"Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet"

Transkript

1 "Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet Evaluering 2011

2 Ældreområdet Rudersdal Kommune April 2012

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Resume 4 2. Baggrund 5 3. Rudersdal Kommunes model Aktiv hver dag 8 4. Evalueringsrapporten Evalueringsmetode Resultater 13 Hvor mange borgere tager imod et hverdagstræningsforløb? 5.1 Hvad karakteriserer gruppen af henviste borgere i Aktiv hver dag? 13 Alder og køn, Helbred, EQ5D, Funktionsniveau Målgruppens karakteristika sammenfatning Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? 16 Bliver borgerne selvhjulpne? Forskel på effekten? I hvilket omfang? Bliver nogle borgere i højere grad selvhjulpne end andre? Hvordan går det borgerne, når Aktiv hver dag afsluttes? Sammenfatning Påvirker Aktiv hver dag borgerens oplevelse af evnen til at klare sig? 23 Ændring i tilfredshed, opfattelse af anstrengelse, tidsforbrug og tryghed. Oplevelse af helbredsbetinget livskvalitet. Sammenfatning Har Aktiv hver dag effekt på ressourceforbruget? 26 Indsats og ydelser Ressourcebesparelser 6. Reaktioner fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere Konklusion 29 Litteratur 30 3

4 Aktiv hver dag Hverdagstræning 1. Resume Aktiv hver dag Træning i hverdagslivet Evaluering 2011 Aktiv hver dag i Rudersdal Kommune er et nyt tilbud om træning i hverdagslivets aktiviteter til borgere, der søger om eller allerede modtager hjemmehjælp til daglig personlig pleje, bad, kompressionsstrømper, rengøring, tøjvask og indkøb. "Aktiv hver dag" har til formål at støtte borgere i at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og dermed udskyde behovet for hjælp i hverdagen til personlige og praktiske gøremål. Aktiv hver dag er et træningstilbud, der foregår i borgerens hjem og nærmiljø. Med Aktiv hver dag udvides muligheden for at give borgerne et tilbud om en udviklende indsats, sideløbende med de traditionelle fastholdende, støttende og lindrende indsatser i hjemmeplejen. Dette er en evaluering af " Aktiv hver dag" s første år. Projektet startede i december 2010, og blev i sommeren 2011 implementeret til drift. Rapporten bygger på alt 378 træningsforløb, henvist fra projektets start frem til 31. december 2012 og afsluttet d. 1.april Evalueringen viser at: Borgerne, som henvises til Aktiv hver dag er en heterogen gruppe med stor aldersspredning og forskellige helbredsrelaterede årsager til henvisningen. Borgerne henvises især fra eget hjem, men også fra genoptræningscenter, aflastningspladser og i mindre omfang fra sygehuse. En væsentlig del af borgerne, 41 % bliver selvhjulpne efter et forløb i "Aktiv hver dag". Relativt flest borgere bliver selvhjulpne i bad (70 %) og med at tage kompressionsstrømper af og på selvstændigt (54 %). Borgernes oplevelse af helbred og aktivitetsudførsel påvirkes positivt efter et hverdagstræningsforløb. En væsentlig andel af borgerne oplever således en øget tilfredshed med den måde de efterfølgende kan klare aktiviteten på. Størst tilfredshed opnås med aktiviteter omkring personlige pleje. Hverdagstræningen har i 2011 medført en beregnet årlig netto besparelse på kr. Heri er indregnet udgifter til løn, transport med mere samt taget højde for, at ikke alle borgere har kunnet bevare det opnåede funktionsniveau i et helt år. De oprindelige formål med at introducere hverdagstræning i Rudersdal kommune med projekt Aktiv hver dag blive opfyldt. Hverdagstræning støtter borgerne i at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og gør det samtidigt muligt at prioritere ressourcerne til de borgere, der har størst behov for hjælp. Borgernes aktivitet og deltagelse øges og behovet for kompenserende ydelser udskydes. I denne evaluering beskrives først baggrunden for projektet. Dernæst gennemgås Rudersdal kommunes projekt kort og der gives en række praksiseksempler på, hvad hverdagstræning kan være. Herefter beskrives resultaterne og der afsluttes med en kort konklusion. 4

5 2. Baggrund Når borgere i seniorlivet for behov for hjælp og støtte Når borgere pga. sygdom eller svækkelse, har behov for praktisk bistand eller personlig pleje i hverdagen har det været praksis at bevillige hjælp. Hverdagsrehabilitering gør op med forestillingen om, at mennesker +65 år ikke har mulighed for at genvinde funktioner, eller forbedre færdigheder. Hverdagsrehabilitering er et tilbud til borgerne om en udviklende indsats, med det mål igen at blive uafhængig af hjælp. Den demografiske udvikling udfordringer for ældreplejen På landsplan er der en klar tendens til en stigende ældrebefolkning. I de kommende år vil der komme flere ældre til, mens den erhvervsaktive del af befolkningen mindskes (Danmarks statistik 2011). Levealderen er stigende og med alderen tilkommer flere sygdomme, ligesom antallet af kroniske sygdomme er stigende. På sigt vil dette betyde en øget efterspørgsel på hjælp og pleje til ældre borgere. I Rudersdal kommune er tendensen den samme. I befolkningsprognosen forventes en betydelig stigning i + 80 årige frem til 2023 på 20 %. (Rudersdal Kommune 2011b) For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på ældrepleje i de kommende år er der derfor behov for innovative tiltag. Hverdagsrehabilitering er ét blandt flere bud på at imødekomme fremtidens udfordringer til Ældreområdet. Hvad er hverdagsrehabilitering? Hverdagsrehabilitering er en samlet betegnelse for de aktiviteter, der er sigter mod en mere rehabiliterende tilgang i ældreplejen (Kjellberg et al. 2011a) Hverdagsrehabilitering er en indsats, som foregår i borgerens hjem og nærmiljø med det formål at borgeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt forebygge tab af funktionsevne. (Månsson 2007) Hverdagsrehabiliteringen tager udgangspunkt i borgerens livssituation, har klare mål relateret til hverdagen, er tidsafgrænset og er baseret på et ligeværdigt samarbejde mellem borger pårørende og fagpersoner (Ergoterapeutforeningen 2011) I Rudersdal kommune er projekt Aktiv hver dag en målrettet terapeutisk indsats, hvor ergo- og fysioterapeuter udfører træningen. Vi har valgt at kalde det hverdagstræning, for at signalere den overvejende monofaglige tilgang. Hverdagstræningen er målrettet borgerens hverdagsliv, og består af træning i de aktiviteter, som borgeren ønsker at kunne klare, men har svært ved, eventuelt suppleret med specifikke hjemmetræningsprogrammer. Hvad er forskellen på hverdagsrehabilitering og traditionel hjemmepleje? I hjemmeplejen er der tradition for at yde hjælp og omsorg til borgerne ud fra hjælp til selvhjælps principper. Hjælpen ydes efter lov om Social Service 83. Genoptræning ydes efter Sundhedslovens 84 og 140, samt Lov om Social Service 86. Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere uddannes til at have en aktiverende tilgang til opgaverne, så hvad er det nye? 5

6 Aktiv hver dag Hverdagstræning Dansk Sundhedsinstitut (2011a, s , 2011 b, s. 6) har ud fra observationsstudier og interviews med forskellige medarbejderrepræsentanter følgende bud: Opgaven går fra at støtte/fastholde funktionsevnen - til udviklende mål Fra fokus på borgerens rettigheder til ydelser - til fokus på mål formuleret af borgeren Opgavens fokus går fra at løse opgaver for borgeren - til at hjælpe borgerne til selv at klare opgaverne Tidsrammen. Fra en varig/konstant ydelse - til at bruge meget tid i starten, og mindre eller ingen tid senere i forløbet Samarbejde på tværs, hvor traditionel søjletænkning udfordres Fra styring af ydelser i tidsrammer til orientering mod borgerresultater Fra en gentagen løsning af samme opgave til en løbende justering af mål og delmål i takt med at borgerens færdigheder ændres Anvendt Kommunal Forsknings (AKF) undersøgelse peger på, at der i hjemmeplejen ofte anvendes hjælp til selvhjælpsprincipper med formålet at medinddrage og aktivere den ældre i opgaveløsningen, men i mindre omfang med formålet at den ældre selvhjulpen. (AKF 2011) Antagelser om aktivitet i ældres hverdagsliv Hverdagsrehabilitering bygger på en antagelse om, at mennesket grundlæggende har et ønske om at være selvstændigt og aktivt i hele livet - også i seniorlivet. Hverdagslivet med dets rutiner, handlesammenhænge og sociale interaktioner former vores identitet og skaber mening. Når hverdagslivet trues af sygdom eller andre tab, trues også vores identitet og roller i livet. Et første skridt i at overvinde sådanne situationer er en genvindelse af hverdagen (Holzkamp iflg. Borg, 2002,s.86) I Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger, understreges vigtigheden af den daglige fysiske aktivitet, også for ældre. Der er evidens for at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for en succesfuld aldring og har en positiv effekt på en lang række tilstande så som smerter, depression, forhøjet blodtryk, sukkersyge, knogleskørhed m.m. (SST 2011 s ) I Rudersdal Kommune tilbydes hjælpen efter behov, og giver således mulighed for at borgeren bevarer sin evne til at klare mest muligt selv (Rudersdal Kommune 2011a, s.4) Hverdagslivets gøremål stiller udfordringer til såvel krop som hjerne. Ved at være så aktiv som muligt, holdes funktionerne ved lige og kan forbedres. At holde sig i gang, eller komme i gang igen, er særligt vigtigt, efter en periode med sygdom eller svækkelse selv de små ting i dagligdagen tæller. Det giver selvværd og fastholder ens identitet, selv at kunne bestemme, hvad der skal i indkøbskurven, hvornår man vil i tøjet, tage bad eller gå på toilettet. Når en borger kan støttes til at genvinde eller fastholde hverdagens aktiviteter, er det samtidig en støtte til mestringsevnen og kontrollen over egen tilværelse - at forblive herre i eget liv. 6

7 Erfaringer med hverdagsrehabilitering i andre kommuner Ideen med at tilbyde hverdagsrehabilitering til ældre borgere, stammer fra Østersund kommune i Sverige. I Danmark kunne Fredericia Kommunes projekt "Hverdagsrehabilitering" i vise gode resultater med borgere, der blev uafhængige af hjælp ved en kortere intensiv træningsindsats leveret af et tværfagligt team. Samtidigt kunne der beregnes en potentiel økonomisk besparelse på hjemmeplejebudgettet på 13 millioner kroner fra (Kjellberg og Ibsen 2010) Lyngby Taarbæk startede i 2009 et forsøg med træning før pleje på udvalgte ydelser. Her blev borgerne tilbudt træning af ergo- og fysioterapeuter før eventuel hjælp fra hjemmeplejen blev bevilget. 48 ud af 89 henviste borgere blev selvhjulpne, heraf var halvdelen borgere, som ikke ønskede at benytte tilbuddet. (Petersen og Poulsen 2010) Andre kommuner, bl.a. Silkeborg, Faaborg Midtfyn og Kerteminde kommuner har tilsvarende været i gang i flere år, og har udgivet rapporter med lignende positive resultater. I nogle kommuner implementeres ideerne direkte i drift ud fra den eksisterende viden, i hjemmeplejens sædvanlige organisation, andre steder etableres særlige rehabiliteringsteams. Tendensen på landsplan er altså, at der er succes med hverdagsrehabilitering, målt i antal borgere, som klarer sig uden assistance fra hjemmeplejen og den deraf afledte effekt på ressourceforbrug. Mange steder arbejdes der nu frem mod en implementering bredt i hele hjemmeplejen. Erfaringer omkring implementering af hverdagsrehabilitering i drift er endnu sporadiske, og da hver kommune tilpasser det de lokale forhold, er der meget lidt samlet viden om, hvordan dette bedst gribes an. Resultaterne fra Østersund og Fredericia kommuner har inspireret Rudersdal kommune til at igangsætte et tilsvarende projekt " Aktiv hver dag". Projektet startede i december Midtvejsrapporten blev præsenteret på i Social- og Sundhedsudvalget i juni 2011, og blev efterfølgende indstillet til at overgå til drift. 7

8 Aktiv hver dag Hverdagstræning 3. Rudersdal Kommunes model - Aktiv Hver dag Ældrepolitikken i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har formuleret en ældrepolitik, hvor målet er at en service tilrettelægges i dialog med den ældre, og gør det muligt for den ældre, at få størst mulig indflydelse på egen situation, tager hensyn til den ældres egne ressourcer, og understøtter det, den ældre opfatter som livskvalitet i tilværelsen. (Rudersdal Kommune 2012). I kvalitetsstandarder for personlig hjælp og praktiske opgaver lægges der vægt på hjælp til selvhjælpsprincippet, så hjælp tilbydes efter behov og giver borgeren mulighed for at klare mest muligt selv. " Aktiv hver dag" tager afsæt i denne politik, samt efter Servicelovens 86: Formålet med " Aktiv hver dag" er at støtte ældre borgere til at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og samtidigt gøre det muligt, at anvende ressourcerne til de borgere, der har behov for kompenserende hjælp. Målet er at sikre at: Borgerens aktivitet og deltagelse samt oplevelse af egne ressourcer i egen personlig pleje og husarbejde øges. Tidspunktet for den enkelte borgers behov for kompenserende ydelser udskydes længst muligt. Der anvendes færre ressourcer til kompenserende hjælp. Hverdagstræningsprojektet er en udvidelse af implementeringen af Fælles Sprog II, som styrings og dokumentationsredskab, idet der ud over fastholdende, lindre/ støttende indsatser, nu også er mulighed for en udviklende indsats. Målgruppe "Aktiv hver dag" tilbydes borgere, der søger om hjælp eller allerede har hjælp til den daglige personlige pleje eller praktiske bistand. Borgerne henvises af bevillingsenheden, når der vurderes at et udviklingspotentiale. Som udgangspunkt er deltagelse i et træningsforløb obligatorisk før eventuel varig visitation til hjemmeplejeydelser, hvis visitator vurderer at der er udviklingspotentiale. Borgere med fremskreden alvorlig sygdom er undtaget. Målgruppe I Nyansøgere til hjælp til daglig personlig pleje, bad, kompressionsstrømper, tøjvask, indkøb og rengøring. Målgruppe II Borgere som allerede modtager hjemmeplejeydelser, men som vurderes at have et udviklingspotential eller selv har et ønske om at klare sig uden eller med mindre hjælp. Målgruppe III Borgere der udskrives fra hospital eller døgngenoptræningspladser. Indsats Et team bestående af 4 fuldtidsansatte ergo - og fysioterapeuter har varetaget vurdering, samt planlægning og udførelse af træningsindsatsen på følgende indsatsområder/ hjemmeplejeydelser: 8

9 Daglig personlig pleje Bad Kompressionsstrømper Rengøring Tøjvask Indkøb Den kommunale hjemmepleje og private leverandører har varetaget hjælpen i aften og weekends i indsatsområdet, samt ydet borgerne anden pleje og bistand efter behov. Terapeuterne har regelmæssigt afholdt møder med hjemmeplejen med henblik på at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte borger og få sparring i forhold til sygeplejefaglige områder. Et hverdagstræningsforløb i Aktiv hver dag består typisk af En ergo- eller fysioterapeutisk undersøgelse af borgers funktionsevne og tilfredshed med at klare den pågældende aktivitet. En aftale med borger om træningsforløb og mål. Anbefaling til hvorledes borger bedst vedligeholder funktionsniveau og fortsat klarer sig i hverdagen En præcis, løbende graduering af aktiviteten, en aktivitetsanalyse, i forhold til borgers fysiske og mentale funktion ud fra viden om træningsprincipper Et kortere eller længerevarende træningsforløb, målrettet størst mulig selvhjulpenhed. En vurdering af borgers behov for hjælp, og evaluering sammen med borger af dennes tilfredshed med at klare den pågældende aktivitet. Et hverdagstræningsforløb i Aktiv hver dag adskiller sig typisk fra andre former for træning ved at: Træningen foregår i hjemmet eller de hjemlige omgivelser. Træningen er overvejende målrettet den aktivitet, som borger har søgt hjælp til. Træningen oftest foregår direkte i hverdagssituationerne. Der instrueres i selvtræningsprogrammer, men består kun i begrænset omfang af decideret øvelser. Træningen tilpasses borgers egne rutiner, i egen bolig med eget udstyr. Har borger behov for specifik genoptræning efter Sundhedslovens 84 og 140, eller genoptræning eller vedligeholdende træning efter Servicelovens 86, kan dette foregå sideløbende på trænings-, aktivitets- og dagcentrene, ligesom borger kan modtage vederlagsfri fysioterapi samtidigt. 9

10 Aktiv hver dag Hverdagstræning Eksempler fra Aktiv hver dag 1 At spare energi og genvinde overblik At få hjælp til selvhjælp Tove 53 år: Har efter en svær hjerneblødning haft hjælp til morgen- og aften rutinerne i flere år. Tove og hjælperne synes at hun får sværere ved at klare det, og har brug for mere og mere hjælp. Indsats: Terapeuten besøger Tove, de taler om hvert lille deltrin, og hvor det er vigtigst først at træne. Terapeuten viser Tove en påklædningsteknik, og træner det nogle gange, herefter øver Tove videre med sin faste hjælper. Over 3 måneder bliver Tove mere sikker og hurtigere til at klare mere selv. Ved at være aktiv og selv skulle klare så meget som muligt vedholder Tove i højere grad både krop og hjerne, når hun skal bevæge sig og problemløse. Hun henvises endvidere til et intensivt genoptræningsophold på det lokale træningscenter. Resultat: Tove har ikke længere brug for aftenhjælp og kan klare sig med noget mindre morgenhjælp. At lære nye veje Ib 72 år: Er flyttet til en mindre lejlighed og har stærk nedsat syn. Han søger om hjælp til indkøb, da han ikke er dus med busserne eller det nye indkøbssted. Hans 85 år: Søger om hjælp til rengøring, da gigten plager knæene, stofskiftet driller og det er ved at blive en uoverskuelig opgave at holde hjemmet, som han gerne vil. Indsats: Hans får instruktion i arbejdsstillinger, afprøver nye redskaber, som skåner ryg og knæ. Sammen med terapeuten udarbejder han et skema, som opdeler rengøringsopgaverne over ugen Resultat: Hans bliver efter 6 gange selvhjulpen. Han tager med god samvittighed en lille opgave af gangen, men ved at han kommer rundt i løbet af ugen. At genvinde fodfæste Sigurd 87 år: Udskrives fra hospitalet. Efter 14 dages sengeleje og infektion er han svimmel, udmattet og har svigtende balance. Indsats. I starten er Sigurd ikke særligt tilfreds, kan ikke forstå at terapeuten ikke bare hjælper ham med at komme i tøjet og blive vasket, når han nu er så træt. Gradvist overtager Sigurd igen flere og flere af opgaverne igen omkring sin personlige hygiejne. Indsats: Sammen med terapeuten, indøves busturen 4 gange, Ib får kendskab til supermarkedets indretning, så han kan finde rundt Resultat: Ib tager selv bussen, får handlet ind, og vænner sig til at tage sin blindestok med, så omgivelserne kan vise de nødvendige hensyn. Resultat. Sigurd er ved visitationsbesøget efter 14 dage selvhjulpen. Går rundt med rollator og klarer sin personlige hygiejne uden hjælp og henvises til et ambulant træningsforløb for at komme helt til kræfter. 1 Alle fortællingerne er faktiske forløb. Navn og alder er dog ændret af hensyn til anonymiteten. 10

11 At bestemme selv Else 85 år: Har problemer med hævede ben, og fået hjælp til at få støttestrømperne af og på. Men vil gerne være fri for at skulle have hjælp hver morgen og hver aften. Indsats. Else afprøver forskellige hjælpemidler, og sammen med terapeuten finder de frem til, at når Else sidder på en bestemt stol i stuen, kan hun lige akkurat nå fødderne og med hjælpemidlet få strømperne på. Resultat: Else bliver selvhjulpen, og kan selv bestemme, hvornår hun nu vil låse døren og gå i seng. Hjemme er bedst - til at mærke forandringer Peter 74 år: Udskrives fra hospital til døgngenoptræning efter neurologisk sygdom, synes ikke rigtigt at han har behov for genoptræningen, ønsker ikke hjemmehjælp, vil bare gerne hjem og have hjælp af hustru. Indsats: Peter får hverdagstræning af terapeut hver morgen for at komme ind i de daglige rutiner igen i de vante omgivelser. Resultat: Lidt efter lidt erkender Peter og hans hustru, at hverdagen er forandret, at Peter ikke kan de samme ting som før og at der nok skal hjælp til. Genvinde tryghed og sikkerhed Gerda 82 år: Kommer hjem efter et aflastningshold. Har nødkald efter faldepisoder. Omgivelserne og Gerda selv, er noget utrygge ved at hun bader uden hjælp. Indsats: Terapeuten besøger Gerda 6 gange, træner hvordan Gerda mest sikkert bevæger sig rundt, kan sidde ned på en badebænk og vaske sig samt indarbejder en rutine med at huske nødkaldet. Resultat: Gerda klarer sig sikkert i badet uden hjælp træner fortsat ambulant på center 2 gange om ugen. Hjemmetræningsprogram og praktisk afprøvning Jytte 81 år: Kan efter operation ikke magte at gå ned i fællesvaskeriet eller bære tøjet frem og tilbage. Indsats: Jytte får vejledning til, hvordan hun bedre sin kondition og får udarbejdet et hjemme træningsprogram. Sammen med terapeuten trænes den udendørs gang og turen til vaskeriet med en lille kurv på hjul. Resultat: Jytte klarer selv turen til vaskeriet, og kan selv rulle sine duge, som hun foretrækker det efter et par måneder. 11

12 Aktiv hver dag Hverdagstræning 4. Årsrapporten Evalueringsmetode Evalueringen af "Aktiv hver dag" i 2011 bygger på i alt 381 henviste borgere, heraf er 378 forløb afsluttet frem til 1. april I evalueringen er der ikke kun lagt vægt på, hvorvidt borgeren klarer sig uden hjælp, men også på hvordan. Evalueringen af "Aktiv hver dag" fokuserer derfor på 4 spørgsmål: 1. Hvad karakteriserer målgruppen? 2. Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? 3. Påvirker Aktiv hver dag borgerens oplevelse af evnen til at klare sig i hverdagsaktiviteten og generelle helbredstilstand? 4. Hvilken effekt har Aktiv hver dag på ressourceforbruget? Nedenstående skema giver et overblik over dataindsamling og metode. Dataregistreringsark med anvendte spørgeskemaer og målemetoder kan ses i Bilag. Evalueringsspørgsmål Metode Emnefelt og redskab 1. Karakteristik af målgruppe Dataregistreringsark I Henvisningsbaggrund, køn, alder 2. Funktionsevne og kvalitet af aktivitetsudførelse Dataregistreringsark II, III FS II Faglig vurdering Terapeut faglig vurdering Followup up på funktionsniveau via Uniq omsorgssystem 3. Borger oplevelse Dataregistreringsark IV, V Spørgeskema m. VAS skala 4. Ressourceforbrug Skinvisitation Datatræk fra elektronisk omsorgssystem på udførte ydelser Tabel 1 Oversigt over evaluering og metode EQ5D Beregnet ressourcebesparelse på hjemmeplejeydelser. Udgifter til Aktiv hver dag. Om datavaliditet og komplethed Grundlæggende kan før/efter registreringer give en rimelig pålidelig indikation af, hvorvidt der sker ændringer hos borger, men kan ikke udelukke eventuelle confounders 2, i dette regi fx den aktuelle værdipolitiske debat, som kan påvirke tidspunkt for ansøgning om samt omfang af hjælp. Alle data er tilstræbt indhentet for hvert forløb af kontaktterapeuten, men kan være fravalgt af forskellige årsager: Borger afsluttes efter akut forværring, kan eller ønsker ikke at besvare spørgeskemaer, eller terapeuten vurderer at det ikke er relevant/muligt at udføre spørgeskemaerne. Datakompletheden vil derfor variere i efterfølgende opgørelse, men angives for hvert emne (N= antal). At det er kontaktterapeuten, som indhenter spørgeskema besvarelsen, kan gøre, at borgeren vælger at svare på en særlig måde. 2 Confounders er forveksling af årsager, og dermed en fejltolkning af data. (Juhl 2005, p.131) 12

13 5. Resultater Hvor mange borgere tager imod et hverdagstræningsforløb? I alt er der henvist 381 borgere fra d.10. december december Heraf er i alt 378 forløb er afsluttede 1. april I alt 58 borgere afbryder eller fravælger Aktiv hver dag Af de færdigregistrerede forløb afsluttes i alt 320 borgere, heraf er 156 selvhjulpne. Aktiv hver dag 378 henvisninger 9 Frafald p.g.a ændret helbred 16 frafald p.g.a indlæggelse 33 fravalg ønsker ikke deltagelse. Selvhjulpne 320 Hverdagstræningsforløb Øget hjælp Uændret hjælp Mindre hjælp Selvhjulpne Figur 1 Flowdiagram - henvisninger og forløb I resten af afsnit 5.1 uddybes henvisningsmønstre og målgruppen søges karakteriseret med henblik på at øge viden om, hvem der tilbydes hverdagstræning. 5.1 Hvad karakteriserer gruppen af henviste borgere i Aktiv hver dag? Henvisningsmønstre Visitation - fra hjem, hospital, eller døgnophold? Borgere, der visiteres fra hjemmet 68 % Borgere, der visiteres fra hospital 3 % Borgere, der visiteres fra døgngenoptræning 22 % Borgere, der revisiteres fra midlertidige ophold 6 % Tabel 2 Visitation. Andel af henvisninger fra henholdsvis hjem, hospital og døgnophold Visitation - Ny indsats eller revisitation? Borgere, der visiteres til ny indsats 41 % Borgere, der visiteres efter midlertidig hjælp 5 % Borgere, der revisiteres 54 % Tabel 3 Visitation. Henvisninger til ny indsats og revisitation Størstedelen af borgerne visiteres fra eget hjem, kun 41 % er nye borgere, mens 54 % er borgere som allerede modtager hjemmehjælp til indsatsen, men altså ønsker et træningsforløb. Målgruppen 13

14 Aktiv hver dag Hverdagstræning i Ruderdal kommune adskiller sig derved fra Fredericiamodellen, der udelukkende var målrettet nye borgere. Alder og køn Kvinder udgør 73 % af de henviste borgere. Aldersgennemsnittet er 80 år, median 82, men med stor variation. Yngste borger er 34 år den ældste 102 år. Det bemærkes at også en gruppe af yngre borgere i den erhvervsaktive alder henvises. Figur 2 Aldersfordeling Helbred Borgere, som henvises til Aktiv hver dag har anmodet om hjælp af mange forskellige årsager: Hyppigt ses almen svækkelse, frakturer, svimmelhed, rygproblematikker og smerter. Visitator har i henvisningen angivet den væsentligste grund til at søge om hjælp. Figur 3 Helbredsrelateret baggrund 14

15 Selvvurderet helbred EQ5D EQ- 5D 3 er et international anerkendt instrument til at vurdere en borgeres subjektivt oplevede helbredsbetingede livskvalitet. Det består af et kort spørgeskema bestående af 5 dimensioner; Bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag samt angst/depression. Svarene kan efterfølgende omregnes til et handicapindex (Dam 2005) Ved opstart af Aktiv hver dag ses et gennemsnits handicapindex på 0.650, hvor er bedst tænkelige helbredstilstand En indikation på, at borgerne som gruppe oplever en væsentlig helbredsbetinget nedsat livskvalitet i forhold til en jævnaldrende normalbefolkning, hvor gennemsnitsværdien ligger på / for årige mænd/kvinder. Danske normværdier (Sørensen J. 2009) Funktionsniveau Borgernes funktionsniveau er vurderet af bevillingsenheden efter Fælles Sprog II 4. (KL 2004). Af vurderingen fremgår det, at langt de fleste borgere, kun har behov for let personassistance på få områder, oftest de fysisk mest krævende aktiviteter så som rengøring, tøjvask og udendørs færden. Det er altså ikke borgere med svære funktionstab, der henvises til en udviklende indsats, disse visiteres fortsat til hjemmepleje. Figur 4 Funktionsniveau FSII v. henvisning til "Aktiv hver dag". Se fodnote vedr funktionsniveauer 3 EQ5D European Quality of Life 5 Dimensions En generisk helbredsbetinget livskvalitetsvurdering. 4 Fælles Sprog II. Et dokumentations- og vurderingsredskab, som bl.a. indeholder en faglig vurdering af borgerens funktionsevne. 0= Borger er selvhjulpen, 1= Borger er den aktive part og kan med let assistance udføre aktiviteten. 2 = Borger kan med moderat assistance udføre aktiviteten. 3 = Borger kan med omfattende assistance deltage. 4= Borger er ude af stand til at deltage aktivt. 15

16 Aktiv hver dag Hverdagstræning Målgruppens karakteristika - sammenfatning Gruppen af borgere, der henvises til Aktiv hver dag er heterogen. Der ses stor spredning i alder og forskellige helbredsrelaterede baggrunde for anmodningen om hjælp. Gruppen af borgere har en selvrapporteret nedsat livskvalitet, og let nedsat funktionsevne. Det er ikke borgere med svært nedsat funktionsevne, som henvises. Disse modtager fortsat hjemmepleje. 5.2 Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? Bliver borgerne selvhjulpne? Borgerne kan være henvist til "Aktiv hver dag" med et eller flere indsatsområder. Borgerne henvises kun til hverdagstræning, hvis de skønnes at have behov for hjælp. Antagelsen i det følgende afsnit er derfor, at det efterfølgende behov for hjælp er et udtryk for hverdagstræningens effekt. På tværs af indsatsområderne og grupper klarer i alt 50 % af de henviste borgere sig uden efterfølgende hjælp i de pågældende indsatser. Figur 5 Henviste borgeres behov for hjælp efter et forløb i Aktiv hver dag 41 % af de henviste borgere bliver selvhjulpne efter et hverdagstræningsforløb. 9 % af borgerne fravælger indsatsen ved opstart og klarer sig efterfølgende uden hjælp. Typisk er det borgere, som ikke ønsker træning og vurdering, men i stedet vælger en privat løsning, fx i form af privat rengøringshjælp eller borgere, som vejledes af pårørende eller personale til at søge om hjælp/træning, fx hjælp til bad efter en hospitalsindlæggelse, men som efter nærmere overvejelser alligevel ikke ønsker vejledning, men hellere vil klare sig selv. 16

17 Er der forskel på effekten på de enkelte indsatsområder? Bevillingsenheden har henvist de 378 borgere til en udviklende indsats på i alt 546 indsatsområder. Mange borgere henvises således til flere indsatsområder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Personlig pleje Bad Kompressions strømper Akut afbrudt Fortsat hjælp Selvhjulpen Fravalgt Selvhjulpen Figur 6 Antal Selvhjulpne borgere (grøn søjle) fordelt på indsats Tøjvask Rengøring Indkøb Relativt flest borgere bliver selvhjulpne i bad og i at klare kompressions-strømper selvstændigt. Færrest opnår selvhjulpenhed i rengøring. Frafaldsprocenten er størst i indsatsen omkring rengøring 16 % - lavest kompressionsstrømper 2 % og personlig pleje 3 %. Succesrate og frafald varierer det kan være et udtryk for hvor udfordrende aktiviteten er for borgeren, og hvor motivationen for at klare sig uden hjælp er størst. I hvilket omfang bliver borgerne bedre til at klare hverdagslivet? Ud over at have øje for borgernes eventuelle behov for efterfølgende hjælp, har det også været centralt i projektet at fokusere på kvaliteten af aktivitetsudførslen. Altså, hvor godt borgeren klarer sig i den pågældende aktivitet. I hvert enkelt forløb har terapeuten forholdt sig til, hvordan borgeren klarer sig i den pågældende aktivitet i forhold til fysisk anstrengelse, effektivitet (det vil bl.a. sige evnen til at planlægge, organisere og huske) samt sikkerhed og selvhjulpenhed, og hvordan dette kan bedres via hverdagstræningen. Denne vurdering har endvidere dannet afsæt for status til bevillingsenheden, som herefter har truffet en myndighedsafgørelse. I Fælles Sprog II dokumentationen, som foretages af visitator, angiver funktionsniveauet på i alt 17 forskellige hverdagsopgaver, i hvilken grad borgerens mulighed for at deltage aktivt i opgaven ændres. Her gengives enkelte af de 17 hverdagsopgaver, der har størst relevans i forhold til de praktiske og personlige områder, som Aktiv hver dag har haft fokus på. 17

18 Aktiv hver dag Hverdagstræning Ændring i personlige aktiviteter Figur 7 Hverdagslivet. Personlige aktiviteter. Andel af borgere fordelt på funktionsniveauer før/efter. I figuren om hverdagslivets personlige aktiviteter ses det, at funktionsniveauet ændres ikke kun at der bliver flere borgere, som er selvhjulpne, funktionsniveau 0, men også at andelen af borgere, som er på funktionsniveau 1, 2 og 3 mindskes. Dette betyder, at borgerne opnår en større aktiv deltagelse i hverdagslivet. Ændring i praktiske opgaver Figur 8 Hverdagslivet. Praktiske opgaver. Andel af borgere fordelt på funktionsniveauer før/efter I ovenstående figur, som illustrerer borgernes funktionsniveau før og efter et hverdagstræningsforløb omkring de praktiske opgaver kan det for det første konstateres, at borgerne her i højere grad har behov for hjælp, end tilfældet er for de personlige opgaver. Dernæst ses der mindre effekt af Aktiv hver dag. Procentuelt bliver færre selvhjulpne/ forbedrer deres funktionsniveau end i de personlige opgaver. 18

19 Bliver nogle borgere i højere grad selvhjulpne end andre? Det følgende afsnit undersøges, via subanalyser, hvorvidt der er særlige grupper af borgere, der i højere grad bliver selvhjulpne efter et hverdagstræningsforløb. Da tallene er små, kan det kun tages som tendenser. Bliver 1. gangs ansøgere til hjemmepleje i højere grad selvhjulpne end borgere, som revisiteres? Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel Selvhjulpne Borgere, der søger om hjælp for første gang, til ny indsats % Borgere, der revisiteres fra midlertidig ydelse % Borgere, der revisiteres fra varig ydelse % Tabel 4 Forskelle i selvhjulpenhed mellem ny visiterede og revisiterede borgere? Af ovenstående tabel fremgår det, at der ikke er markant forskel på graden af selvhjulpenhed, hvad enten borgeren er ny henvist eller allerede er hjemmehjælpsmodtager. I 2011 har en henvisning til "Aktiv hver dag" været en forudsætning for en efterfølgende bevilling af hjemmehjælp for førstegangsansøgere. For revisiterede borgere har tilbud om henvisning til "Aktiv hver dag" været valgfrit, det vil sige, at de revisiterede borgere har været motiverede for at deltage i hverdagstræningen. Det har i projektets tid, været antagelsen, at ny visiterede borgere i højere grad kan opnå selvhjulpenhed, men dette viser sig ikke at holde stik. Borgere, som efter ønske revisiteres til en udviklende indsats, kan i mindst lige så høj grad opnå selvhjulpenhed. Bliver borgere, der visiteres fra hjemmet mere selvhjulpne end borgere, som revisiteres fra hospitaler, døgngenoptræningscenter eller midlertidig pladser? Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel selvhjulpne Borgere, der visiteres fra hjemmet % Borgere, der visiteres fra hospital % Borgere, der visiteres fra døgngenoptræning % Borgere, der revisiteres fra midlertidige ophold % Tabel 5 Selvhjulpenhed i forhold til visitationsbaggrund Af ovenstående tabel ses andel af borgere, som har opnået at blive selvhjulpne i forhold til visitationsbaggrund. Borgere der er hjemme, som gradvist er blevet utrygge ved at klare badet, eller den borger som netop har gennemgået en større operation, har gennemgået et længerevarende genoptræningsophold og skal lære at leve med et handicap, kan som udgangspunkt have forskellige forudsætninger for at klare sig. Det fremgår af tabellen, at borgere, der visiteres fra hjem og døgngenoptræning kan opnå lige stor grad af selvhjulpenhed. 19

20 Aktiv hver dag Hverdagstræning Trods forskellige situationer, ser det ud til at både borgere som udskrives fra hospital og borgere, som har gennemgået et længerevarende genoptræningsforløb, og som ofte har varige funktionstab i høj grad kan profitere af hverdagstræning. Bliver ansøgere til hjemmehjælp, med særlige helbredsproblemer mere selvhjulpne end andre? Helbredsbaggrund Antal forløb Andel selvhjulpne Almen svækkelse % Infektion 3 0 % Smerter % Svimmelhed % Kronisk obstruktiv Lungesygdom % Gigt % Dårligt hjerte % Knogleskørhed % Senhjerneskade % Fraktur, Alloplastik % Demens 8 50 % Rygproblematik % Andet % Tabel 6 Helbredsbaggrund og selvhjulpenhed Helbredstilstanden, som angives som baggrund for borgerens behov for hjælp synes at give forskelle i graden af selvhjulpenhed. På tværs af alle grupperinger bliver i alt 41 % selvhjulpne. Det ser ud til at borgere med frakturer/alloplastikker og smerteproblematikker i højere grad bliver selvhjulpne end borgere med andre helbredsproblematikker. Er der sammenhæng mellem køn og selvhjulpenhed? Andel selvhjulpne kvinder Andel selvhjulpne mænd Andel selvhjulpne på tværs af grupperinger Selvhjulpne efter 44 % 35 % 41 % forløb Fravalgt selvhjulpne 7 % 15 % 9 % Tabel 7 Køn og selvhjulpenhed Dobbelt så mange kvinder som mænd, henvises til et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det ser ud som om kvinderne i højere grad bliver selvhjulpne end mændene. Til gengæld ses flere mænd at takke nej til tilbuddet og efterfølgende klare sig uden hjælp. 20

"Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet

Aktiv hver dag Træning i hverdagslivet "Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet Evaluering 2011 Ældreområdet Rudersdal Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Side 1. Resume 4 2. Baggrund 5 3. Rudersdal Kommunes model Aktiv hver dag 8 4. Evalueringsrapporten

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Midtvejsrapport Aktiv hver dag. Ældreadministrationen. Rudersdal kommune. Maj 2011. Midtvejs rapport. Rudersdal Kommune

Midtvejsrapport Aktiv hver dag. Ældreadministrationen. Rudersdal kommune. Maj 2011. Midtvejs rapport. Rudersdal Kommune Maj 20 Midtvejs rapport Rudersdal Kommune - - Indholdsfortegnelse. Resume - 3-2. Baggrund - 4 - Indsatsområder - 4 - Målgruppe - 4 - Dimensionering - 4-3. Metode - 5 - Hvad er hverdagsrehabiliteringsprojektet

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 26.10 2010 Sagsid.: Elel Version nr.: [Version nr. 2] Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning,

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 17 Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86.stk 1 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt

Læs mere

Tr1-pakken (Genoptræning) Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Tr1-pakken (Genoptræning) Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 13.12.2016 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.4.1 GENOPTRÆNING (TR1-PAKKE) Hvem kan få genoptræning Typisk ældre borgere, der har potentiale for helt

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 1 Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Kvalitetsstandard: Træning

Kvalitetsstandard: Træning Kvalitetsstandard: Træning Indsatsens lovgrundlag 86, stk 1 (genoptræning) og stk 2 (træning) i Lov om Social Service. Denne indsats gælder ikke borgere i plejeboliger, da der er udarbejdet særlige kvalitetsstander

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Middelfart Kommune for 2016. Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning Servicelovens 86, stk. 1

Kvalitetsstandarder. Middelfart Kommune for 2016. Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning Servicelovens 86, stk. 1 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning efter servicelovens 86. stk.1. Formateret: Bund: 1,5 cm Kvalitetsstandarder Formateret: Skrifttype: 14 i Middelfart Kommune for 2016 Kvalitetsstandard for kommunal

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne:

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne: Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne: Kvalitetsstandarderne for klippekort, træning og nødkald fremgår i deres helhed. I kvalitetsstandarderne for træning og for nødkald er de indholdsmæssige

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid

Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Når du har, eller søger hjemmehjælp i Syddjurs Kommune, så vil vi gerne sammen med dig undersøge,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Serviceloven 86 stk. 2 2015 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Ydelsestype (10) Ydelsens Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere