Indledning s. 2. De Danske Sukkerfabrikker s. 2. Roe- og sukkerproduktion s. 3. Arealmæssig planlægning af Stege Sukkerfabrik, 1883 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning s. 2. De Danske Sukkerfabrikker s. 2. Roe- og sukkerproduktion s. 3. Arealmæssig planlægning af Stege Sukkerfabrik, 1883 s."

Transkript

1 Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 De Danske Sukkerfabrikker s. 2 Roe- og sukkerproduktion s. 3 Arealmæssig planlægning af, 1883 s. 5 Kontrakter og generelle forberedelser s. 9 Opbygning og åbning af, 1884 s. 13 Arbejdsforhold i marken og på fabrikken s. 16 Afslutning s. 19 Kildefortegnelse s. 20

2 Side 2 af 20 Indledning I denne opgave om, vil jeg primært beskæftige mig med årene 1883 og 1884, hvor der blev taget fat på de adskillige planlægningsmæssige forberedelser til anlægget af fabrikken samt den praktiske realisering af disse. Kilderne, der er benyttet til belysningen af dette, består af diverse tilbud og kontrakter i forbindelse med køb af jordarealer samt adskillige kontrakter, regninger og opgørelser mm., der netop viser både det praktiske og økonomiske omfang af hele byggeriet. Ved at overskueliggøre kronologien i kilderne for at danne at samlet overblik, vil det blive muligt at se kritisk på troværdigheden og korrektheden i disse. Netop igennem sammenligning og fremlægning af modsætninger, vil jeg illustrere, hvorledes opførelsen af i mange tilfælde ikke forløb som planlagt. Mit primære mål er dog først og fremmest at vise, hvor stort et projekt byggeriet egentlig var, og hvor mange mennesker og virksomheder, der var involverede. Derfor bevæger jeg mig også lidt længere frem i tiden for, igennem erindringer og diverse overenskomster, at give et indblik i arbejdsvilkårene for såvel roebønder som fabriksarbejdere. Når de adskillige kildetyper i sidste ende fremligger som et samlet materiale, vil opgaven som helhed give indblik i omfanget af s betydning for såvel De Danske Sukkerfabrikker, de involverede virksomheder, roebønderne, fabriksarbejderne og for Møn generelt. De Danske Sukkerfabrikker Med oprettelse af aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker i 1872 blev der placeret sukkerfabrikker i henholdsvis Odense, Holeby og Nakskov. Inden da blev sukker importeret fra bl.a. de vestindiske øer, middelhavslandene og Vesteuropa, der har benyttet sig af roedykning i omkring 3000 år. De dyrkede roer blev i Danmark

3 Side 3 af 20 anvendt i husholdningen, indtil man i 1800-tallet begyndte at interessere sig for roen som foderanvendelse. 1 Den første sukkerfabrik, som baserede fremstillingen på bederoer frem for sukkerrør blev anlagt i Schlesien, Tyskland, mens man i Danmark har dyrket roer til sukkerfremstilling siden 1860 erne. At de første fabrikker i Danmark blev placeret som førnævnt skyldes, at Lolland-Falster Fyn og Sjælland har landets mest frugtbare jorde, der derfor var ideelle til opstarten af dansk sukkerroeproduktion. 2 Desuden kan dyrkningen af roer kun ske på en bestemt jordtype, der netop findes her. 3 Det var derimod ikke helt ligetil at overtale de mønske landmænd om fordelene ved roeproduktion. Højskoleforstander og folketingsmand Frede Bojsen ( ) skulle, efter aftale med DDS bestyrelsesformand C.F. Tietgen ( ), få tilsagn fra mønske landmænd på 2000 tdr. land, før der kunne placeres en sukkerfabrik på Møn. Bojsen fik kun tilsagn på 1200 tdr. land og henvendte sig derfor til DDS direktør, G.A. Hagemann, der fremlagde forslaget for DDS bestyrelse, der den 9. februar 1883 vedtog anlægget af en sukkerfabrik på Møn. 4 Roe- og sukkerproduktion Rent praktisk foregik roeproduktion i 1800-tallet således: udsåningen finder sted i april og selve roehøsten begynder i september, når sukkerindholdet er nået op på procent. I den mellemliggende periode foreligger et stort arbejde med lugninger og udtyndinger, da roefrøet er et såkaldt multigermt frø, dvs. at ligeså mange planter skyder frem, som der er kim i frøet. 5 Roekampagnen finder sted i oktober, november og december. Det er i denne periode, der forefalder den største mængde arbejde på sukkerfabrikken og de tilknyttede saftstationer. Samtidig med opbygningen af hovedfabrikken byggedes der fire saftstationer i 1 Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s Carl Erik Andresen og Flemming Agersnap: Dansk Erhvervshistorie, s Jørgen Burchardt: Fabrik, s Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s. 2 5 Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s. 10

4 Side 4 af 20 henholdsvis Stege, Dame, Damsholte og Pollerup. Roerne blev efter høsten transporteret til disse stationer, hvor man efter rensningen skulle udvinde den sukkerholdige saft fra roerne. Dette sker ved, at roerne, efter at være blevet skåret i tynde skiver, transporteres igennem et diffusionsapparat. Pollerup og Dame Station fik ved opbygningen leveret vaskemaskiner (til rensningen af roerne) og diffusionsbatterier fra tømmermester Julius Nielsen. Batteriet kostede 360 kr. mens en vaskemaskine kostede kr. 6 Udvindingen i diffusionsapparatet sker ved et modstrømsprincip, idet roeskiverne føres igennem 65 C varmt vand, imod strømmen. Vandet optager i denne proces stort set hele sukkerindholdet. De næsten sukkerfrie roeskiver anvendes herefter som kreaturfoder. Saften pumpes fra saftstationerne til selve sukkerfabrikken i Stege igennem saftledninger. 7 Vha. kalkmælk renses saften igen for urenheder hvorefter 75 procent af saftens vægt fordamper i fordampeapparaterne. Kalken kan herefter bruges på kalkfattige jorde. Den resterende tyksaft koges i store kogeapparater, hvori der dannes henholdsvis sukkerkrystaller og sirup, der efterfølgende slynges og adskilles i centrifuger. Den resterende sirup kaldes melasse og bruges til foder og gærfremstilling. Melassen blev på fabrikken transporteret i specielle vogne fremstillet af Tuxen & Hammerich Maskinfabrik og Jernstøberi, for 84,83 kr. stykket. 8 Selvom selve kampagnen varer døgn, arbejdes der resten af året med pakningen af det fremstillede sukker. 9 Som det fremgår ovenfor, var sukker som afgrøde ikke en helt dårlig forretning for de mønske landmænd. Roerne sælges til fabrikken, der i modydelse betaler samt tilbageleverer saftstationernes roeaffald, der kan bruges til kreaturfoder om vinteren. At have en kreaturbesætning udover agerbruget var nyttigt på flere måder, idet mælken, udover at blive solgt til mejerierne, benyttes til eget forbrug, mens køerne 6 Statens Erhvervshistoriske Arkiv (SEA), regninger fra Bruun og Nielsen, bilag 1 og C, 4. oktober SEA, regning fra Tuxen og Hammerich, Nakskov, 15. november Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker: Fra frø til sukker s. 7-17

5 Side 5 af 20 desuden skaber gødning til roemarkerne. Desuden går heller ikke kalkaffaldet til spilde, så hele processen gav i grove træk et ret økologisk udbytte for de mønske landmænd. Hvad angår forholdene for de ansatte på fabrikken (der jo ofte inkluderede landmændene), var der tale om et fysisk hårdt og meget uvant form for indendørsarbejde. Dette vil jeg komme ind på senere. Arealmæssig planlægning af, 1883 Som nævnt var Frede Bojsen kun i stand til at skaffe tilsagn på 1200 tdr. land fra de mønske landmænd. Efter at DDS bestyrelse dog alligevel i februar 1883 godkender anlæggelsen af Stege sukkerfabrik efter direktør G.A. Hagemanns initiativ, tager Hagemann sagen i egen hånd. I et brev til bestyrelsen den 26. april 1883 redegør han for sin plan for omfanget af Stegeanlægget. 10 Først fremlægges dog de af Bojsen anskaffede arealer: Stege: 400 tdr. land Dame: 290 tdr. land Damsholte: 218 tdr. land Pollerup: 298 tdr. land 1197 tdr. land Hagemann foreslår herefter at slaar man paa Kortet en Cirkel med en halv Mils Radius omkring hvert af de anførte Stationers Centrer, saa vil Landet indenfor denne Cirkel kunne betragtes som Stationens naturlige opland. Hans efterfølgende udregninger er som følger: én cirkel er 7850 tdr. land. Herefter svarer skove, moser, enge og veje til 20 procent, således at 6000 tdr. land er tilbage til ager. Højest 1/8 vil bliver brugt til roer, så en cirkel svarer i sidste ende til 750 tdr. land til afbenyttelse. Desværre bliver han opmærksom på, at da sees Cirklerne ingenlunde at være fuld indenfor Øens Grændser. Stege Station ( ) har næsten største Delen af sin Cirkel liggende i Søen. Slutresultatet bliver 600 tdr. land pr. station. Han foreslår da at udnytte arealet til fulde uden fremtidig udvidelse for øje. Hellere starte med kortere kampagner, indtil roeculturen udvikler sig. 10 SEA, Hagemanns brev til bestyrelsen, 26. april 1883

6 Side 6 af 20 Det er nogle ret grove og simple udregninger, og det kan undre, at det er Hagemann selv, der fremlægger disse. Men eftersom det var ham, der overtog ansvaret for Frede Bojsen, kan grunden være, at han som direktør må overbevise bestyrelsen om, at de træf det rigtige valg. Placeringen af saftstationerne i netop Dame, Damsholte og Pollerup er formodentlig baseret på de tilbud, Bojsen modtog i sin tid. Et af disse tilbud kom fra Mads Pedersen i Store Dame, 16. januar Han tilbyder sin parcel matr.nr. 6a inklusive den tilhørende ejendom matr.nr. 22a for kr. pr. tdr. land. Med tilbuddet følger otte vilkår, såsom at DDS ved accept skal overtage skatter og tiende osv. samt godtgøre eventuel forårssæd, der måtte være nedlagt ved overtagelse. Derudover benytter Mads Pedersen sig af muligheden for, at lade DDS overtage aftægten til grundejeren Lars Hansen: 3. Udenfor Kjøbesummen og uden Afgang i denne overtager Selskabet Udredelsen af den paa det samlede Matr.No. 22a hvilende Aftægt til Lars Hansen for hans Livstid, 16 sexten Kroner Aarlig. DDS får desuden ret til i seks måneder fra dato at foretage undersøgelser i jorden. At DDS accepterer fremgår af et senere dokument fra 28. april Her redegøres over 11 tilbud både fra Stege, Dame, Damsholte og Pollerup. Købene bekræftes i hovedbogen. 13 De detaljerede tilbud er udformet på samme måde som Mads Pedersens, dog med mindre forskelle. 14 For eksempel er Peder Jacobsen i tvivl om, hvorvidt dele af hans jord tidligere er blevet solgt, så derfor reserverer jeg mig Ansvarsfrihed med hensyn hertil, idet jeg selvfølgelig kun udbyder Ejendommen med det tilliggende, som jeg har besiddet, medens jeg har været Ejer af den. Alle tilbuddene er, logisk nok, udformet, så de i høj grad tager vare på sælgeren. Det er sandsynligt, at jordejerne, netop på grund af den situation, DDS befinder sig i, har væsentlig mere spillerum, end det ville være tilfældet under andre omstændigheder. 11 SEA, Tilbud angaaende den vestre Station, Mads Pedersen, Peder Jacobsen og Johan Frederik Hansen, 16. januar SEA, Tilbudsoversigt, 28. april SEA, Hovedbog for Anlægget , s SEA, Tilbud angaaende den østre Station, Jens Rasmussen, Kirsten Larsdatter, Lars Andersen og Jørgen Nilsen, alle fra januar 1883.

7 Side 7 af 20 Desuden er det for landmændene vigtigt at være på god fod med DDS fra begyndelsen af, da de til DDS tilknyttede bønder i fremtiden vil stå stærkere konkurrencemæssigt, end de selvstændige roebønder (dette vil jeg komme yderligere ind på senere). DDS s jordkøb kom også til gavn for arvefæstebønder, der hermed fik muligheden for at afvikle gæld ved at sælge et stykke jord. Et eksempel herpå er arvefæster Anders Hansen, ejer af gården matr.nr Anders Hansen er skyldsat for over 4 tdr. hartkorn samt har gammelskat på 74,06 kr. Den 2. august 1883 sælger han til DDS et til gården tilhørende stykke eng, dog uden at selskabet får nogen som helst anpart i selve gårdbygningen. Da arealet er arvefæste under Marienborg Gods, findes der i kontrakten en række punkter, der skal sikre, at godsejeren ikke mister visse rettigheder. For eksempel har udelukkende herlighedsejeren ret til at afbenytte sig af de mineraler, der måtte findes i jorden, såsom kalk, kridt, teglværk, pottemagerler o.lign. Selskabet overtager derudover Anders Hansens canon på 2 tdr. byg og 8 kr. årligt samt de fremtidige årlige terminer på 10 kr. pr. tdr. hartkorn. Udover afbetalingen af bondens gæld, betaler DDS en sum på 4.152,79 kr. Det er dog ikke kun fæsterbønderne under Marienborg Gods, selskabet ønsker at handle med. De har desuden henvendt sig til ejeren af Marienborg, Peter Adolph Tutein ( ). At Tutein ikke er interesseret i at indlade sig på roedyrkning tydeliggør han i et brev til bestyrelsen af DDS den 26. januar (enten 1883 eller 1884). 16 Her skriver han bl.a. følgende: Marienborg vil ikke i nærmeste Fremtid kunne indlære sig paa Sukkerroeopdyrkningen, dels fordi, at den fornødne drift vil medføre baade store og bekostelige omvæltninger, i den nu i mange aar bestaaende drift, der stadig har ført til god Fremgang, og anser jeg derfor Sukkerroedyrkningens Indførelse her paa Gaarden for et Gode af tvivlsom Værdi, og naar dertil kommer min høie Alder, har den slags større Omvæltninger saa liden 15 SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s SEA, Stege Anlægget, brev fra P.A. Tutein til bestyrelsen af DDS, den 26 januar

8 Side 8 af 20 tiltalen, saa vil denne min Stilling til Sagen kunde forstaas. De bør nævnes, at Peter Adolph Tutein er et velkendt navn i dansk historie. Hans far var en velhavende handelsmand ved navn Frederich Johan Tutein ( ), søn af Peter Tutein ( ), der handlede med asiatiske og ostindiske varer såsom kattun. Peter Tutein var endvidere gift med Pauline Marie Bruckner, der var portrætteret på de danske 20 kr. sedler indtil for nogle år siden. 17 Peter Adolph Tutein valgte, på trods af sin faders og bedstefaders interesse for handel, at beskæftige sig med landbrug, hvilket medførte købet at Marienborg i 1821 efter færdiggørelsen af sin jurauddannelse. Han var medstifter af Præstø Amts Landboforening i 1839, men blev i årene efter kritiseret i tidsskriftet Almuevennen for sin godsbestyrelse, hvorefter tre femtedele af fæstegodset blev gjort til arvefæste. Hele sit liv var han politisk og finansielt engageret, bl.a. henvendte han sig personlig med forslag til kongen, samt var medstifter af Møens Sparekasse. Derudover var han fortaler for udvidet trykkefrihed og en udvidelse af stændernes myndighed samt indførelse af en engelsklignende overhus med arveligt sæde for lensbesiddere. Hvad angår hans eget landbrug, var han personligt modstander af arvefæste af frygt for udueligt fæstere. Han stillede da også op til valg i Mønkredsen i 1852, men tabte til Frederik Barfod ( ). 18 Få år herefter trak han sig tilbage fra politik, for at stifte Marienborg Skytteforening og oprettede også et såkaldt Tuteinsk legat. 19 At Tutein som 88-årig ikke ønsker at omstille Marienborg til roedyrkning er helt forståeligt. Man kan nemt få indtryk af, at Tuteins storhedstid er ovre og at han, på trods af sin konservative holdning til fæste, er en respekteret mønboer. Det er dog næppe konservatisme, der gør, at han modsiger sig omlægningen, idet han formodentlig stadig har næse for gode investeringer, hvilket sukkerproduktionen jo viser sig at være Dansk Biografisk Lexikon, 19 Dansk Biografisk Lexikon,

9 Side 9 af 20 Kontrakter og generelle forberedelser Eftersom De Danske Sukkerfabrikker allerede i september 1883 gør kontrakt på byggerierne af Dame, Damsholte og Pollerup saftstationer, må det formodes, at de nødvendige arealer er anskaffet, altså de af Hagemann påregnede 600 tdr. land pr. station. Til byggerierne ansættes murermester J.J. Bruun og tømmermester Julius Nielsen. 20 Ifølge de i kontrakten vedlagte beskrivelser af arbejdet, skal dette firma stå for både murer-, tømrer-, snedker-, smede-, jernstøber-, tagdæknings-, rude-, glarmester- og malerarbejdet samt for opførslen af tilhørende forvalter- og portnerbygninger. Det er i høj grad disse betingelser og de efterfølgende konditioner, der udgør den væsentligste del af kontrakten, idet ethvert arbejde er udførligt beskrevet. Kontrakten består kun af fem paragraffer, der bl.a. udtrykker, at Hvad der efterhaanden leveres paa Sukkerfabrikkernes Grund er strax disses Eiendom. Betalingen for byggeriet af de tre stationer lyder på i alt kr. Ikke et højt beløb sammenlignet med de samlede anlægsudgifter på de tre saftstationer, der i årene når op på ,13 kr. 21 I konditionernes 5 står der, at Samtlige bygninger skulle afleveres færdige til Indflytning inden 1ste Juli Firmaet får altså samlet set seks½ måned til opførslen af tre stationer med to bygninger tilknyttede hver. Jeg har aldrig selv medvirket til byggeriet af en saftstation, men seks måneder forekommer ikke af meget, og jeg tvivler på, at denne tidsperiode er mulig at overholde, selvom firmaet endda var under overvågning af selskabets anlægsingeniør Holger Aagaard Hammerich 22, der år forinden oprettede Tuxen & Hammerich Maskinfabrik og Jernstøberi i Nakskov, 23 et firma, der ofte blev anvendt ved anlæggelsen af Stege Sukkerfabrik. I denne kontrakt og adskillige andre er det ligeledes Hammerich, der skriver under på selskabets vegne. Til opførslen af Stege Saftstation bliver et andet firma anvendt, nemlig firmaet ved 20 SEA, Kontrakt ml. DDS, J.J. Bruun og Jul. Nielsen, den 11. september SEA, Hovedbog for anlægget , s. 245, 250 og Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s Dansk Biografisk Lexikon,

10 Side 10 af 20 murermester Nic. Petersen fra Nakskov og tømmermester F.L. Fliedner fra Stege. 24 På hverken denne eller førnævnte kontrakt omtales den ansatte virksomhed under et samlet firmanavn. Men da DDS næppe ville ansætte to firmaer under samme kontrakt, er det formodentlig standard blot at henvise til navnene på de ansvarlige. I sidstnævnte kontrakt henvises dog også direkte til arkitekten bag tegningerne, nemlig professor Feugers. Til nedlægning af saftledningerne mellem fabrikken og saftstationerne hyres gasmester Lehmann. 25 Kontrakten udfærdiges allerede i april 1883, da ledningerne fornuftigt nok skal nedlægges inden byggerierne påbegyndes. I samme kontrakt ansættes Lehmann ligeledes til at nedlægge rør ved Assens Sukkerfabrik. For arbejdet i Stege viser en opgørelse, at prisen for dette når op på ,65 kr. hvoraf Lehmann foreløbigt modtager ,84 kr. 26 Det er sandsynligt at rørene til saftledningerne blev leveret fra England på baggrund af en afregning nedskrevet i Glasgow den 10. december Opgørelsen gælder leveringen af cast iron pipes fra firmaet R. Laindlaw & Son i Glasgow til det danskklingende firma Rarh & Raundrup i Manchester. Der er købt to ladninger a stykket. De blev leveret i henholdsvis Assens og Stege exclusive of duty. Ud fra prisen at dømme er der her at tale om en ret stor udgift. Det har altså ikke kunnet betale sig eller været muligt at skaffe denne type specialstøbte rør i Danmark. I juni 1883, før der skrives kontrakt på byggerierne af saftstationerne, udføres der vandmålinger ved både Dame, Damsholte og Pollerup. 28 Vandkvaliteten er vigtig, eftersom det jo er vandet, der igennem diffusionsprocessen skal optage sukkeret fra roerne, før det føres gennem saftrørene, og sukkerproduktionen kan begynde. Ifølge disse målinger er vandkvaliteten dog ikke tiptop. I alle tre prøver forefindes både fri kulsyre, kulsur kalk, klornatrium og kiselsur lerjord. Derudover er der spor af jern i 24 SEA, Kontrakt ml. DDS, Nic. Petersen og F.L. Fliedner, den 29. september SEA, kontrakt ml. DDS og gasmester Lehmann, den 17. april SEA, opgørelse fra gasmester Lehmann, 1883/ SEA, kontrakt ml. R. Laindlaw & Son og Rarh & Raundrup, den. 10. december SEA, vandmålinger ved Dame, Damsholte og Pollerup, den 7. juli 1883

11 Side 11 af 20 bundfaldet fra alle tre prøver, i prøven fra Dame også spor af kalk og sand. Værst står det dog til i Pollerup, hvor vandet også indeholder det skadelige svovlbrinte. I kommentaren hertil står dog at ved henstand uden Prop taber Svovlbrintelugten sig i Løbet af 1 a 2 Dage, hvilket er heldigt, da svovlbrinte lugter af rådne æg. Grænseværdien et menneske må udsættes for er 0,01 promille i gennemsnit over otte timer. 29 Nok om svovlbrinte. Samlet set bedømmes vandprøverne således: Alle 3 prøver indeholder fri Kulsyre i betydelig Mængde (Prøven fra Damsholte smældede Proppen af Flasken), give stærk Luftudvikling med Opvarmning og afsætte sten. Hvordan den fremtidige rensning af vandet bør ske rent praktisk, beskrives dog ikke. Til opførslen af fabrikkens hovedbygning i Stege anvendes adskillige firmaer. Til tømmerarbejde ved hovedfabrikken ansættes den 24. august 1883 firmaet Enmarck & Co. 30 Prisen for deres arbejde er ikke anført. Derimod skal firmaet Schmith & Marstrand ifølge en kontrakt á den 2. august 1883, stå for levering af jerndragere og bjælker samt transport, afsætning, tildannelse, oplægning og maling. 31 Ifølge hovedbogen leveres der jerndragere for et samlet beløb af ,20 kr. 32 Som det også er tilfældet i andre kontrakter benytter firmaet én samlet underskrift; de underskriver altså Schmith & Marstrand. Dette ses også hos firmaet Hansen & Kruse, der skriver under på kontrakt for murerarbejdet ved hovedbygningen den 22. august Hansen & Kruse skal være ansvarlige for lægning af fliser, murstens- eller betongulv, afløbsrør, samt gas-, damp- og tændrør. De gør åbenbart et godt stykke arbejde, for den 15. november samme år underskriver de en kontrakt i contuniation af den første, hvori de påtager sig opbygningen af dampskorstenen for kr. 34 Både Hammerich og Hagemann skriver under, mens Hansen & Kruse endnu engang underskriver firmanavnet. Stege sukkerfabrik bestod dog ikke kun af saftstationer og en hovedfabrik. Der var 29 Gasfakta, 30 SEA, kontrakt ml. DDS og Enmack & Co., den. 24. august SEA, kontrakt ml. DDS og Schmith & Marstrand, den 2. august SEA, hovedbog for anlægget , s SEA, kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 22. august SEA, kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 15. november 1883

12 Side 12 af 20 adskillige bygninger tilknyttet både til administration og som boliger for ansatte i højere stillinger. Boliger til de almindelige lønarbejdere blev først bygget i 1886, 35 men før da var det jo heller ikke muligt at vide, hvor stor tilgangen af arbejdskraft til Stege ville blive. Firmaerne, der skal opføre administrationsbygningerne samt boligerne, bliver først ansat omkring november Den 30. oktober ansættes murermester Scheur og tømmermester B. Christensen. 36 De skal opføre Bogholder og Sukkermesterbolig samt Forvaltning og Maskinmesterboligen og Veierboden. Der er ikke angivet noget samlet beløb, men ifølge Hovedbogen bliver den samlede pris for forvalterboligen ,80 kr. Hvad angår vejerboden, er det ikke til at vide, hvor den placeres, da der formodentlig var anbragt en vejerbod ved enhver saftstation, ved hvilken roebønderne fik vejet høsten, for derefter at modtage betaling i proportion med vægten. Kilderne er altså ikke særligt specifikke med henblik på købenes anvendelse. Dette er dog ikke tilfældet med opbygningen af funktionærboligerne samt bestyrerbolig og kontorbygning, hvor placeringen angives til s Hovedstation. Til disse byggerier ansættes bygmester Niels Poulsen fra Rødkilde Håndværkerskole den 6. november. 37 Sidst men ikke mindst skal saftstationerne og fabrikken forbindes via telefon. Til dette ansættes instrumentmager P. Olsen, der får i alt tre måneder til at anlægge I alt Alen med Centralstation i Stege, 7 Numre og Klokker og 6 Filialstationer, der gennem Centralstationen kunne bruges i indbyrdes forbindelse. 38 Denne kontrakt er endnu et eksempel på, at den i kontrakten angivne pris for arbejdet ikke altid stemmer overens med det i sidste ende samlede beløb, da kontraktprisen lyder på 3.272,99 kr., mens udgiften i hovedbogen angives til 3.467,41 kr Møns museum: Fra roe til sukker i 100 år, s SEA, kontrakt ml. DDS og murermester Scheur og tømmermester B. Christensen, den 30. oktober SEA, kontrakt ml. DDS og bygmester Niels Poulsen, den 6. november SEA, kontrakt ml. DDS og instrumentmager P. Olsen, den 31. oktober SEA, hovedbog for anlægget , s. 83

13 Side 13 af 20 Opbygning og åbning af, 1884 Som tidligere nævnt fik firmaet Bruun & Nielsen seks½ måned til opførslen af de tre saftstationer. At denne tidsperiode ikke rakte, kan ses på de senere oversigter over dagslønsdage på Pollerup, Dame og Damsholte saftstationer. Ved Pollerup blev der i perioden 15. marts til 13 september 1884 tilføjet 110 arbejdsdage, ved Dame 165 ¼ fra 19. januar til 4. oktober, mens der ved Damsholte i perioden 3. februar til 4. oktober blev tilføjet 157½ arbejdsdage. 40 Det er dog ikke til at sige, hvor stor en mængde arbejde der konkret var tale om, eftersom disse arbejdsdage er fordelt over forskellige typer af arbejde, og altså ikke over antallet af folk i arbejde. Derfor er denne kilde ret upålidelig, men den kan trods alt vise, at kontrakten ikke holdt stik. Desuden viser en vedlagt opgørelse, af DDS på dette tidspunkt skylder Bruun & Nielsen ,56 kr., så opførslen af saftstationerne er altså ikke gået som planlagt. 41 Tømmermester F. Fleidner blev brugt til en del forskelligt arbejde. Som tidligere nævnt stod han for opførelsen af Stege Saftstationen. Derudover arbejdede han igennem 1884 med tømmerarbejde ved broen over Næset, for et samlet beløb á 6.837,46 kr. 42 På hans ugeseddel fra 30. august 1884 kan det læses, at hans dagløn som tømmermester lå på 4,75 kr. 43 Denne løn kan undre, når den sammenlignes med regningen fra Schmith & Marstrands jernstøberi og maskinfabrik, der stod for levering af dragere, søjler, underlagsplader og bjælker samt opstilling af disse. 44 På denne regning, der i alt lyder på 1.280,21 kr., er arbejdsfolkenes løn sat til 4 kr. pr. dag, mens svendene tjener hele 6 kr. pr. dag. Der er tale om en ret stor forskel på Fleidners og svendenes lønniveau, men det kan evt. skyldes, at svendene fra maskinfabrikken havde betydeligt længere arbejdsdage end tømmermesteren. Ved at sammenligne svendenes løn med lønnen for en smed på sukkerfabrikken år SEA, dagslønsdage for Bruun & Nielsen ved Pollerup og Damsholte Saftstation, SEA, opgørelse fra Bruun & Nielsen 42 SEA, regning fra F. Fleidner, den 25. november SEA, ugeseddel fra F. Fleidner, den 30. august SEA, regning fra Schmith & Marstrand, Jernstøberi og Maskin-fabrik, den 22. januar 1884

14 Side 14 af 20 gives der dog et andet indtryk, da disse smedes daglige mindsteløn ved 10 timers arbejde lød på 3,30 kr. 45 Derfor må man formode, at enten fik svendene fra Schmith & Marstrand usædvanlig høj løn, eller også er der tale om fusk på regningen. At DDS ofte kom i økonomisk konflikt med diverse firmaer ses ved de mange rettelser, DDS tilføjer regningerne for at sænke det samlede beløb, før godkendelse og underskrift. Et eksempel er regningen fra maskinfabrikken Smith & Mygind, der lyder på ,38 kr. 46 Dette inkluderer fire jerndragere, fem jerntagværker, et kedeltag samt Ifølge Regning af 30. Novem. f. A.: 479,38 kr.. DDS skriver nederst på regningen: Modtaget 4 stk. svære Jerndragere samt 5 stk. diverse Jerntagværker og Taget til Kjedelhuset. Den omtalte Regning af 30. November f. A. erindrer vi ikke noget om. De 479,38 kr. trækkes fra og ligeledes forskuddet. DDS s endelige udregninger gør, at beløbet falder fra ,38 kr. til 3.316,72 kr. Den slags rettelser findes som sagt på mange regninger, og det kan derfor være vanskeligt at tyde, hvorvidt én af parterne tager næsen på den anden. Derfor skal de fleste udregninger og andre økonomiske oversigter (såsom kontrakter) tages med et gran salt. Udover handelsaftaler med og ansættelser af forskellige private firmaer, er DDS også nødt til at indgå aftaler med Stege kommune, f.eks. med hensyn til levering af gas. Den 1. september 1884 skriver DDS og Stege kommune under på, at kommunen skal udvide gasværket, så det kan opfylde fabrikkens stigende behov. 47 Betingelserne hertil bliver, at fabrikken selv skal stå for nedlæggelse af rørene, samt forpligte sig til at modtage gas de følgende 10 år. Gas koster 4 kr. pr kubikfod. Anlæggelsen af sukkerfabrikken tyder altså på, at blive en gavnlig forretning for Stege kommune. Desuden får DDS før åbningen af tilstået kredit på op til kr. af generaldirektoratet for skattevæsenet. 48 Dette skadesløsbrev træder i kraft den 14. oktober For at berettige sig til en så høj kredit, må DDS give statskassen 45 SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s SEA, regning fra Smith og Mygind, den 25. januar SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm. s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s. 1

15 Side 15 af 20 panteret på bygninger til en samlet værdi af kr. Dette gælder matr.nr. 6b, 4b og 14 samt selve fabrikken inklusive maskiner, redskaber, kakkelovne osv. DDS forpligter til at holde bygningerne ved lige, og, ironisk nok, hvis de undlader at indbetale de krediterede afgifter, da skal saadant medføre, at den hele Skyld af krediterede Told-afgifter uden Hensyn til den tilstaaede Henstand strax forfalde til Betaling. DDS har altså ikke været i tvivl om, at opførelsen af kunne betale sig. Ifølge hovedbogen for anlægget af fabrikken når det samlede beløb for opførelsen dog op på ,30 kr. Da udregningen løber frem til april 1886, har hele byggeriet tydeligvis ikke været færdiggjort i Selvom fabrikkens officielle åbningsdag er lørdag den 18. december 1884, begynder fabrikken så småt at træde i kraft allerede i starten af oktober. Da pressen, i form af Møns Folkeblad, en uge efter opstarten besøger fabrikken for første gang, kan deres begejstring slet ikke skjules. Artiklen virker næsten overvældende dramatisk, men det må betragtes som et tegn på, i hvor høj grad de fleste mønboere anser fabrikken som et skridt mod lysere tider: Hvor spændte, næsten ængstelig spændte, var vi ikke paa Opførelsen. Arealet blev tegnet. Lad os kun gjenkalde os alt dette, nu da den første Roehøst er begyndt, og Fabrikken er i Virksomhed. Der kom Røre i Gemytterne. Man følte, at det var noget godt, der forestod os alle: kun Ytringer af Glæde og Tilfredshed hørtes. De første Stene lagdes i Grunden: vi saa de skjønne Bygninger rejse sig: den kæmpemæssige Skorsten arbejdede sig langt højere i Vejret: milelange rørledninger lagdes under Jorden, og Telefontraade spændtes over den. Bygningerne fuldendtes. 50 Der er ingen tvivl om, at der er forandringer i sigte. Det mærker man tydeligt ved pressens entusiasme. Fabrikkens officielle åbning den 18. december bærer dog snarere et højtideligt præg. Frede Bojsen og to andre indrykker en annonce i Møns Folkeblad, hvori de skriver at, vi forudsætter det som et almindeligt Ønske hos dem, 49 SEA, hovedbog for anlægget Møns Museum, Møns Folkeblad, Stege, den 17. oktober 1884

16 Side 16 af 20 der deltager i eller interesserer sig for Sukkerroekulturen, at faa Lejlighed til at hilse paa Bestyrelsen og særlig dennes Formand, hr. Etatsraad Tietgen. 51 De interesserede kan herefter købe en spisekuvert til 5 kr., der giver adgang til en tarvelig frokost i bestyrelsens selskab. Man kan forestille sig, at det primært er de mønske politikere samt de mest engagerede sukkerroebønder, der vælger at dukke op til frokosten. Eftersom De Danske Sukkerfabrikker i høj grad er ansvarlige for både økonomiske, politiske og infrastrukturelle samt arbejdsmæssige forandringer, må man formode, at mange ønsker at benytte sig af muligheden for at se bestyrelsen an og ikke mindst blive bekræftet i, at Møn har noget godt i vente. På den anden side er det vigtigt for DDS at skabe gensidig loyalitet. Det har jo trods alt krævet en del overtagelsesevner, at anskaffe det nødvendige areal til at starte med. Det er derfor vigtig, at være på god fod med de implicerede. Arbejdsforhold i marken og på fabrikken ændrede tilværelsen og arbejdslivet for alle de tilknyttede mænd og kvinder, landmænd og håndværkere, der ikke tidligere havde beskæftiget sig med fabriksarbejde eller hertil tilknyttet landbrug. Netop især indenfor sukkerproduktion var arbejdsrytmen anderledes. Hvor industriarbejdere på visse andre virksomheder var sikret arbejde året rundt i modsætning til landarbejderne, 52 var arbejdsbyrden på sukkerfabrikken sæsonbetinget, og i kampagnen gennem oktober, november og december var der tre-fire gange så mange beskæftigede. 53 Også for roebøndernes vedkommende var behovet for ekstra arbejdskraft størst fra såningen i april til høsten i september. Der var altså både fordele og ulemper. Hele sommeren forløb med lugning og hakning indtil optagningen september og oktober. Herefter arbejdede nogle af bønderne på sukkerfabrikken indtil januar, hvorefter 51 Møns Museum, Møns folkeblad, december Jørgen Burchardt: Fabrik, s Jørgen Burchardt: Fabrik, s. 103

17 Side 17 af 20 februar og marts blev brugt på andet ikke-landbrugsrelateret arbejde, såsom vej- eller skovarbejde, hvis man da ikke var midlertidigt arbejdsløs. 54 Denne form for sæsonopdelte arbejde beretter T.P. om i sine erindringer fra 1951: da de 2 Maaneder var forbi rejste jeg til Møen, fik Arbejde på Sukkerfabrikken til hen ved Februar, jeg boede hos mine tilkommende Svigerforældre, efter Kampagnen, arbejdede jeg som Stenslager( ) 55. På denne måde veksler han længe imellem sukkerfabrikken og andets sæsonbetinget arbejde såsom teglværksarbejde 56, der netop primært fandt sted fra maj til oktober, før frosten sætter ind 57. Det lykkes ham imidlertid at blive fastansat af i 1890 erne, da de Sydsjællandske Landmænd, havde tegnet Kontragt, om Dyrkning af Sukkerroer, da de imidlertid ikke havde Radsaamaskiner og heller ikke var betroet til selv at saa Roerne, blev det Hværv overdraget mig 58. At stege sukkerfabrik tager vare på deres roebønder, fremhæver T.P endvidere, da en af de sydsjællandskes marker bliver angrebet af snegle. Det lykkes ham at opspore en telefon og ringe til sukkerfabrikkens forvalter, der kom kørende paa Ellehammer Motersykle det var ogsaa et Fænomen 59, hvorefter fabrikken lover at levere nye frø samt betale for omsåningen. T.P. fremhæver adskillige gange sin begejstring for arbejdet for fabrikken, primært forbundet med tilfælde, hvor hans selv har ansvar eller indflydelse. Derfor er hans erindringer ikke helt troværdige som et generelt billede af Stege sukkerfabrik. En vis begejstring er dog også at finde H.F.H. s erindring om fabrikken: blev der bygged Sukkerfabrik ved Stege på Møn!_Dette var et stort + for alle Øens landmænd og arbejdere, selvom prisen på Centner leverede roer ikke var så stor, var det godt for sædskifternes skyld 60. Han påpeger dog også det hårde arbejde igennem sommeren, som T.P. ikke nævner. 54 Møns Museum: En landarbejderfamilies år 55 Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Jørgen Burchardt: Fabrik, s Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Nationalmuseet, Levnedsskildring , mappe: Smede 11, s. 8

18 Side 18 af 20 Roedyrkerne og DDS kunne igennem aftaler styrke hinanden konkurrencemæssigt. Dette sker f.eks. i en overenskomst den 26. marts Roedyrkerne skriver under på at anlægge et udskibningssted ved Skjælbæk for egen regning, med et tilskud fra DDS på kr. Senere tiltrædende roebønder skal da betale indskud eller bropenge for afbenyttelse. Broen må kun benyttes, hvis man er aktiv roeleverandør til. Hvis man ikke er dette eller ønsker at levere til andre sukkerfabrikker, må broen ikke benyttes. Netop denne form for privilegier skaber et sammenhold mellem bønderne og DDS, og denne overenskomst virker mest af alt som endnu et led i den gensidige loyalitetsopbyggelse. At blive fabriksarbejder må klart have været en stor omvæltning for landarbejdere, der var vant til frisk luft og den personlige kontakt til arbejdsgiveren. Arbejderne blev ofte tillært et specifikt arbejdsområde såsom sukkerkogere, fyrbødere og maskinpassere. En fjerdedel af de ansatte var smede. 62 En overenskomst ml. smedene og den 18. oktober 1900 fastlægger arbejdstiden fra 6 morgen til 6 aften med to timers spisepause. Minimaldaglønnen bliver således 33 øre pr. time, altså en dagløn på 3,30 kr. Ved arbejde søndage og helligdage efter kl. 16 fordobles timelønnen. 63 Den 31. juli 1906 forhøjes timelønnen dog til 36 øre pr. time. 64 Denne gang sker det også på vegne af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund. En tidligere arbejder ved et sukkerraffinaderi i København omkring 1905 beskriver forholdene således: Vi tappede det sukker ud af ledningen fra kogeapparatet og løb hen og fyldte formen. Det var farligt arbejde, der var en 20 kilo i de runde og 40 kilo i de firkantede forme og gulvet var glat og fedtet. Alle løb på bare fødder, og deres eneste beklædning var en sæk, som var fastbundet om maven, hvor bækkenet med det kogende sukker 61 SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s Jørgen Burchardt: Fabrik, s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s. 244

19 Side 19 af 20 hvilede mens de løb. Det var hele arbejdstøjet. 65 Her er godt nok ikke tale om, men det må have drejet sig om lignende forhold. Havnearbejdet bestod ligeledes af slæberi. Her var der sjældent tale om timeløn med derimod løn i proportion med det slæbte. F.eks. blev ladning af sukker betalt med 35 øre pr. time, mens losning gav 2 øre pr. sæk og stuvning af melassefoder 1 øre pr. centner. 66 Selv under skarpt opsyn må det dog have været svært at undgå snyderi og fusk ved vejning samt bestikkelse. Afslutning Hverken planlægningen eller anlægget af forløb fejlfrit. Sommetider forekom det endda ret ugennemtænkt. Og mønboerne havde da også deres skrupler fra starten af. De i denne opgave belyste kilder, såsom Hagemanns cirkler, vandmålingerne, jordejer Peder Jacobsens ansvarsfritagelse og de adskillige økonomiske uoverensstemmelser generelt, bærer vidne om en lettere ustruktureret planlægning. De er desuden ret upålidelige, så hvis man ønskede at bruge diverse regninger og tilbud til at redegøre for økonomien ved fabrikkens åbning, skal der er meget bredt overblik til for at fange alle uoverensstemmelser Vigtigst ved fabrikkens historie er dog også, at der blev dannet talrige arbejdspladser, især under de tre måneder lange kampagner, under hvilke antallet af arbejdere de første år nåede op på over Desuden, som det jo hører sig til mht. industrialisering og monopolisering, skabte fabrikken en konkurrencemæssig sikkerhed for roebønderne. Kilderne her anvendt er som sagt ikke ret pålidelige i sig selv, men hvis man arbejder udenom det rent økonomiske, kan de dog bruges til at belyse omfanget af et projekt som. 65 Jørgen Burchardt: Fabrik, s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm.: Overenskomst på Stege Handelsforenings vegne, den 7. maj 1905, s Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s. 4

20 Side 20 af 20 Kildefortegnelse Statens Erhvervshistoriske Arkiv: Kontrakt ml. DDS, J.J. Bruun og Jul. Nielsen, den 11. september 1883 Kontrakt ml. DDS, Nic. Petersen og F.L. Fliedner, den 29. september 1883 Kontrakt ml. DDS og gasmester Lehmann, den 17. april 1883 Kontrakt ml. R. Laindlaw & Son og Rarh & Raundrup, den. 10. december 1883 Kontrakt ml. DDS og Enmack & Co., den. 24. august 1883 Kontrakt ml. DDS og Schmith & Marstrand, den 2. august 1883 Kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 22. august 1883 Kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 15. november 1883 Kontrakt ml. DDS og murermester Scheur og tømmermester B. Christensen, den 30. oktober 1883 Kontrakt ml. DDS og bygmester Niels Poulsen, den 6. november 1883 Kontrakt ml. DDS og instrumentmager P. Olsen, den 31. oktober 1883 Regninger fra Bruun og Nielsen, bilag 1 og C, 4. oktober 1884 Regning fra Tuxen og Hammerich, Nakskov, 15. november 1884 Regning fra F. Fleidner, den 25. november 1884 Regning fra Schmith & Marstrand, Jernstøberi og Maskin-fabrik, den 22. januar 1884 Regning fra Smith og Mygind, den 25. januar 1884 Opgørelse fra gasmester Lehmann, 1883/1884 Opgørelse fra Bruun & Nielsen Dagslønsdage for Bruun & Nielsen ved Pollerup og Damsholte Saftstation, 1884 Ugeseddel fra F. Fleidner, den 30. august 1884 Hagemanns brev til bestyrelsen, 26. april 1883 Brev fra P.A. Tutein til bestyrelsen af DDS, den 26 januar Vandmålinger ved Dame, Damsholte og Pollerup, den 7. juli 1883 Tilbud angaaende den vestre Station, Mads Pedersen, Peder Jacobsen og Johan Frederik Hansen, 16. januar 1883 Tilbudsoversigt, 28. april 1883 Tilbud angaaende den østre Station, Jens Rasmussen, Kirsten Larsdatter, Lars Andersen og Jørgen Nilsen, alle fra januar 1883, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm. Hovedbog for anlægget Nationalmuseet: I.H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1 Levnedsskildring , mappe: Smede 11 Møns Museum: Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år. Møns Museum, Stege 1984 Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker: Fra frø til sukker Møns Museum: Arbejdere paa Kogerierne 1917 Møns Museum: En landarbejderfamilies år Møns Folkeblad: Invitation til åbning af, december 1884 Møns Folkeblad: Pressens første besøg, den 17. oktober 1884 Sekundær litteratur: Burchardt, Jørgen: Arbejdsmandens historie 100 år 1: Fabrik. Fremad 1982 Andreasen, Carl Erik & Agersnap, Flemming: Dansk Erhvervs historie. Nyt fra samfundsvidenskaberne 1989 Internet: Dansk Biografisk Lexikon: J-bog: Herringløse og Hvedstrup Lokalhistorie:

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Rangering ved Saftstationen

Rangering ved Saftstationen I roebanens spor Rangering ved Saftstationen Roebanerne Lidt forhistorie om roeproduktion Produktionen af roesukker startede i Danmark i 1873, men allerede året før forsøgte man en produktion i nærheden

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen. 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mariann Trolledahl Solrød Center 46 2680 Solrød Strand Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed

Læs mere

Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD. Storparceller på Halmstadvej

Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD. Storparceller på Halmstadvej Ejendomme 27. august 2013/AB Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD Storparceller på Halmstadvej Storparcellerne Parcel A (ca. 13.788 m2) Parcel B (ca. 10.755 m2) Begge parceller er beliggende på Halmstadvej

Læs mere

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL Denne vejledning henvender sig til andelshavere på Kollegiet Glanshatten, der ønsker at sælge deres andel. Læs denne vejledning grundigt, inden du henvender dig med spørgsmål.

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Købekontrakt. Matr. 9e Aalsbo Aalsbo Elektricitetsværk

Købekontrakt. Matr. 9e Aalsbo Aalsbo Elektricitetsværk Aalsbo Elektricitetsværk i baggrunden. Bestyreren af værket boede i huset i forgrunden Matr. 9e Aalsbo Aalsbo Elektricitetsværk Købekontrakt Underskrevne Snedker Jens Jacob Jensen, Gårdejer Hans Nielsen

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 15. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 15. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0036, afsagt den 2. maj 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Palle Bisgaard) mod Dansk Byggeri for Ptampa v/ Piotr Trochimczuk (konsulent Erling Olsen)

Læs mere

T I L B U D S B L A N K E T for ubebygget grund til boligformål på

T I L B U D S B L A N K E T for ubebygget grund til boligformål på T I L B U D S B L A N K E T for ubebygget grund til boligformål på Mejsevej 2, Breum 7870 Roslev Mellem Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive som sælger, og Navn: Adresse: By: Tlf.nr.: Mail: er der indgået

Læs mere

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde Afgift: kr. Akt.: Skab: nr. J.nr.: Ejerlav: Bågegård, Tommerup Matr.nr.: Beliggende: Teglværksvej 5690 Tommerup Anmelder: Advokatfirmaet Bisgaard & Dolberg A/S Tallerupvej 39 5690 Tommerup Tlf. 6376 1103

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Willemoesgade 15, 5610 Assens 1.2. Køber: Navn Adresse Cpr.nr./SE nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 1997-1998

Bestyrelsens beretning for året 1997-1998 29. april 1998 Bestyrelsens beretning for året 1997-1998 Når vi tænker tilbage på året der gik er der ting vi altid vil huske dette år for. Den engelske dronning satte mere end nogen anden ord på dette

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Realmæglerne Kurt Strøm ApS Søndergade 8D 9300 Sæby Nævnet har modtaget klagen den 23. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE VILKÅR:

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE VILKÅR: Køb & Salg Januar 2015 Matr.nr. 15afb, Nørremarken, Ribe Jorder Beliggende Industrivej 63, 6760 Ribe Arealet, der fremgår af vedhæftede matrikelkort, udgør 3.275 m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE Mellem

Læs mere

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE.

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. 2013 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er: "Andelsselskabet Stigs Bjergby Vandværk". 2 Selskabets formål er på bedste og billigste måde at levere

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens 1.2. Køber: Adresse Cpr.nr./CVR. nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget erhvervsparcel,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER. Mellem ovenstående parter indgås følgende forpagtningsaftale for det areal, der er beskrevet i 3

FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER. Mellem ovenstående parter indgås følgende forpagtningsaftale for det areal, der er beskrevet i 3 Matr. nr. 42 og 983 Arrild ejerlav, Arrild Tønder Kommune J.nr. NST-52451-01993 FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER Bortforpagter Miljøministeriet Naturstyrelsen, Vadehavet Skovridervej 3, 6510 Gram Tlf.:

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Undertegnede skal herved forespørge foreningen om tilladelse til overdragelse af andelsbevis [sælgers navn og boligens nr.] til [klagers navn].

Undertegnede skal herved forespørge foreningen om tilladelse til overdragelse af andelsbevis [sælgers navn og boligens nr.] til [klagers navn]. 1 København, den 28. juli 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Jørgen Steve Storegade 20 9560 Hadsund Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning for en difference i

Læs mere

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Opmandskendelse i faglig voldgiftssag FV2015.0013, afsagt den 11. januar 2016 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Svend-Aage Poulsen) mod Dansk Byggeri for HVL Montage ApS (juridisk konsulent

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. februar 2012 blev der i sag 150-2011 Ejendomsmæglervirksomheden RR indbragt af Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 18. februar 2011 har Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Afsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8

Afsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8 Afsnit 8 1. Lidt om akkordaftalens forhandling a. Forhandlingsteknik b. Forhandlingsreferat Forhandlingsteknik Indledningsvis tror jeg ikke på, at der findes nogen nem metode til at få sin vilje sat igennem

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 421152E002 og 4210720001 Hovedområde: BSS /Jura Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdato:

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget)

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) 1. Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori denne forefindes, og som beset af køberen med de på grunden evt. værende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt.

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt. ARVEN EFTER DIG giv livet videre Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt 1 2 ET TESTAMENTE ER SUND FORNUFT Når du åbner denne folder, er det nok ikke første gang,

Læs mere

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Engmosen. Dens hjemsted er Næstved kommune. Foreningens vedtægter vil være

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

UDKAST TIL KØBSAFTALE

UDKAST TIL KØBSAFTALE UDKAST TIL KØBSAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. EJENDOMMEN 2. KØBESUM OG BETALINGSBETINGELSER 3. OVERTAGELSE 4. SKÆRINGSDAG 5. INKLUDERET I KØBESUMMEN 6. FORPLIGTELSER UDENFOR KØBESUMMEN 7. SERVITUTTER 8.

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Skolebakken 42a-e og Rytterskolevej 18 i Nr. Bjert

Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Skolebakken 42a-e og Rytterskolevej 18 i Nr. Bjert Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Skolebakken 42a-e og Rytterskolevej 18 i Nr. Bjert Undertegnede: Navn: Adresse: By og Postnr.: Telefon nr: E.mail: CPR nr: og Navn: Adresse: By

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune 10-01- 2008 Statsamtet Sønderjylland besluttede den 9. maj 2006 at rejse sag om Nyborg Kommunes udlån af materiel til personalet ansat

Læs mere

Ethvert medlem er berettiget til at bruge så meget vand som denne måtte ønske, såfremt vandværket kan levere den ønskede mængde.

Ethvert medlem er berettiget til at bruge så meget vand som denne måtte ønske, såfremt vandværket kan levere den ønskede mængde. 1. Selskabets navn er Tappernøje Vandværk, stiftet i 1913, og det har til formål at tilvejebringe vand til husholdning, landbrug og mindre erhvervsvirksomheder i forsyningsområdet. 2. Enhver grundejer

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Udvidelse af åbningstider for roemodtagelse i Nordic Sugar A/S i Nakskov April 2017 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for udvidelse af åbningstider for roemodtagelse

Læs mere

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13029 Klager: N.N Indklaget: CVR-nr.: 28 19 49 27 V.G. Automobiler, Nika Service v/mile Nika Kærhøjgårdsvej 46 3540 Lynge Klagen vedrører: Køb af bil Ikke-medlemsvirksomhed

Læs mere

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140): Fagligt Fælles Forbund for tømrersjakket repræsenteret ved Morten Rud Hansen (forhandlingssekretær Svend-Aage Poulsen) mod Dansk Byggeri for HUJ A/S (chefkonsulent

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe SALGSBETINGELSER Undertegnede Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe sælger betinget af købesummens betaling og tilladelse fra Geodatastyrelsen (udstykning) herved til medunderskrevne Navn/Firma

Læs mere

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne,

Læs mere

Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Sysselbjergvej, Almind

Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Sysselbjergvej, Almind Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Sysselbjergvej, Almind Nr. 44, 46, 48 og 50 Undertegnede: Navn: Adresse: By og Postnr.: Telefon nr: E.mail: CPR nr: og Navn: Adresse: By og postnr.:

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

På nedenstående kortudsnit ses grundene, der er i udbud.

På nedenstående kortudsnit ses grundene, der er i udbud. Erhvervsgrund Katkjærvej En lavtliggende erhvervsgrund på Katkjærvej i Skive, sælges i udbud uden mindstepris men med byggepligt og normale udstykningsomkostninger og tilslutningsafgifter På nedenstående

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Elkærholmparken, Vester Nebel

Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Elkærholmparken, Vester Nebel Købstilbud med salgsvilkår for parcelhusgrunde, beliggende Elkærholmparken, Vester Nebel Nr. 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24, 26, og 28. Undertegnede: Navn: Adresse: By og Postnr.: Telefon nr: E.mail: CPR

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling - lørdag d. 4. september 2010, kl. 14.00

Referat af ekstraordinær generalforsamling - lørdag d. 4. september 2010, kl. 14.00 Referat af ekstraordinær generalforsamling - lørdag d. 4. september 2010, kl. 14.00 Sted: H/F Brandhøj, festpladsen. Deltagere: Advokat Mads Kofod (rådgivende for H/F Brandhøj i forbindelse med kloakeringsarbejde),

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Tilbudsblanket ejendommen matr.nr. 23ac Stenløse By, Stenløse

Tilbudsblanket ejendommen matr.nr. 23ac Stenløse By, Stenløse Tilbudsblanket ejendommen matr.nr. 23ac Stenløse By, Stenløse Nærværende tilbudsblanket skal benyttes ved afgivelse af købstilbud. Parcellen udbydes til salg til en vejledende pris, der er fastsat på baggrund

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 15. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Assens ApS Østergade 45 5610 Assens Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne ikke overholdt 6-dages fristen for fortrydelse

Læs mere

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle. Pressenævnet Gyldenløvesgade 11, 4. 1600 København V 25. marts 2008 Klage over afslag på anmodning om genmæle Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Vedlagt scan med forsikringspolice på [ejendommen]. Når jeg får oplysningerne fra revisor vedrørende varme-/olieudgiften sender jeg dem til dig.

Vedlagt scan med forsikringspolice på [ejendommen]. Når jeg får oplysningerne fra revisor vedrørende varme-/olieudgiften sender jeg dem til dig. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Svend Døssing, Jesper Navntoft og Tommy Erichsen v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har

Læs mere

Jeg skal nok sørge for, at få disse tilvalg med i skøderne Af salgsopstilling dateret den 28. september 2006 fremgår ikke noget om P-plads.

Jeg skal nok sørge for, at få disse tilvalg med i skøderne Af salgsopstilling dateret den 28. september 2006 fremgår ikke noget om P-plads. 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Lars Elbæk og Kim Haubjerg Johansen Holmbladsgade 76 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 8. september 2010.

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 27. november 2014 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 27. november 2014 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2014.0141, afsagt den 3. december 2014 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for Marbud, Polen (Cvr. 33018010) (afdelingschef,

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere