JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden"

Transkript

1 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213

2 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt grundlag for at planlægge de kommunale sundhedstilbud i årene, der kommer. Vi har spurgt i alt 29 borgere, og mere end 16 har bidraget med deres svar på spørgsmål om deres sundhed, trivsel og helbred. Den enkelte besvarelse har stor betydning for undersøgelsens samlede værdi, og jeg vil gerne takke for borgerne i Jammerbugt Kommunes medvirken i undersøgelsen. Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik er ved at blive revideret. I efteråret 213 vedtog kommunalbestyrelsen en sundhedsvision, hvis formål er at sikre gode rammer for lokal sundhed og trivsel, således at vi kan leve op til en overordnet målsætning om, at borgerne får lige muligheder for et sundt og aktivt liv, flere gode leveår og længere levetid. Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Borgmester: Mogens Gade Resultatet af sundhedsprofilen giver os et godt redskab til i årene fremover at prioritere vores indsatser. Målet er i højere grad end tidligere at medtænke sundhed i alle kommunale tilbud. Dette gælder i såvel byplanlægning og kultur-, natur- og landdistriktsudvikling af Jammerbugt kommune, samt hos de mange frontmedarbejdere, der hver dag har kontakt til store dele af borgerne i Jammerbugt Kommune. Endvidere skal der dannes nye partnerskaber mellem de frivillige foreninger og Jammerbugt kommune, som en vigtig del af strategien frem mod at skabe en ramme for det gode liv i Jammerbugt Kommune. På de følgende sider fremgår det af resultatet af sundhedsprofil 213, at meget er i god gænge; men at vi stadig må arbejde sammen om at fremme sundheden for borgerne i Jammerbugt kommune. Antallet af rygere er faldet, antallet af borgere med usunde alkoholvaner er under regionsniveauet; men samtidig er der stadig en fælles udfordring omkring at få borgerne i Jammerbugt Kommune til at røre sig noget mere, spise sundere og dermed mindske antallet af borgere med svær overvægt. Som borgmester i Jammerbugt Kommune glæder jeg mig over, at flere borgere i Jammerbugt Kommune oplever, de kan stole på de fleste mennesker og tilliden til de kommunale institutioner er steget markant. For mig er det et udtryk for at Jammerbugt kommune også er et trygt sted at leve og være. Samtidig viser sundhedsprofilen, at der også er borgere som på forskellig vis ikke trives så godt, og derfor bliver mental sundhed og lighed i sundhed også en vigtig del af vores kommende sundhedspolitik. om undersøgelsen I januar 213 fik 35.7 repræsentativt udvalgte borgere over 16 år i Region Nordjylland et spørgeskema med titlen: Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom i Region Nordjylland. 56,6 % af de adspurgte udfyldte og indsendte skemaet pr. post eller på nettet. Undersøgelsen skete samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, hvor 54 spørgsmål var ens for hele landet. Undersøgelsen i Nordjylland inkluderer herudover 24 spørgsmål om fysisk, psykisk og social trivsel, som sammen med de nationale spørgsmål er udtryk for et bredt og rumligt sundhedsbegreb. Svarene er blevet indtastet, renset for fejl og har undergået statistiske vægtninger af Danmarks Statistik, så tallene kan sammenlignes på tværs af de enkelte kommuner og på landsplan. Denne pjece præsenterer nogle af de vigtigste resultater i Jammerbugt Kommune. En uddybende præsentation findes i den mere dybtgående regionale Sundhedsprofil 213. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, der kan findes på Jammerbugt Kommune - Befolkningstal 1. januar 213 I alt Befolkning tot år år år år I alt 16+ år

3 selvvurderet helbred 3 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende Hvordan har du det? var titlen på og sloganet for undersøgelsen om trivsel, sundhed og sygdom, som blev gennemført i foråret 213 og hvis resultater nu præsenteres. Spørgsmålet skal tages meget bogstaveligt. For den enkeltes svar på, hvordan han eller hun har det det selvvurderede helbred er en meget anvendt indikator på sundhed. 95,6 91,1 82,5 79,4 85,4 88,7 87,3 79,7 76,8 82,2 84 % af borgerne i Jammerbugt Kommune vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det ligner niveauet i hele regionen og ligger på linje med niveauet i 21. Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred i Jammerbugt Kommune (%) 1 Hvis man selv synes, man har det godt, trives og føler sig frisk og rask, så øger det chancen for et længere liv med mindre sygdom. Selvvurderet helbred kan afspejle indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i forbindelse med sygdom. Et godt selvvurderet helbred kan også være tegn på, at en person er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Udover social kapital, der bliver behandlet senere, er selvvurderet helbred et vigtigt parameter for det brede sundhedsbegreb, der ligger bag undersøgelsen. Spørgsmål: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (%) Fremragende 11,1 11,6 11,8 Vældig godt 38,3 35, 36,7 Godt 36,2 37,3 36,2 Mindre godt 11,5 13,4 12,4 Dårligt 3, 2,8 2, Oplevelsen af at have et godt helbred falder med alderen, og der er lidt flere kvinder end mænd, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. 18 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er især de ældste borgere 75+, der ikke vurderer, at de har et godt helbred. Godt 32 % af både kvinderne og mændene over 74 år angiver mindre godt eller dårligt helbred.

4 4 livsstilsvaner Der er direkte sammenhæng mellem Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorerne) samt overvægt og en lang række alvorlige og livstruende sygdomme. Mange dårlige vaner optræder samtidig - fysisk inaktive borgere har ofte både usunde kostvaner og er overvægtige, og rygere kan være mere inaktive og have et højere alkoholforbrug end ikke-rygere. En sundere levevis med færre risikofaktorer kan både give flere leveår og flere sunde år uden alvorlig sygdom. Spørgsmål: Ryger du eller har du tidligere røget? (%) Ja, hver dag 21,8 18,1 17,1 Ja, mindst én gang om ugen 1,3 1,7 1,8 Ja, sjældnere end hver uge 1,6 1,2 1,9 Nej, jeg er holdt op 27,7 3,2 28,8 Nej, jeg har aldrig røget 47,7 48,8 5,4 Rygning Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjertekarsygdomme samt en lang række andre sygdomme herunder en række andre kræftformer. Der er stort set ikke et organ, der går fri af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre en lang række sygdomme, selv om det ikke er den direkte årsag. Der er flest rygere i gruppen af årige mænd (omkring 23 %). Blandt de yngste mænd i undersøgelsen er andelen af rygere noget lavere end gennemsnittet. Således ryger kun 12 % af de årige mænd. 11,7 23,5 17,5 19,1 18,9 17,6 13,2 23,1 12,5 17,3 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der ryger dagligt (%) 25 Fakta om rygning Storrygere dør i gennemsnit 8 1 år tidligere end ikke-rygere, og halvdelen dør før 7-års alderen. Storrygere har i deres levetid 1,5 år mere med alvorlig sygdom i forhold til personer, der aldrig har røget. Storrygere har ringere helbred, og de er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår Andelen, der angiver, at de ryger hver dag, er faldet ca. 4 procentpoint siden 21. Der er sket et fald i antal dagligrygere hos både kvinder og mænd.

5 5 livsstilsvaner passiv rygning Passiv rygning Der er tale om passiv rygning, når andre end rygeren selv udsættes for tobaksrøg. Det sker typisk, når man opholder sig i samme rum som en ryger og indånder noget af røgen. Passiv rygning kan give irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine og lugtgener. Men passiv rygning øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme samt luftvejslidelser. Som passiv ryger udsættes man for de samme skadelige stoffer som en ryger, hvilket er hovedårsagen til den forøgede risiko for lungekræft. Fakta om passiv rygning Den røg, passive rygere indånder, består af mere end 4. kemiske forbindelser. Herunder nikotin, tjære, bly og kviksølv samt en række opløsningsmidler og andre kræftfremkaldende stoffer. Passiv rygning øger risikoen for en akut hjertesygdom og lungekræft. Børn, der udsættes for passiv rygning, har hyppigere astma, mellemørebetændelse og overfølsomhedssygdomme. De har oftere kolik og indlægges oftere på hospital. Andelen af ikke-rygere, der udsættes for passiv røg er i Jammerbugt Kommune lidt højere end niveauet i resten af regionen. Der er især mange af de årige ikke-rygere, der udsættes for passiv røg, og godt 13 % af de ikke-rygende mænd mellem år bor i et hjem, hvor der dagligt ryges indendøre. Andel af ikke-rygere, der dagligt opholder sig mindst en time i rum, hvor der ryges, eller hvor der lugter af tobaksrøg (%) J jammerbugt Regionen årige mænd 14,7 7, årige mænd 3,5 3, årige mænd 7,4 6,3 65+ årige mænd 7,4 5,5 Alle mænd 7,2 5, årige kvinder 16,5 8, årige kvinder 4,3 3, årige kvinder 5,5 5,6 65+ årige kvinder 5,2 4,1 Alle kvinder 6,5 5,1

6 6 livsstilsvaner Alkohol Alkohol Alkohol hænger for mange sammen med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest, men et stort forbrug har helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er ikke et skarpt skel mellem brug af alkohol og alkoholmisbrug. I dette afsnit vurderes det kun, om alkohol giver en øget sundhedsmæssig risiko. Drikker mænd højest 14 og kvinder højest 7 genstande om ugen, har man lav risiko for at udvikle sygdom på grund af alkohol. Er forbruget over 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder har man høj risiko for at udvikle sygdom som følge af sit alkoholforbrug. Hvis man drikker over lavrisikogrænsen på 14/7 genstande om ugen, men under højrisikogrænsen på 21/14 genstande om ugen, er der tale om et mellemrisikoforbrug. Andel af borgere der har et højrisikoforbrug af alkohol (over 21/14 genstande/uge) (%) ,1 7,1 9, 5,4 6,9 6,6 Ialt 7,3 7, 7,9 Der er færre mænd med et højrisikoforbrug af alkohol (over 21 genstande om ugen) i 213 end i 21, men lidt flere kvinder. Ligesom i resten af Region Nordjylland findes det største alkoholforbrug i Jammerbugt Kommune blandt de unge mellem 16 og 24 år. Andel af borgere der drikker mere end lavrisikogrænsen (over 14/7 genstande/uge) (%) ,8 18,6 19,7 2,5 Ialt 17,7 19,5 Andelen, der har et alkoholforbrug, der giver risiko for udvikling af sygdom (over 14/7 genstande), ligger i Jammerbugt Kommune noget under regionsgennemsnittet for mænd. Der er flere kvinder i kommunen, der overskrider 14/7 grænsen end mænd, men tallet ligger også for kvinderne under tallet for regionen som helhed. Fakta om alkohol I Danmark skyldes mindst 3. dødsfald hvert år alkohol. Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til udvikling af 6 forskellige sygdomme. Foruden kræft også hjertekarsygdomme, mave-tarmsygdomme, angst og depression. En mindskelse af forbruget vil gavne både på kort og på lang sigt. Depressive symptomer kan aftage markant allerede inden for dage eller uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker mindre end 5 genstande ved samme lejlighed, samt at man undgår at drikke alkohol, hvis man er gravid eller under 16 år.

7 7 livsstilsvaner motion Motion De fysiske krav i dagligdagen er de seneste årtier blevet mindre for mange. Samtidig er der flere muligheder for - og fristelser til at være mindre fysisk aktiv. For lidt fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom, og derfor er det blevet vigtigere at være mere fysisk aktiv i sin fritid. Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan for eksempel være at cykle, løbe, lave havearbejde og tage trappen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 3 minutter om dagen. Børn og unge samt folk, der gerne vil tabe sig, bør være fysisk aktive mindst 6 minutter om dagen. Desuden anbefales det, at man mindst 2 gange ugentligt træner med høj intensitet 2 3 minutter for at øge og vedligeholde kondition, muskelstyrke, knoglesundhed og bevægelighed. Fakta om fysisk aktivitet Fysisk inaktive borgere dør gennemsnitligt 5 6 år tidligere end fysisk aktive borgere. Fysisk aktivitet har gavnlig effekt på en lang række sygdomme også stress og psykiske lidelser. Fysisk aktivitet fremmer sundhed fordi det forebygger overvægt, men har også i sig selv positiv effekt. Der er virkninger på hjerte, kredsløb, muskler, stofskifte og på hormon- og immunsystemet. Spørgsmål: Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? (%) Konkurrenceidræt 3,4 4,6 5,7 Motionsidræt 2,7 19,6 21,3 Lettere motion 58,5 57,2 55,8 Fysisk inaktiv 17,4 18,6 17,1 Det er kvinderne over 65 år, der udgør den største gruppe af inaktive, nemlig 3 %, mens borgerne i aldersgruppen år trækker ned i gennemsnittet, for her er kun omkring 1 % fysisk inaktive. 1,1 15,8 16,7 21,1 16,9 9,7 15,9 22,1 29,7 2,4 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der er fysisk inaktive (%) Andelen af fysisk inaktive borgere ligger i Jammerbugt Kommune på ca. 18 %, hvilket er på niveau med regionsgennemsnittet samt tallet fra 21.

8 8 livsstilsvaner KOST Kost Kosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Usund kost, som for eksempel for meget sukker, for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt, øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes type 2 og visse kræftsygdomme. Usunde kostvaner og et for stort energiindtag øger desuden risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med denne. Ud fra spørgeskemaets syv spørgsmål om kost er der udregnet en kostscore, der kan bruges som et simpelt mål for borgernes kostvaner. Den udregnede kostscore inddeler borgerne i tre kategorier: Sund kost: Middelsund kost: Usund kost: Generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt et lavt indtag af mættet fedt. Middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt. Generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt, fisk og højt indtag af mættet fedt. Kostvaner (%) Sund kost 17,7 16,7 17,3 Middelsund kost 63,6 63,2 64,7 Usund kost 18,7 2,1 17,9 22,3 31,1 25,1 23, ,7 14,7 12,1 16,3 13,9 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der har usunde kostvaner (%) Andelen af borgere i Jammerbugt Kommune, der spiser sundt, ligger på niveau med andelen i 21 samt regionsniveauet, mens der er lidt flere, der spiser usundt end i regionen som helhed. Borgerne i kommunen følger det generelle mønster, at mændene spiser væsentligt mere usundt end kvinderne. Blandt de årige mænd er det 31 %, der har usunde kostvaner. Fakta om kost Ca. 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for lidt frugt og grønt, og 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for meget mættet fedt, f.eks. smør og friturefedt. Fødevarestyrelsen er i 213 kommet med 1 nye kostråd, der blandt andet råder til at spise varieret, spise mere fisk, fuldkorn, frugt og grønt samt at spise mindre fedt, sukker og salt.

9 9 livsstilsvaner overvægt Overvægt Overvægt er, modsat de øvrige KRAM-faktorer, ikke en vane eller risikoadfærd, men er meget ofte en følge af risikoadfærd. Der er en helbredsrisiko ved usund kost og for lidt motion i sig selv, men der er også risici alene ved at være overvægtig. Er man både fysisk inaktiv, overvægtig og spiser usundt forøges risikoen for livsstilssygdomme, antal leveår nedsættes og der er risiko for flere år med alvorlig sygdom. Svær overvægt i barndom og ungdom øger risikoen for svær overvægt resten af livet, men det er også vigtigt at være opmærksom på den overvægt, der opstår senere i livet. Fakta om overvægt Overvægt = BMI over 25 Svær overvægt = BMI over 3 Overvægt beregnes ud fra Body Mass Index (BMI): vægt i kilo (højde i meter) X (højde i meter) Body Mass Index - BMI (%) Svær overvægt BMI 3 og derover 16,8 17,7 16,4 Overvægt BMI 25-29,9 38, 36,4 34,6 Normalvægt BMI 18,5-24,9 43,2 43,9 46,5 Undervægt BMI under 18,5 2,1 2, 2,5 Det er især borgerne i aldersgruppen år, der er svært overvægtige, nemlig over 2 %.ene mellem år trækker væsentligt ned i gennemsnittet. Her er der kun 7 % svært overvægtige , ,5 15,6 15, Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der er svært overvægtige (%) Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end ikke overvægtige. Svært overvægtige mænd kan forvente 5 leveår mere med langvarig belastende sygdom i forhold til normalvægtige. For kvinder er tabet på hele 1 gode leveår. Foruden kræft, hjertekarsygdomme og diabetes, har overvægt også indflydelse på slidgigt, problemer med at blive gravid samt søvnproblemer og træthed. Samlet set har 54 % af borgerne i Jammerbugt Kommune et BMI over 25. Heraf er 18 % svært overvægtige, hvilket ligger lidt over niveauet for regionen som helhed

10 1 social kapital & trivsel Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Det er summen af tillid, normer og netværk indenfor et givent lokalsamfund. Det omfatter både formelle og uformelle bånd mellem mennesker, der knytter dem til samfundet f.eks. via skoler, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. En fælles opfattelse af social kapital i sundhedsforskningen er, at sociale forbindelser, samt deres medfølgende fælles sæt af normer og tillid, kan have stor betydning for menneskers sundhed. Det viser sig nemlig, at social kapital kan være med til at beskytte mod sygdom af såvel psykisk som fysisk art, ligesom det kan have en betydning for forandring og fastholdelse af vaner. Omvendt kan social kapital også være medvirkende til at fastholde mennesker i en sundhedsrisiko og dermed have en negativ påvirkning på menneskers sundhedstilstand. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i, at man kan stole på de fleste mennesker? (%) Meget enig 12,2 12,6 13,5 Enig 59,1 62,7 63,1 Uenig 18,9 14,6 13,5 Helt uenig 3,2 2,8 3,5 Ved ikke 6,6 7,3 6,4 Derudover er der også en klar tendens til, at jo længere uddannelse borgerne har, jo mere oplever de, at man kan stole på andre. 6,8 72,2 8,6 76,5 75,1 54,2 75,6 8, ,5 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der er enig eller helt enig i, at man kan stole på de fleste mennesker (%) Tillid En væsentlig forudsætning for, at der kan dannes holdbare sociale netværk, er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker. 75 % af borgerne er enige eller meget enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Det er lidt flere end i 21, hvor 71 % svarede, at man kan stole på de fleste. Tallet ligger på niveau med regionsgennemsnittet, der er på 77 %. Der er lige mange mænd som kvinder i Jammerbugt Kommune, der mener, at man kan stole på de fleste folk, og det er de årige, der trækker ned i gennemsnittet. Blandt de årige kvinder er der kun 54 %, der er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker

11 11 Andel af borgere der har meget stor eller ganske stor tillid til følgende institutioner (%) Sundhedsvæsenet 75,5 78,1 81, Skolen 65,3 66,9 66,1 De sociale myndigheder 53,8 55,1 57,2 Når det gælder kontakt til venner, er det særligt unge i alderen år (9 %), som trækker gennemsnittet op. I modsætning hertil er det de 65+ årige (73 %), som fortrinsvist trækker gennemsnittet op, når det gælder kontakt til naboer eller beboere i lokalområdet. Der er i undersøgelsen også spurgt til, om borgerne er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. At være uønsket alene defineres i forskningen ofte som ensomhed år år 65+ år I alt,8 72,2 8,6 76,5 75,1 4,8 4,4 3,3 6,2 4,5 4,2 75,6 8, ,5 1,9 5,6 5,3 1,5 7,3 Der er relativt mange, der har stor tillid til sundhedsvæsenet og skolen. Og der er flere, der i 213-undersøgelsen giver udtryk for tillid til de forskellige institutioner, end der var i 21-undersøgelsen. Samme tendens ses på regionsplan, og Jammerbugt Kommune ligger på linje med regionsgennemsnittet. Andel af borgere der angiver at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre (%) 12 1 Netværk Udover tilliden til andre mennesker og samfundets institutioner er de sociale netværk, som en person indgår i, vigtige for sundheden. For at undersøge, hvor gode de sociale netværk er hos kommunens borgere, er de blandt andet blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med venner, bekendte og familie, som de ikke bor sammen med. Samlet set angiver 76 % af borgerne i Jammerbugt Kommune, at de generelt er sammen med familie, venner og bekendte, så ofte som de gerne vil, hvilket også ligger på linje med regionsgennemsnittet på 75 % år år 65+ år I alt Andel af borgere i Jammerbugt Kommune, der mindst én gang om ugen er i kontakt med (%) Familie, de ikke bor sammen med 78,1 78,3 Venner 72,2 73,4 Naboer/beboere i lokalområdet 51,4 48, Det at være uønsket alene er ikke noget stort problem hos de fleste af kommunens borgere, men der er alligevel over 1 % af de yngste og ældste kvinder, der giver udtryk for, at de ofte er alene, hvor de helst vil være sammen med andre.

12 12 Social kapital lokalsamfund Spørgsmål: Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? (%) Ja, ofte 55, 54,4 56,5 Ja, for det meste 31,3 3,4 29,2 Ja, nogen gange 1, 11,2 9,8 Nej aldrig / næsten aldrig 3,7 4, 4,5 Borgerne er også blevet spugt om, hvorvidt de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Her ses det, at de fleste oplever, at de har nogen at støtte sig til, hvis de har brug for hjælp. Desuden er borgerne blevet spurgt, om de kan regne med hjælp fra andre ved sygdom og behov for praktisk hjælp. Her angiver 78 %, at de helt sikkert kan regne med hjælp fra andre, hvilket ligner regionstallet. Det er de ældre kvinder, der har den laveste tiltro til (68 %), at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske gøremål, hvis de bliver syge. I alle andre aldersgrupper, er det mindst 73 %, der helt sikkert tror på, at de kan regne med hjælp fra andre. Spørgsmål: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer (lave mad, indkøb, rengøring, tage tøj på o.lign.) kan du da regne med at få hjælp fra andre?(%) Ja. helt sikkert 76,9 78, 77,7 Ja, måske 15,4 14,3 14,5 Nej 3,5 3,3 3,6 Ved ikke 4,2 4,4 4,2 Lokalsamfund Et vigtigt aspekt af sundhed er de fysiske og sociale omgivelser og det miljø, som borgerne oplever i hverdagen. Det har derfor været vigtigt for kommunen at belyse, hvordan tilfredsheden og deltagelsen i nærmiljøet er for borgerne. Borgerne i Jammerbugt Kommune er blevet stillet en række spørgsmål om dette, og her har 75 % af de adspurgte tilkendegivet, at de føler sig knyttet til deres lokalområde, og 89 % af borgerne føler sig trygge ved at gå tur alene efter mørkets frembrud. Her er det især de yngre og ældre kvinder, der føler sig utrygge, mens langt de fleste mænd føler sig trygge. Derudover har under 6 % af borgerne angivet, at de er generede af støj, røg eller anden luftforurening. Derudover er borgerne i sundhedsprofilen blevet spurgt, om der i deres lokalområde er noget, som de personligt savner. For Jammerbugt Kommune gælder det, at det især er bedre offentlig transport, der efterspørges, men også cykelstier, legepladser og fritidstilbud for unge som ældre er der over eller omkring en tredjedel af borgerne, der savner. Cykelstierne er et ønske i alle aldersgrupper, mens halvdelen af de savner fritidstilbud til unge. Andel af borgere der angiver, at de i høj eller nogen grad personligt savner følgende ting i lokalområdet (%) J jammerbugt Flere gangstier 2,3 Flere cykelstier 33,3 Flere muligheder for udendørs motion 24,6 Flere muligheder for indendørs motion 24,1 Flere legepladser til børn 32,1 Flere fritidstilbud for unge 4,5 Flere fritidstilbud for ældre 31,8 Bedre offentlig transport 49,4

13 13 Social kapital foreningsliv Foreningsliv Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. De aktiviteter, borgerne er blevet spurgt til, spænder fra sport og idræt, over kulturområdet og politik til socialt arbejde, bestyrelser og ungdomsarbejde. Flest er der, der deltager i sport og idrætsaktiviteter. Her angiver 29 %, at de deltager mindst én gang om måneden i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor sport og idræt. Tallet ligger lidt over regionsgennemsnittet på 26 %. Knap 8 % af borgerne i Jammerbugt Kommune deltager mindst en gang om måneden indenfor kulturområdet (kunstforening, musikforeninge o.lign), og indenfor uddannelse og undervisning (skolebestyrelse o.lign.). at borgere med en videregående uddannelse deltager mere end borgere med grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse ,2 56,7 43,9 51,8 6 47,3 48,7 48,7 49,7 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der deltager i foreningsliv/frivilligt arbejde eller lign. mindst én gang om måneden (%) Andelen af borgere der mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor følgende områder (%) Sport og idræt 29,2 26,3 Kultur 7,7 7,8 Uddannelse og undervisning 7,7 7,1 Socialt arbejde 7,5 7,4 Bolig- og lokalsamfund 5,8 7,1 I alt 51 % af de adspurgte angiver, at de mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde. Der er ikke systematisk forskel, når man ser på køn og alder i forhold til deltagelsen. Dog skiller kvinderne mellem år sig ud, for her angiver hele 6 %, at de deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde mindst en gang om måneden. Der er en tendens til,

14 14 Trivsel søvn Søvn Tilstrækkelig og regelmæssig søvn har en væsentlig betydning for helbredet på samme måde, som KRAM-faktorerne har. Træthed og søvnforstyrrelser kan være symptomer på sygelighed eller dårlig trivsel og kan svække immunforsvaret, hindre genopbygning af væv, udvikle overvægt, give forhøjet blodtryk, stress, dårligt humør og uoplagthed. Den største del af de adspurgte borgere i Jammerbugt Kommune angiver, at de sover virkelig godt eller godt (59 %). Der er dog også 9 % af borgerne, der sover dårligt, og her er det især kvinderne, der trækker andelen op. Spørgsmål: Hvordan synes du alt i alt, du sover? (%) Virkelig godt 17,2 17,4 Godt 42, 43,7 Nogenlunde 31,5 3, Dårligt 9,3 8,9 Borgerne er blevet spurgt om en række forskellige forhold angående deres søvn, og udfra nogle af disse spørgsmål er der lavet et samlet index, hvor man kan se den del af borgerne, der har flest søvnproblemer. Der er flere kvinder end mænd, der sover dårligt, og problemet med dårlig søvn er især udtalt hos de årige kvinder. Der er lidt flere i Jammerbugt Kommune, der sover dårligt end i regionen som helhed. 8,2 11,6 1,2 11,4 1,6 15,4 1,7 2,9 14,5 16 Andelen af borgere i Jammerbugt Kommune der sover dårligst fordelt på køn og alder (%) Udover kvaliteten af søvnen er der også spurgt til, om borgerne har sovet nok til at føle sig udhvilet. Igen har størstedelen af de adspurgte borgere i Jammerbugt Kommune (59 %) som regel fået søvn nok. Her er det de yngre borgere under 45 år, der ikke ofte nok får så meget søvn, at de er udhvilede. Således svarer knap 12 % af de årige kvinder, at de aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilede. 12 % af borgerne i Jammerbugt Kommune angiver, at de inden for de seneste 4 uger mindst en gang om ugen er så søvnige, at de har haft svært ved at klare deres daglige gøremål. Dette er et større problem blandt kvinder end mænd. Især blandt de yngste kvinder er en del så søvnige, at det går udover dagligdagen blandt de årige kvinder drejer det sig om 4 %. Det er også de yngste borgere, der oftest har svært ved at vågne, når de skal op om morgenen. Over en tredjedel af de årige har dette problem tre gange eller flere om ugen, mens det kun gælder for knap 13 % af alle adspurgte borgere.

15 15 Trivsel stress Stress Der har over en længere årrække været meget fokus på stress. Stress betegnes som en persons reaktion på en belastning, som eventuelt kan få konsekvenser for helbredet. Man skelner typisk mellem to former for stress: kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stress vil oftest opfattes som positiv, da den medvirker til at kunne agere under kortvarigt øget pres, f.eks. til at gøre en ekstra indsats på arbejdet. Bliver presset for stort, langvarigt og uoverskueligt, kan det udvikle sig til langvarig stress. Langvarig stress kan udmønte sig i fysiske, psykiske og/eller sociale reaktioner. Afledte sygdomme kan være svækkelse af immunforsvaret, hjertekarsygdomme, depression med mere. Desuden kan stress også påvirke søvnkvaliteten og medføre generel psykisk træthed. I undersøgelsen er der spurgt ind til borgernes oplevelse af dagligdagens stress og belastninger, og hvordan borgerne håndterer disse. Størstedelen af borgerne i Jammerbugt Kommune føler sig ofte eller meget ofte sikker på deres evne til at klare personlige problemer (69 %), og de er også i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter (74 %). Der er til gengæld 2 %, der ofte eller meget ofte oplever, at de ikke kan overkomme alle de ting, de skal. En del borgere oplever regelmæssigt gener og psykiske symptomer. Således har cirka en fjerdedel af borgerne i løbet af de seneste 14 dage været generet af f.eks. nedtrykthed, nervøsitet eller angst, og over en tredjedel har oplevet søvnbesvær. På baggrund af de spørgsmål i sundhedsprofilen, der omhandler stress, er der lavet et index, hvor man ser på den mest stressede femtedel af borgerne i undersøgelsen. I Jammerbugt Kommune er de adspurgte borgere generelt en smule mindre stressede end i regionen som helhed. 14,5 17,5 16,5 15,2 16,2 28,2 19,8 2,7 18,5 2,9 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der er mest stressede - fordelt på køn og alder (%) Andel af borgerne i Jammerbugt Kommune der inden for de seneste 14 dage har været generet af følgende psykiske symptomer og gener (%) Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 24,8 26,5 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 23,6 23,9 Søvnbesvær, søvnproblemer 41,9 4,2 Derudover ses det, at kvinderne i kommunen som i regionen generelt - oplever mere stress end mændene, og især de yngste kvinder er overrepræsenterede i den andel af befolkningen, der oplever mest stress. Blandt de årige kvinder oplever 28 % at føle sig stressede i hverdagen, mens det tilsvarende tal for mændene er 15 %.

16 16 Sygdom I dette afsnit beskrives borgernes selvrapporterede sygdomme. Langvarig sygdom I Sundhedsprofilen blev deltagerne spurgt, om de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af en skade, et handicap eller anden langvarig lidelse. I det følgende bruges betegnelsen langvarig sygdom som en samlebetegnelse herfor. I alt oplyser 36 % af borgerne i Jammerbugt Kommune, at de har én eller flere langvarige sygdomme. I Sundhedsprofilen 21 var tallet 33 %. Lige som i undersøgelsen fra 21 har lidt flere kvinder end mænd en langvarig sygdom. Andelen af kvinder med en langvarig sygdom er i %, mens den for mænd er 34 %. Sygdom og uddannelsesniveau Nationale undersøgelser viser, at der generelt er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom i Region Nordjylland som helhed. Blandt deltagerne i undersøgelsen i Jammerbugt Kommune ses der ikke en tilsvarende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og den andel, der har langvarig sygdom. Man skal dog være opmærksom på, at antallet af borgere i undersøgelsen i de enkelte uddannelsesgrupper i Jammerbugt Kommune er ret små og derfor relativt usikre. Uddannelsesniveau / sygdom Grundskole: 43,6 Studentereksamen: 28,6 Erhvervsfaglig uddannelse: 35,7 Kort videregående uddannelse: 37,1 Mellemlang videregående uddannelse: 39,8 Lang videregående uddannelse: 42,9 Andel med langvarig sygdom eller eftervirkninger heraf - indenfor de enkelte uddannelsesniveauer i Jammerbugt Kommune (%) Grundskole Studentereksamen Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Uddannelsesniveau / sygdom Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Et hverdagsliv med sygdom Mange borgere er belastet i deres dagligdag som følge af sygdom eller eftervirkninger af en sygdom. Næsten en tredjedel af de borgere, der har en langvarig sygdom, oplyser, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen. For den enkelte borger betyder sygdom ikke nødvendigvis, at man oplever at have et dårligt selvvurderet helbred. Det er dog mere end hver tredje borger i undersøgelsen med en langvarig sygdom, der vurderer deres helbred til generelt at være mindre godt eller dårligt. I det daglige kan man være generet af smerter og ubehag, uanset om man har langvarig sygdom eller ej. Undersøgelsen viser imidlertid, at fem gange så mange borgere med en langvarig sygdom er meget generet af smerter og ubehag i muskler, led og knogler i forhold til de borgere, der ikke er ramt af sygdom. Generelt er der flere kvinder end mænd, der føler sig generet af daglige smerter og ubehag. Andelen af borgere med led- og muskelsmerter stiger med alderen. Hovedpine er derimod hyppigst et problem blandt de yngre kvinder.

17 17 Næsten halvdelen af kvinderne og godt en tredjedel af mændene med langvarig sygdom er i større eller mindre grad generet af søvnbesvær og søvnproblemer. Specifik sygdom Når borgerne i undersøgelsen bliver bedt om at tage stilling til en række konkrete sygdomme eller helbredsproblemer, som kan være både varige og ikke varige, oplyser 75 % af kvinderne og 72 % af mændene, at de har mindst en lidelse. 46 % af kvinderne og 45 % af mændene har to eller flere sygdomme. De sygdomme, der optræder hyppigst, ses i nedenstående tabel. Hyppigst forekommende sygdomme i Jammerbugt Kommune og i hele Region Nordjylland (%) Jammerbugt Region Slidgigt 21, 25,3 2,5 21,5 Forhøjet blodtryk 2,8 24,9 19,7 2,8 Allergi 15,6 14, 16,9 18,8 Migræne/hyppig hovedpine 15,6 17, 15,5 15, Diskusprolaps / rygsygdomme 14,3 13,1 13,5 13,9 Tinnitus/susen for ørerne* - 14,6 12,2 * Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om tinnitus i 213 end i 21, vises kun resultater for 213 I forhold til Sundhedsprofilen i 21 er der i Jammerbugt Kommune flere borgere i undersøgelsen for 213, som lider af slidgigt, forhøjet blodtryk eller migræne/hyppig hovedpine. Andelen af borgere, der har en eller flere sygdomme, stiger generelt med alderen, og blandt de ældre over 65 år har 65% flere samtidige sygdomme. Nedenstående tabel viser, hvilke sygdomme og helbredsproblemer, der hyppigst optræder i de forskellige aldersgrupper hos henholdsvis kvinder og mænd. Da tallene for kommunen er relativt små i de enkelte aldersgrupper, vises resultaterne for hele Region Nordjylland. Billedet forventes dog ikke at være væsentligt forskelligt kommunerne imellem. Hyppigst forekommende sygdomme i Region Nordjylland fordelt efter køn og alder (%) år Allergi 25,3 18,4 Migræne/hyppig hovedpine 21,9 5,2 Varig psykisk lidelse 1,6 5,9 Astma 1,5 5, år Allergi 24,8 2,7 Migræne/hyppig hovedpine 25,2 9,1 Diskusprolaps/rygsygdomme 11,9 11,2 Varig psykisk lidelse 11,1 5, år Slidgigt 33,3 23,7 Forhøjet blodtryk 25,1 26,1 Tinnitus/susen for ørene 1,5 2,6 Allergi 23,1 13,6 Migræne/hyppig hovedpine 23,6 11,2 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,7 19, 65+ år Forhøjet blodtryk 5,6 45,6 Slidgigt 52,7 37,5 Tinnitus/susen for ørene 13,9 25,8 Grå stær 2,4 14,6 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,1 17,4 Sukkersyge 13,7 14,2 Kronisk Bronkitis 11,6 12,5 Leddegigt 11,5 1,8 Allergi 14,3 9,6 Knogleskørhed 2,9 3,6 Migræne/hyppig hovedpine 11,7 7, Tabellen viser, at helbredsproblemer varierer efter køn og alder.

18 18 Blandt de unge er allergi det hyppigste problem, selv om allergi også er en lidelse, der findes i de øvrige aldersgrupper. Migræne og hyppig hovedpine optræder oftest blandt de yngre og midaldrende kvinder, hvor det for mændene er en lidelse, de fleste får i en senere alder. En anden sygdom, der optræder hyppigt blandt de yngre kvinder, er varig psykisk lidelse. Den største andel med tinnitus/susen for ørerne ses blandt midaldrende og ældre mænd, men også en del unge mænd har tinnitus. Helt naturligt stiger forekomsten af lidelser i bevægeapparatet med alderen, og derfor er det blandt de 65+ årige, man finder den største andel med sygdomme, som relaterer sig til slitage af knogler og led. Kontakt til lægen og forbrug af håndkøbsmedicin 33 % af Jammerbugt Kommunes borgere over 16 år har været til konsultation hos en praktiserende læge mindst 5 gange det seneste år. Der er dog stor forskel på hyppigheden af lægebesøg afhængig af køn og alder. Generelt går kvinder hyppigere til læge end mænd, det gælder især de yngre kvinder i forhold til de yngre mænd. 11,2 11,4 27,6 47,1 26,7 32,7 32,4 37,5 56,6 4,1 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune med mere end 5 konsultationer hos praktiserende læge det seneste år (%) Andelen af borgere, der konsulterer lægen, stiger med alderen for begge køn. Tallene for regionen som helhed viser, at der især er mange kontakter til lægen blandt borgere med sukkersyge, hjertekarsygdomme samt knogleskørhed. Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og antal kontakter til den praktiserende læge. Andelen af borgere, der har været ved lægen mindst 5 gange det seneste år, falder med stigende uddannelsesniveau. Deltagerne i Sundhedsprofilen er blevet spurgt til deres forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin indenfor de seneste 4 uger. 37,3 53,6 5,6 42,3 47,3 62,9 66,9 67,9 52,9 63,1 Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der har brugt smertestillende håndkøbsmedicin de seneste fire uger (%) Det fremgår samtidig af undersøgelsen, at en tredjedel af mændene og næsten halvdelen af kvinderne indtager smertestillende håndkøbsmedicin en eller få gange om måneden. Hver femte kvinde og godt hver tiende mand har et dagligt eller næsten dagligt forbrug af håndkøbsmedicin. Tal for hele regionen viser, at borgere med leddegigt, hjerneblødning/blodprop i hjernen eller blodprop i hjertet er de grupper, hvor flest indtager håndkøbsmedicin jævnligt eller dagligt.

19 19 Kronisk sygdom Samtidig med den stigende levealder, som følge af bedre levekår og sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder, oplever flere og flere borgere at få kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen i antallet af borgere med kronisk sygdom har stor betydning for behovet for kommunale ydelser som praktisk bistand og pleje samt den kommunale rehabiliteringsindsats. Nedenstående tabel viser, at der i forhold til Sundhedsprofilen 21 er flere borgere med KOL og hjertekarsygdomme i 213 blandt den ældre del af befolkningen. Borgere i Jammerbugt Kommune med udvalgte kroniske sygdomme (%) Blandt 16+ år Blandt 65+ år Muskelskeletsygdom* - 34,1-57,1 Diabetes 5,3 6,5 14, 12,3 KOL 4, 4,9 8,3 1,1 Hjertekarsygdomme** 4,3 4,3 7,3 11,4 Vedvarende psykisk sygdomme*** - 7,6-7,1 * Ikke opgjort i 21-undersøgelsen ** Hjertekarsygdomme indeholder ikke forhøjet blodtryk. *** Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om psykisk sygdom i 213 end i 21, vises kun resultater for 213. I undersøgelsen er der flere kvinder end mænd, der har en vedvarende psykisk sygdom. Derimod er der flere mænd end kvinder med hjertekarsygdomme. De øvrige kroniske sygdomme ligger på nogenlunde samme niveau for begge køn. Udviklingen af kroniske sygdomme hænger i betydelig grad sammen med livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Dette sætter fokus på, hvordan den forebyggende indsats i kommunerne kan være med til at modvirke denne udvikling. Kronisk sygdom og mental sundhed Borgere med kronisk sygdom trives generelt dårligere end befolkningen som helhed. Nedenstående afsnit sætter derfor fokus på, hvordan kronikere i Jammerbugt Kommune har det i forhold til den mentale sundhed, som i undersøgelsen omfatter selvvurderet helbred, spørgsmål om trivsel, at kunne overkomme dagligdagen og borgernes sociale relationer. Blandt borgere med KOL, diabetes eller med vedvarende psykiske sygdom viser undersøgelsen, at ca. 6 % vurderer deres eget helbred til at være godt (fremragende, vældig godt eller godt). Til sammenligning mener 84 % af den samlede befolkning over 16 år, at de har et godt helbred. For borgere med hjertekarsygdom er det godt halvdelen, der mener de har et godt helbred, mens det blandt borgere med muskelskeletsygdom eller diabetes er cirka to tredjedel. Når man har en kronisk sygdom, er det ikke altid let at overkomme de ting, man skal i dagligdagen. Andel af borgere i Jammerbugt Kommune der ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen (%) J jammerbugt Borgere med muskelskeletsygdom 26,6 Borgere med diabetes 31,4 Borgere med KOL 33,8 Borgere med hjertekarsygdom 45,6 Borgere med vedvarende psykisk sygdom 46,6 Til sammenligning er det for den øvrige del af befolkningen hver femte, der oplever, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme tingene i dagligdagen.

20 2 Herudover oplever mere end hver fjerde med vedvarende psykisk sygdom, at de ofte bliver nervøse eller stressede over dagligdagens belastninger. Denne tendens findes kun i mindre grad hos de øvrige grupper af borgere med kronisk sygdomme. Mange borgere vil som følge af en kronisk sygdom få brug for hjælp fra både det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk som familie og venner. Omkring 1 % med en psykisk sygdom regner ikke med at kunne få denne hjælp, mens det for de øvrige borgere med kroniske sygdomme kun er et par procent, hvilket er på niveau med resten af borgerne. Mellem 12 og 15 % af borgerne med en varig psykisk sygdom, diabetes eller hjertekarsygdom oplever ofte at være ufrivillig alene. Blandt borgere med KOL eller muskelskeletsygdom ligger tallet kun en smule over gennemsnittet for alle borgere i kommunen på ca. 6 %. En fjerdedel blandt alle borgere i kommunen oplyser, at de generelt ikke er i kontakt med familie og venner så ofte, som de ville ønske. Blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom gælder dette for 35 %, mens der kun er mindre forskelle mellem de øvrige kronikergrupper og borgere, der ikke har kroniske sygdomme. I forhold til trivsel viser undersøgelsen, at mere end halvdelen med en vedvarende psykisk sygdom i større eller mindre omfang er generet af nedtrykthed eller ængstelse. I de øvrige grupper er det mindre udtalt, men alle ligger dog højere end gennemsnittet i befolkningen, hvor godt hver femte har denne følelse. Søvn er vigtigt for et godt velbefindende, men undersøgelsen viser, at under halvdelen i alle kronikergrupper får en god nattesøvn. Det er således noget lavere end gennemsnittet for hele befolkningen, hvor to tredjedele oplyser, at de generelt sover godt om natten. Samlet set peger undersøgelsen på, at den mentale sundhed og det af få en god nattesøvn især er under pres hos borgere med en vedvarende psykisk sygdom samt borgere med KOL. I lidt mindre omfang gælder dette også de øvrige kronikergrupper med undtagelse af diabetikere, hvor der ikke er væsentlig forskel på den mentale sundhed i forhold til befolkningen som helhed.

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere