Sådan står det til med sundheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan står det til med sundheden"

Transkript

1 Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213

2 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også gerne understøtte en udvikling, der giver borgerne i Rebild Kommune, de bedst mulige rammer for at leve sundt og trives. Sundhedsprofilen giver et godt grundlag for dette arbejde. For tredje gang er der nu gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Rebild Kommune. Ligesom det var tilfældet ved de første to befolkningsundersøgelser i henholdsvis 27 og 21, er denne undersøgelse gennemført i samarbejde med Region Nordjylland og de øvrige nordjyske kommuner. Undersøgelsen indgår samtidig i en landsdækkende undersøgelse af sundhedstilstanden i Danmark. De gentagne undersøgelser gør det muligt, at vi kan sammenligne resultaterne fra undersøgelserne og dermed følge udviklingen i vores kommunes sundhedstilstand. Ligeledes kan vi sammenligne vores trivsel, sundhed og sygdom med sundhedstilstanden i de øvrige nordjyske kommuner. På en række områder kan vi også sammenligne os med den generelle sundhedstilstand i Danmark. Vi har sendt et spørgeskema til 27 borgere i Rebild Kommune i starten af 213. Og 58,4 % af disse borgere har bidraget til undersøgelsen ved at svare på spørgeskemaet. Dermed har Rebild Kommune den største svarprocent i regionen, det er rigtig flot og meget vigtigt, da Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Borgmester: Leon Sebbelin hver enkelt besvarelse har stor betydning for undersøgelsens samlede værdi. Derfor vil jeg gerne takke alle de borger, der gjorde sig den ulejlighed at deltage i undersøgelsen. Denne pjece præsenterer nogle af de centrale resultater af undersøgelsen i Rebild Kommune. Befolkningsundersøgelsen og dens resultater skal hjælpe os til at rette blikket mod Rebild Kommunes sundhedsmæssige udfordringer og kaste lys over, hvor vi skal sætte ind, og hvor vi kan være med til at gøre en forskel. Resultaterne viser blandt andet en positiv udvikling i selvvurderet helbred, social kapital og antallet der er stoppet med at ryge. Resultaterne viser også at der stadig er udfordringer i forhold til eksempelvis alkohol, overvægt og inaktivitet. Resultaterne skal nu nærlæses og bruges i forbindelse med udarbejdelsen af handleplan og iværksættelse af konkrete indsatser i kommunen, som opfølgning på den nyligt vedtagende sundhedspolitik. Men resultaterne vil også indgå i arbejdet med fremtidens senior og handicapservice samt udmøntningen af frivilligpolitikken. Med disse ord vil jeg opfordre dig til at bladre videre på de næste sider, og blive klogere på, hvordan vi har det i Rebild Kommune. Borgmester Leon Sebbelin om undersøgelsen I januar 213 fik 35.7 repræsentativt udvalgte borgere over 16 år i Region Nordjylland et spørgeskema med titlen: Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom i Region Nordjylland. 56,6 % af de adspurgte udfyldte og indsendte skemaet pr. post eller på nettet. Undersøgelsen skete samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, hvor 54 spørgsmål var ens for hele landet. Undersøgelsen i Nordjylland inkluderer herudover 24 spørgsmål om fysisk, psykisk og social trivsel, som sammen med de nationale spørgsmål er udtryk for et bredt og rumligt sundhedsbegreb. Svarene er blevet indtastet, renset for fejl og har undergået statistiske vægtninger af Danmarks Statistik, så tallene kan sammenlignes på tværs af de enkelte kommuner og på landsplan. Denne pjece præsenterer nogle af de vigtigste resultater i Rebild Kommune. En uddybende præsentation findes i den mere dybtgående regionale Sundhedsprofil 213. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, der kan findes på Om Rebild Kommune - Befolkningstal 1. januar 213 I alt Befolkning tot år år år år I alt 16+ år

3 selvvurderet helbred 3 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende Hvordan har du det? var titlen på og sloganet for undersøgelsen om trivsel, sundhed og sygdom, som blev gennemført i foråret 213, og hvis resultater nu præsenteres. Spørgsmålet skal tages meget bogstaveligt. For den enkeltes svar på, hvordan han eller hun har det det selvvurderede helbred er en meget anvendt indikator på sundhed. 88 % af borgerne år i Rebild år Kommune år 65+ vurderer år deres I alt helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det ligger lidt over niveauet i hele regionen (85 %) og niveauet i kommunen i 21 (86 %). 96,8 94,1 87,8 81,1 89,2 93,2 9,7 86 8,4 87,1 Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred i Rebild Kommune (%) Hvis man selv synes, man har det godt, trives og føler sig frisk og rask, så øger det chancen for et længere liv med mindre sygdom. Selvvurderet helbred kan afspejle indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i forbindelse med sygdom. Et godt selvvurderet helbred kan også være tegn på, at en person er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Udover social kapital, der bliver behandlet senere, er selvvurderet helbred et vigtigt parameter for det brede sundhedsbegreb, der ligger bag undersøgelsen. Spørgsmål: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (%) Rebild 21 Rebild 213 Regionen Fremragende 11,4 11,5 11,8 Vældig godt 38,8 39,3 36,7 Godt 36, 37,3 36,2 Mindre godt 11,6 9,7 12,4 Dårligt 2,2 2,1 2, Oplevelsen af at have et godt helbred falder med alderen, og der er flere kvinder end mænd, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. 13 % af alle kvinder og 11 % af alle mænd vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er især de ældste mænd 75+, der ikke vurderer, at de har et godt helbred. Her vurderer hele 3 %, at de har mindre godt eller dårligt helbred, mens det samme tal for kvinderne over 74 år er 19 %.

4 4 livsstilsvaner Der er direkte sammenhæng mellem Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorerne) samt overvægt og en lang række alvorlige og livstruende sygdomme. Mange dårlige vaner optræder samtidig - fysisk inaktive borgere har ofte både usunde kostvaner og er overvægtige, og rygere kan være mere inaktive og have et højere alkoholforbrug end ikke-rygere. En sundere levevis med færre risikofaktorer kan både give flere leveår og flere sunde år uden alvorlig sygdom. Spørgsmål: Ryger du eller har du tidligere røget? (%) Rebild Regionen Ja, hver dag 2,5 14,2 17,1 Ja, mindst én gang om ugen,9 2,7 1,8 Ja, sjældnere end hver uge 1,9 2,6 1,9 Nej, jeg er holdt op 25,4 28,2 28,8 Nej, jeg har aldrig røget 51,4 52,4 5,4 Rygning Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjertekarsygdomme samt en lang række andre sygdomme herunder en række andre kræftformer. Der er stort set ikke et organ, der går fri af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre en lang række sygdomme, selv om det ikke er den direkte årsag. Fakta om rygning Storrygere dør i gennemsnit 8 1 år tidligere end ikke-rygere, og halvdelen dør før 7-års alderen. Storrygere har i deres levetid 1,5 år mere med alvorlig sygdom i forhold til personer, der aldrig har røget. Storrygere har ringere helbred, og de er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår. Der er flest rygere blandt borgerne over 45 år samt hos kvinderne mellem 16 og 24 år. Blandt de årige er andelen af rygere noget lavere end gennemsnittet. Således ryger kun 9 % af kvinderne i denne aldersgruppe. 12,1 11,3 16,6 14,5 14,1 15,4 8,8 16, ,3 Andel af borgere i Rebild Kommune der ryger dagligt (%) Andelen, der angiver, at de ryger hver dag, er faldet 6 procentpoint siden 21. Tallet for Rebild Kommune ligger lidt under regionsgennemsnittet.

5 5 livsstilsvaner passiv rygning Passiv rygning Der er tale om passiv rygning, når andre end rygeren selv udsættes for tobaksrøg. Det sker typisk, når man opholder sig i samme rum som en ryger og indånder noget af røgen. Passiv rygning kan give irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine og lugtgener. Men passiv rygning øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme samt luftvejslidelser. Som passiv ryger udsættes man for de samme skadelige stoffer som en ryger, hvilket er hovedårsagen til den forøgede risiko for lungekræft. Fakta om passiv rygning Den røg, passive rygere indånder, består af mere end 4. kemiske forbindelser. Herunder nikotin, tjære, bly og kviksølv samt en række opløsningsmidler og andre kræftfremkaldende stoffer. Passiv rygning øger risikoen for en akut hjertesygdom og lungekræft. Børn, der udsættes for passiv rygning, har hyppigere astma, mellemørebetændelse og overfølsomhedssygdomme. De har oftere kolik og indlægges oftere på hospital. Andelen af ikke-rygere i Rebild Kommune, der udsættes for passiv røg, ligger på niveau med resten af regionen. Der er især mange af de årige ikke-rygere, der udsættes for passiv røg, og i denne gruppe angiver cirka 7 %, at de bor i et hjem, hvor der dagligt ryges indendøre. Andel af ikke-rygere der dagligt opholder sig mindst en time i rum, hvor der ryges, eller hvor der lugter af tobaksrøg (%) R rebild Regionen årige mænd 7,8 7, årige mænd 2,4 3, årige mænd 4,9 6,3 65+ årige mænd 2,8 5,5 Alle mænd 4,1 5, årige kvinder 9,3 8, årige kvinder 2,9 3, årige kvinder 5,2 5,6 65+ årige kvinder 3,5 4,1 Alle kvinder 4,5 5,1

6 6 livsstilsvaner Alkohol Alkohol Alkohol hænger for mange sammen med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest, men et stort forbrug har helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er ikke et skarpt skel mellem brug af alkohol og alkoholmisbrug. I dette afsnit vurderes det kun, om alkohol giver en øget sundhedsmæssig risiko. Drikker mænd højest 14 og kvinder højest 7 genstande om ugen, har man lav risiko for at udvikle sygdom på grund af alkohol. Er forbruget over 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder har man høj risiko for at udvikle sygdom som følge af sit alkoholforbrug. Hvis man drikker over lavrisikogrænsen på 14/7 genstande om ugen, men under højrisikogrænsen på 21/14 genstande om ugen, er der tale om et mellemrisikoforbrug. Andel af borgere der har et højrisikoforbrug af alkohol (over 21/14 genstande/uge) (%) Rebild Regionen ,5 1,6 9, 5,2 5,9 6,6 Ialt 7,5 8,3 7,9 Der er lidt flere mænd med et højrisikoforbrug af alkohol (over 21 genstande om ugen) i 213 end i 21, og tallet ligger over regionsgennemsnittet. Ligesom i resten af Region Nordjylland findes det største alkoholforbrug i Rebild Kommune blandt de unge mellem 16 og 24 år. Andel af borgere der drikker mere end lavrisikogrænsen (over 14/7 genstande/uge) (%) Rebild Regionen ,9 18,6 17,7 2,5 Ialt 17,8 19,5 Der er nogle flere mænd end kvinder, der har et højrisikoforbrug af alkohol (over 21/14 genstande om ugen), men når det gælder andelen, der har et alkoholforbrug, der giver risiko for udvikling af sygdom (over 14/7 genstande), er tallene for kvinder og mænd på samme niveau. Fakta om alkohol I Danmark skyldes mindst 3. dødsfald hvert år alkohol. Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til udvikling af 6 forskellige sygdomme. Foruden kræft også hjertekarsygdomme, mave-tarmsygdomme, angst og depression. En mindskelse af forbruget vil gavne både på kort og på lang sigt. Depressive symptomer kan aftage markant allerede inden for dage eller uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker mindre end 5 genstande ved samme lejlighed, samt at man undgår at drikke alkohol, hvis man er gravid eller under 16 år.

7 7 livsstilsvaner motion Motion De fysiske krav i dagligdagen er de seneste årtier blevet mindre for mange. Samtidig er der flere muligheder for - og fristelser til at være mindre fysisk aktiv. For lidt fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom, og derfor er det blevet vigtigere at være mere fysisk aktiv i sin fritid. Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan for eksempel være at cykle, løbe, lave havearbejde og tage trappen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 3 minutter om dagen. Børn og unge samt folk, der gerne vil tabe sig, bør være fysisk aktive mindst 6 minutter om dagen. Desuden anbefales det, at man mindst 2 gange ugentligt træner med høj intensitet 2 3 minutter for at øge og vedligeholde kondition, muskelstyrke, knoglesundhed og bevægelighed. Fakta om fysisk aktivitet Fysisk inaktive borgere dør gennemsnitligt 5 6 år tidligere end fysisk aktive borgere. Fysisk aktivitet har gavnlig effekt på en lang række sygdomme også stress og psykiske lidelser. Fysisk aktivitet fremmer sundhed, fordi det forebygger overvægt, men har også i sig selv positiv effekt. Der er virkninger på hjerte, kredsløb, muskler, stofskifte og på hormon- og immunsystemet. Spørgsmål: Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? (%) Rebild Regionen Konkurrenceidræt 3,8 5, 5,7 Motionsidræt 21,9 24,7 21,3 Lettere motion 55,5 54,9 55,8 Fysisk inaktiv 18,8 15,4 17,1 Der er flere inaktive kvinder end mænd i Rebild Kommune. Det er borgerne over 65 år, der udgør den største gruppe af inaktive, mens der er forholdsvist få inaktive blandt mændene under 45 under 9 %. 5,9 9 15,3 22,2 13,8 18,7 15,2 13,4 25,8 17 Andel af borgere i Rebild Kommune der er fysisk inaktive (%) Der er lidt færre, der angiver, at de er inaktive i Rebild Kommune i 213 i forhold til 21. Andelen ligger lidt under regionsgennemsnittet.

8 8 livsstilsvaner KOST Kost Kosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Usund kost, som for eksempel for meget sukker, for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt, øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes type 2 og visse kræftsygdomme. Usunde kostvaner og et for stort energiindtag øger desuden risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med denne. Ud fra spørgeskemaets syv spørgsmål om kost er der udregnet en kostscore, der kan bruges som et simpelt mål for borgernes kostvaner. Den udregnede kostscore inddeler borgerne i tre kategorier: Kostvaner (%) Rebild Regionen Sund kost 19, 18, 17,3 Middelsund kost 64,1 65,3 64,7 Usund kost 17, 16,7 17,9 27,5 2,8 18, ,2 15,5 11 9,8 11,4 11,1 Andel af borgere i Rebild Kommune der har usunde kostvaner (%) 3 Sund kost: Middelsund kost: Usund kost: Generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt et lavt indtag af mættet fedt. Middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt. Generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt, fisk og højt indtag af mættet fedt Andelen af borgere i Rebild Kommune, der spiser sundt, ligger på niveau med andelen i 21 samt regionsniveauet. Borgerne i kommunen følger det generelle mønster, at mændene spiser væsentligt mere usundt end kvinderne. Blandt de årige mænd er det 27 %, der har usunde kostvaner. Fakta om kost Ca. 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for lidt frugt og grønt, og 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for meget mættet fedt, f.eks. smør og friturefedt. Fødevarestyrelsen er i 213 kommet med 1 nye kostråd, der blandt andet råder til at spise varieret, spise mere fisk, fuldkorn, frugt og grønt samt at spise mindre fedt, sukker og salt.

9 9 livsstilsvaner overvægt Overvægt Overvægt er, modsat de øvrige KRAM-faktorer, ikke en vane eller risikoadfærd, men er meget ofte en følge af risikoadfærd. Der er en helbredsrisiko ved usund kost og for lidt motion i sig selv, men der er også risici alene ved at være overvægtig. Er man både fysisk inaktiv, overvægtig og spiser usundt forøges risikoen for livsstilssygdomme, antal leveår nedsættes og der er risiko for flere år med alvorlig sygdom. Svær overvægt i barndom og ungdom øger risikoen for svær overvægt resten af livet, men det er også vigtigt at være opmærksom på den overvægt, der opstår senere i livet. Fakta om overvægt Overvægt = BMI over 25 Svær overvægt = BMI over 3 Overvægt beregnes ud fra Body Mass Index (BMI): vægt i kilo (højde i meter) X (højde i meter) Body Mass Index - BMI (%) Rebild Regionen Svær overvægt BMI 3 og derover 17,1 17,1 16,4 Overvægt BMI 25-29,9 37,7 35,9 34,6 Normalvægt BMI 18,5-24,9 42,6 44,7 46,5 Undervægt BMI under 18,5 2,6 2,3 2,5 Det er især borgerne over 25 år, der er svært overvægtige, flest i gruppen af mænd over 64 år. Borgerne mellem år trækker væsentligt ned i gennemsnittet. Her er der kun omkring 6 % svært overvægtige. 5, , ,6 Andel af borgere 6 i Rebild 19,1 Kommune 2,5 der er 16,2 17,6 svært overvægtige (%) Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end ikke overvægtige. Svært overvægtige mænd kan forvente 5 leveår mere med langvarig belastende sygdom i forhold til normalvægtige. For kvinder er tabet på hele 1 gode leveår. Foruden kræft, hjertekarsygdomme og diabetes, har overvægt også indflydelse på slidgigt, problemer med at blive gravid samt søvnproblemer og træthed. Samlet set har 53 % af borgerne i Rebild Kommune et BMI over 25. Heraf er 17 % svært overvægtige, hvilket er på samme niveau som i

10 1 social kapital & trivsel Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Det er summen af tillid, normer og netværk indenfor et givent lokalsamfund. Det omfatter både formelle og uformelle bånd mellem mennesker, der knytter dem til samfundet f.eks. via skoler, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. En fælles opfattelse af social kapital i sundhedsforskningen er, at sociale forbindelser, samt deres medfølgende fælles sæt af normer og tillid, kan have stor betydning for menneskers sundhed. Det viser sig nemlig, at social kapital kan være med til at beskytte mod sygdom af såvel psykisk som fysisk art, ligesom det kan have en betydning for forandring og fastholdelse af vaner. Omvendt kan social kapital også være medvirkende til at fastholde mennesker i en sundhedsrisiko og dermed have en negativ påvirkning på menneskers sundhedstilstand. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i, at man kan stole på de fleste mennesker? (%) Rebild 21 Rebild 213 Regionen 213 Meget enig 13,9 16,7 13,5 Enig 61,3 64,2 63,1 Uenig 14,8 11,1 13,5 Helt uenig 3,7 2,5 3,5 Ved ikke 6,3 5,5 6,4 Derudover er der også en klar tendens til, at jo længere uddannelse borgerne har, jo mere oplever de, at man kan stole på andre. 64,5 8,7 86,5 76,2 79,6 64, ,1 Andel af borgere i Rebild Kommune der er enig eller helt enig i, at man kan stole på de fleste mennesker (%) Tillid En væsentlig forudsætning for, at der kan dannes holdbare sociale netværk, er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker. 81 % af borgerne er enige eller meget enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Det er nogle flere end i 21, hvor 75 % svarede, at man kan stole på de fleste. Tallet ligger en smule over regionsgennemsnittet på 77 %. Der er lidt flere blandt kvinderne end blandt mændene i Rebild Kommune, der mener, at man kan stole på de fleste folk, og det er de årige, der trækker ned i gennemsnittet. Blandt både de årige kvinder og mænd er der kun 65 %, der er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker

11 11 Andel af borgere der har meget stor eller ganske stor tillid til følgende institutioner (%) Rebild 21 Rebild 213 Region 213 Sundhedsvæsenet 78,4 81,9 81, Skolen 66,7 71,3 66,1 De sociale myndigheder 53,3 53,2 57,2 Der er relativt mange, der har stor tillid til sundhedsvæsenet og skolen, og der er tale om en stigning i forhold til 21. Rebild Kommune ligger på linje med regionsgennemsnittet i forhold til sundhedsvæsenet, men lidt under i forhold til de sociale myndigheder og lidt over i forhold til skolen. Netværk Udover tilliden til andre mennesker og samfundets institutioner er de sociale netværk, som en person indgår i, vigtige for sundheden. For at undersøge, hvor gode de sociale netværk er hos kommunens borgere, er de blandt andet blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med venner, bekendte og familie, som de ikke bor sammen med. Samlet set angiver 75 % af borgerne i Rebild Kommune, at de generelt er sammen med familie, venner og bekendte, så ofte som de gerne vil, hvilket ligger på linje med regionsgennemsnittet på 75 %. Når det gælder kontakt til venner, er det særligt unge i alderen år (91 %), som trækker gennemsnittet op. I modsætning hertil er det de 65+ årige (76 %), som fortrinsvist trækker gennemsnittet op, når det gælder kontakt til naboer eller beboere i lokalområdet. Der er i undersøgelsen også spurgt til, om borgerne er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. At være uønsket alene defineres i forskningen ofte som ensomhed år år 65+ år I alt,5 8,7 86,5 76,2 79,6 1,3 2,8 1,9 6,1 3, ,1 2 1,7 2 2,1 3, år år 65+ år I alt Andel af borgere der angiver at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre (%) Andel af borgere i Rebild Kommune der mindst én gang om ugen er i kontakt med (%) Rebild Regionen Familie, de ikke bor sammen med 73,8 78,3 Venner 7,9 73,4 Naboer/beboere i lokalområdet 55, 48, Det at være uønsket alene er generelt ikke noget stort problem hos kommunens borgere, men der er alligevel 2 % af kvinderne under 25, der giver udtryk for, at de ofte er alene, hvor de helst vil være sammen med andre.

12 12 Social kapital lokalsamfund Spørgsmål: Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? (%) Rebild 21 Rebild 213 Regionen 213 Ja, ofte 55,6 57,4 56,5 Ja, for det meste 33,2 29,9 29,2 Ja, nogen gange 8,7 8,6 9,8 Nej aldrig/næsten aldrig 2,5 4,1 4,5 Borgerne er også blevet spugt om, hvorvidt de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Her ses det, at de fleste oplever, at de har nogen at støtte sig til, hvis de har brug for hjælp. Desuden er borgerne blevet spurgt, om de kan regne med hjælp fra andre ved sygdom og behov for praktisk hjælp. Her angiver 79 % at de helt sikkert kan regne med hjælp fra andre, hvilket ligger på linje med regionsgennemsnittet. Det er de ældre borgere, der har den laveste tiltro til (6 %), at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske gøremål, hvis de bliver syge. Blandt borgerne under 65 år, er det mindst 8 %, der helt sikkert tror på, at de kan regne med hjælp fra andre. Spørgsmål: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer (lave mad, indkøb, rengøring, tage tøj på o.lign.) kan du da regne med at få hjælp fra andre?(%) Rebild 21 Rebild 213 Regionen 213 Ja. helt sikkert 77, 78,9 77,7 Ja, måske 16,3 14,1 14,5 Nej 2,7 2,5 3,6 Ved ikke 4, 4,5 4,2 Lokalsamfund Et vigtigt aspekt af sundhed er de fysiske og sociale omgivelser og det miljø, som borgerne oplever i hverdagen. Det har derfor været vigtigt for kommunen at belyse, hvordan tilfredsheden og deltagelsen i nærmiljøet er for borgerne. Borgerne i Rebild Kommune er blevet stillet en række spørgsmål om dette, og her har 77 % af de adspurgte tilkendegivet, at de føler sig knyttet til deres lokalområde, og 92 % af borgerne føler sig trygge ved at gå tur alene efter mørkets frembrud. Her er det især de yngre og ældre kvinder, der føler sig utrygge, mens langt de fleste mænd føler sig trygge. Derudover har under 8 % af borgerne angivet, at de er generede af støj, røg eller anden luftforurening. Derudover er borgerne i sundhedsprofilen blevet spurgt, om der i deres lokalområde er noget, som de personligt savner. For Rebild Kommune gælder det, at det især er bedre offentlig transport, der efterspørges, men også cykelstier, legepladser og fritidstilbud for unge som ældre er der omkring en tredjedel af borgerne, der savner. Cykelstier og legepladser er især efterspurgt af de årige, mens især de årige savner offentlig transport (61 %). Andel af borgere der angiver, at de i høj eller nogen grad personligt savner følgende ting i lokalområdet (%) R rebild Flere gangstier 2,7 Flere cykelstier 36, Flere muligheder for udendørs motion 24,4 Flere muligheder for indendørs motion 26,5 Flere legepladser til børn 3,4 Flere fritidstilbud for unge 41,4 Flere fritidstilbud for ældre 31,9 Bedre offentlig transport 51,1

13 13 Social kapital foreningsliv Foreningsliv Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. De aktiviteter, borgerne er blevet spurgt til, spænder fra sport og idræt, over kulturområdet og politik til socialt arbejde, bestyrelser og ungdomsarbejde. Der er flest, der deltager i sport og idrætsaktiviteter. Her angiver 28 %, at de deltager mindst én gang om måneden i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor sport og idræt. Tallet ligger en smule over regionsgennemsnittet på 26 %. Der er en tendens blandt deltagerne i undersøgelsen, der viser, at deltagelse i foreningsliv og frivilligt arbjede stiger jo længere uddannelse borgerne har ,3 51,4 58,3 53,9 45,5 49, ,2 49,1 Andel af borgere i Rebild Kommune der deltager i foreningsliv/frivilligt arbejde eller lignende mindst én gang om måneden (%) 7 6 Over 8 % af borgerne i Rebild Kommune deltager mindst en gang om måneden indenfor kulturområdet (kunstforening, musikforening o.lign) og indenfor bolig- og lokalsamfund (beboerforening, grundejerforening o.lign). Andelen af borgere der mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor følgende områder (%) Rebild 213 Regionen 213 Sport og idræt 28,3 26,3 Kultur 8,4 7,8 Bolig- og lokalsamfund 8,2 7,1 Socialt arbejde 8, 7,4 Uddannelse og undervisning 8, 7,1 I alt 51 % af de adspurgte angiver, at de mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde. Der er ikke stor forskel, når man ser på køn i forhold til deltagelsen. Mindst aktive er de årige kvinder, hvor 45 % angiver at være aktive i foreningsliv og frivilligt arbejde mindst en gang om måneden

14 14 Trivsel søvn Søvn Tilstrækkelig og regelmæssig søvn har en væsentlig betydning for helbredet på samme måde, som KRAM-faktorerne har. Træthed og søvnforstyrrelser kan være symptomer på sygelighed eller dårlig trivsel og kan svække immunforsvaret, hindre genopbygning af væv, udvikle overvægt, give forhøjet blodtryk, stress, dårligt humør og uoplagthed. Den største del af de adspurgte borgere i Rebild Kommune angiver, at de sover virkelig godt eller godt (64 %). Der er dog også ca. 8 % af borgerne, der sover dårligt, og her er det især kvinderne mellem år, der trækker andelen op. 5 1,6 8,7 12,4 9,6 16,8 6,8 14, ,7 Andelen af borgere i Rebild Kommune der sover dårligst fordelt på køn og alder (%) Spørgsmål: Hvordan synes du alt i alt, du sover? (%) Rebild Regionen Virkelig godt 16,8 17,4 Godt 46,7 43,7 Nogenlunde 28,8 3, Dårligt 7,7 8,9 Borgerne er blevet spurgt om en række forskellige forhold angående deres søvn, og udfra nogle af disse spørgsmål er der lavet et samlet index, hvor man kan se den del, der har flest søvnproblemer. I grafen i næste spalte kan ses, hvordan de af borgerne i Rebild, der har den dårligste søvn fordeler sig på køn og aldder. Der er flere kvinder end mænd, der sover dårligt, og især de yngste og de ældste kvinder angiver problemer med dårlig søvn. Udover kvaliteten af søvnen er der også spurgt til, om borgerne har sovet nok til at føle sig udhvilet. Igen har størstedelen af de adspurgte borgere i Rebild Kommune (59 %) som regel fået søvn nok. Her er det de yngre borgere under 45 år, der ikke ofte nok får så meget søvn, at de er udhvilede. Således svarer 19 % af de årige kvinder og 13 % af de årige mænd, at de aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilede. 1 % af borgerne i Rebild Kommune angiver, at de inden for de seneste 4 uger mindst en gang om ugen er så søvnige, at de har haft svært ved at klare deres daglige gøremål. Dette er et større problem blandt kvinder end mænd og blandt yngre end ældre. Især blandt de yngste kvinder er en del så søvnige, at det går udover dagligdagen blandt de årige kvinder drejer det sig om 32 %. Det er også de yngste borgere, der oftest har svært ved at vågne, når de skal op om morgenen. Næsten en tredjedel af de årige har dette problem tre gange eller flere om ugen, mens det kun gælder for godt 12 % af alle adspurgte borgere.

15 15 Trivsel stress Stress Der har over en længere årrække været meget fokus på stress. Stress betegnes som en persons reaktion på en belastning, som eventuelt kan få konsekvenser for helbredet. Man skelner typisk mellem to former for stress: kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stress vil oftest opfattes som positiv, da den medvirker til at kunne agere under kortvarigt øget pres, f.eks. til at gøre en ekstra indsats på arbejdet. Bliver presset for stort, langvarigt og uoverskueligt, kan det udvikle sig til langvarig stress. Langvarig stress kan udmønte sig i fysiske, psykiske og/eller sociale reaktioner. Afledte sygdomme kan være svækkelse af immunforsvaret, hjertekarsygdomme, depression med mere. Desuden kan stress også påvirke søvnkvaliteten og medføre generel psykisk træthed. En del borgere oplever regelmæssigt gener og psykiske symptomer, selvom det ikke er så udtalt i Rebild Kommune som i regionen som helhed. Således har en femtedel af borgerne i løbet af de seneste 14 dage været generet af f.eks. nedtrykthed, nervøsitet eller angst, og en tredjedel har oplevet søvnbesvær. På baggrund af de spørgsmål i sundhedsprofilen, der omhandler stress, er der lavet et index, hvor man ser på den mest stressede femtedel af borgerne i undersøgelsen. I Rebild Kommune er de adspurgte borgere generelt lidt mindre stressede end i regionen som helhed. 12,2 13,3 13,7 16, ,4 2,2 19,5 2,3 21,1 Andel af borgere i Rebild Kommune der er mest stressede - fordelt på køn og alder (%) 35 I undersøgelsen er der spurgt ind til borgernes oplevelse af dagligdagens stress og belastninger, og hvordan borgerne håndterer disse. Størstedelen af borgerne i Rebild Kommune føler sig ofte eller meget ofte sikker på deres evne til at klare personlige problemer (72 %), og de er også i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter (8 %). Der er til gengæld 2 %, der ofte eller meget ofte oplever, at de ikke kan overkomme alle de ting, de skal. Andel af borgerne i Rebild Kommune der inden for de seneste 14 dage har været generet af følgende psykiske symptomer og gener (%) Rebild Regionen Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 22,7 26,5 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 2,8 23,9 Søvnbesvær, søvnproblemer 35,5 4, Derudover ses det, at kvinderne i kommunen som i regionen generelt - oplever mere stress end mænd, og især de yngste kvinder er overrepræsenterede i den andel af befolkningen, der oplever mest stress. Blandt de årige kvinder oplever 38 % at føle sig stressede i hverdagen, mens det tilsvarende tal for mændene er 12 %.

16 16 Sygdom Uddannelsesniveau / sygdom Grundskole: 42,7 Studentereksamen: 28,3 Erhvervsfaglig uddannelse: 34,3 Kort videregående uddannelse: 35,8 Mellemlang Andel med videregående langvarig uddannelse: sygdom eller 36,5 eftervirkninger Lang videregående uddannelse: 21,5 heraf - indenfor de enkelte uddannelsesniveauer i Rebild Kommune (%) I dette afsnit beskrives borgernes selvrapporterede sygdomme Langvarig sygdom I Sundhedsprofilen blev deltagerne spurgt, om de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af en skade, et handicap eller anden langvarig lidelse. I det følgende bruges betegnelsen langvarig sygdom som en samlebetegnelse herfor Grundskole Studentereksamen Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Uddannelsesniveau / sygdom Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt oplyser 33 % af borgerne i Rebild Kommune, at de har én eller flere langvarige sygdomme. I Sundhedsprofilen 21 var tallet 32 %. Lige som i undersøgelsen fra 21 har lidt flere kvinder end mænd en langvarig sygdom. Andelen af kvinder med en langvarig sygdom er i %, mens den for mænd er 32 %. Sygdom og uddannelsesniveau Nationale undersøgelser viser, at der generelt er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom i Region Nordjylland som helhed. Blandt deltagerne i undersøgelsen i Rebild Kommune har halvdelen af borgerne uden anden uddannelse end grundskole en langvarig sygdom, mens det kun er godt hver femte med en lang videregående uddannelse. I de øvrige grupper er tendensen ikke så tydelig, men man skal dog være opmærksom på, at antallet af borgere i undersøgelsen i de enkelte uddannelsesgrupper i Rebild Kommune er ret små og derfor relativt usikre. Et hverdagsliv med sygdom Mange borgere er belastet i deres dagligdag som følge af sygdom eller eftervirkninger af en sygdom. Næsten en tredjedel af de borgere, der har en langvarig sygdom, oplyser, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen. For den enkelte borger betyder sygdom ikke nødvendigvis, at man oplever at have et dårligt selvvurderet helbred. Det er dog mere end hver fjerde borger i undersøgelsen med en langvarig sygdom, der vurderer deres helbred til generelt at være mindre godt eller dårligt. I det daglige kan man være generet af smerter og ubehag uanset om man har langvarig sygdom eller ej. Undersøgelsen viser imidlertid, at op mod fem gange så mange borgere med en langvarig sygdom er meget generet af smerter og ubehag i muskler, led og knogler i forhold til de borgere, der ikke er ramt af sygdom. Generelt er der flere kvinder end mænd, der føler sig generet af daglige smerter og ubehag. Andelen af borgere med led- og muskelsmerter stiger med alderen. Hovedpine er derimod hyppigst et problem blandt de yngre kvinder. 4 % af kvinderne og 31 % af mændene med langvarig sygdom er i større eller mindre grad generet af søvnbesvær og søvnproblemer.

17 17 Specifik sygdom Når borgerne i undersøgelsen bliver bedt om at tage stilling til en række konkrete sygdomme eller helbredsproblemer, som kan være både varige og ikke varige, oplyser 68 % af kvinderne og 67 % af mændene, at de har mindst en lidelse. 39 % af kvinderne og 37 % af mændene har to eller flere sygdomme. De sygdomme, der optræder hyppigst, ses i nedenstående tabel. Hyppigst forekommende sygdomme i Rebild Kommune og i hele Region Nordjylland (%) Rebild Region Slidgigt 2,3 19,1 2,5 21,5 Forhøjet blodtryk 19,8 2,1 19,7 2,8 Allergi 15,2 17,7 16,9 18,8 Migræne/hyppig hovedpine 14,8 13,9 15,5 15, Diskusprolaps / rygsygdomme 12,9 13,2 13,5 13,9 Tinnitus/susen for ørerne* - 11,6 12,2 * Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om tinnitus i 213 end i 21, vises kun resultater for 213 I forhold til Sundhedsprofilen i 21 er der i Rebild Kommune lidt flere borgere med allergi i undersøgelsen for 213. I de øvrige grupper er der kun små ændringer. Andelen af borgere, der har en eller flere sygdomme, stiger generelt med alderen, og blandt de ældre over 65 år har 58% flere samtidige sygdomme. Nedenstående tabel viser, hvilke sygdomme og helbredsproblemer, der hyppigst optræder i de forskellige aldersgrupper hos henholdsvis kvinder og mænd. Da tallene for kommunen er relativt små i de enkelte aldersgrupper, vises resultaterne for hele Region Nordjylland. Billedet forventes dog ikke at være væsentligt forskelligt kommunerne imellem. Hyppigst forekommende sygdomme i Region Nordjylland fordelt efter køn og alder (%) år Allergi 25,3 18,4 Migræne/hyppig hovedpine 21,9 5,2 Varig psykisk lidelse 1,6 5,9 Astma 1,5 5, år Allergi 24,8 2,7 Migræne/hyppig hovedpine 25,2 9,1 Diskusprolaps/rygsygdomme 11,9 11,2 Varig psykisk lidelse 11,1 5, år Slidgigt 33,3 23,7 Forhøjet blodtryk 25,1 26,1 Tinnitus/susen for ørene 1,5 2,6 Allergi 23,1 13,6 Migræne/hyppig hovedpine 23,6 11,2 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,7 19, 65+ år Forhøjet blodtryk 5,6 45,6 Slidgigt 52,7 37,5 Tinnitus/susen for ørene 13,9 25,8 Grå stær 2,4 14,6 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,1 17,4 Sukkersyge 13,7 14,2 Kronisk Bronkitis 11,6 12,5 Leddegigt 11,5 1,8 Allergi 14,3 9,6 Knogleskørhed 2,9 3,6 Migræne/hyppig hovedpine 11,7 7, Tabellen viser, at helbredsproblemer varierer efter køn og alder. Blandt de unge er allergi det hyppigste problem, selv om allergi

18 18 også er en lidelse, der findes i de øvrige aldersgrupper. Migræne og hyppig hovedpine optræder oftest blandt de yngre og midaldrende kvinder, hvor det for mændene er en lidelse, de fleste får i en senere alder. En anden sygdom, der optræder hyppigt blandt de yngre kvinder, er varig psykisk lidelse. Den største andel med tinnitus/susen for ørerne ses blandt midaldrende og ældre mænd, men også en del unge mænd har tinnitus. Helt naturligt stiger forekomsten af lidelser i bevægeapparatet med alderen, og derfor er det blandt de 65+ årige, man finder den største andel med sygdomme, som relaterer sig til slitage af knogler og led. Kontakt til lægen og forbrug af håndkøbsmedicin 32 % af Rebild Kommunes borgere over 16 år har været til konsultation hos en praktiserende læge mindst 5 gange det seneste år. Der er dog stor forskel på hyppigheden af lægebesøg afhængig af køn og alder. Generelt går kvinder hyppigere til læge end mænd, det gælder især de yngre kvinder i forhold til de yngre mænd. 9,4 9,3 24,8 53,7 25,3 Andel af borgere 36,1 i Rebild 37,2 med mere 35,1 end 5 52,4 konsultationer 39,6 hos praktiserende læge det seneste år (%) 6 5 Andelen af borgere, der konsulterer lægen, stiger med alderen for begge køn. Tallene for regionen som helhed viser, at der især er mange kontakter til lægen blandt borgere med sukkersyge, hjertekarsygdomme samt knogleskørhed. Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og antal kontakter til den praktiserende læge. I Rebild Kommune ses dette primært ved, at det i gruppen af borgere uden uddannelse udover grundskole er næsten halvdelen, der har været til konsultation mindst 5 gange i det seneste år mens det blandt borgere med en lang videregående uddannelse er mindre end hver fjerde. Deltagerne i Sundhedsprofilen er blevet spurgt til deres forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin indenfor de seneste 4 uger. 37,7 5 46, ,6 65,2 6,4 56 6,1 Andel af borgere i Rebild Kommune der har brugt smertestillende håndkøbsmedicin de seneste fire uger (%) Det fremgår samtidig af undersøgelsen, at en tredjedel af mændene og næsten halvdelen af kvinderne indtager smertestillende håndkøbsmedicin en eller få gange om måneden. Næsten hver femte kvinde og hver ottende mand har et dagligt eller næsten dagligt forbrug af håndkøbsmedicin. Tal for hele regionen viser, at borgere med leddegigt, hjerneblødning/ blodprop i hjernen eller blodprop i hjertet er de grupper, hvor flest indtager håndkøbsmedicin jævnligt eller dagligt.

19 19 Kronisk sygdom Samtidig med den stigende levealder, som følge af bedre levekår og sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder, oplever flere og flere borgere at få kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen i antallet af borgere med kronisk sygdom har stor betydning for behovet for kommunale ydelser som praktisk bistand og pleje samt den kommunale rehabiliteringsindsats. Nedenstående tabel viser, at der i forhold til Sundhedsprofilen 21 er flere borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdomme i 213 blandt den ældre del af befolkningen. Borgere i Rebild Kommune med udvalgte kroniske sygdomme (%) Blandt 16+ år Blandt 65+ år Muskelskeletsygdom* - 28,7-55,7 Diabetes 5,1 4,9 11,4 13,4 KOL 4,1 3,8 8,5 11,1 Hjertekarsygdomme** 3,7 4,6 8,9 14, Vedvarende psykisk sygdomme*** - 5,6-4,1 * Ikke opgjort i 21-undersøgelsen ** Hjertekarsygdomme indeholder ikke forhøjet blodtryk. *** Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om psykisk sygdom i 213 end i 21, vises kun resultater for 213. I undersøgelsen er der flere kvinder end mænd, der har en vedvarende psykisk sygdom. Derimod er der flere mænd end kvinder med hjertekarsygdomme eller diabetes. De øvrige kroniske sygdomme ligger på nogenlunde samme niveau for begge køn. Udviklingen af kroniske sygdomme hænger i betydelig grad sammen med livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Dette sætter fokus på, hvordan den forebyggende indsats i kommunerne kan være med til at modvirke denne udvikling. Mange kronikere har flere sygdomme og for regionen som helhed viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af borgere med KOL og to tredjedele af borgere med diabetes også har en hjertekarsygdom. Kronisk sygdom og mental sundhed Borgere med kronisk sygdom trives generelt dårligere end befolkningen som helhed. Nedenstående afsnit sætter derfor fokus på, hvordan kronikere i Rebild Kommune har det i forhold til den mentale sundhed, som i undersøgelsen omfatter selvvurderet helbred, spørgsmål om trivsel, at kunne overkomme dagligdagen og borgernes sociale relationer. Blandt borgere med KOL, vedvarende psykisk sygdom eller hjertekarsygdom er det omkring halvdelen, der vurderer deres eget helbred til at være godt (fremragende, vældig godt eller godt). Blandt borgere med diabetes eller muskelskeletsygdom er det op mod tre fjerdedele. Til sammenligning mener 88 % af den samlede befolkning over 16 år, at de har et godt helbred. Når man har en kronisk sygdom, er det ikke altid let at overkomme de ting, man skal i dagligdagen. Andel af borgere i Rebild Kommune der ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen (%) R rebild Borgere med muskelskeletsygdom 3,4 Borgere med diabetes 31,6 Borgere med KOL 38,7 Borgere med hjertekarsygdom 44, Borgere med vedvarende psykisk sygdom 51,1

20 2 Til sammenligning er det for den øvrige del af befolkningen hver femte, der oplever, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme tingene i dagligdagen. Herudover oplever mere end hver tredje med vedvarende psykisk sygdom, at de ofte bliver nervøse eller stressede over dagligdagens belastninger. Denne tendens findes kun i mindre grad hos de øvrige grupper af borgere med kronisk sygdomme. Mange borgere vil som følge af en kronisk sygdom få brug for hjælp fra både det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk som familie og venner. Langt de fleste regner med at kunne få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge, og lige hos borgere uden kroniske sygdomme er det kun nogle få procent med en kronisk sygdom der svarer, at de ikke regner med at kunne få denne hjælp. I Rebild kommune er det også meget få, der svarer at de ofte er ufrivillig alene og der er ikke væsentlig forskel på, om man har en kronisk sygdom eller ej. Selv om ikke mange er ufrivillig alene, har en fjerdedel af kommunens borgere ikke kontakt med familie og venner så ofte, som de gerne ville. Blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom gælder dette for 43 %, mens der kun er mindre forskelle mellem de øvrige kronikergrupper og borgere, der ikke har kroniske sygdomme. I forhold til trivsel viser undersøgelsen, at næsten tre ud af fire med en vedvarende psykisk sygdom i større eller mindre omfang er generet af nedtrykthed eller ængstelse. I de øvrige grupper er det mindre udtalt, men med undtagelse af borgere med diabetes er andelen dog højere end gennemsnittet i befolkningen, hvor godt hver femte har denne følelse. Søvn er vigtigt for et godt velbefindende, men undersøgelsen viser, at kun en tredjedel af borgerne med vedvarende psykisk sygdom og omkring halvdelen af øvrige borgere med kroniske sygdomme får en god nattesøvn. Det er således noget lavere end gennemsnittet for hele befolkningen, hvor to tredjedele oplyser, at de generelt sover godt om natten. Samlet set peger undersøgelsen på, at den mentale sundhed og det af få en god nattesøvn især er under pres hos borgere

21 21 Kronisk sygdom og livsstilsvaner Undersøgelsen viser, at borgere med en kronisk sygdom oftere lever mere usundt, end det gælder for befolkningen som helhed. Den mindre sunde livsstil viser sig, når man ser på de traditionelle KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Livsstilsvaner for borgere med kroniske sygdomme (%) usund Daglig Svær Fysisk Højrisiko kost rygning overvægt inaktiv alkohol Muskelskeletsygdom 17,3 17, 23, 19,5 8,5 Diabetes 11,1 12,8 45, 28,8 5,5 KOL 28,2 39, 18,2 33,5 12,1 Hjertekarsygdomme 24,6 19,6 24,3 33,8 12,6 Vedv. psykisk sygdom 21,8 19,8 29, 26,3 19, Kommunen som helhed 16,7 14,2 17,1 15,4 8,3 Tallene viser, at der i Rebild Kommune er mere end dobbelt så mange rygere blandt borgere med KOL end i befolkningen som helhed. Der er også blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom og i nogen grad med KOL eller hjertekarsygdomme en væsentlig større andel end i befolkningen som helhed, der har et højrisikoforbrug af alkohol. med en vedvarende psykisk sygdom samt borgere med KOL. I lidt mindre omfang gælder dette også de øvrige kronikergrupper med undtagelse af diabetikere, hvor der ikke er væsentlig forskel på den mentale sundhed i forhold til befolkningen som helhed. I alle kronikergrupper er der en overrepræsentation af borgere, som er fysisk inaktive i fritiden. De usunde kostvaner er primært overrepræsenteret blandt borgere med KOL, hjertekarsygdom eller vedvarende psykisk sygdom. Næsten halvdelen af borgerne med diabetes og omkring hver fjerde af borgere med muskelskeletsygdom, hjertekarsygdom eller vedvarende psyksk sygdom er svært overvægtige. Dette er en væsentlig større andel end i befolkningen som helhed.

22 22 REGIONAL UNGEPROFIL Der er på regionalt niveau lavet en sundhedsprofil for unge årige. Dette er gjort, fordi der ikke er unge nok i hver kommune, der har svaret, til at der kan laves en kommunal ungeprofil. Det er væsentligt at kortlægge de unges sundhedsvaner, da de udfordringer og sygdomme, der kommer i voksen årene ofte grundlægges i barn- og ungdommen. De unges sundhedsvaner tegner dermed et interessant billede af befolkningens fremtidige sundhed. Sundhedsvaner Der er flere unge mænd (15 %) end unge kvinder (12 %) der ryger dagligt, og andelen af dagligrygere stiger med alderen for begge køn. Siden 21 er der dog sket et fald i antallet af unge dagligrygere fra 18 % til 14 %. Og sammenligner man med den nordjyske befolkning som helhed, ligger de unge noget under regionsgennemsnittet på 17 % rygere. Sundhedsvaner blandt unge rygere og ikke-rygere (%) H højrisiko Fysisk Usunde af alkohol inaktivitet kostvaner Dagligryger 27,8 2,5 31,9 Lejlighedsryger 2,3 12,8 22,3 Ikke-ryger 12,2 11,7 19,2 Af tabellen fremgår det, at der er sammenhæng mellem flere af de uhensigtsmæssige livsstilsvaner. Her ses at rygere generelt er mere usunde end både ikke-rygere og lejlighedsrygere. Andelen af de unge, der mindst en gang om ugen drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed (bingedrinking), er 24 % blandt de unge mænd og 16 % blandt de unge kvinder. Der ses dog et fald i bingedrinking for hele aldersgruppen år fra 24 % i 21 til 2 % i 213. Der er dog stadig en større andel af unge nordjyder (14 %), der har et højrisikoforbrug af alkohol end i regionen som gennemsnit (8 %). I alt 13 % af de unge mænd og kvinder er fysisk inaktive i deres fritid, hvilket vil sige, at de hovedsageligt læser, ser fjernsyn eller anden stillesiddende beskæftigelse. Til gengæld er der også 36 % af de årige mænd og 22 % af de årige kvinder, der dyrker konkurrenceidræt. Sundhedsprofilen viser, at de unge kvinder generelt har sundere kostvaner end de unge mænd. I alt 12 % af de unge mænd og 18 % af de unge kvinder har sunde kostvaner. I den anden ende af skalaen ses, at 28 % af mændene og 15 % af kvinderne har usunde kostvaner år 2-24 år år Alle 16,8 32,3 45, ,7 28,6 36,5 27,7 Andel moderat og svært overvægtige unge i forskellige aldersklasser (%) år 2-24 år år Alle Andelen af overvægtige unge er på samme niveau som i 21, og det ligger under regionsgennemsnittet. Næsten hver 3.

23 23 unge mand og lidt færre af de unge kvinder har dog stadig et BMI over 25 og er dermed overvægtige. Der er også en væsentlig del af de helt unge årige, der er undervægtige. Det gælder 1 % af mændene og 14 % af kvinderne. Disse tal falder dog markant med stigende alder. Trivsel De fleste unge har det godt og er raske i medicinsk forstand. Alligevel er der grund til at se nærmere på de unges sundhed og ikke mindst deres trivsel. Andel der kun nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Andel der ofte eller en gang imellem er uønsket alene blandt årige mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (%) H har kun nogle Er ofte eller gange eller aldrig en gang nogen at tale imellem med om problemer uønsket alene år 11,8 28, år 13,4 29, år 11, 24,3 Alle mænd (16-29 år) 12,1 27, år 11,6 36, år 13,5 39, år 9,5 32, Alle kvinder (16-29 år) 11,7 36,4 Alle årige ,9 32, Alle årige 21 9,9 31,7 Region Nordjyland 14,3 23,9 Der er en noget større andel af de unge kvinder (36 %) end af de unge mænd (27 %), der ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Det gælder i alle tre unge alderskategorier, at de unge kvinder i højere grad end mændene er uønsket alene, og for både yngre mænd som kvinder gælder, at der er flere, der er uønsket alene, end i regionen som helhed (24 %). Der er en markant større andel af de unge kvinder (35 %), der har følt sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige inden for de seneste 14 dage, end det er tilfældet for de unge mænd (21 %). Det samme billede går igen med hensyn til at føle sig ængstelig, nervøs eller urolig, hvor de unge kvinder i langt højere grad end de unge mænd oplever disse sindstilstande. Her ses den største andel hos de 2-24 årige kvinder (32 %). Som med ensomhed gælder det også her, at de unge kvinder ligger væsentligt over regionsgennemsnittet på begge disse spørgsmål. Når man ser på gener og fysiske symptoner, ser de unge kvinder igen ud til ikke at trives helt så godt som de unge mænd. Både hvad angår smerter i lænd eller ryg, hovedpine og søvnbesvær ligger kvinderne væsentligt over gennemsnittet hos mændene, og over halvdelen (51 %) af de årige kvinder angiver, at de ofte er generet af hovedpine. Dette tal ligger også væsentligt over regionsgennemsnittet på 34 %. Sammenfatning Den regionale ungeprofil viser overordnet, at størstedelen af de nordjyske unge har det godt. Det ser dog ud til, at der er nogle udfordringer. Hvor det for de unge mænds vedkommende mest drejer sig om sundhedsvaner i forhold til f.eks. alkohol og overvægt, så drejer det sig for de unge kvinders vedkommende om trivsel i forhold til mental sundhed, ensomhed samt smerter og hovedpine.

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere