHI s software har medført, at der er oprettet en række salg og support kontorer i hele verden. DHI s strategi er samtidig, at de enkelte salgskontorer skal gå i dialog med og opstarte samarbejde med de lokale videnresurser, herunder universiteter, RTO s og virksomheder. De enkelte GTS-institutters organisationsstruktur gør, at selvom der er datterselskaber i udlandet, findes den primære viden ved moderselskabet i Danmark. Det betyder, at viden opbygget gennem løsning af internationale kundeopgaver kanaliseres tilbage til moderselskabet og bidrager på den måde i opbygningen af viden i det danske selskab. På 23

26 den måde bliver viden og erfaringer høstet internationalt brugt til videreudvikling af eksisterende services samt udvikling af nye services målrettet de danske virksomheder. FoU-indsats i udlandet Etablering af FoU-kapacitet i udlandet kan bidrage til at opnå kontakt til lokale videnresurser. Få af institutterne har valgt at oprette egentlig FoU-kapacitet i udlandet, og DHI er det institut, der har den største udenlandske FoU-kapacitet, som primært er baseret i Singapore. Derudover har FORCE Technology og Teknologisk Institut også en mindre FoU-indsats i udlandet. Den udenlandske FoU-indsats var i 2009 på cirka 100 årsværk (se figur 11) hvilket svarer til cirka 15% af GTS-nettets samlede indsats, som i 2009 var på cirka 640 årsværk. Den største udvikling i den udenlandske FoU-indsats skete fra 2007 til 2008, da FoUindsatsen steg fra 45 til 90 årsværk. Denne markante stigning skyldes primært, at DHI i 2007 åbnede deres FoU-center i Singapore. Figur 11 - FoU-indsats i udlandt, årsværk Nogle få institutter har etableret internationale FoU-aktiviteter for at opnå adgang til lokale videnresurser. Den største udenlandske FoU-kapacitet er etableret af DHI. DHI indgik i 2007 et 5-årigt centersamarbejde med det Singaporianske Nanyang Technological University (NTU). Samarbejdet er delvist finansieret af offentlige forskningsmidler fra Singapore, som i erkendelse af, at de er meget sårbare på vandforsyningsområdet, satser bevidst på at transformere denne samfundsmæssige sårbarhed til en kommerciel styrke. Derfor har de givet betydelige forskningsbevillinger med det erklærede mål at gøre Singapore til verdens betydeligste Water Hub. Denne offentlige satsning har bevirket at verdens førende viden inden for DHI s område findes i Singapore. For at opretholde DHI s spidskompetence er det derfor vigtigt, at man er til stede i Singapore (se den fulde casebeskrivelse i case 8). 5.3 Kommercielle aktiviteter i udlandet Knap halvdelen af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udenlandske kunder. De udenlandske kunder modtager enten services via GTS-repræsentationerne i udlandet eller direkte ved GTS-instituttet i Danmark. GTS-nettets fokus på kommerciel omsætning i udlandet er generelt sket i takt med den stigende globalisering. Den kommercielle udenlandske omsætning udgjorde 16 % af GTS-nettet omsætning i år 2000, mens den i 2009 udgjorde 39 %, hvilket har været det stabile niveau de sidste 4-5 år. (figur 15) 24

27 Den udenlandske omsætning bidrager på flere måder til GTS-nettets udvikling. For det første sikrer udenlandske kunder en kommerciel indtjening, som bidrager til at sikre rentabiliteten af GTS-nettets ydelser. Samtidigt giver den kommercielle omsætning et overskud, der grundet GTS-institutternes almennyttighed reinvesteres i nye FoU aktiviteter. Den udenlandske kommercielle omsætning bidrager samtidigt med at opretholde og vedligeholde institutternes portefølje af ydelser, herunder især omkostningstunge test- og prøvningsfaciliteter. For det andet sikrer kontakten med udenlandske kunder, at GTS-nettet følger med udviklingen og konstant udvikler nye og forbedrer eksisterende ydelser. Den direkte efterspørgsel af GTS-nettets ydelser fra udenlandske i kunder i Danmark er også indikator for, at niveauet af ydelserne er højt. Et eksempel på, hvordan opgaver for udenlandske kunder bidrager til videreudviklingen af institutternes ydelser, er FORCE Technologys kommercielle aktiviteter inden for etablering af skibssimulatorer. FORCE vandt sammen med den engelsk-amerikanske forsvarskoncern, Megitt, en stor international licitation om levering af verdens mests avancerede simulatorkompleks. Sådanne kontrakter og et tæt samarbejde med de amerikanske partnere gør, at FORCE i dag kan tilbyde førende teknologiske metoder og værktøjer samt stille faciliteter til rådighed for det danske marked. En sidegevinst er desuden, at instituttet gennem sådanne projekter trækker en række danske underleverandører med ud (se den fulde casebeskrivelse i case 9). GTS-nettets aktiviteter i udlandet er alle etableret med et afsæt i institutternes danske aktiviteter, og har til formål at støtte udviklingen af det enkelte instituts strategiske udvikling. En udenlandsk kundebase giver samtidigt muligheden for at opbygge faciliteter og services i verdensklasse, selvom den danske kundebase er begrænset. Generelt er resultatet af GTS-nettet store udenlandske kommercielle aktiviteter, at man kan tilbyde danske kunder services og faciliteter, som kvalitetsmæssigt ligger langt over hvad den danske kundebase og det danske offentlige tilskud kan finansierer. Dette blev også pointeret i den internationale evaluering 7 og den tilhørende internationale institut sammenligningen 8. Udover de ovenstående primære afkast har den kommercielle omsætning i udlandet en række indirekte spin-offs til institutterne og til dansk erhvervsliv: - Gennem levering af ydelser og løsning af opgaver opnår institutterne international anerkendelse indenfor deres kompetencefelt. Dette kan lede til nye kunder, samt sikre adgang til videnresurser og forskningsprojekter i udlandet. - Grundet institutternes indgreb med danske virksomheder kan institutterne hjælpe danske virksomheder til at få udenlandske kunder og samarbejdspartnere. - Opbygningen af internationalt netværks er samtidig med til at sikre adgang til nye samarbejdspartnere, herunder både kunder og samarbejde med videninstitutioner. Fordeling af udenlandsk kommerciel omsætning I 2009 var der en udenlandske kommerciel omsætning for næsten 1.3 mia. kr. som svarer til 39 % af totalomsætningen. Omsætningen er primært fordelt på institutterne: FORCE, 7 A Step Beyond: International Evaluation of the GTS Institute System in Denmark, Forsknings- og Innovationsstyrelse, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 8 International Comparison of Five Institute Systems, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (2009) 25

28 DHI, DELTA og Teknologisk Institut. De resterende institutter har en begrænset udenlandsk kommerciel omsætning. Kommerciel udenlandsk omsætning fordelt på typer Institutternes udenlandske omsætning kan inddeles i rådgivning og konsulentydelser, test og prøvning, varesalg, uddannelse og kommerciel FoU. Figur 12 - Udenlandsk omsætning fordelt på type, 1.3 mia. kr. (2009) Cirka 1/3-del af omsætningen består af rådgivnings- og konsulentydelser, som ofte har et højt videnniveau. Et eksempel er DHIs rådgivning af offentlige myndigheder i blandt andet Afrika og Mellemøsten. Et andet eksempel er FORCE Technologys rådgivning af den svenske A-kraft industri (se den fulde casebeskrivelse i case 2). Knap 1/3-del af omsætningen består af salg af udstyr, software og andet varesalg. Salget omfatter avanceret test- og prøvningsudstyr, avanceret software med et højt niveau af indlejret viden samt andre avancerede produkter. DHI sælger blandt andet deres software over hele verden (se den fulde casebeskrivelse i case 13). Lidt under 1/3-del består af test- og prøvningsydelser. Salget bidrager til at institutterne kan opretholde, udvikle og sikre vedligeholdelse af test og prøvningsfaciliteterne. DELTA s har blandt andet udviklet test- og prøvningsmetoder på baggrund af efterspørgsel fra udenlandske kunder (se den fulde casebeskrivelse i case 3). Udover de tre hovedkategorierne består en mindre del af omsætningen også af uddannelse, her er særligt Teknologisk Institut aktive i Sverige. Endeligt udfører institutterne kommercielle forsknings- og udviklingsprojekter for 40 mio. kr. Størstedelen af den udenlandske omsætning består dermed af, hvad der kan betegnes som standardydelser i form af test- og prøvnings ydelser samt varesalg. 26

29 Geografisk fordeling af omsætning Den udenlandske omsætning stammer primært fra kunder i nærmarkederne. Norden står for hele 43 % af GTS-nettets udenlandske omsætning, mens 25 % kommer fra det øvrige Europa. Figur 13 - Udenlandsk omsætning geografisk fordelt, 1.3 mia. kr. (2009) Ud over den store tilstedeværelse på nærmarkederne har institutterne også en betydelig omsætning på de største globale markeder i Nordamerika og Asien, som står for henholdsvis 8 % og 15 % af den udenlandske omsætning. Institutterne har samtidigt omsætning på de nye vækstmarkeder som Mellemøsten, Sydamerika og Afrika. Tilstedeværelsen på de globale markeder bidrager til at institutterne får indsigt i, hvad der rører sig på disse markeder. De får indsigt i nuværende og fremtidige behov samt indsigt i, hvilken viden der er tilgængelig fra globale videnresurser. Denne tilgang benyttes i særdeleshed af DHI, som opererer indenfor, hvad man kan betegne, som en global niche. De relativt få spiller på DHI s område gør, at den nyeste viden inden for området findes relativt få steder i verden. DHI prøver derfor altid at være til stede disse steder (se den fulde casebeskrivelse i case 8). 27