Datarapport om undersøgelse af økonomistyringen

Transkript

1 Datarapport om undersøgelse af økonomistyringen på danske sygehuse og sygehusafdelinger i perioden Mads Leth Felsager Jakobsen mads@ps.au.dk November 2009 Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C. Danmark Department of Political Science Aarhus University Bartholins Allé 7 DK-8000 Aarhus C Denmark Tel.: Fax: statskundskab@au.dk

2 1. Indledning Denne rapport markerer afslutningen på et dataindsamlingsprojekt, der blev indledt i november Selve dataindsamlingen blev afsluttet i sommeren Resultatet, i form af oplysninger om økonomistyringen på de danske sygehuse og udvalgte sygehusafdelinger i perioden , indgår i denne rapport som bilag 1 4. Foret med projektet har været at indsamle oplysninger, der på en række parametre beskriver økonomistyringen på de danske sygehuse. Det skal gøre det muligt at foretage både beskrivende analyser af økonomistyringen på sygehusene og analysere økonomistyringens effekter på for eksempel sygehusenes produktivitet og aktivitet. Disse analyser afrapporteres i andre publikationer. Dataindsamlingen har således været styret af et ønske om at belyse de dele økonomistyringen, der er særligt relevante for, at aktivitetsbaseret finansiering kan forventes at have en effekt på sygehuse og sygehusafdelingers produktivitet og aktivitet. Det vil sige de økonomiske konsekvenser, det kan have for sygehuse og sygehusafdelinger, når produktiviteten og aktiviteten ændres. Med henblik på sammenkædning med de oplysninger om produktivitet og aktivitet, som produceres af Danske Regioner, Indenrigs og Sundhedsministeriet & Finansministeriet (2007), er økonomistyringen også blevet undersøgt på gynækologisk obstetriske og kirurgiskgastroenterologiske afdelinger. Et subsidiært for med dataindsamlingen har været at afdække priserne på de hofteproteser, som bruges ved hoftealloplastiker på de danske ortopædkirurgiske afdelinger. Det skulle gøre det muligt i andre analyser at undersøge sammenhængen mellem protesepriser, økonomistyring og behandlingsvalg. Der er derfor også blevet indsamlet oplysninger om økonomistyringen på landets ortopædkirurgiske afdelinger. Desværre kunne der kun skaffes prisoplysninger fra et meget begrænset antal afdelinger, hvorfor data ikke egner sig til videre analyse. Prisoplysningerne afrapporteres derfor ikke i denne rapport. Dataindsamlingsprojektet indgår i et større forskningsprojekt om økonomiske incitamenter i den offentlige sektor ( ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Denne rapport har seks afsnit. Afsnit 2 redegør for den teori om ramme og takstfinansiering, der har ligget til grund for dataindsamlingsprojektet. Afsnit 3 præsenterer indsamlingsprocessens tidsmæssige forløb. I afsnit 4 præsenteres de einstrumenter i form af spørgeguider, beskrivelser og valideringsskemaer, der er blevet brugt til at indsamle oplysningerne. Afsnit 5 definerer undersøgelsespopulationen og afrapporterer svarprocenterne på henholdsvis sygehus og afdelingsniveau. Afsnit 6 redegør for, hvordan de indsam 2

3 lede data er blevet klassificeret og kodet, så de danner et samlet billede af økonomistyringen på de danske sygehuse i perioden Til sidst præsenteres en række relevante bilag fra indsamlingen. 2. Ramme og takstfinansiering Der har i det seneste årti været en øget brug af takstfinansiering som supplement til rammefinansiering i det danske sygehusvæsen (Pedersen, Bech & Bork, 2006; H:S m.fl., 2005). Forskellen mellem rammefinansiering og aktivitetsbaseret finansiering er illustreret i figur 1 (for en generel introduktion til disse finansieringsformer se Jegers m.fl., 2002). Figuren illustrerer, hvordan indtægterne for et sygehus (eller en sygehusafdeling) under rammestyring er uafhængig af den producerede aktivitet. Sygehuset eller afdelingen modtager således ikke betaling for produktion udover det produktions, der er knyttet til rammebudgettet. Omvendt er sygehuset eller sygehusafdelingens indtægter ved aktivitetsbaseret finansiering afhængig af den producerede aktivitet. Indtægterne svarer først til rammebudgettet, når man når det produktions, der ligger til grund for rammebudgettet. Ved aktivitetsbaseret finansiering påvirker aktiviteten således indtægten. Figur 1: Illustration af rammefinansiering og aktivitetsbaseret finansiering Indtægter Budgetloft Rammebudget/ normalbudget Basisbevilling Aktivitetsafhængig indtægt Aktivitetsuafhængig indtægt Knæktakst Produktions Aktivitet (producerede DRG point) I figur 1 er den aktivitetsbaserede finansiering illustreret på den måde, at der stadig er en fast basisbevilling, som er uafhængig af aktiviteten. Der er dog også en vis takstfinansiering før produktionset. Det 3

4 betyder, at hvis sygehuset ikke når dette, vil det blive modregnet taksten for den manglende produktion. Den aktivitetsafhængige afregning kan i princippet fortsætte med samme takst udover produktionset. Det er i figuren dog illustreret, hvordan den også kan afløses af en lavere knæktakst og til sidst et budgetloft, hvor sygehuset eller sygehusafdelingen ikke længere kan få finansiering for yderligere aktivitet. Sådanne knæktakster og lofter er ofte tænkt som en begrænsning på incitamenterne til at øge aktiviteten. Foret med dataindsamlingen har været at afdække brugen af disse to finansieringssystemer på de danske sygehuse og tre udvalgte sygehusafdelinger. Det vil sige, i hvilket omfang sygehusene og deres afdelinger før og efter produktionset er blevet finansieret ud fra deres aktivitet, og hvorvidt der er blevet brugt knæktakster og loft. De incitamenter, som de to finansieringssystemer kan give for produktivitets og aktivitetsændringer, afhænger imidlertid af, hvordan den aktivitetsuafhængige del af finansieringen i et aktivitetsbaseret system fastlægges. Det vil sige, hvorvidt rammen fastsættes enten objektivt (uden forhandling), eller om den fastsættes gennem forhandlinger, hvor sygehuse og sygehusafdelinger kan sikre sig kompensation for den forventede aktivitet, som de måske ikke har præsteret året før. Hvis det sidste er tilfældet, vil der i praksis ikke være tale om aktivitetsbaseret finansiering, idet finansieringen reelt ikke vil afhænge af aktiviteten. Det samme er tilfældet, hvis man ikke kan overføre over og underskud mellem budgetår. I begge situationer vil det have den incitamentsmæssige virkning, at man (uanset finansieringssystemet) hverken vil blive økonomisk straffet for en lavere produktivitet og aktivitet eller belønnet for en højere produktivitet og aktivitet. Oplysningerne fra de første sygehuse, der meldte tilbage på undersøgelsen, indikerede, at de formelle regler omkring overførsel af over og underskud mellem budgetår ikke var en dækkende beskrivelse af praksis. Reglerne var med andre ord ikke troværdige. Da spørgset om reglers troværdighed samtidig er et centralt teoretisk omdrejningspunkt for forskningen i incitamentseffekter (se for eksempel Jan, 2003) blev dette emne også inddraget i undersøgelsen. Det skete i form af et nyt spørgs i den såkaldte valideringsrunde (se nedenfor), hvor sygehusene skulle angive, hvorvidt der var praksis for at dispensere fra reglerne om overførsel mellem budgetår. 3. Indsamlingsprocedure Indsamlingsprojektet startede i november Det skete i form af en skriftlig henvendelse, der blev fremsendt med almindelig post, til alle økonomidirektører og, hvor sådanne ikke kunne identificeres, sygehusdirektører på landets sygehuse. Henvendelsen indgår som bilag 5 i denne rapport. 4

5 I henvendelsen blev sygehuset bedt om at deltage i undersøgelsen, og det blev specificeret, hvilke oplysninger der var efterspurgt. Derudover blev det nævnt, at de snart ville blive kontaktet telefonisk af studentermedhjælp Søren Michael Neermark med henblik på at afklare sygehusets deltagelse i projektet. Kun fire sygehuse endte med at afslå deltagelse. Det blev i alle tilfælde begrundet med, at de ikke kunne afse de fornødne ressourcer til at fremskaffe oplysningerne. En række sygehuse ønskede også de afgivne oplysninger anonymiseret. Det blev de dog ikke lovet, men det blev understreget, at der i projektet ikke var nogen selvstændig forskningsmæssig interesse i det enkelte sygehus, men kun i generelle sammenhænge og tendenser. Derfor er navnene på de enkelte sygehuse ikke nævnt i denne rapport. Skulle man i forskningsmæssigt øjemed have behov for navnene, kan disse fås ved henvendelse til rapportens forfatter. Som det fremgår af tabel 1, strakte den første fase med indsamling af oplysninger sig hen over vinteren , og først i februar 2008 var der fremkommet oplysninger fra over halvdelen af sygehusene. På en række af sygehusene blev selve tilvejebringelsen og leveringen af oplysningerne uddelegeret af sygehuseller økonomidirektøren til andre medarbejdere i sygehusenes økonomiadministration. De oplysninger, der var indsamlet medio marts 2008, dannede baggrund for udarbejdelsen af en valideringshenvendelse og et medfølgende valideringsskema, der via e mail blev sendt tilbage til sygehusene. Valideringsskemaet blev fremsendt i form af et excel ark. Valideringshenvendelsen indgår i rapporten som bilag 6 og valideringsskemaet som bilag 7. I skemaet blev sygehusene bedt om henholdsvis at bekræfte og evt. uddybe hidtil afgivne oplysninger samt at levere oplysninger om emner, som de endnu ikke havde meldt tilbage på. Foret med valideringsskemaet var både at sikre validiteten af de allerede afgivne oplysninger og at få et dækkende sæt af oplysninger fra alle sygehuse. Valideringen var særligt vigtig, fordi det på en række parametre særligt fastsættelse af rammebudgettet ikke havde været muligt ud fra de hidtidigt leverede oplysninger på et sikkert grundlag at klassificere sygehusene. Derfor blev sygehusene bedt om at bekræfte den form for fastsættelse af rammebudgettet, som de ud fra det hidtil fremsendte materiale var blevet kodet som (se nedenfor). Der blev i marts 2008 udsendt valideringsskemaer til de første 52 procent af sygehusene. De sidste skemaer blev sendt ud i maj 2008, da resten af de deltagende sygehuse havde leveret oplysninger. For at sikre en høj svarprocent fulgte studentermedhjælp Søren Michael Neermark telefonisk op på valideringshenvendelserne. Efterhånden som valideringsskemaerne blev returneret, blev indsamlingen fra de enkelte sygehuse afsluttet. For nogle sygehuses vedkommende skete det dog først efter besvarelsen af endnu en række opklarende spørgs. Det gjaldt først og fremmest de (få) sygehuse, hvor der var uoverensstemmelser mellem de 5

6 afgivne oplysninger og de officielle takststyringsmodeller i henholdsvis amter og regioner. Det førte for nogle sygehuses vedkommende til en præcisering af de afgivne oplysninger, mens andre sygehuse endnu engang bekræftede rigtigheden af de afgivne oplysninger, også selvom de på få punkter afveg fra den officielle amtslige og regionale takststyringsmodel. Svarprocenten nåede i juli, hvor indsamlingen blev afsluttet, op på 87 procent. Tabel 1: Sygehuse i indsamlingsprocessens faser samt svarprocent over tid, kumulerede procent Indsamlingens faser Tidsperiode Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli N* Første oplysninger modtaget Udsendt valideringsskema Returneret valideringsskema Afsluttet Svarprocent *Omfatter udover 30 sygehuse også Ortopædkirurgi Nordjylland, der ikke hører under noget sygehus. 4. Måleinstrumenter Den første henvendelse (bilag 5) bestod af et forklarende brev, en kort beskrivelse af takst og rammestyring samt en spørgetabel, der præciserede de oplysninger, som var relevante for projektet. Spørgetabellen indeholdt fire spørgs om økonomistyringen. De gik på andelen af DRG taksten, der afregnedes per behandlet patient før og efter produktionset, samt andelen af over og underskud, der skulle overføres mellem budgetår. Alle spørgs rettede sig både mod sygehus og afdelingsniveau. På sygehusniveau viste det sig at være en udfordring, at en række sygehuse modtog forskellige takster for meraktivitetsprojekter, patienttype (elektiv vs. akut) og behandlingstype (klinisk vs. medicinsk). På afdelingsniveau var det ydermere en udfordring, at man på nogle sygehuse ikke anvendte DRG takster i takstsystemet, ligesom det var svært at adskille andelen af takstmidler, der gik til den enkelte afdeling fra det bidrag, afdelingen senere skulle aflevere til afdelinger, der udførte støttefunktioner. Håndteringen af disse udfordringer diskuteres nedenfor. Derudover blev der mere åbent spurgt ind til, hvordan basisbevillingen blev fastsat. Som allerede nævnt kom der en række meget uklare tilbagemeldinger på dette spørgs, hvorfor spørgset blev konkretiseret i valideringsskemaet. Desuden blev der spurgt ind til andelen af indtægter, der kom fra takstfinansieringen. På dette spørgs kom der imidlertid meget få klare svar, og det vurderedes på den baggrund, at en 6

7 valid afdækning af dette spørgs krævede en selvstændig gennemgang af hvert enkelt sygehus budgetter og regnskaber. En opgave, som lå uden for projektets muligheder, hvorfor dette spørgs også blev udeladt i valideringsskemaet og det endelige datasæt. Tilbagemeldingen på henvendelsen og spørgetabellen skete både telefonisk, elektronisk (budgetdokumenter og/eller udfyldt spørgetabel) og gennem almindelig post (budgetdokumenter og/eller udfyldt spørgetabel). Resultatet var for de fleste sygehuse en lang række relevante oplysninger, der dog også på nogle punkter var relativt fragmenterede og svært sammenlignelige. Det var således nødvendigt med en yderligere forespørgsel, hvor de allerede indsendte oplysninger kunne blive valideret og specificeret, ligesom der kunne spørges ind til nye emner, der havde vist sig relevante ud fra de første besvarelser. I valideringsskemaet blev der tilføjet tre nye spørgs. Det drejede sig for det første om, hvorvidt sygehuset og afdelingerne brugte knæktakster eller loft. Nogle sygehuse havde beskrevet dette som centrale elementer i deres takststyringsmodeller, ligesom det (jf. ovenfor) påvirkede incitamentseffekterne af takstafregning. For det andet blev der spurgt ind til, hvorvidt der i praksis bliver dispenseret fra regler om, at der skulle overføres over og underskud mellem budgetår. Dette spørgs skulle e reglernes troværdighed. Det er dog også klart, at der her kan være en bias i besvarelsen af spørgset, idet det kan opfattes som principløst at fravige egne regler. Det er forsøgt modgået ved at spørge ind til brugen af dispensationer, der er et neutralt begreb. Der kan dog stadig være noget bias i svarene, således at andelen af sygehuse, hvor der i praksis er blevet dispenseret, undervurderes i materialet. Da troværdighed relaterer sig til aktørernes forventninger, der er et resultat af hidtidig praksis, er der spurgt til hele perioden og ikke de enkelte år. For det tredje blev der i valideringshenvendelsen også præciseret fire former for fastsættelse af rammebudgettet, som sygehusene skulle placere deres budgetpraksis i forhold til. Det var, hvorvidt rammebudgettet for en enhed fastsættes, (1) så det dækker de faktiske omkostninger i de(t) foregående år, (2) af højere bevillingsmyndighed ud fra dennes og uden forhandling, (3) af højere bevillingsmyndighed ud fra dennes og med forhandling, eller (4) på baggrund af tidligere aktivitet uden forhandling. Det skulle håndtere problemet med de meget komplekse og svært sammenlignelige tilbagemeldinger, der var kommet på dette spørgs i den første indsamlingsrunde. 7

8 5. Population og svarprocent Populationen af sygehuse bestod af de eksisterende danske somatiske sygehuse ved indgangen til Et sygehus er defineret ved hospitalsledelsen. Det vil sige, at to oprindeligt selvstændige sygehuse, der er blevet underlagt en fælles hospitalsledelse, klassificeres som et enkelt sygehus. En række sygehuse var ved indgangen til 2005 kun i starten af en sammenlægningsproces, men de er alligevel blevet klassificeret som et enkelt sygehus, hvis de på tidspunktet var blevet slået formelt sammen under en fælles ledelse. For at reducere de usikkerheder om enhedernes afgrænsning, som igangværende fusionsprocesser kan give, blev der for alle sygehuses vedkommende spurgt ind til, hvorvidt de enheder, som sygehuset var blevet dannet ud fra, i undersøgelsesperioden var underlagt forskellige former for takst og rammefinansiering. Det viste sig ikke at være tilfældet. To eller flere oprindeligt selvstændige sygehuse, der i denne undersøgelse optræder som samlede enheder, kan stadig optræde som selvstændige enheder i diverse sundhedsstatistikker, der ikke altid følger med de hurtige fusionsprocesser i det danske sygehusvæsen. Ud fra disse kriterier blev populationen af sygehuse afgrænset til 30 sygehuse, hvilket blev gjort ud fra oplysninger om sygehusaktivitet fra Sygehusstatistik 2004 (Sundhedsstyrelsen, 2007) og de historiske oplysninger på sundhed.dk og sygehusenes hjemmesider. Populationen af sygehuse er præsenteret i tabel 2. 8

9 Tabel 2: Populationen af sygehuse og deres deltagelse i undersøgelsen Deltagende sygehuse Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Fredericia og Kolding Sygehuse Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hospitalsenheden Vest Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Odense Universitetshospital Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg Rigshospitalet Sygehus Fyn Sygehus Himmerland Sygehus Syd Sygehus Sønderjylland Sygehus Vendsyssel Sygehus Øst Aalborg Sygehus Århus Sygehus Århus Universitetshospital Afvist deltagelse Vejle og Give Sygehus Sydvestjysk Sygehus Sygehus Nord, Nykøbing Thisted Sygehus Vest Populationen af henholdsvis ortopædkirurgiske, mave tarmkirurgiske og gynækologisk obstetriske afdelinger er svær at fastlægge helt entydigt. Mange sygehuse har flere afdelinger, der tager sig af den samme type behandling, og mange nyligt sammenlagte sygehuse har flere tæt beslægtede afdelinger. Udgangspunktet for afgræsningen af populationerne af afdelinger er en relativ løs definition af henholdsvis gynækologisk obstetriske, mave tarmkirurgiske og ortopædkirurgiske afdelinger som afdelinger, der årligt udfører mere end et ubetydeligt antal behandlinger indenfor et af disse specialer. Populationen for mave tarmkirurgiske og gynækologisk obstetriske afdelinger følger mere præcist afgrænsningen i Danske Regioner m.fl. (2007: 4 5). De mave tarmkirurgiske afdelinger afgrænses som afdelinger, der har en årlig DRG produktionsværdi i forhold til sygdomme i fordøjelseskanaler på over 11 millioner kroner, og de gynækologisk obstetriske afdelinger som afdelinger, der har en DRG produktionsværdi på over 1 million kroner indenfor områderne fødsel, barsel og sygdomme under svangerskab og syg 9

10 domme i kvindelige kønsorganer. Det giver 33 gynækologisk obstetriske afdelinger og 34 mavetarmkirurgiske afdelinger, og der er opnået en svarprocent på henholdsvis 79 og 82 for disse afdelinger. Populationen er også sammenfaldende med de afdelinger, hvor Danske Regioner m.fl. (2007) har udarbejdet produktivitetsdata. Alle afdelinger i populationerne for disse to specialer er placeret på sygehuse, der også indgår i sygehuspopulationen. Populationsstørrelsen og svarprocenterne er vist i tabel 3. Tabel 3: Population, antal enheder og svarprocent for sygehuse og afdelinger Type enhed Populationen Antal enheder Svarprocent Sygehus Gynækologisk obstetriske afdelinger Mave tarmkirurgiske afdelinger Ortopædkirurgiske afdelinger Populationen af ortopædkirurgiske afdelinger er afgrænset ved, at der tale om afdelinger, der indberetter til et af de faglige registre (hoftealloplastik, knæalloplastik, skulderallopastik og korsbånd) på det ortopædkirurgiske område ( Populationen omfatter på den baggrund 31 afdelinger, og der er opnået en svarprocent på 87. Ortopædkirurgi Nordjylland, der klassificeres som en ortopædkirurgisk afdeling, er placeret som en selvstændig enhed uden for sygehusene. 6. Kodning Ikke alle de oplysninger, der indledningsvist blev indsamlet via spørgetabellen og senere valideringsskemaerne, var lige sammenlignelige på tværs af sygehuse. Takststyringsmodellerne varierer på forskellige måder mellem sygehusene, og en vis sikkerhed er knyttet til svarene på spørgs om både andelen af takstafregning på de enkelte afdelinger og sygehusene som helhed. Foret med at kategorisere og kode de indsamlede data er dobbelt. For det første skal de gøre det muligt at sammenligne sygehusenes takststyring på en række forskellige parametre. Det kræver en vis forsimpling. Det er f.eks. svært at sammenligne graden af takststyring på sygehuse, der har forskellige grader af takstafregning for ambulante, kirurgiske og medicinske patienter. Målet er derfor ikke at give en så detaljeret beskrivelse som muligt, men i stedet at muliggøre meningsfulde sammenligninger af hospitalerne i forhold til udbredelsen af takststyring og effekterne af denne. For det andet kan det øge validiteten af data, når de kodes på et mere generelt niveau, hvor usikkerheden omkring meget konkrete reduceres, når de inkluderes i mere generelle kategorier. Der er f.eks. knyttet en vis usikkerhed til oplysningerne om, hvor stor en andel af henholdsvis overskud og underskud der skal 10

11 overføres mellem budgetår. Til gengæld kan det med større sikkerhed siges, hvorvidt der er regler om overførsel eller ej. Reglerne for kodningen er præsenteret i boks 1. Boks 1: Regler for kodning Takststyring i form af andel DRG takst Forskellig takst mellem specialer takst for kirurgiske specialer kodes Forskellig takst mellem elektiv og akut behandling takst for elektiv behandling kodes Forskellig takst mellem stationære, dagkirurgiske og ambulante patienter takst for stationære patienter kodes Afdelingstakst inkluderer bidrag til hjælpeafdelinger takst med bidrag kodes Afdeling indgår i center takst for center kodes Overførsel af over og underskud Forhandling om overførsel af over og underskud kodes som ikke overførselskrav Dispensationer fra overførselsregler kan være mere eller mindre udbredte Er der bare én dispensation, kodes der for dispensation Det første sæt af regler relaterer sig til, hvordan takststyringsandelen i form af procentdelen af DRG taksten før og efter produktionset skal opgøres. Hovedprincippet for disse regler er, at når takststyringsmodellerne sondrer mellem specialer, patienter og behandlingstyper, kodes sygehuse og afdelinger ud fra de parametre, der teoretisk er mest interessante i forhold til takststyringens incitamentsmæssige virkning på sygehuse og afdelingers produktivitet. Dermed vil data sandsynligvis også vise et lidt højere niveau af takststyring, end hvis der var kodet på andre specialer, patienter og behandlingstyper. Der kodes således ud fra de kirurgiske specialer (her er planlægningsmulighederne langt større end ved medicinske specialer), elektive behandlinger (hvor der i modsætning til akutte behandlinger er bedre muligheder for planlægning og rationalisering) samt stationære patienter (hvortil der er knyttet de største udgifter). Niveauet for takstafregning i form af andele af DRG taksten er også for nogle afdelinger svært at opgøre præcist, da det bidrag, som afdelingerne afleverer til afdelinger med støttefunktioner, ikke altid kan adskilles fra den takst, afdelingen selv får. I det tilfælde kodes så den samlede takst før bidrag, hvilket også kan vise et lidt højere niveau for takststyring end ved en anden kodepraksis. For afdelinger, der indgår i centerkonstruktioner, er det takstafregningen af centeret, der kodes. Endelig har det også været nødvendigt at kode i forbindelse med spørgset om overførsel af over og underskud. Når det således er angivet, at overførsel finder sted efter forhandling, er det kodet således, at der ikke er klare regler om overførsel. Pointen er nemlig, at aktørerne ikke kan tage det for givet, at de 11

12 hænger på henholdsvis deres over eller underskud. Hvis det er oplyst, at der kun er givet dispensationer i bestemte år, kodes det alligevel således, at der i praksis gives dispensationer. På baggrund af denne kodning og kategorisering fremkommer der et datasæt, der for årene beskriver sygehusene og deres afdelingers økonomistyring på følgende parametre. Takstfinansiering før produktions (andel DRG takst) Takstfinansiering efter produktions (andel DRG takst) Hvorvidt der er meraktivitetsprojekter Hvorvidt der bruges loft eller knæktakster Hvorvidt der kan overføres over og underskud mellem budgetår Hvordan rammebudgettet fastsættes (fire muligheder) Hvorvidt der i praksis dispenseres fra overførselsreglerne Resultaterne for de enkelte sygehuse og afdelinger er afrapporteret i bilag

13 Litteratur Danske Regioner, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen & Indenrigs og Sundhedsministeriet (2007). Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, tredje delrapport, København: Indenrigs og Sundhedsministeriet. H:S, Amtsrådsforeningen, Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet & Indenrigs og Sundhedsministeriet (2005). Evaluering af takststyring på sygehusområdet, København: Indenrigs og Sundhedsministeriet. Jan, Stephen (2003). A perspective on the analysis of credible commitment and myopia in health sector decision making, Health Policy, no. 63, pp Jegers, Marc, Katrien Kesteloot, Diana De Graeve & Willem Gilles (2002). A typology for provider payment systems in health care, Health Policy, no. 60, pp Pedersen, Kjeld Møller, Mikael Bech & Mette Bork Hansen (2006). Incitamentsstyring i Sygehusvæsenet, Odense: Syddansk Universitetsforlag. Sundhedsstyrelsen (2007). Sygehusstatistik 2004, København: Sundhedsstyrelsen. 13

14 Sygehus Bilag 1: Økonomistyring på 26 danske sygehuse, A m t R e g i o n Mer 2005 Begræns Overførseget Bud Mer 2006 Begræns Overførseget Bud Mer 2007 Begræns Overførseget Bud Dispensatioaktivitetsprojektejekter ning model før efter aktivi tets pro ning model før efter aktivi tets pro ning model om overførsel jekter før efter 1 A I Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja Loft Ja Loft Ja Nej Ja 3 Ja posi Loft Ja posi Loft Ja Nej Ja 3 Nej tiv liste tiv liste 4 B II 70 0 Irrel. Ja Irrel. Ja Knæk Ja 2 Nej 5 C Knæk Ja Knæk Ja Knæk Ja 2 Ja 6 D III 0 Irrel. Nej 2 0 Irrel. Nej Nej Ja 2 Ja 7 E Nej Ja Nej Ja Nej Ja 4 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel Loft Nej Loft Nej Loft 2 Irrel Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel Nej Ja Nej Ja Nej Ja 2 Nej 12 F Loft Ja Loft Ja Nej 2 13 G Loft Ja Loft Ja Loft Ja 3 Nej Loft Ja Loft Ja Nej Loft Ja Nej Ja Nej Nej 3 Nej 16 H IV Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja 20 I Nej Nej Nej Nej Nej Ja 4 Ja 21 J 0 63 Nej Nej Nej Nej Nej Ja 2 Ja 22 K V Nej Ja Nej Ja Nej Ja 2 Nej 23 IV Nej Ja 2 Ja 24 L V Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja 25 M Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Nej Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Nej

15 Sygehus/ afdeling Bilag 2: Økonomistyring på 28 kirurgisk gastroenterologiske afdelinger, A m t R e g i o n Mer 2005 Begræns Overførsegeandel Bud DRG Mer 2006 Begræns Overførsegeandel Bud DRG Mer 2007 Begræns Overførseget Bud Dispensatioaktivitetsprojektejekter ning før efter aktivi tets pro ning før efter aktivi tets pro ning om overførsel jekter før efter 2 A 0 0 Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. I positiv Loft Nej positiv Loft Nej Nej Nej 3 Irrel. 4a B Loft Ja Loft Ja Knæk Ja 2 Nej 4b Loft Ja Loft Ja Knæk Ja 2 Nej II 5a C Knæk Nej Knæk Nej Knæk Nej 2 Irrel. 5b Knæk Nej Knæk Nej Knæk Nej 2 Irrel. 6 D 49 0 Loft Ja Loft Ja Nej Nej 2 Ja 7 E Nej Ja Nej Ja Nej Ja 4 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. 10 II Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. 11 I Nej Nej 3 Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. 13 G Loft Ja Loft Ja Loft Ja 3 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Nej 3 Irrel. 16 H Nej Ja 2 Nej Ja 2 Nej Ja 2 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 18a Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja I 18b Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja V 20 I Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 21a J 0 0 Nej Nej Nej Nej Nej Ja 2 Ja 21b 0 0 Nej Nej Nej Nej Nej Ja 2 Ja 22 K V 0 26 Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 23 I Nej Ja 2 Ja 24a L Loft Nej Loft Nej Nej Ja 2 Irrel. 24b Loft Nej Loft Nej Nej Ja 2 Irrel. V 25a M Loft Ja Loft Ja Nej Ja 3 Ja 25b Loft Ja Loft Ja Nej Ja 3 Ja Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja

16 Sygehus/ afdeling Bilag 3: Økonomistyring på 26 gynækologisk obstetriske afdelinger, A m t R e g i o n Mer 2005 Begræns Overførsegeandel Bud DRG Mer 2006 Begræns Overførsegeandel Bud DRG Mer 2007 Begræns Overførseget Bud Dispensatioaktivitetsprojektejekter ning før efter aktivi tets pro ning før efter aktivi tets pro ning om overførsel jekter før efter 2a A 0 0 Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Nej 3 Irrel. 2b 0 0 Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Nej 3 Irrel. I Positiv Loft Nej positiv Loft Nej Nej Nej 3 Irrel. 3 tiv tiv 4 B Loft Ja Loft Ja Knæk Ja 2 Nej 5a C II Knæk Nej Knæk Nej Knæk Nej 2 Irrel. 5b Knæk Nej Knæk Nej Knæk Nej 2 Irrel. 6 D 62 0 Irrel. Ja Irrel. Ja Nej Nej 2 Ja 9 E 0 0 Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. 11 III Nej Nej 3 Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. 13 G Loft Ja Loft Ja Loft Ja 3 Nej Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Nej 3 Irrel Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Nej 3 Irrel. 16 H Nej Ja 2 Nej Ja 2 Nej Ja 2 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel Ja Irrel. Nej Ja Irrel. Nej Ja Irrel. Nej 2 Irrel. IV 20 I Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 21a J Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Ja 2 Ja 21b Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Ja 2 Ja 22a K 0 39 Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. V 22b 0 39 Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 23 IV Nej Ja 2 Ja 24a L Loft Nej Loft Nej Nej Ja 2 Irrel. 24b Loft Nej Loft Nej Nej Ja 2 Irrel. V 25 M Loft Ja Loft Ja Nej Ja 3 Ja Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja

17 Sygehus /af deling Bilag 4: Økonomistyring på 27 danske ortopædkirurgiske afdelinger, A m t R e g i o n Mer 2005 Begræns Overførsegeandel Bud DRG Mer 2006 Begræns Overførsegeandel Bud DRG Mer 2007 Begræns Overførseget Bud Dispensatioaktivitetsprojektejekter ning før efter aktivi tets pro ning før efter aktivi tets pro ning om overførsel jekter før efter 27 A I Loft Ja Loft Ja Nej Ja 3 Nej 4 B Loft Ja Loft Ja Knæk Ja 2 Nej 5a C II Knæk Nej Knæk Nej Knæk Nej 2 Irrel. 5b Knæk Nej Knæk Nej Knæk Nej 2 Irrel. 6 D 67 0 Irrel. Ja Irrel. Ja Nej Nej 2 Ja 7 E Nej Ja Nej Ja Nej Ja 4 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 10 III Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. 11 Nej Nej 3 Nej Nej Nej Nej 3 Irrel. 13 G Loft Ja Loft Ja Loft Ja 3 Nej Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Nej 3 Irrel Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Nej 3 Irrel. 16 H Nej Ja 2 Nej Ja 2 Nej Ja 2 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja 20 I IV Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 21a J Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Ja 2 Ja 21b Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Ja 2 Ja 21c Irrel. Nej Irrel. Nej Irrel. Ja 2 Ja 22a K 0 26 Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. V 22b 0 26 Nej Nej Nej Nej Nej Nej 2 Irrel. 23 IV Nej Ja 2 Ja 24 L Loft Nej Loft Nej Nej Ja 2 Ja 25 M Loft Ja Loft Ja Nej Ja 3 Ja V 26a Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja 26b Loft Ja Loft Ja Nej Ja 2 Ja

18 Bilag 5: Henvendelsesbrev Kære Jeg henvender mig til dig, fordi jeg er i gang med en større undersøgelse af økonomistyringen i det danske sygehusvæsen. Meget tyder nemlig på, at der i de senere år er sket en større ændring i sygehusenes økonomistyring, hvor aktivitetsbaseret finansiering har vundet frem som supplement til rammebudgettering. Omfanget og konsekvenserne af denne ændring er imidlertid endnu ikke blevet systematisk afdækket. Det er foret med denne undersøgelse at råde bod på dette. Jeg håber i den forbindelse, at du kan hjælpe med at skaffe en række oplysninger om økonomistyringen på for perioden 2005 til Det kan for eksempel ske ved, at du kan skabe kontakt til en eller flere personer på, der kan hjælpe med at skaffe oplysningerne. Oplysningerne skal bruges til en række videnskabelige analyser af økonomistyring, produktivitet og aktivitet i sygehusvæsenet. Analyserne vil blive afrapporteret i både internationale og danske samfundsvidenskabelige tidsskrifter. Hvis det ønskes, vil disse artikler blive tilsendt. Undersøgelsen indgår også i et større forskningsprojekt om offentligt ansattes motivation og adfærd. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. En nærmere beskrivelse kan findes på Jeg søger mere præcist en række oplysninger om økonomistyringen på samt tre af dennes afdelinger for perioden 2005 til Det drejer sig om følgende afdelinger: Ortopædkirurgisk afdeling (sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv) Gynækologisk obstetrisk afdeling (sygdomme i urin og kønsorganer/sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng) Kirurgisk gastroenterologisk afdeling (sygdomme i fordøjelsesorganer). I det omfang at, i den periode jeg gerne vil have oplysninger fra, har haft en anden organisation med en række selvstændige sygehuse, er jeg også meget interesseret i oplysninger om økonomistyringen på disse sygehuse. Det gælder både de enkelte sygehuse som helhed samt de ortopædkirurgiske, gynækologiskobstetriske og kirurgisk gastroenterologiske afdelinger på disse. De mere præcise oplysninger, jeg søger, er beskrevet på de næste sider. Hvis det er muligt, vil jeg gerne have oplysningerne skriftligt f.eks. i form af budgetregler, budgetter og regnskaber. Hvor dette ikke er muligt, er en mundtlig levering af oplysningerne også tilstrækkelig. Du vil om et par dage blive kontaktet telefonisk af studentermedhjælp Søren Mikael Neermark med henblik på at formidle en kontakt til en eller flere relevante personer på. Hvis du ønsker kontakt inden da, kan det enten ske på telefon eller på e mail: okinos@ps.au.dk Jeg håber meget, at du kan hjælpe med at skaffe disse oplysninger om. Oplysningerne er vigtige for un 18

19 dersøgelsens gyldighed og dermed også for kvaliteten af vores viden om økonomistyringen og dennes konsekvenser i det danske sygehusvæsen. Med venlig hilsen Mads Leth Felsager Jakobsen Ph.d., cand.scient.pol. Adjunkt Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 19

20 Nærmere beskrivelse af de ønskede oplysninger Med henblik på at sikre, at det er de relevante oplysninger, der indsamles, er en række centrale begreber for økonomistyring beskrevet i det følgende. Aktivitetsbaseret finansiering vil sige, at sygehuse eller sygehusafdelinger helt eller delvist finansieres efter antallet af gennemførte behandlingsforløb. Det vil i det danske sygehusvæsen ske ved, at sygehuset eller afdelingen modtager en andel af DRG taksten for hver enkelt patient, de behandler. Det kan dog sagtens være sådan, at mens sygehuset er aktivitetsfinansieret med en del af DRG taksten, er dette ikke tilfældet for afdelinger på sygehuset, der er finansieret med en fast budgetramme. I dag har mange sygehuse og afdelinger dog både en budgetramme (basisbevilling), en aktivitetsafhængig bevilling og afregning for patienter, der benytter det frie sygehusvalg. Sidstnævnte er også en form for aktivitetsbaseret finansiering. Andelen af aktivitetsbaseret finansiering for enten et sygehus eller en sygehusafdeling er således forholdet mellem den aktivitetsafhængige bevilling inklusive afregning for frit valgs patienter og så den faste budgetramme. Mellem sygehuse eller afdelinger, der har aktivitetsbaseret finansiering, kan der også være forskel på, hvorvidt denne finansiering starter fra den første behandlede patient, eller om den først begynder, når sygehusets eller afdelingens produktions er nået. Det vil sige, når produktionen har nået den såkaldte baseline, hvorefter yderligere produktion er udtryk for meraktivitet. Udover generelle oplysninger om økonomistyringen er jeg også interesseret i oplysninger, der knytter sig til de økonomiske omkostninger ved hoftealloplastiker. Det drejer sig om prisen på hofteproteser (både femur og acetabulumkomponenter). Der er vedlagt en opgørelse fra Dansk Hoftealloplastik Register over brugen af hofteproteser på de danske sygehuse i De efterspurgte oplysninger kan fremgå eller udregnes på baggrund af resultatkontrakter, budgetregler og notater, regnskaber og budgetter. Jeg vil, hvis det er muligt, meget gerne have kopier af disse. 20

21 Liste over hofteproteser brugt ved hoftealloplastiker i 2005 (primær operationer) Femurkomponenter Acetabulumkomponenter Bi metric Trilogy Exeter Lubinus Lubinus SP II Exeter CPT Mallory Head Bicontact Universal C stem Charnley AML ZCA Corail Müller Versys Duraloc Biomet Integral Ranawat Burstein Anca Fit Plasmacup SC S ROM Harris Galante ITH Contemporary Symax SHP Link MP Ultima Anden komponent Saturne ZMR Pinnacle Rx90 Reflection Spectron PCA Logic Trident AD PSL Recap Lineage ASR Recap Link Mark III ASR Solution Anca Fit Alloclassic Avantage Kent M2a 38 Profemur S ROM Thrustplate Link Mark III Allofit Vectra Trident AD PE cup Implex TMT Monoblock Saturne rekonstruktion Link Lidgren Lund Durom Kilde: Dansk Hoftealloplastik Register (2006). Årsrapport 2006, Århus: Dansk Hoftealloplastik Register. 21

22 Spørgs til enheder (sygehuse eller afdelinger) Hospitalsenheden Vest* Ortopædkirurgisk afdeling for årene * Hvor stor en andel af DRG taksten fik enheden per behandlet patient, før produktionset var nået? (hvis der var tale om en fast budgetramme, før produktionset var nået, vil det være en andel på 0) Hvor stor en andel af DRG taksten fik enheden per behandlet patient, efter produktionset var nået? (dvs. hvordan meraktiviteten blev afregnet) Hvor stort et over eller underskud kunne der overføres mellem budgetår? Hvordan fastsattes rammebudgettet/basisbevillingen? Hvor stor en andel af DRG taksten fik enheden, når den modtog patienter som følge af frit sygehusvalg? Hvor stor en andel af enhedens indtægter udgjorde aktivitetsbaseret finansiering, herunder betaling for frit valgs patienter i forhold til rammebevillingen? Hvilke proteser blev der benyttet? Gynækologisk obstetrisk afdeling for årene * Kirurgiskgastroenterologisk afdeling for årene * Hvad var prisen på de forskellige proteser? (gerne per styk) Blev der benyttet fælles indkøbsaftaler med andre sygehuse eller på amts/regionsniveau? * Hvis Hospitalsenheden Vest i en del af denne periode har været opdelt i en række selvstændige sygehuse evt. med egne ortopædkirurgiske, gynækologiskobstetriske eller kirurgisk gastroenterologiske afdelinger, er jeg meget interesseret i de tilsvarende data for disse sygehuse og afdelinger. Hvis det er muligt, vil jeg gerne have oplysningerne skriftligt f.eks. i form af budgetregler, budgetter og regnskaber, men hvor dette ikke er muligt, er en mundtlig levering af oplysningerne også tilstrækkelig.

23 Bilag 6: Valideringshenvendelse Kære Mange tak fordi du har været behjælpelig med oplysninger om økonomistyringen på til brug i vores undersøgelse af økonomistyringen på de danske sygehuse. Stort set alle danske sygehuse har valgt at deltage i undersøgelsen. De indsamlede data er meget lovende. De tegner et billede af et dansk sygehusvæsen, der over en bred kam har taget takststyring til sig, men hvor man samtidig lokalt har udmøntet takststyringen på meget forskellige måder. Før vi endeligt kan analysere og publicere på baggrund af de indsamlede oplysninger, vil vi dog gerne sikre os, at vores fortolkning af de indsendte oplysninger giver et korrekt billede af økonomistyringen på de enkelte sygehuse. Ligeledes mangler der for en række sygehuse stadig oplysninger om en række væsentlige forhold. Derfor fremsender vi med denne mail et valideringsskema, hvor du kan se, hvilke oplysninger vi har om økonomistyringen på netop dit sygehus. Vi vil bede dig om at gennemgå skemaet med henblik på at bekræfte oplysningerne samt besvare evt. ubesvarede eller uafklarede spørgs. Dette er af stor betydning for, at undersøgelsen kan blive komplet og konklusionerne gyldige. Inden du gennemgår valideringsskemaet, vil vi gøre dig opmærksom på tre forhold, som det er nødvendigt at have kendskab til for at kunne validere skemaet. A. På baggrund af de indsendte oplysninger har vi kategoriseret sygehusene og deres afdelinger som en af fire forskellige modeller for fastsættelsen af et rammebudget. Hvis du mener, at måden, hvorpå rammebudgettet fastlægges på dit sygehus, beskrives bedre med en anden model end den, som vi har kategoriseret sygehuset og dets afdelinger som, vil vi meget gerne have, at du angiver, hvilken model der i stedet giver den bedste beskrivelse. De fire modeller er: 1. Rammebudgettet for en enhed fastsættes, så det dækker de faktiske omkostninger i de(t) foregående år (omkostninger dækkes således med forsinkelse fuldt ud). 2. Rammebudgettet for en given enhed fastsættes af en højere bevillingsmyndighed (amt/region eller sygehusledelse) uden forhandling. Det kan f.eks. ske gennem en almindelig fremskrivning af det tidligere budget med hensyntagen til nye vilkår eller som resultat af en politisk/ledelsesmæssig prioritering. 3. Rammebudgettet for en enhed fastsættes gennem en forhandling (med amt/region eller sygehusledelse). Forhandlingen kan for eksempel tage udgangspunkt i det tidligere budget eller i tidligere aktivitet (f.eks. DRG produktionsværdi). 4. Rammebudgettet fastsættes uden forhandling på baggrund af tidligere aktivitet (f.eks. DRG produktionsværdi), og det varierer derfor med tidligere præstationer. B. Mange sygehuse har nævnt, at der i praksis ofte dispenseres fra reglerne om overførsel af underskud og overskud mellem budgetår. Det vil f.eks. sige, at afdelinger med overskud ikke har fået lov at overføre dette, eller at afdelinger med underskud har fået dette dækket, således at det ikke er blevet overført til det efterfølgende budgetår. Derfor er der i valideringsskemaet blevet anført et spørgs om, hvorvidt man i praksis dispenserer fra sådanne regler. Hvis dit sygehus ikke har leveret oplysninger på dette punkt, vil vi derfor sætte stor pris på, hvis du vil svare på dette spørgs i valideringsskemaet. C. Mange sygehuse har ligeledes givet en række meget interessante oplysninger om, hvordan afregningen for merproduktion efter en vis produktion udover produktionset enten falder, dvs. at der benyttes knæktakster, eller at afregningen simpelt hen bliver 0, dvs. at der benyttes et loft 23

24 for takstafregningen. Vi vil sætte stor pris på, hvis de sygehuse, der endnu ikke har givet oplysninger om brugen af knæktakster og lofter, også vil udfylde spørgset om dette i valideringsskemaet. Vi vil endnu engang understrege, at vi er meget taknemmelige for de mange oplysninger, som vi allerede har fået. Vi håber også, at du kan være behjælpelig med at afrunde undersøgelsen for dit sygehus vedkommende, så vi kan få nogle korrekte data af høj kvalitet. Forhåbentlig vil alle de sygehuse, der deltager i undersøgelsen, også kunne finde vores afdækning af de forskellige økonomistyringsmåder, der benyttes på landets sygehuse, interessant. Med venlig hilsen Mads Leth Felsager Jakobsen Ph.d., cand.scient.pol. Adjunkt Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Søren Neermark Bac.scient.pol. Studentermedhjælp Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 24

25 Bilag 7: Eksempel på valideringsskema Sygehuset som helhed År Spørgs/kommentarer Hvor stor en andel af DRGtaksten fik enheden per behandlet patient før produktionset var nået? Spørgs Hvor stor en andel af DRGtaksten fik enheden per behandlet patient efter produktionset var nået? Blev der brugt knæktakster eller var der et decideret loft på afregningen for produktion udover produktionset? Hvort stort et overskud (i forhold til budget eller omsætning) kunne der overføres mellem budgetår? Hvor stort et underskud (i forhold til budget eller omsætning) skulle der overføres mellem budgetår? Bliver der i praksis dispenseret fra disse regler om overførsel? Hvordan fastsattes rammebudgettet? Kirurgisk gastroenterologisk afdeling År Spørgs/kommentarer Hvor stor en andel af DRGtaksten fik enheden per behandlet patient, før produktionset var nået? Spørgs Hvor stor en andel af DRGtaksten fik enheden per behandlet patient, efter produktionset var nået? Blev der brugt knæktakster, eller var der et decideret loft på afregningen for produktion udover produktionset? 25

26 Hvort stort et overskud (i forhold til budget eller omsætning) kunne der overføres mellem budgetår? Hvor stort et underskud (i forhold til budget eller omsætning) skulle der overføres mellem budgetår? Bliver der i praksis dispenseret fra disse regler om overførsel? Hvordan fastsattes rammebudgettet? Ortopædkirurgisk afdeling År Spørgs/kommentarer Hvor stor en andel af DRGtaksten fik enheden per behandlet patient, før produktionset var nået? Spørgs Hvor stor en andel af DRGtaksten fik enheden per behandlet patient, efter produktionset var nået? Blev der brugt knæktakster, eller var der et decideret loft på afregningen for produktion udover produktionset? Hvort stort et overskud (i forhold til budget eller omsætning) kunne der overføres mellem budgetår? Hvor stort et underskud (i forhold til budget eller omsætning) skulle der overføres mellem budgetår? Bliver der i praksis dispenseret fra disse regler om overførsel? Hvordan fastsattes rammebudgettet? 26