Til folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til folkeskolerne i Gladsaxe Kommune"

Transkript

1 Til folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Håndbog om sunde skolekantiner et tiltag i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik Håndbogen om sunde skolekantiner er forankret i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik, hvor målsætningen på madområdet bl.a. er, at flere børn og unge spiser sundere, og færre børn og unge bliver overvægtige. Indsatsen skal sættes ind så tidligt som muligt og i samarbejde mellem institutioner, skoler og forældre. Der lægges vægt på, at skolen spiller en central rolle i forhold til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. De overordnede målsætninger for områderne kost og overvægt i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik er: Større andel af børn, der spiser sundt og færre overvægtige, især blandt børn og unge Håndbogen om sunde skolekantiner er vedtaget politisk som et indsatsområde/tiltag, og der står om den: For at sikre at den mad og drikke, som serveres i skolekantinerne, er sund og lødig for børn og unge, udarbejdes en håndbog for Gladsaxe Kommunes folkeskolers kantiner og boder. Maden der sælges i kantinerne, og dermed den enkelte kantines succes, er meget afhængig af den enkelte kantineleders evne til at sammensætte sunde måltider, som børnene finder attraktive. Håndbogen skal udarbejdes som vejlednings- og inspirationsmateriale for kantinemedarbejdere, således at kantinerne får støtte og ideer til at producere og sælge sund, varieret og spændende mad til børnene. I løbet af 2007 vil der blive udarbejdet en politik for børn og unges mad, måltider og bevægelse i skoler og institutioner. Håndbogen som arbejdsredskab Hensigten med håndbogen er, at alt vedrørende driften af en skolekantine/bod skal samles i mappen. Håndbogen er ikke færdig, og der vil løbende komme nyt supplerende materiale. Håndbogen skal give inspiration og viden om sund mad i kommunens skoler. Forvaltning og skoler skal i samarbejde, med håndbogen som arbejdsredskab, sikre at der udelukkende bliver solgt sund og god mad og drikke i skolens kantiner og boder. Kommunen er blevet opfordret til at udbrede håndbogen offentligt, men i første omgang vil den blive lagt ud internt, bl.a. via skolernes intranet, og i form af en mappe som udleveret til kantinemedarbejdere, administrative ledere, forældrebestyrelser og samarbejdspartnere fx sundhedsplejen.

2

3 1. Retningslinier for sund mad 2. Planlæg kantinens mad 3. Din sunde kantine 4. Opskrifter og inspiration 5. Kantinedrift med inddragelse af elever 6. Lokaleindretning 7. Personale 8. Det siger reglerne 9. Litteraturliste og links 10. Diverse

4

5 Indhold 1. Retningslinier for sund mad 1.1. Sund mad til skolebørn 1.2. De otte kostråd 1.3. Frokostguide 1.4. De unges madvaner 1.5. Køkkenmodeller 1.6. Emballage 1.7. Salg 2. Planlæg kantinens mad 2.1. Årskalender 2.2. De fire årstider 2.3. Ugeskema 2.4. Sæsonens råvarer 2.5. Leverandører 3. Din sunde kantine 3.1. Målsætning 3.2. Sæson frugt 3.3. sæson grøntsager 3.4. Sæson fisk Blanke skemaer 4. Opskrifter og inspiration 4.1. Brød og boller Grunddej Langtidshævet brød Pølsehorn Snegle og pizzaboller Skolerugbrød Grissini Grove hveder Sandwich 4.2. Frugt og grønt Frugt og grønt Frugtspyd Frugtbægre Dip og gnavegrønt Salatbægre med fyld Salatbar Dressinger Blandede salater 4.3. Lunt og varmt Frikadeller Wrap Kyllingelår Pitabrød Spyd Pirogger Lasagne Bagte kartofler med fyld Vegetarretter 4.4. Vand og væske Kander med vand Frugtdrikke Iste Chai 4.5. Sødt og sjovt Tørret frugt og nødder Müsliboller Fedtfri popcorn Æblepizza Cookies Frugtmuffins Fastelavnsboller Luciabrød Bruchetta Smørrebrød Take away box Restaurant fra mange lande 4.6. Egne opskrifter 5. Kantinedrift med inddragelse af elever 6. Lokaleindretning 7. Personale 8. Det siger reglerne 9. Litteraturliste og links 10. Diverse

6 1. Retningslinier for sund mad

7 1. Retningslinier for sund mad 1. Retningslinier for sund mad Gode madvaner fra starten Der er af stor betydning for børn og unges udvikling og helbred, at de under hele opvæksten får en god og sund mad. Mange børn og unges spiser for meget sukker og for lidt frugt og grønt. Fødevaredirektoratets rejsehold Alt om kost oplever problemer med, at nogle elever drikker for meget sodavand, ikke spiser morgenmad eller køber deres frokost på pizzeria. Lærere er også bekymrede for, at de dårlige madvaner påvirker elevernes koncentration. I en tid, hvor overvægt er et problem for mange børn, er det særligt relevant, at der sættes fokus på sund mad og gode måltider i skolen. I skoler, hvor mange børn er samlet, er der god mulighed for at lære børn og unge gode madvaner både i teori og praksis. Sundhedsproblemer blandt børn Andelen af overvægtige og fede børn i Danmark har været stærkt voksende i de seneste årtier. Undersøgelser tyder på, at kostrelaterede sygdomme begynder tidligt i livet. Der er fundet tegn på hjerte-karsygdomme hos børn og teenagere. Desuden tyder undersøgelser på, at der er sammenhæng mellem kostvaner, koncentrationsevne og indlæring. Det gælder derfor om at støtte op omkring sunde madvaner så tidligt i livet som muligt. Sunde måltider i skolen Mange børn er glade for deres madpakke, men kulturen går også i retning af, at en del børn ikke får madpakke med hjemmefra især de ældre elever. Derfor er det vigtigt, at skolerne har gode madordninger. I Gladsaxe Kommune, arbejdes der på, at alle skoler har en god kantine eller skolebod, hvor der kan købes et sundt måltid mad og mellemmåltider til en rimelig pris. Nogle skoler har fået nye skolekantiner med spiseplads til eleverne, og i løbet af de næste år vil flere skoler få nye kantiner eller få renoveret deres nuværende køkkener. Skolekantinerne skal danne rammen for et fællesskab og bidrage til at skabe et rart spise miljø på skolen. Med fokus på sunde spisevaner vil de kunne bidrage til at hæve den ernæringsmæssige kvalitet af maden for nogle grupper af børn og unge. Hvordan nås delmålene i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik? Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturforvaltning vil i samarbejde med skolerne arbejde aktivt hen imod de opstillede mål i Sundhedspolitikken om at: flere børn og unge spiser sundere, og færre børn og unge bliver overvægtige. Sådan vil vi gøre: Der skal udelukkende sælges/serveres sund og attraktiv mad, der lever op til de officielle anbefalinger i kommunens skolekantiner og skoleboder. Det betyder at: Maden som sælges/serveres skal følge de Nordiske Næringsstofanbefalinger og de officielle kostråd. Maden tager udgangspunkt i dansk madkultur, med inspiration fra andre madkulturer og i de fødevarer, som børn og unge kan lide. Ifølge Retningslinier fra Danmarks Fødevareforskning for sund kost i skoler og institutioner betyder det, en kost, hvor der er fokus på, at der: serveres frugt og grønt til alle måltider serveres fuldkornsprodukter hver dag bruges magre kød-, oste- og mælkeprodukter bruges planteolie og/eller bløde plantemargariner i den daglige madlavning *Ikke til daglig serveres/sælges sodavand, saftevand, kakaomælk, sukkersødede morgenmadsprodukter, slik, is, kiks, kage o.l. kun til særlige lejligheder og i begrænset mængde * Baggrunden for denne anbefaling er, at det totale råderum til tomme kalorier er begrænset, hvis maden skal kunne kaldes sund. Er slik, sodavand m.m. tilgængeligt i skolen, er der risiko for, at børnene kommer til at spise for mange af disse energitætte produkter, så de tager pladsen op for sundere madvarer. Børnene kan også let komme til at spise mere energi, end de kan nå at forbruge hvilket øger risikoen for udvikling af overvægt. Der skal være også være plads til at børnene kan spise lidt slik, sodavand m.m. derhjemme, så hele det totale råderum bør ikke bruges i skolen. 1

8 1. Retningslinier for sund mad 1.1 Sund mad til skolebørn Børns måltider i skolen Det anbefales at børn og unge følger et måltidmønster med 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) samt 2-3 mellemmåltider hver dag. Alle måltider spises dog ikke i skolen. De forskellige måltider giver variation, fordi de indeholder forskellige produkter. Sandsynligheden for, at børn får dækket deres behov for vitaminer, mineraler o.a. bliver større, ligesom de får mindre lyst til at overspise sidst på dagen. Et barn i skole og fritidsordning fra. Kl til kl bør i dette tidsrum spise 1-2 mellemmåltider og frokost. Det svarer til, at barnet får dækket op til 40-50% af dagens energibehov udenfor hjemmet. Morgenmaden Om morgenen er det lang tid siden, barnet har spist. Kroppen er indstillet på at forbrænde kulhydrater. Fuldkornsbrød, havregryn og mælk og frugt er gode kulhydratkilder. Undersøgelser tyder på, at hvis morgenmaden springes over, påvirker det evnen til at koncentrere sig og lære. Børn kan have svært ved at indhente de næringsstoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Mad spist om morgenen mætter bedre, end hvis samme portion mad bliver spist senere på dagen. Når morgenmaden er spist, bliver børn ikke så let fristet til at spise fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af dagen. Desuden tyder undersøgelser på, at morgenmad med et højt indhold af kulhydratrige og fiberholdige madvarer som fuldkornsbrød og gryn forebygger insulinresistens og udvikling af overvægt. Frokost Uanset om børn benytter en madordning eller spiser madpakken hjemmefra, har de nogle andre sociale relationer omkring måltidet, end de har, når de spiser sammen med familien. Det betyder, at indflydelsen/ stemningen, fra dem børnene spiser sammen med (fx lærere eller kammerater), kan være medbestemmende for, hvor god en måltidoplevelse den enkelte får. Frokosten er vigtig i forhold til at give energi til eftermiddagen. Alligevel er der mange, der kan opleve træthed lige efter frokost. Det er et kendt fænomen og kaldes populært efter frokost dukkert. Dette fænomen er næppe relateret til frokosten, men mere til vores biologiske rytme. Det tyder på, at børn der springer frokosten over ikke undgår denne træthedsperiode. Tværtimod er der risiko for, at trætheden fortsætter om eftermiddagen, hvis børnene ikke spiser frokost. Jo ældre børn bliver, jo oftere springer de frokosten over, og madpakken bliver mindre og mindre populær. Erfaringer fra Fødevaredirektoratets rejsehold Alt om kost viser, at den mad de ældste børn køber udenfor skolen, som oftest er ret usund. Der er derfor vigtigt, at der er et sundt og attraktivt alternativ til madpakken på skolen. Som udgangspunkt er det lige sundt at servere kold mad som varm mad midt på dagen, men det kommer selvfølgelig meget an på, hvordan maden er sammensat. Varme/lune retter giver mulighed for variation, fordi de ofte indeholder andre produkter end brødmåltiderne. Varm mad har den fordel, at børnene kan få spist flere grønsager, når de er varmetilberedte og dermed lettere får dækket behovet for vitaminer og mineraler. Tilberedte grønsager (og frugter) fylder nemlig mindre, og det er nemmere at spise større mængder, end når de er rå. Det kan også være nemmere at introducere nye madvarer for dem, fx kål og rodfrugter. Fordelen ved den kolde mad er, at den giver mulighed for at servere rugbrød, som er en af de mest fiberrige fødevarer i danskernes kost. Problemet er, at børn ofte ikke ønsker at købe rugbrød, da de betragter det som hjemmemad. Det kan derfor være godt at veksle mellem kold og varm mad. Der er således en udfordring i at servere rugbrød og meget groft hvedebrød i kantinen/boden. Mellemmåltider Mellemmåltiderne bør være et supplement til hovedmåltiderne og indeholde de fødevarer, som det er svært at få nok af i hovedmåltiderne. De fødevaregrupper danske børn har sværest ved at få dækket i hovedmåltiderne og som med fordel kan indgå i mellemmåltiderne er frugt/grønt, groft brød og gryn samt fisk. Det ikke en god ide udelukkende at spise frugt og grønsager. Frugt består ligesom grønsager af en masse vand, gode vitaminer og el lille smule energi i form af frugtsukker (kulhydrat). Hvis man spiser frugt alene mellem hovedmåltiderne sker det i kroppen, at blodsukkeret stiger hurtigt og meget for derefter at falde langt under balanceniveauet. Og så kan børnene blive trætte, fordi kroppen i endnu højere grad end før har behov for energi. Frugt alene er simpelthen et for lille måltid. Derfor er det en god ide at børn spiser frugt/grønt sammen med brød og evt. pålæg. Madvarer som groft pasta og ris med tilbehør er også godt og mættende. Kilde: Danmarks Fødevareforskning Forslag til retningslinier for sund kost i skoler og institutioner. Rapporten findes i elektronisk form på adressen: 2

9 1. Retningslinier for sund mad 1.2 De otte kostråd Der er udarbejdet otte nye kostråd. Kostrådene af 2005 består nu af otte råd, mod tidligere syv, og fokus er blevet bredere ved at der er inddraget råd om fysisk aktivitet. Kostrådene er baseret på De nye Nordiske Anbefalinger. Med kostrådene, er næringsstofanbefalingerne omsat til dagligdags anvisninger baseret på fødevaregrupper som kan bruges til kostplanlægning. Kostrådene er ment som redskaber til at undgå mangelog sygdomstilstande og til at leve et længere, sundere og mere aktivt liv. De nye kostråd har fået vedhæftet anvisninger om mængde, frekvens og/eller opmærksomhed på særlige fødevaregrupper. Læs mere udførligt om de otte kostråd på Alle danskere over 10 år anbefales at spise 600 gram frugt og grønsager dagligt (svarende til 3 frugter og 3 grønsager à ca. 100 gram) og gerne mere, hvorimod børn i alderen 4 til 10 år anbefales g. Halvdelen af grønsagerne bør være grove, da det ellers kan være vanskeligt at få tilført den nødvendige mængde kostfibre. Kartofler er ikke omfattet af mængdeanbefalingen, da de opfattes som tilbehør til maden på linie med ris, pasta og brød. Kostrådene lyder: 3

10 1. Retningslinier for sund mad 1.3 Frokostguide Alt om Kostgruppen under Fødevarestyrelsen har udarbejdet de følgende sider med frokostguiden, som kan hjælpe dig med hvad og hvor meget skolebørn skal spise til frokost. Frokostguiden er udarbejdet på baggrund af Danmarks Fødevareforsknings Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Der er anbefalinger for børn i aldersgrupperne 7-10 år og år. Til hver aldersgruppe er der både en guide til kold og varm mad. Guiden til den kolde mad indeholder anbefalinger for frugt, grønt, brød, kød, fisk samt drikkevarer. Guiden til den varme mad koncentrerer sig om grupperne frugt, grønt, kød, fisk, kartofler, pasta, ris, fedt samt drikkevarer. Anbefalingerne går både på mængden, men også den ernæringsmæssige kvalitet for hver produktgruppe. Brug guiden, når du skal planlægge maden til din kantine. Så ved du præcis, hvilke madvarer og meget du skal købe. 4

11 1. Retningslinier for sund mad Illustrationerne er fra 5

12 1. Retningslinier for sund mad 6 Illustrationerne er fra

13 1. Retningslinier for sund mad Illustrationerne er fra 7

14 1. Retningslinier for sund mad 8 Illustrationerne er fra

15 1. Retningslinier for sund mad 1.4 De unges madvaner Vi hører meget om børns madvaner, og der lægges ofte vægt på, at de desværre indtager meget sukker fra læskedrikke, slik og andre søde sager. Når vi ser på den reelle mad, som de spiser, er der også store problemer. De spiser mad, der mangler grøntsager, frugt, grove fibre og sundere fedt. Der er dog forskel på den mad, de små og store børn spiser. De mindre børn Når børnene er mindre, spiller forældrene en stor rolle i deres valg af mad. Mange af dem har en madpakke med hjemmefra. Der kan selvfølgelig stadig være problemer med, at madpakken indeholder usund mad som kakaomælk, toastbrød, og dessertyoghurt. Hvis den gruppe børn har penge med og skal handle i kantinen, har forældrene øremærket pengene. Oftest bliver børnene bedt om at vælge dagens ret, såfremt den findes i kantinens sortiment. De kan selvfølgelig også have penge med til at købe en bestemt vare i 10-frikvarteret. Kendetegnede for de mindre børns handlen i kantinen er altså, at forældrene bestemmer, at maden skal repræsentere et fuldt måltid, f.eks. mellemmåltid eller frokost. De større børn For en stor del af de større børn er madpakken ikke længere interessant. De får derimod penge med hjemmefra, eller også har de en alder, hvor de selv tjener penge. Det ser ud til, at forældrene ikke i samme grad som hos de mindre børn beslutter, hvad madpengene skal bruges til. Har skolen ikke et attraktivt tilbud om mad, ses det tit, at de ældre børn ikke spiser noget mad, eller også henter de slik, kager og sodavand ved den nærliggende indkøbsmulighed. Der er altså ikke altid tale om mad, der repræsenterer et helt måltid. Hvis de henter mad uden for skolens område, er der ofte tale om meget forarbejdede produkter, der ligger inden for kategorien fastfood eller forskellige former for brød og kage hos bageren. Faktorer som smag, emballage og identifikation med varen har stor betydning, men der er mange ting, der spiller ind, når de handler. De vælger f.eks. pizza, kiks, chips og slik, fordi det er produkter, der er nemt at dele med deres kammerater. Eleverne er i en periode af deres liv, hvor kammeraterne og deres holdninger vægter højt, højere end forældrenes, lærernes og kantinemedarbejdernes mening om sundhed og mad. Mad, der minder om den mad de gratis kan få med hjemmefra, har for børnene ingen værdi, og de ønsker sjældent at købe den i en skolekantine. Det er f.eks. hel frugt, rugbrødsmadder og andre produkter, der ikke er gjort meget ved. Men ved at kigge på hvad de spiser, når de selv vælger mad ude, kan du bruge elementer derfra og også lave et attraktivt tilbud til de større børn i kantinen. Den mad vil de nemlig gerne betale for, også selvom den sælges i skolekantinen. Sørg for at lave mad, der kan deles. F.eks. bagte rodfrugter, gnavegrønt med dip og lignende. Lav hele måltider, der kan tages med og som er pakket ind i emballage, som minder om fastfood. Tilbyd at skære boller og andet over samt giv gerne en ekstra gaffel med, så frugtsalaten kan deles. Varier maden ofte, så børnene holdes nysgerrige. Det er også vigtigt at se på de ældre elevers udgangstilladelse. Den er for dem en vigtig del af deres selvstændighed, et privilegium, som de andre børn ikke har. For at holde de store elever mere på skolen, er det vigtigt at give dem andre interne privilegier. Det kan f.eks. være at indrette et hjørne af kantinen eller et rum, som er forbeholdt dem. At de kan opføre sig mere frit, gør sammen med de andre ændringer, at de har mere lyst til at blive på skolen og spise. 9

16 1. Retningslinier for sund mad 1.5 Køkkenmodeller Udbuddet af skolemad i Gladsaxe Kommune fordeler sig på tre køkkenmodeller. I modellerne er der både plads til den lille bod, hvor den færdige mad primært kommer fra en ekstern leverandør og til det store køkken med fuld egenproduktion. I takt med, at der bygges flere store skolekantiner og de ældre renoveres, går vi fra løsninger med boder (model 3) til kantiner med fuld egenproduktion (model 1). I den udvikling ligger også, at eleverne involveres mere i den daglige drift af kantinen som en del af den samlede undervisning i sundhed Model 1: Kantine med egen produktion I model 1 er kantinens køkken et stort produktionskøkken, der er udstyret med konvektionsovn, kogeø, industriopvaskemaskine, mange arbejdsborde samt meget køle- og fryseplads. For Gladsaxe Kommune betyder det, at det primært er de nybyggede kantiner der har køkkener, der kan fungere som model 1 køkken. Selve driften af køkkenet kan foregå på to måder. Driften kan varetages af en kantinemedarbejder, der planlægger, indkøber, producerer og serverer maden. Medarbejderen står også for opvask og rengøring af selve køkkenet. Eleverne kan i enkelte dele af processen være involveret, f.eks. i salg. Driften kan også fungere som et pædagogisk dannelsesprojekt. Her varetages arbejdet af en medarbejder sammen med skolens elever. På skift involveres børnene i kantinen, hvor de deltager i alle dele af driften. De undervises i hygiejne, sammensætter menuen, tilbereder maden, sælger og informerer de andre elever om maden, samt står for opvask og rengøring. Deltagelsen i kantinen erstatter derved en del af undervisningen i hjemkundskab. Et model 1 køkken fungerer med fuld egenproduktion. Det vil sige, at maden produceres i kantinekøkkenet. Konceptet er oftest at tilbyde et fuldt måltid til frokost. Det kan være kold, lun eller varm mad og en salatbar. Foruden det fulde måltid kan der tilbydes et sortiment af mindre varer. Det kan være brød, brød med fyld, sandwich, pastasalater, frugtsalater samt andre grønt og frugtprodukter og vand. I frikvarteret om formiddagen kan der tilbydes et sortiment, der har karakter af morgenmad eller mellemmåltid. Det kan være brød, yoghurt, grøntsager med dip, frugtspyd samt andre grønt og frugtprodukter og vand. Model 2: Kantine med halv- og helfabrikata Model 2 køkkenet skal som minimum være udstyret med ovn, massekogeplader, industriopvaskemaskine, mange arbejdsborde samt meget køle- og fryseplads. For Gladsaxe Kommune betyder det, at det er de nybyggede køkkener samt nogle af de større ældre køkkener, der kan fungere som et model 2 køkken. Driften af køkkenet varetages af en kantinemedarbejder, der står for planlægning, indkøb, sluttilberedning samt opvask og rengøring af selve køkkenet. Eleverne kan i enkelte dele af processen være involveret, f.eks. i salg. Model 2 køkkener serverer dagligt en eller flere lune og varme produkter. Det kan f.eks. være frikadeller og kyllingelår, men også retter, der repræsenterer et helt frokostmåltid f.eks. boller i karry med ris, hvor hele eller dele af retten leveres færdiglavet til kantinen. Desuden kan kantinerne servere brød, brød med fyld, sandwich, pastasalater, frugtsalater samt andre grønt- og frugtprodukter og vand. I frikvarteret om formiddagen kan der tilbydes et sortiment, der har karakter af morgenmad eller mellemmåltid. Det kan være brød, yoghurt, grøntsager med dip, frugtspyd samt andre grønt og frugtprodukter og vand. Model 3: Bod Boden indeholder oftest mikroovn og enkelte kogeplader, så man kan tø mad op, varme det samt tilberede enkelte ting som koge pasta til salater. Der er begrænset bordplads og opvasken foretages manuelt. Der er køleog fryseplads i forbindelse med boden. Driften af køkkenet varetages af en bodmedarbejder, der står for planlægning, indkøb, servering samt opvask og rengøring af selve boden. I model 3 løsningen kan der serveres enkle lune eller varme retter f.eks. frikadeller og kyllingespyd, som leveres og blot skal varmes. Boden kan også tilbyde brød, brød med fyld, sandwich, pastasalater, frugtsalater samt andre grønt- og frugtprodukter og vand. I frikvarteret om formiddagen kan der tilbydes et sortiment, der har karakter af morgenmad eller mellemmåltid. Det kan være brød, yoghurt, grøntsager med dip, frugtspyd samt andre grønt og frugtprodukter og vand. Alt brød kommer typisk fra en ekstern leverandør. 10

17 1. Retningslinier for sund mad 1.6 Emballage Emballage er mere end bare en måde at opbevare og servere maden på, hvad enten I serverer maden i engangsemballage eller bruger porcelænsservice. Emballagen kan have betydning for, om maden bliver solgt eller ej. Brug gerne porcelænsservice, når det er muligt. Det er bedre at spise af, og så er det mere også bedre for miljøet. Brug engangsservice, hvor det er praktisk, at eleverne kan tage maden med sig. Emballage som appetitvækker Emballage har en afgørende indvirkning på maden. Noget af det vigtigste ved engangsemballage er, at man vælger noget, der gør, at eleverne kan se maden, og at maden ikke bliver mast. Vælg derfor f.eks. stive plastbægre til salater, hvor hele bægeret er gennemsigtigt. Så kan eleverne se, om der er grøntsager i, som de ikke kan lide. Nogle farver kan også være med til at fremhæve farverne i maden. Prøv med en plastboks, der er sort i bunden og med gennemsigtigt låg. Sort fremhæver de farver, der er i maden, mens det gennemsigtige låg gør, at eleverne stadig kan se maden. Brug den f.eks. til en anretning med tunmousse, citronbåde, grønsalat og brød. også for, at det du smører med ikke kommer ud på siden af sandwichen, ellers smitter det af på posen og trækker igennem. Emballage som temamad Engangsemballage kan være en vigtig faktor, når du skal lave mad efter et udvalgt tema. Vælg f.eks. en lille papirspose, når menuen står på picnic. Posen kan fyldes med mad fra afsnittet om opskrifter og inspiration. Sørg også for, at der i hver pose ligger en lille serviet og evt. bestik, hvis det er nødvendigt, til at spise med. Eleverne vil nyde at pakke hver deres pose med mad ud og spise den sammen med de andre. En anden mulighed er at købe take away bokse, kendt fra asiatisk mad. Server f.eks. en nudelsalat i boksen og stik to kyllingespyd oveni. Giv dem gerne spisepinde med, så der bliver lidt udfordring i at spise det. For de store børn minder det om den mad og den måde at spise på, som de bliver tiltrukket af, og som de henter på gaden. Det er praktisk for dem at tage med, og så er der den dag ikke så meget opvask at tænke på. Emballage som identitet Når de unge vælger mad, har emballagen en stor betydning. Pizza, burger, shawarma, slush-ice og lignende mad er alle pakket ind i en form for emballage, som tiltrækker de unge. Dels er maden nem at transportere, og dels sender den type mad og emballage et kraftigt signal til omverdenen. Et signal om, at de er voksne, har løsrevet sig og selv bestemmer, hvilken mad de vil spise. Du kan gøre brug af samme emballage, når du serverer mad i kantinen. Lav f.eks. smoothie i et højt klart plastikglas med en boblelåg, der har hul i toppen. Server den kolde smoothie med sugerør. Sandwich er nemt at lave på forhånd, og så tilfredsstiller det elevernes behov for at kunne tage maden med. Men pakker du sandwichen ind i plastfolie, bliver den ofte mast og med de flere lag folie ovenpå hinanden, kan det være svært at se, hvad der er i. Brug i stedet for en papirlomme eller smal papirspose, alt efter hvilken form sandwichen har. Lad enden ad sandwichen stikke ud af posen, så man kan se indholdet. Sørg 11

18 1. Retningslinier for sund mad 1.7. Salg En af de store udfordringer ved skolemad er, at mange børn skal have mad inden for et kort tidsrum. På mange skoler betyder det lange køer, der gør børnene utålmodige, og nogle vil endda opgive helt at købe mad i kantinen. Så går de i byen, hvor butikkerne nemmere kan klare mad på få minutter. Men I kan sagtens gøre noget for at minimere køen: Forbered maden Sørg for at have så meget af maden færdig som muligt, så det ikke først skal gøres, når eleverne bestiller og betaler maden. F.eks. sandwich, der er smurt og lagt sammen med råvarer inden frikvarteret. På samme måde kan boller også være smurt med smør. Sørg for, at der ikke er for meget at vælge i mellem. Det gør, at hver elev skal bruge tid på at bestemme sig og køen bliver længere. Forudbestilling af maden. Alt efter hvilket koncept jeres mad i kantinen er tilrettelagt efter, kan det være en mulighed, at eleverne forudbestiller maden. Så kan der i kantinen være adgang til to køer, hvor den ene er til forudbestillinger og den anden til de løse indkøb. Men vær opmærksom på at skabe en tilmelding, der ikke blot skaber lang kø i 10 frikvarteret ved evt. tilmeldinger eller optager meget tid til administrativt arbejde. Hvis I f.eks. anvender Internettet til tilmeldinger, vil det også være muligt for flere forældre at styre, hvad deres børn spiser. Det er vigtigt, at der stadig er mulighed for at gøre andre indkøb i kantinen, da det er vigtigt at være fleksibel over for de større elever, der ikke altid planlægger deres måltider. Flere udsalgssteder Selvom I ikke vælger at tage imod forudbestillinger, kan det være en god ide at have flere køer til kantinen eller boden. Det kan nemt lade sig gøre i de kantiner, hvor udvalgte elever deltager i salg af maden. Alt efter hvilken type mad I sælger, kan I inddele køer på forskellige måder. Det simpleste er blot to eller flere køer, der giver adgang til alt udbuddet i kantinen. Serverer I varm mad i kantinen, er det en mulighed at lave en kø for den varme mad og en kø for den øvrige mad. Vigtig for den løsning er, at I reklamerer med menuen. Så kan eleverne nemt vælge den rigtige kø alt efter hvilken mad, de har lyst til på den pågældende dag. Stor selvforvaltning Har I, foruden de mindre varer, en hovedret til frokost, kan det tage lang tid at få det hele udleveret, og det skaber lang kø. Sørg for at dele opgaverne ud, så det ikke er dig, der står med alt udportionering. Prøv f.eks. at lave en salatbar, hvor børnene selv tager salater, brød og dressinger. Så behøver du blot at give dem en tallerken med kød eller hvad, der ellers hører til retten. Det kan også lade sig gøre, hvis dagens ret er sandwich, så lav det efter saml selv princippet. Giv eleverne brødet og pålægget, og lad dem selv klare resten. Fyld en salatbar eller et bord med skåle med salatblade, grøntsager i skiver og en hjemmelavet dressing til at smøre på brødet. Eleverne kan tage, hvad de vil have og så samle den ved bordet. Det betyder også, at eleverne får de grøntsager, de godt kan lide. De udfordres måske også til at tage nogle nye, fordi de kan smage på dem, inden de kommer dem i sandwichen

19 2. Planlæg kantinens mad 2. Planlæg kantinens mad Du kan planlægge kantinens mad på mange niveauer, men vigtigst af alt er, at du planlægger den. Det er der en lang række fordele ved. Det bliver billigere at handle, fordi du kun bestiller de varer, som du får behov for. Maden bliver sundere og mere varieret, fordi du kan sikre, at forskellige madvarer bliver repræsenteret. Og så sparer det på længere sigt tid. Du skal selvfølgelig bruge lidt tid på at få gode planlægningsvaner, men så behøver man f.eks. ikke bruge lang tid på at bestille varer hver dag, fordi man ikke glemmer at købe noget af det. På de følgende sider er der forslag til forskellige planlægningsmetoder. Du kan bruge en metode eller kombinere alle metoderne. Med den første metode kigger du på hele året og får lavet en kalender med de ting på din skole, der har betydning for maden i kantinen. Med metoden i afsnit 2.2. har du mulighed for at inddele dine opskrifter, så de passer til de forskellige årstider. Når du skal lave menuplanen, finder du på den måde let inspiration i dit kartotek over netop denne årstid. I metoden med ugeskemaet har du mulighed for at sikre, at forskellige produktgrupper er repræsenteret hver dag. Det giver et varieret og sundt udvalg. I detailplanlægningen af, hvad selve retterne skal indeholde, kan du bruge metoden med sæsonens madvarer, så du serverer både billigt og sundt mad. Lige meget om du bruger en eller flere af metoderne eller kombinerer, er det vigtigt, at du laver en menuplan f.eks. for den varme mad i en måned forud, som kan downloades fra skolens hjemmeside, eller som kan kopieres til forældrene. Det giver forældrene bedre mulighed for at planlægge, om børnene skal have madpakke med eller spise i kantinen, og det spreder det gode budskab om kantinens sunde mad. 1

20 2. Planlæg kantinens mad 2.1. Årskalender Man laver det mad i kantinen, man kender. Sådan er det for de fleste. I en hektisk hverdag kan det være svært at have overskud til noget nyt. Og tilmed tager det tid at finde og afprøve nye opskrifter, emner og andet. Men nyt skal der til. I folkeskolen er det ofte sådan, at meget af året er planlagt et skoleår forud. Man ved nøjagtigt, hvornår der er fokusuge, ferier og skolens fødselsdag. Hvis kantinen skal fungere som en integreret del af skolen og det pædagogiske arbejde, kan du gøre brug af det samme i din planlægning af kantinens mad. For hver måned kan du finde emner, der kan bruges i planlægningen. Her er eksempler på, hvad nogle forskellige måneder kan indeholde: Der er mange madtraditioner i forbindelse med de små helligdage, der fylder foråret. St. Bededag betyder også varme hveder. Skift bollerne ud med hveder på dagen før St. Bededag. Fortæl gerne på tavler eller plancher, hvorfor vi spiser hvederne. Traditionen er 200 år gammel. Fordi det var en helligdag og dermed arbejdsfri dag, måtte bageren ikke bage brød. De bagte i stedet hvedetvebakker Store Bededags aften, som folk kunne købe for at spise dagen efter. Det er forskelligt fra skole til skole, hvornår fokuseller emneuger ligger, men de fleste har et tema, man sagtens kan lave mad efter i kantinen. Hvis temaet f.eks. er middelalderen, findes der masser af informationer på Internettet eller på biblioteket om, hvad man spiste i middelalderen. For eksempel: De gnavede store ben og Oktober: Måned Dato Arrangement I kantinen Oktober D. 13. Motionsdagen Vand og frugt bar D. 31. Halloween Mad med græskar I denne måned falder efterårsferien, og den skal traditionen tro skydes i gang med skolernes årlige motionsdag. Det er en dag, hvor eleverne skal være aktive, og hvor der for de flestes vedkommende ikke er almindelig mad i kantinen. Du kan f.eks. i samarbejde med elevrådet lave en Vand og Frugt Bar, hvor eleverne kommer hen, når de er færdige med at løbe eller gå. Sørg for at have masser af koldt vand klar og frisk frugt skåret, så det er lige til at spise. Halloween er egentlig en amerikansk tradition, men den har efterhånden vundet stor indpas i Danmark. På det tidspunkt er der masser af græskar at få, og de kan bruges til mange ting. Du kan rive græskaret fint og bage det ind i brød, lave en krydret græskarsuppe og riste kernerne fra græskaret. Skær indmad og kerner ud af græskaret og lav maden af det. Brug resten af græskaret til at lave en græskarmand af. Skær ud til øjne, næse og mund og sæt et stearinlys indeni. Både græskarmanden og suppen varmer i en kold tid. lod sig gerne friste af pandekager med fyld af nødder og frugt, mens de drak et glas hyldebærsaft. I næste afsnit, afsnit 3 om din sunde kantine, er der en tom skabelon, du kan bruge til at lave en årskalender for netop din skole. Prøv at vælg to arrangementer ud for hver måned, så er der et par nye ideer til den daglige planlægning. Gem den udfyldte årskalender til næste år, når du skal finde på nye arrangementer. Så har du en årskalender med fire arrangementer om måneden. Der findes også mange aktiviteter, som andre har planlagt. Prøv f.eks. med Smagens Dag eller Madpakkens Dag samt DM i livretter. Læs mere på: Maj Måned Dato Arrangement I kantinen Maj 3. maj (dagen før) St. Bededag Varme hveder Uge 21 Fokusuge Middelaldermad 2

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Dukan Kuren. Vekselfasen

Dukan Kuren. Vekselfasen Anesinha Sev s www.anesinhasev.com Dukan Kuren Vekselfasen Vekselfasen - 2 Dukan Kuren Protein, protein, protein... dette er en kur hvor man ikke sulter, man bliver mæt af protein og det fjerner trangen

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Det sunde valg - mad til skoledagen. Sundhedsafdelingen

Det sunde valg - mad til skoledagen. Sundhedsafdelingen Det sunde valg - mad til skoledagen Sundhedsafdelingen Det sunde valg - mad til skoledagen Udgiver: Sundhedsafdelingen Herlev Kommune Herlev Bygade 30 2730 Herlev Tlf. 4452 6300 Email: sund@herlev.dk Udarbejdet

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Opskrifter og tips til hele ugens madpakker

Opskrifter og tips til hele ugens madpakker Opskrifter og s til hele ugens madpakker www.okologi.dk/madpakker Inspiration til madpakker Formålet med dette opskriftshæfte er at give dig gode ideer til, hvordan du og din familie kan få mere økologi

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere