TEMAHÆFTE Quest for Oil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAHÆFTE Quest for Oil"

Transkript

1 TEMAHÆFTE Quest for Oil

2 Temahæfte Side 2 A. Indholdsfortegnelse Temahæfte 1. Baggrund: Olieeventyret historie og betydning 1.1 Vilkår for olieindvinding Geologiske betingelser for at finde olie Spådomme om olieeventyrets fremtid Danmarks olieeventyr Geologiske forhold i Nordsøen Kampen om Nordsøolien Statens indtræden i olieeventyret Tema: Sedimentologi 2.1 Organiske sedimenter Oliedannelse Fælde Råolie massefylde og svovlindhold Tema: Seismik 3.1 Seismiske målinger Gravimetriske målinger D-, 3D- og 4D-seismiske undersøgelser Terminologi ved seismiske analyser Tema: Olieboring 4.1 Prøveboringer Borearbejdspladser Boringens anatomi Tema: Olieproduktion og efterforskning 5.1 Olieproduktion Opretholdelse af olieproduktionen Omkostninger ved produktion Råolien raffineres... 19

3 Temahæfte Side 3 1. Baggrund: Olieeventyret historie og betydning Temahæfte Vækst i befolkning og indkomst er de to mest magtfulde drivkræfter bag efterspørgslen af energi. Siden 1900, er verdens befolkning mere end firedoblet. Flere mennesker med højere indkomst betyder, at produktion og forbrug af energi vil stige, hvilket gør olien en uundværlig ressource over hele verden i de kommende årtier. 1.1 Vilkår for olieindvinding Råolie er på mange måder en fantastisk energikilde: Den er let og sikker at transportere, den er vidt udbredt, og kun en lille del af jordens overflade er undersøgt for olie. Arbejdsvilkårene er hårde; kulde, storme, havis og isbjerge er en del af udfordringen. Olieefterforskning er en dyr og krævende affære. Det kræver fokus på høj sikkerhed. Det kræver lige ledes teamwork og og specialister. 1.2 Geologiske betingelser for at finde olie Det er geologernes job at pege på de steder, hvor de rette betingelser er til stede. Hvis blot en af dem mangler, vil olieboringen oftest være forgæves. De fem grundlæggende betingelser for at finde olie er: 1. Der skal have været en moderbjergart, hvor døde dyr og planter har kunnet omdannes til kulbrinter. 2. Der skal være aflejret flere kilometer tykke lag ovenpå denne moderbjergart for at skabe tilstrækkelig høj temperatur og tryk. 3. Der skal have været sprækker over moderbjergarten, så kulbrinterne har kunnet vandre op i højereliggende lag. 4. Her skal der være et porøst lag med plads til olien og gassen ligesom en svamp med vand. Dette lag, der fx kan bestå af sand eller kridt, kaldes reservoirbjergart. 5. Dernæst skal der øverst være et tæt lag af fx ler, som olien ikke kan trænge igennem og undslippe til overfladen. 1.3 Spådomme om olieeventyrets fremtid Gennem årene er olieeventyret mange gange blevet spået en brat afslutning. I begyndelsen af 1930 erne mente man, at jordens oliereserver kun kunne strække sig 15 år frem i tiden meget kort tid set i forhold til datidens lille olieforbrug. I 1975 var vurderingen, at reserverne rakte til hele 29 års forbrug. I dag ligger vurderingen på, at de kendte og anslåede reserver rækker til endnu 35 års forbrug, delvist fordi alternative energiformer også vinder frem. Det siger måske sig selv, at det ikke er helt let at vurdere størrelsen af de samlede oliereserver på jorden. Usikkerhederne omkring vurderingen er så store, at man på ét tidspunkt mente at OPEC-landene besad 2/3 af alle verdens beviste oliereserver, men på et andet tidspunkt kun 1/3! Det er nyt, at man i dag regner Canada som landet med de største oliereserver i verden. Efterfulgt af Saudi-Arabien (fordi tjæresand i dag også medregnes, selvom det kræver en anden indvindingsteknik). Top-3 olieproducerende lande i Europa UK NO DK

4 Temahæfte Side Danmarks olieeventyr Danmark er en af spillerne på den globale olieproduktionsscene. I Europa er der 5 vigtige olieproducerende lande: Norge, England (Skotland), Danmark, Tyskland og Holland. Danmark er nr. 3 blandt Europas olieeksporterende lande og nr. 45 på verdensplan. Danske Maersk Oil er involveret i olieefterforskning og olieproduktion over hele verden. Set i et globalt perspektiv producerer de danske oliefelter i Nordsøen dog kun ½ % af verdens samlede olie. Og omtrent 7 % af Europas olie. Oprindeligt troede man, at kun 6% af olien i kalk reservoirer i den danske Nordsø bassin ville være rentabelt at producere. I dag, ved hjælp af forbedret teknologi, såsom vand oversvømmelser og vandrette boringer, har øget den potentielle inddrivelsessats til 25-30%. Takket være den teknologiske udvikling, har Maersk Oil været i stand til at udvinde oliefelter, som engang blev anset som uøkonomisk at producere fra. Der er dog fortsat flere uudnyttede oliefelter i den danske del af Nordsøen, som ny teknologi kan gøre det muligt at producere fra i fremtiden. Det er sandsynligvis også de høje oliepriser, der stimulerer olieefterforskningen og er med til at forlænge den, ligesom den teknologiske udvikling af metoder til olieproduktion foregår med rivende hast. Oliefelter i den danske del af Nordsøen Kilde:

5 Temahæfte Side Geologiske forhold i Nordsøen Nordsøbassinets dannelse er mere 260 millioner år gammel bassinet er dannet under tidlig Perm, da underlaget begyndte at synke. I begyndelsen var bassinet tydeligere opdelt i tre delbassiner: Det Danske Bassin, Det Nordtyske Bassin og Centralgraven. Forskellen mellem bassinerne er senere blevet udvisket. Det meste af tiden har Nordsøbassinet været dækket af hav, men tilførslen af sediment har også været stor. Den geologiske udvikling med hav og sedimentationer har specielt i Centralgraven ført til dannelse af store forekomster af olie og gas. Nogle af aflejringerne har været fede, uigennemtrængelige lag af ler, der siden tertiærtiden har fungeret som segl over olie- og gasreservoirerne. Hovedparten af den danske olie og naturgas produceres fra porøse kalkstensreservoirer fra Øvre Kridt (96-65 mio. år før nu) og Danien (65-61 mio. år), mens en mindre del af produktionen foregår fra sandstensreservoirer fra Jura ( mio. år) og Paleocæn (61-53 mio. år). Produktionen foregår fra 19 felter, hvoraf felterne Dan, Gorm, Skjold og Halfdan har produceret hovedparten af olien, og felterne Dan, Tyra, Halfdan og Harald hovedparten af naturgassen. 1.6 Kampen om Nordsøolien I 1963 indgik bl.a. Norge og Danmark en aftale om oliefelterne i Nordsøen. Landene enedes om en midtlinje i havet mellem landene som økonomisk grænse. Tyskland kunne dog ikke anerkende en sådan midtlinje, fordi det gav landet en for lille del af kontinentalsoklen i Nordsøen. I stedet ville Tyskland henholde sig til et kystlinjeprincip i lighed med det, man bruger til opdeling af havområder (territorialfarvand). I 1969 fik Tyskland delvist medhold ved Den Internationale Domstol. Danmark og Holland argumenterede for, at en deling langs midtlinjen var naturlig og hensigtsmæssig, men domstolen hævdede, at der ikke fandtes præcedens for sådan en opfattelse. Havde Tyskland fået ret fra begyndelsen, ville Ekofiskfeltet, det rigeste oliefelt i Nordsøen, ikke være tilfaldet Norge, men derimod Danmark. Der var i første række kun én koncessionshaver i dansk olieefterforskning: A.P. Møller - Mærsk. Selskabet havde dog på dette tidspunkt ikke ekspertise i olieproduktion. Derfor blev DUC ( Danish Underground Consortium ) oprettet. Det bestod af tre selskaber: Maersk, Shell og Chevron. Oliefelter i Nordsøen

6 Temahæfte Side Statens indtræden i olieeventyret Oliekriserne i 1973 og 1979 vakte stor bekymring hos den daværende regering, og man var usikker på, om Maersk kunne holde trit med olieproduktionen. Derfor tvang man efter politisk pres selskabet til at afgive mere og mere af havområdet til andre operatører (i 76, 79, 81 og 82). I dag er den danske stat også en del af DUC (2013) gennem selskabet Nordsøfonden (20 %). Fordelingens koncessioner (tilladelser, bevillinger) sker i udbudsrunder, hvor sokkelområder (havbundsområder der er under 200 m dybe, og som grænser op til fastland) udbydes til interesserede selskaber. Interessen er generelt stor, for der er i de seneste år gjort rigtig gode og lovende nye oliefund i Nordsøen. I den nu 7. udbudsrunde, der afsluttedes sent på året i 2013, har allerede 31 meldt sig. Det er dobbelt så mange som i den seneste runde i For Danmark er det en god nyhed, at der er meget mere olie tilbage i Nordsøen, og at nye teknologier gør det muligt at fravriste undergrunden stadig større oliemængder. Siden 64 er der blevet boret efterforskningsboringer i Nordsøen, og det har resulteret i ca. 800 oliefund. Den olie, som dette forarbejde er baseret på, bliver omregnet til ca. 100 mia. tønder olie. 3D-visualisering af boringer i Gorm feltet i den danske del af Nordsøen.

7 Temahæfte Side 7 2. Tema: Sedimentologi Temahæfte Når man taler om olie og oliegeologi, taler man i virkeligheden om resultatet af kemiske processer, som er foregået dybt inde i jorden over mange millioner af år. Det meste af den danske olie og gas findes i Nordsøen i lag i undergrunden, der er millioner år gamle. 2.1 Organiske sedimenter Der kan være tre typer af sedimenter: Uorganiske, organiske og kemiske sedimenter. Det er særligt den organiske type her, der er vigtig. Det er nemlig nedbrydning af organisk materiale, først og fremmest alger og plankton i havet, der har resulteret i oliedannelsen. For hundredvis af millioner år siden har der ligesom nu været iltfattigt på bunden af havene. Døde dyr og planter, der havnede her, rådnede derfor ikke, men blevet indlejret som organiske sedimenter i undergrundens lag og langsomt presset nedad gennem tiden. Presset ovenfra fra nye lag har betydet et stigende tryk og temperatur i omgivelserne omkring sedimenterne, og det har været helt ideelt for omdannelsen af stofresterne til olie. Resterne af de oprindelige organismer, der ikke har kunnet indgå i den kemiske omdannelsesproces, kan ses som lag af fossiler af kalk eller siliciumoxid. Bjergarter, som kan danne olie eller gas, kalder man kildebjergarter. Den porøse og permeable bjergart, hvor olien eller gassen efter migration opsamles, kalder man et reservoir eller en forsegling. Se animationsvideo om hvordan olie dannes. Klik her eller gå ind på watch?v=lp2fp9aolb Oliedannelse Hvis tryk og temperatur er rigtige, vil der ske en kemisk proces, hvor de forskellige bestanddele (fedtstoffer, fedtsyrer, protein osv.) langsomt omdannes til kulbrinter (den kemiske betegnelse for olie og gas). Temperaturen skal være mellem 100 og 150 grader celsius. De helt rigtige trykog temperaturomstændigheder kaldes for olievinduet. Almindeligvis finder man den korrekte temperatur ved 2 3 kilometers dybde i undergrunden. 70% af råolien vil aldrig blive fundet pga. fordampning Man har forsigtigt vurderet, at op til 70 % af den dannede råolie aldrig vil blive fundet, fordi den for længst er fordampet til atmosfæren. 2.3 Fælde Når olien og gassen forlader den tætte kildebjergart, hvor de blev dannet, vil de som følge af massefylde og trykforhold vandre. Olie og gas søger opad, fordi de er lettere end det vand, der er er i bjergarterne. Hvis olien og gassen ikke skal forsvinde helt, men fanges i reservoirbjergarten er det nødvendigt, at der ligger et tæt, fast lag over reservoiret, som danner en fælde. Der findes tre hovedtyper af fælder, som alle har det til fælles, at et porøst lag er dækket af et tæt, uigennemtrængeligt lag. Fælder kan dannes i foldede lag, hvor fælden vil opstå i den opadgående folder, eller ved at eksempelvis salt skyder en prop op nedefra en såkaldt saltdiapir/salthorst. Den tredje type er fælder, der er skabt ved forkastninger, hvor lagene forskydes i forhold til hinanden. I Nordsøen ligger olien ofte ved forkastningsfælder eller ved saltdiapirer. Olie kan ikke dannes tæt ved jordoverfladen, da der typisk ikke er høje nok temperaturer og trykniveauer.

8 Temahæfte Side 8 Jordlagsprøver fra Nordsøen Source:

9 Temahæfte Side Råolie massefylde og svovlindhold Den olie, der eksisterer i naturlige underjordiske reservoirer, kaldes råolie. Det er en blanding af kulbrinter, der forbliver flydende ved atmosfærisk tryk efter, at de er bragt op til overfladen. Råolie er ikke et rent produkt. Den er regionalt set meget forskellig i sin kemiske sammensætning. Fx optræder der flere forskellige kulbrinter i varierende faser, som gas eller som væske i råolien. Derudover indeholder råolien en række ikke-kulbrinter som svovl og metaller, der kan være med til at afgøre kvaliteten. To af de vigtigste kvalitetsparametre for råolie er derfor massefylde og svovlindhold. Råolie kaldes let, hvis den har et ringe indhold af svovl og tunge naturlige komponenter, fx metaloxider. Den lette råolie har en højere pris på markedet, alene fordi det er billigere at viderebehandle den på raffinaderiet til benzin og dieselolie. Omvendt forholder det sig selvfølgelig med den tunge olie. Råolie betegnes som sød, hvis den har et lavt indhold af svovl. Den er sur, hvis den er svovlrig. På figuren herunder kan man se nogle typiske råolier (eng.: crude oils ) afbilledet i forhold til massefylde (eng.: density ) og svovlindhold (eng.: sulfur content ). Fra figuren kan det ses, at North Sea Brent er en relativt sød, let olie, der opnår en god gennemsnitspris på markedet. Density and sulfur content of selected crude oils Kilde:

10 Temahæfte Side Tema: Seismik Temahæfte Seismiske målinger udføres for at få information om lagene i undergrunden. I olieindustrien bruges de specifikt for at få viden om oliereservoirernes placering. 3.1 Seismiske målinger En seismisk måling udføres ved, at der sendes trykbølger fra en lydkilde ned i undergrunden. Når trykbølgen møder forskellige geologiske lag, vil en del af bølgen blive reflekteret tilbage til overfladen. Lydbølger løber hurtigere gennem hårde end gennem bløde materialer. Herefter bliver refleksionen opfanget af geofoner (mikrofoner designet til at lytte på undergrunden) placeret i området. Resultatet bliver et billede af geologien i undergrunden. Billedet kan bl.a. anvendes til at finde geologiske strukturer, der kan indeholde olie og gas, hvis de rette betingelser er til stede. Seismisk måling Kilde: NFG

11 Temahæfte Side Gravimetriske målinger Til at lokalisere oliereservoirer bruges, ud over seismik, også gravimetriske målinger. Det er tyngdemålinger foretaget fra fly eller helikopter, der kan hjælpe med til at afsløre, om bjergarterne under dem er tætte (tunge), eller om de er mættet med olie og gas. Teknikken hviler på fysikkens love om, at tyngdeaccelerationen ved overfladen er påvirket af massefylden fra bjergarterne i undergrunden. Jo større en bjergarts massefylde er, desto større tyngdeacceleration. Ved at måle variationer i tyngdeaccelerationen over et område, kan man lave et kort over fordelingen af tunge og lette materialer under overfladen. Gravimetriske målinger Nederst på ovenstående figur ses en geologisk model med angivelse af Nederst på ovenstående figur ses en geoligisk model med angivelse af massefyld i g/cm 3 (kg/m 3 x 10-3 ). massefylde i g/cm³ (kg/m³ x 10-3). Kilde: geologi.dk/oliegas Kilde: D-, 3D- og 4D-seismiske undersøgelser Seismiske målinger i to dimensioner (2D) giver et tværsnit af undergrunden. Når de 2D-seismiske linjer indsamles i et fintmasket net, opnås et tredimensionalt billede af undergrunden. Dette kaldes 3D-seismik. Når 3D-seismiske data bliver indhentet i samme område med års mellemrum og sammenlignes, fås en fjerde dimension: Tiden. 4D-seismik kan fx vise de forandringer, der er sket i et producerende felt over tid. Med 4D-seismik kan det bl.a. være muligt at se, hvilken vej olien er strømmet mod produktionsbrøndene, og hvilke områder i feltet der ikke drænes tilstrækkeligt. Med den viden kan selskaberne optimere olieindvindingen, og opsætte supplerende oliebrønde optimalt. Seismiske undersøgelser til vands Seismiske målinger kan i løbet af få sekunder give mange millioner data, der skal behandles af kraftige computere. Når data indsamles på havet, bliver det seismiske udstyr trukket efter et specialindrettet måleskib. Trykbølger udsendt fra en luftkanon trukket efter skibet opfanges af sensitive hydrofoner (når der er tale om mikrofoner designet til brug under vand). Hydrofonerne er placeret i 5-8 km lange kabler, der trækkes efter skibet, hvorfra de kan opfange de reflekterede lydsignaler.

12 Temahæfte Side 12 Horisontal boring Maersk Oil er blevet førende inden for industrien, når det gælder langtrækkende, horisontal brøndboring takket være udvikling af solid ekspertise inden for geostyring, borehovedpositionering og kortlægning samt brøndudførelse og -stimulering. Maersk Oil var det første olieselskab, der benyttede horisontale boreteknikker i Nordsøen og er blevet ekspert i udvikling af brønde med mønstre af tætliggende, horisontale borelinjer. Erfaringen på området gør det muligt for Maersk Oil at udvinde olie og gas fra tætte felter. Første gang horisontale brønde blev benyttet, var i den lette kalk i Dan-feltet i den danske sektor i Nordsøen. Det var i Siden da er horisontale brønde blevet hele industriens foretrukne teknologi til udvikling af tætte reservoirer. Halfdan-feltet i den danske Nordsøsektor og Al Shaheen-feltet i Den Persiske Golf ud for Qatar er begge blevet udviklet under brug af horisontale brønde, herunder flere dobbelte sidebrønde. Brøndene er på den måde i stand til at dække en større del af reservoiret, og det sparer kapacitet på platformene. Hvis indsamlingen skal foregå i lavvandede havområder, er metoden den samme, men der bruges mindre skibe. Ved seismiske undersøgelser på havet skal der altid tages særlige hensyn til havpattedyr, fx marsvin der kommunikerer med lydsignaler. Derfor skal Energistyrelsen på forhånd godkende undersøgelsesprogrammerne. Maersk Oil har udviklet en banebrydende teknologi inden for horisontal boring. Hele industrien arbejder nu efter samme teknologi

13 Temahæfte Side Terminologi ved seismiske analyser I forbindelse med analysen af seismiske data i sammenhæng med olieefterforskning, skelnes der mellem forskellige bjergarters egenskaber og lagdelinger. Kildebjergarter og reservoirbjergarter En kildebjergart indeholder typisk så meget organisk materiale, at det under de rette temperatur- og trykforhold kan omdannes til kulbrinter, dvs. olie og gas. Men olien/gassen behøver ikke blive der efterfølgende. En reservoirbjergart derimod kan indeholde olien. Det er en porøs bjergart, som indeholder vand, olie eller gas (fluider) i hulrummene mellem mineralkornene, dvs. i porerne. Porøsitet angiver, hvor mange porer, og dermed hvor meget plads, der er til fluiderne i bjergarten. Poresystemets gennemtrængelighed kaldes permeabiliteten. Den angiver, hvor let fluiderne kan passere gennem bjergarten. kan foregå i porer, i sprækker og langs forkastninger i de forskellige lag i undergrunden. Hvis kulbrinterne ved migrationen når en reservoirbjergart med et segl, kan olien og gassen samles. Et segl i en fælde (se afsnit 2.3) er et overliggende, tæt lag som fx salt eller skifer, som olien og gassen ikke kan passere igennem. En seismisk profil fra den danske del af Nordsøen Migration og segl Når kulbrinter er dannet i en kildebjergart, vil en naturlig strømning, kaldet migration, begynde, hvis trykket er højt nok. Det skyldes, at olie og gas er lettere end det vand, der er i porerne. Olie og gas søger derfor opad. Strømningen Profilen er 40 km lang og strækker sig fra overfladen til ca. 4 kilometers dybde. I midten af profilen ses en salthorst (saltdiapir).

14 Temahæfte Side Tema: Olieboring Temahæfte Den allerførste olieboring i moderne tid fandt sted i Dengang brugte man en pæl med en mejsel forneden, som man gentagne gange hamrede ned i jorden. I dag bruger man et rotationsbor, der skruer sig ned i undergrunden. 4.1 Prøveboringer En olieboring har to indlysende formål. For det første at påvise, om der findes et oliereservoir, hvor der bores. For det andet at skabe muligheden for at indvinde og producere olien (eller gassen). Når geologer og geofysikere har gjort deres forarbejde, laves der først prøveboringer, der kan afgøre, om der skal sættes egentlige produktionsboringer i værk. Selv den fineste seismik kan ikke afsløre et oliefelts reelle muligheder for olieproduktion uden usikkerheder. Prøveboringernes profiler og en minutiøs teknisk undersøgelse af boreprofilens bjergarter er baggrund for konstruktion af en form for geologisk drejebog. Denne drejebog fortæller noget om områdets overordnede geologiske struktur og bjergarternes olierelevante karakter. En olieboring er en bekostelig affære. Det koster typisk mere end 300 millioner kroner. Prisen afhænger af boringens dybde, om den udføres på land eller til havs, hvorvidt der opstår tekniske komplikationer samt omfanget af målinger, der gennemføres samtidig med boringen. 4.2 Borearbejdspladser Det er en kompliceret proces at bore efter olie på havbunden. Det foregår fra såkaldte borerigge, hvoraf der findes forskellige varianter alt efter krav og behov. BORESKIB SEMI-SUBMERSIBLE JACK-UP BORERIG BORE BARGE Opererer på vanddybder ned til meter. Opererer på vanddybder ned til meter. Opererer på vanddybder ned til 150 meter. Opererer på lavt vand LAND RIG

15 Temahæfte Side 15 Jack-up-rigge På lavt vand står riggen typisk fast fikseret på havbunden på stålben. Når den er anbragt dér, er selve boreprocessen ikke meget forskellig fra et boretårn på land. Systemet, som løfter riggen op/ned på de tre ben, svarer til en donkraft (eng.: jack-up ). Riggen kan derfor relativt nemt flyttes til nye opgaver, når jobbet er udført. Jack-up-rigge bruges specielt i Nordsøen, den Persiske Golf og det Røde Hav. Ultra Harsh Jack-up Boreskibe Boreskibe har påmonteret boretårn og boregrej hvormed man gennem en brønd midt i skibet kan bore på store havdybder. Boreskibe opererer på vanddybder ned til 3,6 km og kan bore helt op til 12 km lange brønde. 4.3 Boringens anatomi På boreriggen skruer man en borekrone med tre skarpe tandhjul fast til et langt stålrør. Borekronen knuser bjergarter til et fint, næsten gruslignende materiale. Røret er ophængt i et boretårn, hvor en motor drejer det rundt. Nu sænkes borerøret fra dækket ned gennem et kraftigt stålrør ned i havbunden, og rotationen får boret til at fræse sig ned i undergrunden. Når borekronen har arbejdet sig nogle hundrede meter ned i undergrunden, udskiftes den. Finder man særligt interessante lag på vejen, skiftes borekronen kortvarigt til en type, der er i stand til at udtage en borekerne, der så hentes op for nærmere undersøgelse. Se animationsvideo om boring efter olie. Klik her eller gå ind på Øges havdybden benytter man forskellige former for forankring af både bore- og produktionsplatforme. Af indlysende tekniske årsager er det afgørende, at riggen ligger fast og ikke rører sig ud af den valgte position. Her er GPS et helt afgørende hjælpemiddel. Borekronen fræser sig ned i undergrunden Semi-submersible rigge På dybere vand er en meget anvendt rigtype en såkaldt semi-submersible rig. Sådanne rigge har som basis en slags skrog overvejende bestående af pontoner, der kan påfyldes vand efter behov. Det gør dem meget stabile og sødygtige, og det er muligt både at holde konstruktionen flydende og samtidig solidt opret. Rigge af denne type kan også relativt let flyttes fra sted til sted. Riggene holdes sædvanligvis i position af ankre, men man benytter også her GPS-dynamisk positionering. Semi-submersible rigge kan benyttes på vanddybder mellem 60 og m, og det passer netop til den lavvandede fastlandssokkel (der går fra meters dybde).

16 Temahæfte Side 16 Hver gang boret har arbejdet sig 30 m ned, må borechefen stoppe motoren og skrue en ny længde borerør på, før boringen kan fortsætte. De sammenskruede rør kaldes borestammen. De holder hullet åbent og frit for indfaldende materiale. Borehullets størrelser varierer med dybden. Ved overfladen er huldiameteren typisk cm. Nedad indsnævres så diameteren til omtrent 7-15 cm. Det er enkelt forklaret huller i stålrørene, der lader olien i de omgivende lag sive ind i brønden, så det derfra kan pumpes op til overfladen. Temperaturer og tryk Det er let at forestille sig, at boring i fx granit og tætte skiferbjergarter giver temperaturproblemer. For at løse det problem benytter man under boringen boreslam (boremudder), der smører, køler og transporterer det udborede materiale tilbage til platformen, hvor det renses og derefter recirkuleres. En anden egenskab ved boreslammet er, at det danner en slags foring af borehullet, så borebrønden ikke falder sammen under arbejdet. Ved boring på stor dybde støder man på vand, gas eller olie under højt tryk. Her virker den lange slamsøjle som en trykregulator, idet dens vægt og det tryk, hvormed den fremføres, yder modvægt, så en ukontrolleret udblæsning af undergrundsmateriale til overfladen, et blowout, undgås. Illustration af vand som sprøjtes ind i en brønd for at presse olien ud

17 Temahæfte Side Tema: Olieproduktion og efterforskning Temahæfte At producere råolie er en sammensat og langvarig proces. Efter geologiske forundersøgelser bestående af geologisk overfladekortlægning, seismik og prøveboringer efterfulgt af analyse af gennemborede bjergarter, afgør man, om det kan betale sig at starte en produktion. 5.1 Olieproduktion Det er ofte usikkert, hvor stor indvindingsgraden fra nye felter vil være. Oliepriserne er en vigtig faktor for, om det kan betale sig at investere i en olieproduktion på et nyt felt. I 99 var prisen på en tønde råolie 11 dollars. Omkring årsskiftet var den 100 dollars. Det spås, at den vil lande på et sted mellem 100 og 200 dollars over de næste år. Ved en lav pris pr. tønde vil mange små felter være en dårlig forretning, hvorimod en høj pris kan vende det hele på hovedet. Skal et felt sættes i produktion, er det nødvendigt med mange boringer. Oftest over 30! Om en påvist forekomst kan sættes i produktion, afhænger af reservoir-bjergartens porøsitet og permeabilitet samt selve oliemætningen. Man bruger begrebet Oil in Place om den beregnede kapacitet på feltet. Mere end 90 % af alle danske olieboringer udføres i den vestlige del af det danske Nordsøområde, hvor også de danske olie- og gasfelter er beliggende tønder olie pumpes der dagligt op fra Nordsøen Se animationsvideo om hvordan olie oplagres i undergrunden. Klik her eller gå ind på watch?v=4vltlla8k Opretholdelse af olieproduktionen Indvindingen af olie fra oliefelter kan ikke strække sig evigt. Ofte er der brug for at stimulere en oliebrønd, så den fortsætter med at levere. Det kan ske ved at pumpe vand eller gas ned i undergrunden gennem en brønd i nærheden. Det kan også være havvand, der pumpes derned. Nordsøen pumpes hver dag tønder olie og mere end tønder vand op fra felterne. Samtidig pumper man tønder vand derned igen. Hvis man ønsker at forlænge produktionen på et oliefelt, fremsender man en ansøgning om forlængelse. Det er en ansøgning om forlængelse af licensen på op til 30 år.

18 Temahæfte Side Omkostninger ved produktion Et mål for de totale omkostninger ved efterforskning og produktion af råolie kalder man upstream costs. Det er et tal, der er sammensat af hhv. lifting costs og finding costs. Lifting costs er lig med prisen for at drive og vedligeholde brøndene med tilhørende udstyr og for at bringe olien/ gassen op til overfladen. Finding costs er lig med udgifterne til efterforskning, prøveboringer samt udgifter til licenser/rettigheder og udvidet efterforskning efter reserver i tilstødende områder. Omkostninger ved produktion af råolie og naturgas USA gennemsnit Lifting costs Finding costs 12,18 $ 21,58 $ 33,76 $ On shore 12,73 $ 18,65 $ 31,38 $ Off shore 10,09 $ 44,51 $ 51,60 $ Mellemøsten gennemsnit 9,89 $ 6,99 $ 16,88 $ Samlede upstream costs Mere end halvdelen af al produceret olie bruges til at producere mere end forskellige produkter, som du kender fra din hverdag, fx briller 5,618 cubic feet gas = 1 tønde olie. Kilde: Eia.gov Som det fremgår af tabellen, er produktionsomkostningerne i Mellemøsten langt lavere end i USA og meget lavere end i de danske oliefelter. Vil man herudover regne på omkostninger til transport til raffinaderi og videre forarbejdning af olien til produkter, løber der endnu flere omkostninger på. Den vigtigste faktor i omkostningen er prisen for at leje en borerig. Boreriggene lejes på kontrakt hos rig-ejerne, og dagsprisen for en borerig ligger typisk mellem kr. pr. dag. En boring til fx meters dybde vil, hvis alt går efter planen, kunne gennemføres på ca. 100 dage. Hertil kommer udgifter til personale, foringsrør, boremudder, borekroner, transport og en meget lang række af serviceydelser.

19 Temahæfte Side Råolien raffineres Råolien er en råvare, der ikke kan bruges, som den er. Råolien skal forarbejdes, så den bliver til olieprodukter som petroleum, flybrændstof, benzin, dieselolie, brændselsolie og flydende gasser, der bruges til maling, plastik og tynde fibre som nylon og terylene, der væves til stof. Råolien er opbygget af mange forskellige dele (molekyler) med hver sit kogepunkt. Derfor kan olien adskilles i flere bestanddele (fraktioner) ved opvarmning. Den process hedder destillation. Naturgas består derimod kun af en enkelt slags molekyle metan og skal derfor kun renses, før den kan bruges. Når olien er raffineret lastes den i mindre produkttankskibe, der er indrettet til transport af flere forskellige slags olieprodukter. Produkttankskibene sejler rundt til havne med de forskellige olieprodukter. Det er raffinaderiets opgave at levere de produkter, vi har brug for. Råolier er vidt forskellige. Nogle giver meget benzin og kun lidt fyringsolie. Andre har det lige omvendt. Et raffinaderi vil derfor vælge de råolier, der giver mest af de produkter, som de lokale forbrugere ønsker. 20% benzin og gas op til 165 o 15% petroleum 165 o o 28% let gasolie 240 o o 37% tung gasolie 300 o o Destilation Råolietank Afsalter Krakning Rørovn Destilationsrest

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker CO 2 -LAGRING AF CARSTEN ENGEDAL Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO 2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas.

Læs mere

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Farum Fjernvarme fik i 2012 koncession l undersøgelse og indvinding af geotermisk

Læs mere

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Offshore Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Agenda Om Maersk Drilling Værftsophold Slide no. 2 Lad os hilse på Ben først... Slide no. 3 Olie

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Indlæg ved Steffen B. Olsen, Energistyrelsen 1 Disposition Indledning Udbygning og produktion Efterforskning Afrunding 2 olie, mio. m 3 30 20 Produktionsprognoser

Læs mere

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden 8 Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

ELEVOPGAVER Quest for Oil. Elevopgaver Side 1

ELEVOPGAVER Quest for Oil. Elevopgaver Side 1 ELEVOPGAVER Quest for Oil Elevopgaver Side 1 Elevopgaver Side 2 A. Indholdsfortegnelse Elevopgaver 1. Spilopgaver... 3 2. Temaopgaver 2.1 Temaet Sedimentologi (opgave 1-6)... 5 2.2 Temaet Seismik (opgave

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion07

Danmarks olie- og gasproduktion07 Danmarks olie- og gasproduktion7 NORDISK MILJØMÆRKNING Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe

Læs mere

LÆRER- VEJLEDNING Quest for Oil

LÆRER- VEJLEDNING Quest for Oil LÆRER- VEJLEDNING Quest for Oil Lærervejledning Side 2 A. Indholdsfortegnelse Lærervejledning 1. Introduktion 1.1 Spillets univers... 3 1.2 Spillets principper... 3 1.3 Tidsforbrug... 3 1.4 Undervisningsmaterialer

Læs mere

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore 2007 Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden Danmarks olie- 9 og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden FORORD Danmark er nettoeksportør af olie og gas, og indtægterne fra olie- og gasproduktionen er på et højt niveau. Det er dog vigtigt

Læs mere

EN REN OLIE- PRODUKTION AKTIVITETER

EN REN OLIE- PRODUKTION AKTIVITETER EN REN OLIE- PRODUKTION AKTIVITETER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Om forløbet... 2 Intro... 2... 3 Problemstillinger... 3 Del 1: fælles forløb... 4 Påvis O 2 og CO 2 I planter.... 6 Frigivelse af CO2 fra vand...

Læs mere

Undergrundsloven - operatørskab

Undergrundsloven - operatørskab Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren

Læs mere

LÆRER- VEJLEDNING Quest for Oil

LÆRER- VEJLEDNING Quest for Oil LÆRER- VEJLEDNING Quest for Oil Lærervejledning Side 2 A. Indholdsfortegnelse Lærervejledning 1. Introduktion 1.1 Spillets univers... 3 1.2 Spillets principper... 3 1.3 Tidsforbrug... 3 1.4 Undervisningsmaterialer

Læs mere

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse. 2010 i hovedtræk

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse. 2010 i hovedtræk A.P. Møller - Mærsk A/S Pressemeddelelse 23. februar 2011 1/6 Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse (Tal for 2009 i parentes) Bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk A/S har i dag behandlet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

DANMARKS PRODUCERENDE FELTER

DANMARKS PRODUCERENDE FELTER DANMARKS PRODUCERENDE FELTER 2011 INDHOLD Danmarks producerende felter. 2 Signaturforklaring 3 Cecilie feltet 4 Dagmar feltet 6 Dan feltet 8 Gorm feltet 10 Halfdan feltet 12 Halfdan feltet (hovedfelt)

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding Beslutningsforslag nr. B 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 15. april 2010 af Kim Mortensen (S), Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S) og Jens Christian Lund (S)

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI N Y T F R A G E U S Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI G E O L O G I OLIENS ABC NORDSØENS ABC NORDSØENS PLAYS OG RESSOURCER N R. 2 & 3 O K T O B E R 1 9 9

Læs mere

BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING?

BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING? BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING? GERT ANDERSEN RAMBØLL GEOFYSIK OG GEOHYDROLOGI BOREHULS LOGGING 1 20 ÅRS RÅVANDS ANALYSER BORINGS DYNAMIK - FLUID LEDNINGSEVNE Ledningsevne (før),under og efter

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

POTENTIALET I NORDSØEN

POTENTIALET I NORDSØEN POTENTIALET I NORDSØEN REALISERING GENNEM TRE VÆKSTMOTORER UDARBEJDET AF QUARTZ+CO OKTOBER 2013 FORORD I forbindelse med etableringen af brancheforeningen Olie Gas Danmark (OGD) medio 2012 blev Quartz+Co

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk Danmarks olie- og gasproduktion 26 NORDISK MILJØMÆRKNING Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

1966 First traces of hydrocarbons In 1966 DUC used Global Marine s drilling ship GLOMAR IV accompanied by two supply ships for the first exploratory drilling in the Danish North Sea. The drilling found

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt bayerngas danmark Til medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Your ref: Our ref: DM#58863 Date: 16. maj

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvorfor vælge en havn i Danmark? - Fordi det kan betale sig!

Hvorfor vælge en havn i Danmark? - Fordi det kan betale sig! Havnekonference 2012 Dato: 28 Marts 2012 Frederik Smidth, CTO of Maersk Drilling Hvorfor vælge en havn i Danmark? - Fordi det kan betale sig! 1. Olie & gas industrien 2. Maersk Drilling kort fortalt 3.

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 25 18.6.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 39,00 Futures - 2016 Nordpool Tyskland DK1 DK2 37,00 35,00 33,00 31,00 29,00 27,00 25,00 09-05-2014 09-07-2014 09-09-2014 09-11-2014 09-01-2015

Læs mere

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com www.useb.dk www.fossiloil.com www.choiceexploration.com Der udbydes hermed et spændende olie projekt i Alabama bestående af 2 kilder, som skal bores til en dybde af 14.500 fod. Projekt navn: Fossil-Smackover-Multi-Well-JV

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 23 4.6.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 39,00 Futures - 2016 Nordpool Tyskland DK1 DK2 37,00 35,00 33,00 31,00 29,00 27,00 25,00 09-05-2014 09-07-2014 09-09-2014 09-11-2014 09-01-2015

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere