Evaluering af småbørnsgruppeprojektet i Tumlehøj august 14-marts 16

Transkript

1 1 - Tumlehøj_evaluering af småbørnsgruppen_marts 2016 Hører til journalnummer: A Tumlehøj marts 2016 Evaluering af småbørnsgruppeprojektet i Tumlehøj august 14-marts 16 Økonomisk bæredygtighed. Vi startede d med 3 børn. Der har højest været 6 børn og det er der igen pt. Vi tror det vil ta lidt længere tid at få kendskabet til småbørnsgruppen udbredt. Pt er der 3 børn skrevet op til gruppen alle 3 med start Prisen for en plads har stor betydning for valget af tilbud til de små børn i vores distrikt. Småbørnsgruppen koster 2920 kr, kommunal dagpleje koster 2490 kr og privat dagpleje koster 1663 kr ( omregnet til 11 mdr pr år). Gruppen er bæredygtig med det nuværende antal børn og vi vil rigtig gerne fortsætte med gruppen. Regnskab 2015 viser et større overskud end der reelt er. Der er kr som skulle være omkonteret til ledelse, kr til mere pæd.personale, børneudgifter på ca kr der er konteret på børnehavedelen, som skulle være konteret på småbørnsgruppens regnskab. Der er et reelt overskud på småbørnsgruppen på ca kr Suldrup en by i udvikling Suldrup er stadig en by i udvikling. Der er kommet gang i byggeriet på de nye grunde. Vi mener, fortsat der skal være et frit valg mellem dagpleje og småbørnsgruppe. I projektbeskrivelsen står der at vi skulle fungere som gæstepleje for dagplejen. Det har ikke været praktiseret, da dagplejen selv har haft pladser nok. Det ville ellers være en god måde at udbrede kendskabet til småbørnsgruppen på. Pædagogisk bæredygtighed Det faglige perspektiv og medarbejderperspektivet for projektgruppen Ved gruppens opstart blev der tilbudt ansættelse til en dagplejer og Anna Marie takkede ja. Opstarten var forbundet med mange bekymringer, ville det betyde at der skulle fyres dagplejere? Projektgruppen var nysammensat, småbørnsgruppens personale var ny. Den ene dagplejer kom fra et andet distrikt og kendte ikke huset. De har alle udvist stor vilje til at få samarbejdet til at fungere. Jeg vil oven i købet tillade mig at sige, at nu fungerer gruppen forbilledligt. Praksisfællesskabet mellem 3 dagplejere og personalet i småbørnsgruppen ( 1 pædagog og en 1

2 tidligere dagplejer på flexefterløn) har udviklet sig til et tæt og godt samarbejde omkring børnene og de aktiviteter de sammen laver. De startede med at være sammen hver 2 fredag, men har efter fælles ønske udvidet det til hver fredag, ellers kunne de ikke nå det de ville Denne gruppe kalder vi projektgruppen. Udover denne gruppe kommer de øvrige dagplejere i legestue om onsdagen. De arbejder ikke så tæt sammen som de gør i projektgruppen. Småbørnsgruppens børn skal jo også kunne rumme de forskellige der kommer heldags i deres rammer. Projektgruppen anvender 7-kants modellen som didaktisk model til deres planlægning og evaluering. De giver hinanden feedback på deres arbejde, og det er til stor glæde for dem alle. De giver feedback på den måde, at der er en af dem der er fokusperson, som vender ryggen til og lytter mens de øvrige 3 er reflekterende team og snakker om hvad de synes var godt ved fokuspersonen arbejde/ måde at gøre tingene på i det projekt/ forløb de lige har haft gang i. Projektgruppen beskriver, at det var meget svært første gang, svært at ta det ind og tro på det der blev sagt. Det har været både rørende, trættende, adrenalinen pumpede rundt. De har gennem det forløbne år sammen fundet ud af mange ting som har betydning for deres daglige arbejde og for deres samarbejde. De har eks. anvendt navneskilte på børnene, således at de kan benævne børnene ved navns nævnelse. Det betyder meget for relationerne mellem børn og de voksne der ikke er deres dagplejer eller pædagog. Gruppen oplevede at børnene henvendte sig på kryds og tværs, da de følte alle voksne ville dem. Gruppen har beskrevet hvad de synes var det bedste ved modparten, altså dagplejerne har beskrevet det de så som det bedste ved småbørnsgruppen og omvendt. De har kigget på bestemte emner og beskrevet for hinanden hvordan de gør og hvorfor. Eks sovetider for børnene. Skal børnene sove på bestemte tider og hvordan får man dem justeret ind efter hinanden. Det har alt sammen været gode drøftelser, som alle har lært noget af og skabt respekt for hinandens arbejde. Alle har på den måde fået et kompetenceløft. Den vidensdeling der er sket gennem praksisfællesskabet er guld værd. Børneperspektivet. Projektgruppens kompetenceløft får betydning for børneperspektivet. Med udgangspunkt i 7- kantmodellen har de arbejdet udfra fælles mål. De har eksperimenteret med vand, løber det op eller ned? Kan man sejle deri? de har selv lavet en fantastisk beskrivelse. Børnenes læringsmiljøer indeholder mange flere udfordringer, da flere ting kan lade sig gøre når der er flere voksne om børnegruppen. Projektgruppen har lavet fælles dokumentation. 2

3 Småbørnsgruppen har fra starten af været en integreret del af huset. Vi starter og slutter dagen sammen i køkkenet. De første børn i gruppen havde større søskende i børnehaven, så der var et naturligt bindeled og ønske om samvær, som alle profiterer af. De største børn i småbørnsgruppen deltager sammen med de yngste børnehavebørn i de aktiviteter hvor det giver mening. Vi kender børnene bedre og har også der mulighed for at lave forbandthed inden start i børnehaven. Når de kommer i legestue, er barnet de sidste par gange inden børnehavestart med i børnehavegruppen med madpakke og næste gang sover de også middagssøvn i bh-gruppen, altså en tryg overgang. Dagplejeren er jo også i huset Legeplads De 0-3 årige har deres egen lukkede legeplads med sandkasse, rutchebane, en bakke som bestiges, træstuppe, og snart en gynge mv der passer til deres alder. Den er overskuelig for dem og det betyder at de udendørs projekter mellem dagplejere og pædagoger kan afvikles i ro og med større tryghed for alle, da børnene er i et afgrænset område og de større kommer ikke løbende eller kørende forbi. Alle må gerne være på den store legeplads hvis de har mod på det, men de store skal spørge om lov til at være hos de mindste. Organisationsperspektiv Vi har alle fået større indsigt i arbejdet med de 0-3 årige. Hvordan se sanser verden på en anden måde end børnehavebørnene. Hvordan man kan lave læringsmiljøer der træner selvstændighed og selvhjulpethed til gavn for børnenes selvværd. Børnenes selvhjulpethed har stor betydning for hvad de ellers er i stand til at lære. Det er vigtigt, at de får mange ting automatiseret, så der bliver frigjort kapacitet til at lære andet end øve af-og påklædning i laaaang tid. Personalet i Tumlehøj er kommet meget tæt på de dagplejere der har været med i projektgruppen. Der er ved at opstå en vi-kultur. De dagplejere der kun er her i legestue holder sig meget for sig selv, Vi hjælper dog hinanden på en naturlig måde. Eks er der en dagplejer der er god til at sy, hun tog de sovemadrasser med hjem der var i stykker. Dem reparerede hun og vi lavede til gengæld bogstavkort og laminerede til hende og børnene. Pædagogen i småbørnsgruppen kan hurtigt trække på kollegernes spidskompetencer når der er brug for det. I Tumlehøj har vi en sprogpædagog, motorikpædagog, inklusionspædagog og en digitalpædagog de er hurtige at få fat på og problemstillinger bliver afklaret og løst meget hurtigt og på en kvalitativ måde. I forbindelse med afvikling af pauser, møder mv afløser personalet hinanden uanset om de er i småbørnsgruppen eller i børnehaven. Det er en god rationaliseringsgevinst. Forældreperspektiv De forældre der har og har haft børn i småbørnsgruppen har ALLE udtrykt meget stor tilfredshed med både indhold og rammer. Der er udtrykt særlig stor tilfredshed omkring informationsniveauet de daglige beskrivelser af dagligdagen med de pædagogiske vinkler på. Beskrivelserne lægges på intra så forældrene kan se og læse om hverdagen. Forældrene har udtrykt bekymring for hvad der sker med deres børn i gruppen, hvis den ikke får lov at bestå 3

4 Mine betragtninger som leder: Det har på alle måder været et givtigt projekt. Vi havde i forvejen et godt samarbejde med dagplejerne og har haft legestuegrupper hver onsdag siden 2002, men i projektgruppen har det udviklet sig til at blive et fantastisk praksisfællesskab hvor alle lærer af hinanden til gavn for børnenes læring og livsduelighed. Jeg er ikke så bekymret for småbørnsgruppens størrelse. Der skal nok komme flere børn efterhånden, det tager bare lidt længere tid end det år og 7 mdr der er gået. Måske har gruppestørrelsen/ antallet af børn oven i købet været en fordel i forhold til praksisfællesskabet med dagplejen. Det har været mere overskueligt for alle. Nu har de nogle erfaringer, som gør at de bedre kan klare at der kommer flere børn. Hvis dagplejen lægges ud i distrikterne mener jeg også, at det er nødvendigt at have småbørnsgruppen som buffer og som gæstepleje for de fleste børn. Sluttelig må jeg henlede opmærksomheden på det der stod i beslutningsgrundlaget allerede ved projektets opstart, nemlig at: hvis projektet gøres permanent vil det fordre at institutionen udvides ( noget der dog i forvejen er planlagt i moderniseringsplanen) Mvh Lene K Laursen 4

5 2 - Regnskab 2015 Tumlehøj Hører til journalnummer: A Regnskabsår Forbrug Korr.budget Rest korr.budget Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK Børnehaven Tumlehøj Total Tumlehøj - Småbørn Total Tumlehøj - Småbørn Personale Tumlehøj - Småbørn Materialer og aktiviteter Tumlehøj - Småbørn IT, inventar, biler og materiel Tumlehøj - Småbørn Grunde og bygninger Tumlehøj - BH Total Tumlehøj - BH Personale Tumlehøj - BH Materialer og aktiviteter Tumlehøj - BH IT, inventar, biler og materiel Tumlehøj - BH Grunde og bygninger Tumlehøj - BH Budgetjusteringer