Der er samtidigt bindinger i renoveringen omkring indgreb i bygningerne, idet bygningernes høje bevaringsværdi skal bibeholdes.
|
|
- Helena Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT I-01 Projekt Bellahøj - Ikon i København Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Henning Larsen Architechts Indledende overvejelser for ventilationsanlæg Morten Ørsager, Mikkel Hune Ronni Hedegaard Berit Mynzberg Jørn Schultz Revisionsnr. - Godkendt af Sigurd Andersen Udgivet Baggrund Renoveringen af Bellahøj indeholder et mål om at kunne overholde energikrav for bygningsreglement af 2010 (BR10), hvilket bl.a. omfatter, at der etableres ventilationsanlæg med varmegenvinding. Alternativt skal varmen fra afkastluften udnyttes fordelagtigt i bygningens anlæg. Introduktionen af ventilation med varmegenvinding vil foruden energigevinster også medvirke til at mindske risikoen for skimmelsvampangreb, hvor facade- og altankonstruktionerne ikke kan efterisoleres optimalt. Der er samtidigt bindinger i renoveringen omkring indgreb i bygningerne, idet bygningernes høje bevaringsværdi skal bibeholdes. Nærværende notat omhandler de overordnede analyser af mulighederne for at etablere ventilation med varmegenvinding. 2. Den eksisterende bebyggelse De nuværende boliger ventileres via naturlig ventilation, idet der fra hvert køkken er aftræk over tag. 1/12 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Lautrupvang 4B Handelsbanken 2750 Ballerup FRI
2 Det vides ikke hvorledes denne naturlige ventilation i øvrigt fungerer, er der friskluftventiler i vinduerne? hvor store er de nuværende kanaler? er der aftræk fra badeværelser også? er der luft under de indvendige døre? Disse forhold kan være forskellige fra afdeling til afdeling og bør registreres. 3. Mulige løsninger Indledningsvis findes der to forskellige grundformer for ventilation. Den klassiske løsning med centralt ventilationsanlæg, som forsyner opholdsrum i en boligblok med friskluft og udsuger en tilsvarende mængde. I disse anlæg indbygges en varmeflade for at indblæse forvarmet luft og en varmeveksler genindvinder varmen fra afkastluften med op til 80 %. Der findes også mindre decentrale anlæg, som kan sidde i hver enkelt boligenhed. Ud over mekanisk ventilation kan man have naturlig ventilation, hvor vind og trykforhold sørger for et luftskifte i en bolig. Udsugning fra køkken og bad kan ske ved naturligt aftræk. Radiatorer sørger for at opvarme den kolde udeluft, men der er risiko for trækgener i nærheden af friskluftventiler. En ulempe ved naturlig ventilation, er at den er afhængig af vejrforhold og man kan ikke genindvinde varmen umiddelbart. I følgende tekst vil principielle muligheder og retningslinjer for ventilering af punkthusene blive beskrevet. Principperne skal overholde BR10 krav, samt diverse danske normer omkring brand, isolering og ventilation mm. 2/12
3 Decentral mekanisk udsugning med luft/vand varmepumpe: En decentral enhed placeres i et skab eller et tilsvarende areal inddrages i hver lejlighed. Enheden fylder ca. 600x660x1400 og indeholder udsugningsventilator, varmtvandsbeholder, varmepumpe og automatik. Alle enheder skal kunne serviceres. Udsugning kan ske via kanaler fra emhætte og -kontrolventil i bad og afkast skal være ud til fælles aftrækskanal eller med separate kanaler som føres over tag. Separate afkastkanaler skal brandisoleres. Benyttes separate kanaler vil løsningen kun kunne omfatte et begrænset antal etager, når krav til luftmængde og specifikt elforbrug skal overholdes. Friskluftindtag kan ske gennem friskluftventil eller -spjæld bag radiatorer i alle opholdsrum. På den måde undgår man indblæsningskanaler og ventiler. Ved denne løsning udnyttes varmen i afkastet til at opvarme brugsvand og/eller kan overføres varmesystemet i boligenheden med hjælp fra varmepumpen. Figur 1. Princip for decentral mekanisk udsugning med luft/vand varmepumpe 3/12
4 Centralt ventilationsanlæg med varmegenindvinding: Et centralt mekanisk ventilationsanlæg placeres i kælderen, hvor et lokale indrettes til ventilationsrum. Det kunne f.eks. cykelparkering eller depoter. Ved denne løsning er kun et enkelt anlæg som skal serviceres og man behøver ikke adgang til beboernes lejligheder. Fra ventilationsrummet føres hovedkanaler til indblæsning, udsugning og afkast gennem installationsskakt jf. nedenstående illustration. Der suges luft fra bad og køkken, indblæses friskluft i alle opholdsrum. Afkast føres over tag. Der vil uundgåeligt være mindre vandrette kanaler i hver enkelt boligenhed. Kanaler går fra installationsskakt til opholdsrum, men kan inddækkes i en rørkasse. Kanalafgreningen vil være i størrelsesordenen ø Ved denne løsning genindvindes varmen fra afkastet til at opvarme friskluft med op til 85 %. Det er en konventionel, hyppigt anvendt, men også dyr løsning. Der skal sikres mod brand- og røgspredning og der findes forskellige løsningsmodeller til dette. Den største udfordring bliver at finde plads til en installationsskakt med 3 stk. ø 400 kanaler evt. med 60mm brandisolering på kanaler. Figur 2. Princip for centralt ventilationsanlæg med varmegenindvinding 4/12
5 Naturlig ventilation med central varmegenindvinding fra afkastluften (NVVK): Anlægsopbygningen er beskrevet i oktober 2014-udgaven af branchemagasinet HVAC. Løsningen er implementeret på Diamanten i Fynshav, der blev tildelt Renoverprisen 2014 for Danmarks bedste renovering Konceptet gør det muligt at udvinde varmen i afkastluften fra naturlig ventilation og udnytte den til rumopvarmning, forvarmning af indtagluft eller varmt brugsvand. Der placeres en luft/vand varmeveksler i luftafkastet i en bygning. Væskekredsen er forbundet til en varmepumpe, som overfører varmen til varmesystemet i bygningen. Luftindtaget sker naturligt via en luftindtagsflade i opholdsrum og afkast bør være centralt via fælles afkastkanal. Der suppleres med en mindre ventilator for at sikre et tilstrækkeligt drivtryk. Forhold omkring brandsikring skal undersøges nærmere. Konceptet kræver særlige overvejelser omkring etagebyggeri og de store vindtryk og sug i højderne. Det egner sig bedst til bygninger med middel til højt ventilationsbehov. Figur 3. Princip for naturlig ventilation med central varmegenindvinding fra afkastluften 5/12
6 Microventilation med kontroludsugning fra køkken og bad: Micro-ventilationsenheder placeres decentralt i hvert opholdsrum og gør det muligt at både opvarme og nedkøle ventilationsluften. Systemet kan bygges ind i sålbænken under vinduer og kan samkøres med emhætte og ventilator i badeværelser. Systemet består af et antal MicroVent-enheder, emhætte med motor og ventilator i badeværelset. Afkast fra emhætte og ventilator skal være til aftrækskanal. Figur 4. Funktionsdiagram for Microventilation med kontroludsugning fra køkken og bad I MicroVent anvendes en regenerator til varmegenindvinding. En regenerator er en materialestruktur, som kan optage luftens varme fra en varm luftstrøm og senere afgive varmen til en kold luftstrøm. Skiftet mellem kold og varm luft opnås ved, at luftstrømmen vendes. Når luften blæses inde fra bygningen gennem regeneratoren ud i det fri, optager regeneratoren luftens varme. Når regeneratorens kapacitet er udnyttet, vender en reversibel blæseenhed luftstrømmen, og luften blæses ind i bygningen. Varmen, som er oplagret i regeneratoren, afgives og opvarmer den kolde luft, hvorved varmen genvindes. Systemet kræver særlige overvejelser omkring etagebyggeri og de store vindtryk og sug i højderne. Forhold omkring brandsikring skal undersøges nærmere. 6/12
7 Decentral mekanisk ventilation med varmegenindvinding: Der installeres et mindre pladsbesparende anlæg over nedhængt loft på badeværelset i hver boligenhed. Anlægget er med en varmegenindvinding op til 85 %. Der vil uundgåelige være mindre synlige kanaler frem til alle opholdsrum, som kan inddækkes i rørkasse. Afkast føres separat eller til fælles taghætte ført over kip. Separate afkastkanaler skal brandisoleres. Der bliver en udfordring med at finde egnede lodrette føringsveje. Løsningen vil kun kunne omfatte et begrænset antal etager, hvis der benyttes separate afkastkanaler, når krav til luftmængde og specifikt elforbrug skal overholdes. Luftindtag placeres i facade og afsluttes med en rist. Anlæg skal frostsikres. Det decentrale anlæg kan tilkobles en central overvågning med mulighed for at ændre driftsparametre. Figur 5. Decentral mekanisk ventilation med varmegenindvinding 7/12
8 4. Analyse Dette afsnit vil analysere de forskellige løsninger mht. energigevinster i forhold til de eksisterende forhold. Luftskiftet under de eksisterende forhold er sat til 0,5 gang i timen. Etableres der mekanisk ventilation vil der stadig være luftudveksling til trappeopgange og det fri. Luftskiftet for den naturlige ventilation vil blive mere end halveret, men vil stadig være til stede i mere eller mindre grad. Bygningens tæthed kan efterfølgende påvises med en trykprøvning. Der er forudsat en elpris på 2,15 kr. / kwh og en fjernvarmepris på 650 kr. / MWh i nedenstående beregninger. Det bemærkes at elprisen er væsentlig lavere for erhverv end privatkunder og dermed mere fordelagtig. Beregningerne er foretaget for et punkthus på ca m 2 etageareal. Decentral mekanisk udsugning med luft/vand varmepumpe Det forudsættes at princippet kan løses med brandspjæld frem for separate afkastkanaler ført over tag. Gevinsten er afhængig af årsnormfaktoren for varmepumpen. Årsnormfaktoren er et udtryk for, hvor meget varme varmepumpen kan levere for hver kwh el, set over en normal fyringssæson. Luft til vand varmepumper har typisk en årsnormfaktor (års-cop), der ligger mellem 2,5-2,7 for radiatoranlæg. Det forudsættes at varmepumpen kan dække hele punkthusets varmeforbrug. Besparelse på ca. 129 MWh fjernvarme svarende til ca kr./år Elbehov på ca. 47,8 MWh til varmepumpe svarende til ca kr./år. I alt en meromkostning på kr. / år 8/12
9 Central ventilationsanlæg med varmegenindvinding Beregningen er set i forhold til de eksisterende forhold med naturlig ventilation. Det forudsættes at facadens tæthed bliver øget ved renoveringen og infiltration nedsættes fra 0,3 l/s m 2 til 0,13 l/s m 2 i brugstiden. Ventilationsanlægget er med 85 % varmegenindvinding på ventilationsluften og har en SEL-værdi på 1,5 kj/m 3. Besparelse på ca. 42 MWh fjernvarme svarende til ca kr./år Elbehov på ca kwh til ventilatorer svarende til ca kr./år. Hvis bygningens tæthed kan øges til lavenergiklasse 2020 niveau er der ikke en større energigevinst at hente her. I alt en besparelse på kr. / år Naturlig ventilation med central varmegenindvinding fra afkastluften (NVVK) Beregningen er set i forhold til de eksisterende forhold med naturlig ventilation. Det forudsættes at facadens tæthed bliver øget ved renoveringen og infiltration nedsættes fra 0,3 l/s m 2 til 0,13 l/s m 2 i brugstiden Det har ikke været muligt at fremskaffe årsnormfaktor for konceptet. Varmepumpen har en COP-værdi på 4-5. Løsningen kræver særlige overvejelser omkring etagebyggeri og egner sig ikke til projekter med mindre ventilationsbehov. 9/12
10 Microventilation med kontroludsugning fra køkken og bad Microventilationsanlægget er med 85 % varmegenindvinding på ventilationsluften og med en SEL-værdi på 0,65 kj/m 3 for lejligheder. Besparelse på ca. 42 MWh fjernvarme svarende til ca kr./år Elbehov på ca kwh svarende til ca kr./år. I alt en besparelse på kr. / år Løsningen kræver særlige overvejelser omkring etagebyggeri og kan ikke anbefales til bygninger på mere end 5 etager. Muligvis vil der være problemer med kondens. Decentral mekanisk ventilation med varmegenindvinding Det forudsættes at princippet kan løses med brandspjæld frem for separate afkastkanaler ført over tag. Anlægget skal frostsikres, hvilket vil øge det årlige elbehov. Ventilationsanlægget er med 85 % varmegenindvinding på ventilationsluften og en SEL-værdi på 1,0 kj/m 3. (separate kanaler ej medregnet) Besparelse på ca. 42 MWh fjernvarme svarende til ca kr./år Elbehov på ca kwh til ventilatorer svarende til ca kr./år. (Frostsikring ikke medregnet) I alt en besparelse på kr. / år 10/12
11 5. Anbefaling Nedenstående skema giver et kort overblik over fordele og ulemper ved det forskellige principløsninger. Princip Fordele Ulemper Decentral mekanisk udsugning med luft/vand varmepumpe Ingen indvendige kanaler Mange anlæg skal serviceres. Plads til enhed i lejlighed. Dårlig driftsøkonomi. Automatik til brandsikring i hver enkelt lejlighed. Centralt ventilationsanlæg med varmegenindvinding Et enkelt anlæg skal serviceres. Positiv driftsøkonomi Indvendige kanaler i lejligheder. Installationsskakte i lejligheder. Ventilationsrum i kældrene. Store anlægsomkostninger. NVVK Ingen indvendige kanaler Egner sig ikke til bygninger med lavt ventilationsbehov Egner sig ikke til højt etagebyggeri. Microventilation Ingen indvendige kanaler Fantastisk driftsøkonomi Mange enheder skal serviceres. Egner sig ikke til etageboliger med flere end 5 etager. Muligvis kondensproblemer. Decentral mekanisk ventilation med varmegenindvinding God driftsøkonomi Mange enheder skal serviceres. Indvendige kanaler i lejligheder. Skal sikres mod frost. Orbicon anbefaler følgende løsninger i prioriteret rækkefølge: Decentral mekanisk ventilation med VGV Central mekanisk ventilation med VGV De udvalgte løsninger er valgt ud fra, at det skal egnet til bygningerne og have en positiv driftsøkonomi. Øvrige løsninger er ikke udelukket, da de eventuelt kan modificeres til at være anvendelige. Dette er dog noget fabrikanterne skal involveres i, da garanti for driftsdata fortsat skal være retvisende. 11/12
12 6. Behov for registrering Behovet for registrering omfatter de egnede løsninger. Indretning i de forskellige typer lejligheder mht. skillevæge og placering af kanaler. Friareal under døre. Aftrækkanalers størrelser og muligheder for gennemgående installationsskakte i lejligheder. Muligheder for placering af ventilationsrums i kældre. Muligheder for placering af decentrale ventilationsanlæg og friskluftsindtag i facaden. 12/12
Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereVentilationsløsninger til eksisterende etageejendomme
Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet
Læs mereVejledning til ændring af ventilation ved opsætning af skillevægge
VEJLEDNING Projekt Almenbolig+, projektgranskning Projektnummer 3760900017 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring KAB Vejledning til ændring af ventilation ved opsætning af skillevægge Boligtype
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereMicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereVelkommen til installationer. Januar 2017
Velkommen til installationer Januar 2017 Fagspor installationer Regulering af indeklima Regulering af varmesystemer Valg af Varmekilde Belysning Ventilation Vejrkompensering og natsænkning Valg af varmekilde
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER
KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereVelkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger
Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning
Læs mereTemagruppe om Installationer 1. møde 24. februar 2014
Temagruppe om Installationer 1. møde 24. februar 2014 Dagsorden 24. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende arbejde Kl. 19.55 Introduktion til emnet -
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereSTEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV
Til ner Stevns Kommune Hotherskolen i Hårlev Dokumenttype Ventilation i bygning H Dato Maj 2018 STEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE H HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereVentilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Ventilationsanlæg Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Fordele ved et ventilationsanlæg Tilstrækkelig udluftning Et ventilationsanlæg sørger for, at der bliver luftet tilstrækkeligt ud hele året. Særligt
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereNotat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.
Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Efterhånden som boliger bliver mere energibesparende på basis af forbedring af
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Strandkanten Amager Strandvej 140A 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2015 Til den 13. juli 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereNOTAT Galgebakken. Projektnummer Notat vedr. udskiftning af isolering. Kvalitetssikring. Revisionsnr. 1.0.
NOTAT Projekt 1819 - Galgebakken Projektnummer 3771500141 Kundenavn Emne Projektleder Kvalitetssikring Bo-vest Notat vedr. udskiftning af isolering Bettina Neldeberg MDEM Revisionsnr. 1.0 Godkendt af MDEM
Læs mereFremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016
Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016 Dagsorden 12/13/14. marts 2016 Præsentation af deltagere Formålet med mødet Gennemgang af programmet for de tre fremvisninger Hvordan har forløbet været forud
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereVejledning om ventilation
Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info
Læs merePrincip beskrivelse. - mere end funktionel
Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der
Læs mereGuide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke
Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Dette installationseksempel skal forstås som et eksempel på, hvordan man med fordel kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på 140 m2 pakken.
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereHistorisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme
Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereTraneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke
Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke Artikel bragt i: HVAC Magasinet, Magasin for Klima & Energiteknik, Miljø, Bygningsinstallationer & Netværk. Nr. 11, november 2015, Årgang 51.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form
Læs mereAnette Schack Strøyer
Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her
Læs mereENERGIRAPPORT Sønderborg. Dato xx.xx.xxx
ENERGIRAPPORT 6400 Sønderborg Dato xx.xx.xxx Indhold Indledning... 2 Fakta om ejendommen... 2 Anbefalinger til energirenovering... 3 Resultat energimærkning... 4 Beregnede besparelser i forhold til det
Læs mere- mere end funktionel
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereEnergimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: C. F. Møllers Allé 28-40 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-610900 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for
Læs mereVejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units
Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.
Læs mereDecentral ventilation med
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET DECEMBER 214 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, i en eksisterende
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Snoghøjvej 43 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-098611 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI
DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning etageejendomme Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereNOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING
NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereBygningen Gældende lokalplaner: Lokalplan nr. 76 af maj 1992 og Lokalplan nr. 79 af november 1993.
Dato 2017-10-06 Center for Bygninger Frederiksberg Rådhus Smallegade 1, 4. sal 2000 Frederiksberg Ansøgning om byggearbejder på Værnedamsvej 7-9, 1819 Frederiksberg C Hermed fremsendes på vegne af bygherre,
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sydkajen 2 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-006341 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning
NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer
Læs mere1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestre Ringgade, Århus C 178 - Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534922 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereFra beregnede til faktiske energibesparelser
Fra beregnede til faktiske energibesparelser Kasper Nielsen knie@teknologisk.dk Teknologisk Institut 17. december 2015 Energirenovering 2020 en udfordring til dansk byggeri Agenda 1. Introduktion til projektet
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereGuide til ventilation i enfamiliehuse GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Guide til ventilation i enfamiliehuse Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD HVORFOR VENTILATION?... 3 Bygningsreglementets krav til ventilation i enfamiliehuse... 4 To grundlæggende
Læs mereAgenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion
Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereBBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner
Læs mereBBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200012749 Gyldigt 5 år fra: 22-04-2009 Energikonsulent: Willy Guldbæk Karlsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereCombi 185 BP. Energien genvindes først af modstrømsvarmeveksleren og dernæst genvindes restenergien af varmepumpen.
Combi 185 BP Leverer både frisk luft og varmt brugsvand til hele familien Anlæg leverer tilskud til opvarmning via indblæsningsluften Lavt energiforbrug og højeffektiv varmepumpe Combi 185 BP er et komplet
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ludvig Schrøders vej 011A Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-080731 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereBBR-nr.: 461-197191 Energimærkning nr.: 200011330 Gyldigt 5 år fra: 11-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnholtvænget 9 Postnr./by: 5230 Odense M BBR-nr.: 461-197191 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug. Energimærkningen omfatter ejendommen Usserød Kongevej 87, 2970 Hørsholm, matr.nr. 6bg Usserød By.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Usserød Kongevej 87 Postnr./by: 2970 Hørsholm BBR-nr.: 223-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereBlowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Læs mereGES Premium 1/1L. Komfortopvarmning af indblæsningsluften Opfylder bygningsreglement 2015 Indbygget aluminiumsveksler for høj varmegenvinding
GES Premium /L Komfortopvarmning af indblæsningsluften Opfylder bygningsreglement 205 Indbygget aluminiumsveksler for høj varmegenvinding GES Premium /L er et ventilationsaggregat indeholdende modstrømsvarmeveksler
Læs mereNyudviklet ventilationssystem udvinder varmen i afkastluften
V e n t i l a t i o n Nyudviklet ventilationssystem udvinder varmen i afkastluften Nyt dansk system har et markant potentiale for lavt energiforbrug, lav CO 2 emission og fordelagtig totaløkonomi, som
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2015 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 6
SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereEnergimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:
SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereENERGITEKNISK HANDLEPLAN FOR
ENERGITEKNISK HANDLEPLAN FOR AVEDØRE BOLIGSELSKAB AVEDØRE STATIONSBY SYD OG NORD Udarbejdet af: Dato. 25.10.2018 Danakon a/s Taastrup Hovedgade 22 2630 Taastrup Bjarne Svendsen og Leif Eriksen I samarbejde
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bag haver 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 3400 Hillerød BBR-nr.: 219-038305 Energikonsulent: Michael Skovgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereHovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation
2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side 2: Side 3:
Læs mereEnergirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense
Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation
Læs mereHovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation
2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 Illerupvej H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 10
SIDE 1 AF 10 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Bregnevej 1 5220 Odense SØ 461-044603-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mere