Overskriften for fremtidens universitetspolitik er frihed med ansvar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overskriften for fremtidens universitetspolitik er frihed med ansvar."

Transkript

1 Videnskabsministeriets notat af 29. august: Fremtidens universitetspolitik Det danske samfund indgår i den stigende nationale og internationale konkurrence om viden og kompetence, og succes i den forbindelse er en forudsætning for fortsat vækst, velstand og velfærd. De danske universiteter er centrale samfundsinstitutioner, som producerer og formidler viden og kompetencer til hele samfundet, herunder dansk erhvervsliv. Det stiller nye og skærpede krav til de danske universiteter og samspillet med det øvrige danske videnssystem. Universiteterne skal kunne reagere lige så hurtigt, fleksibelt og effektivt på forandringer og nye krav, som deres udenlandske konkurrenter. Reformen tager afsæt i nødvendigheden af en markant styrkelse af universiteternes handlekraft og samspil med omverdenen og behovet for at sætte den enkelte studerende i centrum. Reformen skal også sikre principper som: øget åbenhed, øget faglig selvbestemmelse og øget frihed til selv at bestemme sin interne organisering. Overskriften for fremtidens universitetspolitik er frihed med ansvar. Hovedelementer i reformen: 1. Formål: Universiteternes opgaveportefølje 2. Uddannelse 3. Ledelse 4. Intern kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 5. Rådgivende paneler 6. Udviklingskontrakter og andre styringsinstrumenter 7. Selveje og bygningsmassen 8. Regelsanering 1. Formål: Universiteternes opgaveportefølje Universiteterne har til opgave at bedrive forskning og udbyde forskningsbaseret uddannelse på højeste internationale niveau og på den baggrund tilføre samfundet forskningsresultater og viden med innovation, vækst og velstand til følge. Den nye komponent er således: Vidensudveksling og videns- og teknologioverførsel til det omgivende samfund, herunder erhvervslivet, som en væsentlig opgave for universiteterne.

2 En ny universitetslov skal præcisere, at universiteterne er forpligtede til aktivt at udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund, herunder også aktivt bidrage til og deltage i den offentlige debat om vigtige samfundsmæssige forhold. Det er også centralt, at universiteterne skal vedligeholde og udvikle vigtige grunddiscipliner inden for de fagområder, som universitetet dækker. I forlængelse heraf skal loven indeholde en præcisering af universiteternes forpligtelse til at værne om forskningsfriheden. Forskningsfriheden er knyttet til universitetet i den forstand, at den falder inden for universitetets forskningsstrategier, som ledelsen formulerer og prioriterer. Det er imidlertid den enkelte forskers ret at vælge emne, metode og fremgangsmåde inden for de strategiske rammer, som er udarbejdet for universitetet i forskningsstrategi og udviklingskontrakt. Den enkelte forsker kan imidlertid også pålægges bestemte opgaver af ledelsen akkurat som i dag. Universiteternes opgaver kan følgelig samles under tre overskrifter: Vidensudveksling, uddannelse og forskning. For så vidt angår vidensudveksling betyder det følgende for universiteternes opgaveportefølje: at universiteterne aktivt skal udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund at universiteternes forskning og uddannelse skal omsættes til værdiskabelse, viden- og teknologioverførsel og innovation i samfundet; herunder falder universiteternes samarbejde med private og offentlige virksomheder og myndigheder om vidensudveksling, forsknings- og udviklingsopgaver. at universiteterne skal samarbejde med andre universiteter, forskningsinstitutioner, herunder sektorforskningsinstitutioner, og uddannelsesinstitutioner om forskning, uddannelse og forskningstilknytning. Universiteternes uddannelsesopgave består mere præcist i udbuddet af forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser, forskeruddannelser og forskningsbaseret efter- og videreuddannelse på højeste internationale niveau og undtagelsesvis ikke-forskningsbaserede diplomuddannelser i overensstemmelse med Loven om Videreuddannelse for Voksne (VfVloven). Det betyder, at der skal være en tæt forbindelse mellem universiteternes uddannelsesopgaver og forskningsopgaver, så der sikres et samspil mellem forskning og uddannelse. Universiteternes forskningsopgave består i generel forstand i at bedrive forskning inden for udvalgte områder på højeste internationale niveau.

3 For at den opgaveportefølje, som universiteterne har, bliver løftet, forudsættes det, at der bliver truffet strategiske valg og prioriteret mellem udvalgte forskningsfelter og fagområder i overensstemmelse med de faglige forsknings- og uddannelsesstrategier, der er blevet udarbejdet for universitetet. Det er derfor en central opgave for universiteterne i forhold til både forskning, uddannelse og vidensudveksling, at der udarbejdes strategier og foretages en strategisk prioritering og udvikling af forskningsfelter og fagområder inden for universitetets kernekompetencer og styrkepositioner, som understreger universitetets profil. Universiteternes opgaver og aftalens elementer behandles mere udførligt i det følgende. 2. Bachelor- og kandidatuddannelser En reform af bachelor- og kandidatuddannelserne skal styrke uddannelsernes faglige kvalitet, sammenhæng og samfundsrelevans. Universiteterne skal ud over forskerstuderende uddanne højt kvalificerede kandidater med kompetenceprofiler, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det markante studenterfrafald på mange universitetsuddannelser skal reduceres, ligesom unødvendigt lange studietider skal undgås. Flere kandidater skal hurtigere igennem og i arbejde. Uddannelsesreformen skal understøtte nytænkning på uddannelsesområdet. Uddannelsernes indhold og struktur skal tage afsæt i videnssamfundets kompetencebehov. I en tid med hastigt skiftende kompetencekrav stilles store krav til øget fleksibilitet og mobilitet mellem uddannelser og universiteter. Det vil fortsat være således, at videnskabsministeren godkender udbud af nye uddannelser. Uddannelsesstrukturen skal være mere fleksibel, således at de studerende gives en klarere valgfrihed inden for faste rammer. Meritproblemer, blindgyder og dobbeltuddannelse skal undgås. Det er endelig et klart og helt nødvendigt mål at sikre uddannelsen af tilstrækkelig mange gymnasielærere. Reformen følger op på en udvikling, der allerede er i gang på universiteterne. Reformen bidrager til udviklingen af universitetsuddannelserne med følgende overordnede instrumenter: 1. En omlægning af studiestrukturen, herunder en modulopbygning af uddannelserne, 2. En omlægning af kandidatoverbygningsuddannelserne og 3. En intensivering af den individuelle studievejledning. For det første skal uddannelsesstrukturen omlægges med en reel og fuld implementering af den nuværende uddannelsesstruktur med treårige

4 bacheloruddannelser efterfulgt af toårige kandidatoverbygningsuddannelser. Bacheloruddannelsen skal give mulighed for at vælge mellem flere kandidatoverbygningsuddannelser. Der indføres modulopbyggede bacheloruddannelser, der efterfølgende giver de studerende valgmuligheden mellem flere relevante kandidatoverbygninger. Der gennemføres en fuld implementering af det såkaldte bachelorprojekt. Bachelorprojektet placeres i bacheloruddannelsens tredje år, som en afrunding af uddannelsen, der dokumenterer, at det faglige niveau er nået. For det andet omlægges kandidatoverbygningsuddannelserne. På kandidatoverbygningsuddannelserne skal det være muligt for de studerende at vælge mellem og sammensætte uddannelser med forskellige kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige jobområder inden for såvel den private som den offentlige sektor, og herunder en forskerkarriere. De fag, hvor en studerende sigter mod en karriere i gymnasieskolen, tilrettelægges således, at der bliver mulighed for, at man kan opnå en tofagsuddannelse, der er målrettet de gymnasiale uddannelser, og som giver kompetence til at undervise her. Uddannelsen skal have samme kvalitetsniveau som den nuværende kandidatoverbygningsuddannelse. Den studerende vil typisk vælge uddannelsen i det fjerde år. En fuld implementering af bachelor- og kandidatuddannelsesstrukturen vil give de studerende større fleksibilitet og frihed til at vælge mellem forskellige kandidatoverbygningsuddannelser og vælge mellem universiteterne. For at tiltrække og fastholde studerende bliver udviklingen af profilerede kandidatoverbygningsuddannelser med et højt fagligt niveau en konkurrenceparameter for universiteterne. For det tredje skal den individuelle studievejledning intensiveres. For at reducere frafald og understøtte de studerende i at gøre valg i en uddannelsesstruktur præget af mere fleksibilitet og valgfrihed forpligtes universiteterne på en målrettet individuel studievejledning af de studerende. Vejledningen er i den forbindelse central i tilknytning til den enkelte studerendes valg af kurser og til at klargøre, hvilke kompetencer den studerende opnår gennem valget af det enkelte modul samt gennem bestemte kombinationer af kurser. Universiteterne skal fortsat udbyde ph.d.-uddannelser og forskningsbaserede efter- og videreuddannelser. 3. Ledelse Bestyrelsen vil ved hvert universitet kunne fastlægge sine nærmere forhold og indre organisering i de vedtægter, som skal udarbejdes. I vedtægterne

5 fastlægges også sammensætningen af universitetets repræsentantskab. Vedtægternes indhold vil dog være begrænset af de rammer, som den nye universitetslov vil opstille, og Videnskabsministeriet skal godkende, at de enkelte vedtægter ikke er i strid med loven. Formålet med en reform af universiteternes ledelsesstruktur er at give ledelsen friere rammebetingelser for at træffe beslutninger, prioritere og disponere. Det skal hænge sammen med, at ledelsen bliver holdt direkte ansvarlig for kvantiteten og kvaliteten af forskning, uddannelse og vidensudveksling. Styrkelsen af universiteternes ledelse er en naturlig følge af universiteternes udvidede opgaveportefølje. Ledelsesreformen skal sikre, at forsknings-, uddannelses- og vidensudvekslingsopgaverne bliver løftet på højeste internationale niveau, hvor man kan gøre brug af bl.a. forskningsvogtning, benchmarking og forskellige kvalitetssikringsmekanismer. Det vil være nødvendigt at gennemføre en så omfattende universitetsreform i løbet af en årrække, hvor implementeringen af de forskellige elementer følger hinanden i en hensigtsmæssig rækkefølge. Med hensyn til ledelsesreformen vil der pågå en længere overgangsfase, hvor delelementerne føres ud i livet. Valgene af de nuværende ledere skal respekteres i den forstand, at de valgte ledere fortsætter deres hverv i hele valgperiodens længde medmindre det fastsættes anderledes af universitetet i sin vedtægt. Af hensyn til gennemførelsen af de øvrige tiltag er det nødvendigt, at lederne i denne overgangsperiode tildeles de kompetencer, der beskrives i det følgende. På samme måde vil eksisterende fakultetsråd, institutbestyrelser og studienævn fortsætte deres arbejde indtil de organer, der overtager deres funktioner, kan etableres. Bestyrelsen Universitetets øverste ledende organ er bestyrelsen. Bestyrelsen varetager generelt universitetets interesser og skal øge universitetets gennemslagskraft i forhold til hele samfundet. Den har den overordnede kompetence for universitetets økonomi og budget, personale- og bygningsmæssige forhold, forsknings- og uddannelsesstrategier, handlingsplaner, vedtægter, organisation og udvikling. Den indgår udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet og sikrer universitetets samarbejde med det omgivende samfund. Der skal herske åbenhed om bestyrelsens beslutninger samt grundlaget og bevæggrundene for bestyrelsens beslutninger. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der er valgt af og blandt det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende samt eksterne medlemmer, der repræsenterer forskellige relevante samfundsinteresser. Bestyrelsen skal have et flertal af eksterne

6 medlemmer, og der skal som minimum være 2 repræsentanter for de studerende. Antal bestyrelsesmedlemmer fastsættes i universitetets vedtægt. Bestyrelsens eksterne medlemmer udpeges i kraft af egen person og ikke som repræsentant for bestemte særinteresser. De skal være forskningsog/eller uddannelseskyndige personer, der har erfaringer med ledelse, organisation og økonomi, og/eller som har erfaringer og indsigt i det pågældende universitets fagområder og kernekompetencer. Der må gerne være udenlandske medlemmer. Der etableres repræsentantskaber for hvert universitetet. Repræsentantskaberne udpeger de eksterne medlemmer af bestyrelsen og bestyrelsens formand. Repræsentantskabernes nærmere sammensætning og kompetence fastsættes som nævnt i vedtægten. Bestyrelsesformand Bestyrelsen ledes af en formand, der vælges blandt de eksterne medlemmer af hele bestyrelsen. Rektor Bestyrelsen ansætter rektor, der varetager universitetets daglige ledelse og er ansvarlig over for bestyrelsen.. Med andre ord varetager rektor universitetets daglige opgaver i forhold til bestyrelsens overordnede forsknings- og uddannelsesstrategier, planer for organisation og personale samt vidensudveksling med det omgivende samfund. I forbindelse med rektors daglige ledelse er bestyrelsen en kritisk og krævende ressource, som rektor står til ansvar overfor. Rektor skal være en anerkendt forsker. Rektor skal have erfaringer med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og/eller vidensinstitutioner. Rektor skal desuden have indsigt i universitetets virke og samspil med det omgivende samfund. Proceduren, der skal sikre den faglige legitimitet internt og eksternt, for ansættelse af rektor fastlægges af universitetet i sin vedtægt. Akademisk råd Der etableres et akademisk råd, som skal rådgive bestyrelsen om universitetets forskningsstrategi og pege på prioritering af forskningsområder ud fra forsknings- og uddannelsesfaglige betragtninger. Det akademiske råd skal desuden rådgive rektor om fordeling af ressourcer og udtale sig om udmøntningen af universitetets forskningsbudget efter bestyrelsens retningslinier, tildele grader (dr., ph.d. og dr. honoris causa) og nedsætte bedømmelsesudvalg i den forbindelse. Rektor kan være formand for det akademiske råd.

7 Ved fakultetsopdelte universiteter kan man i sin vedtægt fastlægge, at der kun skal være akademiske råd på fakultetsniveau, og det kan evt. bestemmes af dekanen er født formand. Rådets medlemmer er udpegede i kraft af deres personlige egenskaber og ekspertise inden for nationale eller internationale forsknings- og universitetsmiljøer. De nærmere forhold vedrørende akademiske råd fastsættes i universitetets vedtægt. Fakulteter og institutter Lederne på fakultets- og institutniveau skal ligesom rektor være ansatte for at sikre éntydighed og ensartede ledelsesprincipper på alle niveauer. Dekaner og institutledere skal have erfaring med og indsigt i forskning, uddannelse, ledelse og universiteternes samspil med det omgivende samfund. Proceduren for ansættelse fastlægges af universitetet i sin vedtægt. Dekaner Bestyrelsen kan vælge i universitetets vedtægter at etablere fakulteter opdelt efter faglige hovedområder, f.eks. humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Fakulteterne ledes til daglig af dekaner, der ansættes af rektor efter proceduren beskrevet i universitets vedtægt. Dekanen er ansvarlig for fakultetets forskning, uddannelse, budget, personale og organisering. Bestyrelsen kan vælge at etablere akademiske råd også på fakultetsniveau, som skal rådgive dekanen om forskningsstrategier ud fra forsknings- og uddannelsesfaglige betragtninger. Dekanen - eller rektor, hvis universitetet ikke er fakultetsopdelt - udpeger en uddannelsesleder efter indstilling fra uddannelsesudvalget, der sammen med et uddannelsesudvalg er ansvarlig for den overordnede, strategiske uddannelsesplanlægning. Deres opgaver behandles nedenfor. Hvert uddannelsesudvalg består af et lige stort antal lærere og studerende. Lærerne til uddannelsesudvalget udpeges af dekanen eller rektor blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, der underviser inden for det pågældende fakultets område. De studerende til uddannelsesudvalget vælges af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende fakultets område. Udpegning af uddannelseslederen sker efter indstilling fra uddannelsesudvalget. Uddannelseslederen er formand for uddannelsesudvalget, alternativt er dekanen formand for udvalget. Institutledere Institutterne er de enheder, hvor forskning, uddannelse og øvrige aktiviteter i forbindelse hermed normalt finder sted.

8 Institutlederen ansættes af dekan eller rektor, hvis universitetet ikke er fakultetsopdelt efter en procedure fastlagt i universitetets vedtægt, der sikrer den faglige og ledelsesmæssige legitimitet. Institutlederen er ansvarlig for instituttets forskning, uddannelse, herunder uddannelsesmiljø, budget og personale. Institutlederen skal udarbejde en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver. Og vedkommende udpeger én eller flere undervisningsledere og forskningsledere og nedsætter ét eller flere undervisningsudvalg. Undervisningslederens og - udvalgets opgaver beskrives nedenfor. På de enkelte institutter udpeges der flere forskningsledere som under ansvar over for institutlederen varetager og koordinerer deltagelsen i større forskningsprojekter og -programmer som instituttet har ansvaret for eller er involveret i. Forskningslederne har blandt andet til opgave at varetage de praktiske forhold i forbindelse med instituttets forskeruddannelser og evt. forskerskoler, stimulere kreativiteten, samarbejdet og den faglige udvikling af instituttets forskningsmiljøer, koordinere større forskningssatsninger og -projekter samt forskningsansøgninger. Det giver et klart og éntydigt ansvar for hele ovennævnte række af instituttets forskningsaktiviteter. Institutlederen er ansvarlig for, at forskningslederne får de bedst mulige rammer til at styrke instituttets forskningsaktiviteter. Uddannelsernes faglige kvalitet, sammenhæng og samfundsrelevans skal sikres i et samspil mellem det overordnede uddannelsesudvalg på fakultetsniveau, det nære undervisningsudvalg på institutniveau og det landsdækkende studieudvalg mellem universiteterne. De tre udvalg behandles nedenfor. Uddannelsesudvalget skal beskæftige sig med fakultetets overordnede, strategiske uddannelsesplanlægning. Det har blandt andet følgende opgaver: Fastlægge overordnede retningslinier for den praktiske tilrettelæggelse af uddannelserne inden for de respektive studieordningers rammer. Udtale sig om forslag til uddannelsesbekendtgørelser, om forslag til generelle regler for eksamen/karaktergivning, om alle uddannelsessager tilsendt af dekan/rektor, og om forhold, der i øvrigt ligger inden for uddannelsernes område. Fastlægge kvalitetsstyringen af uddannelserne, herunder iværksætte evaluering af de enkelte uddannelser ved fakultetet (cf. turnusevalueringer, der iværksættes af de landsdækkende studieudvalg), godkende forslag til opfølgningsplan på evalueringer, herunder tidsplan for denne, og påse, at institutlederen følger op på evalueringen inden for den fastsatte tidsfrist. Institutlederen har ansvaret for opfølgning på evalueringer af uddannelserne, og i dette arbejde inddrages såvel relevante undervisningsledere som relevante forskningsledere. Indstille censorformænd til det landsdækkende studieudvalgs udpegning.

9 Vedtage forslag til studieordninger, ændring/ajourføring af disse som følge af udviklingen inden for området. Fastlægge overordnede retningslinier for meritgodkendelser, herunder koordinere disse med andre uddannelsesudvalg ved universitetet og ved andre universiteter, evt. via de landsdækkende studieudvalg. Behandle klager over afgørelser truffet af et undervisningsudvalg vedrørende ansøgninger om merit, eksamensklager, flere eksamensforsøg mv. Uddannelseslederen er formand for uddannelsesudvalget og har ansvaret for fakultetets overordnede strategiske uddannelsesplanlægning og varetager blandt andet følgende opgaver: Udarbejde forslag til studieordninger/ændringer og ajourføring af disse som følge af udviklingen inden for området. Forestå den praktiske tilrettelæggelse af uddannelserne inden for studieordningernes rammer. Koordinere undervisningsplanerne mellem de involverede institutter. Daglig leder af kvalitetsstyringen af uddannelserne. I det tilfælde hvor der er sammenfald mellem uddannelsernes faglige afgrænsning og et instituts faglige afgræsning kan uddannelsesudvalgenes kompetence overføres til undervisningsudvalget. Undervisningsudvalg og undervisningsledere på institutniveau Som det er tilfældet for uddannelsesudvalget skal hvert undervisningsudvalg bestå af et lige stort antal lærere og studerende. Lærerne til undervisningsudvalget udpeges af institutlederen blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende instituts område, dog skal mindst halvdelen af lærerne være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende til undervisningsudvalget vælges af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende instituts område. Udpegning af undervisningslederen sker efter indstilling fra undervisningsudvalget. Undervisningslederen er formand for undervisningsudvalget, alternativt er institutlederen formand for udvalget. Undervisningsudvalget har blandt andet følgende opgaver: Udtale sig om forslag til studieordninger, ændring og ajourføring af disse som følge af udviklingen inden for området, om institutlederens forslag til opfølgningsplan for evaluering af uddannelser, om alle sager tilsendt af institutlederen, og om forhold der i øvrigt ligger inden for undervisningen på instituttet. Fastlægge retningslinier for den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen på instituttet inden for studieordningens rammer, og godkende undervisningsplanen.

10 Fastlægge overordnede retningslinier for evaluering af undervisningen, og udtale sig om resultat af evaluering af undervisningen og stille forslag om korrigerende foranstaltninger. Behandle ansøgninger om merit, eksamensklager og om 4. og 5. eksamensforsøg. Indstille til uddannelsesudvalget om ansøgninger om dispensation fra studieordningen. Udforme retningslinier for udpegning af eksterne censorer, herunder koordinere disse med andre undervisningsudvalg ved universitetet og ved andre universiteter, der varetager samme/beslægtede uddannelser. Godkende beskrivelser af og afleveringsfrister for bachelorprojekt og kandidatspeciale. Undervisningslederen varetager den daglige ledelse af undervisningen under ansvar over for institutlederen og har blandt andet følgende opgaver: Forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen på instituttet inden for studieordningens rammer, og udarbejde forslag til undervisningsplanen. Indstille til institutlederen om ansættelse af undervisningsassistenter og eksterne lektorer. Sikre at der gennemføres evaluering af undervisningen, og følge op på resultat heraf, herunder stille forslag om korrigerende foranstaltninger. Indstille forslag til det landsdækkende studieudvalg efter retningslinier udarbejdet af undervisningsudvalget vedrørende de eksterne censorer i de enkelte eksaminer. Indstille til dekanen om udpegning af censorformand, herunder koordinere denne indstilling med andre undervisningsledere ved universitetet og ved andre universiteter, der varetager samme/beslægtede uddannelser. Føre tilsyn med, at afleveringsfrister for bachelorprojekter og kandidatspeciale overholdes. Landsdækkende studieudvalg Der er behov for en styrkelse af den institutionelle kvalitetssikring, herunder skærpelse af universitets forpligtelse i den henseende. Gennemsigtigheden er i dag for lav: Flere universiteter udbyder en del uddannelser under samme eller beslægtede betegnelser, men hvor struktur og indhold over tid har udviklet sig meget forskelligt. Arbejdsgiverne ved derfor ikke altid, hvilke kompetencer de investerer i, når de ansætter en nyuddannet. Denne udvikling skaber også problemer for de studerende, der støder ind i vanskeligheder ved at få godskrevet og meriteret eksaminer. Universiteterne nedsætter landsdækkende studieudvalg for samme eller beslægtede uddannelser. Studieudvalgene sammensættes af repræsentanter for de universiteter, der udbyder de(n) pågældende uddannelse(r), for centrale aftagere, for færdige kandidater og udenlandske sagkyndige. Studieudvalget skal sammensættes med en overvægt af eksterne

11 repræsentanter, og formanden skal vælges blandt aftagerne. Dekanerne (eller rektor, hvis uddannelsen ikke henhører under et fakultet) nedsætter i fællesskab de respektive landsdækkende studieudvalg. Det overordnede formål er at forbedre dels det tværgående samarbejde mellem universiteter, dels samarbejdet mellem universiteter og det omgivende samfund. Formålet er også at understøtte det politiske ønske om øget decentralisering og afbureaukratisering ved at forenkle regelsæt og flytte beslutningskompetence fra staten til universiteterne. Et centralt element er at sikre beslægtede uddannelser en fælles identitet uden at ensrette udbuddet, da der fortsat skal være plads til forskellighed på tværs af universiteterne. Et andet centralt element er at skabe en platform for den løbende udvikling af uddannelsernes kvalitet, indhold og relevans i forhold til arbejdsmarkedets hastigt skiftende kompetencebehov samt at nedbryde meritbarrierer og uddannelsesmæssige blindgyder. Studieudvalgene skal ikke overtage opgaver, som hidtil er blevet varetaget af universiteterne lokalt, men skal bidrage til at kvalificere universiteternes opgavevaretagelse. Studieudvalgene skal i samarbejde med universiteterne derimod overtage en række opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Videnskabsministeriet. Som konsekvens heraf kan uddannelsesrådene nedlægges. Med dette udgangspunkt bliver studieudvalgene kritiske kvalitetsvogtere af hele uddannelsesområder som supplement til det enkelte universitets egne kvalitetssikringsmekanismer på fakultets- og institutniveau. Konkret kan studieudvalget indgå samarbejde med de påtænkte advisory boards, jf. nedenfor, for forskning og uddannelse om konkrete projekter - f.eks. evaluering og anden kvalitetsudvikling. Der skal fortsat være plads til, at uddannelsen ved det enkelte universitet har sin egen faglige profil med hensyn til såvel indhold, tilrettelæggelse, undervisnings- og arbejdsformer, interne evalueringsformer af undervisningen som eksamensformer. De landsdækkende studieudvalg foreslås tillagt følgende opgaver: Medvirke til at sikre dialog mellem uddannelserne og aftagerne af uddannelserne om uddannelsernes indhold, kvalitet og relevans. At skabe en kanal for hurtige behovsmeldinger til universiteterne, så overbygninger hurtigt kan ændres og være tidssvarende. Vurdere kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet af nye uddannelsesforslag, herunder sammenhæng til samme/beslægtede eksisterende uddannelser, inden universitetets ledelse træffer beslutning om at ansøge Videnskabsministeriet om godkendelse.

12 Afgive udtalelse til universitetet over overordnede retningslinjer for meritgodkendelser. Afgive udtalelse til rektor over klager over afgørelser truffet af et uddannelsesudvalg vedrørende ansøgning om merit. Afgive udtalelse til universitetet over væsentlige forslag til ændringer af studieordninger. Afgive udtalelse til universitetet over generelle retningslinjer for optagelsen på uddannelserne. Udpege censorformænd efter indstilling fra dekaner/uddannelsesudvalg. Beskikke eksterne censorer efter indstilling fra undervisningsledere/undervisningsudvalg. 4. Intern kvalitetsikring og kvalitetsudvikling Der skal ske en systematisk evaluering af forskning, uddannelse og undervisning. Universiteterne skal forpligtes på at gennemføre forsknings-, uddannelses- og undervisningsevaluering på baggrund af institutternes strategiske forsknings- og uddannelsesplaner. Uanset type og genstandsfelt skal evalueringerne være genstand for systematisk opfølgning, som skal blive en del af universiteternes afrapportering og indsatsområder i udviklingskontrakterne. Evalueringsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Der lægges op til, at de landsdækkende studieudvalg i samarbejde med universiteterne iværksætte evalueringer i tæt dialog med de foreslåede uddannelsesudvalg med eventuel inddragelse af instituttets advisory boards, hvis de er fastlagt i universitets vedtægt. De landsdækkende studieudvalg kan bede Danmarks Evalueringsinstitut eller andre organisationer og institutioner, gerne internationale, om at forestå eller bidrage til turnusevalueringer. Landsstudieudvalget nedsætter endvidere eksterne evalueringspaneler, hvis evalueringer bl.a. skal danne afsæt for Videnskabsministeriets stillingtagen til videreførelse og afvikling af uddannelser. Universiteterne fastlægger selv konceptet for disse evalueringer, men der skal som minimum indgå dimittend- og aftagerundersøgelser med henblik på at afdække uddannelsernes relevans, aktualitet og kvalitet ud fra en kompetencevinkel. Samtidig skal der udvikles et nyt koncept for en samlet og integreret evaluering af uddannelse og forskning. Dette udviklingsarbejde skal ses i sammenhæng med den foreslåede énstrengede ledelsesmodel, hvor institutlederen får forøget kompetence til at disponere over både økonomiske og personalemæssige ressourcer.

13 Den foreslåede énstrengede ledelsesmodel vil også understøtte institutternes evaluering af undervisningens kvalitet med hensyn til niveau, indhold og pædagogik. Disse undervisningsevalueringer foreslås iværksat i regi af institutternes undervisningsudvalg. Undervisningsevalueringerne skal offentliggøres, ligesom det påhviler institutlederen at igangsætte relevant opfølgning på kritiske evalueringer. Endelig vil forslaget om løbende og hyppigere prøver for de studerende i løbet af et semester sammen med udvikling af nye prøve- og eksamensformer som supplement/erstatning af ekstern censur understøtte kvalitetssikring af uddannelserne. Landsstudieudvalgenes kompetence på censorområdet, som omtalt ovenfor, skal ses i forlængelse af, at det foreslås, at begrænse det centralt fastsatte krav om ekstern censur til kun at omfatte bachelorprojektet og kandidatspecialet. 5. Rådgivende paneler Som led i universitetets kvalitetssikring og udvikling kan det i et universitets vedtægt bestemmes, at der nedsættes et antal såkaldte rådgivende paneler ved fakulteter og/eller institutter, der skal rådgive dekanen eller institutlederen om forskning, uddannelse og vidensudveksling. Formålet at bidrage til den løbende prioritering og udpegning af forskningsog uddannelsesområder samt rekruttering til forskergrupper. 6. Udviklingskontrakter og andre styringsinstrumenter I 2000 blev der indgået en udviklingskontrakt mellem hvert universitet og undervisnings- og forskningsministrene. Kontrakterne udløber med udgangen af På grund af den store forskel mellem de danske universiteter såvel i forhold til størrelse og organisering som forskningsog uddannelsesmæssig profilering var hver kontrakt individuel, hvor et universitet opridsede de centrale målsætninger, det ville nå inden for områderne forskning, forskeruddannelse, ordinær uddannelse, omverdensrelationer samt administration og ledelse. Efter finansloven for 2001 om forskning og videregående uddannelse blev der indgået en tillægskontrakt med hvert universitet om de to forsknings- og otte uddannelsespolitiske målsætninger i finanslovsaftalerne. I de eksisterende kontrakter er der ikke knyttet nogen sanktioner eller incitamenter til det enkelte universitets grad af målopfyldelse. Kontrakterne kan derfor bedst ses som et politisk og strategisk dokument for det enkelte universitet, hvor det over for de ansatte, de studerende og de relevante eksterne parter har fastlagt og synliggjort den kurs, det vil følge i perioden. Nye udviklingskontrakter med kvalitative og kvantitative målsætninger Universiteterne skal være rammestyrede ved udviklingskontrakter, og der skal sikres incitamenter til et øget samspil med erhvervslivet. Med forslaget

14 om ny ledelsesstruktur bliver de kommende bestyrelser og rektorer ansvarlige for målopfyldelsen af nye kontrakter. Rektor får kompetence af bestyrelsen til at igangsætte arbejdet med udviklingskontrakterne, som bestyrelsen indgår med videnskabsministeren. De nye udviklingskontrakter skal udarbejdes af de nye bestyrelser, der indføres som en del af reformen, jf. ovenfor. De nye udviklingskontrakter skal beskrive hvert universitets mål og indsatsområder og være centreret om universitetets kerneopgaver: Forskning, uddannelse, herunder forskningsbaseret efter- og videreuddannelse, samt viden- og teknologiudveksling. Udviklingskontrakter skal endvidere angive det fremtidige samarbejde med eksterne parter og operative målsætninger for arbejde med kvalitetsudvikling m.v. Kontrakterne skal på denne baggrund danne rammen om de strategiske forsknings- og uddannelsesplaner, som institutlederen har pligt til at udarbejde til indstilling hos dekan/rektor. Kontrakterne skal ud over eksisterende kvalitative målsætninger, f.eks. om merit, øget fuldførelse, intern opfølgning på uddannelses-, undervisningsog forskningsevalueringer m.v., også indeholde kvantitative og målbare indikatorer for universiteternes virke og resultater, som ledelsen og Videnskabsministeriet kan bruge som henholdsvis internt og eksternt styringsinstrument. De skal derfor indeholde klare resultatmål, hvorimod det skal overlades til ledelsen af hvert universitet, hvordan det vil opnå de enkelte målsætninger. Det kunne f.eks. ske ved at bestyrelsen og rektor indgår interne udviklingskontrakter med de ansatte ledere på lavere niveauer om de konkrete målsætninger for forskning, uddannelse og de øvrige formål. Relevante målsætninger De nye og klarere resultatmål kunne omfatte de studerendes mobilitet, gennemførelses- og frafaldsandele, herunder antallet af færdiguddannede bachelorer, kandidater og ph.d. er, omfang, kvalitet og formidling/publicering af forskning samt kommercialisering og patentering af forskningsresultater. Derudover skal hvert universitet udvikle koncepter for sammenligning (benchmarking) i forhold til andre relevante danske og internationale universiteter som led i den løbende udvikling. Efter udløbet af perioden for en universitetsudviklingskontrakt vil den kunne danne udgangspunkt for en ny bevillingsfordeling over en flerårig periode. 7. Selveje og bygningsmassen Universiteterne er gennem SEA-ordningen givet incitamenter til at sikre en økonomisk ansvarlig bygningsforvaltning og en effektiv lokaleudnyttelse. Det foreslås, at universiteterne omdannes til selvejende institutioner men uden bygningsmæssigt selveje. Det foreslås endvidere, at der i universitetsloven er en bestemmelse om, at de nye bestyrelser kan

15 udarbejde et grundlag for at anmode ministeren om at overtage statens bygninger til det enkelte universitet på nærmere aftalte vilkår. Dette vil gøre det muligt at udvikle bygningsmæssigt selveje, så det passer til det enkelte universitets forhold. Overdragelsen skal godkendes af Folketingets Finansudvalg. 8. Regelsanering Et centralt element i en ny universitetspolitik er at få sikret universiteternes selvforvaltning og skabe en regelsanering og forenkling på de områder, hvor generelle regler for statens institutioner på en uhensigtsmæssig måde binder institutionerne. På det økonomiske område har universiteterne i dag en meget betydelig selvforvaltning, da de reelt modtager samlede blokbevillinger trods finanslovens opdeling i bevillinger til forskning, uddannelse og øvrige formål. Der er ikke i universitetsloven fastsat særlige regler på dette område, bortset fra 9. stk. 2., hvor der bl.a. står, "at institutionen skal overholde bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetage de opgaver, der er givet bevilling til". Denne økonomiske selvbestemmelse skal fastholdes. På det forvaltningsmæssige område tilrettelægger universiteterne selv deres administration inden for de rammer, der fastlægges i den nye lov. Herudover er der adskillige forvaltningsmæssige regler, som universiteterne er underkastet, og som i konkrete situationer kan føles belastende, f.eks.: forvaltningsloven, ombudsmandsloven, rigsrevisorloven, lov om statens regnskabsvæsen, statsbyggeloven og en lang række generelle love, bekendtgørelser, cirkulærer og retsafgørelser. Reglerne gælder for både statslige institutioner og for selvejende institutioner, som modtager mere end 50% af sine indtægter via offentlige bevillinger. Ved overgang til selveje vil universiteterne således ikke blive frisat fra reglerne. Derimod kan man afskaffe borgernes adgang til at klage til ministeriet over retlige forhold ved universiteternes afgørelser, men i så fald vil det almindelige retssystem træde i stedet. I den nuværende lov, 11. stk. 3., har ministeren i øvrigt mulighed for at etablere særlige klageinstanser og bestemme, at deres afgørelser er endelige. Det har ministeren benyttet sig af i forbindelse med SU-klagenævnet, og Klagenævnet for åben uddannelse. Man kan i universitetslovens bemærkninger indføre bestemmelser om, at universiteterne ikke er omfattet af visse bevillingsforudsætninger og disponeringsregler. Videnskabsministeriet vil drøfte dette og andre centrale emner med Finansministeriet: Friere muligheder for at deltage i vidensoverførsel til erhvervslivet Friere rammer til opsparing og langsigtet disponering En række regler på personaleområdet

16 Frigørelse fra en række regler knyttet til statsbyggeloven, som vanskeliggør procedurerne ved ændringer og vedligeholdelse af bygningsmassen. Den nuværende detaljerede regelstyring af uddannelserne skal afløses af en rammestyring, der giver universiteterne større råderum til at omlægge uddannelser i takt med ændrede behov. Det er i respekt for universiteternes faglige selvstyre hensigten at begrænse antallet af uddannelsesbekendtgørelser. Det skal alene være de overordnede rammer for uddannelser, der fastsættes centralt. Der skal ikke være en bekendtgørelse for hver uddannelse eller faggruppe, der i detaljen regulerer indholdet af den pågældende uddannelse. Dog skal det fortsat være således, at videnskabsministeren godkender udbud af nye uddannelser.

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Høringsudkast 10. november 2010

Høringsudkast 10. november 2010 Høringsudkast 10. november 2010 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven (Opfølgning på universitetsevalueringen m.v.) 1 I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Vedtægt for Haderslev Katedralskole Vedtægt for Haderslev Katedralskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Haderslev Katedralskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Haderslev Kommune, Region

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Middelfart Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Middelfart kommune,

Læs mere

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Professionshøjskolen UCC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Aarhus er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aarhus Kommune i Region

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægter for Randers HF & VUC Vedtægter for Randers HF & VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Randers HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Randers Kommune og Region Midtjylland

Læs mere

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Espergærde Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Helsingør Kommune,

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Kolding HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Kolding HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Telefon: 66 10 26 42 - Fax: 66 10 26 32 - E-mail: mail@mulerne-gym.dk - www.mulerne-gym.dk Odense den 12.3.2014 Vedtægt for Mulernes Legatskole Kapitel

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere