Indledning s. 2. De Danske Sukkerfabrikker s. 2. Roe- og sukkerproduktion s. 3. Arealmæssig planlægning af Stege Sukkerfabrik, 1883 s.

Transkript

1 Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 De Danske Sukkerfabrikker s. 2 Roe- og sukkerproduktion s. 3 Arealmæssig planlægning af, 1883 s. 5 Kontrakter og generelle forberedelser s. 9 Opbygning og åbning af, 1884 s. 13 Arbejdsforhold i marken og på fabrikken s. 16 Afslutning s. 19 Kildefortegnelse s. 20

2 Side 2 af 20 Indledning I denne opgave om, vil jeg primært beskæftige mig med årene 1883 og 1884, hvor der blev taget fat på de adskillige planlægningsmæssige forberedelser til anlægget af fabrikken samt den praktiske realisering af disse. Kilderne, der er benyttet til belysningen af dette, består af diverse tilbud og kontrakter i forbindelse med køb af jordarealer samt adskillige kontrakter, regninger og opgørelser mm., der netop viser både det praktiske og økonomiske omfang af hele byggeriet. Ved at overskueliggøre kronologien i kilderne for at danne at samlet overblik, vil det blive muligt at se kritisk på troværdigheden og korrektheden i disse. Netop igennem sammenligning og fremlægning af modsætninger, vil jeg illustrere, hvorledes opførelsen af i mange tilfælde ikke forløb som planlagt. Mit primære mål er dog først og fremmest at vise, hvor stort et projekt byggeriet egentlig var, og hvor mange mennesker og virksomheder, der var involverede. Derfor bevæger jeg mig også lidt længere frem i tiden for, igennem erindringer og diverse overenskomster, at give et indblik i arbejdsvilkårene for såvel roebønder som fabriksarbejdere. Når de adskillige kildetyper i sidste ende fremligger som et samlet materiale, vil opgaven som helhed give indblik i omfanget af s betydning for såvel De Danske Sukkerfabrikker, de involverede virksomheder, roebønderne, fabriksarbejderne og for Møn generelt. De Danske Sukkerfabrikker Med oprettelse af aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker i 1872 blev der placeret sukkerfabrikker i henholdsvis Odense, Holeby og Nakskov. Inden da blev sukker importeret fra bl.a. de vestindiske øer, middelhavslandene og Vesteuropa, der har benyttet sig af roedykning i omkring 3000 år. De dyrkede roer blev i Danmark

3 Side 3 af 20 anvendt i husholdningen, indtil man i 1800-tallet begyndte at interessere sig for roen som foderanvendelse. 1 Den første sukkerfabrik, som baserede fremstillingen på bederoer frem for sukkerrør blev anlagt i Schlesien, Tyskland, mens man i Danmark har dyrket roer til sukkerfremstilling siden 1860 erne. At de første fabrikker i Danmark blev placeret som førnævnt skyldes, at Lolland-Falster Fyn og Sjælland har landets mest frugtbare jorde, der derfor var ideelle til opstarten af dansk sukkerroeproduktion. 2 Desuden kan dyrkningen af roer kun ske på en bestemt jordtype, der netop findes her. 3 Det var derimod ikke helt ligetil at overtale de mønske landmænd om fordelene ved roeproduktion. Højskoleforstander og folketingsmand Frede Bojsen ( ) skulle, efter aftale med DDS bestyrelsesformand C.F. Tietgen ( ), få tilsagn fra mønske landmænd på 2000 tdr. land, før der kunne placeres en sukkerfabrik på Møn. Bojsen fik kun tilsagn på 1200 tdr. land og henvendte sig derfor til DDS direktør, G.A. Hagemann, der fremlagde forslaget for DDS bestyrelse, der den 9. februar 1883 vedtog anlægget af en sukkerfabrik på Møn. 4 Roe- og sukkerproduktion Rent praktisk foregik roeproduktion i 1800-tallet således: udsåningen finder sted i april og selve roehøsten begynder i september, når sukkerindholdet er nået op på procent. I den mellemliggende periode foreligger et stort arbejde med lugninger og udtyndinger, da roefrøet er et såkaldt multigermt frø, dvs. at ligeså mange planter skyder frem, som der er kim i frøet. 5 Roekampagnen finder sted i oktober, november og december. Det er i denne periode, der forefalder den største mængde arbejde på sukkerfabrikken og de tilknyttede saftstationer. Samtidig med opbygningen af hovedfabrikken byggedes der fire saftstationer i 1 Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s Carl Erik Andresen og Flemming Agersnap: Dansk Erhvervshistorie, s Jørgen Burchardt: Fabrik, s Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s. 2 5 Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s. 10

4 Side 4 af 20 henholdsvis Stege, Dame, Damsholte og Pollerup. Roerne blev efter høsten transporteret til disse stationer, hvor man efter rensningen skulle udvinde den sukkerholdige saft fra roerne. Dette sker ved, at roerne, efter at være blevet skåret i tynde skiver, transporteres igennem et diffusionsapparat. Pollerup og Dame Station fik ved opbygningen leveret vaskemaskiner (til rensningen af roerne) og diffusionsbatterier fra tømmermester Julius Nielsen. Batteriet kostede 360 kr. mens en vaskemaskine kostede kr. 6 Udvindingen i diffusionsapparatet sker ved et modstrømsprincip, idet roeskiverne føres igennem 65 C varmt vand, imod strømmen. Vandet optager i denne proces stort set hele sukkerindholdet. De næsten sukkerfrie roeskiver anvendes herefter som kreaturfoder. Saften pumpes fra saftstationerne til selve sukkerfabrikken i Stege igennem saftledninger. 7 Vha. kalkmælk renses saften igen for urenheder hvorefter 75 procent af saftens vægt fordamper i fordampeapparaterne. Kalken kan herefter bruges på kalkfattige jorde. Den resterende tyksaft koges i store kogeapparater, hvori der dannes henholdsvis sukkerkrystaller og sirup, der efterfølgende slynges og adskilles i centrifuger. Den resterende sirup kaldes melasse og bruges til foder og gærfremstilling. Melassen blev på fabrikken transporteret i specielle vogne fremstillet af Tuxen & Hammerich Maskinfabrik og Jernstøberi, for 84,83 kr. stykket. 8 Selvom selve kampagnen varer døgn, arbejdes der resten af året med pakningen af det fremstillede sukker. 9 Som det fremgår ovenfor, var sukker som afgrøde ikke en helt dårlig forretning for de mønske landmænd. Roerne sælges til fabrikken, der i modydelse betaler samt tilbageleverer saftstationernes roeaffald, der kan bruges til kreaturfoder om vinteren. At have en kreaturbesætning udover agerbruget var nyttigt på flere måder, idet mælken, udover at blive solgt til mejerierne, benyttes til eget forbrug, mens køerne 6 Statens Erhvervshistoriske Arkiv (SEA), regninger fra Bruun og Nielsen, bilag 1 og C, 4. oktober SEA, regning fra Tuxen og Hammerich, Nakskov, 15. november Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker: Fra frø til sukker s. 7-17

5 Side 5 af 20 desuden skaber gødning til roemarkerne. Desuden går heller ikke kalkaffaldet til spilde, så hele processen gav i grove træk et ret økologisk udbytte for de mønske landmænd. Hvad angår forholdene for de ansatte på fabrikken (der jo ofte inkluderede landmændene), var der tale om et fysisk hårdt og meget uvant form for indendørsarbejde. Dette vil jeg komme ind på senere. Arealmæssig planlægning af, 1883 Som nævnt var Frede Bojsen kun i stand til at skaffe tilsagn på 1200 tdr. land fra de mønske landmænd. Efter at DDS bestyrelse dog alligevel i februar 1883 godkender anlæggelsen af Stege sukkerfabrik efter direktør G.A. Hagemanns initiativ, tager Hagemann sagen i egen hånd. I et brev til bestyrelsen den 26. april 1883 redegør han for sin plan for omfanget af Stegeanlægget. 10 Først fremlægges dog de af Bojsen anskaffede arealer: Stege: 400 tdr. land Dame: 290 tdr. land Damsholte: 218 tdr. land Pollerup: 298 tdr. land 1197 tdr. land Hagemann foreslår herefter at slaar man paa Kortet en Cirkel med en halv Mils Radius omkring hvert af de anførte Stationers Centrer, saa vil Landet indenfor denne Cirkel kunne betragtes som Stationens naturlige opland. Hans efterfølgende udregninger er som følger: én cirkel er 7850 tdr. land. Herefter svarer skove, moser, enge og veje til 20 procent, således at 6000 tdr. land er tilbage til ager. Højest 1/8 vil bliver brugt til roer, så en cirkel svarer i sidste ende til 750 tdr. land til afbenyttelse. Desværre bliver han opmærksom på, at da sees Cirklerne ingenlunde at være fuld indenfor Øens Grændser. Stege Station ( ) har næsten største Delen af sin Cirkel liggende i Søen. Slutresultatet bliver 600 tdr. land pr. station. Han foreslår da at udnytte arealet til fulde uden fremtidig udvidelse for øje. Hellere starte med kortere kampagner, indtil roeculturen udvikler sig. 10 SEA, Hagemanns brev til bestyrelsen, 26. april 1883

6 Side 6 af 20 Det er nogle ret grove og simple udregninger, og det kan undre, at det er Hagemann selv, der fremlægger disse. Men eftersom det var ham, der overtog ansvaret for Frede Bojsen, kan grunden være, at han som direktør må overbevise bestyrelsen om, at de træf det rigtige valg. Placeringen af saftstationerne i netop Dame, Damsholte og Pollerup er formodentlig baseret på de tilbud, Bojsen modtog i sin tid. Et af disse tilbud kom fra Mads Pedersen i Store Dame, 16. januar Han tilbyder sin parcel matr.nr. 6a inklusive den tilhørende ejendom matr.nr. 22a for kr. pr. tdr. land. Med tilbuddet følger otte vilkår, såsom at DDS ved accept skal overtage skatter og tiende osv. samt godtgøre eventuel forårssæd, der måtte være nedlagt ved overtagelse. Derudover benytter Mads Pedersen sig af muligheden for, at lade DDS overtage aftægten til grundejeren Lars Hansen: 3. Udenfor Kjøbesummen og uden Afgang i denne overtager Selskabet Udredelsen af den paa det samlede Matr.No. 22a hvilende Aftægt til Lars Hansen for hans Livstid, 16 sexten Kroner Aarlig. DDS får desuden ret til i seks måneder fra dato at foretage undersøgelser i jorden. At DDS accepterer fremgår af et senere dokument fra 28. april Her redegøres over 11 tilbud både fra Stege, Dame, Damsholte og Pollerup. Købene bekræftes i hovedbogen. 13 De detaljerede tilbud er udformet på samme måde som Mads Pedersens, dog med mindre forskelle. 14 For eksempel er Peder Jacobsen i tvivl om, hvorvidt dele af hans jord tidligere er blevet solgt, så derfor reserverer jeg mig Ansvarsfrihed med hensyn hertil, idet jeg selvfølgelig kun udbyder Ejendommen med det tilliggende, som jeg har besiddet, medens jeg har været Ejer af den. Alle tilbuddene er, logisk nok, udformet, så de i høj grad tager vare på sælgeren. Det er sandsynligt, at jordejerne, netop på grund af den situation, DDS befinder sig i, har væsentlig mere spillerum, end det ville være tilfældet under andre omstændigheder. 11 SEA, Tilbud angaaende den vestre Station, Mads Pedersen, Peder Jacobsen og Johan Frederik Hansen, 16. januar SEA, Tilbudsoversigt, 28. april SEA, Hovedbog for Anlægget , s SEA, Tilbud angaaende den østre Station, Jens Rasmussen, Kirsten Larsdatter, Lars Andersen og Jørgen Nilsen, alle fra januar 1883.

7 Side 7 af 20 Desuden er det for landmændene vigtigt at være på god fod med DDS fra begyndelsen af, da de til DDS tilknyttede bønder i fremtiden vil stå stærkere konkurrencemæssigt, end de selvstændige roebønder (dette vil jeg komme yderligere ind på senere). DDS s jordkøb kom også til gavn for arvefæstebønder, der hermed fik muligheden for at afvikle gæld ved at sælge et stykke jord. Et eksempel herpå er arvefæster Anders Hansen, ejer af gården matr.nr Anders Hansen er skyldsat for over 4 tdr. hartkorn samt har gammelskat på 74,06 kr. Den 2. august 1883 sælger han til DDS et til gården tilhørende stykke eng, dog uden at selskabet får nogen som helst anpart i selve gårdbygningen. Da arealet er arvefæste under Marienborg Gods, findes der i kontrakten en række punkter, der skal sikre, at godsejeren ikke mister visse rettigheder. For eksempel har udelukkende herlighedsejeren ret til at afbenytte sig af de mineraler, der måtte findes i jorden, såsom kalk, kridt, teglværk, pottemagerler o.lign. Selskabet overtager derudover Anders Hansens canon på 2 tdr. byg og 8 kr. årligt samt de fremtidige årlige terminer på 10 kr. pr. tdr. hartkorn. Udover afbetalingen af bondens gæld, betaler DDS en sum på 4.152,79 kr. Det er dog ikke kun fæsterbønderne under Marienborg Gods, selskabet ønsker at handle med. De har desuden henvendt sig til ejeren af Marienborg, Peter Adolph Tutein ( ). At Tutein ikke er interesseret i at indlade sig på roedyrkning tydeliggør han i et brev til bestyrelsen af DDS den 26. januar (enten 1883 eller 1884). 16 Her skriver han bl.a. følgende: Marienborg vil ikke i nærmeste Fremtid kunne indlære sig paa Sukkerroeopdyrkningen, dels fordi, at den fornødne drift vil medføre baade store og bekostelige omvæltninger, i den nu i mange aar bestaaende drift, der stadig har ført til god Fremgang, og anser jeg derfor Sukkerroedyrkningens Indførelse her paa Gaarden for et Gode af tvivlsom Værdi, og naar dertil kommer min høie Alder, har den slags større Omvæltninger saa liden 15 SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s SEA, Stege Anlægget, brev fra P.A. Tutein til bestyrelsen af DDS, den 26 januar

8 Side 8 af 20 tiltalen, saa vil denne min Stilling til Sagen kunde forstaas. De bør nævnes, at Peter Adolph Tutein er et velkendt navn i dansk historie. Hans far var en velhavende handelsmand ved navn Frederich Johan Tutein ( ), søn af Peter Tutein ( ), der handlede med asiatiske og ostindiske varer såsom kattun. Peter Tutein var endvidere gift med Pauline Marie Bruckner, der var portrætteret på de danske 20 kr. sedler indtil for nogle år siden. 17 Peter Adolph Tutein valgte, på trods af sin faders og bedstefaders interesse for handel, at beskæftige sig med landbrug, hvilket medførte købet at Marienborg i 1821 efter færdiggørelsen af sin jurauddannelse. Han var medstifter af Præstø Amts Landboforening i 1839, men blev i årene efter kritiseret i tidsskriftet Almuevennen for sin godsbestyrelse, hvorefter tre femtedele af fæstegodset blev gjort til arvefæste. Hele sit liv var han politisk og finansielt engageret, bl.a. henvendte han sig personlig med forslag til kongen, samt var medstifter af Møens Sparekasse. Derudover var han fortaler for udvidet trykkefrihed og en udvidelse af stændernes myndighed samt indførelse af en engelsklignende overhus med arveligt sæde for lensbesiddere. Hvad angår hans eget landbrug, var han personligt modstander af arvefæste af frygt for udueligt fæstere. Han stillede da også op til valg i Mønkredsen i 1852, men tabte til Frederik Barfod ( ). 18 Få år herefter trak han sig tilbage fra politik, for at stifte Marienborg Skytteforening og oprettede også et såkaldt Tuteinsk legat. 19 At Tutein som 88-årig ikke ønsker at omstille Marienborg til roedyrkning er helt forståeligt. Man kan nemt få indtryk af, at Tuteins storhedstid er ovre og at han, på trods af sin konservative holdning til fæste, er en respekteret mønboer. Det er dog næppe konservatisme, der gør, at han modsiger sig omlægningen, idet han formodentlig stadig har næse for gode investeringer, hvilket sukkerproduktionen jo viser sig at være Dansk Biografisk Lexikon, 19 Dansk Biografisk Lexikon,

9 Side 9 af 20 Kontrakter og generelle forberedelser Eftersom De Danske Sukkerfabrikker allerede i september 1883 gør kontrakt på byggerierne af Dame, Damsholte og Pollerup saftstationer, må det formodes, at de nødvendige arealer er anskaffet, altså de af Hagemann påregnede 600 tdr. land pr. station. Til byggerierne ansættes murermester J.J. Bruun og tømmermester Julius Nielsen. 20 Ifølge de i kontrakten vedlagte beskrivelser af arbejdet, skal dette firma stå for både murer-, tømrer-, snedker-, smede-, jernstøber-, tagdæknings-, rude-, glarmester- og malerarbejdet samt for opførslen af tilhørende forvalter- og portnerbygninger. Det er i høj grad disse betingelser og de efterfølgende konditioner, der udgør den væsentligste del af kontrakten, idet ethvert arbejde er udførligt beskrevet. Kontrakten består kun af fem paragraffer, der bl.a. udtrykker, at Hvad der efterhaanden leveres paa Sukkerfabrikkernes Grund er strax disses Eiendom. Betalingen for byggeriet af de tre stationer lyder på i alt kr. Ikke et højt beløb sammenlignet med de samlede anlægsudgifter på de tre saftstationer, der i årene når op på ,13 kr. 21 I konditionernes 5 står der, at Samtlige bygninger skulle afleveres færdige til Indflytning inden 1ste Juli Firmaet får altså samlet set seks½ måned til opførslen af tre stationer med to bygninger tilknyttede hver. Jeg har aldrig selv medvirket til byggeriet af en saftstation, men seks måneder forekommer ikke af meget, og jeg tvivler på, at denne tidsperiode er mulig at overholde, selvom firmaet endda var under overvågning af selskabets anlægsingeniør Holger Aagaard Hammerich 22, der år forinden oprettede Tuxen & Hammerich Maskinfabrik og Jernstøberi i Nakskov, 23 et firma, der ofte blev anvendt ved anlæggelsen af Stege Sukkerfabrik. I denne kontrakt og adskillige andre er det ligeledes Hammerich, der skriver under på selskabets vegne. Til opførslen af Stege Saftstation bliver et andet firma anvendt, nemlig firmaet ved 20 SEA, Kontrakt ml. DDS, J.J. Bruun og Jul. Nielsen, den 11. september SEA, Hovedbog for anlægget , s. 245, 250 og Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s Dansk Biografisk Lexikon,

10 Side 10 af 20 murermester Nic. Petersen fra Nakskov og tømmermester F.L. Fliedner fra Stege. 24 På hverken denne eller førnævnte kontrakt omtales den ansatte virksomhed under et samlet firmanavn. Men da DDS næppe ville ansætte to firmaer under samme kontrakt, er det formodentlig standard blot at henvise til navnene på de ansvarlige. I sidstnævnte kontrakt henvises dog også direkte til arkitekten bag tegningerne, nemlig professor Feugers. Til nedlægning af saftledningerne mellem fabrikken og saftstationerne hyres gasmester Lehmann. 25 Kontrakten udfærdiges allerede i april 1883, da ledningerne fornuftigt nok skal nedlægges inden byggerierne påbegyndes. I samme kontrakt ansættes Lehmann ligeledes til at nedlægge rør ved Assens Sukkerfabrik. For arbejdet i Stege viser en opgørelse, at prisen for dette når op på ,65 kr. hvoraf Lehmann foreløbigt modtager ,84 kr. 26 Det er sandsynligt at rørene til saftledningerne blev leveret fra England på baggrund af en afregning nedskrevet i Glasgow den 10. december Opgørelsen gælder leveringen af cast iron pipes fra firmaet R. Laindlaw & Son i Glasgow til det danskklingende firma Rarh & Raundrup i Manchester. Der er købt to ladninger a stykket. De blev leveret i henholdsvis Assens og Stege exclusive of duty. Ud fra prisen at dømme er der her at tale om en ret stor udgift. Det har altså ikke kunnet betale sig eller været muligt at skaffe denne type specialstøbte rør i Danmark. I juni 1883, før der skrives kontrakt på byggerierne af saftstationerne, udføres der vandmålinger ved både Dame, Damsholte og Pollerup. 28 Vandkvaliteten er vigtig, eftersom det jo er vandet, der igennem diffusionsprocessen skal optage sukkeret fra roerne, før det føres gennem saftrørene, og sukkerproduktionen kan begynde. Ifølge disse målinger er vandkvaliteten dog ikke tiptop. I alle tre prøver forefindes både fri kulsyre, kulsur kalk, klornatrium og kiselsur lerjord. Derudover er der spor af jern i 24 SEA, Kontrakt ml. DDS, Nic. Petersen og F.L. Fliedner, den 29. september SEA, kontrakt ml. DDS og gasmester Lehmann, den 17. april SEA, opgørelse fra gasmester Lehmann, 1883/ SEA, kontrakt ml. R. Laindlaw & Son og Rarh & Raundrup, den. 10. december SEA, vandmålinger ved Dame, Damsholte og Pollerup, den 7. juli 1883

11 Side 11 af 20 bundfaldet fra alle tre prøver, i prøven fra Dame også spor af kalk og sand. Værst står det dog til i Pollerup, hvor vandet også indeholder det skadelige svovlbrinte. I kommentaren hertil står dog at ved henstand uden Prop taber Svovlbrintelugten sig i Løbet af 1 a 2 Dage, hvilket er heldigt, da svovlbrinte lugter af rådne æg. Grænseværdien et menneske må udsættes for er 0,01 promille i gennemsnit over otte timer. 29 Nok om svovlbrinte. Samlet set bedømmes vandprøverne således: Alle 3 prøver indeholder fri Kulsyre i betydelig Mængde (Prøven fra Damsholte smældede Proppen af Flasken), give stærk Luftudvikling med Opvarmning og afsætte sten. Hvordan den fremtidige rensning af vandet bør ske rent praktisk, beskrives dog ikke. Til opførslen af fabrikkens hovedbygning i Stege anvendes adskillige firmaer. Til tømmerarbejde ved hovedfabrikken ansættes den 24. august 1883 firmaet Enmarck & Co. 30 Prisen for deres arbejde er ikke anført. Derimod skal firmaet Schmith & Marstrand ifølge en kontrakt á den 2. august 1883, stå for levering af jerndragere og bjælker samt transport, afsætning, tildannelse, oplægning og maling. 31 Ifølge hovedbogen leveres der jerndragere for et samlet beløb af ,20 kr. 32 Som det også er tilfældet i andre kontrakter benytter firmaet én samlet underskrift; de underskriver altså Schmith & Marstrand. Dette ses også hos firmaet Hansen & Kruse, der skriver under på kontrakt for murerarbejdet ved hovedbygningen den 22. august Hansen & Kruse skal være ansvarlige for lægning af fliser, murstens- eller betongulv, afløbsrør, samt gas-, damp- og tændrør. De gør åbenbart et godt stykke arbejde, for den 15. november samme år underskriver de en kontrakt i contuniation af den første, hvori de påtager sig opbygningen af dampskorstenen for kr. 34 Både Hammerich og Hagemann skriver under, mens Hansen & Kruse endnu engang underskriver firmanavnet. Stege sukkerfabrik bestod dog ikke kun af saftstationer og en hovedfabrik. Der var 29 Gasfakta, 30 SEA, kontrakt ml. DDS og Enmack & Co., den. 24. august SEA, kontrakt ml. DDS og Schmith & Marstrand, den 2. august SEA, hovedbog for anlægget , s SEA, kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 22. august SEA, kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 15. november 1883

12 Side 12 af 20 adskillige bygninger tilknyttet både til administration og som boliger for ansatte i højere stillinger. Boliger til de almindelige lønarbejdere blev først bygget i 1886, 35 men før da var det jo heller ikke muligt at vide, hvor stor tilgangen af arbejdskraft til Stege ville blive. Firmaerne, der skal opføre administrationsbygningerne samt boligerne, bliver først ansat omkring november Den 30. oktober ansættes murermester Scheur og tømmermester B. Christensen. 36 De skal opføre Bogholder og Sukkermesterbolig samt Forvaltning og Maskinmesterboligen og Veierboden. Der er ikke angivet noget samlet beløb, men ifølge Hovedbogen bliver den samlede pris for forvalterboligen ,80 kr. Hvad angår vejerboden, er det ikke til at vide, hvor den placeres, da der formodentlig var anbragt en vejerbod ved enhver saftstation, ved hvilken roebønderne fik vejet høsten, for derefter at modtage betaling i proportion med vægten. Kilderne er altså ikke særligt specifikke med henblik på købenes anvendelse. Dette er dog ikke tilfældet med opbygningen af funktionærboligerne samt bestyrerbolig og kontorbygning, hvor placeringen angives til s Hovedstation. Til disse byggerier ansættes bygmester Niels Poulsen fra Rødkilde Håndværkerskole den 6. november. 37 Sidst men ikke mindst skal saftstationerne og fabrikken forbindes via telefon. Til dette ansættes instrumentmager P. Olsen, der får i alt tre måneder til at anlægge I alt Alen med Centralstation i Stege, 7 Numre og Klokker og 6 Filialstationer, der gennem Centralstationen kunne bruges i indbyrdes forbindelse. 38 Denne kontrakt er endnu et eksempel på, at den i kontrakten angivne pris for arbejdet ikke altid stemmer overens med det i sidste ende samlede beløb, da kontraktprisen lyder på 3.272,99 kr., mens udgiften i hovedbogen angives til 3.467,41 kr Møns museum: Fra roe til sukker i 100 år, s SEA, kontrakt ml. DDS og murermester Scheur og tømmermester B. Christensen, den 30. oktober SEA, kontrakt ml. DDS og bygmester Niels Poulsen, den 6. november SEA, kontrakt ml. DDS og instrumentmager P. Olsen, den 31. oktober SEA, hovedbog for anlægget , s. 83

13 Side 13 af 20 Opbygning og åbning af, 1884 Som tidligere nævnt fik firmaet Bruun & Nielsen seks½ måned til opførslen af de tre saftstationer. At denne tidsperiode ikke rakte, kan ses på de senere oversigter over dagslønsdage på Pollerup, Dame og Damsholte saftstationer. Ved Pollerup blev der i perioden 15. marts til 13 september 1884 tilføjet 110 arbejdsdage, ved Dame 165 ¼ fra 19. januar til 4. oktober, mens der ved Damsholte i perioden 3. februar til 4. oktober blev tilføjet 157½ arbejdsdage. 40 Det er dog ikke til at sige, hvor stor en mængde arbejde der konkret var tale om, eftersom disse arbejdsdage er fordelt over forskellige typer af arbejde, og altså ikke over antallet af folk i arbejde. Derfor er denne kilde ret upålidelig, men den kan trods alt vise, at kontrakten ikke holdt stik. Desuden viser en vedlagt opgørelse, af DDS på dette tidspunkt skylder Bruun & Nielsen ,56 kr., så opførslen af saftstationerne er altså ikke gået som planlagt. 41 Tømmermester F. Fleidner blev brugt til en del forskelligt arbejde. Som tidligere nævnt stod han for opførelsen af Stege Saftstationen. Derudover arbejdede han igennem 1884 med tømmerarbejde ved broen over Næset, for et samlet beløb á 6.837,46 kr. 42 På hans ugeseddel fra 30. august 1884 kan det læses, at hans dagløn som tømmermester lå på 4,75 kr. 43 Denne løn kan undre, når den sammenlignes med regningen fra Schmith & Marstrands jernstøberi og maskinfabrik, der stod for levering af dragere, søjler, underlagsplader og bjælker samt opstilling af disse. 44 På denne regning, der i alt lyder på 1.280,21 kr., er arbejdsfolkenes løn sat til 4 kr. pr. dag, mens svendene tjener hele 6 kr. pr. dag. Der er tale om en ret stor forskel på Fleidners og svendenes lønniveau, men det kan evt. skyldes, at svendene fra maskinfabrikken havde betydeligt længere arbejdsdage end tømmermesteren. Ved at sammenligne svendenes løn med lønnen for en smed på sukkerfabrikken år SEA, dagslønsdage for Bruun & Nielsen ved Pollerup og Damsholte Saftstation, SEA, opgørelse fra Bruun & Nielsen 42 SEA, regning fra F. Fleidner, den 25. november SEA, ugeseddel fra F. Fleidner, den 30. august SEA, regning fra Schmith & Marstrand, Jernstøberi og Maskin-fabrik, den 22. januar 1884

14 Side 14 af 20 gives der dog et andet indtryk, da disse smedes daglige mindsteløn ved 10 timers arbejde lød på 3,30 kr. 45 Derfor må man formode, at enten fik svendene fra Schmith & Marstrand usædvanlig høj løn, eller også er der tale om fusk på regningen. At DDS ofte kom i økonomisk konflikt med diverse firmaer ses ved de mange rettelser, DDS tilføjer regningerne for at sænke det samlede beløb, før godkendelse og underskrift. Et eksempel er regningen fra maskinfabrikken Smith & Mygind, der lyder på ,38 kr. 46 Dette inkluderer fire jerndragere, fem jerntagværker, et kedeltag samt Ifølge Regning af 30. Novem. f. A.: 479,38 kr.. DDS skriver nederst på regningen: Modtaget 4 stk. svære Jerndragere samt 5 stk. diverse Jerntagværker og Taget til Kjedelhuset. Den omtalte Regning af 30. November f. A. erindrer vi ikke noget om. De 479,38 kr. trækkes fra og ligeledes forskuddet. DDS s endelige udregninger gør, at beløbet falder fra ,38 kr. til 3.316,72 kr. Den slags rettelser findes som sagt på mange regninger, og det kan derfor være vanskeligt at tyde, hvorvidt én af parterne tager næsen på den anden. Derfor skal de fleste udregninger og andre økonomiske oversigter (såsom kontrakter) tages med et gran salt. Udover handelsaftaler med og ansættelser af forskellige private firmaer, er DDS også nødt til at indgå aftaler med Stege kommune, f.eks. med hensyn til levering af gas. Den 1. september 1884 skriver DDS og Stege kommune under på, at kommunen skal udvide gasværket, så det kan opfylde fabrikkens stigende behov. 47 Betingelserne hertil bliver, at fabrikken selv skal stå for nedlæggelse af rørene, samt forpligte sig til at modtage gas de følgende 10 år. Gas koster 4 kr. pr kubikfod. Anlæggelsen af sukkerfabrikken tyder altså på, at blive en gavnlig forretning for Stege kommune. Desuden får DDS før åbningen af tilstået kredit på op til kr. af generaldirektoratet for skattevæsenet. 48 Dette skadesløsbrev træder i kraft den 14. oktober For at berettige sig til en så høj kredit, må DDS give statskassen 45 SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s SEA, regning fra Smith og Mygind, den 25. januar SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm. s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s. 1

15 Side 15 af 20 panteret på bygninger til en samlet værdi af kr. Dette gælder matr.nr. 6b, 4b og 14 samt selve fabrikken inklusive maskiner, redskaber, kakkelovne osv. DDS forpligter til at holde bygningerne ved lige, og, ironisk nok, hvis de undlader at indbetale de krediterede afgifter, da skal saadant medføre, at den hele Skyld af krediterede Told-afgifter uden Hensyn til den tilstaaede Henstand strax forfalde til Betaling. DDS har altså ikke været i tvivl om, at opførelsen af kunne betale sig. Ifølge hovedbogen for anlægget af fabrikken når det samlede beløb for opførelsen dog op på ,30 kr. Da udregningen løber frem til april 1886, har hele byggeriet tydeligvis ikke været færdiggjort i Selvom fabrikkens officielle åbningsdag er lørdag den 18. december 1884, begynder fabrikken så småt at træde i kraft allerede i starten af oktober. Da pressen, i form af Møns Folkeblad, en uge efter opstarten besøger fabrikken for første gang, kan deres begejstring slet ikke skjules. Artiklen virker næsten overvældende dramatisk, men det må betragtes som et tegn på, i hvor høj grad de fleste mønboere anser fabrikken som et skridt mod lysere tider: Hvor spændte, næsten ængstelig spændte, var vi ikke paa Opførelsen. Arealet blev tegnet. Lad os kun gjenkalde os alt dette, nu da den første Roehøst er begyndt, og Fabrikken er i Virksomhed. Der kom Røre i Gemytterne. Man følte, at det var noget godt, der forestod os alle: kun Ytringer af Glæde og Tilfredshed hørtes. De første Stene lagdes i Grunden: vi saa de skjønne Bygninger rejse sig: den kæmpemæssige Skorsten arbejdede sig langt højere i Vejret: milelange rørledninger lagdes under Jorden, og Telefontraade spændtes over den. Bygningerne fuldendtes. 50 Der er ingen tvivl om, at der er forandringer i sigte. Det mærker man tydeligt ved pressens entusiasme. Fabrikkens officielle åbning den 18. december bærer dog snarere et højtideligt præg. Frede Bojsen og to andre indrykker en annonce i Møns Folkeblad, hvori de skriver at, vi forudsætter det som et almindeligt Ønske hos dem, 49 SEA, hovedbog for anlægget Møns Museum, Møns Folkeblad, Stege, den 17. oktober 1884

16 Side 16 af 20 der deltager i eller interesserer sig for Sukkerroekulturen, at faa Lejlighed til at hilse paa Bestyrelsen og særlig dennes Formand, hr. Etatsraad Tietgen. 51 De interesserede kan herefter købe en spisekuvert til 5 kr., der giver adgang til en tarvelig frokost i bestyrelsens selskab. Man kan forestille sig, at det primært er de mønske politikere samt de mest engagerede sukkerroebønder, der vælger at dukke op til frokosten. Eftersom De Danske Sukkerfabrikker i høj grad er ansvarlige for både økonomiske, politiske og infrastrukturelle samt arbejdsmæssige forandringer, må man formode, at mange ønsker at benytte sig af muligheden for at se bestyrelsen an og ikke mindst blive bekræftet i, at Møn har noget godt i vente. På den anden side er det vigtigt for DDS at skabe gensidig loyalitet. Det har jo trods alt krævet en del overtagelsesevner, at anskaffe det nødvendige areal til at starte med. Det er derfor vigtig, at være på god fod med de implicerede. Arbejdsforhold i marken og på fabrikken ændrede tilværelsen og arbejdslivet for alle de tilknyttede mænd og kvinder, landmænd og håndværkere, der ikke tidligere havde beskæftiget sig med fabriksarbejde eller hertil tilknyttet landbrug. Netop især indenfor sukkerproduktion var arbejdsrytmen anderledes. Hvor industriarbejdere på visse andre virksomheder var sikret arbejde året rundt i modsætning til landarbejderne, 52 var arbejdsbyrden på sukkerfabrikken sæsonbetinget, og i kampagnen gennem oktober, november og december var der tre-fire gange så mange beskæftigede. 53 Også for roebøndernes vedkommende var behovet for ekstra arbejdskraft størst fra såningen i april til høsten i september. Der var altså både fordele og ulemper. Hele sommeren forløb med lugning og hakning indtil optagningen september og oktober. Herefter arbejdede nogle af bønderne på sukkerfabrikken indtil januar, hvorefter 51 Møns Museum, Møns folkeblad, december Jørgen Burchardt: Fabrik, s Jørgen Burchardt: Fabrik, s. 103

17 Side 17 af 20 februar og marts blev brugt på andet ikke-landbrugsrelateret arbejde, såsom vej- eller skovarbejde, hvis man da ikke var midlertidigt arbejdsløs. 54 Denne form for sæsonopdelte arbejde beretter T.P. om i sine erindringer fra 1951: da de 2 Maaneder var forbi rejste jeg til Møen, fik Arbejde på Sukkerfabrikken til hen ved Februar, jeg boede hos mine tilkommende Svigerforældre, efter Kampagnen, arbejdede jeg som Stenslager( ) 55. På denne måde veksler han længe imellem sukkerfabrikken og andets sæsonbetinget arbejde såsom teglværksarbejde 56, der netop primært fandt sted fra maj til oktober, før frosten sætter ind 57. Det lykkes ham imidlertid at blive fastansat af i 1890 erne, da de Sydsjællandske Landmænd, havde tegnet Kontragt, om Dyrkning af Sukkerroer, da de imidlertid ikke havde Radsaamaskiner og heller ikke var betroet til selv at saa Roerne, blev det Hværv overdraget mig 58. At stege sukkerfabrik tager vare på deres roebønder, fremhæver T.P endvidere, da en af de sydsjællandskes marker bliver angrebet af snegle. Det lykkes ham at opspore en telefon og ringe til sukkerfabrikkens forvalter, der kom kørende paa Ellehammer Motersykle det var ogsaa et Fænomen 59, hvorefter fabrikken lover at levere nye frø samt betale for omsåningen. T.P. fremhæver adskillige gange sin begejstring for arbejdet for fabrikken, primært forbundet med tilfælde, hvor hans selv har ansvar eller indflydelse. Derfor er hans erindringer ikke helt troværdige som et generelt billede af Stege sukkerfabrik. En vis begejstring er dog også at finde H.F.H. s erindring om fabrikken: blev der bygged Sukkerfabrik ved Stege på Møn!_Dette var et stort + for alle Øens landmænd og arbejdere, selvom prisen på Centner leverede roer ikke var så stor, var det godt for sædskifternes skyld 60. Han påpeger dog også det hårde arbejde igennem sommeren, som T.P. ikke nævner. 54 Møns Museum: En landarbejderfamilies år 55 Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Jørgen Burchardt: Fabrik, s Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Nationalmuseet I. H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1, s Nationalmuseet, Levnedsskildring , mappe: Smede 11, s. 8

18 Side 18 af 20 Roedyrkerne og DDS kunne igennem aftaler styrke hinanden konkurrencemæssigt. Dette sker f.eks. i en overenskomst den 26. marts Roedyrkerne skriver under på at anlægge et udskibningssted ved Skjælbæk for egen regning, med et tilskud fra DDS på kr. Senere tiltrædende roebønder skal da betale indskud eller bropenge for afbenyttelse. Broen må kun benyttes, hvis man er aktiv roeleverandør til. Hvis man ikke er dette eller ønsker at levere til andre sukkerfabrikker, må broen ikke benyttes. Netop denne form for privilegier skaber et sammenhold mellem bønderne og DDS, og denne overenskomst virker mest af alt som endnu et led i den gensidige loyalitetsopbyggelse. At blive fabriksarbejder må klart have været en stor omvæltning for landarbejdere, der var vant til frisk luft og den personlige kontakt til arbejdsgiveren. Arbejderne blev ofte tillært et specifikt arbejdsområde såsom sukkerkogere, fyrbødere og maskinpassere. En fjerdedel af de ansatte var smede. 62 En overenskomst ml. smedene og den 18. oktober 1900 fastlægger arbejdstiden fra 6 morgen til 6 aften med to timers spisepause. Minimaldaglønnen bliver således 33 øre pr. time, altså en dagløn på 3,30 kr. Ved arbejde søndage og helligdage efter kl. 16 fordobles timelønnen. 63 Den 31. juli 1906 forhøjes timelønnen dog til 36 øre pr. time. 64 Denne gang sker det også på vegne af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund. En tidligere arbejder ved et sukkerraffinaderi i København omkring 1905 beskriver forholdene således: Vi tappede det sukker ud af ledningen fra kogeapparatet og løb hen og fyldte formen. Det var farligt arbejde, der var en 20 kilo i de runde og 40 kilo i de firkantede forme og gulvet var glat og fedtet. Alle løb på bare fødder, og deres eneste beklædning var en sæk, som var fastbundet om maven, hvor bækkenet med det kogende sukker 61 SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s Jørgen Burchardt: Fabrik, s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm., s. 244

19 Side 19 af 20 hvilede mens de løb. Det var hele arbejdstøjet. 65 Her er godt nok ikke tale om, men det må have drejet sig om lignende forhold. Havnearbejdet bestod ligeledes af slæberi. Her var der sjældent tale om timeløn med derimod løn i proportion med det slæbte. F.eks. blev ladning af sukker betalt med 35 øre pr. time, mens losning gav 2 øre pr. sæk og stuvning af melassefoder 1 øre pr. centner. 66 Selv under skarpt opsyn må det dog have været svært at undgå snyderi og fusk ved vejning samt bestikkelse. Afslutning Hverken planlægningen eller anlægget af forløb fejlfrit. Sommetider forekom det endda ret ugennemtænkt. Og mønboerne havde da også deres skrupler fra starten af. De i denne opgave belyste kilder, såsom Hagemanns cirkler, vandmålingerne, jordejer Peder Jacobsens ansvarsfritagelse og de adskillige økonomiske uoverensstemmelser generelt, bærer vidne om en lettere ustruktureret planlægning. De er desuden ret upålidelige, så hvis man ønskede at bruge diverse regninger og tilbud til at redegøre for økonomien ved fabrikkens åbning, skal der er meget bredt overblik til for at fange alle uoverensstemmelser Vigtigst ved fabrikkens historie er dog også, at der blev dannet talrige arbejdspladser, især under de tre måneder lange kampagner, under hvilke antallet af arbejdere de første år nåede op på over Desuden, som det jo hører sig til mht. industrialisering og monopolisering, skabte fabrikken en konkurrencemæssig sikkerhed for roebønderne. Kilderne her anvendt er som sagt ikke ret pålidelige i sig selv, men hvis man arbejder udenom det rent økonomiske, kan de dog bruges til at belyse omfanget af et projekt som. 65 Jørgen Burchardt: Fabrik, s SEA,, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm.: Overenskomst på Stege Handelsforenings vegne, den 7. maj 1905, s Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år, s. 4

20 Side 20 af 20 Kildefortegnelse Statens Erhvervshistoriske Arkiv: Kontrakt ml. DDS, J.J. Bruun og Jul. Nielsen, den 11. september 1883 Kontrakt ml. DDS, Nic. Petersen og F.L. Fliedner, den 29. september 1883 Kontrakt ml. DDS og gasmester Lehmann, den 17. april 1883 Kontrakt ml. R. Laindlaw & Son og Rarh & Raundrup, den. 10. december 1883 Kontrakt ml. DDS og Enmack & Co., den. 24. august 1883 Kontrakt ml. DDS og Schmith & Marstrand, den 2. august 1883 Kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 22. august 1883 Kontrakt ml. DDS og Hansen & Kruse, den 15. november 1883 Kontrakt ml. DDS og murermester Scheur og tømmermester B. Christensen, den 30. oktober 1883 Kontrakt ml. DDS og bygmester Niels Poulsen, den 6. november 1883 Kontrakt ml. DDS og instrumentmager P. Olsen, den 31. oktober 1883 Regninger fra Bruun og Nielsen, bilag 1 og C, 4. oktober 1884 Regning fra Tuxen og Hammerich, Nakskov, 15. november 1884 Regning fra F. Fleidner, den 25. november 1884 Regning fra Schmith & Marstrand, Jernstøberi og Maskin-fabrik, den 22. januar 1884 Regning fra Smith og Mygind, den 25. januar 1884 Opgørelse fra gasmester Lehmann, 1883/1884 Opgørelse fra Bruun & Nielsen Dagslønsdage for Bruun & Nielsen ved Pollerup og Damsholte Saftstation, 1884 Ugeseddel fra F. Fleidner, den 30. august 1884 Hagemanns brev til bestyrelsen, 26. april 1883 Brev fra P.A. Tutein til bestyrelsen af DDS, den 26 januar Vandmålinger ved Dame, Damsholte og Pollerup, den 7. juli 1883 Tilbud angaaende den vestre Station, Mads Pedersen, Peder Jacobsen og Johan Frederik Hansen, 16. januar 1883 Tilbudsoversigt, 28. april 1883 Tilbud angaaende den østre Station, Jens Rasmussen, Kirsten Larsdatter, Lars Andersen og Jørgen Nilsen, alle fra januar 1883, , register vedr. deklarationer, skøder, overenskomster mm. Hovedbog for anlægget Nationalmuseet: I.H. & A., Arbejdsmænd 1951 ff. Bind 1 Levnedsskildring , mappe: Smede 11 Møns Museum: Møns Museum: Fra roe til sukker i 100 år. Møns Museum, Stege 1984 Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker: Fra frø til sukker Møns Museum: Arbejdere paa Kogerierne 1917 Møns Museum: En landarbejderfamilies år Møns Folkeblad: Invitation til åbning af, december 1884 Møns Folkeblad: Pressens første besøg, den 17. oktober 1884 Sekundær litteratur: Burchardt, Jørgen: Arbejdsmandens historie 100 år 1: Fabrik. Fremad 1982 Andreasen, Carl Erik & Agersnap, Flemming: Dansk Erhvervs historie. Nyt fra samfundsvidenskaberne 1989 Internet: Dansk Biografisk Lexikon: J-bog: Herringløse og Hvedstrup Lokalhistorie: