Præsentation af den dugfriske BOSÆTNINGSANALYSE
|
|
|
- Jens Kjær
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation af den dugfriske BOSÆTNINGSANALYSE
2 Analysens formål Få viden om til- og fraflytteres opfattelse af kommunen Konkret viden om bevæggrunde og valg Kommunens politikker, strategier og planer må ikke bygge på myter og mavefornemmelser
3 De gode hovedpointer 94 % af tilflytterne er tilfredse med Rebild Kommune - også dem der flytter! 30 % af tilflytterne har boet i kommunen tidligere De er rimelig loyale Men der er stadig et potentiale til forbedring sammenlignet med andre kommuner (Brønderslev 43 %) De årige - Den ressourcestærke aldersgruppe med de økonomisk velfunderede har et flytteoverskud
4 De knap så gode pointer Der er generelt flytteunderskud! Landsbyerne affolkes det er Støvring og Skørping som trækker (50,9 %) 1370 minus
5
6 Motivation for valg af kommune alle aldersgrupper Hvad betyder meget: 1. Billige boligtilbud af god kvalitet 2. Trygge omgivelser og fravær af kriminalitet 3. Naturskønhed og fritidsaktivitetsmuligheder 4. Lille transporttid/god logistik 5. Jobmarked/erhvervsliv i trivsel Rebild Kommune scorer højt på alle parametre! Hvad betyder mindre: Størrelsen af kommuneskat Pris på daginstitutionstilbud Kvalitet på skoletilbud
7
8
9 Motivation for valg af kommune alle aldersgrupper Hvad betyder meget: 1. Billige boligtilbud af god kvalitet 2. Trygge omgivelser og fravær af kriminalitet 3. Naturskønhed og fritidsaktivitetsmuligheder 4. Lille transporttid/god logistik 5. Jobmarked/erhvervsliv i trivsel Rebild Kommune scorer højt på alle parametre! Hvad betyder mindre: Størrelsen af kommuneskat Pris på daginstitutionstilbud Kvalitet på skoletilbud
10
11 Motivation for valg af kommune alle aldersgrupper Hvad betyder meget: 1. Billige boligtilbud af god kvalitet 2. Trygge omgivelser og fravær af kriminalitet 3. Naturskønhed og fritidsaktivitetsmuligheder 4. Lille transporttid/god logistik 5. Jobmarked/erhvervsliv i trivsel Rebild Kommune scorer højt på alle parametre! Hvad betyder mindre: Størrelsen af kommuneskat Pris på daginstitutionstilbud Kvalitet på skoletilbud
12
13 Motivation for valg af kommune alle aldersgrupper Hvad betyder meget: 1. Billige boligtilbud af god kvalitet 2. Trygge omgivelser og fravær af kriminalitet 3. Naturskønhed og fritidsaktivitetsmuligheder 4. Lille transporttid/god logistik 5. Jobmarked/erhvervsliv i trivsel Rebild Kommune scorer højt på alle parametre! Hvad betyder mindre: Størrelsen af kommuneskat Pris på daginstitutionstilbud Kvalitet på skoletilbud
14
15 Myter i byplanlægningen : Et godt brand sikrer fremtiden Væksten kommer ikke af sig selv. Men vi tror på vi kan vende udviklingen og i den forbindelse gælder det om at finde et stærkt brand! Vi konkurrerer i høj grad om de samme mennesker og de samme virksomheder Vi skal gøre os klart hvem vi konkurrerer mod Før en brandingstrategi kan fungere skal de basale ting være på plads: Attraktive byggegrunde og god offentlig service betyder langt mere end et svedigt slogan Det handler også om at turde tænke nyt og ændre på den måde man gør tingene på helt inde i den kommunale driftsorganisation.
16 Sundhedsprofil % (2010 = 85%) vurderer helbred i 2013 som fremragende, vældig godt eller godt, Regionsgennemsnit 85% Antal daglige rygere faldet med 6 % siden RK ligger under regionsgennemsnit Flere (mest mænd) har et højrisikoforbrug af alkohol over regionsgennemsnit. Det største alkoholforbrug sker blandt unge mellem 16 og 24 år Færre inaktive i 2013 end 2010, lidt under regionsgennemsnit Kostvaner uændret ift. 2010, lig regionsgennemsnit 53 % af RK s borgere har en BMI over 25, heraf 17 % svært overvægtige (identisk med 2010).
17 Ønsker til lokalsamfundene Flere gangstier, 21 % Flere cykelstier, 36 % Flere muligheder for udendørs motion, 25 % Flere muligheder for indendørs motion, 27 % Flere legepladser, 31 % Flere fritidstilbud til unge, 42 % Flere fritidstilbud for ældre, 32 % Bedre offentlig transport, 52 % (især årige med 61 %) 51 % deltager mindst én gang mdl. I foreningsliv eller frivilligt arbejde (region = 56 %)
18 Opsamling Vi gør det generelt godt i Rebild Vi har gode rammevilkår: Aalborg, infrastruktur, natur Der er potentiale for forbedring Hvis vi vil kan vi gøre Rebild Kommune til et endnu bedre sted at leve Indsatserne skal prioriteres, vi kan ikke det hele!
Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Sådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også
Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Befolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE
Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013
Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand
JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden
JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE
Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer
Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
