Til folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til folkeskolerne i Gladsaxe Kommune"

Transkript

1 Til folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Håndbog om sunde skolekantiner et tiltag i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik Håndbogen om sunde skolekantiner er forankret i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik, hvor målsætningen på madområdet bl.a. er, at flere børn og unge spiser sundere, og færre børn og unge bliver overvægtige. Indsatsen skal sættes ind så tidligt som muligt og i samarbejde mellem institutioner, skoler og forældre. Der lægges vægt på, at skolen spiller en central rolle i forhold til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. De overordnede målsætninger for områderne kost og overvægt i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik er: Større andel af børn, der spiser sundt og færre overvægtige, især blandt børn og unge Håndbogen om sunde skolekantiner er vedtaget politisk som et indsatsområde/tiltag, og der står om den: For at sikre at den mad og drikke, som serveres i skolekantinerne, er sund og lødig for børn og unge, udarbejdes en håndbog for Gladsaxe Kommunes folkeskolers kantiner og boder. Maden der sælges i kantinerne, og dermed den enkelte kantines succes, er meget afhængig af den enkelte kantineleders evne til at sammensætte sunde måltider, som børnene finder attraktive. Håndbogen skal udarbejdes som vejlednings- og inspirationsmateriale for kantinemedarbejdere, således at kantinerne får støtte og ideer til at producere og sælge sund, varieret og spændende mad til børnene. I løbet af 2007 vil der blive udarbejdet en politik for børn og unges mad, måltider og bevægelse i skoler og institutioner. Håndbogen som arbejdsredskab Hensigten med håndbogen er, at alt vedrørende driften af en skolekantine/bod skal samles i mappen. Håndbogen er ikke færdig, og der vil løbende komme nyt supplerende materiale. Håndbogen skal give inspiration og viden om sund mad i kommunens skoler. Forvaltning og skoler skal i samarbejde, med håndbogen som arbejdsredskab, sikre at der udelukkende bliver solgt sund og god mad og drikke i skolens kantiner og boder. Kommunen er blevet opfordret til at udbrede håndbogen offentligt, men i første omgang vil den blive lagt ud internt, bl.a. via skolernes intranet, og i form af en mappe som udleveret til kantinemedarbejdere, administrative ledere, forældrebestyrelser og samarbejdspartnere fx sundhedsplejen.

2

3 1. Retningslinier for sund mad 2. Planlæg kantinens mad 3. Din sunde kantine 4. Opskrifter og inspiration 5. Kantinedrift med inddragelse af elever 6. Lokaleindretning 7. Personale 8. Det siger reglerne 9. Litteraturliste og links 10. Diverse

4

5 Indhold 1. Retningslinier for sund mad 1.1. Sund mad til skolebørn 1.2. De otte kostråd 1.3. Frokostguide 1.4. De unges madvaner 1.5. Køkkenmodeller 1.6. Emballage 1.7. Salg 2. Planlæg kantinens mad 2.1. Årskalender 2.2. De fire årstider 2.3. Ugeskema 2.4. Sæsonens råvarer 2.5. Leverandører 3. Din sunde kantine 3.1. Målsætning 3.2. Sæson frugt 3.3. sæson grøntsager 3.4. Sæson fisk Blanke skemaer 4. Opskrifter og inspiration 4.1. Brød og boller Grunddej Langtidshævet brød Pølsehorn Snegle og pizzaboller Skolerugbrød Grissini Grove hveder Sandwich 4.2. Frugt og grønt Frugt og grønt Frugtspyd Frugtbægre Dip og gnavegrønt Salatbægre med fyld Salatbar Dressinger Blandede salater 4.3. Lunt og varmt Frikadeller Wrap Kyllingelår Pitabrød Spyd Pirogger Lasagne Bagte kartofler med fyld Vegetarretter 4.4. Vand og væske Kander med vand Frugtdrikke Iste Chai 4.5. Sødt og sjovt Tørret frugt og nødder Müsliboller Fedtfri popcorn Æblepizza Cookies Frugtmuffins Fastelavnsboller Luciabrød Bruchetta Smørrebrød Take away box Restaurant fra mange lande 4.6. Egne opskrifter 5. Kantinedrift med inddragelse af elever 6. Lokaleindretning 7. Personale 8. Det siger reglerne 9. Litteraturliste og links 10. Diverse

6 1. Retningslinier for sund mad

7 1. Retningslinier for sund mad 1. Retningslinier for sund mad Gode madvaner fra starten Der er af stor betydning for børn og unges udvikling og helbred, at de under hele opvæksten får en god og sund mad. Mange børn og unges spiser for meget sukker og for lidt frugt og grønt. Fødevaredirektoratets rejsehold Alt om kost oplever problemer med, at nogle elever drikker for meget sodavand, ikke spiser morgenmad eller køber deres frokost på pizzeria. Lærere er også bekymrede for, at de dårlige madvaner påvirker elevernes koncentration. I en tid, hvor overvægt er et problem for mange børn, er det særligt relevant, at der sættes fokus på sund mad og gode måltider i skolen. I skoler, hvor mange børn er samlet, er der god mulighed for at lære børn og unge gode madvaner både i teori og praksis. Sundhedsproblemer blandt børn Andelen af overvægtige og fede børn i Danmark har været stærkt voksende i de seneste årtier. Undersøgelser tyder på, at kostrelaterede sygdomme begynder tidligt i livet. Der er fundet tegn på hjerte-karsygdomme hos børn og teenagere. Desuden tyder undersøgelser på, at der er sammenhæng mellem kostvaner, koncentrationsevne og indlæring. Det gælder derfor om at støtte op omkring sunde madvaner så tidligt i livet som muligt. Sunde måltider i skolen Mange børn er glade for deres madpakke, men kulturen går også i retning af, at en del børn ikke får madpakke med hjemmefra især de ældre elever. Derfor er det vigtigt, at skolerne har gode madordninger. I Gladsaxe Kommune, arbejdes der på, at alle skoler har en god kantine eller skolebod, hvor der kan købes et sundt måltid mad og mellemmåltider til en rimelig pris. Nogle skoler har fået nye skolekantiner med spiseplads til eleverne, og i løbet af de næste år vil flere skoler få nye kantiner eller få renoveret deres nuværende køkkener. Skolekantinerne skal danne rammen for et fællesskab og bidrage til at skabe et rart spise miljø på skolen. Med fokus på sunde spisevaner vil de kunne bidrage til at hæve den ernæringsmæssige kvalitet af maden for nogle grupper af børn og unge. Hvordan nås delmålene i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik? Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturforvaltning vil i samarbejde med skolerne arbejde aktivt hen imod de opstillede mål i Sundhedspolitikken om at: flere børn og unge spiser sundere, og færre børn og unge bliver overvægtige. Sådan vil vi gøre: Der skal udelukkende sælges/serveres sund og attraktiv mad, der lever op til de officielle anbefalinger i kommunens skolekantiner og skoleboder. Det betyder at: Maden som sælges/serveres skal følge de Nordiske Næringsstofanbefalinger og de officielle kostråd. Maden tager udgangspunkt i dansk madkultur, med inspiration fra andre madkulturer og i de fødevarer, som børn og unge kan lide. Ifølge Retningslinier fra Danmarks Fødevareforskning for sund kost i skoler og institutioner betyder det, en kost, hvor der er fokus på, at der: serveres frugt og grønt til alle måltider serveres fuldkornsprodukter hver dag bruges magre kød-, oste- og mælkeprodukter bruges planteolie og/eller bløde plantemargariner i den daglige madlavning *Ikke til daglig serveres/sælges sodavand, saftevand, kakaomælk, sukkersødede morgenmadsprodukter, slik, is, kiks, kage o.l. kun til særlige lejligheder og i begrænset mængde * Baggrunden for denne anbefaling er, at det totale råderum til tomme kalorier er begrænset, hvis maden skal kunne kaldes sund. Er slik, sodavand m.m. tilgængeligt i skolen, er der risiko for, at børnene kommer til at spise for mange af disse energitætte produkter, så de tager pladsen op for sundere madvarer. Børnene kan også let komme til at spise mere energi, end de kan nå at forbruge hvilket øger risikoen for udvikling af overvægt. Der skal være også være plads til at børnene kan spise lidt slik, sodavand m.m. derhjemme, så hele det totale råderum bør ikke bruges i skolen. 1

8 1. Retningslinier for sund mad 1.1 Sund mad til skolebørn Børns måltider i skolen Det anbefales at børn og unge følger et måltidmønster med 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) samt 2-3 mellemmåltider hver dag. Alle måltider spises dog ikke i skolen. De forskellige måltider giver variation, fordi de indeholder forskellige produkter. Sandsynligheden for, at børn får dækket deres behov for vitaminer, mineraler o.a. bliver større, ligesom de får mindre lyst til at overspise sidst på dagen. Et barn i skole og fritidsordning fra. Kl til kl bør i dette tidsrum spise 1-2 mellemmåltider og frokost. Det svarer til, at barnet får dækket op til 40-50% af dagens energibehov udenfor hjemmet. Morgenmaden Om morgenen er det lang tid siden, barnet har spist. Kroppen er indstillet på at forbrænde kulhydrater. Fuldkornsbrød, havregryn og mælk og frugt er gode kulhydratkilder. Undersøgelser tyder på, at hvis morgenmaden springes over, påvirker det evnen til at koncentrere sig og lære. Børn kan have svært ved at indhente de næringsstoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Mad spist om morgenen mætter bedre, end hvis samme portion mad bliver spist senere på dagen. Når morgenmaden er spist, bliver børn ikke så let fristet til at spise fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af dagen. Desuden tyder undersøgelser på, at morgenmad med et højt indhold af kulhydratrige og fiberholdige madvarer som fuldkornsbrød og gryn forebygger insulinresistens og udvikling af overvægt. Frokost Uanset om børn benytter en madordning eller spiser madpakken hjemmefra, har de nogle andre sociale relationer omkring måltidet, end de har, når de spiser sammen med familien. Det betyder, at indflydelsen/ stemningen, fra dem børnene spiser sammen med (fx lærere eller kammerater), kan være medbestemmende for, hvor god en måltidoplevelse den enkelte får. Frokosten er vigtig i forhold til at give energi til eftermiddagen. Alligevel er der mange, der kan opleve træthed lige efter frokost. Det er et kendt fænomen og kaldes populært efter frokost dukkert. Dette fænomen er næppe relateret til frokosten, men mere til vores biologiske rytme. Det tyder på, at børn der springer frokosten over ikke undgår denne træthedsperiode. Tværtimod er der risiko for, at trætheden fortsætter om eftermiddagen, hvis børnene ikke spiser frokost. Jo ældre børn bliver, jo oftere springer de frokosten over, og madpakken bliver mindre og mindre populær. Erfaringer fra Fødevaredirektoratets rejsehold Alt om kost viser, at den mad de ældste børn køber udenfor skolen, som oftest er ret usund. Der er derfor vigtigt, at der er et sundt og attraktivt alternativ til madpakken på skolen. Som udgangspunkt er det lige sundt at servere kold mad som varm mad midt på dagen, men det kommer selvfølgelig meget an på, hvordan maden er sammensat. Varme/lune retter giver mulighed for variation, fordi de ofte indeholder andre produkter end brødmåltiderne. Varm mad har den fordel, at børnene kan få spist flere grønsager, når de er varmetilberedte og dermed lettere får dækket behovet for vitaminer og mineraler. Tilberedte grønsager (og frugter) fylder nemlig mindre, og det er nemmere at spise større mængder, end når de er rå. Det kan også være nemmere at introducere nye madvarer for dem, fx kål og rodfrugter. Fordelen ved den kolde mad er, at den giver mulighed for at servere rugbrød, som er en af de mest fiberrige fødevarer i danskernes kost. Problemet er, at børn ofte ikke ønsker at købe rugbrød, da de betragter det som hjemmemad. Det kan derfor være godt at veksle mellem kold og varm mad. Der er således en udfordring i at servere rugbrød og meget groft hvedebrød i kantinen/boden. Mellemmåltider Mellemmåltiderne bør være et supplement til hovedmåltiderne og indeholde de fødevarer, som det er svært at få nok af i hovedmåltiderne. De fødevaregrupper danske børn har sværest ved at få dækket i hovedmåltiderne og som med fordel kan indgå i mellemmåltiderne er frugt/grønt, groft brød og gryn samt fisk. Det ikke en god ide udelukkende at spise frugt og grønsager. Frugt består ligesom grønsager af en masse vand, gode vitaminer og el lille smule energi i form af frugtsukker (kulhydrat). Hvis man spiser frugt alene mellem hovedmåltiderne sker det i kroppen, at blodsukkeret stiger hurtigt og meget for derefter at falde langt under balanceniveauet. Og så kan børnene blive trætte, fordi kroppen i endnu højere grad end før har behov for energi. Frugt alene er simpelthen et for lille måltid. Derfor er det en god ide at børn spiser frugt/grønt sammen med brød og evt. pålæg. Madvarer som groft pasta og ris med tilbehør er også godt og mættende. Kilde: Danmarks Fødevareforskning Forslag til retningslinier for sund kost i skoler og institutioner. Rapporten findes i elektronisk form på adressen: 2

9 1. Retningslinier for sund mad 1.2 De otte kostråd Der er udarbejdet otte nye kostråd. Kostrådene af 2005 består nu af otte råd, mod tidligere syv, og fokus er blevet bredere ved at der er inddraget råd om fysisk aktivitet. Kostrådene er baseret på De nye Nordiske Anbefalinger. Med kostrådene, er næringsstofanbefalingerne omsat til dagligdags anvisninger baseret på fødevaregrupper som kan bruges til kostplanlægning. Kostrådene er ment som redskaber til at undgå mangelog sygdomstilstande og til at leve et længere, sundere og mere aktivt liv. De nye kostråd har fået vedhæftet anvisninger om mængde, frekvens og/eller opmærksomhed på særlige fødevaregrupper. Læs mere udførligt om de otte kostråd på Alle danskere over 10 år anbefales at spise 600 gram frugt og grønsager dagligt (svarende til 3 frugter og 3 grønsager à ca. 100 gram) og gerne mere, hvorimod børn i alderen 4 til 10 år anbefales g. Halvdelen af grønsagerne bør være grove, da det ellers kan være vanskeligt at få tilført den nødvendige mængde kostfibre. Kartofler er ikke omfattet af mængdeanbefalingen, da de opfattes som tilbehør til maden på linie med ris, pasta og brød. Kostrådene lyder: 3

10 1. Retningslinier for sund mad 1.3 Frokostguide Alt om Kostgruppen under Fødevarestyrelsen har udarbejdet de følgende sider med frokostguiden, som kan hjælpe dig med hvad og hvor meget skolebørn skal spise til frokost. Frokostguiden er udarbejdet på baggrund af Danmarks Fødevareforsknings Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Der er anbefalinger for børn i aldersgrupperne 7-10 år og år. Til hver aldersgruppe er der både en guide til kold og varm mad. Guiden til den kolde mad indeholder anbefalinger for frugt, grønt, brød, kød, fisk samt drikkevarer. Guiden til den varme mad koncentrerer sig om grupperne frugt, grønt, kød, fisk, kartofler, pasta, ris, fedt samt drikkevarer. Anbefalingerne går både på mængden, men også den ernæringsmæssige kvalitet for hver produktgruppe. Brug guiden, når du skal planlægge maden til din kantine. Så ved du præcis, hvilke madvarer og meget du skal købe. 4

11 1. Retningslinier for sund mad Illustrationerne er fra 5

12 1. Retningslinier for sund mad 6 Illustrationerne er fra

13 1. Retningslinier for sund mad Illustrationerne er fra 7

14 1. Retningslinier for sund mad 8 Illustrationerne er fra

15 1. Retningslinier for sund mad 1.4 De unges madvaner Vi hører meget om børns madvaner, og der lægges ofte vægt på, at de desværre indtager meget sukker fra læskedrikke, slik og andre søde sager. Når vi ser på den reelle mad, som de spiser, er der også store problemer. De spiser mad, der mangler grøntsager, frugt, grove fibre og sundere fedt. Der er dog forskel på den mad, de små og store børn spiser. De mindre børn Når børnene er mindre, spiller forældrene en stor rolle i deres valg af mad. Mange af dem har en madpakke med hjemmefra. Der kan selvfølgelig stadig være problemer med, at madpakken indeholder usund mad som kakaomælk, toastbrød, og dessertyoghurt. Hvis den gruppe børn har penge med og skal handle i kantinen, har forældrene øremærket pengene. Oftest bliver børnene bedt om at vælge dagens ret, såfremt den findes i kantinens sortiment. De kan selvfølgelig også have penge med til at købe en bestemt vare i 10-frikvarteret. Kendetegnede for de mindre børns handlen i kantinen er altså, at forældrene bestemmer, at maden skal repræsentere et fuldt måltid, f.eks. mellemmåltid eller frokost. De større børn For en stor del af de større børn er madpakken ikke længere interessant. De får derimod penge med hjemmefra, eller også har de en alder, hvor de selv tjener penge. Det ser ud til, at forældrene ikke i samme grad som hos de mindre børn beslutter, hvad madpengene skal bruges til. Har skolen ikke et attraktivt tilbud om mad, ses det tit, at de ældre børn ikke spiser noget mad, eller også henter de slik, kager og sodavand ved den nærliggende indkøbsmulighed. Der er altså ikke altid tale om mad, der repræsenterer et helt måltid. Hvis de henter mad uden for skolens område, er der ofte tale om meget forarbejdede produkter, der ligger inden for kategorien fastfood eller forskellige former for brød og kage hos bageren. Faktorer som smag, emballage og identifikation med varen har stor betydning, men der er mange ting, der spiller ind, når de handler. De vælger f.eks. pizza, kiks, chips og slik, fordi det er produkter, der er nemt at dele med deres kammerater. Eleverne er i en periode af deres liv, hvor kammeraterne og deres holdninger vægter højt, højere end forældrenes, lærernes og kantinemedarbejdernes mening om sundhed og mad. Mad, der minder om den mad de gratis kan få med hjemmefra, har for børnene ingen værdi, og de ønsker sjældent at købe den i en skolekantine. Det er f.eks. hel frugt, rugbrødsmadder og andre produkter, der ikke er gjort meget ved. Men ved at kigge på hvad de spiser, når de selv vælger mad ude, kan du bruge elementer derfra og også lave et attraktivt tilbud til de større børn i kantinen. Den mad vil de nemlig gerne betale for, også selvom den sælges i skolekantinen. Sørg for at lave mad, der kan deles. F.eks. bagte rodfrugter, gnavegrønt med dip og lignende. Lav hele måltider, der kan tages med og som er pakket ind i emballage, som minder om fastfood. Tilbyd at skære boller og andet over samt giv gerne en ekstra gaffel med, så frugtsalaten kan deles. Varier maden ofte, så børnene holdes nysgerrige. Det er også vigtigt at se på de ældre elevers udgangstilladelse. Den er for dem en vigtig del af deres selvstændighed, et privilegium, som de andre børn ikke har. For at holde de store elever mere på skolen, er det vigtigt at give dem andre interne privilegier. Det kan f.eks. være at indrette et hjørne af kantinen eller et rum, som er forbeholdt dem. At de kan opføre sig mere frit, gør sammen med de andre ændringer, at de har mere lyst til at blive på skolen og spise. 9

16 1. Retningslinier for sund mad 1.5 Køkkenmodeller Udbuddet af skolemad i Gladsaxe Kommune fordeler sig på tre køkkenmodeller. I modellerne er der både plads til den lille bod, hvor den færdige mad primært kommer fra en ekstern leverandør og til det store køkken med fuld egenproduktion. I takt med, at der bygges flere store skolekantiner og de ældre renoveres, går vi fra løsninger med boder (model 3) til kantiner med fuld egenproduktion (model 1). I den udvikling ligger også, at eleverne involveres mere i den daglige drift af kantinen som en del af den samlede undervisning i sundhed Model 1: Kantine med egen produktion I model 1 er kantinens køkken et stort produktionskøkken, der er udstyret med konvektionsovn, kogeø, industriopvaskemaskine, mange arbejdsborde samt meget køle- og fryseplads. For Gladsaxe Kommune betyder det, at det primært er de nybyggede kantiner der har køkkener, der kan fungere som model 1 køkken. Selve driften af køkkenet kan foregå på to måder. Driften kan varetages af en kantinemedarbejder, der planlægger, indkøber, producerer og serverer maden. Medarbejderen står også for opvask og rengøring af selve køkkenet. Eleverne kan i enkelte dele af processen være involveret, f.eks. i salg. Driften kan også fungere som et pædagogisk dannelsesprojekt. Her varetages arbejdet af en medarbejder sammen med skolens elever. På skift involveres børnene i kantinen, hvor de deltager i alle dele af driften. De undervises i hygiejne, sammensætter menuen, tilbereder maden, sælger og informerer de andre elever om maden, samt står for opvask og rengøring. Deltagelsen i kantinen erstatter derved en del af undervisningen i hjemkundskab. Et model 1 køkken fungerer med fuld egenproduktion. Det vil sige, at maden produceres i kantinekøkkenet. Konceptet er oftest at tilbyde et fuldt måltid til frokost. Det kan være kold, lun eller varm mad og en salatbar. Foruden det fulde måltid kan der tilbydes et sortiment af mindre varer. Det kan være brød, brød med fyld, sandwich, pastasalater, frugtsalater samt andre grønt og frugtprodukter og vand. I frikvarteret om formiddagen kan der tilbydes et sortiment, der har karakter af morgenmad eller mellemmåltid. Det kan være brød, yoghurt, grøntsager med dip, frugtspyd samt andre grønt og frugtprodukter og vand. Model 2: Kantine med halv- og helfabrikata Model 2 køkkenet skal som minimum være udstyret med ovn, massekogeplader, industriopvaskemaskine, mange arbejdsborde samt meget køle- og fryseplads. For Gladsaxe Kommune betyder det, at det er de nybyggede køkkener samt nogle af de større ældre køkkener, der kan fungere som et model 2 køkken. Driften af køkkenet varetages af en kantinemedarbejder, der står for planlægning, indkøb, sluttilberedning samt opvask og rengøring af selve køkkenet. Eleverne kan i enkelte dele af processen være involveret, f.eks. i salg. Model 2 køkkener serverer dagligt en eller flere lune og varme produkter. Det kan f.eks. være frikadeller og kyllingelår, men også retter, der repræsenterer et helt frokostmåltid f.eks. boller i karry med ris, hvor hele eller dele af retten leveres færdiglavet til kantinen. Desuden kan kantinerne servere brød, brød med fyld, sandwich, pastasalater, frugtsalater samt andre grønt- og frugtprodukter og vand. I frikvarteret om formiddagen kan der tilbydes et sortiment, der har karakter af morgenmad eller mellemmåltid. Det kan være brød, yoghurt, grøntsager med dip, frugtspyd samt andre grønt og frugtprodukter og vand. Model 3: Bod Boden indeholder oftest mikroovn og enkelte kogeplader, så man kan tø mad op, varme det samt tilberede enkelte ting som koge pasta til salater. Der er begrænset bordplads og opvasken foretages manuelt. Der er køleog fryseplads i forbindelse med boden. Driften af køkkenet varetages af en bodmedarbejder, der står for planlægning, indkøb, servering samt opvask og rengøring af selve boden. I model 3 løsningen kan der serveres enkle lune eller varme retter f.eks. frikadeller og kyllingespyd, som leveres og blot skal varmes. Boden kan også tilbyde brød, brød med fyld, sandwich, pastasalater, frugtsalater samt andre grønt- og frugtprodukter og vand. I frikvarteret om formiddagen kan der tilbydes et sortiment, der har karakter af morgenmad eller mellemmåltid. Det kan være brød, yoghurt, grøntsager med dip, frugtspyd samt andre grønt og frugtprodukter og vand. Alt brød kommer typisk fra en ekstern leverandør. 10

17 1. Retningslinier for sund mad 1.6 Emballage Emballage er mere end bare en måde at opbevare og servere maden på, hvad enten I serverer maden i engangsemballage eller bruger porcelænsservice. Emballagen kan have betydning for, om maden bliver solgt eller ej. Brug gerne porcelænsservice, når det er muligt. Det er bedre at spise af, og så er det mere også bedre for miljøet. Brug engangsservice, hvor det er praktisk, at eleverne kan tage maden med sig. Emballage som appetitvækker Emballage har en afgørende indvirkning på maden. Noget af det vigtigste ved engangsemballage er, at man vælger noget, der gør, at eleverne kan se maden, og at maden ikke bliver mast. Vælg derfor f.eks. stive plastbægre til salater, hvor hele bægeret er gennemsigtigt. Så kan eleverne se, om der er grøntsager i, som de ikke kan lide. Nogle farver kan også være med til at fremhæve farverne i maden. Prøv med en plastboks, der er sort i bunden og med gennemsigtigt låg. Sort fremhæver de farver, der er i maden, mens det gennemsigtige låg gør, at eleverne stadig kan se maden. Brug den f.eks. til en anretning med tunmousse, citronbåde, grønsalat og brød. også for, at det du smører med ikke kommer ud på siden af sandwichen, ellers smitter det af på posen og trækker igennem. Emballage som temamad Engangsemballage kan være en vigtig faktor, når du skal lave mad efter et udvalgt tema. Vælg f.eks. en lille papirspose, når menuen står på picnic. Posen kan fyldes med mad fra afsnittet om opskrifter og inspiration. Sørg også for, at der i hver pose ligger en lille serviet og evt. bestik, hvis det er nødvendigt, til at spise med. Eleverne vil nyde at pakke hver deres pose med mad ud og spise den sammen med de andre. En anden mulighed er at købe take away bokse, kendt fra asiatisk mad. Server f.eks. en nudelsalat i boksen og stik to kyllingespyd oveni. Giv dem gerne spisepinde med, så der bliver lidt udfordring i at spise det. For de store børn minder det om den mad og den måde at spise på, som de bliver tiltrukket af, og som de henter på gaden. Det er praktisk for dem at tage med, og så er der den dag ikke så meget opvask at tænke på. Emballage som identitet Når de unge vælger mad, har emballagen en stor betydning. Pizza, burger, shawarma, slush-ice og lignende mad er alle pakket ind i en form for emballage, som tiltrækker de unge. Dels er maden nem at transportere, og dels sender den type mad og emballage et kraftigt signal til omverdenen. Et signal om, at de er voksne, har løsrevet sig og selv bestemmer, hvilken mad de vil spise. Du kan gøre brug af samme emballage, når du serverer mad i kantinen. Lav f.eks. smoothie i et højt klart plastikglas med en boblelåg, der har hul i toppen. Server den kolde smoothie med sugerør. Sandwich er nemt at lave på forhånd, og så tilfredsstiller det elevernes behov for at kunne tage maden med. Men pakker du sandwichen ind i plastfolie, bliver den ofte mast og med de flere lag folie ovenpå hinanden, kan det være svært at se, hvad der er i. Brug i stedet for en papirlomme eller smal papirspose, alt efter hvilken form sandwichen har. Lad enden ad sandwichen stikke ud af posen, så man kan se indholdet. Sørg 11

18 1. Retningslinier for sund mad 1.7. Salg En af de store udfordringer ved skolemad er, at mange børn skal have mad inden for et kort tidsrum. På mange skoler betyder det lange køer, der gør børnene utålmodige, og nogle vil endda opgive helt at købe mad i kantinen. Så går de i byen, hvor butikkerne nemmere kan klare mad på få minutter. Men I kan sagtens gøre noget for at minimere køen: Forbered maden Sørg for at have så meget af maden færdig som muligt, så det ikke først skal gøres, når eleverne bestiller og betaler maden. F.eks. sandwich, der er smurt og lagt sammen med råvarer inden frikvarteret. På samme måde kan boller også være smurt med smør. Sørg for, at der ikke er for meget at vælge i mellem. Det gør, at hver elev skal bruge tid på at bestemme sig og køen bliver længere. Forudbestilling af maden. Alt efter hvilket koncept jeres mad i kantinen er tilrettelagt efter, kan det være en mulighed, at eleverne forudbestiller maden. Så kan der i kantinen være adgang til to køer, hvor den ene er til forudbestillinger og den anden til de løse indkøb. Men vær opmærksom på at skabe en tilmelding, der ikke blot skaber lang kø i 10 frikvarteret ved evt. tilmeldinger eller optager meget tid til administrativt arbejde. Hvis I f.eks. anvender Internettet til tilmeldinger, vil det også være muligt for flere forældre at styre, hvad deres børn spiser. Det er vigtigt, at der stadig er mulighed for at gøre andre indkøb i kantinen, da det er vigtigt at være fleksibel over for de større elever, der ikke altid planlægger deres måltider. Flere udsalgssteder Selvom I ikke vælger at tage imod forudbestillinger, kan det være en god ide at have flere køer til kantinen eller boden. Det kan nemt lade sig gøre i de kantiner, hvor udvalgte elever deltager i salg af maden. Alt efter hvilken type mad I sælger, kan I inddele køer på forskellige måder. Det simpleste er blot to eller flere køer, der giver adgang til alt udbuddet i kantinen. Serverer I varm mad i kantinen, er det en mulighed at lave en kø for den varme mad og en kø for den øvrige mad. Vigtig for den løsning er, at I reklamerer med menuen. Så kan eleverne nemt vælge den rigtige kø alt efter hvilken mad, de har lyst til på den pågældende dag. Stor selvforvaltning Har I, foruden de mindre varer, en hovedret til frokost, kan det tage lang tid at få det hele udleveret, og det skaber lang kø. Sørg for at dele opgaverne ud, så det ikke er dig, der står med alt udportionering. Prøv f.eks. at lave en salatbar, hvor børnene selv tager salater, brød og dressinger. Så behøver du blot at give dem en tallerken med kød eller hvad, der ellers hører til retten. Det kan også lade sig gøre, hvis dagens ret er sandwich, så lav det efter saml selv princippet. Giv eleverne brødet og pålægget, og lad dem selv klare resten. Fyld en salatbar eller et bord med skåle med salatblade, grøntsager i skiver og en hjemmelavet dressing til at smøre på brødet. Eleverne kan tage, hvad de vil have og så samle den ved bordet. Det betyder også, at eleverne får de grøntsager, de godt kan lide. De udfordres måske også til at tage nogle nye, fordi de kan smage på dem, inden de kommer dem i sandwichen

19 2. Planlæg kantinens mad 2. Planlæg kantinens mad Du kan planlægge kantinens mad på mange niveauer, men vigtigst af alt er, at du planlægger den. Det er der en lang række fordele ved. Det bliver billigere at handle, fordi du kun bestiller de varer, som du får behov for. Maden bliver sundere og mere varieret, fordi du kan sikre, at forskellige madvarer bliver repræsenteret. Og så sparer det på længere sigt tid. Du skal selvfølgelig bruge lidt tid på at få gode planlægningsvaner, men så behøver man f.eks. ikke bruge lang tid på at bestille varer hver dag, fordi man ikke glemmer at købe noget af det. På de følgende sider er der forslag til forskellige planlægningsmetoder. Du kan bruge en metode eller kombinere alle metoderne. Med den første metode kigger du på hele året og får lavet en kalender med de ting på din skole, der har betydning for maden i kantinen. Med metoden i afsnit 2.2. har du mulighed for at inddele dine opskrifter, så de passer til de forskellige årstider. Når du skal lave menuplanen, finder du på den måde let inspiration i dit kartotek over netop denne årstid. I metoden med ugeskemaet har du mulighed for at sikre, at forskellige produktgrupper er repræsenteret hver dag. Det giver et varieret og sundt udvalg. I detailplanlægningen af, hvad selve retterne skal indeholde, kan du bruge metoden med sæsonens madvarer, så du serverer både billigt og sundt mad. Lige meget om du bruger en eller flere af metoderne eller kombinerer, er det vigtigt, at du laver en menuplan f.eks. for den varme mad i en måned forud, som kan downloades fra skolens hjemmeside, eller som kan kopieres til forældrene. Det giver forældrene bedre mulighed for at planlægge, om børnene skal have madpakke med eller spise i kantinen, og det spreder det gode budskab om kantinens sunde mad. 1

20 2. Planlæg kantinens mad 2.1. Årskalender Man laver det mad i kantinen, man kender. Sådan er det for de fleste. I en hektisk hverdag kan det være svært at have overskud til noget nyt. Og tilmed tager det tid at finde og afprøve nye opskrifter, emner og andet. Men nyt skal der til. I folkeskolen er det ofte sådan, at meget af året er planlagt et skoleår forud. Man ved nøjagtigt, hvornår der er fokusuge, ferier og skolens fødselsdag. Hvis kantinen skal fungere som en integreret del af skolen og det pædagogiske arbejde, kan du gøre brug af det samme i din planlægning af kantinens mad. For hver måned kan du finde emner, der kan bruges i planlægningen. Her er eksempler på, hvad nogle forskellige måneder kan indeholde: Der er mange madtraditioner i forbindelse med de små helligdage, der fylder foråret. St. Bededag betyder også varme hveder. Skift bollerne ud med hveder på dagen før St. Bededag. Fortæl gerne på tavler eller plancher, hvorfor vi spiser hvederne. Traditionen er 200 år gammel. Fordi det var en helligdag og dermed arbejdsfri dag, måtte bageren ikke bage brød. De bagte i stedet hvedetvebakker Store Bededags aften, som folk kunne købe for at spise dagen efter. Det er forskelligt fra skole til skole, hvornår fokuseller emneuger ligger, men de fleste har et tema, man sagtens kan lave mad efter i kantinen. Hvis temaet f.eks. er middelalderen, findes der masser af informationer på Internettet eller på biblioteket om, hvad man spiste i middelalderen. For eksempel: De gnavede store ben og Oktober: Måned Dato Arrangement I kantinen Oktober D. 13. Motionsdagen Vand og frugt bar D. 31. Halloween Mad med græskar I denne måned falder efterårsferien, og den skal traditionen tro skydes i gang med skolernes årlige motionsdag. Det er en dag, hvor eleverne skal være aktive, og hvor der for de flestes vedkommende ikke er almindelig mad i kantinen. Du kan f.eks. i samarbejde med elevrådet lave en Vand og Frugt Bar, hvor eleverne kommer hen, når de er færdige med at løbe eller gå. Sørg for at have masser af koldt vand klar og frisk frugt skåret, så det er lige til at spise. Halloween er egentlig en amerikansk tradition, men den har efterhånden vundet stor indpas i Danmark. På det tidspunkt er der masser af græskar at få, og de kan bruges til mange ting. Du kan rive græskaret fint og bage det ind i brød, lave en krydret græskarsuppe og riste kernerne fra græskaret. Skær indmad og kerner ud af græskaret og lav maden af det. Brug resten af græskaret til at lave en græskarmand af. Skær ud til øjne, næse og mund og sæt et stearinlys indeni. Både græskarmanden og suppen varmer i en kold tid. lod sig gerne friste af pandekager med fyld af nødder og frugt, mens de drak et glas hyldebærsaft. I næste afsnit, afsnit 3 om din sunde kantine, er der en tom skabelon, du kan bruge til at lave en årskalender for netop din skole. Prøv at vælg to arrangementer ud for hver måned, så er der et par nye ideer til den daglige planlægning. Gem den udfyldte årskalender til næste år, når du skal finde på nye arrangementer. Så har du en årskalender med fire arrangementer om måneden. Der findes også mange aktiviteter, som andre har planlagt. Prøv f.eks. med Smagens Dag eller Madpakkens Dag samt DM i livretter. Læs mere på: Maj Måned Dato Arrangement I kantinen Maj 3. maj (dagen før) St. Bededag Varme hveder Uge 21 Fokusuge Middelaldermad 2

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge: Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dukan Kuren. Vekselfasen

Dukan Kuren. Vekselfasen Anesinha Sev s www.anesinhasev.com Dukan Kuren Vekselfasen Vekselfasen - 2 Dukan Kuren Protein, protein, protein... dette er en kur hvor man ikke sulter, man bliver mæt af protein og det fjerner trangen

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s. Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere