Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg

Transkript

1 APRIL 2015 NORDVAND Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk APRIL 2015 NORDVAND Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1 UDGIVELSESDATO April 2015 UDARBEJDET LISA/FDL KONTROLLERET TLHA GODKENDT LISA

4

5 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 2 Generelle forudsætninger 8 3 Data om vandforbrug og -produktion 9 4 Opdaterede forudsætninger i øvrigt For alle boliger Etageboliger Vandforsyningen 13 5 Resultater Relation til hidtidige analyser Samfundsøkonomisk resultat 15 6 Supplerende vurdering af korrosion 26 7 Litteratur 30 BILAG Bilag A Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser

6

7 1 Baggrund COWI har i udført en samfundsøkonomisk screening af effekterne af at indføre central blødgøring 1 af drikkevand i Danmark. Screeningen blev udført for Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi og omfattede den andel af vandforsyningen, der omfatter husholdningerne (65 % af forbruget). Øvrige forudsætninger er beskrevet i rapporten "Central blødgøring af drikkevand" udgivet af Naturstyrelsen. I januar 2015 har Nordvand bedt COWI om at foretage en tilsvarende vurdering, inkl. etageboligers særlige forhold. Vurderingerne foretages for de 4 vandværker i Nordvand: Sjælsø Vandværk, Ermelundsværket, Bagsværd Vandværk og Søborg Vandværk, hvor man overvejer at etablere blødgøring af vandet ved enten pelletmetoden (kalkfældning), nanofiltrering eller ionbytning (enten traditionelt eller Carix). I den samfundsøkonomiske screening er der foretaget en sammenligning af pelletmetoden og traditionel ionbytning. Nærværende notat giver en opsummering af de anvendte forudsætninger samt hovedresultaterne af den samfundsøkonomiske screening. 1 Dvs. blødgøring på vandforsyningsanlæggene

8 8 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 2 Generelle forudsætninger Den samfundsøkonomiske screening foretages i forhold til 1 m 3 vand leveret til de omfattede forbrugsgrupper, dvs. husholdninger i villaejendomme og i etageejendomme. Det forudsættes, at alt vand på vandforsyningsanlæggene blødgøres, men effekterne af blødgøring hos de øvrige modtagergrupper medregnes ikke. Installations- og driftsomkostninger ved central blødgøring fordeles således ligeligt på alt leveret vand (100 %), mens gevinster (og gener) i analysen kun medtages for de betragtede forbrugsgrupper (her husholdningerne). Der vil selvfølgelig i praksis også være fordele for erhvervene ved anvendelse af blødgjort vand, men da dette kræver en meget specifik og omfattende vurdering i forhold til den konkrete erhvervssammensætning og deres specifikke anvendelser af vand, er det ikke medtaget i den samfundsøkonomiske screening. Kalkulationsrenten er fastsat til 4 % som anbefalet i Finansministeriets vejledninger vedrørende samfundsøkonomiske screeninger 2. Som grundlag for beregningen af anlægs- og driftsomkostninger samt omkostninger til udledning af spildevand fra blødgøringsprocesserne anvendes Krügers beskrivelser og forudsætninger som givet i Krüger (2015). Forudsætninger vedrørende vandets hårdhed samt indhold af calcium, fluorid og magnesium før og efter blødgøring på de enkelte anlæg er ligeledes hentet herfra. Forudsætninger vedrørende en potentiel effekt af blødgøring på henholdsvis tandsundhed og antallet af hjerte kar relaterede indlæggelser er hentet fra Rygaard, et al (2011). Som det også understreges i denne artikel, er disse tal forbundet med stor usikkerhed. Der er derfor også vurderet, hvilken betydning det vil have ikke at inddrage disse påvirkninger. Der er generelt foretaget dels en prisregulering af de anvendte priser, herunder elpriser og de tilknyttede afgifter, dels en justering af de forudsatte statistiske forhold, således at de så vidt muligt dækker Gentofte og Gladsaxe kommuner samt er opdateret til de senest foreliggende data. 2 Dette medfører en justering af den i beregningerne anvendte driftsomkostning i forhold til den af Krüger estimerede afskrevne anlægsomkostninger per liter og år, idet der her anvendes en rente på 3 %.

9 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 9 3 Data om vandforbrug og -produktion Data om vandforbrug, produktion og leverancer på de enkelte anlæg er oplyst af Nordvand ved fremsendelse af Excel workbook "Nøgletal for solgte og producerede vandmængder til brug for blødgøringsprojektet _Januar_2015" med mail af 21. januar Fordelingen mellem enfamiliehuse og lejligheder samt de respektive boligstørrelser i Gentofte og Gladsaxe kommuner er baseret på data fra Danmarks Statistik for I 2013 leverede Nordvand i alt 3,69 mio. m³ vand til forbrugere i Gentofte Kommune og 3,36 mio. m³ til forbruger i Gladsaxe Kommune. De nøgletal der, er anvendt ved screeningen i forhold til forbrug m.m. er givet i Tabel 3.1. Tabel 3.1 Nøgletal for vandforbrug m.m. Gentofte Gladsaxe Leveret vandmængde i alt, m³ (2013) Andel leveret til husholdninger, % Vandmængde per person, m³ år (2013) 41,0 39,0 Gennemsnitlig husstandsstørrelse, personer 2,25 2,0 Hustandsstørrelse i etageboliger, personer 1,8 1,7 Etageboligandel, % Andel leveret til etageboliger, % Antal borgere i alt i Der regnes efter aftale med Nordvand med, at det samlede vandforbrug er uændret fremover, og at vandforbruget per person tillige er uændret. Antallet af borgere i 2016 er ekstrapoleret ud fra en eksponentiel trendlinje baseret på den hidtidige befolkningsudvikling.

10 10 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Fordelingen af vandleverancerne på de enkelte vandværker er angivet i Tabel 3.2 tillige med hårdheden af det leverede vand inden blødgøring. Tabel 3.2 Vandleverancer fra de enkelte vandværker Gentofte Gladsaxe Hårdhed, rå-vand, H Sjælsø Vandværk* ,5 *** Ermelundsværket ,3 Bagsværd Vandværk ,4 Søborg Vandværk ,2 I alt ** * herudover eksporteres m³ til andre kommuner ** den resterende mængde leveres fra HOFOR; dette vil dog formentligt ophøre *** gennemsnit af de to anlæg.

11 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 11 4 Opdaterede forudsætninger i øvrigt I forhold til rapporten fra 2011 er der foretaget en række opdateringer i datagrundlaget for beregningerne i screeningen. Disse omtales nedenfor sammen med de forudsætninger, der er lagt til grund ved fastsættelse af omfang og omkostninger knyttet til disse opdateringer. Screeningen omfatter i princippet de samme effekter som den tidligere analyse, se dog detaljer nedenfor. 4.1 For alle boliger Der er foretaget opdatering af følgende data: Energiforbrug for apparater: Elforbrug for kaffemaskiner og elkedler er sat til det samme for hårdt og blødt vand (da det forudsættes at der afkalkes, har hårdheden ingen betydning for elforbruget). Forskellen i elforbrug for opvaskemaskiner er ligeledes sat til 0, da moderne opvaskemaskiner altid har et blødgøringsfilter, se Tabel 4.1. I stedet er medtaget en besparelse på salt til regenerering af dette filter, idet der er søgt at tage højde for, at ikke alle har opvaskemaskine. Priser på installationer: Priserne er nu fastsat inkl. håndværkerudgifter til installation, da det må forventes, at det er de færreste brugere, der selv foretager installationen, se Tabel 4.2. Levetider for installationer: levetiderne ved hårdhedsgraden 17 er nedjusteret fra henholdsvis 24 til 20 år for både vandvarmere og varmtvandsbeholdere efter supplerende konsultation med installatører m.m., se Tabel 4.3. Mængde kalkfjerner til vedligehold: Mængden er opjusteret, se Tabel 4.4. Forbrugertid til afkalkning: Den nødvendige tid er også opjusteret, se Tabel 4.5. I forbindelse med nærværende opgave er der interpoleret mellem yderværdierne, således at de relevante hårdhedsgrader dækkes.

12 12 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Tabel 4.1 Opdaterede energiforbrug for husholdningsapparater ved 2 hårdheder, MJ/år/person Hårdheder, ⁰dH Kaffemaskiner Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Elkedler Tabel 4.2 Opdaterede priser på installationer i pris pr. stk., markedspriser (dvs. inklusiv moms) Installation Vandvarmere Varmtvandsbeholdere Toiletter Vandhaner Pris i kr Tabel 4.3 Levetider for installationer ved 2 hårdheder, år Hårdheder, ⁰dH Vandvarmere Varmtvandsbeholdere Toiletter Vandhaner Tabel 4.4 Mængde kalkfjerner eller salt til opvaskemaskiner til vedligehold Hårdheder, ⁰dH Kaffemaskine, liter/år/person Elkedel, liter/år/person Opvaskemaskine, kr./m³/år 22 2,0 2, ,8 0,4 17,5 Tabel 4.5 Forbrugertid til afkalkning, timer/år/person Hårdheder, ⁰dH Kaffemaskine Elkedel 22 1,1 0,55 8 0,4 0,2 Derudover er prisen for behandling af hjertekarsygdomme og tænder pristalsreguleret i forhold til 2010 priserne i den nationale screening. Der er ikke medregnet effekter af en evt. bod til fjernvarmeleverandøren Etageboliger Efter supplerende konsultering med installatører og VVS-specialister er det samlet vurderet, at udskiftning af stigstrenge yderst sjældent sker på grund af tilkalkning, men snarere på grund af korrosion. Det er derfor besluttet at fjerne besparelsen på stigstrengene for etageejendommene. Besparelsen på varmtvandsbeholderne er bibeholdt. 3 I den nationale analyse var den samlede bod til fjernvarmeleverandøren sat til 1,5 mio. kr., hvilket gav en gevinst på 0,1 kr./m 3 ved blødgøring.

13 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Vandforsyningen Krüger har for Nordvand estimeret anlægs- og driftsomkostninger for de 2 analyserede teknologier og de 4 anlæg. Der er i disse bl.a. forudsat en afskrivningsrente på 3 % samt en afskrivningstid på anlæg på 25 år og på bygninger på 40 år. Som tidligere nævnte foreskriver Finansministeriets vejledninger vedrørende samfundsøkonomiske screeninger en kalkulationsrente på 4 % 4, hvorfor dette er anvendt i nærværende screening. Endvidere er det ikke i screeningsmodellen muligt at skelne i mellem afskrivningstider på henholdsvis anlæg og bygninger, hvorfor afskrivningstiden er sat enslydende til 28 år 5. I Krügers estimat på driftsomkostninger forudsættes en elpris på 1,95 kr./kwh, dvs. inkl. afgifter og moms. I den samfundsøkonomiske beregning anvendes en faktorpris på el på 0,49 kr./kwh for forsyningens eludgifter og en forbrugerpris på 0,59 kr./kwh i forbindelse med de estimerede elbesparelser 6. 4 Hvilket medfører en lidt lavere samfundsøkonomisk gevinst, end hvis der var regnet med 3 % 5 Hvilket er proportioneret i forhold til de tilhørende anlægsudgifter til maskinel og bygninger 6 Tal for el er taget fra ENS: "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Tabel 7, 2016-værdi, samt DONGs gældende priser, oktober 2014 (fra DONGs hjemmeside)

14 14 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 5 Resultater Som nævnt indledningsvist analyseres blødgøring af drikkevand på de 4 anlæg i Nordvands forsyningsområde med følgende formål: Vurdere den samfundsøkonomiske effekt af at blødgøre vand på de 4 anlæg, Sjælsø Vandværk, Ermelundsværket, Bagsværd Vandværk og Søborg Vandværk for beboelse i både enfamiliehuse og lejligheder i etageejendomme i Nordvand forsyningsområde. De enkelte vandværker vurderes hver for sig i forhold til deres vandkvalitet før blødgøring og efter blødgøring med henholdsvis pelletmetoden og traditionel ionbytning. Analysen stiller omkostninger til etablering og drift af blødgøringsanlæg op imod de konsekvenser blødgøringen har for installationer, sundhed mm. Resultatet er den samfundsøkonomiske konsekvens af drikkevandsblødgøring målt i kr./m 3. Da husholdningsandelen ikke er helt ens på Nordvands 4 vandværker 7, er det ikke præcist den samme vandmængde, der betragtes. Resultaterne kan således principielt ikke sammenlignes med hinanden. Da der ikke er den store forskel på husholdningsandelene, er det dog primært forskellen i hårdhed før blødgøring, der spiller ind i forhold til de samfundsøkonomiske gevinster, som husholdningerne opnår ved blødgøringen. 5.1 Relation til hidtidige analyser Analysen bygger videre på fremgangsmåde og resultater fra projektet "Central blødgøring af drikkevand" fra 2011, som COWI udførte for Naturstyrelsen, DANVA, Københavns Energi m.fl. For detaljer om teknologier, forudsætninger og beregningsmetode henvises til denne rapport. I Tabel 5.1 er de parametermæssige ændringer i forhold til analysen fra 2011 (som også er beskrevet i afsnit 4) sammenfattet. 7 Andelen af vand leveret til husholdningerne varierer mellem 77 og 81 %. Denne procentdel bruges til at "proportionere" de fordele eller ulemper (dvs. sundhedseffekterne), som husholdningerne opnår ved blødgøringen i forhold til de omkostninger, som vandselskabet har ved at etablere blødgøringen.

15 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 15 Tabel 5.1 Oversigt over analysens teknologielementer fordelt på forbrugsgruppe Forbrugsgruppe generelt Etageejendomme specifikt Teknologi- og konsekvenselementer Opdatering af nogle af parametrene fra 2011-analysen: Energiforbrug for apparater Priser på udskiftning af installationer Levetider for installationer Mængde kalkfjerner til vedligehold samt salt til regenerering i opvaskemaskiner Forbrugertid til afkalkning Bod til fjernvarmen inddrages ikke længere Sundhedseffekter er vurderet specifikt i forhold til ændringer i vandets indhold af henholdsvis calcium, fluorid og magnesium Levetid af vandvarmer Vedligehold for vandvarmer Indeholdt i følgende post i Tabel 5.2, 5.3 og 5.4 Energiforbrug, husholdningsapparater Levetid, husholdningsapparater + installationer Levetid, husholdningsapparater + installationer Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) Forbrugertid på vedligehold af husholdningsmaskiner Tænder Hjertekarsygdomme Levetid, husholdningsapparater + installationer 5.2 Samfundsøkonomisk resultat Tabel 5.2 til 5.9 herunder giver de detaljerede konsekvenser af blødgøring fordelt på de analyserede forbrugsgruppers bidrag til de samlede konsekvenser for de fire vandværker og de to teknologier Resultaterne er set fra forsyningsselskabets perspektiv 8, således at konsekvenserne er vægtet i forhold til den andel af det samlede vandforbrug, en given forbrugsgruppe har. Konsekvenserne på vandværket vægtes således med en faktor 1, mens konsekvenserne for de to boligtyper vægtes i forhold til den vandmængde, deres forbrug udgør af det samlede forbrug leveret af det pågældende vandværk. Resultaterne er som tidligere nævnt for en gennemsnitlig m³ leveret fra det pågældende vandværk. For Sjælsø Vandværk er resultatet vægtet i forhold til den vandmængde, der leveres til henholdsvis Gentofte og Gladsaxe kommune, da forudsætninger med hensyn til husholdnings- og etageboligandel samt forbrugsmængde per person varierer i mellem de to kommuner. Resultatet kan ikke sammenlignes direkte med de tidligere analyser, da disse og de nuværende ikke omfatter den samme andel af den samlede leverede vandmængde. I den nationale analyse omfattede analysen 66 % af den samlede vandmængde leveret, mens denne analyse omfatter 81 % af den samlede vandmængde i Gentofte og 77 % af den samlede vandmængde i Gladsaxe. 8 Det totale resultat er således for en "vilkårlig m 3 " anskuet fra vandværkets perspektiv.

16 16 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Endvidere er den forbrugte vandmængde per person ændret fra 42,8 til henholdsvis 41,0 og 39,0 m³/år. Tabel 5.2 Sjælsø Vandværk. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet 9. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 17,5 H. nes andel af forbruget Vandforsyningen i enfamiliehuse i etageejendomme Totalt % Vandforbrug Mio. m³/år 0,92 0,70 1,62 Vandforsyning-/ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,6-0,6 Driftsomkostninger kr./m³ -1,2-1,2 I alt kr./m³ -1,9 10 0,0 0,0-1,9 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr./m³ 2,7 2,1 4,8 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m³ 0,1 0,1 0,1 Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 0,1 0,1 0,2 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,4 0,3 0,8 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,2 0,2 0,4 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 1,0 1,0 2,0 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 0,9 0,7 1,6 I alt kr./m³ 0,0 5,4 4,4 9,8 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ 0,0 0,0 0,0 Tænder kr./m³ -0,6-0,4-1,0 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0-0,01 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,001 0,001 0,002 I alt kr./m³ 0,0-0,6-0,4-1,0 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-0,9-0,8-1,7 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,7 0,6 1,2 I alt kr./m³ -1,8 4,5 3,8 6,6 9 Se hvilke delposter der indgår i de enkelte poster i Bilag A. 10 Som tidligere beskrevet giver anvendelsen af den af Finansministeriet foreskrevne kalkulationsrente og en af modelmæssige grunde lidt ændret afskrivningstid for bygninger nogle andre værdier for vandforsyningens omkostninger per m³ en de af Krüger oplyste.

17 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 17 Tabel 5.3 Sjælsø Vandværk. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med ionbytning set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 17,5 H. nes andel af forbruget Vandforsyningen i enfamiliehuse i etageejendomme Totalt for husholdninger % Vandforbrug Mio. m³/år 0,92 0,70 1,62 Vandforsyning-/ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,4-0,4 Driftsomkostninger kr./m³ -1,0-1,0 I alt kr./m³ -1,4 0,0 0,0-1,4 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr./m³ 2,7 2,1 4,8 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m³ 0,1 0,1 0,1 Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 0,1 0,1 0,2 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,4 0,3 0,8 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,2 0,2 0,4 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 1,0 1,0 2,0 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 0,9 0,7 1,6 I alt kr./m³ 0,0 5,4 4,4 9,8 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ -1,4-1,0-2,4 Tænder kr./m³ -0,2-0,2-0,4 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0-0,01 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,001 0,001 0,002 I alt kr./m³ 0,0-1,6-1,2-2,8 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-0,9-0,8-1,7 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,7 0,6 1,2 I alt kr./m³ -1,3 3,5 3,0 5,2

18 18 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Tabel 5.4 Ermelundsværket. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 20,3 H. nes andel af forbruget Vandforsyningen i enfamiliehuse i etageejendomme Totalt % Vandforbrug Mio. m³/år 1,25 1,29 2,54 Vandforsyning-/ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,4-0,4 Driftsomkostninger kr./m³ -1,3-1,3 I alt kr./m³ -1,7 0,0 0,0-1,7 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr./m³ 3,1 3,1 6,2 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m³ 0,1 0,1 0,1 Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 0,1 0,1 0,3 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,5 0,5 1,0 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,2 0,2 0,5 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 0,9 1,4 2,4 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 1,0 1,0 1,9 I alt kr./m³ 0,0 5,8 6,4 12,3 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ 0,0 0,0 0,0 Tænder kr./m³ -0,7-0,7-1,4 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0-0,004 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,001 0,001 0,001 I alt kr./m³ 0,0-0,7-0,7-1,4 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-1,0-1,1-2,1 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,7 0,8 1,5 I alt kr./m³ -1,6 5,4 5,9 8,6

19 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 19 Tabel 5.5 Ermelundsværket. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med ionbytning set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 20,3 H. nes andel af forbruget Vandforsyningen i enfamiliehuse i etageejendomme Totalt % Vandforbrug Mio. m³/år 1,25 1,29 2,54 Vandforsyning-/ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,3-0,3 Driftsomkostninger kr./m³ -1,3-1,3 I alt kr./m³ -1,6 0,0 0,0-1,6 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr./m³ 3,1 3,1 6,2 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m³ 0,1 0,1 0,1 Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 0,1 0,1 0,3 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,5 0,5 1,0 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,2 0,2 0,5 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 0,9 1,4 2,4 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 1,0 1,0 1,9 I alt kr./m³ 0,0 5,8 6,4 12,3 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ -1,3-1,3-2,6 Tænder kr./m³ -0,2-0,3-0,7 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0-0,01 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,0 0,0 0,002 I alt kr./m³ 0,0-1,7-1,7-3,3 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-1,0-1,1-2,1 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,7 0,8 1,5 I alt kr./m³ -1,5 3,9 4,5 6,8

20 20 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Tabel 5.6 Bagsværd Vandværk. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 15,4 H. nes andel af forbruget Vandforsyningen i enfamiliehuse i etageejendomme Totalt % Vandforbrug Mio. m³/år 0,52 0,35 0,87 Vandforsyning-/ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,5-0,5 Driftsomkostninger kr./m³ -1,6-1,6 I alt kr./m³ -2,1 0,0 0,0-2,1 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr./m³ 1,9 0,9 2,7 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m³ 0,1 0,0 0,1 Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 0,1 0,0 0,1 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,3 0,2 0,5 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,2 0,1 0,2 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 1,0 0,6 1,6 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 0,8 0,4 1,2 I alt kr./m³ 0,0 4,3 2,2 6,5 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ 0,0 0,0 0,0 Tænder kr./m³ -0,6-0,3-0,8 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0-0,004 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,001 0,0 0,001 I alt kr./m³ 0,0-0,6-0,3-0,8 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-0,7-0,4-1,1 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,5 0,3 0,8 I alt kr./m³ -2,0 3,5 1,8 3,4

21 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 21 Tabel 5.7 Bagsværd Vandværk. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med ionbytning set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 15,4 H. nes andel af forbruget Vandforsyningen i enfamilie-huse i etageejendomme Totalt % Vandforbrug Mio. m³/år 0,52 0,35 0,87 Vandforsyning- /ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,5-0,5 Driftsomkostninger kr./m³ -1,0-1,0 I alt kr./m³ -1,5 0,0 0,0-1,5 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Energiforbrug, husholdningsapparater Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 1,9 0,9 2,7 kr./m³ 0,1 0,0 0,1 kr./m³ 0,1 0,0 0,1 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,3 0,2 0,5 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,2 0,1 0,2 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 1,0 0,6 1,6 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 0,8 0,4 1,2 I alt kr./m³ 0,0 4,3 2,2 6,5 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ -1,6-0,7-2,4 Tænder kr./m³ -0,4-0,2-0.5 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0-0,01 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,001 0,001 0,002 I alt kr./m³ 0,0-2,0-0,9-2,9 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-0,7-0,4-1,1 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,5 0,3 0,8 I alt kr./m³ -1,4 2,1 1,2 1,9

22 22 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Tabel 5.8 Søborg Vandværk. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 19,2 H. nes andel af forbruget Vandforsyningen i enfamiliehuse i etageejendomme Totalt % Vandforbrug Mio. m³/år 0,31 0,21 0,51 Vandforsyning-/ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,9-1,0 Driftsomkostninger kr./m³ -1,8-1,8 I alt kr./m³ -2,7 0,0 0,0-2,7 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr./m³ 4,0 1,8 5,9 Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m³ 0,1 0,0 0,1 Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 0,2 0,1 0,3 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,6 0,3 0,8 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,3 0,1 0,4 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 1,2 0,9 2,1 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 1,2 0,5 1,7 I alt kr./m³ 0,0 7,4 3,7 11,2 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ 0,0 0,0 0,0 Tænder kr./m³ -0,9-0,4-1,3 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0 0,004 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,001 0,0 0,001 I alt kr./m³ 0,0-0,9-0,4-1,3 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-1,3-0,7-2,0 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,9 0,5 1,4 I alt kr./m³ -2,6 6,2 3,1 6,8

23 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 23 Tabel 5.9 Søborg Vandværk. Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med ionbytning set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Hårdhed før blødgøring: 19,2 H. nes andel af forbruget Vandforbrug til husholdningerne Vandforsyning-/ledningsejer Vandforsyningen i enfamiliehuse i etageejendomme Totalt % Mio. m³/år 0,31 0,21 0,51 Investeringsafskrivning kr./m³ -0,8-0,8 Driftsomkostninger kr./m³ -1,5-1,5 I alt kr./m³ -2,2 0,0 0,0-2,2 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Energiforbrug, husholdningsapparater kr./m³ 4,0 1,8 5,8 kr./m³ 0,1 0,0 0,1 Rengøring af baderum m.m. kr./m³ 0,2 0,1 0,3 Forbrug af vaskepulver kr./m³ 0,6 0,3 0,8 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ 0,3 0,1 0,4 Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) kr./m³ 1,2 0,9 2,1 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater kr./m³ 1,2 0,5 1,7 I alt kr./m³ 0,0 7,4 3,7 11,2 Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,1 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ -1,6-0,7-2,4 Tænder kr./m³ -0,4-0,2-0,6 Miljø, vandforsyning kr./m³ 0,0-0,01 Miljø, husholdninger kr./m³ 0,001 0,001 0,002 I alt kr./m³ 0,0-2,0-0,9-3,0 Skatteforvridning kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0-1,3-0,7-2,0 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,9 0,5 1,4 I alt kr./m³ --2,1 5,1 2,6 5,6 Det fremgår af tabellerne, at der er en positiv samfundsøkonomisk effekt af at blødgøre vand på alle Nordvands vandværker. Effekten er som forventeligt mindst på Bagsværd Vandværk, hvor vandet i forvejen er blødest, og størst på Ermelundsværket, hvor vandet er hårdest. Hovedtallene fra screeningen er samlet i Tabel 5.10, hvor betydningen af at inddrage potentielle sundhedseffekter eller ej også er vist.

24 24 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Tabel 5.10 Sammenligning af den samfundsøkonomiske effekt for de forskellige anlæg of behandlingsteknologier med og uden inddragelse af en potentiel sundhedseffekt, kr./m3 Pelletmetoden Ionbytning Med sundhedseffekter Uden sundhedseffekter Med sundhedseffekter Uden sundhedseffekter Sjælsø Vandværk 6,6 7,6 5,2 8,0 Ermelundsværket 8,6 10,0 6,8 10,1 Bagsværd Vandværk 3,4 4,2 1,9 4,8 Søborg Vandværk 6,8 8,1 5,6 8,5 Det ses, at det har en væsentlig betydning, hvorvidt de potentielle sundhedseffekter inddrages eller ej. Dette gælder især for ionbytning, hvor den potentielle betydning på antallet af indlæggelser som følge af hjerte-karsygdomme vejer tungt. Inddrages den potentielle betydning af sundhedseffekterne ikke, er den samfundsøkonomiske værdi ret ens uanset om vandet blødgøres med pelletmetoden eller ved ionbytning med en svag fordel til ionbytning. Der er som tidligere nævnt stor usikkerhed forbundet med de foretagne skøn vedr. sundhedseffekterne af at blødgøre vand. Nærmere uddybninger af dette findes bl.a. i Rygård & Albrechtsen (2012), Rygaard, Arvin & Binning (2009 &2010), Rygaard, Arvin, Bath & Binning (2011) og WHO(2009). Det samfundsøkonomiske resultat ved blødgøring af vandet på de 4 anlæg i Nordvands forsyningsområde svinger (med inddragelse af de potentielle sundhedseffekter) mellem en gevinst på 1,9 til 8,6 kroner per m³. Der er ikke foretaget en egentlig følsomhedsanalyse af resultatet. Bortset fra for Bagsværd Vandværk, hvor vandet naturligt er blødere, vil investerings- og driftsomkostningerne skulle stige væsentligt, før de opvejer gevinsterne. Det skal bemærkes, at de i denne model beregnede anlægs- og driftsomkostninger afviger lidt fra de af Krüger beregnede. Ud over den forskellige rente afhænger det også af, at der er her er beregnet en anlægsomkostning per m³ leveret vand og ikke per etableret kapacitets m³. Som tidligere nævnt er enhedsomkostninger og mængder i nærværende beregning hentet fra Krüger (2015). Med hensyn til de forbrugerrelaterede gevinster er det forudsætningerne vedrørende levetidsforlængelse, der spiller den største rolle for resultatet. Hvis der slet ikke opnås en levetidsgevinst, vil det være mere usikkert, hvorvidt der opnås en positiv gevinst ved at blødgøre. De forudsatte levetidsforlængelser, der giver de største gevinster er knyttet til større anskaffelser såsom vaske- og opvaskemaskiner samt varmtvandssystemet. Disse anskaffelser må forventes at være relativt lidt modeprægede og primært relateret til deres funktionsduelighed, hvorfor forudsætningerne skønnes at være robuste.

25 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 25 De skønnede levetider er i sin tid hentet fra Brüggen, et al (2009) og Garcia, et al (2009). På basis heraf er effekten dog reduceret, idet der er søgt at tage hensyn til, at folk anskaffer nyt af andre årsager end fordi udstyret kalker til. Efter en yderligere rundspørge til VVS installatører i 2013, er kurverne fladet yderligere for både varmtvandsbeholdere og vandvarmere. Generelt er de samfundsøkonomiske gevinster større end beregnet i den nationale rapport. Dette skyldes ud over de tidligere nævnte større fordele for forbrugerne, der er medtaget i den opdaterede beregning 11, også at de fra producenterne oplyste anlægs- og driftsomkostninger per m³ er faldet. Derudover er de sundhedsrelaterede omkostninger faldet lidt bl.a. fordi, der i denne vurdering tages mere specifikt udgangspunkt i de resulterende koncentrationer af calcium, fluorid og magnesium efter blødgøring på de enkelte vandværker. 11 Håndværkerudgifter er medtaget, mængden af kalkfjerner til vedligehold er øget og tidsforbruget til afkalkning er opjusteret. Det er især inkluderingen af håndværkerudgifterne, der får en væsentlig positiv betydning i forhold til vurdering af effekten af levetidsforlængelsen.

26 26 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 6 Supplerende vurdering af korrosion I Krügers rapport af er beregnet de ændrede vandkvaliteter, når der anvendes forskellige blødgøringsmetoder. Der er ligeledes lavet en vurdering af, hvordan det blødgjorte vand vil påvirke korrosion i vandrør og vandinstallationer af forskellige materialer. Korrosionsvurderingen tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens arbejdsrapport 12, 2005 Vejledning om metalliske materiale til vandinstallationer samt DS 439. Efter aftale med Nordvand har COWI suppleret denne vurdering med indhentning af faktiske erfaringer fra områder med grundvand med lav hårdhed. COWI har således taget kontakt med Ringkøbing-Skjern Vand, hvor man har mange års erfaring med håndtering af drikkevand med lav hårdhed, samt Kemic Vandrens, der har kontakter og erfaringer fra mange jyske vandværker. Jyske erfaringer: Ifølge Kemic Vandrens oplever man ikke væsentlige korrosionsproblemer hos vandværkerne i de områder i Midt- og Vestjylland, hvor vandets hårdhed og ph er lav. Det største problem er aggressiv kuldioxid, hvor man anvender basiske filtermateriale som Akdolit og lignende for at hæve ph og alkalinitet i vandet samt fjerne aggressiv kuldioxid. Ringkøbing-Skjern Vand oplyste, at man aldrig havde haft korrosionsproblemer i vandrør og heller ikke problemer med kalkudfældninger. Det skal dog her nævnes, at Ringkøbing-Skjern Vand stor set kun anvender plastrør, som ikke korroderer uanset vandets sammensætning. Man har dog heller ikke kendskab til korrosionsproblemer hos brugerne. Der anvendes et kalkfilter på nogle mindre vandværker for at fjerne aggressiv kuldioxid. For yderligere at vurdere vandets karakter har COWI beregnet såkaldte LSIværdier på vandanalyser fra 4 værker i Ringkøbing-Skjern Vands forsyningsområder, hvor der er ikke anvendt kalkprodukter på vandværkerne. LSI står for Langlier Saturation Index. Det er en metode, der anvendes i hele verden til at vurdere, om vandets sammensætning giver anledning til kalkudfældninger, eller om vandet kan opløse kalkbelægninger og derved blotlægge metaloverflader og gøre dem mere sårbare over for kemiske angreb (korrosion).

27 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 27 LSI afhænger af ph, temperatur, calcium, alkalinitet og saltkoncentration (ledningsevne). Høj ph, høj calcium og høj alkalinitet giver høj LSI (belægningsdannende). Lav temperatur og høj saltkoncentration giver lav LSI (belægnings opløsende). Ved beregningen af værdierne i nærværende notat er anvendt denne kalkulator: LSI-værdierne kan vurderes efter følgende skala: -2 < LSI < -0,5: Betydelig korrosiv -0,5 < LSI < 0: Let korrosiv, men danner ikke belægning LSI = 0: Neutral, grubetæringer kan dog forekomme 0 < LSI < 0,5: Let belægningsdannende og let korrosiv 0,5 < LSI < 2: Belægningsdannende, men ikke korrosiv Der findes bl.a. erfaringer fra svømmebade, hvor cementfugemasse i flisebassiner langsomt går i opløsning ved LSI < -0,5. t I Tabel 6.1 er anført analyseparametre og beregnet LSI for 4 vandværker Ringkøbing-Skjern Vands forsyningsområde. Tabel 6.1 LSI-værdier for blødt vand fra Ringkøbing-Skjern Vand. Parameter Lybæk Holmsland Ringkøbing Skjern, Øst ph 7,35 7,57 7,59 7,77 Ledningsevne, µs/cm Hårdhed, o dh 7,8 8,7 9,8 6,5 Ca, mg/l Mg, mg/l 5,3 4,1 4,4 11 HCO - 3, mg/l LSI ved 10 o C, (Lentech) -0,89-0,57-0,45-0,64 Det ses, at alle vandprøver har negativ LSI svarende til, at vandet kan opløse kalkbelægninger og give anledning til korrosion. Hårdheden i de fire vandprøver varierer fra 6,5 til 9,8 altså lidt lavere end planlagt på Nordvands værker, hvor man forventer at skulle have en hårdhed på 10 o dh. Bikarbonat-koncentrationen er dog noget lavere, end hvad der kan forventes på Nordvands værker, hvis vandet blødgøres der. Den lave bikarbonat-koncentration er medvirkende til at give en lav LSIværdi. Tilsvarende beregninger er udført for Nordvands 4 vandværker for råvandet, som det ser ud i dag og efter blødgøring med pelletmetoden. Der er ikke taget hensyn til de mindre ændringer i ledningsevnen, der vil ske ved blødgøringen, da LSI-formlen er meget lidt følsom over for ledningsevne.

28 LSI 28 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Tabel 6.2 LSI værdier for vand før og efter blødgøring på Nordvands 4 vandværker Sjælsø Ermelund Bagsværd Søborg Parameter I dag Pellet I dag Pellet I dag Pellet I dag Pellet ph 7,7 7,5 7,7 7,7 7,8 7,5 7,6 7,6 Ledningsevne, µs/cm Hårdhed, o dh 18, , , ,2 10 Ca, mg/l Mg, mg/l ,0 8, HCO - 3, mg/l LSI ved 10 o C, (Lentech) 0,09-0,55 0,06-0,52 0,11-0,46-0,07-0,59 Det gælder for alle 4 værker, at LSI-værdien er tæt på nul dvs. at vandet hverken er kalkfældende eller korrosivt. Ved delvis blødgøring efter pelletmetoden fjernes calcium og bikarbonat, og begge dele bevirker, at LSI falder i forhold til i dag. LSI vil fremover komme til at svinge mellem -0,41 og -0,59. Figur 6.1 viser sammenhængen mellem ph, bikarbonat og LSI beregnet for vandanalyser på Sjælsø Vandværk, hvor vandet er blødgjort ved pelletmetoden. Figur 6.1 Sammenhæng mellem ph, bikarbonat og LSI, Sjælsø Vandværk med blødgøring med pelletmetoden Sjælsø Værk, Pelletmetoden 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 7,4 7,5 7,6 7,7 7,8 7,9 8 8,1 ph HCO3=302 mg/l HCO3=349 mg/l Det ses, at LSI er meget følsom over for ph-værdien. I tabellen er LSI beregnet til - 0,55 ved ph = 7,5 og en bikarbonatkoncentration på 302 mg/l. LSI kan hæves til 0 ved at øge ph-værdien til 8,05 eller ved en kombination af at hæve både ph og bikarbonat. Her skal det dog nævnes, at en højere bikarbonatkoncentration kan give korrosionsproblemer i såvel galvaniserede rør som i kobberrør, og derfor vil det være mere hensigtsmæssigt at hæve ph. Da man ved pelletmetoden alligevel skal sænke ph efter udfældning af calciumkarbonat, kan man vælge at sænke ph til den ønskede optimale værdi.

29 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 29 For kobber og varmforzinket stål viser Krügers vurderinger, at er der en lille udfordring i forhold til bikarbonatkoncentrationen, da denne for nogle af værkerne ligger lidt højere end den anbefalede maksimumsværdi, der er 240 mg/l for kobberrør og 300 mg/l for rør/installationer i varmforzinket stål. Bikarbonatkoncentrationen i det blødgjorte vand vil dog være mindre end i dag, og hvis man sørger for at holde LSI tæt på nul, f.eks. ved at hæve ph, vil korrosionsforholdene for det blødgjorte vand være bedre end i dag.

30 30 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 7 Litteratur Brüggen, B., van der Goosens, H., Everard, P.A., Stemgée, K. & Rogge, W. (2009): Cost-benefit analysis of central softening for production of drinking water. Journal of Environmental Management, 91, pp Garcia, A.L.T., Godskesen, B., Nielsen K.D., Wind, E. & Rothuizen, E.D. (2009): Life Cycle Assessment on Central Softening of Drinking Water in Copenhagen. DTU Management in co-operation with Københavns Energi A/S. Energistyrelsen (2014): Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Krüger (2015): Nordvand A/S. Analyse af muligheder for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse. Nordvand A/S (2015): Nøgletal for solgte og producerede vandmængder til brug for blødgøringsprojektet_januar_2015, fremsendt med mail af 14. januar Rygaard, M. & Albrechtsen, H.-J. (2012): Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries. Notat udarbejdet for Københavns Energi. Rygaard, M.; Arvin, E. & Binning, P.J. (2009): The valuation of water quality: Effects of mixing different drinking water qualities. Water Research, vol. 43, pp Rygaard, M.; Arvin, E. & Binning, P.J. (2010): Indirect economic impacts in water supplies augmented with desalinated water. Water Science & Technology: Water Supply, vol 10, pp Rygaard, M.; Arvin, E.; Bath, A. & Binning, P.J. (2011): Designing water supplies: Optimizing drinking water composition for maximum economic benefit. Water Research, vol. 45, pp

31 ( Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg 31 World Health Organization (2009): Calcium and magnesium in drinking-water: Public health significance.

32 32 Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg Bilag A Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser Levetid, husholdningsapparater + installationer: Mindre hyppig udskiftning af: Kaffemaskiner Elkedler Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Toiletter Vandhaner Vandvarmere Varmtvandsbeholdere Energiforbrug, husholdningsapparater Mindre energiforbrug i vaskemaskiner Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Mindre forbrug af vaskepulver Vedligehold (afkalkning & regenerering) Mindre forbrug af: Afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler Salt til opvaskemaskiner Rensning af varmtvandsbeholdere i etageejendomme Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater Mindre forbrug af tid til afkalkning af kaffemaskiner og elkedler Rengøring af baderum mm. Mindre forbrug af tid og rengøringsmiddel til rengøring af baderum m.m. Forbrug af personlig hygiejne Mindre forbrug af sæbe og shampoo