O m ega 3. Internettidsskrift for Hover Sundhedshøjskole

Transkript

1 O m ega 3 Internettidsskrift for Hover Sundhedshøjskole Oktober 2006

2 Indholdsfortegnelse Side 4 Stressede grise - Hvad er det? Samtale med Thomas Kjærsgaard. Økologisk svineavler. Side 7 Må jeg se din foderplan! Artikel af Claus Tonsgaard, Hover Sundhedshøjskole. Side 9 Carsten Vagn-Hansen var censor ved skriftlig eksamen for K ost 5. Samtale med Carsten Vagn-Hansen om Hover Sundhedshøjskoles kostvejlederuddannelse. Side 12 V i skal h ele tid en løfte overliggeren og b live b ed re og bedre. Samtale med forstander Søren Vestergaard om Hover Sundhedshøjskole. Side 14 Stress og kost. Temadage med kostvejleder fadk Annemette Juhl Pedersen. Samtale med Annemette Juhl Pedersen, lærer ved Hover Sundhedshøjskole, om sin nært foreståede foredragsrække. Side 16 Komælk er sundt især for kalve. Artikel af Claus Tonsgaard, Hover Sundhedshøjskole. Side 19 Carsten Vagn-Hansen er en sprudlende fontæne, hvis stænk virkelig giver stof til eftertanke. Samtale med Carsten Vagn-Hansen om kost og meget, meget mere! Side 22 Det drejer sig i dag ikke kun om at forlænge livet, men i høj grad også om livskvalitet under og efter terapien. Samtale med Dr. Thomas Hamm om helhedsorienteret kræftbehandling. Krebszentrum Kloster Paradiese, Tyskland

3 Side 25 Jeg er hver dag taknemmelig over den mulighed at kunne arb ejd e h er Samtale med Frau Franke, der arbejder som Heilpraktiker, klassisk homøopat og zoneterapeut på Krebszentrum, Kloster Paradiese, Tyskland. Side 28 Det er vigtigt, at vi gør opmærksom på, at vi kostvejledere er enormt gode til at lave mad og til at inspirere andre til sundere madvaner. Samtale med Annette Harbech Olesen, lærer ved Hover Sundhedshøjskole. Side 31 Fed = andenrangsmenneske!? Artikel af Claus Tonsgaard, Hover Sundhedshøjskole. Side 33 Den 2. og 3. september blev dørene åbnet for økologiske høstmarkeder. En kalejdoskopisk beretning fra Fyn og Sjælland

4 Stressede grise Hvad er det?!! Tekst og billeder: Claus Tonsgaard, kostvejleder - fadk En skøn sensommerdag er jeg på besøg hos Thomas Kjærsgaard på Haugevej i Hammerum. Thomas er økologisk svineavler med 200 søer, 150 hektar land med selvavlet foder til dyrene og en produktion af økologisk græsfrø. Som Thomas udtrykker det: når m an ved hvordan græsfrø skal dyrkes, er det en god produktion. Præcis kl kommer Thomas ud på gårdspladsen og byder mig hjertelig velkom m en på gården. S om T hom as siger Jeg er stolt af min gård og vil gerne vise den frem. Jeg tror, det er vigtigt, at forbrugerne får kendskab til det, vi som økologiske landmænd producerer af fødevarer. Straks går vi over i en af bygningerne i kom m andocentralen, hvorfra T homas har overblikket over sin egen bedrift men også konstant søger at holde sig orienteret om, hvad der foregår på landbrugsområdet og ikke mindst inden for den økologiske sektor. Selv var Thomas Kjærsgaard tidligere konventionel landmand. Men i 1998 blev jorden og i 2000 svineproduktionen lagt om til økologisk drift. Ind eller ud? Omlægning var både begrundet med tanken om økologi men og i høj grad også en bygningsmæssig kapacitet. Stalde til konventionelt landbrug kan ikke anvendes til økologisk produktion, da svinene både skal have et inde- men også et udeareal. Det kræver altså nye bygninger, hvilket nok er den største hæmsko for manges ønske om at lægge om til økologisk svineproduktion. Men Thomas Kjærsgaard satsede de store investeringer og kan nu konstatere, at der er meget stor efterspørgsel på de økologiske grise. E n absolut velvoksen dam e Tidligere blev der også produceret 30 kilos grise til eksport, hvilket var med til, at årene 2001 og 2002 var særdeles gode var derimod skidt, hvilket skyldes, at tyskerne måtte indkøbe konventionelle 30 kilos grise, opfodre dem økologisk og sælge dem som økologisk kød. Da det blev ændret i januar 2004 steg prisen pr. gris med kr. For at kunne opretholde en eksport ville det kræve 400 søer. Derfor valgte Thomas Kjærsgaard den løsning at have en besætning på 200 enheder og så selv fede dem op. Selve fordringen af dyrene sker hovedsagelig med de afgrøder, der dyrkes på gårdens jorde. T il slagtesvinene og til de diegivende ude på marken køber vi lidt fædigfoder. Men det er nu mere et arbejdstidsproblem. Vi anvender kun gode økologiske varer. Det er der stærk kontrol med og samtidig er der meget styr på - 4 -

5 hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes. Det betyder også, at det er meget lidt, der bliver fusket med økologien i landbruget. D et skal væ re sådan, at et Ø er garantien for, at det ikke er varm luft vi sæ lger. Der er meget nøje foderplaner for grisene. Grisene får økologisk havre, byg, ærter og sojaskrå og grovfoder i form af kløvergræs. N etop grovfoderet gør, at m ine søer ikke lugter af gris, m en m ere af ko! D esuden betyder det også, at vi har meget få tilfælde af mave-tarmsygdom m e. En konventionel gris får korn og i det hele taget en mere koncentreret foderblanding, der yderligere øger væksten. En meget markant forskel på en konventionel og en øko-besætning er forbruget af medicin i form af fx diarremedicin og antibiotika. Lidt motion i det fri! V ores forbrug er m eget lille og vi m å i modsætning til konventionelle landmænd ikke selv medicinere. Vi skal ringe efter dyrlæ gen. D et betyder i praksis, at hvis en gris endelig bliver syg i besæ tningen er vi nok hurtigere til at give den en kugle for panden, også selvom vi kunnet have reddet den med antibiotika. Men det et spørgsmål om dyrlægeregningen. Søerne bor i isolerede farehytter ude på marken. De har ingen stress, aldrig mavesår eller skuldersår og så kan de jo også selv supplere deres foder med det, de finder i jorden. De store forskelle mellem konventionel og øko-opdræt er mængden af medicinrester i kødet og at dyrene får økologisk foder og grovfoder. På grund af at både søerne og grisene til opfedning har plads at røre sig på både inde og ude, får de motion. Det betyder, at kødet får lidt mere struktur og nok også er lidt m ørkere. M en gav du m ig to udskæ ringer en konventionel og en økologisk, tror jeg såm æ nd godt, du kunne snyde m ig!. Dyrene bliver ikke udsat for pres. Smågrisene har en fravænningsalder på 49 dage i modsætning til ellers 30 dage. Det betyder meget for grisenes immunsystem, hvilket igen har væsentlig indflydelse på behovet for medicin. Dyrene er ikke stressede. I farehytterne kan søerne selv styre diegivningen, det kan de ikke i en fareboks. Man skal heller ikke prøve at sæ tte en fri so i en traditionel fareboks så bliver hun tosset. H er kom m er dyrevelfærden altså også ind. Søerne på marken holder mere af 15 graders frost end 25 graders varme, de ruller sig i sneen, roder i jorden og pudsigt nok er det den store forlystelse at samle sten, sutte på dem eller lægge dem i vandtruget. N år m an arbejder m ed økologi, bliver m an også bidt af det!. F ortsæ tter T hom as Kjærsgaard. Thomas Kjærsgaard F or nogle år tilbage var vi 5 økologiske landmænd, der gik sammen om at åbne en økologisk butik i H erning. D en handlede for en stor dels vedkommende med deres egne - 5 -

6 produkter, m en desværre var bestyrerne ikke gode nok og for 1½ år siden blev forretningen solgt til N aturkost og den fungerer heldigvis stadig. I løbet af vores samtale kommer vi naturligvis også ind på økologiens muligheder i fremtiden. Thomas Kjærsgaard ser lyst på fremtiden og kunne godt forestille sig, at den økologiske markedsandel kom m er op på 25%. V i har pengene i Danmark i dag og økologi er ikke så meget dyrere. Spiser du rent økologisk, spiser du heller ikke så meget. Man bliver m æ t på en anden m åde. D et er m in erfaring. M en forbrugerne skal også læ re, at økologiske varer ikke kan holde sig i køleskabet i 3 uger, som de, der er blevet konserveret. Det er råvarer, der er levende. Rent produktionsmæssigt betyder det også meget, at økologien er ved at blive sat i system, m an kan producere nu. Jeg vurderer mig selv som industrimand, men vil gerne have inspiration. G riseavl er systemtænkning om man kan lide det eller ej. Det er produktion med respekt for økologien og for, at dyrene har det ordentligt. Hvis bonden ikke tjener penge, bliver der heller ingen udvikling. Selvom der er mange daglige gøremål, er det vigtigt for Thomas Kjærsgaard at have tid til at iagttage sine dyr og vurdere om noget kunne gøres bedre det gæ lder om at holde overblikket. Her er dejlig plads til at løbe rundt på! På turen rundt på gården kunne jeg ved selvsyn konstatere de forhold, Thomas Kjærsgaard havde fortalt om under vores samtale. Hvor er det dejligt at kunne citere en landm and for: V i klager ikke, vi der producerer grise i øjeblikket. Det her er en forretning, der skal tjene penge men jeg er stolt af m it landbrug

7 Må jeg se din foderplan! Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder fadk. Jeg kendte engang en dyrlæge, der havde sin praksis ude på landet. Hovedparten af hans arbejde bestod i at tilse og behandle produktionsdyrene i staldene hos landmændene. Han kunne fortælle mange historier fra det virkelige staldliv. Når Andersen, som han hed, kom til en besætning, havde han en indgangsreplik, der altid fulgte med: M å jeg se d in fod erp lan. Allerede dengang var han klar over, at dyrenes foder havde en væsentlig indflydelse på deres sundhedstilstand. Foderblandinger, der var sammensat med henblik på hurtig vækst og opfedning men som var ensidig og langt hen ad vejen unaturlige for dyrene, var kraftigt medvirkende til øget sygdom blandt dyrene. Nye staldsystemer, der fikserede dyrene og fratog dem mulighederne for at bevæge sig gjorde ikke sundhedssituationen bedre. Men det var effektivt og omkostningsbesparende. Andersen var modstander af blot at give syge dyr medicin men søgte i sit arbejde at finde årsager til, at dyrenes generelle sundhedstilstand blev dårligere. Havde Andersen levet i dag ville han have glædet sig over Thomas Kjærsgaards besætning.(s e artiklen: S tressede grise hvad er det? ) Ganske vist handler det om produktionsenheder, men respekten for, at hver enhed er et levende væsen med behov for veltilrettelagt, ren og naturlig foder, mulighed for motion, hensyntagen til dyrenes egen adfærd dyrevelfærd -, passede ind i Andersens forestillinger om, hvorledes der kunne produceres grise. Sunde stærke dyr med stærkt begrænsede udbrud af sygdomme. M å jeg se d in fod er- og motionsp lan! Thomas Kjærsgaard kender betydningen. Vi som kostvejledere kender betydningen. Denne artikel handler ikke om foder og dyrevelfærd. Den handler om noget helt andet. Kunne man forstille sig Andersens spørgsmål rettet til danske forældre vedr. deres børns foder? M å jeg se d it b arn s k ost- og m otion sp lan! Spørgsmålet er næsten utænkeligt. Indtrængen i privatlivet, køkkenet er næsten lige så helligt som soveværelset. Og så har det, vi putter i munden, også en meget kraftig social funktion fx i form af belønning. Uregelmæssige måltider og hurtig mad præger også billedet. Voldsomt indtag af sukker, tilsætningsstoffer, industrimad osv osv. Vi ved det. Alle ved det. Gang på gang kan vi læse om fedme hos børn, nedsat knogletæthed, allergi, insulinresistens og diabetes 2 i en ung alder. Vi tror åbenbart, at vore børn kan vokse op, blive sunde og stærke på en kost, der ikke opfylder kravene til de makro- og mikronæringsstoffer, børn har behov for. Den økologiske landmand ved det i forholdet til sine dyr. Vi som voksne burde også vide det i forhold til børnene. M en der er ikke nogen kostplan. F or blot du spiser god dansk varieret kost hvad det så i øvrigt er er der ingen ko på isen. Jeg savner i høj grad, at vi voksne tager problemstillingen alvorligt og træder i karakter. Kostvaner skal læres og det fra helt lille. På sin vis kan det sidestilles med færdigheden at cykle. Har man først lært det, kan man det hele livet

8 Måske var eksemplet med cyklen ikke særlig godt. Jeg bor selv i en landsby som nærmeste nabo til en skole. Fra 7.50 til 8.05 er der trafikalt kaos på stikvejen ind til skolens parkeringsplads. Børn bliver kørt til skole selv om hovedparten bor lige op ad skolen og snildt kunne betjene sig at det meget veludbyggede cykelstisystem. Den økologiske landmand ved, hvad motion betyder for sine dyr. Vi ved også, hvad det betyder for børn. Igennem 30 år har jeg arbejdet i folkeskolen. Det har givet mig mulighed for at tale med forældre også om kost og motion. To ting er påfaldende. Mange forældre tror, at deres børn får en god kost og at fx sukkerets betydning nok er overdreven. Ofte betragtes emnet som en slags tabu, nærmest som en kritik rettet mod ikke at være en god nok forælder, der kan tage vare på sine børns opvækst. I grunden kunne det være en ide, hvis forældre så de faktiske forhold og med jævne mellemrum tog et 5-dages check på deres børn kost. Og udfyldte en kostdagbog Jeg er sikker på, at den ville revidere manges opfattelser og også give nogle overraskelser, der sort på hvidt ville være svære at komme udenom. Jeg tror på, at et sådant redskab kunne være en særdeles nyttig hjælp og puf i hverdagen for de forældre, der inderst inde godt er klar over vigtigheden af børnenes ordentlige mad. 10 colaer på en uge taler jo sit eget sprog og er renset for enhver form for talmagi. Nøjagtig det samme kunne gøres i forbindelse med børns motion. Et aktivitetsskema kunne her være løsningen og som med kosten give det syn for sagen, der evt. kunne medføre ændrede vaner. Forslag til aktivitetsskema Vi som kostvejledere har en stor opgave i et folkeoplysningsregi og måske kunne det være en ide for os at medbringe sådanne skemaer til udlevering, når vi er ude at holde foredrag for forældre til småbørn og teenagere.. Forslag til kostdagbog N u k an jeg som foræ ld re se m it b arn s faktiske kost- og m otion sp lan

9 Carsten Vagn-H an sen var cen sor ved skriftlig eksam en for K ost 5. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk. Fra 2006 blev studieordningen for kostvejlederuddannelsen lavet om. K ost 5 er første hold, der har afsluttet forløbet med en 5 timers skriftlig og en efterfølgende mundtlig eksamen. Vi andre måtte kæmpe os igennem specialeskrivning med efterfølgende mundtligt forsvar. Læge Carsten Vagn-Hansen var censor på den skriftlige del på K ost 5. Efter karaktererne at dømme forløb alt flot. Men et er tal, et andet er gennem samtale med censor at få en vurdering en tilkendegivelse udefra af Hover Sundhedshøjskoles kostvejlederuddannelse. Udsigt fra Carsten Vagn-Hansens hjem. I bilen på vej til hjemmet ved Vejle fløj den ene tanke igennem hovedet efter den anden. Ris og ros, højt fagligt niveau eller lavt? En enkelt sommerfugl flagrede i maven. Nu skulle det, vi til dagligt arbejder med til en slags eksamen. Men under alle om stæ ndigheder m ed et eksam ensresultat, der kun kunne bidrage væsentligt til at gøre kostvejlederuddannelsen endnu bedre. Samtalen havde ikke været i gang i mange minutter før den første klare udmelding kom fra Carsten Vagn-H ansen om K ost 5érnes faglige niveau: Jeg synes det var utrolig positivt. Jeg var virkelig imponeret over, hvor meget de studerende kunne og også over, hvad der blev krævet. Det er jo langt, langt mere end nogen læge nogensinde har lært i sin uddannelse, som de allerede havde nået der. Og jeg tror, det er utrolig vigtigt, at vi får en række godt uddannede både kostvejledere og ernæringsterapeuter ud. Sommerfuglen i maven havde nu slået sine vinger sammen. I sin holdning til kostvejledere og ernæringsterapeuter drog Carsten Vagn- Hansen også en parallel til diætisterne, som han oplevede for bundne. De går kun efter det, de kalder videnskab, men som er manipuleret af fødevareindustrien i den helt store stil. De springer over sund fornuft og over den viden, man i øvrigt har haft igennem årtusinder. Carsten Vagn-Hansen udtrykte tryghed ved skolens faglige niveau også taget i betragtning, at mange studerende har arbejde ved siden af. Jeg synes det er m egen viden, de sam ler sam m en. At opgaveløsningerne var gode betyder også at de studerende har haft nogle gode læ rere. Jeg kender jo de fleste af dem og der er kvalitet i det! For Carsten Vagn-Hansen er det faglige niveau væsentligt, men også den enkeltes tilgang til faget spiller en meget stor rolle. D et eneste, jeg ikke kan vurdere ud fra sådanne opgaver er, om den enkelte har en tilstrækkelig ydmyghed. Jo mere man lærer, jo m ere ydm yg bliver m an overfor det. E n schweizisk professor har engang sagt: Den, der kun tror på det, han en gang har lært, kan ikke læ re noget nyt! O g det er i den grad farligt. Man skal holde sig åben og sætte sig ind i det nye. Dertil kommer, som Kragh sagde: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det blev han kritiseret for, men det er rosværdigt at kunne skifte kurs. Netop denne udmelding kunne jeg i mit stille sind glæde mig over og tænke på den - 9 -

10 formulering, vi anvender på skolen: Intet er statisk at være kostvejleder er livslang læring! For at illustrere dynamikken i uddannelsen måtte jeg i samtalens løb fortælle om, hvorledes kravene gradvist er blevet strammet i forhold til K ost 6 og yderligere overfor K ost F. D enne udvikling fandt megen positiv genklang hos Carsten Vagn- H ansen. D et er rigtig godt, for det har noget at gøre med troværdigheden i uddannelsen. Når jeg skriver til folk, at jeg synes, de skal gå til en kostvejleder eller en ernæringsterapeut, skriver jeg altid kostvejleder-fadk eller ernæringsterapeut- DET. Alle kan jo kalde sig kostvejledere. Jeg synes, det er vigtigt, at man går efter kvalitet. Carsten Vagn-Hansen i sin smukke have Livet er for kort til de dårlige cigarer, som Storm P sagde. Og en dårlig kostvejleder er jo livsfarlig. Disse udsagn førte over i den rolle, som kostvejledere kunne udfylde. Jeg synes det er vigtigt, at kostvejlederen kommer ud i lokalsamfundet i husmoderforeningerne, - som det jo ikke hedder længere, - ud i skoler, forsamlingshusene og fortæller, hvordan det hænger sammen med kosten. Det er helt okay at enkeltpersoner får hjælp, det synes jeg også, man skal, man skal hjælpe sine medmennesker, men man får mere ud af det, hvis man går ud med det, møver sig ind i TV, radio. Men først og fremmest konfrontationen ude i forsamlingerne er vigtige, for der er et massivt behov for at høre om disse ting. De individuelle kostvejledninger fik også et par ord m ed på vejen: S kal m an vejlede folk, skal man også være stærk, begejstret og overbevisende og man skal kende sine egne begrænsninger. Ellers gør folk ikke noget ved det. De siger ja. ja. - og går hjem og gør nøjagtigt, som de har gjort før. Det var helt tydeligt, at Carsten Vagn-Hansen ser kostvejledere som spydspidserne i marken, som et korps af velkvalificerede vejledere, der kan omforme teori til praktik og som sådan kan hjæ lpe og give nogle fiduser til på en lettere måde at implementere ordentlig kost i folks liv. Faktisk at trænge helt ind i køkkenet I den forbindelse kom Carsten Vagn-Hansen med en opfordring til Hover Sundhedshøjskole. Han så det som en rigtig god mulighed at fremstille et godt undervisningsmateriale om kost til landets skoler, for børnene ligger m ig m eget på sinde, vi kan ikke starte tidligt nok. Det er i forebyggelsen at kostvejlederen har sin force og mindre i behandlingen af alvorligt syge m ennesker, for hvis en person er blevet meget alvorlig syg, kan det måske være en for stor opgave for en kostvejleder. Der kan være mange ubalancer inde i kroppen og man kan risikere, at få skudt dem i den forkerte retning. D et kræ ver et m eget dybtgående kendskab til biokemi og fysiologi. O g selvom der er undervisning i de fag, skal der nok m ere til. O g i grunden er lægerne ligeså dårligt stillede, for de har glemt alt, hvad de havde. De kan kun slå op i den lille grønne bog og hæ lde m edicin i folk!

11 det kræver at I dokumenterer overfor de praktiserende læ ger, at I kan det her. S å kunne lægerne sige til deres patienter, at de også bør tage en konsultation hos en kostvejleder for at se, om kosten er i orden. Kostvejledere får hyppigere og hyppigere ansættelse i offentligt eller halvoffentligt regi. Det var derfor naturligt at spørge Carsten Vagn-Hansen, hvor han kunne se, at kostvejledere også med fordel kan anvendes. Forslagene koncentrerede sig om den praktiske vejledning, hvor børneinstitutioners kantine / madordninger ville være helt oplagt. I ældreplejen og sådanne konsulentordninger ville væ re gode investeringer. At arbejde sammen med læger ser Carsten Vagn-H ansen også som uproblem atisk, m en Samtalen med Carsten Vagn-Hansen var ikke slut med kommentarerne vedr. Hover Sundhedshøjskoles kostvejlederuddannelse. Vi kom vidt omkring og som en sprudlende fontæne, blev der fortalt om ernæring. Det kunne nok give stof til eftertanke. Det kan I læse om i omstående artikel. Men inden jeg sætter punktum, må jeg indrømme, at Carsten Vagn-Hansens udtalelse Jeg er tryg ved den uddannelse, længe hang i hovedet på mig på turen hjem til Nordsjælland. Det er sådan en udtalelse, der for alvor giver blod på tanden til at gøre en god uddannelse endnu bedre

12 V i skal h ele tid en løfte overliggeren og b live b ed re og b ed re. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk En uddannelsesinstitution som Hover Sundhedshøjskole er en levende organisme. Man kan sammenligne den med celler, der kræver næring, energi, styring, kommunikation osv. for at de mange funktioner i fællesskab kan opretholde en homøostase i organisationen. En meget vigtig del af dens DNA er at finde i Sundhedshøjskolens forstander Søren Vestergaard. Skolen har vokseværk i disse år. Som vi alle ved, kan vokseværk gøre nederdrægtig ondt, hvis ikke man får den rette kost suppleret med tilskud. Det kostprogram har jeg bedt Søren Vestergaard om at komme med et bud på. M ed den størrelse og den placering skolen har i det sundhedsfaglige landskab ligger det mig meget på sinde, at vi får en mere robust organisation, end vi har i dag. M ed denne indgangsbøn fra Søren, kan jeg fornemme, at der nu skal tages højde for skolens forandring fra et lokalt kursuscenter til landsdæ kkende uddannelsesinstitution. Hover Sundhedshøjskole D et ligger m ig m eget på sinde fastslår S øren, at der etableres et ledelsesteam på skolen. Det er så vigtigt med en sund organisation. Den største fiasko, man som leder kan opleve, er at organisationen falder sammen eller får problemer hvis lederen fx støder ind i et træ! Og når man, som vi, arbejder inden for feltet sundhed og uddannelse, der er karakteriseret ved en så rivende udvikling, gælder det om at være opmærksom på de faresignaler, der er knyttet til væ kst. A t S øren også har sat sig godt ind i virksomhedsorganisation og ledelse fremgår af H vis m an læ ser i ledelsesbøger i dag, så er en vækst, som vi har, på 40 50% om året, det, der betegnes som kritisk vækst. Det kræver ekstra agtpågivenhed og værktøj til at håndtere den dynamiske organisation. Om 2-3 år vil vi have en helt anden og mere solid organisation, der sikkert også indeholder flere medarbejdere. Som eksempel på et område, der i den vækstende organisation skal prioriteres højt er kom m unikation. D et er vigtigt at få alle m ed i den. Der skal være megen kommunikation. Det gælder både ledelse, bestyrelse, ansatte og studerende. Kravet bliver jo ikke mindre af, at skolen inden for de næste 10 år sagtens kan udvikle sig til en mellemstor uddannelsessituation med en omsætning på et to-cifferet millionbeløb. Det ser jeg bestemt ikke som urealistisk, tilføjer Søren. Disse udmeldinger får mig uvilkårligt til at stille det spørgsmål til Søren: Hvem er vi og hvor skal vi hen? Søren tager en slurk af teen for ligesom at udnytte sin tæ nkepause. V i har vore grundholdninger, som er vores basis. Men derudover er kodeordet: dynamik. Vi skal hele tiden løfte overliggeren og blive bedre og bedre. Vi står jo også i en konkurrencesituation både med indenlandske og på et tidspunkt sikkert også med udenlandske aktører. Så bliver de to kerneområder kvalitet og koncept. Jeg oplever vores vækst som udtryk for, at vi indtil nu har gjort det rimelig fornuftigt på de områder, men også i linielægningen. Det værste, der kan ske, er, at læne sig tilbage og lade en

13 succes blive en sovepude! Derfor er kodeordet endnu en gang: dynamik. Reelt og i folks bevidsthed skal skolen have et centrum, vi kan også kalde det et kraftcenter. Det er en bestyrelsesbeslutning at S tjernen er i Hover. Så er det da ikke usandsynligt at der med tiden kan opbygges små satellitter for enden af stjernens arme for nu at blive i det billede -. Det her kræver givet vis en udvidelse af lærerstaben! Indtil nu har vi prioriteret lærerkræfternes kvalifikationer højere og mindre deres geografiske placering. Kvalifikationerne vil stadig og altid have den højeste prioritet. Men i takt med, at lærerstaben skal øges, tror jeg den strategi er rigtig også at finde mere lokale, dygtige medarbejdere, som vi så gennem løbende efteruddannelse hele tiden kan opkvalificere. Der er en vis synergieffekt i at mødes i et arbejdsfællesskab. Det betyder også, at vi kan få mange flere kompetencer ind i huset. Kostvejlederuddannelsen vil hele tiden være vores grundstamme. Men vi oplever, at uddannelsen både søges som en grunduddannelse men også som en overbygningsuddannelse for andre faggrupper. Mange virksomheder ønsker at opkvalificere deres medarbejdere inden for kost og sundhed. Blot for at nævne et par enkelte områder: Personale i virksomhedskantiner, lægesekretærer, sygeplejersker og mange, mange flere. -- Men for nu at komme tilbage til det, du spurgte om, smiler Søren, - vi som kostvejledere sætter fokus på maden. Kostvejledere skal ikke være små læger. Det er maden, der er det væsentlige, men samtidig kan kostvejledere så meget andet fx være vejledere på baggrund af en meget stor viden om kosten som vores medicin. Der er utrolig megen dynamik i det at være kostvejleder. Tænk blot på at hver kommer med sin uddannelsesmæssige baggrund. Det gør gruppen temmelig uhomogen. Om det er en ulempe? Nej, jeg ser det som en styrke, da vi kan tilbyde vores fælles viden om kost i utallige og vidt forskellige sociale og faglige sammenhænge. Kan man som kostvejleder ikke hurtigt blive hægtet af rent fagligt der sker jo så meget på det her område? Det kan man naturligvis, hvis man ikke selv gør noget. Men prøv at tænke tilbage på vores samtale, tænk på skolens grundprincipper: Intet er statisk, - alt er dynamisk, - vi arbejder på baggrund af den på nuværende tidspunkt nyeste forskning. For mig er det helt klart det signal, vi prøver at give vore studerende ind med modermælken, at kostvejlederuddannelsen er procesorienteret og at en meget væsentlig del af denne proces hedder forståelsen for vigtigheden af nysgerrighed og livslang læring. Naturligvis kan jeg ikke dy mig for at stille Søren det kalaidoskopiske spørgsmål: Hvor vil vi typisk se kostvejledere fra Hover Sundhedshøjskole på det danske arbejdsmarked? Svaret faldt promte: Om 5-6 år vil utrolig mange kommunale stillinger væ re besat m ed vore kostvejledere. Med det koncept og de kvalitetskrav vi stiller og hele tiden udbygger, kan vi ikke undgå at befæste vores placering som seriøs medspiller på den kost- og sundhedsmæssige arena. At der i år starter 2 hold kostvejlederstuderende (hold 7 og 8) vidner netop om vækst og udvikling. Idet hele taget om de visioner, Søren her har lagt for dagen

14 Stress og kost. Temadage med kostvejleder fadk Annemette Juhl Pedersen. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk Den 29. september fra kl til kl afholder kostvejleder-fadk Annemette Juhl Pedersen foredrag om stress. Foredraget finder sted på Hover Sundhedshøjskole og er tilrettelagt som en temadag med 3 delforedrag. At der afholdes foredrag på Hover Sundhedshøjskole er bestemt ikke usædvanligt, snarere tværtimod. Skolens foredragsrækker er led i bestræbelserne på at yde et bidrag til oplysning om sund kost og livsstil. Det, der imidlertid gør dette foredrag om stress bemærkelsesværdigt, er, at antallet af tilmeldinger har været helt overvældende. Temadagen om stress bliver derfor gentaget hele 5 gange i Hover og 1 gang på Borups Højskole i København. Problematikken omkring stress er tilsyneladende massivt stort i vores samfund og en faktor, der påvirker mange mennesker i deres hverdag. Folk føler sig dårlige, bliver syge, livskvaliteten nedsættes, ja stress kan endog være invaliderende. Uden i øvrigt at ville udfritte Annemette Juhl Pedersen om indholdet af temadagen det må I selv erfare ved at deltage har jeg opsøgt Annemette med henblik på en snak om fænomenet: stress. Annemette Juhl Pedersen i hjemmet ved Himmelbjerget Annemette har selv haft problematikken stress helt inde på livet og været meget syg, idet kroppen har reageret meget kraftigt, - faktisk, og heldigvis, sagt fra. Annemette Juhl Pedersen er udover at være kostvejleder klassisk musiker og i en årrække levet som freelance fagottist. Annemette spiller fagot ved eksamensfesten for K ost 5 At arbejde som freelance musiker er at befinde sig i et højstressende spændingsfelt. Det indeholder stadig skiftende arbejdssteder og arbejdsopgaverne kan ikke tilrettelægges i forvejen. M an bliver ringet op om morgenen og skal spille en koncert om aftenen lige fra bladet Der er i orkestersammenhæng ingen plads til individualitet. Det handler om at indordne sig, ram m e tonen og sæ tte sit eget jeg i baggrunden. Disse facetter og mange flere summede sammen og udløste en alvorlig stresssituation for Annemette. For år tilbage søgte Annemette kostvejledning hos Lise Faurschou. Det hjalp i en sådan grad at stressreaktionerne blev væsentligt reduceret. I sit første delforedrag vil Annemette bl.a. netop komme ind på sammenhængen mellem kost og stress

15 Når vi taler om stress er det fra naturens hånd tænkt som forsvarsmekanismer og som sådan et gode. Problemerne opstår når korttidsstress går over i en permanent tilstand af langtidsstress. Det tærer på kroppens ressourcer med bl.a. organudtrætninger til følge. De biokemiske sammenhænge vil Annemette også redegøre for i sit andet delforedrag. Hverdagen i Danmark er præget af, at der hele tiden forventes toppræstationer. Der stilles krav på arbejdet, øget effektivitet, hvor der ikke levnes plads til fejltagelser. Den samme tendens viser sig også i familielivet og i den fritid, der egentlig skulle bruges til afslapning og regeneration. trykte medier skaber også en informationsstrøm, vi hele tiden skal forholde sig til. M en stressreaktioner er ikke kun forbeholdt voksne. Vi oplever i stadig stigende grad at børn og unge viser massive tegn på stressreaktioner, der både kan give såvel fysiske som psykiske udslag. Dette er bestemt ikke harmløst og grunden til alvorlige sygdomme senere i livet kan være lagt. I 3. del af temadagen vil Annemette Juhl Pedersen komme ind på disse problemstillinger og fortælle om stress relateret til specifikke sygdomme. Temadagene med Annemette Juhl Pedersen er tænkt som et bidrag til at bevidstgøre om stress og om konsekvenserne heraf. Men samtidig er dagen også et tilbud om værktøjer, vi hver især kan bruge i dagligdagen som hjælp til selvhjælp. Temadagene om stress afholdes efter følgende plan: Den kommunikationsfrekvens, der hersker i samfundet, ser Annemette også som en af de faktorer, der er med til at udløse stressreaktioner. Med en mobiltelefon i hånden er vi altid på. SMSer fyger og hele tiden skal vi forholde os til forskellige mennesker. Man taler i den forbindelse om situationen som den identitetsskabende, hvor vi tidligere i højere grad havde de grundlæ ggende store historier eller norm er som faktorer at identificere sig i forhold til. Kommunikationen gennem s og den massive påvirkning fra de elektroniske og Den 29. september, Hover Sundhedshøjskole Den 25. oktober, Borup Højskole, København Den 10. november, Hover Sundhedshøjskole Den 15. november, Hover Sundhedshøjskole Den 22. november, Hover Sundhedshøjskole Den 01. december, Hover Sundhedshøjskole Den 18. januar, Hover Sundhedshøjskole.- et aftenforedrag om samme tema. For yderligere oplysninger om ledige pladser og tidspunkter for foredragene vil jeg henvise til Hover Sundhedshøjskoles hjemmeside: hshs.dk. K lik ind under F oredrag. H er findes desuden en komplet liste over foredrag, der afholdes i nærmeste fremtid

16 Komælk er sundt især for kalve! Tekst: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk Med fare for at træde på en landmine, ved muligvis at genere en del af vores landbrugsproduktion, sætte spørgsmålstegn ved officielle ernæringsråd, muligvis betalt forskning og meget meget mere vover jeg pelsen, for spørgsmålet må og skal stilles: Er komælk i grunden andet end kalvemad? På symposiet i Spjald (efterår 2006) vakte Walter Willett min interesse for netop den problemstilling. Walter Willett hævdede på baggrund af sin forskning på Havard, at teenagere ikke burde drikke mælk. Dette blev begrundet med, at et stort indtag af mælk senere i livet kunne øge en risiko for hormonrelaterede cancerformer. Det udsagn satte unægtelig gang i min nysgerrighed. Mælk er sundt siges der fra officielt hold og nu disse advarsler. Hvor er vi henne? Og hvad skal vi tro? Denne artikel påberåber sig ikke at give en entydig sandhed den findes formodentlig ikke men bør ses som et udtryk for udvalgte punkter af min konklusion på et dybhavsdyk i problemstillingen. Den bliver bestemt ikke mindre interessant af den evolutionsbetragtning, at den overvejende ernæringsstatus for jæger- og samlerkulturen står i skærende modsætning til de fastboende efterkommere, som grundlagde det, vi har i dag: to hoved grundnæringsmidler: korn og mælkeprodukter. I et evolutions perspektiv er tidsspændet et kort sekund. Har den menneskelige organisme kunnet omstille sig? Det er det ene spørgsmål. Hvad har det industrielle opdræt af kvæg og den industrielle forarbejdning af mælken egentlig betydet for specielt det vestlige menneske? Jeg kan naturligvis ikke svare fuldgyldigt på så essentielle spørgsmål men måske og forhåbentlig give et par enkelte input til eftertanke. Mælken fra de forskellige pattedyr er alle forskellige fra hinanden. Det er vel i grunden ikke så sært, da de fysiologiske behov jo i høj grad er forskellige. Kalven f.eks fordobler sin fødselsvægt på 47 dage, et menneskebarn bruger ca 180 dage. Modermælk fra mennesker indeholder meget mælkesukker, hvilket kunne indicere, at hjerneudviklingen hos mennesker har en højere prioritet end kropsvæksten. Dette i modsætning til de øvrige pattedyr Art Tørstof Protein Kasein Mælkeproteiner Fedt mælkesukker Mineraler i alt Menneske 12,9 0,9 0,4 0,5 4,0 7,1 0,2 Hest 11,2 2,5 1,3 1,2 1,9 6,2 0,5 Orangutang 11,5 1,5 1,1 0,4 3,5 6,0 0,2 Tamsvin 18,8 4,8 2,8 2,0 6,8 5,5 -,- Kamel 13,5 3,6 2,7 0,9 4,0 5,0 0,8 Får 18,0 5,5 4,6 0,9 7,2 4,8 0,8 Bøffel 17,2 3,8 3,2 0,6 7,6 4,8 0,8 Okse 12,7 3,4 2,8 0,6 3,9 4,7 0,7 Ged 13,3 3,2 2,6 0,6 3,5 4,3 0,8 For alle pattedyr gælder, at de som voksne ikke kan metabolisere deres arts modermælk. At mennesket over en så kort periode har gjort et artsfremmed dyrs kirtelsekret til et basisnæringsmiddel kan derfor vel egentlig undre. Og spørgsmålet er i grunden, om vi er blevet sundere af det? Kigger vi så i kølvandet af det enorme forbrug af mælk og mælkeprodukter, der finder sted specielt i vores del af verden og USA, viser der sig sygdomsbilleder, som med al mulig indikation peger på mælk som medvirkende årsag. Problemstillingerne bliver yderlige forværret af, at malkekoen har mistet sin identitet og er blevet et produktionsapparat. De høje ydelser på op til 50 kg mælk i døgnet, 6 uger mellem fødsel og ny inseminering, veltilrettelagte foderplaner, i USA et udbredt brug af væksthormoner kan gøre en betænkelig ved produktet. Vi taler om kirtelsekret fra i malkeperioden overvejende

17 drægtige dyr. Fedtsyresammensætningen er ofte så ændret at kalven ikke en gang må få colostrum. Mælkehormoner har væksteffekt på mennesker. Kan dette måske forårsage vækst af tumorer fx ved hormonrelaterede cancerformer? Man kan så spørge, om ikke mavesyren vil ødelægge væksthormonerne. Det er ikke tilfældet, idet mælken i sig selv er en enzymhæmmer. Miljøet i maven bliver basisk. Det forskubbes fra PH 1,8 til PH 6,0. En tilføjelse vil måske være på sin plads her. Udover væksthormoner IGF-1 og IGF-2 findes også hypofysehormoner, steroider, skjoldbruskkirtelhormoner, parathormon, prolaktin gastroinstitestinale peptider, hormoner der har indvirken på nervevæksten osv, osv. Mælkeproteiner har allergieffekt - antibiotika i mælken ødelægger det samme antibiotikas potentielle beskyttende effekt og kalcium i mælken er svær optagelig. Vi er storkonsumenter af mælk samtidig med, at raten af osteoporose er meget høj! Kigger man rundt på nogle af de studier, der er lavet om mælk og indtag af mælk, viser et langtidsstudie fra Norge en sammenhæng til lymfekirtel kræft, en mulig statistisk sammenhæng fra Finland til ungdomsdiabetes, fra Sverige og Rusland ukontrollerede udbrud af leukose til forøgede tilfælde af leukemi. Adskillige studier tyder på en sammenhæng mellem kræft i æggestokkene og indtag af mælk. På Havard Medical School har man analyseret data fra 27 lande. De viser at der en signifikant sammenhæng mellem indtag af mælk og kræft i æggestokkene. Forskerne mener, at laktose er en ansvarlig bestanddel i denne proces. Laktose er mælkens kulhydrat et såkaldt disaccarid, der i naturen kun findes i pattedyrenes modermælk Komælk i dag indeholder ca. 4,8 til 5,0%. Det spaltes til glukose og galaktose af enzymet laktase. Efter dieperioden stilner produktionen af dette enzym af. Betragter vi klodens befolkning, er der meget store forskelle med hensyn til evnen til at danne laktase. I Nordeuropa oplever man en rate af laktoseintolerance på ca 3 % og i den anden ende af skalaen grønlændere og afrikanere med %. Dette kunne iflg Ledochowski et al Ernährungsmed 3/2000 tyde på en genmutation af nyere dato. For hvis ikke dette var tilfældet, ville latktasedominansen have været langt mere udbredt.. Malabsoption af laktose giver sig udslag i forrådnelsesprocesser i tyktarmen. Med de maligne tilstande en sådan tarmdysbiose kan medføre. I forbindelse med den enorme mælke og osteproduktion står man tilbage med et laktoseholdigt mælke- og molkepulver. Dette produkt tilsættes i rigt mål til andre levnedsmidler både som let sødende stof og direkte som fyldstof. Ja selv i piller optræder laktose som grundsubstans. Da deklareringspligten på dette område ikke er entydig, kan man aldrig vide sig sikker i forhold til industrifødevarer. Et lille kuriosum i forbindelse med laktose er, at mælkepulver i meget udstrakt grad er blevet brugt som nødhjælp. Hvem har ikke set billeder af et gladt sortafrikansk barn med et krus mælkepulver - mælk i hånden. Hvordan var det nu lige med dannelsen af enzymet laktase? Laktose er ikke den eneste spiller i denne sammenhæng. Galaktose er væsentligt for stofskiftet i hjernen jvf de indledende betragtninger om modermælks indhold af mælkesukker. Men fri galaktose, der cirkulerer i blodet og ikke eller kun til dels er blevet omdannet til glukose virker iflg Merck Manual of Diagnosis und Therapy som gift for kroppen. I den lettere ende af skalaen kan det medføre grå stær. I den mere alvorlige ende til forstyrrelser i nervesystemet, finmotorikken, retardering og ovarialforstyrrelser, hvilket også underbygges af finske studier. Der er mange andre indholdsstoffer, der kan være problematiske og ikke alle har man afdækket endnu

18 Som nævnt i indledningen er koen blevet et produktionsapparat med det ene formål at ydeevnen skal kapitaliseres så godt som muligt. Hertil kommer så den videre forarbejdning herunder homogeniseringen af mælken. Ved homogenisering slås fedtkuglerne i stykker. Antallet stiger og overfladen øges 6 til 7 gange. Her fæstner sig enzymet Xanthinoxydase, som kroppen under normale omstændigheder selv danner. Kommer dette enzym ud i blodbanen kan det reagere med fedtstoffet plasmalogen, der har til opgave at holde væggene i årene elastiske. Ved en reaktion mellem de to en oxidation dannes fedtaldehyd. Ved en mangel på plasmalogen bliver væggene skrøbeligere og mindre elastiske. Sker denne proces i hjertet er der forhøjet mulighed for hjerteinfarkt. At koagulationsevnen også nedsættes kan lede tanken hen på muligheden for slagtilfælde. Her afslutningsvis kunne det være på sin plads at se på nogle forbrugstal og deres udvikling. Konsum af mælk tidligere og nu I Tyskland År 1860/ Friskmælksprodukter (1910 til 1950 Hovedsagelig som frisk m æ lk i løs væ gt 30, ,0 2 93,7 3 91,5 3 89,9 3 Heraf Yoghurt 3,75 11,7 15,3 Smør / ost 6,0 12,0 12,0 18,4 24,6 27,8 Fløde 3,5 6,7 7,8 Iscreme 4,4 8,2 8,2 Langtidsholdbar mælk og mælkepulver 5,7 9,4 7,3 7,5 Ialt 6,0 42,0 139,7 129,4 138,3 141,2 Værdierne er angivet i kg. pr. person pr. år. 1 inklusive fløde 2 inklusive fløde i mælkeværdien 3 uden fløde (Kilde: Statistische Jahrbücher) At mængder er steget markant er direkte til at læse ud af tallene. Samtidig bør man huske at produktionsmetoderne har ændret sig ganske gevaldigt. Der tegner sig det sammen billede i hele EU og i alle vestlige industristater. Mælkerelaterede sygdomme er fulgt pæn med. Så måske var det alligevel en overvejelse værd at indskrænke både det synlige men i høj grad også det usynlige forbrug, overveje produktionen og så dele med kalvene, for det er vel egentlig dem, komælken fra naturens side var tiltænkt

19 Carsten Vagn-Hansen er en sprudlende fontæne, hvis stænk virkelig giver stof til eftertanke. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk. Carsten Vagn-Hansen har et budskab der skal ud. H vem har ikke lyttet til R adiodoktoren eller været inde på dsgnet.dk. hvor der findes flere tusinde artikler skrevet af Carsten Vagn- Hansen. Tæt ved 100 gange om året holder ægteparret foredrag over det ganske land. D et er utrolig givende at komme ud og blive konfronteret med folk. De er massivt interesserede i at vide, hvorledes man kan leve på en sund m åde! Carsten Vagn-Hansen i hjemmet ved Vejle Det er i sig selv en dejlig konstatering. Men at det seriøse og alvorlige budskab så oven i købet bliver formidlet på en skarp, præcis og fornøjelig facon kan kun skærpe tilhørernes opmærksomhed. Skal jeg karakterisere min samtale med Carsten Vagn-Hansen, var det som en sprudlende fontæne, hvis mange stænk ramte og virkelig gav stof til eftertanke. Hvis man konsekvent køber billigt, vil det gå ud over sundheden. Det er et af hovedbudskaberne for Carsten Vagn-Hansen. Kvalitet koster Jeg tror m an skal gøre folk kvalitetsbevidste, vi bør bruge 20% af en gennemsnitsindtæ gt på m ad. Disse betragtninger bliver underbygget med, at de konventionelle fødevarer, vi får i dag, er så dårlige, fordi de dyrkes på udpint jord eller i Rockwool. Planterne tilsættes kunstgødning og kemiblandinger, der blot får afgrøderne til at vokse hurtigt og se pæ ne ud. D et giver tynde plantevægge og planterne bliver meget sårbare over for angreb udefra. Planter har også et immunsystem, men det bliver ikke godt. O g netop de phytokem ikalier skulle vi jo nyde godt af som mennesker ved at spise grønt og frugt. Igennem tiden er mineralerne vasket ud af jorden og fx kombineret med, at vi har overdyrket, er det sådan, at vi desperat m angler m ange af m ineralerne. Konsekvensen heraf bliver, at vi ikke kan optage og udnytte resten af næringsstofferne. Heldigvis er danskerne jo egentlig godt med i forhold til økologi, så godt at vi hører om mangel på økologiske produkter. Det er Carsten Vagn-Hansen enig i, men tilføjer økologi er ikke nok, vi skal tilbage til biodynamikken OG økologi. Det er vigtigt, at jorden bliver luftet, fyldt med organiske ting og mikroorganismer og så skal der tilføres alle de mineraler, der skal til for at bakterierne kan vokse godt. Hvis ikke der er nok mikroorganismer i jorden, kan man heller ikke få dem ind i planterne Det hele hænger samm en. For at illustrerede mineralernes vigtighed blev jeg præsenteret for historien om et spændende skotsk ægtepar, der længe tænkte over, hvad der kunne gøres for at berige deres jorde med m ineraler. D e købte stenstøv og blandede i deres jord. Nu kunne de dyrke kæmpestore grønsager uden at måtte sprøjte, for planterne blev så stæ rke, at de ikke blev angrebne Jo, det hele hænger sammen! Økologien er vigtig, men det er stadig en rigtig god ide at tage kosttilskud selvom de siger noget andet inde i København! V i skal have levende m ad. V i koger og steger vores mad i smadder, så vi får fjernet smagen, vitaminerne, og enzymerne, vi skal

20 bruge til at fordøje den med, ryger sig også en tur! Carsten Vagn-Hansen er bestemt ikke glad for mikrobølgeovne, som ødelægger maden totalt. H vis du putter en broccoli i en mikrobølgeovn forsvinder 97% af næringsstofferne B odil S øgård har lavet forsøg med planter, der er vandet med vand, som først har været igennem en m ikrobølgeovn. D e vokser elendigt. M en det er storkapitalen, der undertrykker den viden. I den forbindelse kunne jeg ikke lade være med at tænke på de kommuner, der med stolthed har udstyret deres ældre medborgere - tilknyttet kommunale madordninger med en mikrobølgeovn. Nu kan de selv varme deres dybfrosne færdigretter. Carsten Vagn-Hansen pointerer kraftigt i samtalens løb, at det gælder om, at vi får en naturlig, grov føde, som er vokset på en måde, hvor den ikke er blevet drevet frem. Som eksempel herpå trækkes de vilde planter frem. D e indeholder et hav af gode ting. O m foråret er det jo herligt at gå ud og finde brændenælder og mælkebøtter. Det er sm æ kfyldte m ed gode sager. E n lille god historie illustrerer det ganske fint. I gam le dage, når en familie blev drevet fra hus og hjem, var der en ting, de altid sikrede sig at få med: en pose frø af den store brændenælde. Så havde de det hele med for der var medicin, der var mad, vitaminer og mineraler og så kunne man lave det stærkeste tøj ud af de store taver fra bræ ndenæ lden. D e steder i verden, hvor man blive rigtig gamle, er karakteriseret ved, at der ingen læger er, ingen m edicin eller hospitaler m an spiser smaddersundt - naturlige ting, som vokser helt naturligt. Man spiser surmælk hver dag gæret hoppemælk og så arbejder man, til man dør. D er har du opskriften! D et er unægtelig et udsagn, der kan give stof til eftertanke og endnu mere, da Carsten Vagn- Hansen kommer med fortsættelsen: De steder i verden, hvor samfund bryder sammen og man ikke kan komme til læge eller på sygehuset i månedsvis, der falder dødeligheden og sygeligheden. Og der er utrolig m ange, der overser det. D et spørgsmål, der slog mig i denne forbindelse var, om vores sundhedssystem er farligt? L æ gerne er sundhedsfarlige, hvis de fortsætter med at behandle folks symptomer i stedet for at hjæ lpe dem til at finde årsagen. Carsten Vagn-Hansen er ikke modstander af brugen af medicin men af en bevidstløs brug, der i høj grad kan frembringe medicininducerede tilstande, manglende synteser, vitamin og mineralmangler. De kan forringe organismens funktionsmulighed som helhed. D er findes tykke bøger om de medicinbetingede mangeltilstande. E n del af problemstillingen ligger også i, at lægerne ikke har tid. D et er helt vildt som folk går til læge hvis bare de ventede 14 dage. Men holdningen er, her og nu at gå til lægen, og folk vil have noget, der med det samme kan gøre dem raske. S å bliver de syge af det, de får. Konsekvensen af denne tidsmangel gør, at lægerne, selvom de gerne ville, ikke har tid til at gå i detaljer m ed folks kost og det selvom, det er der, det hele starter. H er nævner Carsten Vagn-Hansen som eksempel den voldsomme stigning i allergiske og andre autoimm une lidelser. D er er ingen tvivl om, at det hele starter i m aven. D en forarbejdede mad, den lange vej fra jord til bord og en overdreven renlighed for hvad der ikke slår m ig ihjel gør m ig stæ rk! Carsten Vagn-Hansen i haven ved sin kinesiske figur Udsagnet illustreres med den eksplosive udvikling netop af disse typer sygdomme,

21 som vi kan konstatere i Østeuropa efter Murens fald i De store fødevareindustrier har overtaget og skubbet de hjem m edyrkede produkter fra jord til bord i en fart helt af banen. Carsten Vagn-Hansen er overbevist om, at det ikke kan lade sig gøre at få fødevareindustrien til at lægge kursen om og øge kvaliteten. P roblem et er, at de kun tænker i penge, - det er økonomi. Der skal mere og mere overskud til ellers brokker aktionærerne sig. Derfor bliver de ved med at sælge deres elendige m øg!. Kampen burde ikke være tabt, for det er forbrugerne, der skal reagere og nægte at købe de dårlige produkter. Her ser Carsten Vagn-Hansen os kostvejledere som de frontkæmpere, der kan være med til at gøre forbrugerne kvalitetsbevidste og derved påvirke forbrugernes til - og fravalg. S å vil industrien reagere, for det drejer sig kun om økonomi for den! Der har i længere tid været en heftig debat om man skal tage kosttilskud eller ej. Det forlyder jo fra officielt hold, at bare man spiser en varieret kost, er der ingen brug for kosttilskud. D er er ingen, der spiser en varieret kost, En undersøgelse viser, at ca. 40% af unge ikke spiser frugt og grønt hver dag. Resten kun det halve af, hvad de burde. Det er fremtidens sundhed, der er i fare, fordi de unge spiser så usundt, som de gør. H vis kvaliteten ellers er i orden, indeholder grønsager næsten alle de ting, vi har brug for. Det moderne stressede menneske har et øget behov for vitam iner og m ineraler og når kosten så oven i købet er underlødig, skal man tage kosttilskud. Man må heller ikke glemme, at kemiske stoffer også øger behovet. Spørgsmålet er så hvilke kosttilskud man bør tage og i hvilke doser. Alle mennesker er forskellige med forskellige behov. Carsten Vagn-Hansen ser en stor mulighed i at analysere hvilke sygdomme, der har hersket i familien, og hvilke sygdomme, der har været årsag til dødsfald. U d fra det kan m an se, hvilke sygdomme, der tyder på et svagt fam iliegen. Øvelsen består så i målrettet at forbygge at disse gener bliver tæ ndte. D et gæ lder om at finde sin egen personlige risikoprofil og ud fra den tilrettelægge sit kost- og vitamin / mineraltilskud. Eller gå til en kostvejleder eller ernæringsterapeut, så man målrettet forebygger at udvikle de sygdom m e. Det ligger Carsten Vagn-Hansen meget på sinde, at det er meget vigtigt, at børn og unge forstår disse ting, da det er utrolig svært at ændre på folks kostvaner, når de først er groet fast. D er er et gam m elt sjæ llandsk ord, der siger: Det er utrolig svært at lære en gammel ko at skide! At der ligger megen alvor bag denne muntre udtalelse, ses blot af, alle pigerne i dag, der ikke får grønt og frugt, har et stort sukkerforbrug, drikker cola med 5 gange så hyppige knoglebrud til følge kommer til at ligne Dronning Ingrid allerede i en alder af 50 år Igennem vores samtale har børn og unges kostvaner og uvaner været fremme som et af de absolut væsentligste problemer. Her bør alle gode kræfter træde i karakter og virkelig gøre en indsats. Det gælder både forældre, institutioner, skoler, kostvejledere og - med et nok utopisk ønske - også industrien, der lever højt på at sænke folkesundheden. At Carsten Vagn-Hansen er en travl mand, fik jeg et klart indtryk. Blot i løbet af de 2 timer, vores samtale varede, ringede telefonen adskillige gange. Jo, fra alle hjørner i den ganske land er der et ønske om at få del i ægteparrets viden om sund kost og levevis. Når alvoren så oven i købet bliver præsenteret, så den er til at forstå og i et fornøjeligt greb om tilhørerne, vil jeg på O m ega 3 s vegne ønske held og lykke m ed at komme endnu længe ud med det budskab, der ligger Carsten Vagn-Hansen og hans kone så meget på sinde

22 Det drejer sig i dag ikke kun om at forlænge livet men i høj grad også om livskvalitet under og efter terapien. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder fadk. Under mit ophold i Bad Sassendorf (se venligst tem aartiklerne i O m ega 3 - marts 2006) fik jeg mulighed for at besøge et noget usædvanligt kræftbehandlingscenter. Centret ligger ganske få kilometer fra Bad Sassendorf og har til huse i et gammelt kloster, der kan føre sin historie tilbage til Klostret i Paradiese var rigt men led meget under stridighederne i 30-års-krigen. I 1710 blev hovedbygningen bygget op igen i den dengang meget moderne barokstil. I forbindelse med sekulariseringen i begyndelsen af 1900 tallet blev den meget smukke klosterkirke og andre bygninger revet ned. Det blev klostrets endeligt og de resterende bygninger overgik til at være almindelige landbrugsejendomme. I 1990 `erne var bygninger meget forfaldne, men blev opkøbt af to læger med henblik på at indrette almen praksis og et center for kræftbehandling. Kloster Paradiese Det helt specielle ved Kloster Paradiese er, at her går traditionel kræftbehandling hånd i hånd med naturbehandling / erfaringsmedicin. Her sættes en helhedsbetragtning af mennesket i højsæde, hvor såvel medicinsk behandling som livskvalitet under og efter behandlingerne er kodeord. Jeg var så heldig at få et møde med dr. med. Thomas Hamm, som er specallæge i almen medicin, naturbehandling, chiroterapi og yderligere er den ansvarlige læge for de onkologiske behandlinger. Dr. Thomas Hamm I den smukke bygning, hvor interiøret er restaureret med respekt for bygningens baroktræk, bliver jeg budt velkommen og vist ind på dr. Hamms ikke særligt store eller prangende kontor. Men over for mig har jeg et menneske, der fra første øjeblik indgyder tillid, ro og empati. Jeg følte mig rigtig vel tilpas i hans selskab. For at give mig lidt baggrund for centrets virke begyndte dr. Hamm vores samtale med at fastslå: V i har her en tillæ gsuddannelse inden for naturbehandling. D r. H am m s kollega Eckhard Böcher har over en årrække deltaget i et projekt på universitetet i Witten Herdecke, hvor man søgte at udvikle en anden form for uddannelse af medicinere. Tanken var, at man med udgangspunkt i en antroposofisk tankegang skulle udforme en mere praksisnær uddannelse, hvor også

23 naturbehandlingen af patienterne kunne vinde indpas. D et har altid interesseret m ig i m it arbejde m ed intern m edicin O g som dr. H am m tilføjer: I begyndelsen stod akutm edicin øverst på dagsordenen, men jo længere tid man beskæftiger sig med kronisk syge patienter, jo mere bliver det klart for en, at man når nogle grænser at den konventionelle medicin støder mod sine egne græ nser. T hom as H am m uddyber den opfattelse med, at der findes en overlapning mellem objektiv diagnose og den måde den enkelte patient befinder sig på, den enkeltes subjektive oplevelse er meget vigtig og bliver ofte undervurderet, så længe vi kun forsøger at m åle og veje noget. N etop den anskuelse er en fattiggørelse af den såkaldte evidence based m edicine. Disse holdninger danner grundlaget for arbejdet i Kloster Paradiese. Her forsøger de 4 læger at komplementere deres uddannelser og integrere netop de elementer, de finder vigtige i den helhedsorienterede kræftbehandling. V i er stæ rkt forankret i skolem edicinen og som sådan også en del af et brystcenter i N ordrhein W estphalen : D et indebæ rer bl.a. et nært samarbejde med de store hospitaler i byen Hamm, men, som Thomas Hamm fastslår: V ores fæ lles behandlingsstandard bliver ikke forstyrret eller hindret af vores yderligere indsats m ed naturbehandlinger. I behandlingskonceptet indgår fx også en understøttelse af immunforsvaret og cellebeskyttelse ved hjælp af vitaminer og m ineraler. V ed en sådan behandling også under kemoterapien bliver den mere tålelig for patienten. D r. H am m tilføjer, at de i Kloster Paradiese også har gode erfaringer med mistelten lektiner. Patienterne er glade for behandlingerne. Det skal også ses i lyset af, at 70-80% af alle kræftpatienter søger komplementær behandling, hvilket Thomas Hamm vurderer som et patient ønske om selv at være aktiv i sygdomsprocessen. En væsentlig del af behandlingerne er mange og lange samtaler med de patienter, der kom m er m ed ønsket giv m ig et alternativ. Her tilrettelægges så et forløb, der både indeholder naturbehandling men fx også kemoterapi. På klinikken arbejder også andre terapeuter. En heilpraktiker, der anvender homøopati, zoneterapi og colon-hydro-terapi. Andre terapeuter foretager varmebehandlinger og åndedrætsterapi. Denne terapiform tager udgangspunkt i D er B ochum er Gesundheitstraining der har det form ål, at patienterne lærer at omgås mere autonomt med deres sygdom. Her anvendes altså andre veje end den medicinske. Det har så også den konsekvens, at der på centret kan ydes en psykosocial bistand. O g som dr. H am m udtrykker det: på den måde udvides begrebet medicin, det bliver betydelig mere helhedsorienteret. I rækken af behandlingstilbud skal også nævnes afspænding i forbindelse med kroniske smertesyndromer. Det er ikke alle læger i Tyskland, der er lige positive over for anvendelsen af naturbehandlinger. M an skal have en bred ryg, når man beskæftiger sig med naturbehandling, selv om man gør det på baggrund af skolemedicin for den har vi aldrig fjernet os fra! M en K loster Paradiese har et godt samarbejde med rigtig mange kolleger og m ed de lokale sygehuse. D et er til syvende og sidst patienterne, der træffer valget ved at kom m e her! Jeg er naturligvis spændt på, hvilken rolle ernæring spiller i Kloster Paradiese. Der bliver arbejdet med ernæring, selvom dr. Hamm nok mener, det er et lidt forsømt område. Men jeg kan konstatere, at der er tilknyttet en ernæringsvejleder til centrets apotek

24 Det er her vigtigt at finde de valide metoder, for ikke at skade det ry, den komplementære behandling har. I Kloster Paradiese læner man sig meget op ad Institut for videnskabelig evaluation inden for naturbehandling ved universitetet i K øln. Centrets apotek med ernæringsvejledning. Arbejdet tager sigte på målrettet at kombinere ernæ ring m ed onkologi F or der opstår i høj grad behov for ernæringsvejledning under kemoterapi og i rekonvalescensperioden. Vi oplever, at patienter kan have ernæringsforstyrrelser eller bivirkninger ved kem oterapi. M en ernæring er et område, vi meget gerne vil udbygge yderligere. Laboratorier i tilknytning til centret. I samtalens løb kommer vi uundgåeligt ind på den problemstilling, at der rundt omkring findes et utal af tilbud om kræftbehandling og sågar nogle m ed løfter om helbredelse. D et er en jungle for patienterne, men det kan også væ re svæ rt for os, fastslår dr. H am m. Her laves der på universitetsklinikken kliniske studier over bl.a. kemoterapi kombineret med enzympræparater og mistelten. Da alt foregår på kliniske studiebetingelser, baserer denne erfaringsviden sig på et kraftigere grundlag. Det samme gør sig gældende med hypertermi og kem oterapi som hyppigt giver m eget fine synergieffekter. M en, fastslår dr. H am m, D et er slet ikke så let at afstikke det område, der er fornuftigt og giver mening for vore patienter. Det er en flydende proces. Jeg m æ rker, at der er en tilfredshed med det nuværende terapispekter og med det samarbejde og de angrebsvinkler de øvrige terapeuter tilbyder. D et kan ikke udelukkes, at der vil ske ændringer. Vi er åbne og beskæ ftiger os m ed alle m uligheder. At patienterne også deler en tilfredshed vidner patienttilstrømningen om. Pr. kvartal behandles 1500 patienter, hvor af 800 har diagnosen kræft. På centret er der 13 værelser, således at patienter kan være i behandling over et længere forløb. Her til slut understreger dr. Hamm, at begrebet livskvalitet har en meget stor betydning, når man beskæftiger sig med naturbehandling. Jeg tror, at alle klinikere har lært, at et godt resultat af terapien ikke blot beror på remission men også på livskvalitet. For at få endnu en vinkel på arbejdet i Kloster Paradiese ville jeg gerne have en samtale med centrets heilpraktiker Frau Franke. Hvad der kom ud af det, kan I læse i næste artikel

25 Jeg er h ver d ag taknem m elig over d en m u ligh ed, at kunne arb ejd e h er! Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder - fadk Under min samtale med Dr. Hamm i Kloster Paradiese blev den helhedsorienterede tilgang til patienterne og de terapeutiske behandlingers betydning gang på gang fremhævet. Netop dette ville jeg gerne belyse yderligere ved at besøge centrets klassiske homøopat og zoneterapeut fru Franke. Fru Franke I en bygning lige i nærheden af hovedhuset møder jeg fru Franke i hendes lyse, og smukt indrettede klinik. Der er intet klinisk over lokalet. Det indbyder i samklang med fru Frankes utrolige tillidsvækkende og empatiske fremtoning til en afslappet samtale i en behagelig atmosfære. Fru Franke arbejder som selvstændig klassisk homøopat, zone- og colon-hydro terapeut i meget tæt samklang med lægerne i Kloster Paradiese. I forbindelse med kemoterapibehandlinger sender lægerne deres kræftpatienter til ledsagende behandling med homøopati eller zoneterapi og efter kemobehandlingerne til afgiftningsterapi med eksempelvis colonhydro-terapi. Fru Franke er meget glad for det samarbejde idet hun oplever, at lægernes behandlinger og de forskellige terapiformer i høj grad komplementerer hinanden. Jeg vil bestem t ikke hæ vde, at m ine behandlinger kan stå alene. Ofte er skolem edicinsk behandling helt nødvendig. Fru Franke underbygger sit udsagn med det eksempel, at hvis smertepatienter i deres forløb er kommet så langt, at de får m orfinpræ parater, så K an jeg ikke klare det udelukkende med naturremedier eller terapier men vi kan tage os af patienten på en helt anden rund facon. Jeg kan forstå på fru Franke, at der er en meget nær kontakt til lægerne om den enkelte patient. Terapiforløb planlægges og evalueres også med hensyn til velbefindende og psykisk påvirkning. Det afføder ofte, at patienter fx kommer og får en zoneterapibehandling som ren og skæ r velvæ re. F or selv om m an er syg, m å m an gerne føle sig godt tilpas. Samarbejdet med lægerne fungerer også på den måde, at patienter på baggrund af en zoneterapianamnese sendes videre til m edicinsk undersøgelse. D et er jo vigtigt at vi finder årsagen til eksempelvis en totaltbelastet fod eller meget følsomme punkter. Laboratorier og apotek

26 Jeg er naturligvis spændt på, om fru Frankes terapiformer er tilskudsberettigede eller som i Danmark helt baseret på egenbetaling. Jeg kan her konstatere, at man i Tyskland er et hestehoved foran os. De private sygeforsikringer dækker en del af udgifterne. Det gør sig ikke gældende for den sygekassedækkede del af befolkningen, men der er mulighed for at tegne ekstra forsikringer. For at en terapeuts behandlinger er omfattet af tilskudsordningen, skal han eller hun være omfattet af den tyske kvalitetssikring. Herved forstås et pointsystem, der over for staten godtgør, at den pågældende terapeut gennem videreuddannelse, kurser, supervision o. l. har gennemgået en løbende faglig opdatering. Fru Franke udtrykker en stor tilfredshed med kvalitetssikringen ikke blot af hensyn til sig selv men også af hensyn til patienternes forvisning om, at terapeuten er i besiddelse af den fornødne viden. I Kloster Paradiese går de forskellige terapiformer, erfaringsmedicin og skolem edicin op i en højere enhed. M en der er mange skolemedicinere, der, når de hører ordet homøopati, med det samme blokerer det er jo ikke statistisk bevist! Men problemet er vel, at de ikke kender til terapiform erne! F or fru F ranke er det alfa og omega, at der foregår livsstilsændringer og at ansvarligheden lokkes frem i patienterne. V i må på ingen måde gøre dem umyndige. Det er utrolig vigtigt. Som Heilpraktiker kan fru Franke arbejde selvstændigt og uafhængigt af en læge, kasseafregne selvstændigt, udskrive visse typer præparater selvstændigt. Det er rettigheder man har i Tyskland men som fru Franke tilføjer, det pålæ gger også terapeuten et stort ansvar. M en det skyldes igen den statslige kvalitetssikring. Jeg er naturligvis også meget interesseret i at vide, om fru Franke medtænker kost og ernæring i sit virke. Det er mit helt klare indtryk, at denne væsentlige side ikke er glemt, men som fru Franke bemærker, jeg er så dybt engageret i homøopati, at det for mit vedkommende kun bliver til almene kostråd. M en dem giver jeg også flittigt. F or m ere specifik kost og ernæringsvejledning henvises til centrets ernæringsrådgiver, der har til huse i det apotek, der er knyttet til Kloster Paradiese. Både Dr. Hamm og Fru Franke giver udtryk for, at den målrettede ernæringsvejledning spiller en særdeles væsentlig rolle ikke mindst i forbindelse med kemoterapierne og strålebehandling. M ed ernæring kan man gøre utrolig meget, og det hører jeg også fra patienterne i forbindelse med de hårde behandlinger, hvor der jo også stal tages vare på balancen i tarmfloraen. Apoteket tager sig af individuel fremstilling af kemo, der kan tilgodese den aktuelle behandling men også skal sikre et så maximalt velbefindende hos patienten som muligt. Apoteket er også en væsentlæig faktor i forbindelse med den orthomolekylære medicin, der som ledsagende behandling bliver anvendt af lægerne. Som optakt til behandlingerne arbejdes der fx meget med C- og B-vitaminer. Mange patienter, fortæller fru Franke, som tidligere er blevet behandlet andre steder forbavses over vores tilgang. Men de føler sig faktisk bedre her. Det hænger så også yderligere sammen med at man som patient har mulighed for at snakke om ethvert problem. Det er også med til at gøre patienterne ansvarlige, for de ved, der er nogle at tale med, hvis de ikke har det så godt. D et er jo ikke sådan, at patienter bare skal holde det ud!

27 Kloster Paradiese. Til højre: Fru Frankes kommende klinik Jeg fornemmer helt klart på alt det fru Franke fortæller, at patienterne føler et sikkerhedsnet under sig et sikkerhedsnet, der søger at opfange det hele menneske. Glæden ved arbejdet er um iskendelig. Jeg kunne slet ikke tænke mig at arbejde et andet sted. Her er optimalt også i behandlingen af kræftpatienter. Jeg har fundet mit område, hvor jeg har følelsen af at kunne bidrage en lille smule. Jeg hævder ikke at kunne helbrede med mine terapiformer men give livskvalitet ved at være med til at slå ring om patienterne og betragte dem som hele m ennesker. Efter at båndoptageren var slukket fortsatte snakken i fru Frankes hyggelige klinik. Vi kom langt omkring. Og måske, hvem ved er der også her en god historie, jeg kan indvi O m ega 3 s læ sere i

28 Det er vigtigt, at vi gør opmærksom på, at vi kostvejledere er enormt gode til at lave mad - og til at inspirere andre til sundere madvaner. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk En tilfældig aften midt i ugen er der fuld aktivitet i Sundhedshøjskolens bygning i Hover. D et er vigtigt at skolen viser sit ansigt og gør en aktiv indsats for at udbrede kendskabet til kostens betydning fastslår forstander S øren Vestergaard. I aften er der inviteret til et offentligt foredrag med Anette Harbech Olesen. Den nye kostpyramide er aftenens emne. Søren Vestergård byder velkommen Tidligere på ugen var lægesekretærerne i Ringkøbing Amt indbudt til foredrag og til en tre retters menu. Stor tilfredshed! - og efter sigende kunne man høre englene synge et stille halleluja over traktementet. 37 deltagere er tilmeldt til foredraget, - men 53 dukkede op. Selv køkkentaburetterne måtte frem for at skaffe siddeplads til de sidste. Før foredraget fik jeg en snak med Anette Harbech. I aften skal vi på en rejse igennem tiden og høre om baggrunden for den gamle kostpyramide og om principperne for Walter Willetts pyramide og for det nyligt lancerede kostkom pas. Den historie ville jeg gerne høre også for mig selv, inden jeg skulle ind at overvære et levende og inspirerende foredrag. D en oprindelige kostpyram ide er kom m et til ved lidt af et tilfæ lde, lagde A nette ud, m an kan kalde den baseret på et velkvalificeret gæ t! Historien går tilbage til Sverige i 70 erne, hvor man opererede med et kosthjul, der var opdelt i 7 forskellige fødevaregrupper. Anbefalingerne var, at man skulle tilstræbe et varieret fødeindtag og stort set lige store mængder fra alle 7 fødevaregrupper. Konjunkturerne ændrede sig imidlertid på det tidspunkt. Fødevarepriserne steg og folk beklagede sig over, at de havde svært ved at betale de priser specielt for frugt og grønt. Ø nsket var, at der frem kom nogle billige kostråd. D et var det, der lå til grund for, at der i stedet for kosthjulet blev skabt en pyram ide m ed en billig basiskost. I Danmark fik FDB øje på pyramiden, da der også var et ønske om at gøre noget for danskernes sundhed. At de danske myndigheder kunne blåstemple pyramiden, kan man let forstå ud fra den betragtning, at Danmark er et landbrugsland. Pyramiden anbefaler netop de produkter, der produceres her hele kulhydratdelen, mælkedelen, æg, fjerkræ, kød osv., alt det, der betyder meget for landets økonom i. D et primære var sådan set ikke danskernes sundhed i det her spil men det er det bare blevet til! I takt med at disse anbefalinger blev introduceret, skete der en kraft raffinering af produkterne. Vi blev industrialiserede og selv margarinerne blev anbefalet som en billig fødevare på bekostning af sm ør. D et sammenfald blev rigtig uheldigt for folkesundheden

29 På Howard University begyndte man at lave nogle forsøg med kulhydrater. Grupper af rotter blev fodret henholdsvis med mere stivelsesholdige og mindre stivelsesholdige kulhydrater. De grupper, der fik de mere stivelsesholdige kulhydrater opnåede i løbet af ganske kort tid en dobbelt så høj fedtprocent. O g, som A nette understreger, kan m an ikke um iddelbart overføre resultater fra rotteforsøg på mennesker men der er trods alt nogle biokemiske processer, der er de sam m e. Anette Harbech Olesen under sit foredrag Det kunne give en indikation om en problematik omkring de raffinerede produkter. Hertil kommer så de hormonelle aspekter omkring insulin og den øvrige række af horm oner. D et er en side af ernæ ringsdebatten, der har væ ret forsøm t. Men det er et område, der spiller en langt større rolle end hidtil anerkendt også set i lyset af, at vi står over for en fedmeepidemi. D et er så absolut en af vore vigtigste opgaver at få påvirket vore børn og unge til gode kostvaner og en bevidsthed om deres afgørende betydning. Jeg var naturligvis spændt på, hvor Anette ville lægge hovedvægten mellem Willetts pyramide og den gamle. H ovedforskellen, forklarede A nette, ligger i kvaliteten af fødevarerne og i at motion og en daglig god vitaminpille er taget m ed. Willett deler kulhydraterne og fedtstofferne op og i den gamle pyramide var fedtstoffer praktisk taget ikke med. Anette er helt overbevist om, at der en m ening m ed, at V or H erre har skabt tre primære kostgrupper: kulhydrater, proteiner og fedtsyrer at vi har brug for alle tre. Jeg tror, det handler om en afbalancering og en kvalitetsskelnen. F or ganske kort tid siden er kostkom passet blevet lanceret i D anm ark. K om passet synes jeg er positivt der er tale om en tilnærmelse til Willetts pyramide. Efter at Bjørn Richelsen er blevet formand for M otions og E rnæ ringssrådet, er der kom m et nye toner, som Anette kun kan glæde sig over. Men opgaven er ikke let, for der er voldsomme monetære kræfter på spil i form af presse, industri og en ikke uafhængig forskning i kulissen. De vanskeliggør i høj grad en uvildig og optimal officiel kostpolitik og det kan skabe usikkerhed hos forbrugerne. Hvad skal man tro? D ebatten om kring sund ernæ ring burde holdes uden for økonomiske interesser men det er nok utopi, desværre! Aftenens formål er at få nogle klare budskaber ud til tilhørerne. D et er i oplysnings- og forebyggelsesdebatten, vi som kostvejledere skal spille en væ sentlig rolle. Alle tilhørerne er ved at være kommet og har fundet deres plads i foredragssalen. Jeg kan ikke holde længere på Anette Harbech Olesen. I de næste tre timer, er det hende der er på!

30 Under første halvdel af foredraget er der fuld aktivitet i skolens køkken. Der bliver tilberedt en lækker pause-snack At kostvejledere er gode til at lave mad blev endnu engang slået fast. Anettes levende foredrag var en succes. Spørgelysten var stor og blyanterne dansede i formationer hen over notesblokkene. Forfriskninger i pausen

31 Tekst: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk Fed = andenrangsmenneske?! At vi har et overvægt / fedme problem i vores del af verden er ingen nyhed. At problemstillingen i foruroligende grad også omfatter børn er heller ikke nogen nyhed. At sygdomsbilleder forrykker sig som følge af tidlig fedme og overvægt er så foruroligende, at der ikke blot på de nationale planer men også inden for EU på det nærmeste udarbejdes handleplaner i lighed med dem, der omhandler epidemiske sygdomme. Livsstilsændringer, kost og motion er fokuspunkter der - og med rette - er særdeles højt prioriterede. Det ved vi som kostvejledere fra vores daglige arbejde. Vi ved også, at vægtregulering er noget af det sværeste at have med at gøre og specielt at bevare et vægttab. Årsager til overvægt / fedme er mange og alligevel støder man meget ofte på den forsimplede holdning, det er også fordi, du har en slap karakter spis noget m indre. Med denne artikel vil jeg prøve at sætte fokus på nogle andre sider af problemfeltet omkring fedme / overvægt, som vi i vores arbejde med kost, livsstil og motion også bør have i baghovedet. Inden i en hver overvægtig er der bag polsteret et menneske, der grundlæggende har nøjagtig de samme sociale og psykiske behov som alle andre og som i deres personlighed er lige så unikke som alle andre. Men det ene fælles træk: overvægt har en tendens til at skære alle over en kam en slags stigmatisering. De normer, der hersker i samfundet om et skønhedsideal den unge den smukke, den slanke åbner uvilkårligt positive sociale og psykiske muligheder. Succesoplevelserne, selvopfattelsen, accepten knyttes i høj grad til udseendet, der ligger i norm. Det er belastende i sociale situationer at blive konfronteret med fed, ugidelig, doven, lad, de forhadte idrætstimer, frikvarterer og ikke mindst svømning. Ikke at kunne præstere det samme på lige vilkår med normsætterne. For et barn, der skal danne sin egen identitet, finde sin sociale placering, er det hårdt konstant at stå i en nederlagskonfronterende situation. Du er bare for fed. Følelsen af gerne at ville støder ind i de forventninger omgivelserne opbygger. Fedmen begynder at sætte identiteten / rollen og kan udvikle sig til et skjold mod sig selv og omverdenen. De basale menneskelige behov, som jeg omtalte før, eksisterer stadig. Men på grund af den manglende dækning måske i stadig stigende grad. Vi kan ikke udelukke psykiske problemstillinger som fx lav selvværdsfølelse. En sådan problemstilling kan føre til trøstespisning den selvopfyldende strategi i overensstemmelse med omgivelsernes forventninger. Jeg bevarer mit skjold. Endnu værre er, at spiseforstyrrelser af alle arter let kan blive et resultat. Ofte er vejning den kliniske tilgang til at opnå et vægttab. Efterfulgt af et voldsomt fokus på alle de sygdomme, der kan forårsages af fedme. Den psykiske nedtur bliver ikke mindre af den konstante konfrontation. Som barn at skulle vokse op med denne ekstra last i posen er på alle måder ikke just gunstig for det kommende voksenliv. Pointen i disse tanker er, at samfundet og vi som kostvejledere bør arbejde med det hele menneske og gå mod strømmen af stereotype holdninger og normer. I bestræbelserne på at angribe disse problemstillinger fra en anden vinkel kunne man rette skytset mod en normsætter: reklamebranchen og mod fødevareindustrien med krav om en gennemgribende kvalitetsforbedring af vore fødevarer. Reklamer koncentrerer sig om de slanke og smukke. De kan gå i det smarte tøj, de kan nyde livet på strandene, de kan opleve de

32 store sociale og psykiske successer. Hvornår har vi sidst set en overvægtig / fed i samme situation i en reklame? Det samme gør sig gældende i reklamer for underlødige fødevarer. Intet tyder på ifølge reklamen at de kan bidrage til et sundhedsproblem som fx overvægt. Nej colaen drikkes af de slanke og smukke i en exotisk drømme kontekst. Det er da til at blive deprimeret over. At lødigheden af vore fødevarer har en nedadgående kurve er ikke nogen statshemmelighed. Heller ikke, at kapital kommer før en folkesundhed. EU laver handleplaner for hvorledes fedme / overvægt skal bekæmpes. Det er godt nok. Det kunne også være ønskværdigt, at der blev lavet handleplaner for, hvorledes fødevareindustrien kunne tvinges til at producere m enneskeføde. Det er som ex trist at konstatere, at den danske lovgivning om max 2% indhold af transfedt i fødevarer kan blive omstødt af EU med den begrundelse, at den udgør en handelsbarriere. Det er svært at acceptere, at aktieudbytter er væsentligere end den menneskelige sundhed. Fedme og overvægt er alvorlige sundhedsmæssige problemer. Vi skal arbejde med livsstil, kost og motion. Men vi skal også arbejde med normer og holdninger, der stigmatiserer en hel gruppe og frem for alt få startet et oprør mod den kynisme, jeg oplever i høj grad kendetegner væsentlige dele af fødevareindustrien. Overvægtige er også mennesker og skulle gerne være hele mennesker

33 Den 2. og 3. september blev dørene åbnet for økologiske høstmarkeder. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk Den 2. og 3. september stod i økologiens tegn. Overalt i Danmark var der budt på åbent hus på produktionsgårde, gartnerier, hobbylandbrug, gårdbutikker osv.osv. Overalt fik de besøgende mulighed for at se om bag ved disken og få en fornemmelse af produkter og arbejdsmetoder. Frem for alt blev bevidstheden om Jord til bord styrket. En agurk eller en kylling lever ikke i en plastindpakning i køledisken. For at kunne præsentere et lidt kalejdoskopisk indtryk af de to vellykkede dage begav jeg mig på en lille odysse til Fyn - til gartnerlandet for at slutte af hos Bodil og Poul Smith, der driver en økologisk produktionsgård i nærheden af Holbæk. Ud over en økologisk kvægbesætning fungerer gården også som besøgs- og undervisningsgård. Første stop på rundturen var et hobbylandbrug, hvor man koncentrerede sig om ænder og får. mængder af drivhuse, hvor der dyrkes både konventionelle og nogle økologiske tomater. Der blev gjort holdt ved Gartneriet er på 9500 m2 og drives som et økologisk grønsagsgartneri. Produktionen koncentrerer sig hovedsagelig om agurker og med en mindre produktion af tomater og peberfrugter. Her findes ca agurkeplanter. Det var tydeligt, at den økologiske tanke var drivkraften og at dyrevelfærden var højt prioriteret. Gårdens produktion var ikke baseret på at levere til supermarkeder, men så udpræget et stalddørssalg. Efter denne oplevelse gik turen videre mod T om m erup forbi A lfred og K atrines enorm e Det var en fornøjelse at gå igennem de store drivhuse. Her stod planterne i jord og kompost i en blanding, som kompostormene rigtig kunne boltre sig i. Her var ingen Rockwool eller kemiske næringssubstrater eller sprøjtegifte men udelukkende biologisk skadedyrsbekæmpelse fx i form af mider

34 Hvis det ikke var for: sådan gør m an ikke, kunne jeg meget let have plukket en agurk og guffet den på stedet. Så indbydende var de. Gartneriets produkter leveres gennem Gasa Odense og er som sådan leverandør til os, der hovedsagelig må handle i supermarkederne. Til gartneriet er også knyttet en gårdbutik, der virkelig er et besøg værd. Hvorfor bor man ikke på Fyn! Efter denne gode oplevelse af et økologisk produktionsgartneri gik turen videre til et hobbylandbrug, der koncentrerede sig om fåreavl. Men glædeligt var det, at så mange besøgende havde fundet på at aflægge gården et besøg. At økologien lever på Fyn er der bestemt ikke tvivl om. Gårdbutikkerne blomstrer, men man skal selv ud at hente kvalitetsprodukterne. De store produktionsenheder, der kan levere til det traditionelle indkøbsmarked er få, men de eksisterer. I dette num m er af O m ega 3 er I også blevet præsenteret for Thomas Kjærsgaard, der har en økologisk svineproduktion. Søndag den 3. september havde jeg sat mig for at besøge Bodil og Poul Smith, der driver Skovbakkegård ved Holbæk. Gården er en produktionsgård, med malkekvæg og de ca liter økologisk mælk pr malkning bliver leveret til Ø llingegård, som ligger i samme kategori som T hise M ejeri. Skovbakkegård fungerer desuden som Besøgs- og undervisningsgård bl.a. også for studerende på Landbohøjskolen. Bodil Smith har en baggrund som lærer og økologisk vejleder og er for øjeblikket under uddannelse til kostvejleder på Hover Sundhedshøjskole. Kl. 10 søndag morgen blev dørene åbnet for et gigantisk økologisk høstmarked. På marken ved gården fandtes to slags køer Til gården var knyttet en smukt indrettet gårdbutik, hvor igen vægten var lagt på produkter knyttet netop til får mad og uldprodukter -. Der blev uddelt smagsprøver på lamme- og fårespegepølser hjemmelavede forstås og i dagens anledning blev mange andre lokale økologiske produkter præsenteret. Her kunne jeg trække mange eksempler frem men vil dvæle lidt ved en rigtig fynsk rygeost. Den fik mig til at tage en ekstra smagsprøve. Det, der var den store oplevelse, kan sammenfattes i: Sikke en kvalitet! Gid det dog var den, der var normen i supermarkederne. Men kvalitet koster, hvilket vi som forbrugere må være indstillede på. Der var slet ikke plads til de mange firehjulede. De måtte også holde langs med vejkanten. Billedkavalkaden siger lidt om aktiviteterne:

35 - 35 -

36 Høstmarkedet på Skovbakkegård er stort. 12 forskellige økologiske producenter er repræ senteret. B l.a. er restaurant M ad og S anser fra H olbæ k i fuld sving m ed at tilberede en dejlig økologisk menu, de besøgende kan nyde i en lille pause mellem de mange indtryk, der bydes på. Selv laver Bodil bl.a. kosmetik og puder til smertebehandling. Sjovt nok er Bodils hovedpinepuder fremstillet af brændenældetarver, netop det, Carsten Vagn- Hansen nævnte. Jeg må indrømme at stoffet var utrolig lækkert og at det er lavet af brændenælde, det skal man vide for at kunne se det. På turen rundt i længerne bliver jeg præsenteret for et righoldigt udvalg af mange og forskelligartede økologiske produkter. Skønne økologiske grønsager, økologisk slik, økologiske mejeriprodukter, Aronia, økologisk vin, æbleprodukter, pilefletning, billeder af filt og meget mere. Økologien har virkelig et tilbud til forbrugeren. Det er dejligt at se, at så mange unge familier med små børn også har fundet vej til Skovbakkegård. Børnene er der også legemæssigt taget hånd om med en gevaldig halm-hoppeborg. Og efter stemningen at vurdere, blev den modtaget med vild jubel. Til daglig ser det lidt anderledes ud på gården. Der er 130 malkekøer, der har et frit liv enten inde eller ude alt efter temperament og forgodtbefindende. Dyrene er flotte, ingen møgkager på bagpartiet. De har det godt og i stalden findes også en wellness-børste, så man kan blive kløet lidt på ryggen. Selvom gården hovedsagelig vægter mælkeproduktionen er der også et salg af oksekød. Kødet sælges ikke i forretninger men kan bestilles til levering. Kalvene slagtes på et tidspunkt, hvor kødet endnu ikke er syreholdigt. Jeg ville naturligvis gerne, at netop det tilbud også lå i supermarkederne. Bodil vil gå en anden vej. Det handler om at bevidstgøre forbrugerne. Produkterne er der, men man skal selv gøre en indsats. Bodils opfordring er: slå jer sammen, bestil hos producenten. Få en rigtig god kvalitetsvare. Frys den ned til den næste korte periodes forbrug. Det er godt, det er kvalitet og det sparer oven i købet tid i dagligdagen for den enkelte. Og så skal man heller ikke glemme, at kød direkte fra producenten er væsentlig billigere end hvis det har været igennem diverse engros- og detailled. Bodil vender tilbage til kvaliteten, for det kød, der købes på gårdene, har fået lov at hænge, det er fordampet med 15%. Det betyder i sidste ende, at at en bøf holder sin form i modsætning til det hurtigt vakuumpakkede kød. Men selvfølgelig: vand kan også sæ lges til kiloprisen for oksekød! H er har vi ganske enkelt en af forklaringerne på, at det økologiske kød, købt hos producenten mætter mere end konventionelt kød. På min tur rundt på bedriften oplevede jeg, at det var dyrenes velfærd, der stod i højsæde. S om B odil forklarede: V ores stald er åben, det kan køerne bedst lide og fodermesteren fryser, - men det er der ikke noget at gøre ved

37 Køerne malkes 2 gange i døgnet, kl. 04 om morgenen og kl. 15 om eftermiddagen. De ved det, kommer selv og i malkeanlægget er der lagt kraftfoder som godbidder. D e vil gerne malkes. Som hos Thomas Kjærsgaard er der hos Bodil og Poul Smith ingen stressede dyr. Det var en fornøjelse at besøge Skovbakkegård og opleve at produktion foregår med respekt såvel for dyr, økologi, produkter og for de forbrugere, der i sidste ende nyder godt af det enorme arbejde, der skal ydes for kvalitet