Spot på ADHD i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spot på ADHD i Nordjylland"

Transkript

1 Spot på ADHD i Nordjylland Det faglige netværk for ADHD, sommeren 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Opsummering Deltagere Udvikling i Region Nordjylland Udviklingen og status på borgere med diagnosen ADHD Ventetiden inden for Psykiatrien Metode til udredningen Spørgsmål til kommunerne Kendetegn ved borgerne der henvises til tilbuddene Kendetegn ifølge forskningen Sideproblematikker Sideproblematikker ifølge forskningen Kategorisering Fordele ved kategorisering Ulemper ved kategorisering Samlet vurdering af kategorisering Tilbud til målgruppen Tilbud der mangler til målgruppen Særligt i forhold til børne- og ungeområdet Hvilke tilbud der kunne være fordelagtige for borgerne Yderligere oplysninger Initiativer til borgere med ADHD Uddannelse/kurser/temadage for medarbejdere Andre gode ideer Bilag Spot på ADHD side 2

3 1. Indledning Det faglige netværk for ADHD, der er nedsat i regi af rammeaftalen i Region Nordjylland, har udarbejdet denne status over og beskrivelse af udviklingen inden for ADHD området i Nordjylland. Netværket udarbejdede ultimo 2009 en status på området, og nærværende afrapportering kan ses som en efterfølger af den status. Formålet var oprindeligt, at få kortlagt ADHD området i de 11 nordjyske kommuner efter fælles retningslinjer. Selvom netværket vurderer, at det stadig vil være brugbart at udarbejde en sådan kortlægning, er det samtidig vurderingen, at det vil være for omfattende for netværket at udarbejde denne kortlægning. I stedet har netværket fundet frem til nogle pejlemærker og vigtige oplysninger inden for ADHD området såsom en afklaring af, hvor lang ventetiden er for borgere der henvises til psykiatrisk udredning, hvor mange borgere i de enkelte nordjyske kommuner, der er diagnosticeret med ADHD, hvilke tilbud der findes til målgruppen og hvorvidt man kan lette sagsbehandlingen ved at kategorisere borgere med ADHD. Målet er, at oplysningerne er med til at gøre ADHD området mere håndgribeligt for den enkelte kommune og for kommunerne/regionen som helhed. På den måde kan vi opnå viden om området og drage læring af hinandens praksis. På baggrund af svarene ses tendenser, som vil kunne bruges til en fortsat drøftelse eller afklaring i blandt andet netværket. Rapporten bygger på besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de nordjyske kommuner, hvor fem kommuner har besvaret spørgeskemaet. Rapporten er desuden suppleret med oplysninger fra Psykiatrien og Specialsektoren i Region Nordjylland. Der er derfor ikke tale om en statistisk valid rapport, da datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt hertil, men formålet har heller ikke har været en kvantitativ rapport, men et kvalitativt bidrag. Rapporten bygger på besvarelser og viden inden for områderne børn, unge og voksne med ADHD. Rapporten indeholder først oplysninger fra Psykiatrien, hvorefter der er beskrivelser af de kendetegn og sideproblematikker som borgere med ADHD kan have. Næste afsnit omhandler fordele og ulemper ved at kategorisere borgere med ADHD. Herefter omhandler de næste tre afsnit tilbud til målgruppen hvilke der benyttes, hvilke der mangler og endelig hvilke tilbud der kunne være fordelagtige at kunne henvise til. Inden selve spørgeskemaet præsenteres i bilaget, er der et afsnit med yderligere oplysninger i form af gode ideer til henholdsvis borgere og pårørende med ADHD og for ansatte, der beskæftiger sig inden for området. Det er målet, at rapporten kan bruges som et bidrag til at sikre mere viden om ADHD i Nordjylland og som inspirationskilde i forhold til nye drøftelser og initiativer på området. Spot på ADHD side 3

4 2. Opsummering ADHD kan forstås som en sårbarhed, der kan komme til udtryk på forskellig vis gennem et menneskes liv og består af de klassiske symptomer såsom uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Diagnosen stilles inden for et symptomspektrum, men derudover har mange borgere med ADHD sideproblematikker, der for nogens vedkommende har overordentlige store konsekvenser. Denne rapport bygger på aktuelle tal fra Psykiatrien i Region Nordjylland og viser, at antallet af diagnosticerede borgere med ADHD er stigende. Der er imidlertid store forskelle mellem de nordjyske kommuner på antallet af borgere, der får diagnosen ADHD. Det kan blandt andet skyldes forskellig praksis i forhold til henvisning til psykiatrien og forskellige støttende foranstaltninger. Endelig kan det hænge sammen med det faktum, at vi ikke kan få et samlet tal over, hvor mange borgere der har ADHD i Nordjylland, men alene må basere os på opgørelser fra Psykiatrien i Region Nordjylland og derfor ikke har kendskab til borgere, der diagnosticeres hos eksempelvis en privatpraktiserende psykiater. Der har været meget debat om Psykiatriens ventetider, men undersøgelsen viser, at ventetiden inden for voksenområdet ikke kan anses som uacceptabel lang. Inden for børne- og ungeområdet er ventetiden lang, men det forsøger Psykiatrien at tage hånd om ved oprettelsen af et regionalt kompetencecenter for børn og unge med ADHD. De nordjyske kommuner har skrevet om de overordnede tilbud, som benyttes til borgere med ADHD. Tilbudsviften er stor og strækker sig fra vejledning til botilbud. Der er ikke mange tilbud, der udelukkende henvender sig til borgere med ADHD, hvilket er i overensstemmelse med opfattelsen af, at det er de problematikker eller konsekvenser som knytter sig til den enkelte, som er afgørende for, hvilket tilbud man kan tilbydes. Det store og stigende antal børn og unge med en ADHD diagnose giver mulighed for at sætte tidligt ind med beskyttende faktorer, så konsekvenserne af sygdommen mindskes. Det kan imidlertid også medføre et stort behov for at udbygge eksisterende tilbud eller etablere alternative tilbud. Mange peger på, at selvhjælpsgrupper og undervisning i egen sygdom (psykoeducation), vil være oplagt at fokusere på. Der er ligeledes ikke et entydigt billede af, om der mangler tilbud til målgruppen. Til gengæld har mange kommuner skrevet gode ideer, som bør kunne danne inspiration for det fremtidige arbejde om ADHD. Netværket var interesseret i at undersøge om, det ville give mening at kategorisere borgere med ADHD så man nemmere kunne afklare, hvilket tilbud der skulle tilbydes den enkelte. Der er i kommunerne forskellige opfattelser af, om det vil være hensigtsmæssigt. Det er således interessant at følge erfaringerne, med de modeller der er på området såsom Voksenudredningsmetoden (VUM), der anvendes til vurdering af funktionsevnen blandt voksne med blandt andet ADHD. Medlemmerne i netværket er enige om, at afslutte denne opsummering med at huske, at have fokus på, at se helhedsorienteret på den enkelte med ADHD og undersøge, hvordan vedkommendes vanskeligheder kommer til udtryk, så man finder ud af, hvordan man bedst kan støtte personen. Spot på ADHD side 4

5 3. Deltagere Netværket udarbejdede i fællesskab et spørgeskema, der blev udsendt til de nordjyske kommuner den 1. marts Herefter havde kommunerne en måned til at udfylde spørgeskemaet. Rapporten bygger på besvarelser og oplysninger fra: Aalborg Kommune - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen o Familiegrupperne o JC projektafsnittet o Jobcenter o Jobcenter Øst o Specialcentret for Børn og Unge - Skole- og Kulturforvaltningen o ADHD betjeningsteam - Ældre- og Handicapforvaltningen - Bevillingsenhed Voksen Handicap - Handicapafdelingen Fagcenter For Autisme og ADHD o Team A Bostøtte ADHD og ASF Frederikshavn Kommune - Familierådgivningen i Handicapgruppen - Center for Social- og sundhedsmyndighed (Socialenheden) - Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats - Myndighedsafdelingen Psykiatri - Psykiatri/socialt udsatte - Socialenheden voksen/handicap - Voksen/handicapafdelingen Handicapafdelingen (udførerområder)morsø Kommune - Børn og Undervisning - Jobcentret - Visitationen Hjørring Kommune - Børne- og undervisningsforvaltningen - Handicapafdelingen (myndighedsfunktionen) Jammerbugt Kommune - Børn og familierådgivningen specialafsnittet - Socialafdelingen Region Nordjylland - Aalborg Psykiatriske Sygehus - Taleinstituttet, Specialsektoren Spot på ADHD side 5

6 4. Udvikling i Region Nordjylland Netværket ønskede et kunne følge udviklingen i antallet af borgere, der årligt diagnosticeres med ADHD og derudover få et overblik over det samlede antal borgere med diagnosen ADHD. Der har imidlertid ikke været muligt at skaffe disse oplysninger. Fra såvel Psykiatrisk Sygehus i Region Nordjylland som den landsdækkende ADHD-forening har vi fået oplyst, at det udelukkende er de børn, unge og voksne, der diagnosticeres på et offentlig psykiatrisk sygehus, som registreres. Vi har derfor ikke opgørelser over antallet, der diagnosticeres af eksempelvis privatpraktiserende psykiatere, men udelukkende opgørelser fra Psykiatrien i Region Nordjylland. Psykiatrien har oplyst, at omfanget af borgere, der i perioden var i farmakologisk behandling for ADHD i Region Nordjylland har været stigende de seneste år (se oversigten herunder). Opgørelsen fra Aalborg Psykiatriske Sygehus viser ikke, hvorvidt der er tale om ADHD som primær diagnose (aktionsdiagnose) eller sekundær diagnose (bidiagnose), eller om der er tale om eventuelle komorbiditet. Opgørelsen viser imidlertid en konstant stigning i antallet af personer, der modtager farmakologisk behandling for ADHD. Derefter følger en oversigt over aldersfordelingen. Opgørelsen over farmakologisk behandling for ADHD kan indeholde en bias, idet det formodes at midlerne der anvendes i behandling for ADHD, også anvendes i anden behandling. Formodningen begrundes med, at symptomerne i forhold til ADHD mindskes, når borgeren er midaldrende eller ældre, hvorved behovet for den medicinske behandling også reduceres. Antal personer i hele Region Nordjylland i farmakologisk behandling for ADHD kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Aldersfordeling på personer i hele Region Nordjylland i farmakologisk behandling for ADHD pr. 4. kvt Alder Antal år år år år år år år år år år 2 Uden CPR 3 I alt ADHD er som bekendt en opmærksomhedsforstyrrelse. Vanskelighederne og sværhedsgraden beskrives i et kontinuum. Indsatsen skal naturligvis ske med udgangspunkt i den enkeltes behov, hvor der på grund af Spot på ADHD side 6

7 lidelsens art er behov for en mangfoldig tilbudsvifte, der på eksempelvis børneområdet spænder fra sociale indsatser og forældretræningsprogrammer til farmakologisk behandling. Der er derfor borgere med ADHD, der ikke er og ikke skal være - i farmakologisk behandling. Derudover er der borgere, der aldrig er blevet diagnosticeret for ADHD eller blevet diagnosticeret hos privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæger og børnelæger eller via det udvidede frie sygehusvalg. Der må derfor formodes at være markant flere borgere i Nordjylland med ADHD end antallet af borgere, som er i farmakologisk behandling for ADHD på Aalborg Psykiatriske Sygehus. SFI det nationale forskningscenter for Velfærd, henviser i deres forskningsoversigt over ADHD indsatser fra 2011 til et skøn, der lyder på, at omkring 4 % af alle skolebørn har ADHD og omkring 2 % af alle voksne anslås af have ADHD (Christoffersen og Hammen, 2011). Hvis det skøn holder stik vil der med knap indbyggere være mere end borgere med ADHD i Region Nordjylland. 4.1 Udviklingen og status på borgere med diagnosen ADHD Herunder er en opgørelse over borgere, der har fået afslutningsdiagnosen inden for ADHD fra Region Nordjylland i perioden Opgørelsen er fordelt på de nordjyske kommuner (der er ikke oplysninger om Læsø Kommune): Unikke patienter med afslutningsdiagnosen inden for ADHD fra Psykiatrien i Region Nordjylland Kommune (indbyggertal) 0-17 år (inkl.) 18 år og derover 0-17 år (inkl.) 18 år og derover 0-17 år (inkl.) 18 år og derover 0-17 år (inkl.) 18 år og derover Brønderslev (35.789) Frederikshavn (61.576) Hjørring (66.473) Jammerbugt (38.733) Mariagerfjord (42.572) Morsø (21.600) Rebild (28.940) Thisted (45.145) Vesthimmerlands (37.864) Aalborg ( ) Uden for Spot på ADHD side 7

8 Nordjylland Ukendt Bopæl 1 1 I alt Patienter med ADHD: Aktionsdiagnose DF og 98.8 Som det fremgår, er der stor variation imellem de nordjyske kommuner på antallet af borgere, der er diagnosticeret med ADHD. Forskellene kan ikke alene forklares i kommunes indbyggertal og det kunne være interessant at afdække, hvorfor der er så stor forskel. Det kan eksempelvis skyldes forskellig fokus på ADHD og forskellige forebyggende/støttende indsatser. Endelig kan det skyldes usikkerheden i forhold til antallet, der er diagnosticeret hos privatpraktiserende læger. 4.2 Ventetiden inden for Psykiatrien Psykiatrien i Region Nordjylland har udarbejdet en opgørelse over den faktiske ventetid, fra borgere er blevet henvist til Psykiatrisk Sygehuse, til udrednings-/behandlingsforløbet påbegyndes. Middelværdien henviser til gennemsnittet, men eftersom den værdi kan være påvirkelig for udsving, er der også en median, der betyder, at der er lige mange værdier over og under tallet. Faktisk ventetid for ADHD-patienter, der er kommet til udredning/behandling i Psykiatrien 2011 Børne- og ungdomspsykiatrien Voksenpsykiatrien Middel 135 dage 40 dage Median 112 dage 39 dage Patienter med ADHD: Aktionsdiagnose DF og 98.8 Som det fremgår i tabellen, er det især i Børne- og Ungdomspsykiatrien, at der er en lang ventetid. Region Nordjylland har fokus på at nedbringe ventetiden, samt opkvalificere behandlingstilbuddet til børn og unge med ADHD og er derfor i gang med at etablere et regionalt kompetencecenter for børn og unge med ADHD (Psykiatriens projektbeskrivelse for ADHD kompetencecenter, 2011). Længden af et udredningsforløb er afhængig af lidelsens omfang. For et ambulant udredningsforløb på hovedfunktionsniveau (ukompliceret) tager udredningen mellem 4-8 uger. Et ambulant udredningsforløb af regionsfunktionssager (komplicerede med komorbiditet) vil gennemsnitligt tage uger. Tidsperspektivet for både hovedfunktions- og regionsfunktionssager afhænger af mange faktorer, blandt andet sværhedsgraden af den psykiatriske problemstilling, samarbejde med primærsektor og om forløbet er startet lige op til sommerferien m.m. 4.3 Metode til udredningen Metoden til udredning af borgere på Psykiatrisk Sygehus er en kombination af forskellige tiltag såsom interview, observationer, anamneseoptagelse, psykologisk undersøgelse, somatiske undersøgelse og funktionsneurologiske undersøgelser til at kortlægge borgerens ADHD symptomer og sværhedsgrad. Spot på ADHD side 8

9 For at sikre og standardisere kvaliteten af udrednings- og behandlingsforløb inden for en række områder herunder ADHD har Danske Regioner igangsat udarbejdelsen af pakkeforløb. Det forventes, at Danske Regioner kan lancere pakkeforløbene til efteråret Spørgsmål til kommunerne Netværket udarbejdede et spørgeskema med seks spørgsmål og mulighed for at skrive uddybende oplysninger. Repræsentanter fra netværket skulle sørge for, at relevante afdelinger/forvaltninger blev repræsenteret i besvarelserne. I besvarelsen skulle de kommunale ansatte alene tage udgangspunkt i de borgere, der er diagnosticeret med ADHD for at undgå forskelligartede tolkninger om, hvilke borgere der skal tælles med. Netværket er bevidst om, at vi i denne rapport derfor ikke får viden om de borgere med ADHD problematikker, der modtager støtte, men som ikke er diagnosticeret. Spørgeskemaet forefindes som bilag, mens de enkelte kommunale svar kan rekvireres hos Specialsektoren i Region Nordjylland ved at oplyse journalnummer Spot på ADHD side 9

10 6. Kendetegn ved borgerne der henvises til tilbuddene Alle kommuner oplever, at de borgere med ADHD, der henvises til et tilbud har en lidelse, der resulterer i vanskeligheder, der er betydelige og indgribende i borgerens hverdag. De kan have øvrige psykiatriske lidelser og/eller misbrugsproblematikker. Flere kommuner nævner også, at borgerne har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Borgerne er ofte kendetegnede ved at være impulsstyrede og ustrukturerede i deres livsførelse. De har behov for hjælp til at få struktureret hverdagen og vil have behov for støtte, til at indgå på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Nogle kommuner beskriver kendetegnene for borgere med ADHD som værende adfærdsproblemer, i form af en voldelig adfærd eller vanskeligheder ved at indgå i sociale relationer. Det er ofte en gruppe, der har lidt mange nederlag, følt sig misforstået og har haft mange konfliktfyldte relationer med andre. Derfor skal indsatsens krav og støtte ske under hensynstagen til disse oplevelser. Som det beskrives i afsnit 9 er der indsatser fra støtte til botilbud. Det betyder, at der inden for ungeområdet kan være behov for anbringelser, hvis andre indsatser ikke slår til. Tilsvarende kan der inden for voksenområdet være personer, der ikke kan klare sig i egen bolig eller med bostøtte. Til de tilbud, hvor der ikke kræves en visitering, er det kendetegnende for børnenes forælde, at de selv er i stand til at opsøge hjælpen. Udover disse alvorlige kendetegn nævnes også, at man ikke kan opstille specifikke fællestræk, da borgeren har individuelle personlighedstræk, opvækstvilkår og sociale kompetencer. En enkelt kommune nævner også de mere positive aspekter og at borgeren med ADHD, kan være kendetegnet ved at have mange talenter og kreative evner Kendetegn ifølge forskningen I litteraturen, såsom SFI s kortlægning af sociale indsatser for mennesker med ADHD, er ADHD beskrevet som en dimensional tilstand, der betyder, at man kan have den i større eller mindre grad. Diagnosen stilles inden for et såkaldt symptomspektrum. Der er således store individuelle forskelle på, hvordan de forskellige symptomer på ADHD kommer til udtryk, i hvilke sammenhænge og i hvilken grad. Alder, køn og diverse personlige og omgivelsesmæssige faktorer kan på forskellig vis influere. De diagnostiske kriterier for ADHD falder inden for tre kernesymptomer: uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse kernesymptomer kommer ofte til udtryk forskelligt afhængigt af, om det drejer sig om børn eller voksne. Fælles for mange børn med ADHD er, at de er lette at aflede, har koncentrationsbesvær, hurtigt trættes, glemmer instruktioner, er urolige og impulsive mv. Symptomer på ADHD hos voksne kan eksempelvis komme til udtryk ved rastløshed, koncentrationsproblemer, indre uro, problemer med at strukturere og organisere, lav stresstærskel, humørsvingninger og impulsivitet. Spot på ADHD side 10

11 ViHS (Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri) har netop udgivet en pjece om ADHD i et socialt perspektiv. Med pjecen ønsker de et syn på ADHD, hvor man forstår ADHD som en sårbarhedsprofil, hvor man ikke udelukkende ser på symptomer, men i stedet har fokus på det enkelte menneskes erfaringer og forhold i omgivelser. Således vil de vanskeligheder, man kan opleve, kunne ændre sig over tid. Konkret står der, at Menneskers individuelle forståelser af deres liv, og de konkrete sammenhænge de indgår i, spiller en væsentlig rolle for, hvornår noget opleves som vanskeligt. Mennesker udvikler sig hele tiden. I takt med, at en person udvikler brugbare strategier til at mestre vanskelige situationer, bliver oplevelsen af problemer mindre. Det har stor betydning, at omgivelserne inddrages, så relationen bliver gensidig. Med dette syn skabes der muligheder for, at man kan støtte borgeren med ADHD, så de i højere grad kan overkomme eller mestre de vanskeligheder, som kan følge med en ADHD. I forlængelse heraf, har pjecen givet et bud på, hvordan man overordnet kan støtte barnet, den unge og den voksne med ADHD, ud fra de krav de møder: Skole (barn) Uddannelse (ung) Der stilles krav til Fleksibilitet Selvstændighed Overblik Det forventes At eleverne hurtigt kan At de studerende tager skifte mellem fx relevante initiativer og klasseundervisning, træffer individuelle valg, gruppearbejde og der passer til situationen. projektuger. gang. Den enkelte kan have behov for At få informationer i god tid og at indgå i stabile grupper, hvor det er tydeligt, hvad man skal og hvornår. At der er en løbende tilgængelig vejleder, og en mentor tilknyttet. Arbejde (voksen) At en ansat kan håndtere at få en hel dags arbejde introduceret på en At der kun stilles få opgaver af gangen, og at der er tid til at følge op på den enkelte opgave. Spot på ADHD side 11

12 7. Sideproblematikker Udover ADHD har borgeren ofte andre sideproblematikker og svarene fra kommunerne viser, at borgere med ADHD kan have meget komplicerede vanskeligheder. Alle kommuner nævner således andre diagnoser inden for det psykiatriske felt såsom OCD, angst, personlighedsforstyrrelser, depression og misbrugsproblemer. Det er udbredt, at der er problemer med at strukturere almindelige funktioner i dagligdagen. Disse vanskeligheder kan resultere i dårlig økonomi, at beboeren glemmer at få sin medicin, boligproblemer, vanskeligheder med at indgå i sociale relationer og passe skole, uddannelse eller arbejde. Vanskeligheder der i det hele taget er kendetegnet for borgere med ADHD. Derudover nævnes kriminalitet og spiseforstyrrelser af flere som sideproblematikker for borgere med ADHD. Inden for børne- og ungeområdet svarer flere, at der kan være tale om omsorgssvigt eller hjemlige problemer, herunder forældre, der har en diagnose eller andre indgribende vanskeligheder. De nordjyske kommuners oplevelser af, at borgere med ADHD også har betydelige sideproblematikker er i direkte tråd med forskningsresultaterne på området. Det betyder også, at risikoen for at borgere med ADHD udvikler sideproblematikker er så massive, at man bør afklare, hvorvidt der (yderligere) skal foretages en aktiv indsats for at minimere disse. 7.1 Sideproblematikker ifølge forskningen Forskningen viser, at der er knyttet sideproblematikker til borgere med ADHD. Professor, overlæge, ph.d. Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Universitetsafdeling, Odense har i en artikel på Psykiatrifondens hjemmeside beskrevet, at ADHD opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Sygdommen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen. Man er stort set enig om, at ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale. Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen og skal have varet i mindst seks måneder, for at man kan tale om ADHD. Desuden skal vanskelighederne ses i flere situationer, fx i skole, hjem og fritidsinstitution. Ofte følger der problemer som bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, indlæringsproblemer, tics, følelsesmæssige problemer, autismelignende vanskeligheder eller depression med. For voksne med ADHD mener praktiserende speciallæge i psykiatri Mogens Brødsgaard (Psykiatrifondens hjemmeside), at det er vanskeligt at stille en ADHD diagnose på voksne. Sygdommen har alle sværhedsgrader (fra let og moderat til svær og invaliderende). Han mener desuden, at en væsentlig årsag til, at ADHD blandt voksne overses, er det faktum, at der hos 85 % er komorbiditet, der betyder, at personen samtidig har en anden sygdom. Ofte er det symptomerne fra denne anden sygdom, der fører til kontakt med en behandler. Det betyder desværre også, at det kan være symptomerne fra den anden sygdom, der tager al opmærksomheden. Det kan være: Spot på ADHD side 12

13 Misbrug (55 %) Angst, fx generaliseret angst, panikangst og socialfobi (50 %) Depression (20-25 %), inklusive den bipolare lidelse (maniodepressiv sygdom) (10-15 %) Tvangstanker og tvangshandlinger (Obsessive-compulsive disorder), Tourettes syndrom og tics Personlighedsforstyrrelser, fx dyssocial personlighedsstruktur (psykopati) (18 % mænd og 6 % kvinder) og emotionel ustabil personlighedsstruktur, fx borderline Aspergers syndrom Læsevanskeligheder, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder (ca. 20 %) Søvnforstyrrelser (der vendes op og ned på dag og nat) I den føromtalte pjece fra ViHS beskrives, hvilke sociale faktorer, der kan virke enten beskyttende eller udgøre en særlig risiko i forhold til hvilket udtryk og hvilken betydning ADHD får for den enkelte. Det skema er gengivet herunder: Sociale risikofaktorer Personlige forhold - Lavt selvværd - Indlæringsvanskeligheder - Problemskabende adfærd Forhold i omgivelserne - Kaotiske og evt. voldelige familieforhold - Anbringelse uden for hjemmet - Sociale vanskeligheder og fattigdom - Uklar opdragelsesform - Uklar kommunikation i omgivelserne - Manglende koordinering mellem fagfolk - Høj grad af stress i familien - Få stabile venskaber - Intet eller sparsomt netværk Sociale faktorer, der beskytter Personlige forhold - Højt selvværd - Høj IQ - Sociale kompetencer Forhold i omgivelserne - Stabilt og struktureret familieforhold - Tydelig kommunikation - Støtte fra socialt netværk - Støtte fra venner - Høj socioøkonomisk status - Familien er engageret og forstående - Koordinering mellem fagfolk - Støtte og opmærksomhed i fx skole eller på arbejdsplads - Fokus på ressourcer frem for svagheder Det er derfor muligt, at etablere faktorer, der beskytter i forhold til, hvilken betydning ADHD får i den enkeltes liv. Blandt andet har ADHD-foreningen i samarbejde med Vejle og Slagelse Kommuner opstartet et kursustilbud til voksne med ADHD med det formål at muliggør større mestring af ens ADHD. Implementeringsprojektet har titlen ADHD og mestring - Kursus for voksne med ADHD. Spot på ADHD side 13

14 8. Kategorisering Netværket havde inden udsendelse af spørgeskemaerne en formodning om, at det vil være fordelagtigt, hvis man på tværs af de nordjyske kommuner kunne lave en hensigtsmæssig kategorisering af borgere med ADHD så man nemmere kan afklare, hvilket tilbud som vil være velegnet til den enkelte borger ud fra støttebehov/funktionsniveau. Besvarelserne viser imidlertid, at der blandt de nordjyske kommuner er forskellige opfattelser af, hvorvidt en sådan kategorisering vil være gunstig for kommunens sagsbehandling eller hensigtsmæssigt for borgere med ADHD. 8.1 Fordele ved kategorisering Af fordele ved at kategorisere borgere med ADHD nævnes, at en kategorisering vil kunne spare sagsbehandlingstid i de enkelte sager og at sagsbehandlingen bliver mere ensartet. Der nævnes også, at en kategorisering vil kunne medføre tilbud, der i højere grad er målrettet de enkelte grupper. Hertil kommer, at det vil blive mere gennemskueligt, hvilke tilbud der er målrettet borgere med ADHD. Der er blandt svarene også en kommune, der mener, at en kategorisering giver rigtig god mening, hvis den gøres fleksibel, så man ikke risikerer, at der er borgere, der ikke passer ind i en kategori. Fordelen kan desuden være, at en kategorisering kan medvirke til at skabe et overblik og give mulighed for at danne sig erfaringer og en større viden om de forskellige kategorier, specifikke problemstillinger og behovet for støtte. Der er også et par besvarelser der opstiller forslag til kategorisering, såsom: Borgere der kun har ADHD og som er medicineret Borgere der kun har ADHD og som ikke er medicineret Borgere med ADHD og psykisk funktionsnedsættelse Borgere med ADHD og misbrug/kriminalitet 8.2 Ulemper ved kategorisering Af ulemper ved at kategorisere borgere med ADHD nævnes risikoen for, at man herigennem putter folk i kasser. Desuden vil kategoriseringen kunne medvirke til, at man ikke inkluderer borgere med ADHD og vil dermed kunne være medvirkende til at stigmatisere borgerne. Desuden nævnes risikoen for at kategorisere borgerne dårligere end de er på grund af deres forskelligartede vanskeligheder. Desuden peges der på, at kategorisering ud fra støttebehov/funktionsniveau kan være vanskelig af flere grunde. Blandt andet vil der for især børn og unges vedkommende være kontekstuelle hensyn at tage i den indsats, der skal ydes. Indsatsen skal derfor ikke kun tage hensyn til barnets/den unges funktionsniveau, men også i forhold til omgivelserne og deres muligheder for at støtte op omkring en indsats. Desuden er der en kommune der nævner, at grundlaget for kategorisering i forskellige grupper i den enkelte kommune ofte vil være så lille, at det ikke giver mening, at foretage en kategorisering. Blandt svarene skriver en kommune, at eftersom borgere med ADHD er meget forskellige, skal man for at give borgeren de bedste tilbud tage individuelle hensyn og det kan man ikke, hvis man på forhånd har en kategorisering. Spot på ADHD side 14

15 En kommune hævder direkte, at en kategorisering vil fastlåse borgeren i sin diagnose og det vil gøre det vanskeligt at få vedkommende til at rykke sig og modtage en anden type indsats. 8.3 Samlet vurdering af kategorisering Svarene indikerer, at det kunne være spændende at arbejde videre med området. Derfor vil det være relevant at følge Socialstyrelsens projekt omkring funktionsbeskrivelser for børn som blandt andet Hjørring Kommune deltager i. I tilknytning hertil gør Aalborg Kommune brug af Voksenudredningsmetoden (VUM). KL og Social- og Integrationsministeriet har i samarbejde med ni pilotkommuner udviklet et redskab til beskrivelse og vurdering af funktionsevnen hos voksne, på handicap- og udsatte området til brug i sagsbehandlingen på myndighedsniveau. Af kommuner under Region Nordjylland anvender Aalborg Kommune voksenudredningsmetoden. Derudover fremgår det på Socialstyrelsens hjemmeside, at også Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev vil anvende metoden. Udredningsmetoden er bygget op omkring 11 temaer, som er dækkende for alle målgrupper på handicapog udsatte voksenområdet, således også for voksne med ADHD. Hvert tema indeholder et eller flere undertemaer, og dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Spot på ADHD side 15

16 Anvendelsen af udredningstemaerne og metodens systematik understøtter således sagsbehandleren, i at afdække alle relevante aspekter af de ofte sammensatte og komplekse problemstillinger, som opstår i kølvandet af de sideproblematikker, som målgruppen oplever. Strukturen i udredningsskemaet sikrer borgerinddragelse i hele udredningsprocessen og understøtter en balanceret udredning af borgerens ressourcer, udfordringer og ønsker, som hjælper sagsbehandleren til at fokusere på det, der er væsentligt for borgeren. Netop det faktum, at der sættes tidlig fokus på borgerinddragelse har afgørende betydning for, at borgeren med ADHD oplever sig forstået og selv har mulighed for at være med til at definere hvad de vil, og hvad der virker for den enkelte. Metodens systematik kan medvirke til at borgere med ADHD allerede i udredningsfasen, vil opleve det overblik og den styring, som de ikke selv er i stand til at skabe. Metoden bygger på en fælles begrebsanvendelse, som blandt andet handler om at karakterisere målgrupperne ensartet og skaber således en fælles referenceramme for sagsbehandling og udredning, og dermed mulighed for at kunne identificere målgrupper på tværs af kommuner. Spot på ADHD side 16

17 9. Tilbud til målgruppen Når man drøfter, hvilke tilbud der findes til borgere med ADHD er det værd at nævne den føromtalte landsdækkende kortlægning af sociale indsatser til mennesker med ADHD (Bengtsson m.fl., 2011) der henviser til, at den sociale indsats i forhold til ADHD minder om den sociale indsats på flere andre socialpsykiatriske områder. Indsatsen varetages i de fleste tilfælde af tilbud, som også rummer brugere med flere andre typer psykiatriske problematikker. Der er tale om en pædagogisk indsats, som benytter sig af en række adfærdsterapeutiske virkemidler: positiv opmærksomhed, klare retningslinjer, klare mål for adfærden og håndgribelige belønninger (Christoffersen & Hammen, 2011). Både den ringe grad af specialisering af tilbuddene og personalesammensætningen kan tolkes som signaler på, at de kommunale tilbud til mennesker med ADHD mere er sociale tilbud, end de er terapeutiske tilbud. Vi ser mere varetagelse af sociale behov hos grupperne med sammensat problematik, end vi ser specialiseret terapeutisk indsats i forhold til gruppen med ADHD som eneste problematik. Det er der ikke noget overraskende i, for behandling er heller ikke socialpsykiatriens eller kommunens ansvar. Med andre ord er de benyttede tilbud ofte ikke beregnet udelukkende til borgere med ADHD og derudover vil en del af de borgere, der henvises til de forskellige tilbud have andre diagnoser eller problematikker end ADHD (hvilket også fremgår af afsnit 7 om sideproblematikker). Netværket ønskede på trods af den viden, at få et overblik over, hvilke tilbud/indsatser der er til målgruppen. Herunder er gengivet de overordnede tilbud som kommunerne benytter inden for kategorierne børn, unge og voksne. Flere kommuner har også skrevet navnene på de specifikke tilbud de benytter, men de er ikke medtaget i denne afrapportering. Overordnede tilbud Børn Unge Voksne Specialundervisning til elever med ADHD inkluderet i almenskolen Ungdomsuddannelser for unge med ADHD Aktivitets- og samværstilbud i de socialpsykiatriske støttecentre Aflastningstilbud i familier og institutioner Efterskole Afklaringsforløbet og individuel virksomhedstræning Special ADHD DUS ordninger (Det Beskæftigelsesrettede tilbud Aktiveringstilbud udvidede skolesamarbejde/sfo) Støttekorps for borgere med ADHD Personlig udviklingsforløb Selvhjælpsgrupper Aflastning i form af hjælper i Dagtilbud Kommunale bofællesskabet hjemmet, plejefamilie eller institution Familiebehandling Anbringelse på eget værelse med støtte fra Bo hjemme Bostøtte (dag, aften og weekend) eller støttekorps Kontaktperson Efterværn Daghøjskolerne Hjemmehos STU forløb (særligt tilrettelagt Projektafsnit i jobcentre ungdomsuddannelse) Kursus til forældre, søskende og Stille-pige-gruppen som netværks- og Botilbud barnet/den unge med ADHD samtalegruppe Konsulentbistand i hjemmet som Rådgivning i ADHD foreningen Virksomhedscentre Spot på ADHD side 17

18 støtte til forældre i form af Bohjemme-støtte Støtte i familierne - Ungeklub Mentorstøtte hjemmevejledning Rådgivning i ADHD foreningen Støtteperson Mentorstøtte uden for arbejdspladsen Specialklasser Psykologbistand Rådgivning i ADHD foreningen Konsulentstøtte 11, stk. 4 (ADHD Støtte/kontaktpersoner konsulent) Tabt arbejdsfortjeneste til forældre Støttecenter/værested Barnepigeordning Voksen specialundervisning Aktivitets- og samværstilbud Dagbehandlingstilbud Idrætsforeningen for sindslidende For at inspirere hinanden er der desuden lavet en oversigt over, hvilke paragraffer som respondenterne henviser ud fra. Benyttede paragraffer Børneområdet Serviceloven : 11.4, 41, , 52, , , , 84 Folkeskoleloven Voksenområdet Serviceloven : 85, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107, 108, 110 og 112 Lov om specialundervisning Sundhedsloven : 141 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats : 32, 42 og Region Nordjylland har ikke udfyldt et spørgeskema, da de ikke har myndighedsansvar. Regionen har også tilbud i forhold til borgere med ADHD det gælder tilbud på Taleinstituttet, i Psykiatrien og på Den Sikrede Institution Kompasset. På Taleinstituttet der er et rammeaftaletilbud i Region Nordjylland - er der mulighed for at henvise unge eller voksne med opmærksomhedsvanskeligheder, hvor der er mistanke om ADHD eller borgere, der er blevet diagnosticeret ADHD. Taleinstituttet har mulighed for screening og udredning og iværksætte indsatser med henblik på at øge de enkeltes funktionsniveau i forhold til uddannelse, job eller i privatlivet. Psykiatrien er, som nævnt i afsnit 4.2, ved at etablere et ADHD kompetencecenter, hvor hensigten er at forberede patientforløbet (herunder nedbringelse af ventetiden), øget tværsektorielt samarbejde og endelig været et vidensområde, der kan give faglig vejledning inden for ADHD området. Endelig er der på Den Sikrede Institution Kompasset mulighed for, at kommunerne kan visitere unge til pædagogisk observation. I forbindelse hermed udarbejdes der en pædagogisk og psykologisk udredning der blandt andet indbefatter et tilbud om en screening for psykiatriske problemstillinger, herunder ADHD. Spot på ADHD side 18

19 Eftersom sværhedsgraden for ADHD er stor og vanskelighederne kommer til udtryk på meget forskellig vis, er der behov for en bred vifte af tilbud. Dette er i overensstemmelse med vejledningen til servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, hvor der står, at Behovet for støtte kan eksempelvis være at få kompenseret et nedsat syn eller nedsat hørelse, nedsat mobilitet eller støtte til at udføre de basale livsfunktioner eller støtte til at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er ikke en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men det er de behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer afføder, der er udgangspunktet for vurderingen. Dog kan det være nødvendigt, at få udredt en borger for at kunne vurdere, hvilken indsats som mest optimal vil understøtte borgerens udfordringer. Således viser en stor kortlægning af de sociale indsatser for personer med ADHD, at diagnosen har en betydning i visitationsarbejdet, og dermed spiller en rolle for støtte og bevillinger (Bengtsson m.fl., 2011). Spot på ADHD side 19

20 10. Tilbud der mangler til målgruppen Kommunerne er blevet spurgt, om der er borgere med ADHD, som de har vanskeligt ved at finde et velegnet tilbud til. Flere kommuner nævner, at det er vanskeligt at finde tilbud til borgere med ADHD, der samtidig har misbrugsproblemer. Det være sig både inden for unge- og voksenområdet. Der bliver i denne forbindelse nævnt, at en forudsætning for, at de sociale tilbud for disse borgere kan lykkes, er en samtidig misbrugsbehandling. Det kan ske gennem tilbud, der kombinerer behandling og social støtte. Der bliver også nævnt, at det er vanskeligt at finde et beskæftigelsestilbud til voksne med ADHD, grundet deres sideproblematikker. Derudover nævnes borgere med dobbeltdiagnoser, altså borgere der har en diagnose udover en ADHD. En kommune skriver direkte, at det ikke er ADHD en der gør det vanskeligt at finde relevante tilbud det er derimod sideproblematikkerne. Der nævnes desuden en udfordring i at få borgere med ADHD til at gøre brug af eller vise interesse for de foreslåede tilbud. Det kan også være borgere, der er så impulsstyrede, at de ikke passer ind i rammerne på et tilbud. Der er også kommuner der mener, at det ikke er svært at finde et tilbud til borgerne, men det kan være tidskrævende at finde ud af, hvilket tilbud der er mest velegnet til borgeren. Der er også en kommune der svarer, at det indtil videre er lykkes at skaffe velegnede tilbud. Endelig nævnes der, at der generelt er meget få tilbud, der specifikt er rettet til borgere med ADHD. Dette er i overensstemmelse med det foregående afsnit, hvor det fremgår, at der generelt ikke er tilbud udelukkende til borgere med ADHD. For at nævne en af undtagelserne, er Aalborg Kommunes bostøttetilbud Team A, hvor indsatsen specifikt er udviklet for borgere med ADHD Særligt i forhold til børne- og ungeområdet Respondenterne giver udtryk for, at der indenfor børne- og ungeområdet kan være vanskeligt, at inkludere børn og unge med ADHD i eksisterende tilbud, såsom skolen. Det kan medføre, at der er børn/unge, der i længere perioder ikke går i skole. Derudover fremhæver en kommune, at det kan være svært at finde den rette støtte og vejledning til forældre med børn og unge med ADHD, da der til tider kan være behov for omfattende interventioner i hele familien. Der nævnes også, at der i samarbejdet om barnet/den unge med ADHD i nogle tilfælde bliver tydeligt, at forældrene også har problematikker, fx selv har ADHD. Det betyder, at der er brug for hjælp i forhold til at være forældre til et barn med ADHD, men også i forhold til deres egen strukturering og takling af hverdagen. Spot på ADHD side 20

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen

Læs mere

Spot på Autisme. Status og udvikling på området i Nordjylland

Spot på Autisme. Status og udvikling på området i Nordjylland Spot på Autisme Status og udvikling på området i Nordjylland Det faglige netværk for autisme, efterår 2012 Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 DET FAGLIGE NETVÆRK FOR AUTISME... 4 2. OPSUMMERING... 5 2.1 DET

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Opsummering af kommunernes tilbagemeldinger til faglig udviklingsstrategi for 2013

Opsummering af kommunernes tilbagemeldinger til faglig udviklingsstrategi for 2013 Opsummering af kommunernes tilbagemeldinger til faglig udviklingsstrategi for 2013 A. Politiske visioner i kommunerne Nøgleord fra politiske visioner på børneområdet: Tidlig indsats, helhedsorientering,

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune

Lyngby-Taarbæk kommune XYtva Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:lyngby-taarbæk kommune XYtva Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Vedr. 20-67: Jørn Unnerup Tlf. nr. 4597 3087 Mail.: jun@ltk.dk Skemaet

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte Bilag 1: Nordjysk Socialaftale 2018-2019 Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte 1. januar 2018 Udvikling og koordinering er et bilag til Nordjysk Socialaftale 2018-2019, som giver en uddybende

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 I denne handleplan beskrives, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de målsætninger, der er nedfældet i psykiatriplan

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume De friholdte unge på uddannelseshjælp Et resume En undersøgelse af friholdelsesårsagerne blandt friholdte unge 18 29 årige på uddannelseshjælp i Holstebro kommune Udarbejdet af socialrådgiver Ester Bertelsen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune Frederikssund kommune Side 1 af 15 sider. Frederikssund kommune Kontaktperson Pernille Foged Tlf. nr. 47351407 Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Det fremadrettede perspektiv

Det fremadrettede perspektiv Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web

Læs mere