Udviklingsstrategi For FLAG i Gribskov

Transkript

1 Udviklingsstrategi For FLAG i Gribskov Integreret LAG Halsnæs- Gribskov Marts

2 Indhold A. Navn og adresse... 4 B. Kontaktperson... 4 C. Bilag... 4 D. Strategiens tilblivelse... 5 E. Situationsbeskrivelse og SWOT... 5 F. Strategiens vision og mål, aktiviteter og forventede resultater G. Andre mål og målsætninger H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse I. Finansiering af FLAG indsatsen J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser L. Underskrifter LAG Halsnæs- Gribskov Torupvejen Hundested 2

3 Resume Gribskov er karakteriseret ved at huse Sjællands største landingshavn for sild, Gilleleje, og Danmarks to største søer, Esrum sø og Arresø. Erhvervet knyttet til Gilleje havn udgøres af erhvervsfiskere samt af de umiddelbare følgeerhverv knyttet til særligt vedligehold af fartøjer. Omsætningen af fisk i Gribskov har i en lang årrække været faldende, hvilket har betydning for livet på havnen og for driften af den privatejede Gilleleje Havn. Omfanget af følgeerhvervene er imidlertid betydeligt og har en væsentlig koncentration af højt specialiserede maritime services, som ikke findes andre steder på Sjælland. Gribskov har desuden, sammen med resten af Nordsjælland, oplevet stor vækst i antallet af overnattende nationale og internationale turister. Gribskov er imidlertid tæt på fuld kapacitetsudnyttelse, hvad angår overnatningsmuligheder af en passende kvalitet ikke mindst i højsæsonen. Der er således et stort potentiale for øget vækst i turismeerhvervene. Befolkningen i Gribskov har en større andel af ældre end gennemsnittet af landet og der er et mindre befolkningsfald frem mod På den baggrund er visionen for FLAG- indsatsen i Gribskov at styrke den maritime økonomi ved at fremme det traditionsrige og unikke erhvervsfiskeri på et bæredygtigt grundlag, både i forhold til et identitetsmæssigt og kulturbærende fokus og i forbindelse med udvikling af følgeerhverv og turisme. Visionen understøttes af fire målsætninger, hvoraf tre er knyttet til hver sin erhvervsmæssige sektor (fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv) samt en tværgående målsætning om at øge samspillet mellem de tre. 3

4 A. Navn og adresse A.1. Navn på den lokale aktionsgruppe: Integreret LAG Halsnæs- Gribskov A.2. Den lokale aktionsgruppes adresse (vejnavn, postnummer og by) Integreret LAG Halsnæs- Gribskov, co/ Peter Plant, Torupvejen 98, Torup Hundested A.3 Aktionsgruppens e- mailadresse (hvis oprettet) halsnaes- gribskov.dk A.4. Aktionsgruppens telefonnummer (hvis oprettet) B. Kontaktperson B.1. Formand: Peter Plant B.2. Formandens adresse (vejnavn, postnummer og by): Torupvejen 98, 3390 Hundested B.3. Telefonnummer: B. 4. E- mail: C. Bilag Bilag 1 Situationsbeskrivelse FLAG Gribskov 4

5 D. Strategiens tilblivelse Forløb Den 15. april 2015 blev der afholdt introduktionsmøde om FLAG i Gilleleje med deltagelse af Karen Just som repræsentant for ministeriet By, Bolig og Landdistrikter. Den 27. april 2015 blev der afholdt partnerskabsmøde. Den 27. maj 2015 blev der afholdt informationsmøde og integreret LAG Halsnæs Gribskov blev dannet på en stiftende generalforsamling. Informationsmøde og stiftende generalforsamling var annonceret i den lokale presse. LAGs medlemmer blev direkte inviteret. Konsulentvirksomheden Cowi blev valgt til at skrive udviklingsstrategi for FLAG Gribskov, på baggrund af tilbud indhentet fra to konsulentvirksomheder. Der blev gennemført fokusinterviews, og den 11. juni blev der gennemført en café- workshop med repræsentanter for fiskeriet, følgeerhvervet, turismeindustrien, erhvervsorganisationer og LAG bestyrelsen, hvor man udarbejdede en SWOT- analyse samt de overordnede rammer for strategiens vision, mål og aktiviteter. Den 3. juli 2015 blev strategien sendt til godkendelse i 14 dage hos medlemmerne af LAG Halsnæs- Gribskov. Den 11. januar 2016 blev strategien sendt til godkendelse i 14 dage i de to kommuner, Vækstforum, Regionsrådet og Region Hovedstaden. Den 24. februar blev bemærkninger til strategien drøftet af bestyrelsen. Den 30 marts blev strategien endeligt godkendt af bestyrelsen. E. Situationsbeskrivelse og SWOT Nedenstående er et sammendrag af situationsbeskrivelsen for FLAG indsatsen i Gribskov (se bilag 1). Infrastruktur Gribskov kommune er karakteriseret ved en ca. 30 km lang kystlinje mod Kattegat i nord og med en kommunegrænse langs de markante Nordsjællandske ferskvandsøer Arresø og Esrum sø mod syd. Særligt relevant i forhold til FLAG Gribskov er Gilleleje havn, som er kendetegnet ved at være Sjællands største fiskerihavn. I forhold til en beskrivelse af infrastruktur er det således mest relevant at se nærmere på tilkørselsforhold samt faciliteter knyttet til Gilleleje havn. Natur og Klima Naturkvaliteten i Gribskov kommune er høj. Det gælder naturligvis i udgangspunktet de dele, der er knyttet til planerne om etableringen af en nationalpark (Kongernes Nordsjælland), herunder Gribskov, Esrum Sø og Arresø. 5

6 Esrum sø er Danmarks næststørste sø og den største målt på vandmængde. Søen er udlagt som Natura 2000 habitat område og rummer et rigt fugleliv. Vandet i søen er af god kvalitet. Arresø er fladbundet og med et areal på godt 40 km² Danmarks største sø. Der blev særligt i midten af det 20ende århundrede udledt betydelige mængder spildevand i søen, hvilket resulterede i en tilførsel af næringsstoffer og stor opblomstring af alger. Således er søen i dag bl.a. ikke godkendt til badning men til bl.a. lystfiskeri. Kysten ud mod Kattegat har en høj badevandskvalitet. Der er fredningsbælter umiddelbart ud for Gilleleje havn men også ved Dronningmølle og Rågeleje. I både den danske og svenske del af Kattegat er der områder, der er lukket for fiskeri af fredningsmæssige hensyn. Erhvervsstruktur I 2013 var der ca arbejdspladser i Gribskov Kommune. Af disse arbejdspladser er 3,6 % af de tilgængelige arbejdspladser i branchen "Landbrug, skovbrug og fiskeri", hvilket er højere end andelen på landsplan og væsentlig højere end andelen i Region Hovedstaden. Der har generelt siden 2008 på landsplan og i regionen har været et fald i antal arbejdspladser inden for branchen "Landbrug, skovbrug og fiskeri", mod en samtidig stigning i Gribskov Kommune. Antal arbejdssteder i branchen er dog faldet i Gribskov. Siden 2008 er antallet af arbejdssteder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri således faldet fra 277 til 219. Erhvervet knyttet til Gilleleje havn udgøres af erhvervsfiskere samt et serviceerhverv knyttet til den maritime sektor. Dertil kommer traditionelle handels-, service- og produktionserhverv i Gilleleje og i de omgivende områder. Direkte tilknyttet fiskeriet, anslås det at personer ernærer sig som erhvervsfiskere ud fra Gilleleje havn. Det omfatter ejere af 4 sildebåde, 12 trawlere og en enkelt garnfisker samt besætning på disse både. I forhold til den generelle udvikling i erhvervet kan det af Danmarks Statistiks opgørelse for hele Region Hovedstaden noteres, at det i særlig grad har været garn og krogfiskeriet, der er gået tilbage perioden fra Dette gælder også i nogen grad trawlere. Dette synes dog opvejet af Not- og kombifartøjer samt andre fartøjer. Danmarks Fiskeriforening opgjorde i 2013 det tilknyttede følgeerhverv i Gilleleje havn til i alt 93 arbejdspladser hvilket omfatter bl.a. værft, smede, skibsmalere, vodbindere samt håndtering og salg af fisk. Med afsæt i en opgørelse på Virk.dk udgør erhverv og følgeerhverv 37 arbejdspladser. Af de landede mængder sild, jomfruhummere, torsk, fladfisk etc. anslås det, at 90 % går til eksport (baseret på interview med fiskeriauktionen i Gilleleje). Gilleleje er Sjællands største landingshavn for sild, og der er på havnen tilknyttet forarbejdningsindustri (Fiskernes Filetfabrik A/S). Sildene fanges af fire mindre sildebåde, og grundet værdien af de tilknyttede sildekvoter alene, må aktiviteterne vurderes som noget der vil fortsætte, til trods for et underskud i Fiskernes Filetfabrik A/S i Omsætningen af fisk har dog i en lang årrække været faldende. Dette kan skyldes forringede muligheder for fiskeri i det umiddelbart tilgængelige farvand i Kattegat nord for Gilleleje samt udfordringer med tiltrækning af arbejdskraft til bådene. Sidstnævnte er en særlig barriere, da det for størstedelen af erhvervsfartøjerne gælder, at det vil være forbundet med en for stor risiko at betjene bådene med kun ét besætningsmedlem. Den dalende omsætning i fiskeriet har endvidere betydning for driften af Gilleleje Havn. Havnen er privat og baseret på indtægter knyttet til betaling for brug af havnens faciliteter. Det betyder således, at det i stigende grad er indtægter fra lystbåde, som udgør indkomstgrundlaget. 6

7 Det umiddelbare følgeerhverv knyttet til særligt vedligehold af fartøjer er betydeligt (bl.a. jævnfør Fiskeriforeningens opgørelse). Således kan noteres en væsentlig koncentration af højt specialiserede maritime services, som ikke findes andre steder på Sjælland. Dette er underbygget af det tætte samarbejde imellem de forskellige erhvervsdrivende, hvormed der kan tilbydes en samlet pakke på tværs af faglige specialer. Fiskeriet i Gilleleje er naturligvis en definerende del af følgeerhvervet. Fiskeriet er således historisk set den væsentligste årsag til, at følgeerhvervet har det omfang, som det har i dag. Den konkrete betydning af fiskeriet for følgeerhvervet i dag er dog aftagende. Løst anslået udgør omsætningen hos følgeerhvervet, der kan tilbageføres til fiskeriet i Gilleleje, i dag omkring %. Kundegrundlaget er således i dag langt bredere end blot fiskeriet og baseret på den stærke specialisering, som den maritime serviceklynge kan tilbyde generelt bl.a. i forbindelse med vedligeholdelse og bygning af træskrog. Det omfatter således opgaver over hele Sjælland samt i Sverige såvel som opgaver på land, hvor de maritime specialer er efterspurgte bl.a. særlige overfladebehandlinger i forbindelse med sygehusbyggeri. Følgeerhvervet er dog samtidig afhængig af tilgængeligheden af stedbunde services på Gilleleje Havn som eksempelvis bådkraner og bedding. Specialiseringen af erhvervet på havnen kendetegner også en stærk nytilkommen virksomhed i vækst, Hyperbaric Consult (HBC). Et rederi, der har specialiseret sig i undervandsopgaver. Erhvervet knyttet til Arresø og Esrum sø er i forhold til egentligt fiskeri begrænset. Således er har der ved Esrum Sø ikke været erhvervsfiskeri siden Fiskeriet på Arresø er bortforpagtet og primært rettet mod sandart. Erhvervspotentialerne i forhold til Arresø og Esrum sø er primært knyttet til de oplevelsesøkonomiske erhverv. Dette gælder særligt lystfiskeri, bådudlejninger o.l. I forhold til oplevelsesøkonomi så har Gribskov Kommune det højeste antal sommerhuse sammenlignet med andre nordsjællandske kommuner. Således har kommunen også generelt nydt den største fordel ved den store vækst, som erhvervet har oplevet på Nordsjælland de senere år. Nordsjælland har således jf. Visit Denmark kunnet notere en årlig vækst på ca. 20 % i antallet af overnatninger, og prognoser peger i retning af en fortsættelse af denne udvikling. Udfordringerne i forhold til at kunne udnytte denne fremgang bedst, er dog, at udlejningsmarkedet for sommerhuse på Nordsjælland er noget mindre end andre steder i landet da sommerhusene kun i mindre omfang udlejes. Dertil kommer, at der i Gribskov er tæt på fuldt udnyttet kapacitet i forhold til overnatningsmuligheder af en passende kvalitet. Således er overnatningsmuligheder med få undtagelser begrænset til mindre hoteller, der allerede har tæt på fuld kapacitetsudnyttelse ikke mindst i højsæsonen. Turismeindustrien fremstår i mindre grad som rettet mod andet end klassisk badeferie. Kommunens medlemskab af Fishing Zealand åbner dog for en række interessante tiltag, samt en række af de andre udviklingsscenarier, som strategien for VisitNordsjælland peger i retning af. Eksempelvis er udviklingen af samlede produkter knyttet til lystfiskeri meget umoden indtil videre. Konkrete input fra Fishing Zealand i kortlægningsprocessen understreger således perspektiverne i særligt kystfiskeri men også en understregning af behovet for udvikling af bæredygtige tilbud, således at produktet ikke forsvinder gennem overfiskning. Befolkning I forhold til landsgennemsnittet er en mindre andel af befolkningen i Gribskov i alderen år mens der er en større andel i alderen I de kommende år vil det særligt være aldersgrupperne år og især 80+ år som stiger i Kommunen. Udviklingen af 80+ vil være på niveau med landsgennemsnittet, hvorimod både gruppen mellem og mellem vil ligge over landsgennemsnittet. Samtidig har der i de 7

8 seneste år været stor nettofraflytning blandt unge i alderen 17-24, mens der har været nettotilflytning af personer under 17 år og i de fleste aldersgrupper over 24 år. Gribskov Kommune ligger i den lave ende i forhold til andelen af højtuddannede (lange videregående eller forsker uddannelser) i sammenligning med Region Hovedstaden og Danmark som helhed. Dog er der en højere andel med en erhvervsuddannelse i Gribskov Kommune end på lands- og regionsplan. Kultur og historie Gillelejes historie- og kulturliv er præget af dets placering ved kysten. Således er de særlige historiske markører bl.a. markeret ved fiskerierhvervs rolle under 2. verdenskrig, og konkrete events og aktiviteter er gerne knyttet til rolle som havn eller kystturisme. SWOT for de relevante erhverv, udarbejdet sammen med interessenter og aktører: Fiskerierhvervet Styrker: Som oftest et godt afsætningsnetværk (via Auktionen) Tilgang til nødvendig støttefunktioner bl.a. is og fiskekasser fra fiskeriforeningen Tilstedeværelsen i Gilleleje af forarbejdningserhverv (Filet fabrik) Stærk lokal opbakning Mulighed for "allround service" fra servicehavnen Landinger af fisk har nogen gange et omfang, der er nødvendigt for et sundt erhverv Svagheder: Flåden består primært af mindre både Fiskerlønninger er ikke attraktiv Der landes for lidt i perioder Ingen mulighed for ompakning af fisk i Gilleleje p.t. Få nye folk søger ind i erhvervet Færre kuttere Finansiering lån må optages til høj rente i sammenligning med landbruget Strukturelle/administrative udfordringer: Kvoter og regler Muligheder: Tættere kontakt med kunden/detail- leddet (lokale supermarkeder) i forbindelse med salg Politisk lobby kan styrkes Grundlag dialog med følgeerhvervet omkring samarbejde og potentialer Lokalt tilbud om fiskerikursus Etablering af fiskeriefterskole Lys fremtid - hvis: Der åbnes for vinterfiskeri og der laves en ny aftale med Sverige omkring åbning af områder. Trusler: Isværket er presset (ikke tilstrækkelig omsætning til at sikre lønsomhed) Manglende stærk politisk lobby Manglende rådgivning/støtte Mange kunder er stadig primært prisorienteret Alternative salgskanaler vil måske presse de eksisterende kanaler (Gilleleje fiskeauktion) 8

9 Følgeerhvervet (knyttet til fiskeri) Styrker: Gilleleje er generelt en attraktiv havn med et godt ry Gode faciliteter (bedding, kran etc.) Servicehavn (alle nødvendige maritime services kan ydes lokalt) Svagheder: Begrænset dybde i sejlrenden det sætter en grænse for størrelsen på fartøjer der kan serviceres Muligheder: Bedre fælles branding med andre aktører på og omkring havnen Der er stadig mulighed for øge kapaciteten Etablering af relaterede uddannelsestilbud Trusler: Nedgang i fiskeriet og dermed i en del af kundegrundlaget Kvalitet i og omfang af infrastrukturen (bedding, kran etc.) vil måske forsvinder som en følge af nedgangen i fiskeriet Turismeerhvervet Styrker: Gilleleje har stor autenticitet Samlet kan Gilleleje tilbyde et produkt der matcher Skagen. Området er knyttet til centrale historiske begivenheder (De danske jøders flugt til Sverige oktober 1943) Det hele er i gå afstand og havnen er tæt på bymiljøet Muligheder for helårsturisme Der er plads til fremmede sejlere Tilgængeligheden for området (vej, stier og bane) er OK Muligheder: Der er basis for udvikling af "autentiske" turismeprodukter (lystfiskeri, kajak, Saunagus etc. produkter der ikke virker "tivoliserede") Kommunen ønsker at være endnu bedre til at større op om arrangementer Svagheder: For lystfiskere er der 2 timer ud med båd til de gode fiskepladser Fritid og erhverv kolliderer nogen gange (f.eks. v. kajakker i indsejlingen) Regler opleves som en barrierer for lokale arrangementet Events drives af "Tordenskjolds Soldater" og det slider på opbakningen. Trusler: Manglende plads til udvidelser/ny anlæg Stadig begrænsede parkeringsmuligheder Manglende skiltning (afstande etc.) 9

10 F. Vision og mål, aktiviteter og forventede resultater F.1 Visionen for FLAG indsats i Gribskov Visionen for FLAG indsatsen i Gribskov er at styrke den maritime økonomi ved at fremme det traditionsrige og unikke erhvervsfiskeri på et bæredygtigt grundlag, både i forhold til et identitetsmæssigt og kulturbærende fokus og i forbindelse med udvikling af følgeerhverv og turisme. F.2 Mål for FLAG udviklingsstrategien Udviklingsstrategien for FLAG Gribskov har fire målsætninger. Tre enkeltstående knyttet til hver sin erhvervsmæssige sektor samt en tværgående og gensidigt integrerende: 1. Styrkelse af fiskerierhvervet (primærproduktionen, forarbejdning, salg og logistik) på et både erhvervsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. 2. Bevaring, udvikling og synliggørelse af følgeerhverv (service og vedligehold) med maritime specialiseringer. 3. Udvikling af turismeerhverv, der knytter an til fiskeriet som maritim kulturbærende platform. 4. Styrkelse af samspillet mellem fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv. De fire målsætninger er yderligere uddybet i det følgende: 1. Styrkelse af fiskerierhvervet (primærproduktionen, forarbejdning, salg og logistik) på et både erhvervsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Gilleleje skal huse en erhvervsfiskerflåde, der kan bedrive et rentabelt og bæredygtigt erhvervsfiskeri i et sådant omfang og med en sådan kvalitet, at det fortsat er forudsætning for, at havnen fungerer som en attraktiv landingsplads. Der skal bidrages fra lokale aktørers side til at rammebetingelserne for et sundt og bæredygtigt erhverv er tilstede, da fiskerierhvervet har brug for at have adgang til faciliteter som er nødvendige for deres virke og at disse faciliteter om muligt er miljørigtige og bæredygtige. Styrke attraktiviteten omkring erhvervsfiskeriet i Gilleleje ved at fokusere på kompetenceudvikling - eksempelvis gennem tiltrækning til Gilleleje af erhvervsuddannelsestilbud knyttet til erhvervsfiskeri. 10

11 2. Bevaring, udvikling og synliggørelse af følgeerhverv (service og vedligehold) med maritime specialiseringer. Omsætningen i erhvervsfiskeriet bidrager fortsat direkte til følgeerhvervene (gennem deres behov for service) og indirekte ved at bidrage til at Gilleleje vedligeholdes som en fuldt udrustet og velfungerende servicehavn. Øget synlighed omkring Gillelejes unikke position på Sjælland og i det nære udland som en højt specialiseret, og hvor muligt miljømæssigt bæredygtig, maritim serviceklynge med afsæt i et fungerende erhvervsfiskeri. 3. Udvikling af turismeerhverv, der knytter an til fiskeriet som maritim kulturbærende platform. Øget synlighed omkring og forbedrede rammer for de oplevelsesøkonomiske initiativer knyttet til Gribskov og Gillelejes maritime særkende. Udvikling af destinationsprodukter med afsæt i Gribskov og Gillelejes særlig kulturbærende maritime karakteristika som Sjællands sidste større erhvervsfiskerihavn. Turismemæssigt fokus på udvikling af lystfiskeri - særligt rettet kystfiskeri men også Gribskovs to store søer, hvis dette kan gøres bæredygtigt. 4. Styrkelse af samspillet mellem fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv. Bedre koordinering, samarbejde og kompetenceudvikling imellem de eksisterende erhvervsgrupperinger hvorigennem åbenlyse fælles fordele kan høstes (øget omsætning, forbedrede vilkår og rammer etc.). F.3 Aktiviteter og aktivitetsskema FLAG aktiviteter i Gribskov Det helt centrale omdrejningspunkt for FLAG i Gribskov vil være de konkrete aktiviteter, som er den mest tydelige udmøntning af FLAG' strategien. Aktiviteterne vil således være implementeringen af de projektansøgninger som vil have opnået tilsagn. Aktiviteter inden for Mål 1: Styrkelse af fiskerierhvervet (primærproduktionen, forarbejdning, salg og logistik) - på et både erhvervsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Etablering eller udvikling af produktions- og forarbejdningsfaciliteter. Styrket samarbejde omkring etablering af lokale salgskanaler for fisk. Produktion, forarbejdning, salg eller udvikling af lokale produkter med en høj miljømæssig profil. Tiltrækning af faste kursus- og uddannelsestilbud for nuværende og kommende fiskere i Gilleleje. Miljøforbedrende og/eller energioptimerende tiltag eller aktiviteter inden for fiskerierhvervet. 11

12 Aktiviteter inden for Mål 2: Bevaring, udvikling og synliggørelse af følgeerhverv (service og vedligehold) med dets maritime specialiseringer. Etablering og udvikling af samarbejde om fælles markedsføring og salg af specialiserede maritime serviceydelser eller om relateret kompetenceudvikling. Etablering eller udvikling af virksomheder, der tilbyder maritime serviceydelser. Miljøforbedrende og/eller energioptimerende tiltag eller aktiviteter inden for følgeerhvervet. Aktiviteter inden for Mål 3: Udvikling af turismeerhverv, der knytter an til fiskeriet som maritim kulturbærende platform. Etablering og udvikling af turismetilbud med afsæt i områdets maritime historie og områdets karakter som en levende erhvervshavn. Aktiviteter, der styrker turismen, oplevelsesøkonomien og/eller overnatning gennem udnyttelse af de stedbundne, maritime ressourcer. Aktiviteter inden for Mål 4: Styrkelse af samspillet mellem fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv. Samarbejde der øger synergieffekten mellem virksomheder, foreninger og andre parter i lokalområdet på tværs af fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv. Aktivitetsskema for FLAG Der er nedenfor foretaget en skønsmæssig vurdering af de samlede tilskud til projekter til FLAG, ud fra det grundlag, der foreligger på nuværende tidspunkt. Samlet budget for projektmidler for FLAG i årene Integreret Lag Halsnæs- Gribskov FLAG i alt

13 Aktivitetsskema FLAG Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder Erhvervssamarbejde Innovation Fremme diversificering af den maritime økonomi Mål 1: Styrkelse af fiskerierhvervet (primærproduktionen, forarbejdning, salg og logistik) styrkes på et både erhvervsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Kroner % andel af total Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Etablering eller udvikling af produktions- og forarbejdningsfaciliteter. Styrket samarbejde omkring etablering af lokale salgskanaler for fisk. Produktion, forarbejdning, salg eller udvikling af lokale produkter med en høj miljømæssig profil. Tiltrækning af faste kursus- og uddannelsestilbud for nuværende og kommende fiskere i Gilleleje. Miljøforbedrende og/eller energioptimerende tiltag eller aktiviteter inden for fiskerierhvervet % 1 0,5 0, % 1 0,5 0, % % 1 0,5 0, % 1 0 0, Total ,

14 Aktivitetsskema FLAG (fortsat) Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder Erhvervssamarbejde Innovation Fremme diversificering af den maritime økonomi Mål 2: Bevaring, udvikling og synliggørelse af følgeerhverv (service og vedligehold) med dets maritime specialiseringer. Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Kroner % andel af total Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Etablering og udvikling af samarbejde om fælles markedsføring og salg af specialiserede maritime serviceydelser eller om relateret kompetenceudvikling. Etablering eller udvikling af virksomheder, der tilbyder maritime serviceydelser. Miljøforbedrende og/eller energioptimerende tiltag eller aktiviteter inden for følgeerhvervet ,3 1 0,5 0, , , , , Total ,5 1,

15 Aktivitetsskema FLAG (fortsat) Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder Erhvervssamarbejde Innovation Fremme diversificering af den maritime økonomi Mål 3: Udvikling af turismeerhverv, der knytter an til fiskeriet som maritim kulturbærende platform. Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Kroner % andel af total Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Etablering og udvikling af turismetilbud med afsæt i områdets maritime historie og områdets karakter som en levende erhvervshavn. Aktiviteter, der styrker turismen, oplevelsesøkonomien og/eller overnatning gennem udnyttelse af de stedbundne, maritime ressourcer % 1 0,5 0, % 1 0 0, Total % 2 0,

16 Aktivitetsskema FLAG (fortsat) Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder Erhvervssamarbejde Innovation Fremme diversificering af den maritime økonomi Mål 4: Styrkelse af samspillet mellem fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv. Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Kroner % andel af total Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Samarbejde der øger synergieffekten mellem virksomheder, foreninger og andre parter i lokalområdet på tværs af fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv % Total %

17 G. Andre mål og målsætninger Aktionsgruppen planlægger ikke andre mål og målsætninger, en som ikke søges medfinansieret under Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet. H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse LAG Halsnæs- Gribskov vil forfølge LEADER principperne. Primært ved at iværksætte tværgående aktiviteter. Netværk Vi vil søge at skabe et kreativt LAG- miljø, hvor et antal netværk bliver platforme for videndeling, læring og innovation. I netværkene skabes der udvikling gennem nye banebrydende ideer, til løsning af vores udfordringer. I mødet på tværs af borgere, medlemmer, erhvervsorganisationer, projektejere, bestyrelsesmedlemmer og kommunerne. Netværkene faciliteres af LAG en og dermed sikres buttom- up processen, samt at de participatoriske principper i LEADER metoden anvendes. Den tværgående netværksmodel fordrer en helhedsorienteret tankegang, og det er her det lokale ejerskab forankres, fordi alle borgere i Halsnæs- Gribskov inviteres til at deltage. Yderligere aktør- og interessentinddragelse Ud over netværkene vil vi søge at etablere aktør- og interessentinddragelse ved brug af sociale medier og andre redskaber. Det vil blandt andet ske ved at: Oprette facebookgrupper til medlems- og borgerdialog. Oprette hjemmeside med generel LAG- FLAG information. Inddrage endnu flere borgere og virksomheder i aktiviteterne ved brug af nyhedsformidling i lokalpressen. Inddrage interessenter i form af lokale organisationer, foreninger, samt offentlige institutioner ved målrettet at tage kontakt og oprette dialog, når projektaktiviteter kalder på deres viden, erfaringer og deltagelse, såvel som for at sikre koordinering med igangværende aktiviteter. Inddrage kommune og region, når konkrete projekters udførelse vedrører deres særlige ressortområder og ekspertise. Afholde folkemøder, hvor alle netværk og øvrige interessenter mødes for at deltage i en dialog om visionen, det overordnede udviklingsperspektiv samt status på kommende, igangværende og afsluttede projekter. På baggrund af disse møder tilpasser bestyrelsen sin strategi, sætter mere specifikke mål for den kommende periode og reviderer sine handlingsplaner i overensstemmelse hermed. Med bestyrelsen som overordnet ansvarlig for, at FLAG- udviklingsstrategien gennemføres og opfylder visioner og mål, opbygges der følgende organisationsstruktur til at håndtere det daglige samarbejde, samt til at håndtere beslutnings- og evalueringsprocedurer. 17

18 Gennemførelse af bestyrelsesmøder Bestyrelsesmøder afholdes 10 gange i Herefter mindst 4 gange årligt. Formålet med møderne er at sikre, at implementering af strategien følger den handlingsplan, som bestyrelsen har lavet på baggrund af strategien. Desuden er formålet at løse de opgaver, der er pålagt bestyrelsen jf. vedtægterne. Bestyrelsens arbejdsgiverfunktion over for koordinator Bestyrelsen har arbejdsgiveransvar og ansætter og afskediger personale i LAG Halsnæs- Gribskov. Jobbeskrivelse for koordinator Koordinator er operativ tovholder for LAG Halsnæs- Gribskov. Overordnet er det koordinatorens opgave og ansvar at sikre implementering af bestyrelsens strategi ifølge handlingsplanerne for denne, samt at administrere LAG Halsnæs- Gribskov efter de af ministeriet givne rammer og vilkår. Koordinatoren skal forestå administration og vurdering af projektansøgninger samt lave indstillinger til bestyrelsen. Koordinatoren initierer og faciliterer netværksgrupper og klynger på en måde, der sikrer, at LEADER- principperne skaber effekt. Koordinatoren repræsenterer, sammen med formanden, LAG udadtil og sikrer samarbejdet med virksomheder, organisationer og offentlige samarbejdspartnere samt andre LAG- koordinatorer. Endelig er det koordinators opgave at søge viden og input uden for LAG ens område, herunder viden fra forskningsinstitutioner i ind- og udland. Ansættelsesforhold for koordinator Koordinatoren ansættes efter overenskomstmæssige forhold. LAG Halsnæs- Gribskov vil udnytte synergien mellem de to erhvervs- servicecentre i området bl.a. ved at placere LAG koordinatoren i disse to enheder. 18

19 Procedure for administration af driftsmidlerne og af projektmidlerne der skal sikre habilitet i bestyrelsen og koordinatorens arbejde. Driftsmidlerne for foreningen udspecificeres af koordinatoren i et budget, der tager udgangspunkt i de mål og aktiviteter, som strategien og handlingsplanerne beskriver, og som godkendes af bestyrelsen. Alle afholdte udgifter godkendes af formanden og kasserer, og bilag attesteres af formanden. Projektmidlerne administreres ud fra den fordelingsnøgle, der er beskrevet i strategien og på baggrund af bestyrelsens godkendte projektansøgninger. Sikring af gennemsigtighed ved de valgte prioriteringskriterier og pointsystemer til brug ved vurdering af indkomne projektansøgninger. De i strategien besluttede prioriteringskriterier og pointsystemer til brug ved vurdering af indkomne projektansøgninger offentliggøres på foreningens hjemmeside. Herunder den samlede bevillingsramme til de enkelte mål- og indsatsområder jf. bestyrelsens prioriteringer i strategien. Sammenhæng til kommunens og regionens udviklingsplaner Strategien tager udgangspunkt i analysen af området, som baseres på kommunens data og udviklingsplaner tillige med data fra andre relevante kilder. Det er hensigten, at FLAG- aktiviteter og projekter gennemføres i overensstemmelse med kommunens specifikke indsatser og rammevilkår for at opnå synergi med disse. I tilblivelsesprocessen har strategien været sendt til godkendelse i henholdsvis Halsnæs og Gribskov kommuner samt Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden for at sikre, at strategien, hvor det er muligt, understøtter kommunernes prioriterede indsatsområder for den lokale udvikling. LAG Halsnæs- Gribskov forbeholder sig dog mulighed for at godkende og iværksætte projekter, der ikke umiddelbart er i fuldstændig overensstemmelse med kommunernes strategier og indsatser, hvis det drejer sig om projektideer, der potentielt kan opnå et højere niveau af innovation. Overvågning og evaluering af udviklingsstrategiens gennemførelse LAG bestyrelsen følger og monitorerer de støttede projekter. Det gøres med udgangspunkt i de mål og aktiviteter, som er beskrevet i strategien. I praksis er det en opgave, der udføres af koordinator med reference til bestyrelsesformanden og bestyrelsen. Sikring af nødvendig viden og kompetencer LAG Halsnæs- Gribskov vil som borgerdrevet aktionsgruppe sikre den nødvendige viden og kompetencer ved brug af åbne innovationsprocesser. En del af forudsætningen for åben innovation er, at der indhentes ny viden og erfaring inde fra systemet Halsnæs- Gribskov selv og uden for systemet. Først og fremmest er fokus, at der skabes vidensinput, som bidrager til ideudvikling og innovation. 19

20 Vi ser denne fælles videns- og kompetenceudvikling i bestyrelsen som en nødvendighed for at sikre, at bestyrelsen forbliver en dynamisk og kreativ enhed, der er i stand til at perspektivere LAG- arbejdet, skabe helhed og sammenhæng i projektet samt initiere innovative løsningsmodeller. Hvis projekterne, der gennemføres under FLAG- ordningen, skal være innovative, må bestyrelsen selv være en del af denne tankegang. Videns- og kompetenceudviklingsaktiviteter gennemføres som FLAG- projekter, hvor bestyrelsen selv er projektholder. I. Finansiering af FLAG indsatsen Finansieringsplan FLAG Budget pr. år i projektperioden (budgettet er med udgangspunkt i 2016) Driftsmidler Projektmidler Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter FLAG Lønudgifter, koordinator m.fl. Kommunikation Bestyrelsesmøder og øvrig drift Kurser og kompetenceudvikling af bestyrelse og koordinator Indsatsområder Mål 1: fiskerierhvervet (50%). Mål 2: følgeerhvervet (30%). Mål 3: turismeerhvervet (10%). Mål 4: samspillet mellem fiskerierhverv, følgeerhverv og turismeerhverv (10%) Total Der regnes med en 80:20 fordeling af projektmidler og driftsmidler for FLAG i hele perioden. Der er nedenfor foretaget en skønsmæssig vurdering af de samlede tilskud til FLAG, ud fra det grundlag, der foreligger på nuværende tidspunkt. 20

21 Samlet budget for midler i årene Integreret Lag Halsnæs- Gribskov tilskud i alt FLAG i alt

22 J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud Prioriteringen af projekter, som aktionsgruppen ønsker at indstille til tilsagn, skal kunne dokumenteres på et objektivt og systematisk grundlag. Til formålet har Erhvervsstyrelsen defineret følgende projektprioriteringskriterier, som skal indgå i prioriteringen af alle ansøgte projekter. Aktionsgruppen skal benytte disse kriterier, men kan også tilføje yderligere. LAG og FLAG prioritering er i de gule felter. Prioriteringskriterium Grundvægtning i procent defineret af Ministeriet (55%) LAG- fordeling af 45 procentpoint: 35 points* + yderligere 10 points** under Effekter*** Endelig vægtning i procent* Slutvægtning absolutte tal**** Minimumsscore, % af maksscoren pr kriterium Projektbeskrivelse og ansøger ,2 70 Relevans ,32 10 Synlighed ,2 10 Lokal forankring ,2 10 Samarbejde ,32 10 Innovation ,96 10 Bæredygtighed ,2 10 Total kriterier eksl. effekter Økonomiske effekter ,08 0 Miljømæssige effekter ,72 0 Effekter Klimaeffekter ,6 0 Sociale effekter ,6 0 Kulturelle effekter ,6 0 Total effekter ,6 480 point ud af 360 mulige 22

23 K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser, aktionsgruppen har gjort sig Intet at bemærke. L. Underskrifter Dato: Formandens navn (blokbogstaver): PETER PLANT Formandens underskrift: Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU- tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Dato: Bestyrelsesmedlems navn (blokbogstaver): RIKKE NJUST Bestyrelsesmedlems underskrift: Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU- tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Dato: Bestyrelsesmedlems navn (blokbogstaver): Bestyrelsesmedlems underskrift: Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU- tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. 23