Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neuro Intensiv Afsnit er et intensivafsnit der hører til afdelingen på Aarhus Universitetshospital, AUH. har afsnit indenfor specialerne intensiv, opvågning og operation. AUH er inddelt i 5 centre, hvor hører under Akutcentret. Afdelingsledelsen på består af: Administrerende overlæge Oversygeplejerske Funktionsledelsen i Neuro Intensivt Afsnit består af: 2 afdelingssygeplejersker Overlæge Neuro Intensiv Afsnit yder pleje og behandling af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Endvidere behandler og plejer afsnittet patienter, som har fået kranietraume og/eller traume på rygsøjlen. Afsnittet modtager børn fra alle specialer som kræver intensiv terapi eller neurokirurgisk behandling. består af 2 grupper: NIA 1 og NIA 2. De enkelte afsnit består af hhv. fire 3-sengsstuer og 1 enestue. Der er endvidere en opvågningsstue med plads til 4 patienter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Interne samarbejdspartnere er Neurokirurgisk Operationsafsnit, Neurokirurgisk Opvågningsafsnit, læger, sekretærer og serviceassistenter ansat i. Eksterne samarbejdspartnere er fysioterapeuter, ergoterapeuter, bandagist, socialrådgiver, neuropsykolog og præst. Afdelingen samarbejder med neurokirurgisk afdeling, røntgenafdelingen, børneafdelingen, traumevagten, rygteamet, klinisk kemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, patienthotellet og neurologisk afdeling. Tværsektorielle samarbejdspartnere er Fælles Regional Visitation, Paraplegifunktionen i Viborg, Hammel Neurocenter, NISA (intensiv afsnit i Silkeborg) og neurokirurgiske afdelinger i Aalborg og Odense. Plejeformen er tillempet primary nursing. Alle patienter tildeles to kontaktpersoner i forbindelse med indlæggelse: en læge og en sygeplejerske. Der er arbejdes i plejeteam på stuen, hvor der samarbejdes om at varetage de plejeopgaver, der er den pågældende dag, således at den enkeltes kompetencer og ressourcer udnyttes optimalt. Side 1 af 10

2 I afsnittet er der ansat sygeplejersker, som varetager alle plejeopgaver. Flertallet af disse er specialuddannede intensive sygeplejersker. Afsnittet modtager studerende fra en bred vifte af uddannelser, ex. ingeniørstuderende, medicinstuderende, arkitektstuderende, kursister fra den intensive specialuddannelse, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende og sygeplejestuderende fra Modul 4, 11 og 12. Afsnittet danner ofte ramme om forskningsprojekter, fra eksempelvis antropologi, sociologi, arkitektur og sundhedsvidenskab. Der er ansat en klinisk sygeplejespecialist i afdelingen, hvis forskningsområde er kranietraumer. Derudover er der ansat en udviklingssygeplejerske og to specialansvarlige sygeplejersker, som arbejder med styrkelse og fastholdelse af kvalitet. Patientkategorier/borgerkategorier NIA er normeret til 11 patienter. Afdelingen modtager både mænd, kvinder og børn. Patienterne er typisk tidligere raske, som har været udsat for en pludseligt opstået lidelse eller traume. Afdelingen har patienter indlagt med følgende lidelser: Patienter med multitraume Patienter med kranietraume Patienter med para- eller tetraplegi Patienter med subarchnoidalblødning (SAH) Patienter med hydrocephalus, hygromer og subdural hæmatom Patienter med abscesser, infektioner i centralnervesystemet Børn med craniefaciale lidelser Patienter med lidelser i spinalkanalen herunder prolapser og stenoser lumbalt eller cervicalt (primært til opvågning) Patienter, der skal være organdonorer Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter med påvirket bevidsthed. Patienter med kommunikative problemer; afasi, ordfindingsbesvær, post traumatisk amnesi og sansepåvirkning. Patienter med kognitive problemer; desorientering, hukommelsespåvirkning og problemer med ADL. Patienter med respiratoriske problemer. Patienter med cirkulatoriske problemer. Patienter i ernæringsmæssig risiko; dysfagi og kvalme. Patienter med urininkontinens, urinretention og obstipation. Side 2 af 10

3 Immobiliserede patienter med parese, paralyse og postoperativt sengeleje. Patienter med præ- og postoperative smerter. Patienter med kroniske smerter. Patienter med sensibilitetsforstyrrelser. Patienter med søvnforstyrrelser. Patienter i akut krise og identitetskrise. Pårørende i akut krise. Patienter med psykosociale problemer. Patienter med svag autonomi. Patienter og pårørende med behov for særlig støtte til at mestre situationen Patienter med diverse misbrugsproblematikker. Patienter hvis behandling er udsigtsløs. Patienter med komplekse og modsatrettede problemstillinger. Eksempel på en patientsituation: Vores traumepatient har typisk været involveret i en bilulykke eller faldulykke, hvor de har slået hovedet og/ eller ryggen. Det er kun hvis patienten har pådraget sig en skade i hovedet eller på rygsøjlen, at vedkommende bliver indlagt i NIA. Ved indlæggelsen er patienten ofte bevidstløs, eller vi vælger at lægge vedkommende til at sove, for at forhindre at trykket i hjernen stiger og medfører yderligere skade. De pårørende er oftest til stede i afdelingen sammen med patienten, og de har behov for omsorg og støtte i forløbet. I løbet af de første dage pauserer vi med sovemedicinen, så vi kan vurdere, om patienten har pådraget sig en hjerneskade. I afdelingen har vi fokus på tidlig rehabilitering, hvilket starter allerede ved indlæggelsen af patienten. I vores sygeplejefaglige tilgang til patienten benytter vi os af basal stimulation i rehabiliterende øjemed. De pårørende er en væsentlig ressource i rehabiliteringen af patienten og er meget tilstede i afdelingen. Før udskrivelsen af patienten overflyttes de fleste af patienterne til neurokirurgisk sengeafdeling. Denne overflytning planlægges af koordinatoren dels i intensiv og dels i sengeafsnittet. I samarbejde med lægen og fælles regional visitation planlægges patiens videre rehabiliteringsforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver På dette modul arbejdes der primært med den udførende og formidlende del af sygeplejen. Der fokuseres i mindre grad på den udviklende og den ledende del af sygeplejen. Sygeplejen i afdelingen spænder fra grundlæggende sygepleje, over den akutte og livreddende (ABCDE) sygepleje til rehabilitering over længere tid. De sygeplejefaglige opgaver herunder er struktureret ved hjælp af statussøgeordene i vores elektroniske patientjournal (EPJ) på. Kommunikation - direkte patientkontakt Neurologisk vurdering Glascow Coma Score (GCS) Vurdering af pupilforhold Goat Score, Ranchelos Amigos Score, EFA (Early Functional Abilities) Observere, pleje og behandle konfuse og desorienterede patienter Side 3 af 10

4 Pleje og behandle patienter med forhøjet intracranielt tryk (ICP) Verbal og non verbal kommunikation, aktiv lytning og empati Basal stimulation Anvendelse af dagbog til pårørende til patient med cerebrale skader: Bogen om dig. Kommunikation - indirekte patientkontakt Sygeplejekonferencer Summemøder Samtale med pårørende Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Viden/ Udvikling Observation af patientens kognitive funktioner Observation af patientens muligheder og begrænsninger i forbindelse med læring og udvikling Observation og registrering af patientens behov for vejledning, undervisning og rådgivning i forbindelse med sygdom, sund levevis og medicinadministration Understøttelse af faktorer som har betydning for det, at patienten kan udtrykke sig og opfatte sine omgivelser Skærmning og orientering af patienten med Post Traumatisk Amnesi Understøttelse af faktorer som har indflydelse på patientens evne til at mestre, lære, opdage og udvikle sig Vejlede, undervise og rådgive patienterne og pårørende Anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med læring og udvikling herunder informationspjecer Respiration/cirkulation/temperaturregulering Observation, pleje og behandling af patienter med respirationsinsufficiens Respirationsøvelser, CPAP, Bipap, PEP, NIV-behandling, High-flow-ltbehandling og respiratorbehandling Faktorer der har betydning for respirationen Lejring og mobilisering med henblik på forebyggelse og behandling af respirationsproblemer Observation, pleje og behandling af cirkulatoriske problematikker Håndtering af isotoniske IV-væsker og inotropi Mobilisering af patienter med tetraplegi Faktorer der har betydning for puls og kredsløb Observation, pleje og behandling af patienten med afvigende legemstemperatur Faktorer der har betydning for patientens temperaturregulering Ernæring Udregning og registrering af patientens daglige indtagelse af væske og ernæring Faktorer der har betydning for patientens appetit og spisesituation Per oral ernæring Lejring af patienten i forbindelse med per oral ernæring Per oral ernæring til patienter med spise-/synkeproblemer (dysfagi og dysartri) i samarbejde med ergoterapeuten herunder FOTT (Facio-Oral Trakt Terapi) Side 4 af 10

5 Synketest Ernæring via ventrikel- og gastronomisonde og kontrol af disse Intravenøs væske- og elektrolytterapi Mundpleje Kontrol og behandling ved afvigende blodsukkerværdier Udskillelse Observation af patientens urin, afføring, liquor og diverse kropsvæsker Faktorer der har betydning for patientens udskillelser herunder neurologisk påvirkning Anvendelse af afdelingens flow-chart for forebyggelse og behandling af obstipation herunder Bristol Scala Steril intermitterende kateterisering (SIK) Blærescanning Anlæggelse, observation og hygiejne ved Kateter á demeure (KAD) Indsamling og forsendelser af urin, afføring, trachealsekret og blod Hud/ væv Udføre eller hjælpe ved personlig hygiejne Observation af liquor, sår og dræn Podning fra sår og dræn samt forsendelse af prøverne Skift af forbinding med anvendelse af steril og ren teknik Seponering af dræn og suturer Pleje af CVK, perifer vene katheter, arteriekanyle, ventrikeldræn, pleuradræn og lumbale dræn Aktivitet Neurologiske observationer i forhold til bevægeapparatet Observation af anfaldsfænomener ex kramper, hjernestammeanfald og autonom dysfunktion Lejring og mobilisering eventuelt i samarbejde med ergo- og fysioterapeut og serviceassistenter Anvender hjælpemidler i forbindelse med lejring og forflytning af patienter Forebygge udvikling af decubitus, kontrakturer og tromboser ADL- træning og vurdering af kognitive funktioner i samarbejde med ergoterapeut Observation og registrering af patientens behov for beskæftigelse og genoptræning Rehabilitering af patienten i samarbejde med ergo- og fysioterapeut Inddrage pårørende aktivt i rehabiliteringen Plejepersonalets ergonomi Søvn/ hvile Observation, pleje og behandling af patienten i relation til søvn og hvile Faktorer, der har betydning for patientens søvn og hvile Observation, pleje og behandling af den sederede patient Udarbejde og anvende døgnrytmeplan, hvor patientens behov for søvn og hvile indgår Observation, pleje og behandling af delirøse patienter og forebyggelse af delirium Side 5 af 10

6 Smerte/ sanseindtryk Observation, pleje og behandling af patienter med smerter Anvendelse af smertescore (NRS) Observation af forandrede sanseindtryk hos patienter med neurologiske skader Sanseorientering ved hjælp af patientens toiletsager, musik, foto mv. efter konceptet basal stimulation Seksualitet Observation af problemer vedrørende patienter med para/ tetraplegi s seksualitet, ex priapismus Psykosocialt Observation af patientens humør, tanker, følelser, autonomi og behov Blufærdighed og blufærdighedsgrænser Observation af og støtte til patienter og pårørende i krise Samarbejde med socialrådgiver Patientens åndelige og/eller religiøse behov Faktorer der har betydning for trosretning og livsværdier Anvendelse af TV og radio på stuen og forholdsregler i forbindelse med dette Anvendelse af enestue efter individuelle behov Udnytte muligheder og tænke kreativt i samvær med pårørende. Det kan eksempelvis arrangeres, at patienten møder sin hund i forhallen I relation til alle de nævnte sygeplejefaglige opgaver er der endvidere fokus på hygiejne, dokumentation i den elektroniske patientjournal EPJ, etik, medicinadministration og dosering. Den ledende del af sygepleje: I forbindelse med udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver er der fokus på koordinering og organisering af plejen omkring patientforløbet. Patientforløbene i NIA er komplekse og kræver høj grad af prioritering og koordinering. Koordineringen sker dels i forhold til egne sygeplejefaglige opgaver og dels i forhold til samarbejdspartnernes behandlingsopgaver hos patienten, således at de fælles mål for patientens pleje, behandling og rehabilitering opfyldes. Den udviklende del af sygeplejen: I forbindelse med udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver anvendes Politikker, Retningslinjer og Instrukser (PRI) fra e-dok. De sygeplejefaglige tiltag evalueres og justeres løbende i den elektroniske patientjournal. Side 6 af 10

7 Typiske patientforløb/borgerforløb Afdelingen modtager primært akutte patienter. I vagterne modtages patienter til opvågning efter elektiv kirurgi. Patienterne er indlagt fra 1 uge til flere måneder. Patienterne har ofte været udsat for et traume på kraniet eller rygsøjlen, en pludselig opstået blødning eller andre ændringer i hjernen som giver forøget intrakranielt tryk og dermed risiko for incarceration. Typiske operationer: Udtømning af blødning, clipsning/ coiling af aneurisme, fjernelse af tumor, stabilisering efter traume på rygsøjlen, drænanlæggelse intracranielt og lumbalt og fjernelse af knogleplade. Eksempel på et patientforløb: Fru XX mærker et smæld i baghovedet og får hovedpine og nakkesmerter. XX kaster op og bliver lyssky. Ved indlæggelse på det nærmeste sygehus får XX CT-scannet sit kranie. Lægen på sygehuset tager kontakt til lægen på Neurokirurgisk Afdeling, som vurderer scanningsbillederne. Hvis lægen vurderer, at der er tale om en subarachnoidalblødning (blødning mellem hjernens hinder fra et aneurisme, som er en udposning på et blodkar, SAH) overflyttes XX til Neuro Intensiv Afsnit. Ved ankomsten observeres XX, får taget blodprøver og bliver gjort klar til at få lavet en A-grafi, (arterierne i hjerne undersøges, for at se fra hvilket blodkar patienten har blødt). XX informeres om, at blødningen lukkes ved hjælp af coil-embolisering i forbindelse med undersøgelsen, hvis dette er muligt. Efter undersøgelse og behandling kommer XX tilbage til intensiv afdeling, hvor det primære fokus i pleje og behandling er, at XXs blodtryk er tilstrækkeligt til at forsyne hjernen med blod og dermed ilt. XX får behandling for sin hovedpine, kvalme og de karspasmer, som kan opstå som følge af en aneurismeblødning. XX er indlagt i NIA i ca. 12 dage, hvor XX alt efter bevidsthedstilstand og eventuelle udfald har behov for både grundlæggende sygepleje og mere specialiseret sygepleje i forhold til diagnosen og rehabilitering. Fra intensiv overflyttes XX til sengeafsnittet, hjemsygehus eller evt. til videre rehabilitering på Hammel Neurocenter. Sygeplejemetoder Sygeplejen udføres med afsæt i sygeplejeprocessen. ABCDE princippet anvendes i plejen og behandlingen af patienten. Der anvendes scoringssystemer som eksempelvis GCS, GOAT, RLAS og NRS. Der anvendes observationsskemaer som eksempelvis observationskurve og katerisationsskema. Der udføres sygepleje bl.a. med afsæt i Politikker, Retningslinjer og Instrukser (PRI), som findes i e-dok. Der anvendes basal stimulation som tilgang til patienten i relation til plejen. Sygeplejen evalueres og justeres løbende i patientjournalen. Side 7 af 10

8 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder OPI, Offentlig Privat Innovation, forskningsprojekt om lyd, lys og orienteringsskærm Projekt om videobaseret læring i Neurokirurgisk Operationsafsnit, NOA Udvikling af nationale kliniske retningslinjer Udvikling af kliniske databaser for udvalgte patientforløb Beskrivelse af patientforløb i Neurokirurgisk Afdeling Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Under de kliniske studier er du primært til stede i dagvagt på hverdage i tidsrummet kl Aften- og weekendvagt tilbydes du at deltage i sammen med din kliniske vejleder. Der er to kliniske vejledere i NIA, som samarbejder om dit uddannelsesforløb i afdelingen. Den første dag introduceres du til afdelingen og dit uddannelsesforløb af den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Der afholdes planlægningssamtale med udarbejdelse af individuel klinisk studieplan indenfor de første to uger. Der vejledes og evalueres på studieaktiviteter, ligesom der introduceres til intern klinisk prøve. Den daglige vejledning struktureres med før- under og efter- vejledning. Dagen afsluttes med en kort evaluering. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som refleksionsmetoden i klinisk praksis. Vejledningen forløber tæt, hvilket vil sige, at du altid følges med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, som er en af sygeplejerskerne i afdelingen. Der afvikles ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler. Endvidere afholdes der ugentlig grupperefleksion med deltagelse af klinisk vejleder og alle sygeplejestuderende i afsnittet. Inden afslutning af studieforløbet afholdes en evalueringssamtale af det kliniske undervisningsforløb som helhed. Læringsmiljø Vi arbejder meget bevidst med positiv pædagogik og styrkelse af et anerkendende lærings- og arbejdsmiljø. Det er en afdeling med mange typer af studerende, hvilket betyder at personalet har erfaring i at vejlede og formidle viden/ erfaring. Kvalificeringen af læringsmiljøet og styrkelse af arbejdsglæden for det faste personale, mener vi øger de studerendes mulighed for at få styrket deres fagidentitet og glæde ved sygeplejefaget. Vi tilstræber debriefing til alle ansatte og studerende i forbindelse med særligt komplicerede og vanskelige patientforløb. Side 8 af 10

9 I dagens planlægning vægtes den enkeltes læringsbehov i forbindelse med pleje og behandling af patienterne og patientforløb. Der afholdes daglige sygeplejekonferencer i afsnittet med deltagelse af sygeplejersker og studerende. Analogt til lovgivning på området om fejl og utilsigtede hændelser, arbejder vi med en læringskultur om patientsikkerhed. Åbenhed om utilsigtede hændelser giver yderligere mulighed for læring. Der etableres tværfaglige teams i forbindelse med de længerevarende og komplicerede patientforløb. På teammøderne drøftes plejen og behandlingen til den aktuelle patient. Internt i afsnittene og på tværs af afsnittene er der etableret en mangfoldighed af arbejdsgrupper, som har fokus på plejen til patienter med en bestemt diagnosegruppe eller afgrænsede problemstillinger. Vejledning til kursister, sygeplejestuderende og nyt personale prioriteres højt, idet der gives tid til vejledning. Der er fokus på den læringsmæssige kvalitet i vejledningen. Forventninger til den studerende Det forventes, at du er studieaktiv såvel i de kliniske studier på afdelingen som på studiedage. Med studieaktiv mener vi, at du er opsøgende i forhold til læringssituationer, er forberedt til planlagte samtaler og tager ansvar for dit eget uddannelsesforløb. Det øger dine muligheder for at lære noget, når du selv er opsøgende, indgår i sygeplejefaglige og etiske diskussioner i afdelingen og giver udtryk for ønsker om læring. Det forventes, at du udvikler dig i graden af selvstændighed og dermed evne til at indgå og varetage mere og mere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Det forventes, at du har blik for det æstetiske, samt øger din fagidentitet og socialiseres ind i gruppen af sygeplejersker. Det forventes at du optræder omsorgsfuldt og udviser empati i mødet med patienter og pårørende. Tilstedeværelsestiden er 30 timer pr. uge i 10 uger. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Kirsten Kølbæk (NIA 1) har været uddannet sygeplejerske siden Hun har Specialuddannelse i intensiv sygepleje, Suppleringsuddannelse i sygepleje og et Klinisk vejledermodul. Klinisk vejleder Trine Simonsen (NIA 2) har været uddannet sygeplejerske siden Hun har specialuddannelse i intensiv sygepleje og diplomuddannelse i formidlings- og undervisningspraksis. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum med relevans for specialet og modulets læringsudbytte på sider, som den studerende dokumenterer i Praktikportalen. Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det forventes af dig som studerende at du: Anvender Praktikportalen ifølge beskrivelsen. Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan indenfor de første to uge og følger op på denne under de kliniske studier. Forbereder fokusområder eller problemstillinger til samtaler med den kliniske vejleder. Deltager i plejen og behandlingen af de patienter du tildeles i løbet af den kliniske uddannelsesperiode. Arbejder målrettet, således at studieaktiviteten hele tiden står i forhold til den forventede kompetence (her henvises til læringsudbyttet for perioden og de beskrevne uddannelsesmuligheder). Er til stede i praksis, således at du gentagne gange kan øves de elementer, der hører til virksomhedsfeltet. Gennemfører fastlagt studiemetode rettet mod en udvalgt klinisk metode Gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar. Læser det opgivne samt selvvalgte litteratur Dokumenterer selvvalgt litteratur i Praktikportalen, som godkendes af klinisk vejleder Udarbejder og afleverer skriftlige studiemetoder så de kan være evalueret to uger før den interne kliniske prøve. Studerende som ikke opfylder ovenstående krav, frameldes den interne prøve ved slutningen af modulet. Udarbejdet af:,, februar 2016 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: 8. august 2012 og februar 2016 Side 10 af 10