Lektion 1 Introduktion til faget:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lektion 1 Introduktion til faget:"

Transkript

1 Lektion 1 Introduktion til faget: Begreber Opløsningsevne den mindste afstand, hvor man kan skelne to punkter fra hinanden (øje 0.2 mm, LM 0.2 µm, EM 0.2 nm). Forstørrelse forholdet mellem billedstørrelse og objektstørrelse. Tomforstørrelse billedet forstørres, men samtidig bliver billedet utydeliggjort. Hvor store er ting i LM? Afstand / Samlet forstørrelse = Objektets størrelse. En rød blodcelle er ca. 7.5 µm. En gennemsnitlig celle er µm. Præparering 1. Udtagning af væv, biopsi. 2. Fiksering (inaktivering af enzymer ingen autolyse og post mortem degeneration, og fikseringsvæsken dræber bakterier og danner tværbindinger mellem proteiner). a. Immersion (f.eks. ved brug af formaldehyd). b. Perfusions (bruges på forsøgsdyr). 3. Indstøbning a. Dehydrering med stigende ethanol koncentration. b. Klaring med f.eks. xylen, hvor lipid vaskes ud. c. Indstøbning med f.eks. paraffin. 4. Skæring 5. Farvning a. HE (Hæmatoxylin eosin) Farve Væv Eksempler Hæmatoxylin, basisk farvestof (positivt), lilla Basofilt (negativt) DNA (kromatin) og RNA Eosin, surt farvestof (negativt), pink / rødt Acidofilt (positivt) Proteiner i cytoplasma Man kan se forskel på en inaktiv celle og en aktiv celle. I den inaktive celle vil DNA og RNA ligge fast inde i nukleus, hvorimod en aktiv celle vil have Inaktiv / Aktiv nogle udløber fra nukleus, hvilket skyldes processer, som finder sted. b. PAS (Perjodsyre-Schiff metoden, HJO 4 ) - Schiffs reagens, leukofuksin, er farveløst, men danner et pink / rødt additionsprodukt med aldehydgrupper. Side 1 af 63

2 - Påvisning af kulhydratrige makromolekyler som glykogen og glykoproteiner, hvor de farves pink / rødt. - Feulgen farver DNA rødt, som er baseret på DNAs indhold af deoxyribose. c. Sudan - Farvestofferne er næsten uopløselige i vand, hvorfor de anvendes som opløst i ætanol, der ikke opløser fedt. - Farvningen sker ved, at farvestofmolekylerne fordeler sig imellem lipid og opløsningsmedium i forhold til opløseligheden i de to medier. - Farver lipid sort (f.eks. fedtskeder på nerver, hvor selve nerven går indeni). d. VGH (Van Gieson Hansen) - Kollagen bliver rødt og cytoplasma bliver gult. e. Metakromasi (meta betyder forandring og kroma betyder farve) - Når visse vævsbestanddele, f.eks. bruskgrundsubstans, farves af farvestoffet toluidinblåt, forandres farvestoffets blå farve ved binding til vævet til purpur eller rødviolet. - De vigtigste basiske farvestoffer er thiazinfarvestofferne toluidinblåt og thionin. f. Histokemisk - Enzymer. Man bruger et substrat, som passer til et enzym. g. Immunohistokemisk - Antistoffer. Artefakter (kunstprodukt) Skrumpning, hvilket vil ses som tomme spalter i LM. Evt. luftbobler. Præcipitater, hvilket ses som koncentrerede farvekrystaller rundt omkring i LM. Folder, hvor noget væv overlapper andet væv. Ridser, som skyldes skæringen, hvilket ses som en enkelt lige linie gående tværs gennem vævet. Knusning af væv, som skyldes bearbejdelse med f.eks. en pincet. Langsom eller utilstrækkelig fiksering, hvilket medfører en dårlig kvalitet af snittet som følge af post mortem degeneration. Side 2 af 63

3 Lektion 2 Celleorganeller: Cytoplasma 50 % cytosol (centrosomet 1, endoplasma 2, ektoplasma 3 ). Filamenter i gel mere struktur. Ioner, kulhydrater, proteiner og pigment er opløst i cytosolen. I LM er cytosolen strukturløs, hvorimod cytosolen i EM er ultrastrukturel netværk af fine tråde. 50 % organeller (membranafgrænsede hulrum) og inklusioner. Plasmalemma Plasmalemma er en trilaminær struktur. 50 % lipid (50 % phosphorlipider 4 og 50 % cholesterol 5 ). 50 % proteiner. LM plasmalemma er for tynd, men ses evt. som en mørk linie, hvis den er tværskåret. EM trilaminær, to tætte lag. 2.5 nm 3 nm 2.5 nm Lipiderne kan bytte plads (lateral diffusion og flip-flop 6 ). Lipid rafts (lipid tømmerflåde) områder, hvor lipiderne bliver inden for. Integrale / transmembrane proteiner (single og multi pass). Figur Flydende mosaik model Perifere (non kovalent bundet, men elektrostatisk bundet). Lipid forankrede (kovalent bundet). På ydersiden af plasmalemma kan der sidde kulhydrat på lipiderne i stedet for phosphatgruppen. Der kan også sidde kulhydrat på integrale proteinerne. Lipiderne, der vender ind mod cellen, er mere negativt ladet. Proteiners funktioner enzymer, receptor og transport. Glycocalyx - Glykolipider, glykoproteiner og proteoglykaner. - PAS farvning. - Funktion cellesignalering, genkendelse, receptorer, celleadhæsion og antigen. 1 Centrosomet en gel, som er beliggende nær kernen, der er bønneformet. 2 Endoplasma en sol, som er beliggende mellem ektoplasma og kernen. 3 Ektoplasma en gel, som er beliggende perifert ved plasmalemma. 4 Phosphorlipiderne er umættede mere flydende. 5 Cholesterol stabiliserer viskositeten. 6 For, at lipiderne kan lave et flip-flop, er enzymet flipase nødvendigt. Side 3 af 63

4 Transport Simpel diffusion (passiv, med koncentrationsgradienten). Kanalproteiner / faciliteret diffusion (passiv, med koncentrationsgradienten). Transport protein (aktiv, imod koncentrationsgradienten). rer Netværk af membranafgrænsede hulrum / cisterner. Inden i cisternerne er der elektron tæt materiale, hvilket ses som noget mørkt noget. Ru skyldes ribosomerne, som er bundet til ydersiden af membranen. EM cisterne beliggende parallelt eller anostomoserende (sammenhængende) tubuli. Membranen er en trilaminær struktur. Ribosomer (funktion proteinsyntesen) består af RNA (basofilt, bliver blåt) og proteiner. Proteinsyntetiseret på frie ribosomer går til mitokondrier, peroxisomer, cytosol (cytoskelettet) og kernen, f.eks. erythroblaster. Proteinsyntetiseret på rer går til organeller (ER, lysosomer og golgi), plasmalemma og sekretoriske proteiner, f.eks. sekretoriske celler i pancreas. Modifikationer i rer (hvad der sker i rer kvalitetskontrol) - N-bundet glykosylering. - Kløvninger. - Folder vha. chaperoner (proteiner) - Disulfid bindinger. - Sammensætning af multimere proteiner. ser Sammenhængende tubuli uden ribosomer smooth / glat. EM anostomoserende tubuli. Farves eosinofilt / acidofilt og kan derfor ikke skelnes i LM. Funktion lipidsyntesen, Ca 2+ depot og frigivelse, stereoidhormoner (cholesterol), i leveren sker der en afgiftning og en omdannelse af glykogen til glukose. Golgi Opbygning; 3 10 stakke. Konveks glad Side 4 af 63

5 I LM kan golgi apparatet ses som et negativt billede. Funktion modifikation af N-glykosylering (påsat sukker molekyle), modifikation af O- bundet glykosylering, manose phosphoryleres manose-6-p (går til lysosomerne), proteiner med ER-signal (går til ER), proteiner uden signal (sekretoriske). Konstitutiv sekretion kontinuerlig og ureguleret. Reguleret sekretion (der bruges clathrin coatede pits) kræver signal, hormoner eller enzymer. Når transportvesiklen forlader trans-golgi netværket, kaldes den for kondensations vakuole. Inden den når plasmalemma, kaldes den for sekretorisk granula. Lysosomer Konkav sur Membranafgrænsede organel, hvis størrelse ca. er 0.5 µm. Cellens intracellulære fordøjelsessystem. Funktion / indhold sure hydrolaser (dvs. hydrolytiske enzymer, der er aktive ved surt ph). Primære lysosomer har ikke deltaget i fordøjelse endnu. Sekundære lysosomer har optaget materiale, som nedbrydes. Autofagocytose nedbryder gamle organeller. Lysosomet inuaginerer (omslutter) partikler eller organeller. Autolyse lysosomets membran opløses cellen nedbrydes. Fagosom makrofag, der fusionerer med lysosom for at nedbryde bakterier. Primær lysosom fusionerer med vesiklens membran af det optagede (tidligt endosom) sent endosom. Endocytose Fagocytose (æder partikler) - Makrofager og neutrofile granulocytter. Pinocytose (drikker) - Non-selektivt. - Receptor-medieret endocytose. Receptorer på plasmalemma binder sig til ligander. På indersiden sidder der clathrin coatede pits. Der vil ske en receptor aggrering clathrin polymerisering fodbold. Celletype Præparater, hvor cellerne kan ses Særligt repræsenterede organeller Exokrine pancreas celler 13, 74 Enkelt lag pyramideformet epithelceller. Indeholder få organeller, dog en del mitokondrier. Osteoblast 26 Epithellignende lag af kubiske celler. Veludviklet rer, prominent golgi, kollagene fibre, Side 5 af 63

6 proteoglykaner Erytroblast 15 Endokrine binyrebarkceller 37 Neuron 96 Golgi, mitokondrier, Nissl-legeme (rer). Plasmacelle 80 Golgi. Mitokondrier Sekundær lysosom rer Perifert heterokromatin Nukleolemma Nukleus Klumpet heterokromatin Side 6 af 63

7 Lektion 3 Cytoskellettet: Cytoskelettet Aktin filamenter. Mikrotubuli. Intermediære filamenter. Aktin filamenter Størrelse diameter 7 nm, varierende længde. Globulært protein / aktin kaldet G-aktin, som polymeriserer til F-aktin. F-aktin danner en dobbelt spiral. Aktin bindende proteiner (ABP) Polymerisations proteiner Krydsbindende aktin filamenter Binder aktin filamenter parallelt Binder aktin til plasmalemma Funktioner - Fragmin, binder sig til G-aktin i et F-aktin fragmenterer kæden. - Gelsolin, binder sig til G-aktin i et F-aktin fragmenterer kæden. - Profilin, binder sig til plus enden forhindrer forlængelse. - Brevin, binder sig til plus enden forhindrer forlængelse. - Filamin - Spectrin - Fodrin - Vilin - Fimbrin - α-actinin, forankrings proteiner. - Vinculin, forankrings proteiner. - Myosin, motorprotein, ATPase aktivitet bevæger sig opad aktin filamenter. - Cellekravling, celle mobilitet, diapedese. - Kløvning ved celledeling (under cytokinesen). Aktin laver en kontraktil ring kløvningsfure. - Mikrovilli (cytoplasmatiske udløbere, hvis længde er 1 µm og bredde er 0.1 µm). Aktin er i mikrovillierne, hvis formål er at øge overfladearealet. Der er aktin bundter i hver mikrovilli. Pseudopodie Fokale adhæsioner Side 7 af 63

8 Mikrotubuli - Stereocilier (befinder sig i bitestiklen) meget lange, men ikke bevægelige cilier. Aktin stabiliserer dem. Fagocytose - Aktin filamenter sørger for fagocytose. - Aktin filamenter kan stå for gel-sol transformationer. Én mikrotubuli består af 13 protofilamenter. Protofilamenter er strenge, der består af α- og β-tubulin. α- og β-tubulin er globulære proteiner. Én α-tubulin og én β-tubulin danner en heterodimer. MTOC står for mikrotubulus organiserende centrum. Høj [Ca 2+ ] hæmning af polymeriseringen for mikrotubuli. Stigende Ca 2+ protein aktiviteten falder færre krydsbindinger for filamenter gel bliver til sol. MAP MTOC - Stabiliserer. - Sammenbinding. Centrosom - Motorproteinerne dynein og kinesin. - γ-tubulin 25 nm Side 8 af 63

9 Funktion Transport (mitose), cilier og flageller, stabiliserer og afstiver cellen (da det er tykkere end aktin), organisering af organeller (organeller holdes på plads). Centrioler består af mikrotubuli (9 bundter af 3 mikrotubuli). Deres diameter er ca µm og længde er ca. 0.4 µm. - Mikrotubuli i centrioler navne gives inden fra (a, b og c). På figuren ses, at a binder sig til c. - Centrioler ligger i centrosomet forekommende parallelt i par. Cilier er bevægelige fimrehår. Deres diameter er 0.2 µm og længde er 10 µm. - A- og B-tubulus bevæger sig i forhold til hinanden. Intermediære filamenter Intermediære filamenter er 10 nm tykke. Biokemisk forskellig gruppe proteiner, men ensartet opbygning. Aflange (α-helix). Én α-helix kaldes en monomér. Hvis to α-helixer sætter sig sammen, kaldes det en dimér. To dimér giver en tetramér, og to tetramér giver et protofilament. 8 protofilamenter giver et intermediært filament. Hovedfunktionen er øget mekanisk styrke. De intermediære filamenter er beliggende ind til nukleus. Proteinerne, der indgår i intermediære filamenter, opdeles i 6 klasser på grundlag af ligheder og forskelle i aminosyresekvensen. - Keratinfilamenter (epithelceller) - Vimentinfilamenter (fibroblaster) - Desminfilamenter (alle muskeltyper) Side 9 af 63

10 - Neurofilamenter (neuroner og axoner) - Gliale filamenter (astrocytter, som er en type gliaceller 7 ) - Laminer (indgår i de intermediære filamenter, der som et netværk på indersiden af nukleolemma danner nukleære lamina) Monomér: NH 2 COOH Dimér: NH 2 COOH NH 2 COOH Tetramér: COOH NH 2 COOH NH 2 NH 2 COOH NH 2 COOH 7 Gliaceller er støtteceller i CNS. Side 10 af 63

11 Lektion 4 Mitokondrier og peroxisomer: Peroxisomer De er 0.5 µm og er membranafgrænsede (trilaminær). Peroxisomer indeholder - Katalase (alle peroxisomer), som omdanner hydrogenperoxid til vand: H 2 O 2 + RH 2 R + 2 H 2 O - Oxidative enzymer (uratoxidase, aminosyreoxidase og peroxidase), der producerer hydrogenperoxid ved forbrug af ilt: RH 2 + O 2 R + H 2 O 2 Funktion afgiftning 8 (ethanol, methanol, phenoler og formaldehyd), lipid nedbrydning (ved β-oxidation). Dannes ved deling og vækst (OBS ligesom ER, evt. fejl). Frie ribosomer syntetiserer proteiner til peroxisomerne. Mitokondrier Struktur granulært (bønneformede), afrundet og aflange (filamentøse). Diameteren er 1 µm, og længden er mellem 1 10 µm. LM kan ikke ses direkte, dog kan man farve for antistof mod et protein. I transporterende epithelceller kan man ane mitokondrier, idet de ligger samlet parallelt (holokrin kirtel). Dannes ved deling og vækst. Der er pr. celle. Energibehovet er proportionelt med antallet af mitokondrier. Farvning - Histokemisk syre-fuksin. - Supravital farvning janusgrønt. - Metal farvning fluescens. To trilaminære membraner. Indre membran (impermeabel) - Cardiolipin barriere. - Elementær part = F 1 F 0 -kompleks ATP syntese. Ydre membran ( semi permeabel) - Kanalproteiner poriner. Gennemtrængelig for salte, sukker molekyler og nukleotider pga. porinerne. 8 Ligesom ser. Side 11 af 63

12 Funktion energiproduktion (ved nedbrydelse af glukose, elektrontransport og citronsyrecyklus), β-oxidation (ved nedbrydelse af fedtsyrer), modifikation af cholesterol og syntese af lipid og aminosyrer. Oxidativ phosphorylering. Cytocrom C oxidase kan farves for påvisning af mitokondrier. 37 gener, koder for 13 proteiner og indeholder DNA (cirkulært og dobbelt strenget). DNA er 6 µm, hvis det er udfoldet. DNA koder for 5 % af mitokondriens proteiner. Jo flere cristae, desto større overflade. I celler med stort energibehov er cristae længere, hvilket medfører større overfladeareal. Findes ikke i erytrocytter (de laver kun glykolyse). Forholdet skal være ca. 10 for optimal energiudnyttelse af ATP hydrolyse. Ligheder mellem peroxisomer og mitokondrier Dannes ved vækst og deling (OBS evt. en fejl). Membranafgrænsede. β-oxidation. Forskelle mellem peroxisomer og mitokondrier Peroxisomer Mitokondrier Modtager proteiner fra frie ribosomer Danner selv 5 % af proteinerne og modtager resten fra ribosomerne. Afgiftning ATP syntese Én membran To trilaminære membraner Proteasomer Cylinder formede membranløse strukturer. Protein nedbrydende enheder (proteiner mærket med ubikuitin). Side 12 af 63

13 Genkender proteiner ved hjælp af 19s-cap. Nedbryder proteiner, som er frie i cytoplasma, via ATP afhængig protease aktivitet. Lektion 5 Cellekernen: Kernen Formen varierer med cellens form (oval, lagdelt) og afhænger af pladsforholdene (det ydre tryk). Kernen er ofte proportional med cellens størrelse og ligger i intervallet 5 10 µm (typisk 10 µm). Strukturer - Nukleolemma (nukleære lamina og kerneporer) - Kromatin (DNA holdigt kernemateriale, basofilt, positiv reaktion med feulgen) - Nukleolus (kernelegeme, basofilt, negativ reaktion med feulgen) Nukleolemma LM tynd mørk streg, hvilket skyldes perifert beliggende heterokromatin, som er basofilt. EM 2 koncentriske trilaminære membraner. Kernen er omsluttet af 2 trilaminære membraner (én indre og én ydre). De to membraner er adskilt af det perinukleære rum, som er ca. 15 nm bredt, der står i direkte forbindelse med rer. Den ydre membran er belagt med ribosomer. Den ligner rer og er i forbindelse med rer. Den indre membran nukleære laminer. Nukleolemma gendannes af segmenter fra ER efter mitosen og kernedelingen. Nukleære lamina - Et netværk af intermediære filamenter kaldet laminer, der støtter og opretholder kernemembranens struktur og hæfter DNA til sig (perifert kromatin). - Ved mitosens (pro-)metafase phosphoryleres laminerne, hvorved bindingerne brydes og kernemembranen disintegrerer til fritliggende vesikler. Kerneporer - Indre og ydre membran smelter sammen (ydre diameter er 120 nm). Side 13 af 63

14 - Findes i alle kerner. - Fri diffusion af molekyler op til 5 kda. Tillader passage af op til 60 kda store molekyler, og kan yderligere deformeres til ribosom ekspert. - Selektiv, men aktiv, eksport af større molekyler som f.eks. de 25 nm store ribosomer. - Import af proteiner kræver en kerne lokaliserings protein (nukleært lokalisations signal, NLS). - Eksport af trna og mrna-molekyler til cytoplasma. - Porekomplekset består af én cytoplasmatisk ring 9, der hæfter til den ydre kernemembran, og én indre ring, som hæfter til den indre membran og til den nukleære lamina. - Ringen omslutter og støtter 8 ens filamenter (som tøndestave), hvorved der dannes en tønde lignende struktur. Filamenterne strækker sig ind i nukleosolen og forbindes ved en terminal ring. Selvom porerne er store, er transport igennem dem reguleret bl.a. ved heat shock proteiner (chaperoner) og den lille GTPase Ran for at opnå selektiv transport. 9 Ringen er en 8 kantet ring, som består af 8 proteinkomplekser. Side 14 af 63

15 Kromatin (DNA holdigt materiale) Eukromatin dispers, dvs. udstrakt aktiv transskription. Heterokromatin kondenseret inaktivt. LM kan se heterokromatin, fordi det er kondenseret. EM 2 nm lange strenge (50 bp) vekslende med 10 nm store nukleosomer med ca. 150 basepar (histoner 10 ). 30 nm bred solenoide af sammenpakkede nukleosomer. Forholdet mellem eu- og hetereokromatin afspejler aktivitet i cellerne. Heterokromatin er beliggende langs kernemembranen (perifert heterokromatin), spredt i klumper og nukleolus associeret én ring og udløbere, der går ind i nukleolus. Både celler med høj aktivitet (f.eks. forhornsneuroner), samt celler med hyppig deling (f.eks. de inderste tarmepithelceller, som ikke ligger mod lumen) vil have lyst kromatin, og det kan derfor være svært at udsige noget om aktivitet på baggrund af kernefarvning alene. Én aktiv celle, som producerer mange forskellige proteiner lys kerne. Én inaktiv celle mørk kerne. 10 Proteinkompleks. Side 15 af 63

16 Nukleolus Størrelse ca µm. Sæde for syntesen af præ-rrna og samlingen af ribosomer ud fra præ-rna og proteiner importeret fra cytosol til nukleolus. Der findes 10 små nukleoli umiddelbart efter mitose, men de samler sig hurtigt til 3-5 pr. celle 11. Dannes i relation til et af de 10 nukleolusorganiserende områder (NOR, 5 regioner per haploid genom), der findes i kromosomerne og koder for rrna. LM afrundet eller oval legeme, som er omgivet af en basofil ring (nukleolus associeret heterokromatin), kan have rødligt skær pga. positivt ladede proteiner. EM granulær komponent (protein og rrna), som omgiver den tætte fibrillære komponent (grænseområde) sæde for færdig samling af ribosomer, fribillær komponent der omgiver de fibrillære centre (fibrillære centre sæde for transskription af præ-rrna). Funktion syntese af ribosomer, der består af RNA (rrna, 28s, 18 s, 5.8s og 5s) og ribosomalt protein. Mitokondrier Nukleære pore 11 Der kan sagtens være mere end én nukleolus. Side 16 af 63

17 Lektion 6 Mitose: To celleformer Gonadale celler (kønsceller; oocyt og spermatocyt), hvis formål er at give oprindelse til næste generation. Kønsceller opstår ved meiose, der fører til halvering af kromosomantallet. Somatiske celler (gr. soma betyder legeme) omfatter alle andre celletyper. Somatiske celler opstår ved mitose. Mitose Forud for delingen ved mitose undergår somatiske celler en vækst, hvor de fordobler deres masse og alle deres organeller. Desuden sker der en syntese af DNA med nøjagtig replikation af alle DNA-molekyler. Cellepopulationer (på grundlag af hyppigheden af celledeling) Statiske cellepopulationer - Celler, som kun undergår deling i forbindelse med den embryonale udvikling. Herefter deler de sig aldrig igen terminal differentiering. De befinder sig i G 0 -fasen af cellecyklus og kan ikke bringes tilbage. F.eks. neuroner og hjerteceller (myocytter) er terminalt differentieret. Stabile cellepopulationer - Celler, som sjældent deler sig. De befinder sig ligeledes i G 0 -fasen af cellecyklus, men de kan derimod reaktiveres som respons på ydre stimuli såsom cellebeskadigelse. F.eks. fibroblaster, endothelceller og leverceller. Fornyende cellepopulationer - Væv, hvor der foregår en konstant fornyelse og regelmæssig mitotisk aktivitet. Denne er baseret på forekomsten af stamceller, som giver ophav til datterceller, der enten er nye stamceller eller celler, som har indledt en differentiering. F.eks. epidermis (overhuden) og tarmepithelet. - De kan enten dele sig til to datter celler (stamceller) eller til én datter celle og én specialiserings celle (progenitor celle). Næsten alle organer rummer stamceller eller progenitor celler, som stimuleres til opdeling, hvis sygdom opstår. Der er mange stamceller i den røde knoglemarv. Side 18 af 63

18 Celledød Nekrose (gr. nekros betyder lig) betegner celledød for enten enkeltceller eller oftere grupper af celler. Nekrose skyldes altid en beskadigende påvirkning. Den skadelige påvirkning fremkalder frigivelse af lysosomale enzymer og autolyse af cellen. Kernen foretager ændringer af enten karyopyknosis (kernen skrumper til en tæt, kraftig basofil klump), karyorrhexis (kernen brydes op i flere stykker, sønderrivning) eller karyolyse (opløsning af kromatinet). Apoptose (gr. apoptosis betyder at falde af) betegnes også programmeret celledød. Den er en energikrævende og genetisk kontrolleret proces, der udløses under bestemte omstændigheder. Apoptose er ofte et led i fjernelse af enkelte celler. Nedbrydning af kromatin (energikrævende) ved karyolyse sker ved hjælp af endonukleaser. Cellemembraner og organeller forbliver intakte langt hen i processen, hvorefter de fagocyteres af naboceller og lidt af makrofager. Apoptose er en normal form for celledød. Det sikrer, at væv ikke overgror. Kernemembranen nedbrydes, hvorefter enzymer nedbryder kromosomerne. En celle ved, hvornår den ikke kan dele sig længere i form af et kromosom tip. Disse kaldes telomere, og de forkortes ved hver celledeling. Ved en bestemt længde kan cellen ikke dele sig længere. Celle-aldring er et genetisk programmeret fænomen, hvor normale celler har en begrænsning på antallet af mulige mitoser. Celle-aldring er relateret til aldringen af organismen som helhed. Cellecyklus (varer ca. 24 timer) Interfase (ikke-delingsfase) cellen undergår vækst og replikation af alt kromosomalt DNA. - G 1 -fasen (growth): frit tid (variabel), cellens normale funktion, livlig syntese af RNA og protein samt de øvrige cellebestanddele cellen vokser og udvikles. I slutningen af denne fase kommer cellen til restriktion checkpoint, hvor det afgøres om, cellen skal dø (apoptose), specialisere sig eller dele sig. - S-fasen (syntese): ca. 7 timer, genetisk materiale replikeres, dvs. syntese af DNA, hvormed mængden heraf fordobles. Der er evt. nogle organeller, som også kopieres i denne fase. Side 19 af 63

19 - G 2 -fasen (growth): 4 timer, yderligere vækst (centrioleparret, membraner og organeller duplikeres), men også en sikkerhedsperiode, hvor cellen kan nå at kontrollere, at alt DNA er korrekt?duplikeret?. Mitose (delingsfase), 1-2 timer - Profase kromosomerne bliver ensartet tydelige i mikroskopet, idet de spiraliseres. Alle 46 kromosomer er replikeret til 92 kromatider, som sidder fastbundet til centromere, to kromatider til hver centromer. Antallet af centrosomer fordobles, hvorefter de vandrer mod hver sin pol. Centrosomerne evner polymerisering af mikrotubuli og danner et stort antal mikrotubuli. Der dannes et spind af mikrotubuli (fra tubulin proteiner) mellem de to centriolepar. Der er tre forskellige typer mikrotubuli: kinetokore mikrotubuli hæfter på kromosomerne, polære mikrotubuli trækker mod de to poler og astrale mikrotubuli stråler i alle retninger. - Pro-metafase nedbrydning af nukleolemma (phosphorylering af laminin, som er forårsaget af CDKer) til vesikler. - Metafase kromosomerne (kromatidparrene) placerer sig i midterlinien eller ækvatorialt planet. Dette skyldes to forskellige kæfter. De kinetokore mikrotubuli trækker i kromosomerne, mens de astrale mikrotubuli frastøder dem. - Anafase allerførst deler centromeret sig, hvorefter kromatiderne vandrer mod hver sin pol, hvilket skyldes to ting: 1) træk og 2) skub. Trækket skyldes en depolymerisering af plusenden og træk fra dynein. Skubbet skyldes de polære mikrotubuli, som overlapper og danner tværbindinger, hvor kinesin medfører glidebevægelser i hver sin retning. Under anafasen starter cytokinesen (cytoplasma opdeling), hvor cellemembranen begynder at snævre ind. - Telofase nukleolemma og nukleolus gendannes, kromosomerne udfoldes (ikke synliggøres) og heterokromatin bliver synligt. En kløvningsfure dannes (aktin og myosin snører membranen sammen). Side 20 af 63

20 Regulation af cellecyklus Fundamentalt for regulation af cellecyklus er eksistensen af et celle-cyklus-kontrol-system (cykliner + cyklin-afhængige proteinkinaser CDK 12 ), der udøver den centrale eller primære regulation af cellecyklus ved at udløse passagen af 2 kontrolpunkter, der bringer cellen i hhv. syntese-fase (G 1 -kontrolpunktet) og mitose (G 2 -kontrolpunktet), også kaldet checkpoints. Der er også et checkpoint i midten af mitosen. Kromosomer Kondenseret kromatin. En somatisk celle har 46 kromosomer (22 par autosomer og 1 par kønskromosomer). Kromosom er fordoblet DNA materiale. 12 En kinase kan phosphorylere. Side 21 af 63

21 Side 22 af 63

22 Profase Pro-metafase Interfasen Metafase Telofase Anafase Det blå binder sig til DNA. Grøn binder sig til nukleolemma. Rød binder sig til mikrotubuli (cytoskelettet). Den hvide streg i billede D er ca. 6 µm (kernen er mellem 5 og 10 µm, typisk 10 µm). Det er lige efter celledeling dvs. kernen er ikke fuld størrelse endnu. Side 23 af 63

23 Kræftceller Kræftceller skyldes mutationer i generne. Det går ind og ændrer cellecyklusen, som ses ved: Hyperplasi ukontrolleret celledeling, idet kræftceller aktiverer et enzym, telomerase, som genopbygger kromosomerne, således at celledeling aldrig vil ophøre. Dedifferentiering kræftceller mister mange specialiserede strukturer og funktioner i forhold til den normale celle. Invasive kræftceller bryder igennem barrierer, som kaldes basement membraner, der adskiller celletyper i visse organer. Angiogenese kræftceller bevirker, at blodkar udvides, hvilket medfører øget næring og fjernelse af affald, som resulterer i kræftcellevækst og spredning. Metastasis kræftceller spredes, metastase, til andre væv. Kræftceller kan bevæge sig og kan spredes via blodsystemet eller lymfesystemet. Side 24 af 63

24 Lektion 7 Epitheler (dækepithel): Væv består grundlæggende af grupper af celler, som er omgivet af en ekstracellulær matriks (undtagen epithel, som har en fri apikal). Der findes fire hovedgrupper af væv epithel, bindevæv, muskelvæv og nervevæv. Epithel - Dækepithel - Kirtelepithel (jf. Lektion 11 Kirtler og sekretion) Dækepithel - Alle overflader i legemet (undtagen frit bevægelige led) er dækket eller afgrænset af epithel. - Epitheler er polariserede celler med ringe intercellulært rum. - Epitheler er avaskulære (der kan dog forekomme kirtler, sanseorganer og immunceller) og hviler på et vaskulært bindevæv, som ernærer epithelet ved diffusion. - I overgangen mellem bindevæv og epithel findes der en basalmembran. Dennes funktion er at adskille, absorbere, secernere, sanse og beskytte (mekanisk tab af vand og indtrængende mikroorganismer). Klassifikation af epitheler Énlaget - Plade (opdelt i endothel og mesothel) - Kubisk - Cylinder - Pseudolagdelt cylinder Flerlaget (består af flere lag epithelceller oven på hinanden betegnes ud fra udseendet af det yderste lag celler tåler bedre bevægelse / træk, men kan ikke absorbere eller secernere) - Plade (opdelt i forhornet og uforhornet) - Kubisk - Cylinder - Overgangsepithel Bortset fra forhornet epithel har alt epithel en fugtig apikal flade. Side 25 af 63

25 Énlaget pladeepithel (præparat 52) - Paldeformet. Aflang og oval kerne. - Betegnes endothel, når det afgrænser blod- og lymfekar. - Betegnes mesothel, når det afgrænser de store kropshulheder (pleura, pericardium og peritoneum). - Findes i nyrerne (beklæder det Bowmanske rum i glomeruli), indre øre, mellemøre og lunger (bronkioler og alveoler). Énlaget Kubisk epithel (præparat 38) - Kvadratiske med en centralt beliggende kerne. - Findes i nyrerne (tubuli og samlerør), ovarierne, øjets linse, små udførselsgange og kirteludførelsesgange (skjoldbruskkirtlen). Énlaget cylinderepithel (præparat 29, 61, 80) - Cellerne er højere end de er brede, hvor kernen er placeret basalt. - Findes i fordøjelseskanalen (tarmen), mikrovillierne og livmoderen (uterus). - Inddeles efter funktion Alment Alle celler er ens. Findes i kirteludførselsgange (-cilier). Secernerende Alle celler er ens og specialiseret til at secernere mucus. Findes i ventriklen (-cilier) og cervicalkanalen (-cilier). Secernerende og absorberende Mange epitheler er både absorberende og secernerende, hvilket reflekterer sammensætningen af flere celletyper. Typisk vil secernerende celler optræde enkeltvis eller i små grupper i det overvejende beklædende / absorberende epithel. De secernerende kaldes bægerceller (goblet cells) og udskiller slim Side 26 af 63

26 (mucus), som hjælper til at beskytte overflademembranen. Kernen i bægercellen trykkes mod den basale ende efterhånden som sekretvesiklernes antal tiltager. Vesiklerne i bægerceller farves ikke med HE, men mucus kan påvises ved PAS farvning pga. kulhydrat indhold. De absorberende celler har børstesøm (mikroskopisk term for mikrovilli). Pseudolagdelt epithel (præparat 56) - Alle celler hviler på basalmembranen, men ikke alle når overfladen. Kernerne ligger i flere lag. Cellerne, der når overfladen har enten cilier eller er goblet cells, også kaldet bægerceller. Kernerne er sfæriske. - Findes i det respiratoriske system og i kirtlernes store udførselsgange. Flerlaget uforhornet pladeepithel (præparat 67) - Ligger i mange lag, som findes på overflader med stort slid, holdes fugtigt af kirtler. Kun de øverste lag er pladeepithel, det mellemste er polyhedralt, og det nederste lag ligner cylinderepithel. - Mere affladet (yderst) kerner. Laget er eosinofilt. - Findes i mundhulen, esophagus og vagina. Flerlaget forhornet pladeepithel (præparat 46, 68, 84) - Ligger i mange lag. Cellerne er mere affladet (yderst) ingen kerner. Laget er eosinofilt. - Hudens epithel kaldes også epidermis. Forhorningen indebærer, at de øverste lag celler omdannes til keratin, som er beskyttende og vandafvisende. - Keratinen beskytter det underliggende væv og er et sejt fibrøst protein, kemisk resistent. - Findes i epidermis og slidte uforhornet epitheler. Flerlaget kubisk epithel - Ligger i få lag. Side 27 af 63

27 - Dette epithel kan, foruden at beskytte, absorbere svagt. Det findes, hvor der er stort slid og behov for absorption. - Findes i det mandlige urethra og større svedkirteludførselsgange. Flerlaget cylinder epithel - Ligger i få lag. - Findes i store udførselsgange som det mandlige urethra. Overgangsepithel (præparat 31, 69) - Kontraheret (konvekse) versus dilateret. Slap lidt konveks. - Yderste lag kerner = lyse. - Apikalt paraplyceller. Det er altid kun det yderste lag, som bliver affladet. - Ligner i udstrakt tilstand et uforhornet pladeepithel. I hvilestilling er cellerne i overfladelaget kubiske og store. Ved udspiling strækkes epithelet betydeligt, hvilket medfører, at det øverste lag af celler antager en paraplyformet morfologi. Overgangsepithel er det mest impermeable epithel i kroppen. - Findes i urinblære og fraførende urinveje. Celleadhæsion - Cellekontakter: 1. Okkluderende (forsegler eller permeabilitetsbarriere). 2. Forankringskontakter (mekanisk kobling). 3. Kommunikation. - Afhængigt af celletype findes en eller flere af nedennævnte kontaktformer mellem de enkelte celler. Bortset fra tight- og gap junctions er cellekontakterne opbygget af en intracellulær komponent, der hæfter til cytoskelettet, samt en transmembran komponent, der formidler celle-celle (cadheriner, herunder desmogelin i desmosomer) eller celle-matrix (integriner) kontakt. Side 28 af 63

28 Zonula occludentes / tight junctions (1. okkluderende) - Afstand 0 nm. Bredde 0.2 µm bælteformet. CAM cellulær adhæsions molekyler. - Findes som et bælte, en sammensmeltning af nabomembraner, mellem tætte énlaget epitheler på de laterale flader, tæt på den apikale membran. Kontakten formidles mellem integrale membranproteiner af typen okkludiner, der forsegler intercellulærrummet mod lumen og opretholder epithelcelle polarisering (apikal / basolateral membran). - Funktion 1) aflukke intercellulærrummet regulering af substanser, idet celleadhæsionen er varierende tæt. 2) Polariseringen. 3) Mekanisk støtte. Zonula adherentes (2. forankringskontakt) - Afstand 20 nm. Bredde 0.2 µm bælteformet. CAM cellulær adhæsions molekyler. - Binder til aktinfilamenter, cytoskelettet (specifikt the terminal web eller terminal listen, som ved adherens junctions bliver kontinuert gennem hele epithelet). - Båndformet adhæsionsområde, der findes under tight junctions i cylinderepithel. Cellekontakten går fra hinanden, hvis Ca 2+ fjernes fra ekstracellulærrummet, da cadherin-cadhering binding er Ca 2+ afhængige. - LM: kan ses som en eosinofil terminal liste. Desmosomer (2. forankringskontakt) - Afstand nm. Bredde 0.2 µm cirkulært. - Relation til intermediære ( keratin ) filamenter stærkest. - Fokale kontaktpunkter lateralt. Meget kraftig sammenbinding af to celler. Findes også som hemidesmosomer basalt (men her er forbindelsen til ekstracellulær matrix, eks. basallamina). Side 29 af 63

29 Gap junctions / nexus (3. kommunikation, nexus og synapse) - Transcellulære kanaler dannet af grupper af proteinporer, der kan åbnes og lukkes (connexiner). 6 connexiner danner en connexon. To nabocellers connexoner placeres ud for hinanden gap / kanal. - Funktion vandopløselige molekyler kan passere direkte fra celle til celle = elektrisk synapse næsten simultan kontraktion i hjertet. - Signalerende molekyler som Ca 2+ ioner er vigtige for f.eks. kontraktion af hjertemuskulatur, som ved hjælp af gap junctions kontraherer sig som et syncytium, eller for synkronisering af cilieslag i cilierede luftvejsepithel. Adhæsion basalt (kontakt til underliggende bindevævsmatrix formidles gennem integrale celleadhæsionsmembranproteiner, mange af den tilhørende familie af integriner) - Fokale kontakter relation til aktin cytoskelettet. Fibronectin receptor. - Hemidesmosomer indeholder specifikt laminin receptor α6β4 (integrin), og har relation til intermediære filamenter. - Basalmembran indeholder collagen type IV, laminin og fibronectin. Funktion tilhæftning til underliggende væv, diffusionsfilter (ernæring), migrationshæmmende (ved kemotaksi tillades hvide blodceller at passere, mens bindevævets celler holdes tilbage) og differentieringsregulerende. Basalmembranen: Struktur LM: eosinofilt, PAS positivt pga. kulhydrater (lamina densa) og sølvfarvbar pga. reticulære fibre (lamina reticulares) smal struktur i relation til cellernes basale flade. EM opdeles i: basal lamina og reticulær lamina. Side 30 af 63

30 Basal lamina Reticulær lamina - Opdelingen af basalmembran i lamina densa og lamina lucida. - Epithelet hviler her på. - Indeholder reticulære fibre og fibronectin. - Forekomst udgør grænsefladen mellem celler og bindevæv. Basalmembraner findes omkring epithelceller. Fedtceller, glatte og tværstribede muskelceller og de Schwannske celler har en ekstern lamina, der ligner basalmembranen, men den reticulære lamina er kun sparsomt udviklet eller kan mangle helt. Afgrænser cellen, kan ses både i tvær- og længdesnit af celler. Side 31 af 63

31 Lektion 8 Muskelvæv: Glatmuskulatur - Forekomst: viscera, tarm (tonus og peristaltik) og blodkar (tonus). - Innervation: det autonome nervesystem. - LM: én kerne centralt (aflange longitudinelt), perifert kromatin, flere nukleoli. De er aflange, tentrådformede længde µm og diameter µm (mindre end skeletmuskler). Sarcoplasma eosinofilt (stærkere end kollagene fibre). - Ultrastruktur: Filamenter intermediære 10 nm, aktin 7 nm og myosin 14 nm. Størrelsen er filamenternes tykkelse. Sarcoplasmatisk retikulum tubulær longitudinelt mellem filamenter, Ca 2+ -depot. Fortætninger (noget der er mørkere): Tilhæftningsplaque inderside af membran, proteinerne tallin og vinculin. Cytoplasmatiske fortætninger proteinet ά- aktinin. Side 32 af 63

32 - Innervation: Calveolae invaginerede vesikler langs membranen. Multienhed 1:1 kontakt til nerve ende. Enkeltenhed nexus forbindelser mellem celler. Skeletmuskulatur - Innervation: somatisk nervesystem. - Makroskopisk opbygning: myofibriller muskelfiber (bindevæv endomysium, reticulær lamina) fascikel (bindevæv - perimysium) muskel (bindevæv epimysium, som går over i fascie sene knogle). I bindevævet løber der blodkar og nerver. - LM: Cylinderformet (varierende størrelse, længde op til 4 mm og diameter µm). Flere end 100 affladede / ovale kerner, som er placeret perifert. Sarcoplasma Myofibriller tværstribede. Mitokondrier langs myofibriller. Sarcoplasmatisk reticulum omgiver myofibriller. Inklusioner glykogen og lipiddråber. Satellitceller myoblaster. Side 33 af 63

33 - Ultrastruktur: - Sarcoplasmatisk reticulum: Sarcotubuli tætmasket net (omkring hver myofibril), længdeløbende og anastomoserende. Kontaktretiklet terminal cisterne. T-tubulus invagination af sarcolemma. Triade (excitations-kontraktions-kobling) = 2 kontaktretiklet + 1 T-tubulus. - Neuromuskulære kontakt: Muskelfiber motorisk endeplade. Neuron-axon korte grene (synapsehoveder). - Muskelten: Proprioceptiv receptor (opfatter stræk). Omgivet af bindevævskapsel. Opbygget som modificeret muskelfiber, kaldet intrafuscalefibre. Intrafuscaltfiber kortere end muskelfibre, består i midterste del af sæk eller kæde af kerner. Side 34 af 63

34 Hjertemuskulatur - Modtager 3 typer innervation: Efferent (primær). Afferent (sekundær) slynger sig om ovennævnte kerner. Afferent (sekundær) slynger sig om ovennævnte kerner. - Innervation: autonome nervesystem modulerer hastigheden (hurtigere / langsommere). - LM: Mindre end skelet, nemlig længde µm og diameter µm. Mindre regelmæssig i længdesnit pga. forgreninger (de anastomoserer). 1 kerne, som er centralt placeret, oval og ret lys. Sarcoplasma mere af det end i skeletmuskulatur. Myofibriller tværstribning (mindre tydelig end i skeletmuskulatur). Indskudsskiver kan være trappelignende. - Ultrastruktur: Fundamentalt som skeletmuskulatur. Myofibriller mindre tætpakket. Flere mitokondrier cristae. Mere glykogen og lipid. I atrierne ved kernepol er der tætte vesikler (diameter 0.4 µm). ANP secerneres ved stræk. T-tubuli har en større diameter og er placeret udfor Z- linien. Sarcoplasmatisk reticulum uregelmæssigt tubulært net, minus kontaktretikler. Side 35 af 63

35 Lektion 9 Blodkar: Blodbanen består af følgende komponenter: arterier, arterioler (modstandskar), kapillærer (sinusoider), venoler og vener. Blodkar er generelt opbygget som et tætsluttende endothel omgivet af bindevæv, muskulatur og et karførende støttevæv. Komponenternes tykkelse afhænger af karrets funktion og blodtrykket i det pågældende område. Generel karstruktur: - Tunica intima endothel (tætsluttende med zonula occludentes / tight junctions), basalmembran og et løst bindevæv. - Membrana elastica interna elastinmembran. - Tunica media glatte muskelceller, kollagen og elastiske fibre / membraner. - Membrana elastica externa elastinmembran. - Tunica adventitia løst bindevæv med blod- og lymfekar (vasa vasorum) samt nerver. Hovedlinier for karsystemets opbygning: Kar Intima Membrana Membrana Media elastica interna elastica externa Adventitia 4 10 (små) og Arterier (store) + + lag muskelceller Arterioler Kun endothel lag muskelceller - + Kapillærer Kun endothel - Enkelte pericytter - - Venoler Kun endothel - Mindre end arterier, 3 4 lag glatte - + muskelceller Vener + - Kan mangle - Veludtalt Side 36 af 63

36 Venerne indeholder 70 % af blodet. Venerne har altid større lumen og tyndere væg end de tilsvarende arterier. De har ingen kontinuerte elastiske membraner, men indeholder mere kollagen end arterier. Arterier (er makroskopisk erkendelige, > 0.1 mm, fremtræder alle med runde lumina) - Elastiske arterier (største arterier, > 10 mm, fungerer som vindkedel, hvorved det diastoliske tryk opretholdes) Intima endothelceller beliggende på et bindevæv bestående af diskontinuerte elastiske membraner, kollagen og en amorf grundsubstans, samt glatte muskelceller og fibroblaster. Fremtræder blegere end media. Membrana elastica interna defineres som den første kontinuerte membran mod lumen. Ses ca. 1/7 inde i karvæggen. Media består af ca. 50 lag fenestrerede elastiske membraner vekslende med lag af glatte muskelceller, omgivet af elastiske og kollagene fibre. Membrana elastica externa ses som den sidste kontinuerte elastiske membran. Adventitia tynd. Består af løst bindevæv med kollagene og elastiske fibre. Indeholder nerver og vasa vasorum, der går ind til media. - Muskulære arterier ( mm, regulerer blodfordelingen ved at ændre karrenes størrelse) Intima endothelceller. I de større kar ses en tynd bræmme af løst bindevæv. Membrana elastica interna veludviklet. Ses som en eosinofil lysbrydende bølgende linie. Media 4 (små arterier) 10 (store arterier) lag glatte muskelceller beliggende i en PAS-positiv amorf substans indeholdende kollagene og elastiske fibre. Side 37 af 63

37 Membrana elastica externa mangler i de mindre arterier. Ses i de større arterier som en opsplittet membran. Adventitia udgør 2 2/3 af medias tykkelse. Består af et løst bindevæv. Muskulære arterier har myo-epitheliale kontakter nexus forbindelser. Arterioler (defineres som arterielle kar mindre end 100 µm i diameter, virker som modstandskar opretholder diastolisk tryk, flow-regulatorer og som trykudligningsventiler reducerer trykket i kapillærerne, lumen udgør mindre end 1/3 af diameteren) Intima endothelcellernes basallamina hviler direkte på membrana elastica interna. Membrana elastica interna veldefineret. Media 1 3 lag glatte muskelceller, er cirkulært arrangeret. Adventitia løst bindevæv. Arterioler har epitheliale kontakter nexus forbindelser. Terminale arterioler / metarterioler (sidste segment af arteriolerne) - Mangler membrana elastica interna. Lumen indsnævres til ca. 10 µm og media mangler et kontinuert lag af glatte muskelceller samt en kontinuert kappe af glatte muskelceller. Muskelcellerne får karakter af perivaskulære celler (pericytter). Kapillærer (diameter ca. 10 µm) - Karrene består af et enkelt lag af endothelceller omgivet af en basallamina og periodisk en pericyt. Ved afgangen af kapillærerne fra Side 38 af 63

38 de terminale arterioler findes de prækapillære sphinctere, der udgøres af glatte muskelceller lejret rundt om kapillæret. De regulerer om kapillæret skal være åbent. - Kapillærer inddeles i kontinuerte, fenestrerede og sinusoider (størrelsen af hullerne stiger med rækkefølgen). Kontinuerte (hyppigste) Lumen 0.2 µm?, endothel, basalmembran, pericytter (kontraktilt apparat / makrofager), f.eks. skeletmuskler. EM: cytoplasma indeholder mange vesikler 70 nm i diameter. Disse har en transcellulær transportfunktion. Vesiklerne ses som caveolae, fritliggende i cytoplasma og i mere sammenhængende forløb, hvor de muligvis danner kanaler gennem cytoplasma. Endothelcellerne hæfter til hinanden ved hjælp af zonula occludentes. Ved cellegrænserne kan der findes en marginal fold, som er en cytoplasmaforgrening ind i lumen. Der ses en kontinuert basalmembran. Fenestrerede (findes tarmen, glomeruli og endokrine kirtler). EM: endothelcellerne indeholder områder med en tykkelse på < 0.1 µm. Der ses her fenestrationer med en diameter på 70 nm. I centrum af disse ses en pladestruktur, der er tyndere end en membran. Cytoplasmaet indeholder få vesikler. Der ses en kontinuert basalmembran. Sinusoider (er karakteriseret ved, at endothelet ikke er rullet som et rør og ved, at basalmembranen ikke er kontinuert, evt. manglende tværtimod beklæder endothelcellerne et hulrum defineret af de omliggende celler, f.eks. reticulumceller, hvorfor lumens form og størrelse varierer en del lumen kan være op til µm i diameter og virke bugtet) formet efter Side 39 af 63

39 cellerne i vævet. Sinusoider opdeles i åbne, hullede og fenestrerede sinusoider. - Åbne: findes i knoglemarv og milt, i EM ses der et stærkt reduceret antal cellekontakter mellem endothelcellernes sider. Zonula occludentes ses kun for enderne i cellernes længderetning. Cellerne minder om tøndestave med ringe af basalmembran som tøndebånd. Celler fra knoglemarven eller miltens røde pulpa kan passere mellem endothelcellerne. - Hullede: findes i leveren, i EM mangler endothelcellerne egentlige zonula occludentes, men har fokale områder af karakter som zonula occludentes. Indeholder tillige nexuser. Endothelcellerne har transcellulære huller med en diameter på 0.1 µm. - Fenestrerede: findes i hypofyse og binyrer, i EM er det ultrastrukturelle udseende af endothelcellerne identisk med de fenestrerede kapillærer. Postkapillære venoler (diameter er større end 10 µm og mindre end µm, venolerne samler blod fra kapillærer og metarterioler, og er det sted i blodbanen, hvor leukocytterne migrerer ud i vævene) Intima endothelcellerne har en mindre tæt cellekontakt. Endothelet er omgivet af en 50 nm tyk basalmembran og pericytter, hvis basalmembran er kontinuert med endothelet. Media i større postkapillære venoler ses et egentligt lag af glatte muskelceller. Muskulære venoler (diameter mellem µm, adskiller sig fra de postkapillære venoler ved, at media indeholder 1 2 lag af glatte muskelceller omkring endothelvæggen, der er en glidende overgang mellem postkapillære venoler og muskulære venoler). Side 40 af 63

40 Små og mellemstore vener (diameter små: mm og mellemstore: 1 10 mm). Intima består af endothel, der enten ligger direkte på et internt elastisk lag (små vener) eller er adskilt fra dette af et tyndt lag kollagene fibre (mellemstore vener). Media er tyndere end i arterier. Indeholder 3 4 lag glatte muskelceller. Der er flere kollagene og færre elastiske fibre end i arterier. Adventitia i mellemstore vener udgør adventitia det tykkeste lag, den består af kollagent bindevæv samt kar. Store vener (diameter > 10 mm). Intima endothel hæftende til et subendothelialt bindevæv. Media meget tynd eller mangler helt. Indeholder meget få muskelceller. Adventitia tykkeste lag. Består af kollagene og elastiske fibre samt lændeforløbende elastiske fibre. Indeholder vasa vasorum og nerver. Veneklapper i mange vener, større end 2 mm i diameter, findes der veneklapper. Klapperne er en udposning af intima støttet af bindevæv. Kapillærgebetets blodgennemstrømning det samlede volumen af kapillærgebetet er væsentlig større end det samlede blodvolumen. Personer vil derfor være uden blodtryk, hvis alle kapillærer er blodfyldte, hvilket ses ved septisk og anafylaktisk shock. Blodgennemstrømningen foregår: Gennemfartskanaler hvor blodet hele tiden passerer fra metarteriole til postkapillær venole via en kapillærlignende struktur. Side 41 af 63

41 Reguleret hvor regulationen sker ved åbning og lukning af de enkelte kapillærområder som metarterioler (åbner for kapillærområder) og prækapillære sphinctere (åbner for de enkelte kapillærer). Side 42 af 63

42 Lektion 10 Celler i CNS (nervevæv): CNS: encephalon og rygmarven. PNS: spinalnerver og kranienerver. Generelt: Neuroners funktion signaltransduktion, kommunikation via nerveimpulser, irritabilitet, konduktivitet. Støttecelle neuroglia. Bindevæv. Én neuron: Nukleus Perikaryon Cytoskelettet - Oval / rund. - Centralt placeret. - Lys (da den er aktiv), meget heterokromatin. - Én nukleolus. - Formen varierer efter neuronets funktion - rund eller angulært. - Indhold: Nissl-substans (rer + ribosomer), EM: ER (proteinsyntese), golgi proteiner, mitokondrier (små, ligger også i axonet), meget ser (ligger også i axonet og virker bl.a. som Ca 2+ lager). - Inklusioner: lipofuscin, melanin granula (og glykogen). - Mikrotubuli, 25 nm. - Neurofilamenter (intermediære filamenter), 10 nm, afstivning. Side 43 af 63

43 - Aktinfilamenter, 7 nm. Mikrotubuli axontransport ved hjælp af motorprotein mm pr. døgn (de hurtige). - < 3 mm pr. døgn (de langsomme). Dendritter Axon Neurontyper - Form: smallere under forløb, små. - Antal: rigtig mange oftest. - Funktion: øger overfladen. - Form: samme tykkelse hele vejen. - Funktion: videregive nerveimpuls. - Antal: én. - Størrelse: bredde 1 5 µm, længde varierer meget. - Unipolære - Bipolære (retina, høre- og ligevægtssans) - Pseudounipolære - Multipolære Side 44 af 63

44 Excitatoriske - CNS: Glutamat og aspartat (aminosyrer 13, som modificeres af enzymer 14 i endeknoppen). - PNS: Acethylcholin (aminer laves i endeknoppen, hvor den også modificeres af enzymer). Inhibitoriske - CNS: GABA og glycin (aminosyrer, jf. notitsen før). Gliaceller (støtteceller) - Astrocytter Typer Forekomst Udseende / morfologi GFAP 15 Fibrøse Hvis substans Få lige og lange udløbere Store bundter (flest axoner) Protoplasmatiske Grå substans Mange, men kortere forgrenede udløbere Få bundter (flest somaer) Form: astrale / stjerne. Kernen: lys. Funktion: mekanisk støtte (stativ), adskiller 16 kar og neuroner via fodprocesser, omdanner glukose til laktat som ernæring til neuroner, ved traume ardannelse samt optagelse af udsivende ioner. Kommunikerer via nexuser fælles væskerum for alle astrocytter. - Oligodendrocytter Mindre, færre udløbere, mørkere kerne. Funktion: myelinskeder i CNS. - Mikrogliaceller Små, lille mørk kerne, små udløbere, evt. spinae. Funktion: fagocytose, antigen præsentation (ATP antigen præsenterende celler). Oprindelse: monocyt (immuncelle). 13 Aminosyrer optages i soma, hvorefter de flyder fra soma ud mod endeknoppen. 14 Enzymerne, peptider og NO gas laves alle i soma. 15 GFAP: Glial fibrillary acidic protein. 16 Buffer og metabolisme. Side 45 af 63

45 - Ependymceller Énlaget kubisk epithel med cilier. Beklæder hjerneventrikler canalis centralis i medulla spinalis. Støtteceller i PNS: schwannske og satellit (myeliniserer cellelegemer): Perifere umylinerede nervefibre - Schwann celle: kan omgive op til 30 axoner, se figuren til højre. Perifere myelinerede nervefibre - Mesaxon forlænges. - Schwann celle cytoplasma fortrænger de mesaxon spiralsnos omkring axoner. - Kompakt fedtskede Schwann celle kun omkring kernen og ranvierske indsnøringer. Myelin - 75 % lipid (primært cholesterol) % protein. - Funktion: saltatorisk nerveimpuls (120 µm pr. sek). Side 46 af 63

46 Blodhjernebarriere skyldes kontinuerlige kapillærer beliggende i hjernen. - Dura mater (fibrøst bindevæv den stærkeste tyk). - Subdurale rum. - Arachnoidea (tyndt bindevæv). - Subarachnoidale rum (cerebrospinalvæske findes også / dannes i ventriklerne). - Pia mater (tyndt bindevæv). Perifere nerveender: - Efferente Motorneuron. - Afferente Receptor (sensorisk) følsom for omgivelses stimuli. Typer af receptorer: - Frie nerveender (langsomt adapterende mekano, termo, kemo og nociceptorer ), se figuren til venstre. - Indkapslede (meissner, ruffini og pacini). - Merkel (langsomt adapterende, beliggende nederst i huden dybe tryk). Side 47 af 63

47 Lektion 11 Identifikation af secernerende celler: Kirtelepithel - Sekretion produkter, som frigives fra cellen. Cellen omdanner lavmolekylære forbindelser fra blodet til sekretionsprodukt. - Endokrint epithel endokrin sekretionsmåde Trabekulært, f.eks. binyrebark og de langerhanske øer. Follikulært, f.eks. skjoldbruskkirtlen / thyroidea. - Exokrint epithel Udførselsgange - Én udførselsgang = simpel kirtel. - Flere udførelsesgange mødes inden udmundingen = sammensat kirtel. Sekretionsprodukt - Mukøst, sejt / slimagtigt, som består af glykoproteiner med højt sukkerindhold. - Serøst, tyndtflydende og vandagtigt. - Blandet. Exokrin sekretionsmåde - Holokrin hele cellen afsnøres / udtømmes, f.eks. talgkirtler. - Apokrin noget af cellen afsnøres (apikalt), f.eks. mælkekirtler og apokrine svedkirtler. - Merokrin vesikler, uden tab af cellesubstans, f.eks. neuroner, bægerceller, osteoblaster og fibroblaster. Exokrine kirtler - Unicellulære (sekretoriske celler beliggende for sig selv) Ikke epitheliale, f.eks. plasmaceller, osteoblaster og fibroblaster. Epitheliale, f.eks. bægerceller, der producerer mucin, et glykoprotein (farves med PAS). Mucin + vand = mucus. - Multicellulære Secernerende epithelflade, f.eks. ventriklen. Side 48 af 63

48 Intraepitheliale celler, f.eks. urethra. Kirtler med sekretorisk endestykke, som er beliggende i bindevævet med udførselsgang uden for bindevævet. De opdeles i de blandede, mukøse og serøse. Blandede Mukøse Serøse Både mukøse og serøse celler. Cellerne er opfyldt af mucindråber. Det basale cytoplasma basofilt. Næsten hele Lyst og vakuoleret Apex eosinofilt, lyst endestykket består af udseende. (evt. sekretgranula). mukøse celler, mens de Kernen er affladet. Kernen rund og få serøse celler er Mucindråber er lokaliseret i den basale affladede og danner lokaliseret basalt. halvdel. halvmåner von Endestykkerne er større Endestykkerne er runde og Ebnerske halvmåner. og uregelmæssige. regelmæssige. Deres sekret når lumen gennem intercellulære sekretkapillærer. Sekretorisk endestykke: Sekretorisk endestykke: Sekretorisk endestykke: Endokrine kirtler - Kirtlerne har ikke udførselsgange, men secernerer til blodbanen. Alle proteinsecernerede endokrine kirtler oplagrer hormon i sekretgranula (undtagen thyroidea, der lagrer hormonforstadier i follikel). Follikulært kirtelvæv - Kirtelcellerne sidder i follikler, som er omgivet af kapillærer. I centrum af hver follikel (svarende til cellernes apikale flader) er der Side 49 af 63

49 dannet et ekstracellulært hulrum, som kirtlerne secernerer ind i. Dette rum er oplagringsplads for sekretet, som secerneres via de omgivende celler. F.eks. Thyroidea (follikulært endokrint kirtelvæv). Trabekulært kirtelvæv - Cellerne sidder i strøg med 1 eller 2 cellers bredde gennemtrævlet af kapillærer. Ingen egentlig regelmæssig struktur kan ses ved mikroskopi. Oplagring foregår intracellulært. F.eks. binyrebarken (glandula suprarenalis), trabekulær endokrint kirtelvæv. Pancreas, endokrint, insulin og glukagon (trabekulær endokrin). Dannelse af endokrine kirtler - Endokrine kirtler migrerer ned fra overfladeepithel og mister kontakt med dette, således at der ikke findes udførselsgange. Endokrin: Typer Protein / peptid Steroid EM rer (lidt mindre end det exokrine rer). ser (lipidsyntese, afgiftning, Ca 2+ lager, Syntesevej. oplagring af glykogen, som laves til Golgi. glukose). Vesikler luminalt. Cholesterol depot i cellerne (lipiddråber). Cholesterol mitokondrier ser. Side 50 af 63

50 Lektion 12 Bindevæv: Formål: tilhæftning, støtte og ernæringsvej for de øvrige væv. Det er i dette væv, inflammation udspiller sig. Specialiserede former for bindevæv: brusk, knogler, fedt og blod. Generelt: indeholder altid en cellulær (celler) og en ekstracellulær komponent. Ekstracellulær matrix består af to komponenter, hvor forholdet aftager med alderen: - Amorf komponent / grundsubstans Den amorfe grundsubstans i løst bindevæv er halvtflydende gelagtig med et stort indhold af glukosaminoglykaner, lidt plasma og prokollagen. Funktion diffusion af ilt, næring og affald til og fra vævets celler. Samtidig udgør det som en forhindring for invaderende mikroorganismer. - Fibrillær komponent / fibre Kollagene Retikulære Elastiske Generelt Hyppigst forekommende. Spinkle, mindre, ligger ikke i bundter, danner fine net. HE og andre metoder Svagt lyserød (eosin), VGH (rød), Ses ikke i HE, sølvfarvning Mallory (blå). (sorte). Forgrenede, anastomoserende net, kan danne membraner. Meget svagt eosinofil, stærkt lysbrydende orcein (brune). Tykkelse 1 10 µm ca. 30 nm µm diameter Opbygning Aminosyrer (1/3 hydroxyprolin / prolin, Mikrofibriller (type III og lidt I). Amorft materiale (elastin). 1/3 glycin og 1/3 andre). Netværk omkring celler. Mikrofibriller ikke kollagen α-kæde (> 30 forskellige), længde ingen tværstribning. 300 nm, diameter 1.5 nm. Forekommer ved glattemuskelceller, kirtler, Forekommer i arterier, lunger og 3 α-kæder tropokollagen parenkymceller (secernerende i nogle elastiske ligamenter. (tripelspiral), som kan blive til to ting: celler), lymfoidt væv og filamentiøse netværk (type IV), knoglevæv. findes i basalmembranen. Tværstribet mikrofibriller (type I, II, III, V og XI). Ligger parallelt: Side 51 af 63

51 Kollagenmikrofibril (50 nm diameter). Fibril ( µm). Fiber. Forekommer i dermis, blodkar, sener og knogler. Funktion Styrke (trækstyrke), stift elastisk (max Stillads og støtte til celler. Giver efter for tryk, vende tilbage 15 %). til udgangslængde, kan trækkes 150 %. Kollagene fibre funktionen er at støtte bindevævet (især omkring muskler, kar og nerver) og at virke styrkende overfor træk (ses i sener og under epidermis) og stød. Elastiske fibre funktionen er at give vævet øget styrke samt evne til at antage normal form igen efter (s)træk, da fibrene er elastiske. Retikulære fibre funktionen er at virke som et skelet for cellernes tilhæftning og organisering. Den amorfe komponent / grundsubstans - Vand, ioner, lavmolekylærsubstans. - Proteoglykaner (makromolekylære protein-polysakkarid kompleks). Side 52 af 63

52 Aggregater af disse kaldes for et proteoglykan (meget store, et aggregat kan blive til domæner på 0.5 µm i diameter). De danner et 3D-netværk (finmasket net). Funktionen af hyaluronan: Fanger bakterier. Diffusionsmedium, der fungerer som en si og væske / salt fase. Binding af vand og kationer (Ca 2+ og K + ), da det er negativt ladet. Stor viskositet elasticitet og modstand mod kompression (tryk). - Adhæsive glykoproteiner. Side 53 af 63

53 - Elastiske fibre: Opbygget af en amorf kerne af elastin omgivet af mikrofibriller, der består af fibrillin og er 10 nm i diameter. LM tynde lysbrydende forgrenede fibre, som er gule i ufarvede præparater. Svagt eosinofile i HE. Farves brune af orcein. Fibrene er ca. 1 µm i diameter. - Retikulære fibre: Består af kollagen type III mikrofibriller med en glykoproteincoat. Aggregaterne af mikrofibriller betegnes ofte retikulære fibre. LM findes i basalmembraner og i eksterne lamina omkring fedt- og glattemuskelceller. Påvises ved sølv eller PAS farvning (skyldes glykoproteincoaten). Ses som et netværk i lymfeknuder, milt og knoglemarv. Løst bindevæv - Blødt, eftergiveligt. - Rigeligt på kar, nerver og celler. Tæt bindevæv (cellefattigt) - Regelmæssigt (parallelt). - Uregelmæssigt. Side 54 af 63

54 Lektion 13 Bindevævets blodderiverede cellers biologi: Bindevævets celler Celler Fibroblast Fedtcelle Lymfocyt Plasmacelle Forekomst Morfologi Cytoplasma Kerne Funktion Løst og fast Tegning Hyppigste celle i løst bindevæv. Fast bindevæv. Sener. Alle bindevævsformer. Under huden i løst bindevæv. Degenererede væv. Omkring blodkar. Fedtvæv. Lymfoide væv. Fordøjelseskanalen. Luftvejrsslimhinder. Få i løst bindevæv. Mange i mavetarmkanalen. Det øvre luftvejrssystem, milt og lymfeknuder. Få i løst bindevæv. Stor og aflang, 20 µm µm. 7 µm i diameter. Oval i celleklumper. Slanke udløbere. Runde og fyldt op Små og runde. Rund fritliggende. med én stor µm i diameter. inklusion. Aktiv stærkt basofil, især omkring Organeller ligger Frie ribosomer. Meget basofilt i kernen. ved kernen. Sparsomt rer. relation til kernen. Passiv svagt eosinofil. Cytoplasma er Lille Golgi. HE negativt golgi Mange udløbere. perifert. Smal bræmme billede. rer, Golgi, vesikler, mitokondrier og Mange cytoplasma omkring rer og sekretoriske sekretgranula. mitokondrier. kernen. vesikler. Bleg og ægformet. Perifert placeret. Afrundet. Excentrisk placeret. Kromatinet er fint granuleret. Stærkt affladet. Kraftig basofil. Kondenseret. Tydelig nukleolus. Heterokromatin, som et 1 2 nukleoli. cykelhjul (urskive). Opbygge bindevæv. Oplagring af lipid. Afgørende betydning Producerer antistoffer. Vedligeholde bindevæv. for det tillærte Det tillærte Sår kontraktion. immunforsvar. immunforsvar det Secernerer alle matrix komponenter. humorale respons. Ikke fagocyterende. Kan komme ind og ud af bindevævet. Side 55 af 63

55 Celler Monocyt Makrofag Dendritcelle Neutrofilgranulocyt Forekomst Blod. Løst bindevæv. Oprindelse fra knoglemarven. Milt, lever, lymfeknuder og knoglemarv. Ofte tilknyttet endothel. Morfologi µm i diameter µm (frie aktive makrofager). Cytoplasma Granula, primært lysosomer. Præget af lysosomer og vakuoler. Mange pseudopodier. Golgi og sparsomt rer eller slet ikke. Kerne Funktion Løst og fast Tegning Bønneformet. Placeret excentrisk. Placeret excentrisk. Oval, bønneformet. Kromatinet er til dels kondenseret og ekstenderet. Bliver til makrofager i bindevævet Medfødte efter ét døgn i blodet. immunforsvar. Fagocytose. Antigen præsenterende celle (APC). Der findes to typer frie (tabel) og fikse (mindre). Lang levetid 1 2 måneder. Ikke lymfoide Langerhans i huden, bindevæv. Lymfoide milt og lymfeknuder. Stort antal forgrenet udløbere. Antigen præsenterende celler (APC). Pinocytose (stadig fagocyterende). Bindevæv ved inflammation. Blodbanen frit (den cirkulerende pulje) eller bundet til endothel (den marginale pulje). Primære og sekundære granula µm. Lagdelt, 3 5 lapper. Fagocytose, aktivt bevægende. Afgive granula ved exocytose. Kort levetid 2 dage. Side 56 af 63

56 Celler Eosinofilgranulocyt Mastcelle Retikulumcelle Mesenchymalcelle Forekomst Morfologi Cytoplasma Kerne Funktion Tegning Bindevæv. Lamina propria i mavetarmkanalen. En fri celle i løst bindevæv. Omkring blodkar. Lymfoide væv. Organer med retikulære fibre. Hormon producerende kirtler. Omkring karrene, perivaskulært. Rund / tenformet. Stjerneformet. Som fibroblaster men Fyldt med 0.5 µm mindre. store granula. Farves kraftigt med eosin. Præget af granula, Meget af det. Stærkt lysbrydende. som ikke farves af Let basofilt pga. Grove granula med hydrolytiske HE, men med meget rer. enzymer. methylblåt ved vitalfarvning. Lille ER og stort golgi. Lagdelt 2 lapper, som forbindes af en Lys, centralt Stor og oval. streng. placeret. Aktiv celle bleg. Kan være gemt bag granula. Bekæmper parasitter. Udtømmer histamin Danner retikulære Udifferentieret celle. Allergi reagerer over for noget og heparin. fibre. Kan blive til ufarligt. Heparin deltager i Udgør sammen støtte fibroblaster. lipoproteinlipasens og ophængning af funktion celler. nedbrydelse af chylomicroner. Histamin secerneres ved inflammation og allergi. Side 57 af 63

57 Inflammation kendetegnes ved 4 punkter: - Varme - Rødme - Hævelse - Smerte Histamin forårsager øget blodtilstrømning og øget permeabilitet til vævet ved inflammation. Rækkefølge af celler ved inflammation 17 : 1) Neutrofilegranulocytter, 2) makrofager og dendrittceller, 3) mastcelle, 4) lymfocytter og 5) plasmaceller. Fikserede celler: fibroblaster, fedtceller og fikse makrofager. Frie celler: lymfocytter, plasmaceller, monocytter, makrofager, dendritceller, neutrofilegranulocytter, eosinofilegranulocytter og mastceller. Lektion 14 Brusk og knoglevævs cellulære biologi: Brusk Histogenese - Celler fra mesenkym danner cellehobe chondrifikationscentre. Disse udvikler sig til chondroblaster, som secernerer metakromatisk (meget farvet) substans: 1) tropokollagen og 2) grundsubstans. - Cellerne (1 + 2) indlejres i substansen chondrocytter. Vækst - Interstitiel vækst (foregår indeni). - Appostitionel vækst (foregår på siden, celler fra perichondriet). 17 Chemotaksi alle immuncelle tiltrækkes af kemiske stoffer. Side 58 af 63

58 Cellerne - Ligger i lacuner. - Cytoplasma er basofilt (pga. proteinsyntese) hos chondroblaster og eosinofilt hos chondrocytter. Matrix - Let basofilt. - Ingen forekomst af kar og nerver i brusk næring foregår ved diffusion. - Kollagen type II. - Proteoglykan aggregat, som binder sig til hyaluronan gel, hvor vandet er bundet til. Udseendet af intercellularsubstansen afhænger af brusktypen: Brusk Hyalin Elastisk Fibrøs Udseende Glasklar. Fibrillært. Minder om almindeligt fast bindevæv. ECM Kollagen type II. Kollagen type II og elastin. Kollagen type II og bundter af fast kollagent bindevæv (type I). Perichondrium + (dog ikke i ledbrusk) + - Farvning Svagt basofil. VGH. Svagt basofil i HE. Elastin rødbrun i orceinfarvning. Forekomst Føtalt, ledbrusk, trachea, Epiglottis og øret. bronkierne, næsen og ledflader (absorberer stød, trækkræft). Svagt basofil brusk mellem rødt bindevæv. Ligamenttilhæftning og menisk (kollagene bundter type I, imellem type II, blanding af tæt kollagen og (hyalin)brusk). Præparat 10 og 11. Brusk forbenes med alderen. Cellevækst og jævn lyslilla farve, ingen overgang mellem celler. 30. Tynde strøg omkring kernen, ikke jævnt, svage overgange mellem celler. Minder om hyalin med bølger. Lange strøg i store bundter. Ikke jævnt. Side 59 af 63

59 Knogle Histogenese Side 60 af 63

60 Matrix - Organisk matrix osteoblasten secernerer osteoid 90 % kollagen type 1 (trækstyrke), proteoglykan, osteocalcin calcifikation, osteonectin + pontin adhæsive glykoproteiner. - Uorganisk matrix Calcium phosphat (med OH - ligand bundet) i krystallinsk form hydroxyappatit, andre ioner som Mg 2+, K +, Na +, CO 2-3, citrat, der er indlejret i krystal og frie. Periost indre lag er løst og vaskulariseret bindevæv med knogledannende celler (progenitorcellen) ydre lag er tæt bindevæv, der danner sharpeyske fibre, der forankrer periost til knogle. Endost tyndt lag med affladede knoglebeklædende celler. Opbygning af knoglevæv - Lameller 18 ca. 3 µm tykke med parallelle kollagene fibre og indlejrede osteocytter i lacuner, der kommunikerer via udløbere i canaliculi. 18 Lameller er en plade. Side 61 af 63

61 Lektion 15 Knogledannelse, remodellering og reparation: Ossifikation: - Dannelse af knoglevæv. - Osteoblaster syntetiserer og secernerer organisk knoglemateriale, som undergår mineralisering / calcifikation. To typer ossifikation Intramembranøs ossifikation - F.eks. kranieknogler. - Proces mesenchymale celler deler sig og differentierer sig osteoblaster de secernerer osteoid (eosinofil homogen masse) osteoiden mineraliserer i ossifikationscentret vokser yderligere matrix deponering osteoblaster indlejres = osteocytter. Endochondral ossifikation - F.eks. rørknogler, humerus og femur. - Proces dannes fra model af embryonal brusk i midten (primære ossifikationscenter) deling af bruskceller hypertrofi forkalkning / calcifikation (basofilt, stærkere farvet), på grund af lidt cytoplasma chondrocytter dør celler i perichondriet (nu periost) differentierer sig osteoprogenitorcelle osteoblast periostale manchet. Side 62 af 63

62 Lektion 16 Identifikation af celler i knoglemarv og perifert blod: Vaskulært rum - Arteria nutricia længdeforløbende arterier forgrening sinusoider central vene. Hæmopoetisk rum - Stroma retikulære fibre og retikulum celler (omdannes til fedtceller). - Hæmopoetiske celler stamceller. Erythrocyt dannelse foregår: - Blommesæk (foster) lever / milt rød knoglemarv (nyfødt barn). - Voksne rygmarv, hofter, skuldre og kraniet. Jævnfør vedlagt bilag angående celler. Side 63 af 63

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel.

Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel. Lektion 2: Celleorganeller. Plasmalemma Organeller Inklusioner Cytosol Centrosomet Endoplasmaet Ektoplasmaet Cytoskelet trilaminær struktur. 8 nm tyk (to lag af 2,5 nm samt mellemrum på 5 nm). Består af

Læs mere

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendiet er tænkt som en hjælp til at få et overblik over anatomidelen af cellebiologi. Der kan være fejl, og noterne er ikke fuldt dækkende for målbeskrivelsen.

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner Noter til 2. Semester Celle-væv-biologi. Disse noter er skrevet ud fra målbeskrivelsen, alt markeret med rød er spørgsmål i målbeskrivelsen, mens alt sort er svar. Meget ofte gør de samme spørgsmål igen

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Noter til Holes Essentials

Noter til Holes Essentials Noter til Holes Essentials Cellen: Cellen og dens indre: Vores krop er opbygget af ca. 75 billioner celler og kan alle inddeles i forskellige grupper afhængig af deres funktion, størrelse og form. Af den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål.

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Huden Hudens opbygning og funktioner Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra,

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi

Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi Skrevet af: Asma Pinky Bashir Medicinstuderende 4. Semester, Modul B8 Syddansk Universitet, Odense Læst og rettet af: Professor Peter Bie,

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D NIVEAU D Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom. Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis

Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom. Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis Title Description Keywords Objectives Author Organisation Version Date Copyright Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis Om studie-guiden Denne udgave af

Læs mere

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Molekylærbiologi og biokemi

Molekylærbiologi og biokemi Bodil Stilling Inger Dahl Krabbe Margit Mølgård Hvilsom Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode 3. udgave, 1. oplag 2014 Nyt Teknisk Forlag 2014 Forlagsredaktør:

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Generel formel for en aminosyre.

Generel formel for en aminosyre. Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003 Individuelt studieforløb Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Forårssemesteret 2003 Tumorbiologi Antal anslag med mellemrum (eksklusiv tabeller, figurer, noter, indholdsfortegnelse,

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

Tanken er derfor ligeledes at åbne for en dialog omkring netop denne problematik samt synliggøre nogle muligheder på området.

Tanken er derfor ligeledes at åbne for en dialog omkring netop denne problematik samt synliggøre nogle muligheder på området. INTRO Dette katalog er udfærdiget som et ide- og inspirationskatalog, der skal vise nogle muligheder for fastgørelse af p-kateter, når dette ikke er i brug. Alle løsninger tager sit udgangspunkt i dagligdagen,

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere