Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar. nu og i fremtiden

Transkript

1 Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden 1. Indledning I forrige nummer af Revision & Regnskabsvæsen blev der bragt en artikel, der omhandlede en omfattende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011, samt resultaterne af denne undersøgelse (Bisgaard og Seehausen, 2012). 2 Denne undersøgelse byggede videre på en tidligere, lignende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Denne undersøgelse og resultaterne heraf blev omtalt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, 2009 (Bisgaard og Seehausen, 2009). Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfattede den nye undersøgelse også en tilsvarende, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungerede som kontrolgruppe. Det overordnede formål med den nye undersøgelse var således dels at undersøge udviklingen sammenlignet med undersøgelsen fra 2009, dels at undersøge forskellene mellem stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. Formålet med nærværende artikel er dels at sammenholde resultaterne af den nye undersøgelse med andre undersøgelser fra f.eks. Erhvervsstyrelsen og FSR, dels at perspektivere resultaterne af den nye undersøgelse i forhold til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern både nu og i fremtiden. Artiklen er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 omtales undersøgelsen fra 2009 og den efterfølgende debat. I afsnit 3 knyttes der nogle generelle bemærkninger til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern. I afsnit 4 sammenholdes udvalgte resultater af den nye undersøgelse med en række andre undersøgelser. I afsnit 5 omtales IAASB s og EU-kommissionens forslag vedrørende revisionspåtegningen og going concern. 2. Undersøgelsen fra 2009 og den efterfølgende debat Undersøgelsen fra 2009 affødte en del debat i pressen. Nogle konkluderede, at revisorer har et vågent øje (Langsted, 2009), og konstaterede, at revisorer forudser hver anden konkurs (Steno, 2009a og 2009b), hvorimod andre konkluderede, at revisionspåtegninger svigter som advarsel (Langer, 2009e og 2009f), og at revisorer har rygrade som regnorme (Wivel, 2009a). Den samme personkreds undrede sig over, at [n]ul kontanter ikke [giver] revisoradvarsel (Langer, 2009c og 2009d), konstaterede det umiddelbart indlysende, at der alt andet lige er [m]indre sikkerhed for kreditor i anpartsselskaber end i aktieselskaber (Langer, 2009a og 2009b), og påpegede, at revisorer skal kommunikere med Maren i kæret (Wivel, 2009b), hvormed formentlig menes en person uden forudgående kendskab til regnskab og revision og altså ikke f.eks. den velinformerede tredjemand, der tales om i revisorlovgivningens uafhængighedsbestemmelser, jf. RL 24, stk. 2 og 6 samt uafhængighedsbekendtgørelsens 1, stk Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden

2 Af partner, statsaut. revisor, Anders Bisgaard, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm og formand for FSR s Revisionstekniske Udvalg 1 og seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm og ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet FSR s daværende bestyrelsesformand, Kurt Gimsing, og administrerende direktør, Charlotte B. Jepsen, forsøgte at afslutte debatten med en leder i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 10, 2009 med overskriften Rettidig omhu eller rygrade som regnorme? (Gimsing og Jepsen, 2009). Debatten er imidlertid fortsat efterfølgende. Nogle har således bl.a. på baggrund af Revisortilsynets redegørelse vedrørende resultaterne af den lovpligtige kvalitetskontrol for 2010 (Revisortilsynet, 2011) konkluderet, at revisorer dumper på at varsle konkursrisiko (Langer, 2011), og at der foregår en [s]lap revision af konkurskandidater (Raastrup, 2011). 3 Erhvervsstyrelsen har også på baggrund af Revisortilsynets redegørelse vedrørende resultaterne af kvalitetskontrollen i februar 2012 udsendt en række mindre artikler én om dokumentation for revisors arbejde (Erhvervsstyrelsen, 2012a), én om erklæringer med sikkerhed (Erhvervsstyrelsen, 2012b) og én om going concern (Erhvervsstyrelsen, 2012d). 4 I artiklen om going concern anføres der følgende om kravene til revisors arbejde vedrørende going concern: 5 Det nuværende økonomiske klima i Danmark og Europa medfører, at revisor fortsat skal have øget fokus på going concern, når der udføres revision af regnskaber. Hvis forudsætningen om fortsat drift ikke er til stede i en virksomhed, eller der er betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften, skal dette være afspejlet i virksomhedens regnskab af hensyn til regnskabsbrugerne. Revisor er offentlighedens (og virksomhedens) garant for, at regnskabsbruger kan fæstne lid til, at virksomhedens regnskab afspejler virksomhedens evne til at fortsætte driften. Det er derfor vigtigt, at revisor udfører og dokumenterer tilstrækkeligt arbejde vedrørende virksomhedens forudsætning om fortsat drift (going concern) og sikrer, at der bliver afgivet forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen, når dette er påkrævet. Internationalt har IAASB i december 2011 genudsendt deres staff audit practice alert med titlen Audit considerations in respect of going concern in the current economic environment fra 2009 (IAASB, 2009). 6 IAASB s formand, Arnold Schilder, udtalte i den forbindelse følgende: Auditors must remain alert throughout the audit for evidence of events or conditions that may cast significant doubt on an entity s ability to continue as a going concern. We cannot stress enough the importance of professional skepticism and judgment in evaluating financial statement disclosures and the implications for the auditor s report when a material uncertainty exists relating to events or conditions that, individually or collectively, may cast doubt on the entity s ability to continue as a going concern. Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden 15

3 While this audit practice alert was released in context of the credit crisis, many of the matters addressed in it are equally relevant today. For example, an entity may be experiencing a decline in its financial health, or may have material uncertainties arising from direct or indirect exposures to sovereign debt of distressed countries. Auditors are therefore encouraged to review the alert and, importantly, the relevant requirements in the ISAs. Både i Danmark og internationalt er der således fokus på ledelsens og især revisors ansvar i relation til going concern. Dette er også kommet til udtryk i Revision & Regnskabsvæsen, hvor der i nr. 11, 2012 blev bragt en praktisk orienteret artikel om going concern i revisionsprocessen (Hartmann og Haraszuk, 2012). 7 8 Forfatterne tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 9 Hvorfor har revisor ikke taget forbehold eller givet supplerende oplysning i revisionspåtegningen, når en virksomhed går konkurs i umiddelbar forlængelse af regnskabsaflæggelsen? Der kan naturligvis være mange årsager til, at revisor ikke har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger (vedrørende going concern) i revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen) på den seneste årsrapport for et konkursramt selskab. Den nye undersøgelse viser imidlertid, dels at revisor er blevet bedre til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber, dels at dette både gælder i de tilfælde, hvor konkursdekretet afsiges inden for 12 måneder efter balancedatoen i den seneste årsrapport og dermed inden for den tidshorisont, der som minimum skal anvendes i forbindelse med revisors vurdering af going concern, og i de tilfælde, hvor konkursdekretet afsiges senere end 12 måneder efter balancedatoen i den seneste årsrapport og dermed uden for den tidshorisont, der som minimum skal anvendes i forbindelse med revisors vurdering af going concern. Revisortilsynet har i forbindelse med den lovpligtige kvalitetskontrol fundet fejl i et antal sager, særligt vedrørende mangelfuld dokumentation for overvejelser om going concern, men ellers er revisor overladt til et subjektivt skøn eller som det hedder i ISA 200 om den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med ISA erne en faglig vurdering, jf. afsnit Ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern I det følgende knyttes der nogle generelle bemærkninger til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern. 11 Først omtales ledelsens ansvar og dernæst revisors ansvar Ledelsens ansvar I det følgende omtales først going concern-forudsætningen og ledelsens vurdering af going concern, dernæst tidshorisonten for ledelsens vurdering af going concern, herefter begivenheder efter balancedagen og til sidst kort Regnskabsteknisk Udvalgs udkast til ny regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C. Redegørelsen omfatter både den danske regulering, dvs. ÅRL m.v., og den internationale regulering, dvs. IFRS Going concern-forudsætningen og ledelsens vurdering af going concern Det fremgår af ÅRL 13, stk. 1, nr. 4, at årsrapporten skal udarbejdes efter den grundlæggende forudsætning, at driften af en aktivitet formodes at fortsætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Hvis en aktivitet afvikles, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. En aktivitet kan overordnet defineres som en virksomhed eller en del af en virksomhed, f.eks. en gren af en virksomhed, men der vil i praksis normalt være tale om en hel virksomhed. Going concern-forudsætningen er desuden omtalt i RV 1 og sammenhængende hermed regnskabsvejledningen for mindre virksomheder. Tilsvarende fremgår det af IASB s begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, at årsregnskabet sædvanligvis udarbejdes ud fra en forudsætning om, at virksomheden er en going concern, og at den vil fortsætte driften i en overskuelig fremtid, jf. afsnit 23. Det antages derfor, at virksomheden hverken har til hensigt eller behov for at træde i likvidation eller foretage væsentlig nedskæring i omfanget af driften. Hvis der foreligger en sådan hensigt eller et sådant behov, vil årsregnskabet kunne skulle udarbejdes på et andet grundlag. Going concern-forudsætningen er desuden omtalt i IAS 1 og sammenhængende hermed IFRS for SMV. Det fremgår af RV 1 om årsrapporten, dens formål og indhold, at ledelsen ved udarbejdelsen af årsrapporten skal foretage en bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 44. Årsrapporten skal udarbejdes på going concern-basis, dvs. med fortsat drift for øje, medmindre ledelsen har til hensigt at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget realistisk alternativ hertil. Dette fremgår også af regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, jf. afsnit Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden

4 Tilsvarende fremgår det af IAS 1 om præsentation af årsregnskaber, at ledelsen ved udarbejdelsen af årsregnskabet skal foretage en vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte som en going concern, jf. afsnit 25. Virksomheden skal udarbejde årsregnskabet på going concern-basis, medmindre ledelsen har til hensigt at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget andet realistisk alternativ hertil. Dette fremgår også af IFRS for SMV, jf. afsnit 3.8. Dvs., at ledelsens vurdering af going concern skal foretages på tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten, dvs. tidspunktet for ledelsens afgivelse af ledelsespåtegningen. Dette gælder både efter den danske og den internationale regulering. Ledelsen har dog i hvert fald hvis der er tale om et selskab en løbende forpligtelse til at være opmærksom på, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. SL 115, nr. 5, 116, nr. 5 og 118, stk. 2. Dette indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt for ledelsen én gang årligt, f.eks. i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten, at tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Ledelsen har desuden hvis der er tale om et selskab en løbende forpligtelse til at være opmærksom på, om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, dvs., om selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, dvs. selskabskapitalen, eller mindre end kr., jf. SL 119. Dette indebærer ligeledes, at det ikke er tilstrækkeligt for ledelsen én gang årligt at tage stilling til, om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation. Det forhold, at ledelsens vurdering af going concern skal foretages på tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten, er således ikke ensbetydende med, at det er tilstrækkeligt, at ledelsen foretager en vurdering af going concern på dette tidspunkt, idet det er nødvendigt, at ledelsen løbende er opmærksom på, dels om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift, dels om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation Tidshorisonten for ledelsens vurdering af going concern Det fremgår af RV 1, at der ved bedømmelse af, hvorvidt årsrapporten kan udarbejdes på going concern-basis, skal tages hensyn til alle givne oplysninger om den overskuelige fremtid for en periode på i det mindste men ikke begrænset til 12 måneder efter balancedagen, jf. afsnit 46. Dette fremgår også af regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, jf. afsnit Tilsvarende fremgår det af IAS 1, at ledelsen ved vurderingen af, hvorvidt det er relevant, at årsregnskabet udarbejdes på going concern-basis, skal tage hensyn til al given information om fremtiden, dvs. mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. afsnit 26. Dette fremgår også af IFRS for SMV, jf. afsnit 3.9. Dvs., at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern. Dette gælder både efter den danske regulering og den internationale regulering Begivenheder efter balancedagen Det fremgår af RV 4 om begivenheder efter balancedagen, dels at en virksomhed ikke må udarbejde årsrapporten ud fra en forudsætning om going concern, hvis ledelsen efter balancedagen beslutter, at virksomheden skal likvideres eller ophøre med sin drift eller vurderer det som urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften, jf. afsnit 10, dels at en forringelse af driftsresultatet og virksomhedens finansielle stilling efter balancedagen kan betyde, at årsrapportens grundlæggende forudsætning om going concern ikke længere er opfyldt, og at årsrapporten derfor må udarbejdes under hensyntagen hertil, jf. afsnit 11. Dette fremgår også af regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, jf. afsnit Tilsvarende fremgår det af IAS 10 om begivenheder efter regnskabsårets afslutning, dels at en virksomhed ikke skal udarbejde årsregnskaber på en going concern-basis, hvis ledelsen efter regnskabsårets afslutning beslutter enten at afvikle virksomheden eller at indstille driften, eller virksomheden ikke har noget andet realistisk alternativ, jf. afsnit 14, dels at en nedgang i det driftsmæssige resultat og den finansielle stilling efter regnskabsårets afslutning kan indikere et behov for at vurdere, om going concern-forudsætningen stadig er relevant for virksomheden, jf. afsnit Dette er en undtagelse til hovedreglen om, at effekten af ikkeregulerende begivenheder efter balancedagen, dvs. begivenheder, der vedrører forhold eller situationer opstået efter balancedagen, jf. RV 4, afsnit 3, litra b, henholdsvis effekten af ikke-regulerende begivenheder efter regnskabsårets afslutning, dvs. begivenheder, der begrunder sig i forhold, der opstod efter regnskabsårets afslutning, jf. IAS 10, afsnit 3, litra b, ikke skal indarbejdes i årsrapporten, jf. RV 4, afsnit 7 henholdsvis IAS 10, afsnit 10. Denne undtagelse er nødvendig for at undgå modstrid med det forhold, at ledelsens vurdering af going concern skal foretages på tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten Udkast til ny regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C Regnskabsteknisk Udvalg har i september 2012 udsendt et udkast til en ny regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C. Det er tanken, at denne vejledning skal erstatte samtlige eksisterende regnskabsvejledninger, dvs. RV 1-22 og regnskabsvejled- Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden 17

5

6 Going concern-barrieren kan betragtes som en mur, der hindrer revisor i at se ind i fremtiden og dermed hindrer revisor i at forudse begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften.

7 ningen for mindre virksomheder. Høringsfristen udløber den 3. januar 2013, og vejledningen forventes at blive udsendt i endelig form i løbet af 1. kvartal Vejledningen ændrer imidlertid ikke på ledelsens ansvar i relation til going concern, jf. afsnit og Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse I de seneste anbefalinger for god selskabsledelse fra Komitéen for god selskabsledelse fra august 2011 anbefales det i afsnittet om regnskabsaflæggelse og finansiel rapportering bl.a., at det øverste ledelsesorgan, hvilket for børsnoterede selskaber vil sige bestyrelsen (eller tilsynsrådet), ved behandling og godkendelse af årsrapporten specifikt tager stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker (eller rettere: skal ske) under forudsætning om fortsat drift, dvs., om going concernforudsætningen anvendes (skal anvendes), inkl. de evt. særlige forudsætninger, der ligger til grund herfor, og i givet fald evt. usikkerheder, der knytter sig hertil, jf. afsnit Denne anbefaling blev indsat i anbefalingerne i april Det fremgår i den forbindelse af anbefalingerne, at der ved denne stillingtagen bør lægges særlig vægt på selskabets konkrete situation, finansielle stilling og fremtidsudsigter, herunder budgetter, forventninger til fremtidige pengestrømme, tilstedeværende kreditfaciliteter og disses kontraktlige og forventede forfaldsperioder, samt overholdelse af låneaftaler og relevante covenants m.v. Regnskabet kan ikke aflægges under forudsætning om going concern, hvis de nødvendige forudsætninger ikke er til stede. Det øverste ledelsesorgans stillingtagen bør fremgå af ledelsesprotokollen. I høringsudkastet til ændringerne af anbefalingerne i april 2010 var der lagt op til, at det skulle anbefales, at selskabet i årsrapporten bekræftede, at regnskabsaflæggelsen skete under forudsætning om fortsat drift, dvs. under forudsætning om going concern, med angivelse af de evt. særlige forudsætninger, der lå til grund herfor, og i givet fald evt. usikkerheder, der knyttede sig hertil. I den endelige udgave af anbefalingerne fra april 2010 og i den nugældende udgave af anbefalingerne fra august 2011 anbefales det som nævnt blot, at det øverste ledelsesorgan specifikt tager stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker (skal ske) under forudsætning om fortsat drift, og at denne stillingtagen fremgår af ledelsesprotokollen. Det anbefales derimod ikke, at selskabet i årsrapporten bekræfter, at regnskabsaflæggelsen sker under forudsætning om fortsat drift. Anbefalingen om, at det øverste ledelsesorgan specifikt tager stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker (skal ske) under forudsætning om fortsat drift, er imidlertid overflødig, idet dette allerede indirekte fremgår af ÅRL 13, stk. 1, nr. 4 og IASB s begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber samt mere direkte af såvel RV 1 og regnskabsvejledningen for mindre virksomheder som IAS 1 og IFRS for SMV Sammenfatning af ledelsens ansvar Det er vigtigt at være opmærksom på, at ledelsens vurdering af going concern omfatter en vurdering på et bestemt tidspunkt af fremtidige og ifølge sagens natur usikre udfald af begivenheder eller forhold. 15 Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på følgende: Graden af usikkerhed i forbindelse med udfaldet af en begivenhed eller et forhold stiger betydeligt, desto længere ude i fremtiden en begivenhed, et forhold eller udfaldet finder sted Enhver vurdering om fremtiden, herunder ledelsens vurdering af going concern, er baseret på de oplysninger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, hvilket for så vidt angår ledelsens vurdering af going concern vil sige tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten Efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke er konsistente med vurderingen, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foretaget. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at ledelsen kun skal inddrage historiske forhold i forbindelse med vurderingen af going concern, idet der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med denne vurdering. Denne tidshorisont rækker væsentligt ud over tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten, hvilket indebærer, at ledelsen også skal inddrage forventede fremtidige forhold i forbindelse med vurderingen af going concern Revisors ansvar I det følgende omtales først revisors vurdering af going concern og dernæst revisors rapportering herom Revisors vurdering af going concern Det fremgår af ISA 570 om fortsat drift, at revisors ansvar er at: Opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at ledelsens anvendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen og aflæggelsen af regnskabet er passende, og at Konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften er forbundet med væsentlig usikkerhed, jf. afsnit 6. Det fremgår således af denne standard, at revisors mål er at: Opnå tilstrækkeligt og egne revisionsbevis for, at ledelsens anvendelse af forudsætning om fortsat drift ved udarbejdelsen af regnskabet er passende, at Konkludere på grundlag af det opnåede revisionsbevis hvorvidt der eksisterer væsentlig usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at Fastslå konsekvenserne for revisors erklæring, jf. afsnit Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden

8 Det fremgår desuden af standarden, dels at revisor når revisor udfører risikovurderingshandlinger skal overveje, om der er begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 10, dels at revisor under hele revisionen skal være opmærksom på revisionsbevis for begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 11. Dvs., at det ikke er tilstrækkeligt, at revisor foretager en vurdering af going concern på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen, idet det er nødvendigt, at revisor er opmærksom på going concern-problemer, dvs. usikkerheder i relation til begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, igennem hele revisionsprocessen, herunder i både planlægnings-, udførelses- samt afslutnings- og rapporteringsfasen. Det fremgår endvidere af standarden, dels at revisor skal tage stilling til ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 12, dels at revisor i den forbindelse skal dække den samme periode, som ledelsen har anvendt ved udførelsen af sin vurdering som krævet i den relevante regnskabsmæssige begrebsramme, og at revisor skal anmode den daglige ledelse om at forlænge vurderingsperioden til mindst 12 måneder efter balancedagen, hvis ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften dækker en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, jf. afsnit Dvs., at den tidshorisont, der skal anvendes i forbindelse med revisors vurdering af going concern, skal være den samme som den tidshorisont, der anvendes i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern, og at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med ledelsens og dermed revisors vurdering af going concern. Det fremgår endelig af standarden, at revisor skal forespørge ledelsen om dens kendskab til begivenheder eller forhold, der ligger efter ledelsens vurderingsperiode, og som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 15. Herudover er det ikke revisors ansvar at udføre andre revisionshandlinger til at identificere begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften ud over den periode, som ledelsens vurdering dækker, jf. afsnit A Revisors rapportering om going concern Det fremgår af ISA 570, at revisor på basis af det opnåede revisionsbevis skal konkludere, om der efter revisors vurdering er væsentlig usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der hver for sig eller sammen kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 17. Tabel 1 indeholder en oversigt over revisors rapportering om going concern. 17 Tabel 1: Revisors rapportering om going concern Væsentlig usikkerhed om fortsat drift Going concern valgt som regnskabsprincip Going concern ikke valgt som regnskabsprincip 1 Relevant valg (enig med ledelsen) Ikke relevant valg (uenig med ledelsen) Relevant valg (enig med ledelsen) Omtale af usikkerhed i årsregnskabet Tilstrækkelig Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Konklusion uden forbehold Forbehold for fortsat drift Afkræftende konklusion Utilstrækkelig Forbehold for manglende oplysninger Konklusion med forbehold eller afkræftende konklusion Forbehold for fortsat drift og forbehold for manglende oplysninger Afkræftende konklusion Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Konklusion uden forbehold 1 Den situation, hvor going concern er valgt som regnskabsprincip, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg, er ikke medtaget i tabellen, idet denne situation næppe vil kunne forekomme i praksis. Det fremgår af denne tabel, at revisor i relation til going concern skal tage forbehold i følgende situationer: Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er enig med ledelsen i dette valg, men usikkerheden vedrørende fortsat drift ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet. Revisor skal i denne situation tage forbehold for de manglende oplysninger og udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion, jf. ISA 570, afsnit 20, A23 og A24, jf. generelt også ISA 705 om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, afsnit 7, litra a og afsnit 8 samt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk Hvis going concern er valgt som regnskabspraksis, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg. Revisor skal i denne situation tage forbehold for fortsat drift og udtrykke en afkræftende konklusion, jf. ISA 570, afsnit 21 og A26 samt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 4, jf. generelt også ISA 705, afsnit 8 og erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1. Hvis usikkerheden vedrørende fortsat drift heller ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, skal revisor som nævnt også tage forbehold for de manglende oplysninger. Der er i denne situation i princippet tale om to særskilte forbehold, Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden 21

9 men i praksis kan de to forbehold fint sammenskrives til ét samlet forbehold. Det fremgår desuden af tabellen, at revisor i relation til going concern skal give supplerende oplysninger i følgende situationer: Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, revisor er enig med ledelsen i dette valg, og usikkerheden vedrørende fortsat drift er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, jf. ISA 570, afsnit 19 og A21, jf. generelt også ISA 706 om supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring, afsnit 6 samt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1 Hvis going concern ikke er valgt som regnskabsprincip, og revisor er enig med ledelsen i dette valg, jf. ISA 570, afsnit A26, jf. generelt også ISA 706, afsnit 6 og erklæringsbekendtgørelsens 7, stk De supplerende oplysninger skal i begge situationer gives under overskriften Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, jf. erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 4. Det fremgår af ISA 570, at det afgørende når revisor skal vurdere, hvorvidt usikkerheden vedrørende fortsat drift er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet er, hvorvidt årsregnskabet: På fyldestgørende måde beskriver de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, samt ledelsens planer for at håndtere disse begivenheder eller forhold og Klart oplyser, at der er væsentlig usikkerhed knyttet til begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at virksomheden derfor muligvis vil være ude af stand til at realisere sine aktiver og indfri sine forpligtelser som led i den normale drift, jf. afsnit 18. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at det afgørende er, hvorvidt usikkerheden vedrørende fortsat drift er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, hvilket i praksis vil sige noterne. Det er derimod i princippet uden betydning, hvorvidt denne usikkerhed er tilstrækkeligt omtalt i ledelsesberetningen, idet ledelsesberetningen ikke er omfattet af revisionen, medmindre der undtagelsesvist er lovkrav herom. Hvis usikkerheden ikke er tilstrækkeligt omtalt i ledelsesberetningen, skal dette dog omtales i udtalelsen om ledelsesberetningen enten som en uoverensstemmelse med årsregnskabet (hvis usikkerheden hverken er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet eller i ledelsesberetningen) eller som en væsentlig fejl eller mangel i ledelsesberetningen (hvis usikkerheden er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, men ikke i ledelsesberetningen), jf. erklæringsbekendtgørelsens 5, stk Hvad med review og assistance? Hvis revisor udfører review også kaldet gennemgang i stedet for revision, finder ISRE 2400 DK om review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisors ansvar i relation til going concern er i denne situation i princippet det samme som ved revision både for så vidt angår revisors vurdering af going concern, og for så vidt angår revisors rapportering om going concern. Revisors skal således i relation til going concern tage forbehold og give supplerende oplysninger i de samme situationer, som er omtalt ovenfor, jf. ISRE 2400 DK, afsnit 27 og 27a samt erklæringsbekendtgørelsens 10, stk. 1, jf. 6, stk. 2, og 11, stk. 1. Oversigten over revisors rapportering om going concern i tabel 1 gælder således både ved revision og review. Hvis revisor giver supplerende oplysninger, skal de supplerende oplysninger dog gives under overskriften Supplerende oplysninger og ikke Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, jf. erklæringsbekendtgørelsens 11, stk. 2. Revisionsteknisk Udvalg har i november 2012 udsendt et udkast til en ny ISRE 2400 vedrørende opgaver om review af historiske regnskaber. Denne standard erstatter den eksisterende ISRE 2400 DK med virkning for regnskabsperioder, der slutter den 31. december 2013 eller senere. Høringsfristen udløber den 1. februar Standarden ændrer ikke på revisors ansvar i relation til going concern, men er væsentligt mere specifik i relation til going concern sammenlignet med den eksisterende standard, jf. især afsnit 53 og 54. Det fremgår således eksplicit af standarden, at et review af et regnskab omfatter overvejelser om virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 53. Dette fremgår ikke eksplicit af den eksisterende standard. Hvis revisor i stedet udfører regnskabsmæssig assistance, finder ISRS 4410 DK om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisor har i denne situation i princippet intet ansvar i relation til going concern hverken i relation til vurdering eller rapportering. Revisor kan således hverken tage forbehold eller give supplerende oplysninger i en assistanceerklæring. Det fremgår imidlertid af ISRS 4410 DK, at hvis revisor bliver opmærksom på væsentlig fejlinformation, skal revisor forsøge at blive enig med virksomheden om de nødvendige rettelser eller tilføjelser, jf. afsnit 16. Hvis ikke sådanne rettelser eller tilføjelser bliver foretaget i de regnskabsmæssige oplysninger, skal revisor trække sig fra opgaven. Alternativet til et forbehold er således, at revisor trækker sig fra opgaven og dermed ikke afgiver nogen erklæring. Revisionsteknisk Udvalg har i november 2012 udsendt en ny ISRS 4410 vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger. Denne standard erstatter den eksisterende ISRS 4410 DK med virkning for erklæringer, der dateres den 1. juli 2013 eller senere. Standarden ændrer imidlertid ikke på det forhold, at revisor hverken kan tage forbehold eller give supplerende oplysninger i en assistanceerklæring, men at alternativet til et forbehold er, at revisor trækker sig fra opgaven og dermed ikke afgiver nogen erklæring, jf. afsnit Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden

10 Figur 1: Going concern-barrieren Forudseelige begivenheder eller forhold Usikkerhed om udfald af forudseelige begivenheder eller forhold Going concern-barrieren Ikke-forudseelige begivenheder eller forhold Balancedato Dato for erklæring og årsrapport Næste balancedato Sammenfatning af revisors ansvar Det er som tidligere nævnt vigtigt at være opmærksom på, at ledelsens vurdering af going concern omfatter en vurdering på et bestemt tidspunkt af fremtidige og ifølge sagens natur usikre udfald af begivenheder eller forhold. Det samme kan naturligvis siges om revisors vurdering af going concern, jf. ISA 570, afsnit Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at enhver vurdering om fremtiden, herunder revisors vurdering af going concern, er baseret på de oplysninger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, hvilket for så vidt angår revisors vurdering af going concern vil sige tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen). Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at revisor kun skal inddrage historiske forhold i forbindelse med vurderingen af going concern, idet der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med denne vurdering. Denne tidshorisont rækker væsentligt ud over tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen), hvilket indebærer, at revisor også skal inddrage forventede fremtidige forhold i forbindelse med vurderingen af going concern. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor ikke kan forudse fremtidige begivenheder eller forhold, der kan bevirke, at en virksomhed må ophøre med at fortsætte driften, og at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift derfor ikke kan betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. ISA 570, afsnit 7, jf. også ISA 200, afsnit A1. Dette burde være indlysende, idet en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften ikke kan udstedes af nogen hverken revisor eller andre. Nogle regnskabsbrugere har imidlertid en uberettiget forventning om, at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift er en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Dette er naturligvis uheldigt, idet det medvirker til at skabe og opretholde en forventningskløft mellem regnskabsbrugerne og den ydelse, som revisor leverer. 22 En vurdering af, hvorvidt revisor i tilstrækkeligt omfang har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen), er således en vurdering af, hvorvidt revisor har forudset begivenheder eller forhold, som revisor med rimelighed kunne forventes at have forudset på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen). Figur 1 viser det, der i den forbindelse passende kan kaldes for going concern-barrieren, dvs. den barriere, der eksisterer som følge af skismaet mellem på den ene side det forhold, at revisors endelige vurdering af going concern foretages på ét bestemt tidspunkt, nemlig tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller review- Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden 23

11 erklæringen), og på den anden side det forhold, at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder efter balancedagen i forbindelse med denne vurdering Det fremgår af denne figur, at going concern-barrieren kan betragtes som en mur, der hindrer revisor i at se ind i fremtiden og dermed hindrer revisor i at forudse begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Højden på denne mur vil naturligvis variere fra virksomhed til virksomhed. I nogle virksomheder vil muren være lav som følge af f.eks. veltilrettelagte budgetprocedurer og relativt stabile omgivelser. I andre virksomheder vil muren derimod være høj som følge af f.eks. ustabile omgivelser og hyppige ændringer i markedet. Hertil kommer, at højden på muren kan variere fra regnskabsår til regnskabsår som følge af mere generelle markedsforhold. Finanskrisen er et godt eksempel herpå, idet denne krise har medført, at muren nu er væsentligt højere for de fleste virksomheder sammenlignet med før krisen. Efter revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen) kan der indtræffe to typer af begivenheder eller forhold, der kan rejse tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften: Forudseelige begivenheder eller forhold Ikke-forudseelige begivenheder eller forhold. Forudseelige begivenheder eller forhold er begivenheder eller forhold, som revisor med rimelighed kan forventes at kunne forudse på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen), mens ikke-forudseelige begivenheder eller forhold er begivenheder eller forhold, som revisor ikke med rimelighed kan forventes at kunne forudse på dette tidspunkt. Selv ganske kort tid efter tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen) er der en vis risiko for, at der indtræffer en eller flere ikke-forudseelige begivenheder eller forhold. Dette skyldes going concern-barrieren, der som nævnt hindrer revisor i at se ind i fremtiden. Efterhånden som tiden går, øges mængden af ikke-forudseelige begivenheder eller forhold sammenlignet med tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen). Samtidig øges usikkerheden forbundet med de begivenheder eller forhold, der i princippet var forudseelige på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller (reviewerklæringen). Dette er i figuren illustreret med de to stiplede linjer. Højden på muren vil som nævnt variere fra virksomhed til virksomhed, ligesom højden kan variere fra regnskabsår til regnskabsår. Hertil kommer, at hældningerne på de to stiplede linjer kan variere fra virksomhed til virksomhed og fra regnskabsår til regnskabsår, ligesom det ikke er givet, at hældningerne er uændrede igennem hele regnskabsåret. Hældningerne kan således ændre sig dramatisk og inden for meget kort tid, hvis der indtræffer en eller flere væsentlige, ikke forudseelige begivenheder eller forhold, eller hvis usikkerheden forbundet med de begivenheder, der var forudseelige på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen), ændres væsentligt. 4. Resultaterne af den nye undersøgelse sammenholdt med andre undersøgelser I det følgende sammenholdes udvalgte resultater af den nye undersøgelse med en række andre undersøgelser opdelt på følgende områder: Balancedato i seneste årsrapport og dato for afsigelse af konkursdekret (afsnit 4.1) Erklæring på seneste årsrapport (afsnit 4.2) Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport (afsnit 4.3) Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret (afsnit 4.4) Supplerende oplysninger om ledelsesansvar kapitalejerlån (afsnit 4.5) Balancedato i seneste årsrapport og dato for afsigelse af konkursdekret Den nye undersøgelse Figur 2 viser antallet af måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber. Det fremgår af denne figur, at der i 21 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 79 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet. 25 Der går gennemsnitligt 534 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekret. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der i 25 % af tilfældene gik mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der i 75 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt gik 515 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balancedatoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Undersøgelse af revisor som spåkone? Borg og Ernst (2012) har under overskriften Revisor som spåkone? gennemført en undersøgelse af de seneste revisionspåtegninger for 24 Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden

12 Figur 2: Antal måneder fra balancedato i seneste årsrapport til dato for afsigelse af konkursdekret 1 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. en tilfældigt udvalgt stikprøve af konkursramte selskaber med balancedato i perioden fra den 31. marts 2009 til den 31. marts Denne undersøgelse viser, dels at der i 31 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 69 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, dels at der gennemsnitligt går 420 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. 27 Dette kan sammenlignes med dels den nye undersøgelse, hvor der som nævnt i 21 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der i 79 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet, hvilket fremgår af figur 2, og hvor der gennemsnitligt går 534 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekret, dels undersøgelsen fra 2009, hvor der som nævnt i 25 % af tilfældene gik mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der i 75 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt gik 515 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Det er usikkert, hvad disse relativt markante forskelle mellem henholdsvis Borg og Ernsts (2012) undersøgelse samt den nye undersøgelse og undersøgelsen fra 2009 skyldes, idet man umiddelbart ville have forventet, at andelen af tilfælde, hvor der går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, i Borg og Ernsts (2012) undersøgelse ville have svaret til et omtrentligt gennemsnit af andelen af tilfælde, hvor der går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, i den nye undersøgelse på 21 % og den tilsvarende andel i undersøgelsen fra 2009 på 25 %, hvilket langt fra er tilfældet, ligesom man umiddelbart ville have forventet, at den gennemsnitlige periode fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet i Borg og Ernsts (2012) undersøgelse ville have svaret til et omtrentligt gennemsnit af den gennemsnitlige periode fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet i den nye undersøgelse på Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden 25

13 Figur 3: Forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1) 100% 2% 90% 15% 17% 18% 80% 2% 70% 36% 60% 40% Både forbehold og supplerende oplysninger 50% Kun supplerende oplysninger 40% 30% 10% 9% 72% Kun forbehold Hverken forbehold eller supplerende oplysninger ("blank") 20% 40% 10% 26% 0% Konkursramte selskaber 2008 og 1. kvartal 2009 Konkursramte selskaber 2011 Kontrolgruppe dage og den tilsvarende periode i undersøgelsen fra 2009 på 515 dage, hvilket langt fra heller er tilfældet. Borg og Ernst (2012) konkluderer, at selskaber hurtigere bliver erklæret konkurs sammenlignet med tidligere. 28 Dette er imidlertid ikke korrekt, idet de selskaber, der er gået konkurs i 2011, som nævnt gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balancedatoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Erklæring på seneste årsrapport Den nye undersøgelse Tabel 2 viser, hvilken erklæring revisor har afgivet på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Tabel 2: Erklæring på seneste årsrapport Konkursramte selskaber 2008 og 1. kvartal 2009 Konkursramte selskaber 2011 Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) Revisionspåtegning 98 % 90 % 91 % Reviewerklæring 1 % 2 % 2 % Assistanceerklæring 1 % 2 % 1 % Ingen erklæring 6 % 6 % Det fremgår af denne tabel, at for ca. 90 % af både de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber har revisor afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport. For ca. 10 % af både de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber er den seneste årsrapport således forsynet med enten en review- eller assistanceerklæring eller slet ikke nogen revisorerklæring. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor for 98 % af de konkursramte selskaber havde afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport. Dette viser, at andelen af selskaber, der har mulighed for at fravælge revision og gør brug af denne mulighed, er steget i hvert fald blandt de konkursramte selskaber. Der er dog noget overraskende intet, der tyder på, at konkursramte selskaber i højere grad end ikke-konkursramte selskaber gør brug af muligheden for at fravælge revision. Dette er overraskende, idet konkursramte selskaber som nævnt i artiklen i forrige nummer af Revision & Regnskabsvæsen (Bisgaard og Seehausen, 2012) gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramte selskaber, ligesom man umiddelbart ville have forventet, at konkursramte selskaber i højere grad end ikke-konkursramte selskaber fravælger den uafhængige kontrol, der ligger i at have en revisor tilknyttet. 29 Det bemærkes i den forbindelse, at et selskab, der har mulighed for at fravælge revision, på denne måde har mulighed for at fravælge et evt. forbehold eller supplerende oplysninger (vedrørende going concern) fra revisor i revisionspåtegningen, men dette skal ske på forhånd efter reglerne for fravalg af revision, jf. ÅRL 135, stk. 1, jf. også 9, stk. 4 og 10a samt SL 10, stk. 1, 88, stk. 1, nr. 3 og 148. Et selskab kan derimod ikke fravælge revision, når revisionen næsten er afsluttet, og ledelsen bliver opmærksom på, at revisor vil tage forbehold eller give supplerende oplysninger (vedrørende going concern) i revisionspåtegningen. Det fremgår således af SL 146, stk. 1, at revisor kun kan afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. 26 Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden

14 Figur 4: Forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2) Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne, at uenighed om værdiansættelsen og evt. forbehold i revisionspåtegningen som udgangspunkt ikke kan betragtes som velbegrundede forhold, jf. FT , sp ad 146. Tilsvarende fremgår det af RL med kommentarer (Jensen m.fl., 2009), at revisor f.eks. ikke kan afskediges, fordi revisor har tilkendegivet at ville tage forbehold i revisionspåtegningen for et regnskabsprincip, der er valgt af selskabet, og at revisor heller ikke vil kunne afskediges, hvis revisor beslutter at udføre yderligere revisionshandlinger med henblik på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis om en regnskabspost i årsregnskabet, men ledelsen finder disse yderligere revisionshandlinger overflødige. 30 Det fremgår desuden af ISA 210 vedrørende aftaler om revisionsopgavers vilkår, dels at revisor ikke må acceptere ændringer i vilkårene for en revisionsopgave, hvis der ikke er nogen rimelig begrundelse herfor, jf. afsnit 14, dels at revisor hvis revisor før færdiggørelsen af en revisionsopgave bliver bedt om at ændre revisionsopgaven til en opgave, hvor der gives mindre grad af sikkerhed, f.eks. en review- eller assistanceopgave skal fastslå, om der er en rimelig begrundelse for at gøre dette, jf. afsnit 15. Som eksempel på en ikke-rimelig begrundelse nævnes en situation, hvor revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende tilgodehavender, og virksomheden derfor anmoder revisor om, at revisionsopgaven bliver ændret til en reviewopgave, således at virksomheden kan undgå en revisionspåtegning med forbehold, jf. afsnit A Erhvervsstyrelsens evaluering af erfaringerne med lempet revisionspligt Erhvervsstyrelsen har i maj 2012 offentliggjort resultaterne af den seneste evaluering af erfaringerne med lempet revisionspligt (Erhvervsstyrelsen, 2012c). Denne evaluering er baseret på årsrapporter for regnskabsåret Evalueringen viser, at ca selskaber har fravalgt revision, hvilket svarer til 37 % af de selskaber, der har haft mulighed for at fravælge revision. 31 Denne andel af selskaber, der har fravalgt revision, kan ikke umiddelbart sammenlignes med andelen af selskaber, der har fravalgt revision, i den nye undersøgelse på ca. 10 %, idet sammenligningsgrundlaget i Erhvervsstyrelsens evaluering udelukkende tager udgangspunkt i selskaber, der har haft mulighed for at fravælge revision, hvorimod sammenligningsgrundlaget i den nye undersøgelse tager udgangspunkt i alle selskaber, herunder også selskaber, der ikke har haft mulighed for at fravælge revision Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport Den nye undersøgelse Figur 3 og 4 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold og/eller givet supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikkekonkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer omfatter forbehold og supplerende oplysninger generelt og ikke kun forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern. I næste afsnit fokuseres der derimod på forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern. Det fremgår af figur 3, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 10 % af tilfældene kun har taget forbehold, at revisor i 43 % af tilfældene kun har givet supplerende oplysninger, at revisor Going concern, konkursramte selskaber og revisors ansvar nu og i fremtiden 27