NOTAT Det særlige udvalg vedr. trafik og miljø s drøftelse af temaer i den regionale udviklingsplan

Transkript

1 Område: Regional udvikling Udarbejdet af: Mette Pilgaard Afdeling: Sekretariatet Journal nr. 07/8626 Telefon: Dato: 1. juni 2007 NOTAT Det særlige udvalg vedr. trafik og miljø s drøftelse af temaer i den regionale udviklingsplan 1. Indledning. Det særlige udvalg vedr. regional trafik og miljø drøftede på mødet den 19. april 2007 og mødet den 24. maj 2007 temaer til den regionale udviklingsplan (RUP). Der blev peget på følgende temaer, som forslag til elementer i RUP en: sammenhæng i og ambitiøse mål for den kollektive regionale trafik. udviklingen af geografiske og naturmæssige styrkepositioner (eks. ådale og Det sydfynske Øhav). nationalpark diskussionen. infrastruktur i et grænseoverskridende perspektiv. Vedvarende energi. Dette notat har til formål at uddybe disse punkter. 2. Regionsrådets muligheder for realisering af den regionale udviklingsplan. Regionsrådet har forskellige muligheder for at påvirke og realisere den regionale udviklingsplans mål og visioner til konkrete handlinger: Temaer, som lovgivningsmæssigt er tillagt regionsrådet. Temaer, som RUP en skal omfatte, herunder bæredygtighedsstrategien, vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, beskæftigelsesstrategi m.v. Områder, hvor regionsrådet i kraft af opgavens størrelse har en betydning, som vil have en regional, afsmittende betydning. Det drejer sig f.eks. om regionen som Region Syddanmarks største arbejdsplads, indkøbspolitikken som erhvervspolitisk instrument eller sundhedsvæsnet som deltager i at fremme innovation. Regionsrådets interessevaretagelse af regionalpolitiske temaer af betydning for Region Syddanmark. Regionsrådet som døråbner. Konstruktivt samarbejde med parter i og uden for regionen. 3. Konkretisering af temaerne. Sammenhæng i og ambitiøse mål for den kollektive regionale trafik Regionen er bestiller af den regionale kollektive trafik, mens kommunerne skal bestille den lokale kollektive trafik.

2 Hovedopgaven for den regionale, kollektive trafik er at sikre en høj dækning af kollektiv trafik i og mellem de større byer og samtidig sikre en rimelig forsyning af kollektiv trafik i regionens tyndt befolkede områder. Det regionale, kollektive trafiknet skal understøtte vækst, uddannelse, beskæftigelse og bosætning og skabe sammenhæng i regionen. 2 Det er vigtigt at gøre den kollektive trafik attraktiv, således at trafikbelastningen mindskes på vejnettet, herunder på motorveje. Det syddanske bybånd og hyppige afgange (f.eks. ½-times-drift) mellem regionens uddannelsesinstitutioner, især imellem Syddansk Universitets afdelinger, ville kunne være rygraden i dette. Det er et højt ambitionsniveau, som vil forudsætte større investeringer i den offentlige, regionale trafik. Den kollektive trafik kunne i øvrigt gøres attraktiv ved, at de regionale rejser skal være hurtige og konkurrencedygtige i forhold til bilrejser valgmuligheder øges og rejsetider afkortes, hvor kombinationsrejser med flere forskellige transportmidler benyttes. de regionale ruter især prioriterer tilgængelighed til arbejde og uddannelse f.eks. kunne det være et mål at have en god, regelmæssig forbindelse mellem uddannelsesinstitutioner. ruterne skal betjene de vigtigste arbejds- og uddannelsessteder direkte, så omstigning i størst mulig omfang undgås. der er en god korrespondance mellem forskellige former for kollektiv transport f.eks. bus og tog. der er gode terminaler, hvor der kan skiftes mellem forskellige transportformer. de lange rejseruter udvikles, så Region Syddanmark får en god tættere sammenhæng ud- og ind ad regionen. Der gennemføres en trafik med god miljøprofil. Udviklingen af geografiske og naturmæssige styrkepositioner og nationalpark diskussionen. Region Syddanmark har i Vadehavet og Det sydfynske Øhav to natur- og kulturlandskabsområder i den internationale superliga. Hertil kommer flere andre større sammenhængende natur- og landskabsområder af unik karakter og de mange små helt lokale naturområder. Naturen og kulturlandskaber er præget af stor forskellighed fra Vadehavet i vest over de relativt flade hedesletteområder vest for israndslinien til det østjydske fjordlandskab og lillebæltsområdet og herefter til det smilende fynske bakkelandskab med de mange idylliske kulturmiljøer, Det sydfynske Øhav og endelig til Storebæltsområdet. Regionen er rig på kystlandskaber, som er særligt attraktive områder også i et internationalt perspektiv. Det syddanske kulturlandskab og naturen er således karakteriseret ved stor variation og kvalitet, som giver nogle geografiske og naturmæssige styrkepositioner og udviklingspotentialer i forhold til turisme, bosætning og fritid. For turismens vedkommende udgør naturen og landskabet en vigtig rammebetingelse, som varierer hen over regionen. De store ferieområder langs vestkysten er præget af en mere traditionel form for ferieturisme. I det Det sydfynske Øhav er det snarere natur- og kulturturisme, der dominerer. Naturen og kulturlandskabet udgør også en vigtig rammebetingelse for bosætningen. For mange er huset tæt ved skov, strand, sø, eng, hede og attraktive landskaber og gerne med udsigt over vandet - det ultimative ønske. Herlighedsværdierne afspejler sig i priserne. Forudsætningerne varierer i de forskellige dele af Syddanmark, men store dele af regionen har generelt gode forudsætninger for at honorere en pæn del af ønskerne og flere steder har potentialer for at øge de lokale herlighedsværdier. Den grundliggende problemstilling er balancen mellem erhvervsmæssig udvikling, bosætning, rekreativt brug, byudvikling og hensynet til naturen og kulturlandskabet.

3 3 Det er vigtigt at have en rimelig høj ambition for naturområder. I særligt værdifulde naturomåder, f.eks. Vadehavet og Det sydfynske Øhav, kan balancen skabes ved at de udpeges som nationalparker. Vigtigt er det i den forbindelse at være opmærksom på, at et områdes status, som nationalpark ikke behøver at oversættes med restriktioner og noget museumsagtigt. En sådan status kan åbne muligheder og tiltrække midler til naturforbedringer og genopretning, og derigennem en forbedret naturkvalitet og et større naturgrundlag, som kan gøre området endnu mere attraktivt og rummeligt for turisme og bosætning mv. og for dem der allerede bor i områderne. Erfaringer fra Vadehavet viser dog, at det kan være svært at opnå lokalbefolkningens accept til etablering af en nationalpark, mens der andre steder har været opbakning til det. Infrastruktur i bred forstand. En god tilgængelighed og en velfungerende trafikal infrastruktur lokalt, regionalt og nationalt er en afgørende forudsætning for vækst og udvikling af erhvervslivets konkurrenceevne, et velfungerende arbejdsmarked og befolkningens mobilitet i det hele taget. Disse års vækst og velstandsstigning i det danske samfund betyder et markant øget pres på infrastrukturen, bl.a. gennem øget samhandel og godstransport, mere pendling og øget bilkørsel. Region Syddanmark har en veludbygget trafikal infrastruktur, men der er dog også kapacitetsproblemer og behov for udbygning af jernbaner og motorveje. Billund Lufthavn er regionens internationale lufthavn. Region Syddanmark har en række knudepunkter for godstransport i bl.a. Taulov, ved Vejle og i Padborg, ligesom regionen har en række større havne i Esbjerg, Fredericia, Aabenraa og Odense. En betingelse for en god erhvervsudvikling er bl.a. gode adgangsforhold til eksportmarkeder, herunder til Centraleuropa. En central forudsætning for et velfungerende transportsystem er sammenhængen mellem de forskellige transportformer og tilgængeligheden for anvendelse af transportmulighederne. Dette gælder både for at sikre en effektiv transport og logistik af gods samt for den kollektive trafik/persontrafik. Hensynet til at fremme bæredygtige transportformer samt kapacitetsproblemer på bane og vej kan give anledning til, at relativt mere gods bør transporteres ad søvejen. Ansvaret for planlægning af infrastruktur og afvikling af den daglige transport til lands, til vands og i luften - er spredt ud mellem staten, regioner, kommuner, trafikselskaberne og forskellige private operatører. Et velfungerende, effektivt trafiksystem forudsætter sammenhæng og kvalitet i samspillet mellem de mange aktører og de forskellige transportformer. Regeringen har under Transport- og Energiministeriet nedsat en infrastrukturkommission, der skal analysere de fremtidige infrastrukturbehov på transportområdet, som grundlag for prioriteringen af de statslige infrastrukturinvesteringer på transportområdet. Region Syddanmark har i samarbejde med KommunekontaktRådet igangsat et arbejde, der skal munde ud i en fælles udmelding og ønsker til fremtidige infrastrukturinvesteringer. Infrastrukturen spiller en afgørende rolle, men set i et bredere perspektiv er tilgængelighed også et spørgsmål om brugen af forskellige transportmidler, logistik, Intelligente Transport Systemer samt drivmidler, for eksempel anvendelsen af biobrændstof. Infrastruktur i et grænseoverskridende perspektiv. En velfungerende infrastruktur er af afgørende betydning for en god erhvervsmæssig udvikling, et åbent arbejdsmarked og øvrige relationer i den dansk-tyske grænseregion. Der er dog behov for udbygning eller forbedring af infrastrukturen for, at dette kan nås. Det drejer sig bl.a. om bedre kollektiv trafikbetjening henover grænsen, herunder et udpræget behov for at kunne

4 lade de nationale togsæt køre på nabolandets skinner. Endvidere drejer det sig om udbygning af fysiske trafikårer i nord-sydgående retning, herunder f.eks. udbygning af A-11 samt etablering af en reelt tosporet jernbaneforbindelse. En sikring af gode forbindelser til de centraleuropæiske markeder forudsætter en varig sikring af jernbanebroen over Kielerkanalen samt hurtigere godstogsforbindelser gennem Hamborg m.v. Af konkrete forslag og initiativer kan nævnes, at Landsregeringen i Kiel har foreslået, at der overvejes et havnesamarbejde mellem Esbjerg, Husum og Brunsbüttel havne. 4 Landsregeringen i Kiel har for nylig vedtaget at reservere et millionbeløb til et såkaldt transportcenter Flensborg-Padborg. Dette samarbejde skal ikke mindst dreje sig om at forbedre de eksisterende transportuddannelser ved Fachhochschule i Flensborg. Der er hermed lagt op til, at danske parter kan medvirke i et grænseoverskridende projekt. El og gas-samarbejde over grænsen foregår på kommercielle vilkår og i forholdsvis begrænset omfang. Med en stigende andel af vindenergi vil et netværkssamarbejde til lagring og løbende levering af el stige i betydning. Landsregeringen i Kiel har afsat ca. 60 mio. kr. til udvikling af biogas- og vindenergi-projekter i grænselandets tyske side, herunder ikke mindst et universitets- og vidensamarbejde som skal bygge op om en mulig biobrændselsproduktion i Tønder. Det grænseoverskridende samarbejde på området vedvarende energi har mulighed for at udvikle sig til en grænseoverskridende klynge bl.a. baseret på erfaringerne fra havmøllebaseret vindkraft fra vestkysten og et muligt storlager i Schleswig-Holstein. IT-systemer er i overraskende stort omfang nationale f.eks. de digitale geografiske systemer. Hertil kommer sprogbarrieren, samt at IT-anvendelsen syd for grænsen er flere år efter det danske niveau, ikke mindst i den offentlige sektor. Der ses ikke stærke kræfter bag udbredelsen af bredbånd syd for grænsen. Energiområdet. Energisektoren i Region Syddanmark er, i forhold til de andre regioner, stor. Region Syddanmark har et særligt potentiale på især tre underområder: Olie/gas og offshore-industrien - en etableret regional styrkeposition, der er centreret omkring Esbjerg. Bioenergi - et potentielt vækstområde, der er bredt repræsenteret i Region Syddanmark. Mekatronik et område, hvor specielt Sønderborg-Als-området står med en styrkeposition inden for styringsteknologi og energieffektivisering. Olie/gas og offshore-industrien er ganske unik for Region Syddanmark, idet Esbjerg som det naturlige centrum for aktiviteterne, relateret til olieudvindingen i Nordsøen, har etableret sig stærkt og ikke har konkurrenter i andre dele af landet. På bioenergi-området har Region Syddanmark i lighed med andre regioner en række naturgivne muligheder i form af f.eks. landbrugsjord, hvor der kan dyrkes energiafgrøder på. Bio-energi-området er i Region Syddanmark i dag dog karakteriseret ved små og spredte aktører, og der er behov for en koordineret indsats, hvis regionens potentialer skal udnyttes på dette område. Region Syddanmark har som grænseregion særlige muligheder for at understøtte en koordineret indsats på dette område, idet landsregeringen i Kiel har afsat ca. 60 mio. kr. til vedvarende energi.

5 5 Mekatronikken vurderes at have en afgørende konkurrencefordel, da det geografiske område Sønderborg-Als er internationalt kendt for sine bidrag til energieffektivisering og styringsteknologi. Jf FN s klimapanel netop udkomne rapport om modvirkning af klimaforandringer konkluderes, at det største potentiale findes i energieffektiviseringer. Det skal desuden bemærkes, at de akademikertunge energi-virksomheder Vattenfall, DONG og Energinet.dk alle har hovedkvarterer i Trekantsområdet. DONG har planer om at etablere et innovationscenter ved hovedkontoret i Skærbæk ved Fredericia. Centret skal være mødested for medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, som arbejder med kommercialisering af nye energiteknologier.