"Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet"

Transkript

1 "Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet Evaluering 2011

2 Ældreområdet Rudersdal Kommune April 2012

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Resume 4 2. Baggrund 5 3. Rudersdal Kommunes model Aktiv hver dag 8 4. Evalueringsrapporten Evalueringsmetode Resultater 13 Hvor mange borgere tager imod et hverdagstræningsforløb? 5.1 Hvad karakteriserer gruppen af henviste borgere i Aktiv hver dag? 13 Alder og køn, Helbred, EQ5D, Funktionsniveau Målgruppens karakteristika sammenfatning Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? 16 Bliver borgerne selvhjulpne? Forskel på effekten? I hvilket omfang? Bliver nogle borgere i højere grad selvhjulpne end andre? Hvordan går det borgerne, når Aktiv hver dag afsluttes? Sammenfatning Påvirker Aktiv hver dag borgerens oplevelse af evnen til at klare sig? 23 Ændring i tilfredshed, opfattelse af anstrengelse, tidsforbrug og tryghed. Oplevelse af helbredsbetinget livskvalitet. Sammenfatning Har Aktiv hver dag effekt på ressourceforbruget? 26 Indsats og ydelser Ressourcebesparelser 6. Reaktioner fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere Konklusion 29 Litteratur 30 3

4 Aktiv hver dag Hverdagstræning 1. Resume Aktiv hver dag Træning i hverdagslivet Evaluering 2011 Aktiv hver dag i Rudersdal Kommune er et nyt tilbud om træning i hverdagslivets aktiviteter til borgere, der søger om eller allerede modtager hjemmehjælp til daglig personlig pleje, bad, kompressionsstrømper, rengøring, tøjvask og indkøb. "Aktiv hver dag" har til formål at støtte borgere i at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og dermed udskyde behovet for hjælp i hverdagen til personlige og praktiske gøremål. Aktiv hver dag er et træningstilbud, der foregår i borgerens hjem og nærmiljø. Med Aktiv hver dag udvides muligheden for at give borgerne et tilbud om en udviklende indsats, sideløbende med de traditionelle fastholdende, støttende og lindrende indsatser i hjemmeplejen. Dette er en evaluering af " Aktiv hver dag" s første år. Projektet startede i december 2010, og blev i sommeren 2011 implementeret til drift. Rapporten bygger på alt 378 træningsforløb, henvist fra projektets start frem til 31. december 2012 og afsluttet d. 1.april Evalueringen viser at: Borgerne, som henvises til Aktiv hver dag er en heterogen gruppe med stor aldersspredning og forskellige helbredsrelaterede årsager til henvisningen. Borgerne henvises især fra eget hjem, men også fra genoptræningscenter, aflastningspladser og i mindre omfang fra sygehuse. En væsentlig del af borgerne, 41 % bliver selvhjulpne efter et forløb i "Aktiv hver dag". Relativt flest borgere bliver selvhjulpne i bad (70 %) og med at tage kompressionsstrømper af og på selvstændigt (54 %). Borgernes oplevelse af helbred og aktivitetsudførsel påvirkes positivt efter et hverdagstræningsforløb. En væsentlig andel af borgerne oplever således en øget tilfredshed med den måde de efterfølgende kan klare aktiviteten på. Størst tilfredshed opnås med aktiviteter omkring personlige pleje. Hverdagstræningen har i 2011 medført en beregnet årlig netto besparelse på kr. Heri er indregnet udgifter til løn, transport med mere samt taget højde for, at ikke alle borgere har kunnet bevare det opnåede funktionsniveau i et helt år. De oprindelige formål med at introducere hverdagstræning i Rudersdal kommune med projekt Aktiv hver dag blive opfyldt. Hverdagstræning støtter borgerne i at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og gør det samtidigt muligt at prioritere ressourcerne til de borgere, der har størst behov for hjælp. Borgernes aktivitet og deltagelse øges og behovet for kompenserende ydelser udskydes. I denne evaluering beskrives først baggrunden for projektet. Dernæst gennemgås Rudersdal kommunes projekt kort og der gives en række praksiseksempler på, hvad hverdagstræning kan være. Herefter beskrives resultaterne og der afsluttes med en kort konklusion. 4

5 2. Baggrund Når borgere i seniorlivet for behov for hjælp og støtte Når borgere pga. sygdom eller svækkelse, har behov for praktisk bistand eller personlig pleje i hverdagen har det været praksis at bevillige hjælp. Hverdagsrehabilitering gør op med forestillingen om, at mennesker +65 år ikke har mulighed for at genvinde funktioner, eller forbedre færdigheder. Hverdagsrehabilitering er et tilbud til borgerne om en udviklende indsats, med det mål igen at blive uafhængig af hjælp. Den demografiske udvikling udfordringer for ældreplejen På landsplan er der en klar tendens til en stigende ældrebefolkning. I de kommende år vil der komme flere ældre til, mens den erhvervsaktive del af befolkningen mindskes (Danmarks statistik 2011). Levealderen er stigende og med alderen tilkommer flere sygdomme, ligesom antallet af kroniske sygdomme er stigende. På sigt vil dette betyde en øget efterspørgsel på hjælp og pleje til ældre borgere. I Rudersdal kommune er tendensen den samme. I befolkningsprognosen forventes en betydelig stigning i + 80 årige frem til 2023 på 20 %. (Rudersdal Kommune 2011b) For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på ældrepleje i de kommende år er der derfor behov for innovative tiltag. Hverdagsrehabilitering er ét blandt flere bud på at imødekomme fremtidens udfordringer til Ældreområdet. Hvad er hverdagsrehabilitering? Hverdagsrehabilitering er en samlet betegnelse for de aktiviteter, der er sigter mod en mere rehabiliterende tilgang i ældreplejen (Kjellberg et al. 2011a) Hverdagsrehabilitering er en indsats, som foregår i borgerens hjem og nærmiljø med det formål at borgeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt forebygge tab af funktionsevne. (Månsson 2007) Hverdagsrehabiliteringen tager udgangspunkt i borgerens livssituation, har klare mål relateret til hverdagen, er tidsafgrænset og er baseret på et ligeværdigt samarbejde mellem borger pårørende og fagpersoner (Ergoterapeutforeningen 2011) I Rudersdal kommune er projekt Aktiv hver dag en målrettet terapeutisk indsats, hvor ergo- og fysioterapeuter udfører træningen. Vi har valgt at kalde det hverdagstræning, for at signalere den overvejende monofaglige tilgang. Hverdagstræningen er målrettet borgerens hverdagsliv, og består af træning i de aktiviteter, som borgeren ønsker at kunne klare, men har svært ved, eventuelt suppleret med specifikke hjemmetræningsprogrammer. Hvad er forskellen på hverdagsrehabilitering og traditionel hjemmepleje? I hjemmeplejen er der tradition for at yde hjælp og omsorg til borgerne ud fra hjælp til selvhjælps principper. Hjælpen ydes efter lov om Social Service 83. Genoptræning ydes efter Sundhedslovens 84 og 140, samt Lov om Social Service 86. Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere uddannes til at have en aktiverende tilgang til opgaverne, så hvad er det nye? 5

6 Aktiv hver dag Hverdagstræning Dansk Sundhedsinstitut (2011a, s , 2011 b, s. 6) har ud fra observationsstudier og interviews med forskellige medarbejderrepræsentanter følgende bud: Opgaven går fra at støtte/fastholde funktionsevnen - til udviklende mål Fra fokus på borgerens rettigheder til ydelser - til fokus på mål formuleret af borgeren Opgavens fokus går fra at løse opgaver for borgeren - til at hjælpe borgerne til selv at klare opgaverne Tidsrammen. Fra en varig/konstant ydelse - til at bruge meget tid i starten, og mindre eller ingen tid senere i forløbet Samarbejde på tværs, hvor traditionel søjletænkning udfordres Fra styring af ydelser i tidsrammer til orientering mod borgerresultater Fra en gentagen løsning af samme opgave til en løbende justering af mål og delmål i takt med at borgerens færdigheder ændres Anvendt Kommunal Forsknings (AKF) undersøgelse peger på, at der i hjemmeplejen ofte anvendes hjælp til selvhjælpsprincipper med formålet at medinddrage og aktivere den ældre i opgaveløsningen, men i mindre omfang med formålet at den ældre selvhjulpen. (AKF 2011) Antagelser om aktivitet i ældres hverdagsliv Hverdagsrehabilitering bygger på en antagelse om, at mennesket grundlæggende har et ønske om at være selvstændigt og aktivt i hele livet - også i seniorlivet. Hverdagslivet med dets rutiner, handlesammenhænge og sociale interaktioner former vores identitet og skaber mening. Når hverdagslivet trues af sygdom eller andre tab, trues også vores identitet og roller i livet. Et første skridt i at overvinde sådanne situationer er en genvindelse af hverdagen (Holzkamp iflg. Borg, 2002,s.86) I Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger, understreges vigtigheden af den daglige fysiske aktivitet, også for ældre. Der er evidens for at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for en succesfuld aldring og har en positiv effekt på en lang række tilstande så som smerter, depression, forhøjet blodtryk, sukkersyge, knogleskørhed m.m. (SST 2011 s ) I Rudersdal Kommune tilbydes hjælpen efter behov, og giver således mulighed for at borgeren bevarer sin evne til at klare mest muligt selv (Rudersdal Kommune 2011a, s.4) Hverdagslivets gøremål stiller udfordringer til såvel krop som hjerne. Ved at være så aktiv som muligt, holdes funktionerne ved lige og kan forbedres. At holde sig i gang, eller komme i gang igen, er særligt vigtigt, efter en periode med sygdom eller svækkelse selv de små ting i dagligdagen tæller. Det giver selvværd og fastholder ens identitet, selv at kunne bestemme, hvad der skal i indkøbskurven, hvornår man vil i tøjet, tage bad eller gå på toilettet. Når en borger kan støttes til at genvinde eller fastholde hverdagens aktiviteter, er det samtidig en støtte til mestringsevnen og kontrollen over egen tilværelse - at forblive herre i eget liv. 6

7 Erfaringer med hverdagsrehabilitering i andre kommuner Ideen med at tilbyde hverdagsrehabilitering til ældre borgere, stammer fra Østersund kommune i Sverige. I Danmark kunne Fredericia Kommunes projekt "Hverdagsrehabilitering" i vise gode resultater med borgere, der blev uafhængige af hjælp ved en kortere intensiv træningsindsats leveret af et tværfagligt team. Samtidigt kunne der beregnes en potentiel økonomisk besparelse på hjemmeplejebudgettet på 13 millioner kroner fra (Kjellberg og Ibsen 2010) Lyngby Taarbæk startede i 2009 et forsøg med træning før pleje på udvalgte ydelser. Her blev borgerne tilbudt træning af ergo- og fysioterapeuter før eventuel hjælp fra hjemmeplejen blev bevilget. 48 ud af 89 henviste borgere blev selvhjulpne, heraf var halvdelen borgere, som ikke ønskede at benytte tilbuddet. (Petersen og Poulsen 2010) Andre kommuner, bl.a. Silkeborg, Faaborg Midtfyn og Kerteminde kommuner har tilsvarende været i gang i flere år, og har udgivet rapporter med lignende positive resultater. I nogle kommuner implementeres ideerne direkte i drift ud fra den eksisterende viden, i hjemmeplejens sædvanlige organisation, andre steder etableres særlige rehabiliteringsteams. Tendensen på landsplan er altså, at der er succes med hverdagsrehabilitering, målt i antal borgere, som klarer sig uden assistance fra hjemmeplejen og den deraf afledte effekt på ressourceforbrug. Mange steder arbejdes der nu frem mod en implementering bredt i hele hjemmeplejen. Erfaringer omkring implementering af hverdagsrehabilitering i drift er endnu sporadiske, og da hver kommune tilpasser det de lokale forhold, er der meget lidt samlet viden om, hvordan dette bedst gribes an. Resultaterne fra Østersund og Fredericia kommuner har inspireret Rudersdal kommune til at igangsætte et tilsvarende projekt " Aktiv hver dag". Projektet startede i december Midtvejsrapporten blev præsenteret på i Social- og Sundhedsudvalget i juni 2011, og blev efterfølgende indstillet til at overgå til drift. 7

8 Aktiv hver dag Hverdagstræning 3. Rudersdal Kommunes model - Aktiv Hver dag Ældrepolitikken i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har formuleret en ældrepolitik, hvor målet er at en service tilrettelægges i dialog med den ældre, og gør det muligt for den ældre, at få størst mulig indflydelse på egen situation, tager hensyn til den ældres egne ressourcer, og understøtter det, den ældre opfatter som livskvalitet i tilværelsen. (Rudersdal Kommune 2012). I kvalitetsstandarder for personlig hjælp og praktiske opgaver lægges der vægt på hjælp til selvhjælpsprincippet, så hjælp tilbydes efter behov og giver borgeren mulighed for at klare mest muligt selv. " Aktiv hver dag" tager afsæt i denne politik, samt efter Servicelovens 86: Formålet med " Aktiv hver dag" er at støtte ældre borgere til at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og samtidigt gøre det muligt, at anvende ressourcerne til de borgere, der har behov for kompenserende hjælp. Målet er at sikre at: Borgerens aktivitet og deltagelse samt oplevelse af egne ressourcer i egen personlig pleje og husarbejde øges. Tidspunktet for den enkelte borgers behov for kompenserende ydelser udskydes længst muligt. Der anvendes færre ressourcer til kompenserende hjælp. Hverdagstræningsprojektet er en udvidelse af implementeringen af Fælles Sprog II, som styrings og dokumentationsredskab, idet der ud over fastholdende, lindre/ støttende indsatser, nu også er mulighed for en udviklende indsats. Målgruppe "Aktiv hver dag" tilbydes borgere, der søger om hjælp eller allerede har hjælp til den daglige personlige pleje eller praktiske bistand. Borgerne henvises af bevillingsenheden, når der vurderes at et udviklingspotentiale. Som udgangspunkt er deltagelse i et træningsforløb obligatorisk før eventuel varig visitation til hjemmeplejeydelser, hvis visitator vurderer at der er udviklingspotentiale. Borgere med fremskreden alvorlig sygdom er undtaget. Målgruppe I Nyansøgere til hjælp til daglig personlig pleje, bad, kompressionsstrømper, tøjvask, indkøb og rengøring. Målgruppe II Borgere som allerede modtager hjemmeplejeydelser, men som vurderes at have et udviklingspotential eller selv har et ønske om at klare sig uden eller med mindre hjælp. Målgruppe III Borgere der udskrives fra hospital eller døgngenoptræningspladser. Indsats Et team bestående af 4 fuldtidsansatte ergo - og fysioterapeuter har varetaget vurdering, samt planlægning og udførelse af træningsindsatsen på følgende indsatsområder/ hjemmeplejeydelser: 8

9 Daglig personlig pleje Bad Kompressionsstrømper Rengøring Tøjvask Indkøb Den kommunale hjemmepleje og private leverandører har varetaget hjælpen i aften og weekends i indsatsområdet, samt ydet borgerne anden pleje og bistand efter behov. Terapeuterne har regelmæssigt afholdt møder med hjemmeplejen med henblik på at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte borger og få sparring i forhold til sygeplejefaglige områder. Et hverdagstræningsforløb i Aktiv hver dag består typisk af En ergo- eller fysioterapeutisk undersøgelse af borgers funktionsevne og tilfredshed med at klare den pågældende aktivitet. En aftale med borger om træningsforløb og mål. Anbefaling til hvorledes borger bedst vedligeholder funktionsniveau og fortsat klarer sig i hverdagen En præcis, løbende graduering af aktiviteten, en aktivitetsanalyse, i forhold til borgers fysiske og mentale funktion ud fra viden om træningsprincipper Et kortere eller længerevarende træningsforløb, målrettet størst mulig selvhjulpenhed. En vurdering af borgers behov for hjælp, og evaluering sammen med borger af dennes tilfredshed med at klare den pågældende aktivitet. Et hverdagstræningsforløb i Aktiv hver dag adskiller sig typisk fra andre former for træning ved at: Træningen foregår i hjemmet eller de hjemlige omgivelser. Træningen er overvejende målrettet den aktivitet, som borger har søgt hjælp til. Træningen oftest foregår direkte i hverdagssituationerne. Der instrueres i selvtræningsprogrammer, men består kun i begrænset omfang af decideret øvelser. Træningen tilpasses borgers egne rutiner, i egen bolig med eget udstyr. Har borger behov for specifik genoptræning efter Sundhedslovens 84 og 140, eller genoptræning eller vedligeholdende træning efter Servicelovens 86, kan dette foregå sideløbende på trænings-, aktivitets- og dagcentrene, ligesom borger kan modtage vederlagsfri fysioterapi samtidigt. 9

10 Aktiv hver dag Hverdagstræning Eksempler fra Aktiv hver dag 1 At spare energi og genvinde overblik At få hjælp til selvhjælp Tove 53 år: Har efter en svær hjerneblødning haft hjælp til morgen- og aften rutinerne i flere år. Tove og hjælperne synes at hun får sværere ved at klare det, og har brug for mere og mere hjælp. Indsats: Terapeuten besøger Tove, de taler om hvert lille deltrin, og hvor det er vigtigst først at træne. Terapeuten viser Tove en påklædningsteknik, og træner det nogle gange, herefter øver Tove videre med sin faste hjælper. Over 3 måneder bliver Tove mere sikker og hurtigere til at klare mere selv. Ved at være aktiv og selv skulle klare så meget som muligt vedholder Tove i højere grad både krop og hjerne, når hun skal bevæge sig og problemløse. Hun henvises endvidere til et intensivt genoptræningsophold på det lokale træningscenter. Resultat: Tove har ikke længere brug for aftenhjælp og kan klare sig med noget mindre morgenhjælp. At lære nye veje Ib 72 år: Er flyttet til en mindre lejlighed og har stærk nedsat syn. Han søger om hjælp til indkøb, da han ikke er dus med busserne eller det nye indkøbssted. Hans 85 år: Søger om hjælp til rengøring, da gigten plager knæene, stofskiftet driller og det er ved at blive en uoverskuelig opgave at holde hjemmet, som han gerne vil. Indsats: Hans får instruktion i arbejdsstillinger, afprøver nye redskaber, som skåner ryg og knæ. Sammen med terapeuten udarbejder han et skema, som opdeler rengøringsopgaverne over ugen Resultat: Hans bliver efter 6 gange selvhjulpen. Han tager med god samvittighed en lille opgave af gangen, men ved at han kommer rundt i løbet af ugen. At genvinde fodfæste Sigurd 87 år: Udskrives fra hospitalet. Efter 14 dages sengeleje og infektion er han svimmel, udmattet og har svigtende balance. Indsats. I starten er Sigurd ikke særligt tilfreds, kan ikke forstå at terapeuten ikke bare hjælper ham med at komme i tøjet og blive vasket, når han nu er så træt. Gradvist overtager Sigurd igen flere og flere af opgaverne igen omkring sin personlige hygiejne. Indsats: Sammen med terapeuten, indøves busturen 4 gange, Ib får kendskab til supermarkedets indretning, så han kan finde rundt Resultat: Ib tager selv bussen, får handlet ind, og vænner sig til at tage sin blindestok med, så omgivelserne kan vise de nødvendige hensyn. Resultat. Sigurd er ved visitationsbesøget efter 14 dage selvhjulpen. Går rundt med rollator og klarer sin personlige hygiejne uden hjælp og henvises til et ambulant træningsforløb for at komme helt til kræfter. 1 Alle fortællingerne er faktiske forløb. Navn og alder er dog ændret af hensyn til anonymiteten. 10

11 At bestemme selv Else 85 år: Har problemer med hævede ben, og fået hjælp til at få støttestrømperne af og på. Men vil gerne være fri for at skulle have hjælp hver morgen og hver aften. Indsats. Else afprøver forskellige hjælpemidler, og sammen med terapeuten finder de frem til, at når Else sidder på en bestemt stol i stuen, kan hun lige akkurat nå fødderne og med hjælpemidlet få strømperne på. Resultat: Else bliver selvhjulpen, og kan selv bestemme, hvornår hun nu vil låse døren og gå i seng. Hjemme er bedst - til at mærke forandringer Peter 74 år: Udskrives fra hospital til døgngenoptræning efter neurologisk sygdom, synes ikke rigtigt at han har behov for genoptræningen, ønsker ikke hjemmehjælp, vil bare gerne hjem og have hjælp af hustru. Indsats: Peter får hverdagstræning af terapeut hver morgen for at komme ind i de daglige rutiner igen i de vante omgivelser. Resultat: Lidt efter lidt erkender Peter og hans hustru, at hverdagen er forandret, at Peter ikke kan de samme ting som før og at der nok skal hjælp til. Genvinde tryghed og sikkerhed Gerda 82 år: Kommer hjem efter et aflastningshold. Har nødkald efter faldepisoder. Omgivelserne og Gerda selv, er noget utrygge ved at hun bader uden hjælp. Indsats: Terapeuten besøger Gerda 6 gange, træner hvordan Gerda mest sikkert bevæger sig rundt, kan sidde ned på en badebænk og vaske sig samt indarbejder en rutine med at huske nødkaldet. Resultat: Gerda klarer sig sikkert i badet uden hjælp træner fortsat ambulant på center 2 gange om ugen. Hjemmetræningsprogram og praktisk afprøvning Jytte 81 år: Kan efter operation ikke magte at gå ned i fællesvaskeriet eller bære tøjet frem og tilbage. Indsats: Jytte får vejledning til, hvordan hun bedre sin kondition og får udarbejdet et hjemme træningsprogram. Sammen med terapeuten trænes den udendørs gang og turen til vaskeriet med en lille kurv på hjul. Resultat: Jytte klarer selv turen til vaskeriet, og kan selv rulle sine duge, som hun foretrækker det efter et par måneder. 11

12 Aktiv hver dag Hverdagstræning 4. Årsrapporten Evalueringsmetode Evalueringen af "Aktiv hver dag" i 2011 bygger på i alt 381 henviste borgere, heraf er 378 forløb afsluttet frem til 1. april I evalueringen er der ikke kun lagt vægt på, hvorvidt borgeren klarer sig uden hjælp, men også på hvordan. Evalueringen af "Aktiv hver dag" fokuserer derfor på 4 spørgsmål: 1. Hvad karakteriserer målgruppen? 2. Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? 3. Påvirker Aktiv hver dag borgerens oplevelse af evnen til at klare sig i hverdagsaktiviteten og generelle helbredstilstand? 4. Hvilken effekt har Aktiv hver dag på ressourceforbruget? Nedenstående skema giver et overblik over dataindsamling og metode. Dataregistreringsark med anvendte spørgeskemaer og målemetoder kan ses i Bilag. Evalueringsspørgsmål Metode Emnefelt og redskab 1. Karakteristik af målgruppe Dataregistreringsark I Henvisningsbaggrund, køn, alder 2. Funktionsevne og kvalitet af aktivitetsudførelse Dataregistreringsark II, III FS II Faglig vurdering Terapeut faglig vurdering Followup up på funktionsniveau via Uniq omsorgssystem 3. Borger oplevelse Dataregistreringsark IV, V Spørgeskema m. VAS skala 4. Ressourceforbrug Skinvisitation Datatræk fra elektronisk omsorgssystem på udførte ydelser Tabel 1 Oversigt over evaluering og metode EQ5D Beregnet ressourcebesparelse på hjemmeplejeydelser. Udgifter til Aktiv hver dag. Om datavaliditet og komplethed Grundlæggende kan før/efter registreringer give en rimelig pålidelig indikation af, hvorvidt der sker ændringer hos borger, men kan ikke udelukke eventuelle confounders 2, i dette regi fx den aktuelle værdipolitiske debat, som kan påvirke tidspunkt for ansøgning om samt omfang af hjælp. Alle data er tilstræbt indhentet for hvert forløb af kontaktterapeuten, men kan være fravalgt af forskellige årsager: Borger afsluttes efter akut forværring, kan eller ønsker ikke at besvare spørgeskemaer, eller terapeuten vurderer at det ikke er relevant/muligt at udføre spørgeskemaerne. Datakompletheden vil derfor variere i efterfølgende opgørelse, men angives for hvert emne (N= antal). At det er kontaktterapeuten, som indhenter spørgeskema besvarelsen, kan gøre, at borgeren vælger at svare på en særlig måde. 2 Confounders er forveksling af årsager, og dermed en fejltolkning af data. (Juhl 2005, p.131) 12

13 5. Resultater Hvor mange borgere tager imod et hverdagstræningsforløb? I alt er der henvist 381 borgere fra d.10. december december Heraf er i alt 378 forløb er afsluttede 1. april I alt 58 borgere afbryder eller fravælger Aktiv hver dag Af de færdigregistrerede forløb afsluttes i alt 320 borgere, heraf er 156 selvhjulpne. Aktiv hver dag 378 henvisninger 9 Frafald p.g.a ændret helbred 16 frafald p.g.a indlæggelse 33 fravalg ønsker ikke deltagelse. Selvhjulpne 320 Hverdagstræningsforløb Øget hjælp Uændret hjælp Mindre hjælp Selvhjulpne Figur 1 Flowdiagram - henvisninger og forløb I resten af afsnit 5.1 uddybes henvisningsmønstre og målgruppen søges karakteriseret med henblik på at øge viden om, hvem der tilbydes hverdagstræning. 5.1 Hvad karakteriserer gruppen af henviste borgere i Aktiv hver dag? Henvisningsmønstre Visitation - fra hjem, hospital, eller døgnophold? Borgere, der visiteres fra hjemmet 68 % Borgere, der visiteres fra hospital 3 % Borgere, der visiteres fra døgngenoptræning 22 % Borgere, der revisiteres fra midlertidige ophold 6 % Tabel 2 Visitation. Andel af henvisninger fra henholdsvis hjem, hospital og døgnophold Visitation - Ny indsats eller revisitation? Borgere, der visiteres til ny indsats 41 % Borgere, der visiteres efter midlertidig hjælp 5 % Borgere, der revisiteres 54 % Tabel 3 Visitation. Henvisninger til ny indsats og revisitation Størstedelen af borgerne visiteres fra eget hjem, kun 41 % er nye borgere, mens 54 % er borgere som allerede modtager hjemmehjælp til indsatsen, men altså ønsker et træningsforløb. Målgruppen 13

14 Aktiv hver dag Hverdagstræning i Ruderdal kommune adskiller sig derved fra Fredericiamodellen, der udelukkende var målrettet nye borgere. Alder og køn Kvinder udgør 73 % af de henviste borgere. Aldersgennemsnittet er 80 år, median 82, men med stor variation. Yngste borger er 34 år den ældste 102 år. Det bemærkes at også en gruppe af yngre borgere i den erhvervsaktive alder henvises. Figur 2 Aldersfordeling Helbred Borgere, som henvises til Aktiv hver dag har anmodet om hjælp af mange forskellige årsager: Hyppigt ses almen svækkelse, frakturer, svimmelhed, rygproblematikker og smerter. Visitator har i henvisningen angivet den væsentligste grund til at søge om hjælp. Figur 3 Helbredsrelateret baggrund 14

15 Selvvurderet helbred EQ5D EQ- 5D 3 er et international anerkendt instrument til at vurdere en borgeres subjektivt oplevede helbredsbetingede livskvalitet. Det består af et kort spørgeskema bestående af 5 dimensioner; Bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag samt angst/depression. Svarene kan efterfølgende omregnes til et handicapindex (Dam 2005) Ved opstart af Aktiv hver dag ses et gennemsnits handicapindex på 0.650, hvor er bedst tænkelige helbredstilstand En indikation på, at borgerne som gruppe oplever en væsentlig helbredsbetinget nedsat livskvalitet i forhold til en jævnaldrende normalbefolkning, hvor gennemsnitsværdien ligger på / for årige mænd/kvinder. Danske normværdier (Sørensen J. 2009) Funktionsniveau Borgernes funktionsniveau er vurderet af bevillingsenheden efter Fælles Sprog II 4. (KL 2004). Af vurderingen fremgår det, at langt de fleste borgere, kun har behov for let personassistance på få områder, oftest de fysisk mest krævende aktiviteter så som rengøring, tøjvask og udendørs færden. Det er altså ikke borgere med svære funktionstab, der henvises til en udviklende indsats, disse visiteres fortsat til hjemmepleje. Figur 4 Funktionsniveau FSII v. henvisning til "Aktiv hver dag". Se fodnote vedr funktionsniveauer 3 EQ5D European Quality of Life 5 Dimensions En generisk helbredsbetinget livskvalitetsvurdering. 4 Fælles Sprog II. Et dokumentations- og vurderingsredskab, som bl.a. indeholder en faglig vurdering af borgerens funktionsevne. 0= Borger er selvhjulpen, 1= Borger er den aktive part og kan med let assistance udføre aktiviteten. 2 = Borger kan med moderat assistance udføre aktiviteten. 3 = Borger kan med omfattende assistance deltage. 4= Borger er ude af stand til at deltage aktivt. 15

16 Aktiv hver dag Hverdagstræning Målgruppens karakteristika - sammenfatning Gruppen af borgere, der henvises til Aktiv hver dag er heterogen. Der ses stor spredning i alder og forskellige helbredsrelaterede baggrunde for anmodningen om hjælp. Gruppen af borgere har en selvrapporteret nedsat livskvalitet, og let nedsat funktionsevne. Det er ikke borgere med svært nedsat funktionsevne, som henvises. Disse modtager fortsat hjemmepleje. 5.2 Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? Bliver borgerne selvhjulpne? Borgerne kan være henvist til "Aktiv hver dag" med et eller flere indsatsområder. Borgerne henvises kun til hverdagstræning, hvis de skønnes at have behov for hjælp. Antagelsen i det følgende afsnit er derfor, at det efterfølgende behov for hjælp er et udtryk for hverdagstræningens effekt. På tværs af indsatsområderne og grupper klarer i alt 50 % af de henviste borgere sig uden efterfølgende hjælp i de pågældende indsatser. Figur 5 Henviste borgeres behov for hjælp efter et forløb i Aktiv hver dag 41 % af de henviste borgere bliver selvhjulpne efter et hverdagstræningsforløb. 9 % af borgerne fravælger indsatsen ved opstart og klarer sig efterfølgende uden hjælp. Typisk er det borgere, som ikke ønsker træning og vurdering, men i stedet vælger en privat løsning, fx i form af privat rengøringshjælp eller borgere, som vejledes af pårørende eller personale til at søge om hjælp/træning, fx hjælp til bad efter en hospitalsindlæggelse, men som efter nærmere overvejelser alligevel ikke ønsker vejledning, men hellere vil klare sig selv. 16

17 Er der forskel på effekten på de enkelte indsatsområder? Bevillingsenheden har henvist de 378 borgere til en udviklende indsats på i alt 546 indsatsområder. Mange borgere henvises således til flere indsatsområder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Personlig pleje Bad Kompressions strømper Akut afbrudt Fortsat hjælp Selvhjulpen Fravalgt Selvhjulpen Figur 6 Antal Selvhjulpne borgere (grøn søjle) fordelt på indsats Tøjvask Rengøring Indkøb Relativt flest borgere bliver selvhjulpne i bad og i at klare kompressions-strømper selvstændigt. Færrest opnår selvhjulpenhed i rengøring. Frafaldsprocenten er størst i indsatsen omkring rengøring 16 % - lavest kompressionsstrømper 2 % og personlig pleje 3 %. Succesrate og frafald varierer det kan være et udtryk for hvor udfordrende aktiviteten er for borgeren, og hvor motivationen for at klare sig uden hjælp er størst. I hvilket omfang bliver borgerne bedre til at klare hverdagslivet? Ud over at have øje for borgernes eventuelle behov for efterfølgende hjælp, har det også været centralt i projektet at fokusere på kvaliteten af aktivitetsudførslen. Altså, hvor godt borgeren klarer sig i den pågældende aktivitet. I hvert enkelt forløb har terapeuten forholdt sig til, hvordan borgeren klarer sig i den pågældende aktivitet i forhold til fysisk anstrengelse, effektivitet (det vil bl.a. sige evnen til at planlægge, organisere og huske) samt sikkerhed og selvhjulpenhed, og hvordan dette kan bedres via hverdagstræningen. Denne vurdering har endvidere dannet afsæt for status til bevillingsenheden, som herefter har truffet en myndighedsafgørelse. I Fælles Sprog II dokumentationen, som foretages af visitator, angiver funktionsniveauet på i alt 17 forskellige hverdagsopgaver, i hvilken grad borgerens mulighed for at deltage aktivt i opgaven ændres. Her gengives enkelte af de 17 hverdagsopgaver, der har størst relevans i forhold til de praktiske og personlige områder, som Aktiv hver dag har haft fokus på. 17

18 Aktiv hver dag Hverdagstræning Ændring i personlige aktiviteter Figur 7 Hverdagslivet. Personlige aktiviteter. Andel af borgere fordelt på funktionsniveauer før/efter. I figuren om hverdagslivets personlige aktiviteter ses det, at funktionsniveauet ændres ikke kun at der bliver flere borgere, som er selvhjulpne, funktionsniveau 0, men også at andelen af borgere, som er på funktionsniveau 1, 2 og 3 mindskes. Dette betyder, at borgerne opnår en større aktiv deltagelse i hverdagslivet. Ændring i praktiske opgaver Figur 8 Hverdagslivet. Praktiske opgaver. Andel af borgere fordelt på funktionsniveauer før/efter I ovenstående figur, som illustrerer borgernes funktionsniveau før og efter et hverdagstræningsforløb omkring de praktiske opgaver kan det for det første konstateres, at borgerne her i højere grad har behov for hjælp, end tilfældet er for de personlige opgaver. Dernæst ses der mindre effekt af Aktiv hver dag. Procentuelt bliver færre selvhjulpne/ forbedrer deres funktionsniveau end i de personlige opgaver. 18

19 Bliver nogle borgere i højere grad selvhjulpne end andre? Det følgende afsnit undersøges, via subanalyser, hvorvidt der er særlige grupper af borgere, der i højere grad bliver selvhjulpne efter et hverdagstræningsforløb. Da tallene er små, kan det kun tages som tendenser. Bliver 1. gangs ansøgere til hjemmepleje i højere grad selvhjulpne end borgere, som revisiteres? Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel Selvhjulpne Borgere, der søger om hjælp for første gang, til ny indsats % Borgere, der revisiteres fra midlertidig ydelse % Borgere, der revisiteres fra varig ydelse % Tabel 4 Forskelle i selvhjulpenhed mellem ny visiterede og revisiterede borgere? Af ovenstående tabel fremgår det, at der ikke er markant forskel på graden af selvhjulpenhed, hvad enten borgeren er ny henvist eller allerede er hjemmehjælpsmodtager. I 2011 har en henvisning til "Aktiv hver dag" været en forudsætning for en efterfølgende bevilling af hjemmehjælp for førstegangsansøgere. For revisiterede borgere har tilbud om henvisning til "Aktiv hver dag" været valgfrit, det vil sige, at de revisiterede borgere har været motiverede for at deltage i hverdagstræningen. Det har i projektets tid, været antagelsen, at ny visiterede borgere i højere grad kan opnå selvhjulpenhed, men dette viser sig ikke at holde stik. Borgere, som efter ønske revisiteres til en udviklende indsats, kan i mindst lige så høj grad opnå selvhjulpenhed. Bliver borgere, der visiteres fra hjemmet mere selvhjulpne end borgere, som revisiteres fra hospitaler, døgngenoptræningscenter eller midlertidig pladser? Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel selvhjulpne Borgere, der visiteres fra hjemmet % Borgere, der visiteres fra hospital % Borgere, der visiteres fra døgngenoptræning % Borgere, der revisiteres fra midlertidige ophold % Tabel 5 Selvhjulpenhed i forhold til visitationsbaggrund Af ovenstående tabel ses andel af borgere, som har opnået at blive selvhjulpne i forhold til visitationsbaggrund. Borgere der er hjemme, som gradvist er blevet utrygge ved at klare badet, eller den borger som netop har gennemgået en større operation, har gennemgået et længerevarende genoptræningsophold og skal lære at leve med et handicap, kan som udgangspunkt have forskellige forudsætninger for at klare sig. Det fremgår af tabellen, at borgere, der visiteres fra hjem og døgngenoptræning kan opnå lige stor grad af selvhjulpenhed. 19

20 Aktiv hver dag Hverdagstræning Trods forskellige situationer, ser det ud til at både borgere som udskrives fra hospital og borgere, som har gennemgået et længerevarende genoptræningsforløb, og som ofte har varige funktionstab i høj grad kan profitere af hverdagstræning. Bliver ansøgere til hjemmehjælp, med særlige helbredsproblemer mere selvhjulpne end andre? Helbredsbaggrund Antal forløb Andel selvhjulpne Almen svækkelse % Infektion 3 0 % Smerter % Svimmelhed % Kronisk obstruktiv Lungesygdom % Gigt % Dårligt hjerte % Knogleskørhed % Senhjerneskade % Fraktur, Alloplastik % Demens 8 50 % Rygproblematik % Andet % Tabel 6 Helbredsbaggrund og selvhjulpenhed Helbredstilstanden, som angives som baggrund for borgerens behov for hjælp synes at give forskelle i graden af selvhjulpenhed. På tværs af alle grupperinger bliver i alt 41 % selvhjulpne. Det ser ud til at borgere med frakturer/alloplastikker og smerteproblematikker i højere grad bliver selvhjulpne end borgere med andre helbredsproblematikker. Er der sammenhæng mellem køn og selvhjulpenhed? Andel selvhjulpne kvinder Andel selvhjulpne mænd Andel selvhjulpne på tværs af grupperinger Selvhjulpne efter 44 % 35 % 41 % forløb Fravalgt selvhjulpne 7 % 15 % 9 % Tabel 7 Køn og selvhjulpenhed Dobbelt så mange kvinder som mænd, henvises til et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det ser ud som om kvinderne i højere grad bliver selvhjulpne end mændene. Til gengæld ses flere mænd at takke nej til tilbuddet og efterfølgende klare sig uden hjælp. 20

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2012 Ældreområdet september 2012. Ikrafttræden januar 2013. 1 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 -

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.1 RENGØRING GRUNDPAKKE, R1-pakke Hvem kan få hjælp Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Lovgrundlag...3 Formålet med træning efter Serviceloven...3 Vurdering og visitering...3 Visitation... 3 Telefonnr. og telfontider til visitationen... 3 Din egen vurdering

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013 TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGHJEM OG SAMVÆRSGRUPPER AKTIVITETSTILBUD HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE 2013 VELKOMMEN

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp.

Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp. Afgørelse efter revurdering af din hjemmehjælp Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp. Du modtager i dag hjælp til rengøring. Du har fået afslag på hjælp til: rengøring

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Indholdsfortegnelse 1. Konklusion...1 2. Indledning...2 3. Brugerundersøgelsen...2...2 Resultater af brugerundersøgelsen...2 Hvordan håndteres vasketøj, hvis

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere