SKOLEÅRET 2010/11 LÆRERVEJLEDNING 7. KLASSE. BOOST lærervejledning 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEÅRET 2010/11 LÆRERVEJLEDNING 7. KLASSE. BOOST lærervejledning 1"

Transkript

1 SKOLEÅRET 2010/11 LÆRERVEJLEDNING 7. KLASSE Forskningsprojekt hos TrygFondens Forebyggelsescenter ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet BOOST lærervejledning 1

2 Rubrik Underrrubrik BOOST Lærervejledning Lærervejledning til Boostundervisningsopgaver om frugt og grønt i 7. klasse 2010 Boost-projektgruppen, TrygFondens Forebyggelsescenter ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Omslag, logo og grafik: Mads Berg Illustration, med mindre andet er angivet. Layout og tryk: Datagraf Boost-projektet er finansieret af Tryg- Fonden, og den gratis frugt og grønt er medfinansieret af FDB. 1. udgave, 1. oplag 2010 Denne lærervejledning er udarbejdet af Thea Suldrup Jørgensen, Ida Monrad, Anne Kristine Aarestrup, Pernille Due og Rikke Krølner, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. I samarbejde med: Rasmus Gøtsche, hjemkundskabslærer, rådgiver og iværksætter, Københavns Madhus, Helle Brønnum Carlsen, folkeskole- og seminarielærer, N. Zahles Seminarieskole/Læreruddannelsen Zahle samt Jens Aarby og Sanne Schnell Nielsen, undervisere, Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. 2 lærervejledning BOOST

3 BOOST lærervejledning 3

4 Lærervejledning til Boost-undervisningsopgaver om frugt og grønt i 7. klasse Forord Boost er en skole- og lokalsamfundsbaseret frugt- og grøntindsats, målrettet 7. klasse. Indsatsen har til formål at øge de unges frugt- og grøntindtag og derigennem indvirke positivt på deres trivsel og indlæring. Projektet inddrager de unge, deres forældre, skolen samt sports- og fritidsklubber i lokalområdet i forsøget på at skabe de bedst mulige vilkår for, at unge vælger at spise sundt. Indsatsen vil blive evalueret løbende for at lære af processen med at implementere en så kompleks indsats og for på længere sigt at kunne vurdere gennemførligheden og effektiviteten af indsatsen, både praktisk, sundhedsmæssigt og økonomisk. Et tilfældigt udvalg af 40 danske skoler, fordelt på 10 tilfældigt udvalgte kommuner, deltager i projektet. Ved en lodtrækning er 20 skoler (herunder jeres) blevet udvalgt til at indgå i projektet som indsatsskoler, og 20 skoler deltager som sammenligningsskoler (uden Boost-indsats). Indsatsperioden på skolerne er skoleåret 2010/2011, mens hele projektet løber over en femårig periode ( ). Skolerne deltager i spørgeskemaundersøgelser i henholdsvis august 2010, maj 2011 og maj Vi er glade for, at jeres skole deltager i Boost. Denne lærervejledning er udarbejdet af Boost-projektgruppen og bachelor i kommunikation og sundhedsfremme Ida Monrad i samarbejde med Rasmus Gøtsche, hjemkundskabslærer samt rådgiver og iværksætter, Københavns Madhus, Helle Brønnum Carlsen, folkeskole- og seminarielærer, N. Zahles Seminarieskole/Læreruddannelsen Zahle samt Jens Aarby og Sanne Schnell Nielsen, undervisere, Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. En særlig tak til planlægningsgruppen bag Boost-projektet, til vores norske 4 lærervejledning BOOST

5 kolleger Mona Bjelland og Nanna Lien, Afdeling for Ernæringsvidenskab, Oslo Universitet samt til kollegerne i Forskningsprogrammet for Børns Sundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for sparring på undervisningsmaterialet. Vi vil også gerne takke lærerne, der deltog i Boost-kurset i Københavns Madhus for deres feedback og konstruktive kommentarer på et tidligere udkast af materialet. Til dette undervisningsmateriale har vi dels udviklet nye opgaver og dels hentet inspiration fra eksisterende undervisningsmateriale om frugt og grønt, som vi har tilpasset til Boost-projektet og målgruppen 7. klasse. Tak til de, som har ladet os bruge deres materiale. En liste over inspirationskilder findes bagerst i denne vejledning. Af hensyn til evalueringen af effekten af Boost-indsatsen må lærervejledning og opgavehæfte ikke videregives til anvendelse på andre skoler i skoleåret 2010/2011. Hvis I ønsker mere information om Boost eller lærervejledningen, kan I kontakte Boost-projektgruppen på tlf eller I kan også læse mere om projektet på Med venlig hilsen Boost-projektgruppen Thea Suldrup Jørgensen (forskningsmedarbejder), Anne Kristine Aarestrup (ph.d.-studerende), Pernille Due (overlæge, forskningsleder) og Rikke Krølner (forsker, projektleder) København 2010 BOOST lærervejledning 5

6 Indhold Introduktion...8 Forslag til tidsplan for Boost-undervisning i 7. klasse...12 Opgave 1a Hvor meget frugt og grønt spiser jeg egentlig?: Computer tailoring Opgave 1b Hvor meget frugt og grønt spiser vi egentlig?: Statistik over klassens frugtog grøntindtag...16 Opgave 2 Hvad vejer frugt og grønt?...19 Opgave 3a Introduktion til de fem grundsmage: Æbleforsøg...22 Opgave 3b Hvordan smager frugt og grønt?...25 Opgave 4 Research på frugt og grønt og afsluttende Boost-kongres...29 Opgave 5 Analyse af reklamer...32 Opgave 6 Hvorfor er det så svært at spise frugt og grønt?...34 Opgave 7 Hvor meget frugt og grønt spiser jeg egentlig?: Computer tailoring 2 (hjemmeopgave)...35 Opgave 8 Fremstil en reklame...36 Opgave 9 Hvordan påvirker frugt og grønt kroppen?...38 Opgave 10 Blindsmagning...45 Opgave 11 Frugt og grønt i familien (hjemmeopgave)...48 Opgave 12 Kroppens reaktioner på frugt og grønt...51 Opgave 13 Hvorfor er det så svært at spise frugt og grønt? lærervejledning BOOST

7 Opgave 14 Vitaminindhold i frugt og grønt...58 Opgave 15 Hvor meget frugt og grønt spiser jeg egentlig?: Computer tailoring Ekstraopgaver: Ekstraopgave 1 Frugt og grønt i kemi: Syre/base-forsøg med rødkål...64 Ekstraopgave 2 Frugt og grønt i kemi: Opbevaring af frugt og grønt...66 Ekstraopgave 3 Frugt og grønt i historie, dansk eller hjemkundskab: Historisk indblik...69 Ekstraopgave 4 Frugt og grønt i hjemkundskab: Lav den bedste madpakke...72 Ekstraopgave 5 Frugt og grønt i hjemkundskab eller biologi: Hvad er forskellen på frugt og grønt?...74 Ekstraopgave 6 Frugt og grønt i biologi, idræt, matematik eller hjemkundskab: Energi til kroppen...80 Ekstraopgave 7 Frugt og grønt på engelsk, tysk, fransk...82 Ekstraopgave 8 Frugt og grønt i dansk: Fortællinger...85 Andet: Andre forslag til inddragelse af frugt og grønt i dansk...87 Forslag til udflugter med fokus på frugt og grønt, eventuelt med forældre...88 Inspirationskilder (inspiration til opgaver)...89 Litteraturliste...89 Linksamling...90 Opskrifter til opgaven om forskel på frugt og grønt...91 Eksempel på evalueringsskema...93 BOOST lærervejledning 7

8 Introduktion Intro Børn og unge spiser for lidt frugt og grønt i forhold til anbefalingerne i Danmark. Særligt drenge og børn fra lavindkomstfamilier har et lavt indtag. Undersøgelser viser også, at frugt- og grøntindtaget bliver mindre, jo ældre eleverne bliver. Der er desuden meget, der tyder på, at usund kost har en negativ indvirkning på elevers koncentrationsevne. Forældre og opvækstmiljø spiller en central rolle for børns læring og udvikling af spisevaner og madpræferencer. Når børn bliver ældre og begynder i skolen, får lærere, jævnaldrende og andre unge sammen med medier større betydning. Gradvist bliver de mere uafhængige af forældres påvirkninger og begynder at tage deres egne valg og beslutninger om mad. Skolen har gode muligheder for at fremme sunde mad- og spisevaner blandt unge fra alle samfundsgrupper, da de tilbringer en stor del af deres dagligdag i skolen og indtager frokost og mellemmåltider her. Samtidig er de unge sammen med andre jævnaldrende, og skolen kan derfor være med til at påvirke sociale normer for, hvad og hvordan man spiser i skolen. Boost er et projekt, som skal give 7. klasses elever lyst til at spise mere frugt og grønt ved en kombineret indsats i skole, hjem og lokalområde, blandt andet ved hjælp af en gratis frugt- og grøntordning og opgaverne i dette undervisningsmateriale. Undervisningsmaterialet skal give anledning til, at eleverne reflekterer over den frugt og grønt, de får udleveret i skolen: Hvad kan de lide? Hvad påvirker deres smagspræferencer? Spiser de nok? Hvordan får de det af at spise frugt og grønt? Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det kan integreres i flere fag, og så besvarelsen af opgaverne er med til at opfylde fagmål for 7. klasse. Materialet indeholder både opgaver, som skal gennemføres i klassen i form af gruppearbejde, oplæg, undersøgelser og fælles diskussioner og hjemmeopgaver, som involverer elevernes familie. Vi vil således gerne understrege vigtigheden af, at elevernes familier involveres i løsningen af udvalgte opgaver. Undervisningsmaterialet suppleres af en drejebog til en emneuge for 7. klassetrin om frugt og grønt. Øvrige elementer i Boost Udover undervisningsmateriale og drejebog til en emneuge om frugt og grønt, består Boost af følgende elementer, som skal bidrage til at øge indtaget af frugt og grønt hos unge: 1. Gratis frugt og grønt i skolen Hver elev i 7. klasse og læreren, som har klassen, tilbydes ét stykke gratis frugt eller grønt alle fem hverdage i skoleåret 2010/2011. Frugten leveres direkte til skolen to gange om ugen. Eleverne tilbydes et varieret udvalg af frugt og grønt i løbet af indsatsperioden, så de får udfordret deres smags- 8 lærervejledning BOOST

9 løg samtidig med, at der er noget for enhver smag. Vi anbefaler, at der bliver organiseret en frugt- og grøntpause i klassen udenom spisefrikvarteret, hvor eleverne får tid til at spise frugten sammen i klasseværelset. Klassens lærere kan tilpasse frugtog grøntpausen efter ønske, fx kan den lægges ind i et frikvarter eller i slutningen af en time, hvis eleverne er trætte og uoplagte. Alternativt kan frugten stå fremme i klassen, så eleverne kan tage et stykke frugt, når de får lyst i løbet af timen. Hver klasse får et klassekit, bestående af blandt andet skærebræt og urtekniv, som kan bruges til udskæring af frugten. Læs mere i pjecen om den daglige frugt og grønt i skolen, som leveres sammen med klassekittet. 2. Hyggelig spisekultur i klassen Det er ønsket, at eleverne får en positiv oplevelse omkring det at spise frugt og grønt. Klassekittet indeholder derfor også stearinlys og minihøjtalere til mp3/ipod, som kan skabe en hyggelig ramme om frugt- og grøntpausen. 3. Inspiration til familien Boost-projektet vil i løbet af indsatsåret sende nyhedsbreve til forældrene til eleverne i 7. klasse med inspiration til, hvordan de kan hjælpe deres børn til at spise mere frugt og grønt. Desuden har Boost-projektgruppen tilbudt at komme og informere om projektet ved et forældremøde i starten af skoleåret. 4. Indsatser i de unges fritid Indsatsen i de unges fritid består dels af information til relevante sports- og ungdomsklubber med inspiration til, hvordan de kan øge tilgængeligheden af frugt og grønt og støtte op om sunde spisevaner og dels af konkurrencer på et Boost-internetforum for eleverne fra alle indsatsskoler. 5. Inspirationskursus for lærere i 7. klasse 1-2 lærere fra jeres skole har i april 2010 været på inspirationskursus i Københavns Madhus. Kurset havde til formål at introducere og inspirere til arbejdet med Boost-indsatsens undervisningsmateriale og frugt- og grøntordning. Deltagerne gav feedback på et tidligere udkast af dette undervisningsmateriale med henblik på opgavernes egnethed til målgruppen, hvor gennemførlige opgaverne var i en klasselektion, informationsniveau mm. Vi har tilstræbt at redigere opgaverne ud fra denne feedback, så det så vidt muligt er tilpasset jeres hverdag. Lærervejledning og opgavehæfter I denne lærervejledning finder I alle opgaver om frugt og grønt samt en beskrivelse af, hvordan opgaverne kan gennemføres. Alle skolens 7. klasser modtager et sæt elevhæfter med de samme opgaver. Eleverne skal bruge deres opgavehæfte hver gang, de har en Boost-opgave. Lærervejledningens opbygning Denne lærervejledning består af 12 obligatoriske opgaver samt en række valgfrie opgaver til 7. klasse. Desuden indgår der nogle ekstraopgaver og idéer til andre opgaver og aktiviteter. Sidst- BOOST lærervejledning 9

10 nævnte opgaver og aktiviteter kan gennemføres, hvis man ønsker at gå i dybden med frugt og grønt i fagene dansk, kemi, historie, biologi eller idræt, hvis en elev er hurtigt færdig med den Boost-opgave, klassen er i gang med, eller hvis der er lidt tid til overs i en time. Krav til undervisningen Boost er et videnskabeligt forskningsprojekt, som skal bidrage til at skabe mere viden om, hvordan undervisning om frugt og grønt kan påvirke unges frugt- og grøntindtag. Der er derfor enkelte krav til undervisningsindsatsen på de 20 indsatsskoler i Boost, som skal sikre, at eleverne på alle skolerne udsættes for den samme dosis af undervisning. Dette er vigtigt for at undersøge, hvad undervisningen på indsatsskolerne i Boost har betydet for elevernes indtag, sammenlignet med eleverne på Opgavebeskrivelserne består af følgende dele: OpgavePrioritet Angivelse af om opgaven er obligatorisk, dvs. opgaven skal gennemføres med hver 7. klasse, eller valgfri, dvs. det er op til lærergruppen, om I kan afsætte tid til at bruge opgaven i undervisningen. Formål Kort beskrivelse af det overordnede formål med opgaven i forhold til at påvirke 7. klasses elevers indtag af frugt og grønt. Elevforudsætninger Kort beskrivelse af hvilke forudsætninger, der kræves, for at eleverne kan løse opgaven. Det kan fx være, at eleverne skal have kendskab til smagssansen, når de skal tale om smagspræferencer. Beskrivelse Vores forslag til, hvordan opgaven kan gennemføres. Størstedelen af opgaverne lægger op til gruppearbejde og efterfølgende fælles diskussion. Materialer Liste over de materialer, der er nødvendige for at gennemføre opgaven. Fag Forslag til hvilke fag, de enkelte opgaver er egnede til. Disse forslag er vejledende, og det kan derfor besluttes internt i lærergruppen, hvilke fag der er mest egnede og realistiske at gennemføre opgaverne i. Antal lektioner Tidsforbruget til gennemførsel af de enkelte opgaver er vejledende. Det vil i praksis afhænge af den enkelte lærer, klasse og diskussionernes omfang. Inspirationskilde Angivelse af, hvor vi har hentet inspiration til opgaven. En samlet oversigt over de anvendte inspirationskilder findes bagerst i dette hæfte. Fagmål samt læringsmål Det er for hver opgave angivet, hvilke fagmål der opfyldes ved at løse opgaven. I angivelsen af fagmål er det kun den del af målet, som er relevant for den givne opgave, der er medtaget. Tegnene ( ) angiver således, at en del af målet er udeladt. Læringsmålene udgøres af de elementer, som eleverne skal vide, kunne, være og ville efter, at de har gennemført opgaven. 10 lærervejledning BOOST

11 de skoler, der ikke har gennemført Boost-undervisning (sammenligningsskoler). Det vigtigste er, at I kommer alle de obligatoriske opgaver igennem. Vi vil selvfølgelig opfordre jer til at benytte så mange som muligt af de valgfrie opgaver, men det er op til jer. På forslaget til tidsplanen for undervisningen på side 12 kan I se, hvilke opgaver, der er henholdsvis obligatoriske og valgfrie. Tidsplan for undervisningen På side 12 finder I vores forslag til en overordnet tidsplan for, hvornår opgaverne kan gennemføres. Inden for den enkelte periode vælger I selv, hvornår I ønsker at gennemføre opgaverne. Det vigtigste er, som ovenfor nævnt, at I kommer alle obligatoriske opgaver igennem. Vi anbefaler, at I i store træk anvender den foreslåede tidsplan, så indsatsskolerne så vidt muligt følger samme plan. Det er også hensigtsmæssigt at følge tidsplanen, da nyhedsbrevene til forældrene så vidt muligt vil følge de emner, som eleverne undervises i i Boost; hvis eleverne fx undervises i smagspræferencer, vil forældrene i samme periode modtage et nyhedsbrev, der handler om smagspræferencer. I er dog velkomne til at justere på tidsplanen eller bytte om på opgaverne, hvis det er nødvendigt for at komme gennem emnerne. Vi opfordrer til, at undervisningsopgaverne i Boost spredes over hele det kommende skoleår, så Boost-opgaverne integreres som en naturlig del af undervisningen i 7. klasse, og så eleverne får en regelmæssig dosis af indsatsen. Det er valgfrit for skolen, hvornår I gennemfører Boost-emneugen eller aktiviteter herfra. På lærerkurset i Københavns Madhus var der flere af jeres kolleger, der gav udtryk for, at det var oplagt at lægge emneugen i uge 41, hvor Skolernes Motionsdag ligger, men det er naturligvis op til jer har således lagt stor vægt på at fremhæve hvilke opgaver, der egner sig til klassediskussion, og hvilke opgaver eleverne blot selv kan tænke over, fordi det kan være for sårbart for eleverne at besvare dem i klassen. I kan selvfølgelig tilpasse disse anbefalinger efter jeres kendskab til den pågældende 7. klasse. Evalueringsskemaer I papirform eller elektronisk For at kunne evaluere undervisningsmaterialet er vi afhængige af tilbagemelding fra de lærere, som gennemfører opgaverne sammen med eleverne. I får derfor sammen med denne lærervejledning et hæfte med evalueringsskemaer til opgaverne. Skemaerne vil blive indsamlet af Boost-projektgruppen, når vi besøger skolen. Det vil også være muligt at udfylde skemaerne elektronisk. Se eksempel på evalueringsskemaet sidst i lærervejledningen. Skema udfyldes efter hver opgave Vi vil bede jer om at udfylde et af de korte evalueringsskemaer hver gang, I har gennemført en Boost-opgave i en af jeres 7. klasser. På den måde kan vi få et indtryk af, hvordan materialet er blevet brugt, og hvad I synes om det. I skal ikke skrive navn på skemaerne, blot hvilken funktion I har for den pågældende 7. klasse (fx geografi- eller dansklærer), hvilken 7. klasse I har gennemført opgaven i samt skolens navn. God fornøjelse! Etiske overvejelser Det er et vigtigt princip i Boost, at Boost-indsatsen ikke må bidrage til, at nogle elever føler sig udstillet i klassen, fordi de ikke spiser nok frugt og grønt, eller fordi der ikke er nok frugt og grønt tilgængeligt derhjemme eller fordi, de vejer for meget. Vi BOOST lærervejledning 11

12 Forslag til tidsplan for Boost-undervisning i 7. klasse Tidsplan Hver måned kan starte med, at klassen taler om, hvilken frugt og/eller grøntsag, det er sæson for. og Tidspunkt 2010 August Opgaver (Spørgeskemabesvarelse 1time) Prioritet September Opgave 1a Hvor meget frugt og grønt spiser jeg egentlig?: Computer tailoring 1 Opgave 1b Hvor meget frugt og grønt og spiser vi egentlig?: Statistik over klassens frugt- og grøntindtag Opgave 2 Hvad vejer frugt og grønt? Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Oktober Opgave 3a Introduktion til de fem grundsmage: Æbleforsøg Opgave 3b Hvordan smager frugt og grønt? Opgave 4 Research på frugt og grønt og afsluttende Boost-kongres eventuelt emneuge 1 Valgfri Obligatorisk Obligatorisk November Opgave 5 Analyse af reklamer Opgave 6 Hvorfor er det så svært at spise frugt og grønt? Obligatorisk Valgfri December 2011 Januar Opgave 7 Hvor meget frugt og grønt spiser jeg egentlig: Computer tailoring 2 (hjemmeopgave) Opgave 8 Fremstil en reklame Opgave 9 Hvordan påvirker frugt og grønt kroppen? Obligatorisk Valgfri Obligatorisk Februar Opgave 10 Blindsmagning Obligatorisk Marts Opgave 11 Frugt og grønt i familien (hjemmeopgave) Opgave 12 Kroppens reaktioner på frugt og grønt Obligatorisk Valgfri April Opgave 13 Hvorfor er det så svært at spise frugt og grønt? Opgave 14 Vitaminindhold i frugt og grønt Obligatorisk Valgfri Maj Opgave 15 Hvor meget frugt og grønt spiser jeg egentlig: Computer tailoring 3 (Spørgeskemabesvarelse 1 time) Obligatorisk (Maj 2012) (Spørgeskemabesvarelse 1 time) 1 det kan være en mulighed at lægge emneugen i uge 41, hvor flere skoler holder sundhedsuge, og Skolernes Motionsdag afholdes Det er dog valgfrit, hvornår I på skolen planlægger at gennemføre emneugen. 12 lærervejledning BOOST

13 Opgaver BOOST lærervejledning 13

14 Obligatorisk Opgave 1a Hvor meget frugt og grønt spiser jeg egentlig?: Computer tailoring 1 Formål Formålet med opgave 1 er at gøre eleverne bevidste om størrelsen af deres indtag af frugt og grønt i forhold til anbefalinger (1a) og det gennemsnitlige indtag i klassen (1b). Elevernes indtag kan eventuelt også sammenlignes med de øvrige 7. klasser på skolen, landsgennemsnittet og jævnaldrende i andre lande. Denne bevidsthed kan være med til at motivere eleverne til at øge indtaget. Derudover skal eleverne arbejde med statistiske begreber og modeller, så eleverne kan undersøge og fortolke statistiske beskrivelser og dermed de oplysninger, de får fra deres tabeller. Elevforudsætninger Der kræves ingen forudgående undervisning for at gennemføre denne opgave. Beskrivelse Computer tailoring Computer tailoring er et program, der består af forskellige computerbaserede spørgsmål om elevernes frugt- og grøntindtag. På baggrund af elevernes svar, får eleven nogle personlige råd, tilpasset elevens eget indtag af frugt og grønt. Formålet med at lade eleverne gennemføre programmet er at give dem indsigt i deres eget frugt- og grøntindtag samt idéer til, hvordan og hvornår de kan spise frugt og grønt. Programmet består af to dele, én der omhandler deres frugtindtag og én, der omhandler deres grøntsagsindtag. Det tager cirka 10 minutter at gennemføre hver del. Vi opfordrer til, at eleverne gennemfører programmet tre gange i løbet af skoleåret 2010/2011, da de personlige råd er relateret til deres aktuelle indtag af frugt og grønt. Deres indtag af frugt og grønt kan ændre sig i løbet af skoleåret. Når eleverne skal gennemføre programmet senere, kan de således sammenligne de tidligere personlige råd med de nye og se, om deres indtag har ændret sig. Lærerinstruktion til eleverne: 1. Fortæl eleverne, at de skal besvare nogle spørgsmål om deres frugt- og grøntindtag på en computer. Når eleverne har besvaret spørgsmålene, vil de få nogle råd skræddersyet til dem. Svarene kan ikke ses af andre og de råd, som eleven får til sidst, er kun til eleven selv de behøver ikke at vise dem til resten af klassen. 2. Eleverne skal sidde ved hver deres computer. 3. Programmet findes på følgende link: (under Projekter, Børns sundhed, Boost Frugt og grønt ). 4. Lad eleverne gennemføre både frugt- og grøntsagsspørgsmålene. Eleverne bestemmer selv, hvilke de vil starte med. 5. Lad eleverne læse deres personlige råd og bed dem om at printe dem ud, hvis det er muligt. De printede råd skal bruges til at sammenligne de råd, som eleverne får, når de skal gennemføre programmet senere på året. 6. eleverne kan vise svarene til deres forældre, hvis de har lyst. Dette kan give anledning til en diskussion om, hvordan familien kan hjælpe hinanden til at spise mere frugt og grønt. Det er dog vigtigt, at eleverne gemmer dem til næste gang, de skal gennemføre programmet. 14 lærervejledning BOOST

15 Klassediskussion Materialer Når alle har læst deres personlige råd kan følgende spørgsmål diskuteres i klassen. Det anbefales at diskutere frugt og grønt hver for sig. Hvilke råd fik eleverne i det personlige svar? Kunne eleverne forestille sig at følge nogle af rådene? Hvilke råd vil de følge? Hvad kan gøre det svært at følge rådene? Computer med internetforbindelse Boost-opgavehæfte Fag: Hjemkundskab Inspirationskilde: Pro Children Antal lektioner: 1 lektion Fælles mål (fag) Fagmål Læringsmål Hjemkundskab Forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost og ernæring Sundhed Kost, ernæring, hygiejne Hjemkundskab Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Tage stilling til egne behov og ønsker og til indflydelsen af faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner ( ) Eleverne skal: Vide, om de spiser nok frugt og grønt i forhold til anbefalinger. Kunne identificere, hvilke faktorer, der gør det let eller svært at spise frugt og grønt. Være bevidste om, hvor meget frugt og grønt, de spiser. Ville have lyst til at spise (mere) frugt og grønt. BOOST lærervejledning 15

16 Obligatorisk Opgave 1b Hvor meget frugt og grønt spiser vi egentlig?: Statistik over klassens frugt- og grøntindtag Se opgave 1a for formål. Elevforudsætninger Der kan op til og under opgaven arbejdes med statistiske begreber og modeller, for at eleverne har forudsætningerne for at kunne arbejde med de tal, de indhenter i deres tabeller. Der skal i opgaven arbejdes med regneark, tabeller og diagrammer. Der kan ligeledes inddrages procentregning og grafiske afbildninger. Forud for dette skal eleverne kunne arbejde med brøkbegrebet, der er fundamentet i arbejdet med både brøk, decimaltal og procent. Beskrivelse Eleverne skal registrere, udregne og lave statistik over henholdsvis eget og klassens daglige frugt- og grøntindtag samt beregne, om det er drengene eller pigerne, der spiser mest frugt og grønt. Klassediskussion før øvelsen Hvem tror eleverne spiser mest frugt og grønt, drengene eller pigerne? Hvorfor? 1. Eget indtag: a. Lad hver elev udfylde skemaet nedenfor over deres frugt- og grøntindtag dagen før. Eleverne skal angive, hvor mange stykker frugter eller grøntsager de har spist. Angiv separat for frugter og grøntsager. Lad eleverne skrive resultaterne ind i et excel-ark (brug eventuelt den opstilling, der er brugt i skemaerne nedenfor) og lave forskellige typer diagrammer fx diagrammer, der viser om de spiser mest frugt eller grønt, hvordan deres indtag af henholdsvis frugt og grønt varierer på forskellige tidspunkter af dagen eller tre søjler med frugt, grønt og samlet frugt- og grøntindtag. 2. Klassens indtag: a. Lad derefter hver elev skrive deres samlede indtag af henholdsvis frugt og grønt på en seddel uden navn, men med angivelse af, om de er en dreng eller pige. (Anonym undersøgelse for at ingen føler sig udstillet). b. Sedlerne samles derefter sammen og skrives ind i et excel-ark af enten læreren, en gruppe af elever eller alle eleverne. Elev F = FrugT Morgen Formiddag Frokost g = Grøntsag Eftermiddag Aftensmad Aften I alt Samlet F G F G F G F G F G F G F G F+G Eget indtag 16 lærervejledning BOOST

17 c. Lad eleverne udregne henholdsvis klassens totale frugtindtag, grøntindtag samt samlede frugt- og grøntindtag i excel-arket (brug eventuelt SUMfunktionen). d. Lad eleverne udregne klassens gennemsnit af henholdsvis frugt-, grønt- samt samlet frugt- og grøntindtag. e. Hvor mange elever/hvor stor en andel ligger under eller over klassegennemsnittet på henholdsvis frugt-, grønt- og samlet frugt- og grøntindtag? f. Lad eleverne sammenligne gennemsnittet af henholdsvis frugt- og grøntindtag i klassen med deres eget indtag. Ligger de over eller under klassegennemsnittet? g. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 6 stykker frugt og/eller grønt om dagen. Hvor stor en andel af eleverne i klassen lever op til denne anbefaling? Og hvor langt ligger klassens gennemsnit fra denne anbefaling? h. Lad eleverne regne ud, om det er drengene eller pigerne, der spiser mest frugt, grønt og samlet frugt og grønt. i. Lad eleverne regne ud, hvor stor en procentdel, som henholdsvis drengenes og pigernes indtag udgør af det samlede indtag. Hvis I ikke har adgang til computer, kan eleverne udfylde en tabel som foregående for alle klassens elever. Klassediskussion Når skemaerne er udfyldt og beregningerne lavet, kan følgende spørgsmål diskuteres: Gennemgå svarene på 2c og 2e (men ikke 2f) Spiser klassen mest frugt eller grønt? Hvorfor? Hvordan er klassens indtag i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om spise 6 stykker frugt og grønt dagligt? Hvordan er indtaget i forhold til anbefalingerne om, at 3 stykker skal være frugt og 3 stykker skal være grønt. Læs om anbefalingerne her: gennemgå svarene fra 2h og 2i. Fik eleverne de svar, de havde regnet med? en dansk repræsentativ undersøgelse fra 2006 af elever viser, at piger gennemsnitligt spiser mere frugt og grønt end drenge 2. Diskuter, hvorfor det mon er sådan? Er det også sådan i jeres klasse? Hvorfor/hvorfor ikke? Diskuter, hvordan henholdsvis drenge og piger kan motiveres til at spise mere frugt og grønt. Er det de samme ting, der motiverer begge køn? Hvad kan der være af fejlkilder, når man selv skal rapportere, hvor meget frugt og grønt man spiser? Hvad betyder over- og underrapportering i forbindelse med registrering af frugt- og grøntindtag og udregninger af klassens gennemsnitlige indtag? Tror eleverne, at der er sket en over- eller underrapportering? Ekstraopgave Hvis andre af skolens 7. klasser også har lavet denne opgave, kan klassen sammenligne deres egne tal med tallene fra de andre klasser. i hvilket land tror eleverne, at unge spiser mest frugt og grønt? 3 Hvorfor? gennemsnittet af klassens indtag kan sammenlignes med tal fra Danmarks Statistik over befolkningens indtag af frugt og grønt. Diskuter forskelle i indtag i forskellige aldersgrupper. Hvor tror eleverne, der er forskelle? det kan undersøges hvilken frugt og grøntsag, der bliver spist mest af i klassen, og det kan sammenlignes med landsgennemsnittet på Danmarks statistik 4. Alle elevers tabeller kan skrives ind i en samlet tabel, således at klassen kan lave diagrammer, der viser hvordan deres samlede indtag varierer 2 s. 50. Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til HBSC og gennemføres af Københavns Universitet. Data indsamles hvert fjerde år, hidtil 1984, 1988, 1991, 1994, 1998, 2002, 2006 og s Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) er et internationalt forskningsprojekt, som omfatter 42 lande. Undersøgelsen leverer data om åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til grundforskning og som grundlag for sundhedsfremme blandt børn og unge. 4 BOOST lærervejledning 17

18 hen over dagen. På hvilke tidspunkter af dagen er der plads til forbedringer? Lad eleverne komme med idéer til, hvordan klassen kan få spist frugt og grønt flere gange om dagen. Materialer Computer med excel-program og eventuelt netadgang Boost-opgavehæfte eventuelt kan læreren medbringe udprint af diagrammer fra den danske og internationale HBSC-rapport samt Madklassens oversigt over, hvilken frugt og grønt danskerne spiser mest af. Fag: Matematik, hjemkundskab Inspirationskilde: Pro Children Antal lektioner: ½-1 lektion til at introducere eleverne for opgaven. 2-3 lektioner til at gennemføre regneopgaver og følge op med diskussionsspørgsmål. Fælles mål (fag) Fagmål læringsmål Matematik Matematiske kompetencer Matematik Matematiske emner Matematik Matematik i anvendelse Matematik Matematik i anvendelse Matematik Matematiske arbejdsmåder Kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik herunder it og have indblik i deres muligheder og begrænsninger Anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge Anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data Læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier Undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger Eleverne skal: Vide, hvad tallene i tabellerne fortæller og kende de officielle kostanbefalinger om 6 stykker frugt og grønt om dagen. Kunne læse en tabel, lave regneark og diagrammer samt procentregning på de enkelte tal. Være i stand til at diskutere, hvordan tallene er fremkommet og deres validitet. Være opmærksomme på forskellige fejlkilder i kostundersøgelser. Desuden skal eleverne få en større bevidsthed om eget frugt- og grøntindtag, herunder at de både skal spise frugt og grønt for at leve op til anbefalingerne. Ville have en større lyst til at spise (mere) frugt og grønt. Hjemkundskab Sundhed Kost, ernæring, hygiejne Forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost og ernæring Hjemkundskab Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Tage stilling til egne behov og ønsker og til indflydelsen af faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner ( ) 18 lærervejledning BOOST

19 Obligatorisk Opgave 2 Hvad vejer frugt og grønt? Formål Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn over 10 år spiser mindst 600 g frugt og grønt om dagen 5. Anbefalingen lyder spis 6 om dagen. Børn under 10 år anbefales at spise cirka 400 g om dagen. Der er mange individuelle og strukturelle forhold, der kan gøre det svært at komme op på at spise 600 g frugt og grønt om dagen herunder, at man ikke ved, hvor meget der egentlig skal til for at leve op til anbefalingerne. Denne øvelse skal give eleverne et bedre indblik i, hvor meget 600 g frugt og grønt egentlig er, og hvordan man i højere grad kan inkludere det i de daglige måltider. Øvelsen vil dermed forhåbentlig hjælpe eleverne til i højere grad at opnå at spise 600 g frugt og grønt om dagen. Elevforudsætninger Der kræves ingen forudgående undervisning for at gennemføre denne opgave. Beskrivelse Til denne opgave kan den leverede frugt og grønt i frugt- og grøntordningen i Boost bruges. Opgaven kan eventuelt laves i samarbejde med andre opgaver i skolekøkkenet. Vejning og klassediskussion 1. Lad eleverne gætte, hvor meget frugt, der svarer til 100 g, og hvor mange grøntsager, der svarer til 100 g. 2. Find portioner af frugt og grønt, som tæller for 100 g af de 600 g om dagen (dvs. 1 af de 6 om dagen). Brug eventuelt køkkenvægten til at finde ud af, om det passer. 3. Snak om, hvad der tæller med i 6 om dagen 6 : Konserves og frossen frugt og grønt tæller med også flåede tomater. Kartofler tæller ikke med, da kartofler regnes som kulhydrater ligesom ris, pasta og brød. Det er dog stadig sundt at spise kartofler, da de indeholder c-vitaminer og fibre. 1 frugt = 100g 1 håndfuld grønt = 100g 1 stk grønt = 100g BOOST lærervejledning 19

20 Tørret frugt og nødder tæller heller ikke med, men de er et godt alternativ til slik og andre søde sager. Det anbefales at spise maksimum 30 gram (½ dl) af hver om dagen, da tørret frugt og nødder indeholder 7-8 gange så mange kalorier som frisk frugt og grønt. Juice, smoothies og most tæller med, men kun som 1 af de 6 om dagen, uanset hvor mange glas, man drikker, eller hvilken slags. Juice, smoothies og most tæller kun med, hvis der ikke er tilsat sukker, honning, mælk eller andet. Hvis man selv laver sine smoothies ved at blende frugt og grøntsager, kan man dog tælle det hele med. Frugtdrikke tilsat sukker tæller ikke med. 4. Lad eleverne finde på idéer til, hvordan man kan spise mere frugt og flere grøntsager i hverdagen. Brug eventuelt eller til inspiration. Vær opmærksom på, at en lignende øvelse indgår som en del af Boost-emneugen. 5. Se nedenstående opskrift på kødsovs, der ikke indeholder særlig meget grønt. Lad eleverne komme med forslag til, hvordan de kan skifte halvdelen af kød ud med grønt. Måske har de nogle idéer hjemmefra. Hvis det er muligt, kan eleverne lave kødsovsen i hjemkundskabstimen. Eleverne kan også tage opskriften med hjem og opfordre deres forældre til at prøve en ny opskrift eller selv lave mad en dag derhjemme. Opskrifter kødsovs 4 personer 500 gram oksekød 125 gram bacon 2 finthakkede løg 2 fed hvidløg 1 dåse hakkede tomater 70 gram tomatpure Salt, peber og oregano kødsovs med grøntsager 4 personer 400 gram hakket oksekød (8-10%) 2 finthakkede løg 3 fed fintrevet eller -hakket hvidløg 2 tsk. frisk eller tørret timian 2 tsk. tørret oregano 1 finthakket chili (kan udelades) eller efter smag 2 dåser hakkede tomater 1 peberfrugt 2 gulerødder skåret i små tern ¼ kg friske champignon skåret i små tern ½ squash skåret i små tern Salt og peber Forslag til tilbehør: Grøn salat, groft brød, fuldkorns pasta. Materialer Forskellige slags frugter og grøntsager fra Boostfrugt- og grøntordningen, hjemkundskabslokalet, kantinen, eller som eleverne medbringer hjemmefra Køkkenvægt Eventuelt computer med netadgang Boost-opgavehæfte Se opskrift for ingredienser, hvis I vælger at lade eleverne lave kødsovsen med grøntsager Ek STra (kan eventuelt løses i matematiktimen): Hvis der er ekstra tid kan eleverne prøve at omregne deres eget og/eller klassens indtag af frugt og grønt til gram på baggrund af tabellerne, de udfyldte i opgave 1b. Hvordan er elevens og/eller klassens indtag i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 600 g frugt og grønt dagligt? Hvordan er indtaget i forhold til anbefalingerne om, at 300 g skal være frugt og 300 g grønt. Læs om anbefalingerne her: om%20dagen%20kampagne.aspx 20 lærervejledning BOOST

21 Fag: Hjemkundskab Inspirationskilde: 6 om dagen, Frugtfest Antal lektioner: 2 lektioner Fælles mål (fag) Fagmål læringsmål Hjemkundskab Sundhed Kost, ernæring, hygiejne Hjemkundskab Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Anvende viden om ernæring til sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger Eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber Eleverne skal: Vide, hvor meget frugt og grønt, der svarer til 100 g samt kende de officielle kostanbefalinger om 600 g frugt og grønt om dagen. Kunne tilføje og udskifte forskellige ingredienser i en opskrift, så de får mere frugt og grønt. Kunne omregne portioner/stykker frugt og grønt til gram og dermed vurdere, om de selv spiser nok frugt og grønt. Være bevidste om, hvor meget frugt og grønt, der skal til for at spise 600 g om dagen, samt hvad der tæller med i 6 om dagen. Ville være motiverede for at tilføje mere frugt og grønt i deres kost. BOOST lærervejledning 21

22 Valgfri Opgave 3a Introduktion til de fem grundsmage: Æbleforsøg Formål At introducere eleverne til de fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami og dermed hjælpe eleverne til at identificere forskellige smage i den mad, de spiser og tilbereder. Elevforudsætninger Der kræves ingen forudgående undervisning for at gennemføre denne opgave. De fem grundsmage Sødt er smagen af glukose. Smagen findes typisk i sukker, honning, sirup, moden og tørret frugt, fløde og sødmælk. Surt findes typisk i citron, eddike, vin, kærnemælk, yoghurt og andre syrnede mejeriprodukter. SALt stammer fra smagen af natriumclorid (alm. bordsalt). Den salte smag kommer fra blandt andet soja, kapers, saltet kød og fisk samt hvid ost i saltlage Bittert findes fx i kaffe, mørk chokolade, mandler, kål, salat og rygeost. Umami blev anerkendt som den femte grundsmag i Ordet kommer fra japansk og betyder velsmagende eller delikat. Umamiholdige råvarer bidrager til at øge madens smagsfylde uden at tilføre nævneværdige fedtkalorier. Umami gør smagen rundere, længere og mere intens. Stoffet i umami hedder glutaminat og er en af de tyve aminosyrer, der er proteinernes byggestoffer. Det betegnes også monosodiumglutaminat eller mononatriumglutaminat og kaldes i daglig tale for Det tredje krydderi. Umamismagen fremkommer ved at nedbryde stofferne. Derfor findes umami-smagen i høj grad i produkter, der er nedbrudt gennem fx modning, gæring, lagring og kogning. Umami findes i høj koncentration i råvarer som lagrede, tørre oste (fx parmesan), soya, modne tomater, ansjoser, asparges, kinakål, kogte kartofler, ærter, majs, friske og tørrede bønner, velhængt oksekød, tørrede skinker og pølser, fond og bouillon. Frugter, bortset fra papaya og visse æblesorter indeholder ikke umami 7. 7 Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt. Smagsdommerne. Eget Forlag, 2007, 2. udgave. 22 lærervejledning BOOST

23 Bitter Salt Umami Sødt Smagen af Surt Umami Sødt Smagen af Surt Illustration: Smagens Dag Bitter Salt Bitter Salt Beskrivelse 1. De fem grundsmage er byggesten i køkkenet. En fuldendt smagssammensætning i retter indeholder disse fem smage. Tungen er fuld af sanseceller, der sender signaler om smagen til hjernen. Smag fremkommer dog også ved næsens hjælp, hvor vi kan opfatte alle smagens nuancer (prøv fx at opfordre eleverne til at spise lidt frisk dild, mens de holder sig for næsen først når de slipper, vil de kunne smage, at det er dild). Råvarens konsistens og udseende er også en del af smagsoplevelsen. Nedenstående afsnit vil kort introducere de fem grundsmage. Sødt Klassediskussion Hvordan smagte de forskellige æbler? var der nogle, eleverne kunne lide bedre end andre? Lad eleverne sammenligne deres smagesole: Var deres smagsoplevelser forskellige? Smagen af Umami Facit Sukker = Sødt Citron = Surt Køkkensalt = Salt Ruccola eller grape = Bittert Parmesan eller feta = Umami Surt 2. æbleforsøg: Skær en masse æbler ud i både og anret dem på fem forskellige fade. Server æblerne med henholdsvis 1) sukker, 2) citronsaft, 3) køkkensalt, 4) rucola eller grape, 5) parmesan eller feta 3. Bed derefter eleverne om at smage på de forskellige æbler og få dem til at udfylde smagesolen, der viser, hvor kraftig den enkelte grundsmag er. Hvis æblet er lidt salt farvelægges en stribe, hvis det er meget salt farvelægges alle tre striber. Solens øvrige stråler (grundsmage) farvelægges på samme måde. Nedenfor ses, hvordan en smagesol fx kunne udfyldes for en gulerod. Bitter Forslag til litteratur Karina Kyhn Andersen. Sans din mad. Erhvervsskolernes Forlag, 2009, 1. udgave. Karina Kyhn Andersen. Kulinarisk sensorik. Erhvervsskolernes Forlag, 2008, 1. udgave. Materialer Æbler (brug eventuelt dem fra frugtkurven) En lille kniv eller en æbledeler Fade Sukker Salt Ruccola eller grape Citron Parmesan eller feta Boost-opgavehæfte Eventuelt dild Salt BOOST lærervejledning 23

24 Fag: Hjemkundskab, biologi Inspirationskilde: Smagens Dag Antal lektioner: En lektion Fælles mål (fag) Fagmål læringsmål Hjemkundskab Kultur-æstetik-livskvalitet Madlavning og måltider Hjemkundskab Samfund - ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Biologi Miljø og sundhed Eksperimentere med fødevaresammensætninger ( ) med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk Eksperimentere med ingredienser ( ) med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber Beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner Eleverne skal: Vide, hvilke grundsmage, der findes, og hvordan man kan frembringe dem. Kunne identificere de fem grundsmage. Være i stand til at skelne mellem de fem grundsmage og være bevidste om, at vores smagsoplevelser kan være forskellige. Ville have lyst til at udfordre deres smagsløg ved at smage på forskellige fødevarer. 24 lærervejledning BOOST

25 Obligatorisk Opgave 3b Hvordan smager frugt og grønt? Formål Smagspræferencer er en de faktorer, der har størst betydning for, hvor meget frugt og grønt børn og unge spiser. Der er mange forskellige forhold, som påvirker vores smagssanser, og som har en betydning for, hvad vi kan lide og ikke kan lide at spise. Formålet med denne opgave er at udfordre elevernes smagsløg, at undersøge, hvilke smagskomponenter forskellige frugter og grøntsager er sammensat af, samt at vurdere, hvordan tilberedning påvirker smagen af en frugt eller grøntsag. Endvidere skal opgaven gøre eleverne bevidste om, at de kan ændre smagspræferencer med alderen. Hvis eleverne prøver sig frem, kan det vise sig, at de kan lide grøntsager og frugt nu, som de ikke kunne lide, da de var små. Elevforudsætninger Der kan op til eller under opgaven undervises i smagssansen: Hvor sidder den, og hvilke ting har betydning for, hvad man smager (lugt, konsistens, udseende). Desuden kan eleverne undervises i sammenhængen mellem de forskellige sanser. Beskrivelse 1. Emnet smagssanser kan eventuelt startes med et klip fra DR1-programmet Ha det godt. Find klippet i udsendelsen Kræsenhed smagssansen : htm. Smagssansen omtales, hvis man spoler 20 minutter og 50 sekunder ind i klippet. Husk at tale med eleverne om, at smagspræferencer er individuelle, og at det derfor ikke er sikkert, at de alle kan lide de samme frugter og grøntsager. 2. Placer tre forskellige frugter eller grøntsager foran hver elev. Vælg både noget det er sæson for, og noget det ikke er sæson for. I oktober (hvor opgaven kan laves ifølge den foreslåede tidsplan) kunne det være: æbler, jordbær og blomme eller asparges, blomkål og radiser. I kan eventuelt tage udgangspunkt i noget af den leverede frugt og grønt fra Boost. 3. Lad eleverne vælge det stykke frugt eller den grøntsag, de helst vil spise og bed dem beskrive, hvorfor de valgte netop det. Eleverne vil sandsynligvis også have andre argumenter end det smager og dufter godt eller fordi, det ser lækkert ud. Æblet vælges måske fordi, det er efterår, og jordbærret vælges fra, fordi, jordbær ikke smager af noget om efteråret. Derved vil eleverne blive bevidste om, at det ikke kun er smagen, der betyder noget for, hvad man gerne vil spise af frugt og grønt. Vores smagspræferencer kan således også påvirkes af tidligere oplevelser med den pågældende frugt eller grøntsag, der giver os positive associationer eller minder (fx sommerferie, mormors frugttræer osv.), når vi spiser den eller giver os en forventning om en positiv eller negativ smagsoplevelse (fx hvis ens første møde med frugten eller grøntsagen var præget af den måde, det var tilberedt BOOST lærervejledning 25

26 Umami Umami på såsom udkogt blomkål). Hvis eleverne primært henviser til sanserne, kan du spørge dem, om der er andre forhold end smags-, lugte- og synssans, der påvirker, hvad de kan lide/ikke kan lide af frugt og grønt. 4. Lad eleverne spise det stykke frugt eller grønt, de valgte. Bed eleverne Sødt om at føle på det, lugte til det, lægge mærke til konsistensen og se godt på det, inden de spiser det. Eleverne skal derefter udfylde nedenstående smagesol for det stykke frugt eller grønt, de har spist. Se beskrivelse af de fem grundsmage i opgave 3a. Smagen af Nogle elever ønsker måske ikke at deltage i øvelsen, fordi de ikke kan lide frugt og grønt. Eleverne skal derfor instrueres i, at de skal forestille sig, at de er smagsdommere, der ligesom vinsmagere skal beskrive smagskomponenterne af frugt og grønt. De skal blot dufte til frugten/grøntsagen, smage efter og lade det blive lidt i munden. De kan spytte det ud igen, hvis de ikke bryder sig om det. Bitter Bitter Sødt Smagen af Salt Salt Surt Surt 5. Lad eleverne fortælle, hvordan de har udfyldt smagesolen, og lad dem argumentere for, hvorfor de synes eller ikke synes om konsistensen, smagen, lugten osv. Vurder: Udseende (fx farve, form, størrelse, friskhed, appel) Lugt (fx neutral, krydret, gammel, stærk, sur, sød, blomsteragtig, frugtens egen duft, muggen) Konsistens (fx hård, blød, saftig, sprød, fedtet, flydende, knasende, trævlet, sej, svampet, klistret, melet, sprød, vandet) Smagen (fx sødt, surt, salt, bittert, umami) Hvordan den er at røre ved (fx ru, glat, blød) Opgaven kan også laves med henholdsvis en rå og en tilberedt frugt/grøntsag. Tag fx udgangspunkt i broccoli, gulerødder og pærer, der alle er velegnede rå, kogte, dampede eller lynstegte. Få eleverne til at vurdere smagen og konsistensen og til at udfylde smagesolen. Hvilken tilberedning eller servering af frugten/grøntsagen kan eleverne bedst lide? Lad dem begrunde hvorfor. I kan eventuelt tage udgangspunkt i det udleverede frugt og grønt fra frugt- og grøntkurven. Eleverne kan eventuelt lave denne opgave derhjemme. 6. Hvad er elevernes yndlingsfrugt- og grøntsag? a. Lad eleverne skrive navnet på deres tre favoritfrugter og -grøntsager. b. Lad eleverne forklare, hvorfor de bedst kan lide disse, og hvad der betyder noget for, hvad de bedst kan lide (fx smag, duft, udseende, konsistens, minder, tidligere smagsoplevelser, associationer, de får, når de spiser frugten eller grøntsagen). c. Skriv ligeledes de tre frugter og grøntsager, de mindst kan lide, samt hvorfor. d. Lad eventuelt eleverne gå sammen to og to, hvor de stiller hinanden spørgsmål omkring Frugt/grøntsag Udseende Lugt Konsistens Smag Røre 26 lærervejledning BOOST

27 deres yndlingsfrugt- og grøntsag og giver hinanden idéer til, hvordan de kan komme til at kunne lide, frugt og grønt, de ikke kan lide i dag, fx ved at tilberede det på en anden måde. Mine tre favoritfrugter er: Jeg kan lide dem, fordi: De frugter, jeg ikke så godt kan lide, er: Jeg kan ikke lide dem, fordi: Mine tre favoritgrøntsager er: Jeg kan lide dem, fordi: De grøntsager, jeg ikke så godt kan lide, er: Jeg kan ikke lide dem, fordi: Klassediskussion Hvad betyder smag, konsistens, lugt og udseende for de frugter og grøntsager, som eleverne har smagt? var der noget, som eleverne kunne lide, men som de forventede ikke at kunne lide? er der nogen af eleverne, som før har været kræsne, men ikke er det så meget længere? Kan de huske, hvordan det var at spise nye ukendte ting? Hvordan har de det med at prøve nye og ukendte ting i dag? Hvad gør, at de har lyst/ikke har lyst til at prøve noget nyt? Hvordan udvikler smagspræferencer sig over tid? Få eleverne til at overveje, om der er noget, de tidligere har kunnet lide, som de ikke længere kan lide eller omvendt? Hvornår skete skiftet, og hvorfor? Opsummér elevernes svar på deres favorit frugt og grønt: Hvad er klassens top 3 over favoritfrugt og -grønt? Hvorfor? Opsummér elevernes svar på den frugt og grønt, de ikke så godt kan lide; hvad er klassens top 3 over frugt og grønt, de ikke kan lide? Hvordan kan de komme til at kunne lide dem? BOOST lærervejledning 27

28 Hvorfor er det godt med variation? Hvordan kan man gøre henholdsvis frugt og grønt bedre og lettere at spise? Forslag til litteratur Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt. Smagsdommerne. Eget Forlag, 2007, 2. udgave. Karina Kyhn Andersen. Sans din mad. Erhvervsskolernes Forlag, 2009, 1. udgave. Karina Kyhn Andersen. Kulinarisk sensorik. Erhvervsskolernes Forlag, 2008, 1. udgave. Materialer Skolekøkken Frugter og grøntsager, man vælger at anvende, fx æbler, jordbær og blomme eller asparges, blomkål og radiser eller pære, broccoli og gulerødder eller andet Boost-opgavehæfte Inspiration til, hvordan opgaven alternativt kan udføres noerd/eksperimenter/eksperimentvisning/ article/287/ Fag: Hjemkundskab, biologi Inspirationskilde: Smagens Dag Antal lektioner: En lektion. Hvis man vælger at indlede med afsnittet fra Ha det godt, kan det eventuelt gøres (i slutningen) af en tidligere lektion. Fælles mål (fag) Fagmål læringsmål Hjemkundskab Samfund - ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Hjemkundskab Fagets virksomhed Hjemkundskab Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider Biologi Miljø og sundhed Eksperimentere med ( ) metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber Opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser ( ) Reflektere og sætte ord på de sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt anvende æstetiske kriterier i forbindelse med fødevarer og måltider Beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner Eleverne skal: Vide, hvad smagssansen er, og at smagspræferencer er individuelle og kan ændre sig med alderen. Vide, hvad der har betydning for, hvad man smager. Kunne smage forskel på, hvordan forskellige frugter og grøntsager er tilberedt, og hvad det betyder for smagen. Være fortrolig med smagssansen, og hvordan forskellige sanser, tidligere oplevelser, associationer m.m. påvirker ens smagspræferencer (hvad man kan lide/ikke kan lide). Ville have lyst til at prøve at smage forskellige smage. 28 lærervejledning BOOST

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Anne Kristine Aarestrup Ph.d.-studerende Forskningsprogrammet for Børns sundhed/ TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

10 soulfood opskrifter. Grønt nærende sprudlende simpelt. www.pernillehsteenberg.dk

10 soulfood opskrifter. Grønt nærende sprudlende simpelt. www.pernillehsteenberg.dk 10 soulfood opskrifter Grønt nærende sprudlende simpelt www.pernillehsteenberg.dk Spejlæg m. Grønt Super simpel morgenmad. Med kraft fra æggene, får du en robust start på dagen og velreguleret appetit.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere