O m ega 3. Internettidsskrift for Hover Sundhedshøjskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "O m ega 3. Internettidsskrift for Hover Sundhedshøjskole"

Transkript

1 O m ega 3 Internettidsskrift for Hover Sundhedshøjskole Oktober 2006

2 Indholdsfortegnelse Side 4 Stressede grise - Hvad er det? Samtale med Thomas Kjærsgaard. Økologisk svineavler. Side 7 Må jeg se din foderplan! Artikel af Claus Tonsgaard, Hover Sundhedshøjskole. Side 9 Carsten Vagn-Hansen var censor ved skriftlig eksamen for K ost 5. Samtale med Carsten Vagn-Hansen om Hover Sundhedshøjskoles kostvejlederuddannelse. Side 12 V i skal h ele tid en løfte overliggeren og b live b ed re og bedre. Samtale med forstander Søren Vestergaard om Hover Sundhedshøjskole. Side 14 Stress og kost. Temadage med kostvejleder fadk Annemette Juhl Pedersen. Samtale med Annemette Juhl Pedersen, lærer ved Hover Sundhedshøjskole, om sin nært foreståede foredragsrække. Side 16 Komælk er sundt især for kalve. Artikel af Claus Tonsgaard, Hover Sundhedshøjskole. Side 19 Carsten Vagn-Hansen er en sprudlende fontæne, hvis stænk virkelig giver stof til eftertanke. Samtale med Carsten Vagn-Hansen om kost og meget, meget mere! Side 22 Det drejer sig i dag ikke kun om at forlænge livet, men i høj grad også om livskvalitet under og efter terapien. Samtale med Dr. Thomas Hamm om helhedsorienteret kræftbehandling. Krebszentrum Kloster Paradiese, Tyskland

3 Side 25 Jeg er hver dag taknemmelig over den mulighed at kunne arb ejd e h er Samtale med Frau Franke, der arbejder som Heilpraktiker, klassisk homøopat og zoneterapeut på Krebszentrum, Kloster Paradiese, Tyskland. Side 28 Det er vigtigt, at vi gør opmærksom på, at vi kostvejledere er enormt gode til at lave mad og til at inspirere andre til sundere madvaner. Samtale med Annette Harbech Olesen, lærer ved Hover Sundhedshøjskole. Side 31 Fed = andenrangsmenneske!? Artikel af Claus Tonsgaard, Hover Sundhedshøjskole. Side 33 Den 2. og 3. september blev dørene åbnet for økologiske høstmarkeder. En kalejdoskopisk beretning fra Fyn og Sjælland

4 Stressede grise Hvad er det?!! Tekst og billeder: Claus Tonsgaard, kostvejleder - fadk En skøn sensommerdag er jeg på besøg hos Thomas Kjærsgaard på Haugevej i Hammerum. Thomas er økologisk svineavler med 200 søer, 150 hektar land med selvavlet foder til dyrene og en produktion af økologisk græsfrø. Som Thomas udtrykker det: når m an ved hvordan græsfrø skal dyrkes, er det en god produktion. Præcis kl kommer Thomas ud på gårdspladsen og byder mig hjertelig velkom m en på gården. S om T hom as siger Jeg er stolt af min gård og vil gerne vise den frem. Jeg tror, det er vigtigt, at forbrugerne får kendskab til det, vi som økologiske landmænd producerer af fødevarer. Straks går vi over i en af bygningerne i kom m andocentralen, hvorfra T homas har overblikket over sin egen bedrift men også konstant søger at holde sig orienteret om, hvad der foregår på landbrugsområdet og ikke mindst inden for den økologiske sektor. Selv var Thomas Kjærsgaard tidligere konventionel landmand. Men i 1998 blev jorden og i 2000 svineproduktionen lagt om til økologisk drift. Ind eller ud? Omlægning var både begrundet med tanken om økologi men og i høj grad også en bygningsmæssig kapacitet. Stalde til konventionelt landbrug kan ikke anvendes til økologisk produktion, da svinene både skal have et inde- men også et udeareal. Det kræver altså nye bygninger, hvilket nok er den største hæmsko for manges ønske om at lægge om til økologisk svineproduktion. Men Thomas Kjærsgaard satsede de store investeringer og kan nu konstatere, at der er meget stor efterspørgsel på de økologiske grise. E n absolut velvoksen dam e Tidligere blev der også produceret 30 kilos grise til eksport, hvilket var med til, at årene 2001 og 2002 var særdeles gode var derimod skidt, hvilket skyldes, at tyskerne måtte indkøbe konventionelle 30 kilos grise, opfodre dem økologisk og sælge dem som økologisk kød. Da det blev ændret i januar 2004 steg prisen pr. gris med kr. For at kunne opretholde en eksport ville det kræve 400 søer. Derfor valgte Thomas Kjærsgaard den løsning at have en besætning på 200 enheder og så selv fede dem op. Selve fordringen af dyrene sker hovedsagelig med de afgrøder, der dyrkes på gårdens jorde. T il slagtesvinene og til de diegivende ude på marken køber vi lidt fædigfoder. Men det er nu mere et arbejdstidsproblem. Vi anvender kun gode økologiske varer. Det er der stærk kontrol med og samtidig er der meget styr på - 4 -

5 hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes. Det betyder også, at det er meget lidt, der bliver fusket med økologien i landbruget. D et skal væ re sådan, at et Ø er garantien for, at det ikke er varm luft vi sæ lger. Der er meget nøje foderplaner for grisene. Grisene får økologisk havre, byg, ærter og sojaskrå og grovfoder i form af kløvergræs. N etop grovfoderet gør, at m ine søer ikke lugter af gris, m en m ere af ko! D esuden betyder det også, at vi har meget få tilfælde af mave-tarmsygdom m e. En konventionel gris får korn og i det hele taget en mere koncentreret foderblanding, der yderligere øger væksten. En meget markant forskel på en konventionel og en øko-besætning er forbruget af medicin i form af fx diarremedicin og antibiotika. Lidt motion i det fri! V ores forbrug er m eget lille og vi m å i modsætning til konventionelle landmænd ikke selv medicinere. Vi skal ringe efter dyrlæ gen. D et betyder i praksis, at hvis en gris endelig bliver syg i besæ tningen er vi nok hurtigere til at give den en kugle for panden, også selvom vi kunnet have reddet den med antibiotika. Men det et spørgsmål om dyrlægeregningen. Søerne bor i isolerede farehytter ude på marken. De har ingen stress, aldrig mavesår eller skuldersår og så kan de jo også selv supplere deres foder med det, de finder i jorden. De store forskelle mellem konventionel og øko-opdræt er mængden af medicinrester i kødet og at dyrene får økologisk foder og grovfoder. På grund af at både søerne og grisene til opfedning har plads at røre sig på både inde og ude, får de motion. Det betyder, at kødet får lidt mere struktur og nok også er lidt m ørkere. M en gav du m ig to udskæ ringer en konventionel og en økologisk, tror jeg såm æ nd godt, du kunne snyde m ig!. Dyrene bliver ikke udsat for pres. Smågrisene har en fravænningsalder på 49 dage i modsætning til ellers 30 dage. Det betyder meget for grisenes immunsystem, hvilket igen har væsentlig indflydelse på behovet for medicin. Dyrene er ikke stressede. I farehytterne kan søerne selv styre diegivningen, det kan de ikke i en fareboks. Man skal heller ikke prøve at sæ tte en fri so i en traditionel fareboks så bliver hun tosset. H er kom m er dyrevelfærden altså også ind. Søerne på marken holder mere af 15 graders frost end 25 graders varme, de ruller sig i sneen, roder i jorden og pudsigt nok er det den store forlystelse at samle sten, sutte på dem eller lægge dem i vandtruget. N år m an arbejder m ed økologi, bliver m an også bidt af det!. F ortsæ tter T hom as Kjærsgaard. Thomas Kjærsgaard F or nogle år tilbage var vi 5 økologiske landmænd, der gik sammen om at åbne en økologisk butik i H erning. D en handlede for en stor dels vedkommende med deres egne - 5 -

6 produkter, m en desværre var bestyrerne ikke gode nok og for 1½ år siden blev forretningen solgt til N aturkost og den fungerer heldigvis stadig. I løbet af vores samtale kommer vi naturligvis også ind på økologiens muligheder i fremtiden. Thomas Kjærsgaard ser lyst på fremtiden og kunne godt forestille sig, at den økologiske markedsandel kom m er op på 25%. V i har pengene i Danmark i dag og økologi er ikke så meget dyrere. Spiser du rent økologisk, spiser du heller ikke så meget. Man bliver m æ t på en anden m åde. D et er m in erfaring. M en forbrugerne skal også læ re, at økologiske varer ikke kan holde sig i køleskabet i 3 uger, som de, der er blevet konserveret. Det er råvarer, der er levende. Rent produktionsmæssigt betyder det også meget, at økologien er ved at blive sat i system, m an kan producere nu. Jeg vurderer mig selv som industrimand, men vil gerne have inspiration. G riseavl er systemtænkning om man kan lide det eller ej. Det er produktion med respekt for økologien og for, at dyrene har det ordentligt. Hvis bonden ikke tjener penge, bliver der heller ingen udvikling. Selvom der er mange daglige gøremål, er det vigtigt for Thomas Kjærsgaard at have tid til at iagttage sine dyr og vurdere om noget kunne gøres bedre det gæ lder om at holde overblikket. Her er dejlig plads til at løbe rundt på! På turen rundt på gården kunne jeg ved selvsyn konstatere de forhold, Thomas Kjærsgaard havde fortalt om under vores samtale. Hvor er det dejligt at kunne citere en landm and for: V i klager ikke, vi der producerer grise i øjeblikket. Det her er en forretning, der skal tjene penge men jeg er stolt af m it landbrug

7 Må jeg se din foderplan! Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder fadk. Jeg kendte engang en dyrlæge, der havde sin praksis ude på landet. Hovedparten af hans arbejde bestod i at tilse og behandle produktionsdyrene i staldene hos landmændene. Han kunne fortælle mange historier fra det virkelige staldliv. Når Andersen, som han hed, kom til en besætning, havde han en indgangsreplik, der altid fulgte med: M å jeg se d in fod erp lan. Allerede dengang var han klar over, at dyrenes foder havde en væsentlig indflydelse på deres sundhedstilstand. Foderblandinger, der var sammensat med henblik på hurtig vækst og opfedning men som var ensidig og langt hen ad vejen unaturlige for dyrene, var kraftigt medvirkende til øget sygdom blandt dyrene. Nye staldsystemer, der fikserede dyrene og fratog dem mulighederne for at bevæge sig gjorde ikke sundhedssituationen bedre. Men det var effektivt og omkostningsbesparende. Andersen var modstander af blot at give syge dyr medicin men søgte i sit arbejde at finde årsager til, at dyrenes generelle sundhedstilstand blev dårligere. Havde Andersen levet i dag ville han have glædet sig over Thomas Kjærsgaards besætning.(s e artiklen: S tressede grise hvad er det? ) Ganske vist handler det om produktionsenheder, men respekten for, at hver enhed er et levende væsen med behov for veltilrettelagt, ren og naturlig foder, mulighed for motion, hensyntagen til dyrenes egen adfærd dyrevelfærd -, passede ind i Andersens forestillinger om, hvorledes der kunne produceres grise. Sunde stærke dyr med stærkt begrænsede udbrud af sygdomme. M å jeg se d in fod er- og motionsp lan! Thomas Kjærsgaard kender betydningen. Vi som kostvejledere kender betydningen. Denne artikel handler ikke om foder og dyrevelfærd. Den handler om noget helt andet. Kunne man forstille sig Andersens spørgsmål rettet til danske forældre vedr. deres børns foder? M å jeg se d it b arn s k ost- og m otion sp lan! Spørgsmålet er næsten utænkeligt. Indtrængen i privatlivet, køkkenet er næsten lige så helligt som soveværelset. Og så har det, vi putter i munden, også en meget kraftig social funktion fx i form af belønning. Uregelmæssige måltider og hurtig mad præger også billedet. Voldsomt indtag af sukker, tilsætningsstoffer, industrimad osv osv. Vi ved det. Alle ved det. Gang på gang kan vi læse om fedme hos børn, nedsat knogletæthed, allergi, insulinresistens og diabetes 2 i en ung alder. Vi tror åbenbart, at vore børn kan vokse op, blive sunde og stærke på en kost, der ikke opfylder kravene til de makro- og mikronæringsstoffer, børn har behov for. Den økologiske landmand ved det i forholdet til sine dyr. Vi som voksne burde også vide det i forhold til børnene. M en der er ikke nogen kostplan. F or blot du spiser god dansk varieret kost hvad det så i øvrigt er er der ingen ko på isen. Jeg savner i høj grad, at vi voksne tager problemstillingen alvorligt og træder i karakter. Kostvaner skal læres og det fra helt lille. På sin vis kan det sidestilles med færdigheden at cykle. Har man først lært det, kan man det hele livet

8 Måske var eksemplet med cyklen ikke særlig godt. Jeg bor selv i en landsby som nærmeste nabo til en skole. Fra 7.50 til 8.05 er der trafikalt kaos på stikvejen ind til skolens parkeringsplads. Børn bliver kørt til skole selv om hovedparten bor lige op ad skolen og snildt kunne betjene sig at det meget veludbyggede cykelstisystem. Den økologiske landmand ved, hvad motion betyder for sine dyr. Vi ved også, hvad det betyder for børn. Igennem 30 år har jeg arbejdet i folkeskolen. Det har givet mig mulighed for at tale med forældre også om kost og motion. To ting er påfaldende. Mange forældre tror, at deres børn får en god kost og at fx sukkerets betydning nok er overdreven. Ofte betragtes emnet som en slags tabu, nærmest som en kritik rettet mod ikke at være en god nok forælder, der kan tage vare på sine børns opvækst. I grunden kunne det være en ide, hvis forældre så de faktiske forhold og med jævne mellemrum tog et 5-dages check på deres børn kost. Og udfyldte en kostdagbog Jeg er sikker på, at den ville revidere manges opfattelser og også give nogle overraskelser, der sort på hvidt ville være svære at komme udenom. Jeg tror på, at et sådant redskab kunne være en særdeles nyttig hjælp og puf i hverdagen for de forældre, der inderst inde godt er klar over vigtigheden af børnenes ordentlige mad. 10 colaer på en uge taler jo sit eget sprog og er renset for enhver form for talmagi. Nøjagtig det samme kunne gøres i forbindelse med børns motion. Et aktivitetsskema kunne her være løsningen og som med kosten give det syn for sagen, der evt. kunne medføre ændrede vaner. Forslag til aktivitetsskema Vi som kostvejledere har en stor opgave i et folkeoplysningsregi og måske kunne det være en ide for os at medbringe sådanne skemaer til udlevering, når vi er ude at holde foredrag for forældre til småbørn og teenagere.. Forslag til kostdagbog N u k an jeg som foræ ld re se m it b arn s faktiske kost- og m otion sp lan

9 Carsten Vagn-H an sen var cen sor ved skriftlig eksam en for K ost 5. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk. Fra 2006 blev studieordningen for kostvejlederuddannelsen lavet om. K ost 5 er første hold, der har afsluttet forløbet med en 5 timers skriftlig og en efterfølgende mundtlig eksamen. Vi andre måtte kæmpe os igennem specialeskrivning med efterfølgende mundtligt forsvar. Læge Carsten Vagn-Hansen var censor på den skriftlige del på K ost 5. Efter karaktererne at dømme forløb alt flot. Men et er tal, et andet er gennem samtale med censor at få en vurdering en tilkendegivelse udefra af Hover Sundhedshøjskoles kostvejlederuddannelse. Udsigt fra Carsten Vagn-Hansens hjem. I bilen på vej til hjemmet ved Vejle fløj den ene tanke igennem hovedet efter den anden. Ris og ros, højt fagligt niveau eller lavt? En enkelt sommerfugl flagrede i maven. Nu skulle det, vi til dagligt arbejder med til en slags eksamen. Men under alle om stæ ndigheder m ed et eksam ensresultat, der kun kunne bidrage væsentligt til at gøre kostvejlederuddannelsen endnu bedre. Samtalen havde ikke været i gang i mange minutter før den første klare udmelding kom fra Carsten Vagn-H ansen om K ost 5érnes faglige niveau: Jeg synes det var utrolig positivt. Jeg var virkelig imponeret over, hvor meget de studerende kunne og også over, hvad der blev krævet. Det er jo langt, langt mere end nogen læge nogensinde har lært i sin uddannelse, som de allerede havde nået der. Og jeg tror, det er utrolig vigtigt, at vi får en række godt uddannede både kostvejledere og ernæringsterapeuter ud. Sommerfuglen i maven havde nu slået sine vinger sammen. I sin holdning til kostvejledere og ernæringsterapeuter drog Carsten Vagn- Hansen også en parallel til diætisterne, som han oplevede for bundne. De går kun efter det, de kalder videnskab, men som er manipuleret af fødevareindustrien i den helt store stil. De springer over sund fornuft og over den viden, man i øvrigt har haft igennem årtusinder. Carsten Vagn-Hansen udtrykte tryghed ved skolens faglige niveau også taget i betragtning, at mange studerende har arbejde ved siden af. Jeg synes det er m egen viden, de sam ler sam m en. At opgaveløsningerne var gode betyder også at de studerende har haft nogle gode læ rere. Jeg kender jo de fleste af dem og der er kvalitet i det! For Carsten Vagn-Hansen er det faglige niveau væsentligt, men også den enkeltes tilgang til faget spiller en meget stor rolle. D et eneste, jeg ikke kan vurdere ud fra sådanne opgaver er, om den enkelte har en tilstrækkelig ydmyghed. Jo mere man lærer, jo m ere ydm yg bliver m an overfor det. E n schweizisk professor har engang sagt: Den, der kun tror på det, han en gang har lært, kan ikke læ re noget nyt! O g det er i den grad farligt. Man skal holde sig åben og sætte sig ind i det nye. Dertil kommer, som Kragh sagde: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det blev han kritiseret for, men det er rosværdigt at kunne skifte kurs. Netop denne udmelding kunne jeg i mit stille sind glæde mig over og tænke på den - 9 -

10 formulering, vi anvender på skolen: Intet er statisk at være kostvejleder er livslang læring! For at illustrere dynamikken i uddannelsen måtte jeg i samtalens løb fortælle om, hvorledes kravene gradvist er blevet strammet i forhold til K ost 6 og yderligere overfor K ost F. D enne udvikling fandt megen positiv genklang hos Carsten Vagn- H ansen. D et er rigtig godt, for det har noget at gøre med troværdigheden i uddannelsen. Når jeg skriver til folk, at jeg synes, de skal gå til en kostvejleder eller en ernæringsterapeut, skriver jeg altid kostvejleder-fadk eller ernæringsterapeut- DET. Alle kan jo kalde sig kostvejledere. Jeg synes, det er vigtigt, at man går efter kvalitet. Carsten Vagn-Hansen i sin smukke have Livet er for kort til de dårlige cigarer, som Storm P sagde. Og en dårlig kostvejleder er jo livsfarlig. Disse udsagn førte over i den rolle, som kostvejledere kunne udfylde. Jeg synes det er vigtigt, at kostvejlederen kommer ud i lokalsamfundet i husmoderforeningerne, - som det jo ikke hedder længere, - ud i skoler, forsamlingshusene og fortæller, hvordan det hænger sammen med kosten. Det er helt okay at enkeltpersoner får hjælp, det synes jeg også, man skal, man skal hjælpe sine medmennesker, men man får mere ud af det, hvis man går ud med det, møver sig ind i TV, radio. Men først og fremmest konfrontationen ude i forsamlingerne er vigtige, for der er et massivt behov for at høre om disse ting. De individuelle kostvejledninger fik også et par ord m ed på vejen: S kal m an vejlede folk, skal man også være stærk, begejstret og overbevisende og man skal kende sine egne begrænsninger. Ellers gør folk ikke noget ved det. De siger ja. ja. - og går hjem og gør nøjagtigt, som de har gjort før. Det var helt tydeligt, at Carsten Vagn-Hansen ser kostvejledere som spydspidserne i marken, som et korps af velkvalificerede vejledere, der kan omforme teori til praktik og som sådan kan hjæ lpe og give nogle fiduser til på en lettere måde at implementere ordentlig kost i folks liv. Faktisk at trænge helt ind i køkkenet I den forbindelse kom Carsten Vagn-Hansen med en opfordring til Hover Sundhedshøjskole. Han så det som en rigtig god mulighed at fremstille et godt undervisningsmateriale om kost til landets skoler, for børnene ligger m ig m eget på sinde, vi kan ikke starte tidligt nok. Det er i forebyggelsen at kostvejlederen har sin force og mindre i behandlingen af alvorligt syge m ennesker, for hvis en person er blevet meget alvorlig syg, kan det måske være en for stor opgave for en kostvejleder. Der kan være mange ubalancer inde i kroppen og man kan risikere, at få skudt dem i den forkerte retning. D et kræ ver et m eget dybtgående kendskab til biokemi og fysiologi. O g selvom der er undervisning i de fag, skal der nok m ere til. O g i grunden er lægerne ligeså dårligt stillede, for de har glemt alt, hvad de havde. De kan kun slå op i den lille grønne bog og hæ lde m edicin i folk!

11 det kræver at I dokumenterer overfor de praktiserende læ ger, at I kan det her. S å kunne lægerne sige til deres patienter, at de også bør tage en konsultation hos en kostvejleder for at se, om kosten er i orden. Kostvejledere får hyppigere og hyppigere ansættelse i offentligt eller halvoffentligt regi. Det var derfor naturligt at spørge Carsten Vagn-Hansen, hvor han kunne se, at kostvejledere også med fordel kan anvendes. Forslagene koncentrerede sig om den praktiske vejledning, hvor børneinstitutioners kantine / madordninger ville være helt oplagt. I ældreplejen og sådanne konsulentordninger ville væ re gode investeringer. At arbejde sammen med læger ser Carsten Vagn-H ansen også som uproblem atisk, m en Samtalen med Carsten Vagn-Hansen var ikke slut med kommentarerne vedr. Hover Sundhedshøjskoles kostvejlederuddannelse. Vi kom vidt omkring og som en sprudlende fontæne, blev der fortalt om ernæring. Det kunne nok give stof til eftertanke. Det kan I læse om i omstående artikel. Men inden jeg sætter punktum, må jeg indrømme, at Carsten Vagn-Hansens udtalelse Jeg er tryg ved den uddannelse, længe hang i hovedet på mig på turen hjem til Nordsjælland. Det er sådan en udtalelse, der for alvor giver blod på tanden til at gøre en god uddannelse endnu bedre

12 V i skal h ele tid en løfte overliggeren og b live b ed re og b ed re. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk En uddannelsesinstitution som Hover Sundhedshøjskole er en levende organisme. Man kan sammenligne den med celler, der kræver næring, energi, styring, kommunikation osv. for at de mange funktioner i fællesskab kan opretholde en homøostase i organisationen. En meget vigtig del af dens DNA er at finde i Sundhedshøjskolens forstander Søren Vestergaard. Skolen har vokseværk i disse år. Som vi alle ved, kan vokseværk gøre nederdrægtig ondt, hvis ikke man får den rette kost suppleret med tilskud. Det kostprogram har jeg bedt Søren Vestergaard om at komme med et bud på. M ed den størrelse og den placering skolen har i det sundhedsfaglige landskab ligger det mig meget på sinde, at vi får en mere robust organisation, end vi har i dag. M ed denne indgangsbøn fra Søren, kan jeg fornemme, at der nu skal tages højde for skolens forandring fra et lokalt kursuscenter til landsdæ kkende uddannelsesinstitution. Hover Sundhedshøjskole D et ligger m ig m eget på sinde fastslår S øren, at der etableres et ledelsesteam på skolen. Det er så vigtigt med en sund organisation. Den største fiasko, man som leder kan opleve, er at organisationen falder sammen eller får problemer hvis lederen fx støder ind i et træ! Og når man, som vi, arbejder inden for feltet sundhed og uddannelse, der er karakteriseret ved en så rivende udvikling, gælder det om at være opmærksom på de faresignaler, der er knyttet til væ kst. A t S øren også har sat sig godt ind i virksomhedsorganisation og ledelse fremgår af H vis m an læ ser i ledelsesbøger i dag, så er en vækst, som vi har, på 40 50% om året, det, der betegnes som kritisk vækst. Det kræver ekstra agtpågivenhed og værktøj til at håndtere den dynamiske organisation. Om 2-3 år vil vi have en helt anden og mere solid organisation, der sikkert også indeholder flere medarbejdere. Som eksempel på et område, der i den vækstende organisation skal prioriteres højt er kom m unikation. D et er vigtigt at få alle m ed i den. Der skal være megen kommunikation. Det gælder både ledelse, bestyrelse, ansatte og studerende. Kravet bliver jo ikke mindre af, at skolen inden for de næste 10 år sagtens kan udvikle sig til en mellemstor uddannelsessituation med en omsætning på et to-cifferet millionbeløb. Det ser jeg bestemt ikke som urealistisk, tilføjer Søren. Disse udmeldinger får mig uvilkårligt til at stille det spørgsmål til Søren: Hvem er vi og hvor skal vi hen? Søren tager en slurk af teen for ligesom at udnytte sin tæ nkepause. V i har vore grundholdninger, som er vores basis. Men derudover er kodeordet: dynamik. Vi skal hele tiden løfte overliggeren og blive bedre og bedre. Vi står jo også i en konkurrencesituation både med indenlandske og på et tidspunkt sikkert også med udenlandske aktører. Så bliver de to kerneområder kvalitet og koncept. Jeg oplever vores vækst som udtryk for, at vi indtil nu har gjort det rimelig fornuftigt på de områder, men også i linielægningen. Det værste, der kan ske, er, at læne sig tilbage og lade en

13 succes blive en sovepude! Derfor er kodeordet endnu en gang: dynamik. Reelt og i folks bevidsthed skal skolen have et centrum, vi kan også kalde det et kraftcenter. Det er en bestyrelsesbeslutning at S tjernen er i Hover. Så er det da ikke usandsynligt at der med tiden kan opbygges små satellitter for enden af stjernens arme for nu at blive i det billede -. Det her kræver givet vis en udvidelse af lærerstaben! Indtil nu har vi prioriteret lærerkræfternes kvalifikationer højere og mindre deres geografiske placering. Kvalifikationerne vil stadig og altid have den højeste prioritet. Men i takt med, at lærerstaben skal øges, tror jeg den strategi er rigtig også at finde mere lokale, dygtige medarbejdere, som vi så gennem løbende efteruddannelse hele tiden kan opkvalificere. Der er en vis synergieffekt i at mødes i et arbejdsfællesskab. Det betyder også, at vi kan få mange flere kompetencer ind i huset. Kostvejlederuddannelsen vil hele tiden være vores grundstamme. Men vi oplever, at uddannelsen både søges som en grunduddannelse men også som en overbygningsuddannelse for andre faggrupper. Mange virksomheder ønsker at opkvalificere deres medarbejdere inden for kost og sundhed. Blot for at nævne et par enkelte områder: Personale i virksomhedskantiner, lægesekretærer, sygeplejersker og mange, mange flere. -- Men for nu at komme tilbage til det, du spurgte om, smiler Søren, - vi som kostvejledere sætter fokus på maden. Kostvejledere skal ikke være små læger. Det er maden, der er det væsentlige, men samtidig kan kostvejledere så meget andet fx være vejledere på baggrund af en meget stor viden om kosten som vores medicin. Der er utrolig megen dynamik i det at være kostvejleder. Tænk blot på at hver kommer med sin uddannelsesmæssige baggrund. Det gør gruppen temmelig uhomogen. Om det er en ulempe? Nej, jeg ser det som en styrke, da vi kan tilbyde vores fælles viden om kost i utallige og vidt forskellige sociale og faglige sammenhænge. Kan man som kostvejleder ikke hurtigt blive hægtet af rent fagligt der sker jo så meget på det her område? Det kan man naturligvis, hvis man ikke selv gør noget. Men prøv at tænke tilbage på vores samtale, tænk på skolens grundprincipper: Intet er statisk, - alt er dynamisk, - vi arbejder på baggrund af den på nuværende tidspunkt nyeste forskning. For mig er det helt klart det signal, vi prøver at give vore studerende ind med modermælken, at kostvejlederuddannelsen er procesorienteret og at en meget væsentlig del af denne proces hedder forståelsen for vigtigheden af nysgerrighed og livslang læring. Naturligvis kan jeg ikke dy mig for at stille Søren det kalaidoskopiske spørgsmål: Hvor vil vi typisk se kostvejledere fra Hover Sundhedshøjskole på det danske arbejdsmarked? Svaret faldt promte: Om 5-6 år vil utrolig mange kommunale stillinger væ re besat m ed vore kostvejledere. Med det koncept og de kvalitetskrav vi stiller og hele tiden udbygger, kan vi ikke undgå at befæste vores placering som seriøs medspiller på den kost- og sundhedsmæssige arena. At der i år starter 2 hold kostvejlederstuderende (hold 7 og 8) vidner netop om vækst og udvikling. Idet hele taget om de visioner, Søren her har lagt for dagen

14 Stress og kost. Temadage med kostvejleder fadk Annemette Juhl Pedersen. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk Den 29. september fra kl til kl afholder kostvejleder-fadk Annemette Juhl Pedersen foredrag om stress. Foredraget finder sted på Hover Sundhedshøjskole og er tilrettelagt som en temadag med 3 delforedrag. At der afholdes foredrag på Hover Sundhedshøjskole er bestemt ikke usædvanligt, snarere tværtimod. Skolens foredragsrækker er led i bestræbelserne på at yde et bidrag til oplysning om sund kost og livsstil. Det, der imidlertid gør dette foredrag om stress bemærkelsesværdigt, er, at antallet af tilmeldinger har været helt overvældende. Temadagen om stress bliver derfor gentaget hele 5 gange i Hover og 1 gang på Borups Højskole i København. Problematikken omkring stress er tilsyneladende massivt stort i vores samfund og en faktor, der påvirker mange mennesker i deres hverdag. Folk føler sig dårlige, bliver syge, livskvaliteten nedsættes, ja stress kan endog være invaliderende. Uden i øvrigt at ville udfritte Annemette Juhl Pedersen om indholdet af temadagen det må I selv erfare ved at deltage har jeg opsøgt Annemette med henblik på en snak om fænomenet: stress. Annemette Juhl Pedersen i hjemmet ved Himmelbjerget Annemette har selv haft problematikken stress helt inde på livet og været meget syg, idet kroppen har reageret meget kraftigt, - faktisk, og heldigvis, sagt fra. Annemette Juhl Pedersen er udover at være kostvejleder klassisk musiker og i en årrække levet som freelance fagottist. Annemette spiller fagot ved eksamensfesten for K ost 5 At arbejde som freelance musiker er at befinde sig i et højstressende spændingsfelt. Det indeholder stadig skiftende arbejdssteder og arbejdsopgaverne kan ikke tilrettelægges i forvejen. M an bliver ringet op om morgenen og skal spille en koncert om aftenen lige fra bladet Der er i orkestersammenhæng ingen plads til individualitet. Det handler om at indordne sig, ram m e tonen og sæ tte sit eget jeg i baggrunden. Disse facetter og mange flere summede sammen og udløste en alvorlig stresssituation for Annemette. For år tilbage søgte Annemette kostvejledning hos Lise Faurschou. Det hjalp i en sådan grad at stressreaktionerne blev væsentligt reduceret. I sit første delforedrag vil Annemette bl.a. netop komme ind på sammenhængen mellem kost og stress

15 Når vi taler om stress er det fra naturens hånd tænkt som forsvarsmekanismer og som sådan et gode. Problemerne opstår når korttidsstress går over i en permanent tilstand af langtidsstress. Det tærer på kroppens ressourcer med bl.a. organudtrætninger til følge. De biokemiske sammenhænge vil Annemette også redegøre for i sit andet delforedrag. Hverdagen i Danmark er præget af, at der hele tiden forventes toppræstationer. Der stilles krav på arbejdet, øget effektivitet, hvor der ikke levnes plads til fejltagelser. Den samme tendens viser sig også i familielivet og i den fritid, der egentlig skulle bruges til afslapning og regeneration. trykte medier skaber også en informationsstrøm, vi hele tiden skal forholde sig til. M en stressreaktioner er ikke kun forbeholdt voksne. Vi oplever i stadig stigende grad at børn og unge viser massive tegn på stressreaktioner, der både kan give såvel fysiske som psykiske udslag. Dette er bestemt ikke harmløst og grunden til alvorlige sygdomme senere i livet kan være lagt. I 3. del af temadagen vil Annemette Juhl Pedersen komme ind på disse problemstillinger og fortælle om stress relateret til specifikke sygdomme. Temadagene med Annemette Juhl Pedersen er tænkt som et bidrag til at bevidstgøre om stress og om konsekvenserne heraf. Men samtidig er dagen også et tilbud om værktøjer, vi hver især kan bruge i dagligdagen som hjælp til selvhjælp. Temadagene om stress afholdes efter følgende plan: Den kommunikationsfrekvens, der hersker i samfundet, ser Annemette også som en af de faktorer, der er med til at udløse stressreaktioner. Med en mobiltelefon i hånden er vi altid på. SMSer fyger og hele tiden skal vi forholde os til forskellige mennesker. Man taler i den forbindelse om situationen som den identitetsskabende, hvor vi tidligere i højere grad havde de grundlæ ggende store historier eller norm er som faktorer at identificere sig i forhold til. Kommunikationen gennem s og den massive påvirkning fra de elektroniske og Den 29. september, Hover Sundhedshøjskole Den 25. oktober, Borup Højskole, København Den 10. november, Hover Sundhedshøjskole Den 15. november, Hover Sundhedshøjskole Den 22. november, Hover Sundhedshøjskole Den 01. december, Hover Sundhedshøjskole Den 18. januar, Hover Sundhedshøjskole.- et aftenforedrag om samme tema. For yderligere oplysninger om ledige pladser og tidspunkter for foredragene vil jeg henvise til Hover Sundhedshøjskoles hjemmeside: hshs.dk. K lik ind under F oredrag. H er findes desuden en komplet liste over foredrag, der afholdes i nærmeste fremtid

16 Komælk er sundt især for kalve! Tekst: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk Med fare for at træde på en landmine, ved muligvis at genere en del af vores landbrugsproduktion, sætte spørgsmålstegn ved officielle ernæringsråd, muligvis betalt forskning og meget meget mere vover jeg pelsen, for spørgsmålet må og skal stilles: Er komælk i grunden andet end kalvemad? På symposiet i Spjald (efterår 2006) vakte Walter Willett min interesse for netop den problemstilling. Walter Willett hævdede på baggrund af sin forskning på Havard, at teenagere ikke burde drikke mælk. Dette blev begrundet med, at et stort indtag af mælk senere i livet kunne øge en risiko for hormonrelaterede cancerformer. Det udsagn satte unægtelig gang i min nysgerrighed. Mælk er sundt siges der fra officielt hold og nu disse advarsler. Hvor er vi henne? Og hvad skal vi tro? Denne artikel påberåber sig ikke at give en entydig sandhed den findes formodentlig ikke men bør ses som et udtryk for udvalgte punkter af min konklusion på et dybhavsdyk i problemstillingen. Den bliver bestemt ikke mindre interessant af den evolutionsbetragtning, at den overvejende ernæringsstatus for jæger- og samlerkulturen står i skærende modsætning til de fastboende efterkommere, som grundlagde det, vi har i dag: to hoved grundnæringsmidler: korn og mælkeprodukter. I et evolutions perspektiv er tidsspændet et kort sekund. Har den menneskelige organisme kunnet omstille sig? Det er det ene spørgsmål. Hvad har det industrielle opdræt af kvæg og den industrielle forarbejdning af mælken egentlig betydet for specielt det vestlige menneske? Jeg kan naturligvis ikke svare fuldgyldigt på så essentielle spørgsmål men måske og forhåbentlig give et par enkelte input til eftertanke. Mælken fra de forskellige pattedyr er alle forskellige fra hinanden. Det er vel i grunden ikke så sært, da de fysiologiske behov jo i høj grad er forskellige. Kalven f.eks fordobler sin fødselsvægt på 47 dage, et menneskebarn bruger ca 180 dage. Modermælk fra mennesker indeholder meget mælkesukker, hvilket kunne indicere, at hjerneudviklingen hos mennesker har en højere prioritet end kropsvæksten. Dette i modsætning til de øvrige pattedyr Art Tørstof Protein Kasein Mælkeproteiner Fedt mælkesukker Mineraler i alt Menneske 12,9 0,9 0,4 0,5 4,0 7,1 0,2 Hest 11,2 2,5 1,3 1,2 1,9 6,2 0,5 Orangutang 11,5 1,5 1,1 0,4 3,5 6,0 0,2 Tamsvin 18,8 4,8 2,8 2,0 6,8 5,5 -,- Kamel 13,5 3,6 2,7 0,9 4,0 5,0 0,8 Får 18,0 5,5 4,6 0,9 7,2 4,8 0,8 Bøffel 17,2 3,8 3,2 0,6 7,6 4,8 0,8 Okse 12,7 3,4 2,8 0,6 3,9 4,7 0,7 Ged 13,3 3,2 2,6 0,6 3,5 4,3 0,8 For alle pattedyr gælder, at de som voksne ikke kan metabolisere deres arts modermælk. At mennesket over en så kort periode har gjort et artsfremmed dyrs kirtelsekret til et basisnæringsmiddel kan derfor vel egentlig undre. Og spørgsmålet er i grunden, om vi er blevet sundere af det? Kigger vi så i kølvandet af det enorme forbrug af mælk og mælkeprodukter, der finder sted specielt i vores del af verden og USA, viser der sig sygdomsbilleder, som med al mulig indikation peger på mælk som medvirkende årsag. Problemstillingerne bliver yderlige forværret af, at malkekoen har mistet sin identitet og er blevet et produktionsapparat. De høje ydelser på op til 50 kg mælk i døgnet, 6 uger mellem fødsel og ny inseminering, veltilrettelagte foderplaner, i USA et udbredt brug af væksthormoner kan gøre en betænkelig ved produktet. Vi taler om kirtelsekret fra i malkeperioden overvejende

17 drægtige dyr. Fedtsyresammensætningen er ofte så ændret at kalven ikke en gang må få colostrum. Mælkehormoner har væksteffekt på mennesker. Kan dette måske forårsage vækst af tumorer fx ved hormonrelaterede cancerformer? Man kan så spørge, om ikke mavesyren vil ødelægge væksthormonerne. Det er ikke tilfældet, idet mælken i sig selv er en enzymhæmmer. Miljøet i maven bliver basisk. Det forskubbes fra PH 1,8 til PH 6,0. En tilføjelse vil måske være på sin plads her. Udover væksthormoner IGF-1 og IGF-2 findes også hypofysehormoner, steroider, skjoldbruskkirtelhormoner, parathormon, prolaktin gastroinstitestinale peptider, hormoner der har indvirken på nervevæksten osv, osv. Mælkeproteiner har allergieffekt - antibiotika i mælken ødelægger det samme antibiotikas potentielle beskyttende effekt og kalcium i mælken er svær optagelig. Vi er storkonsumenter af mælk samtidig med, at raten af osteoporose er meget høj! Kigger man rundt på nogle af de studier, der er lavet om mælk og indtag af mælk, viser et langtidsstudie fra Norge en sammenhæng til lymfekirtel kræft, en mulig statistisk sammenhæng fra Finland til ungdomsdiabetes, fra Sverige og Rusland ukontrollerede udbrud af leukose til forøgede tilfælde af leukemi. Adskillige studier tyder på en sammenhæng mellem kræft i æggestokkene og indtag af mælk. På Havard Medical School har man analyseret data fra 27 lande. De viser at der en signifikant sammenhæng mellem indtag af mælk og kræft i æggestokkene. Forskerne mener, at laktose er en ansvarlig bestanddel i denne proces. Laktose er mælkens kulhydrat et såkaldt disaccarid, der i naturen kun findes i pattedyrenes modermælk Komælk i dag indeholder ca. 4,8 til 5,0%. Det spaltes til glukose og galaktose af enzymet laktase. Efter dieperioden stilner produktionen af dette enzym af. Betragter vi klodens befolkning, er der meget store forskelle med hensyn til evnen til at danne laktase. I Nordeuropa oplever man en rate af laktoseintolerance på ca 3 % og i den anden ende af skalaen grønlændere og afrikanere med %. Dette kunne iflg Ledochowski et al Ernährungsmed 3/2000 tyde på en genmutation af nyere dato. For hvis ikke dette var tilfældet, ville latktasedominansen have været langt mere udbredt.. Malabsoption af laktose giver sig udslag i forrådnelsesprocesser i tyktarmen. Med de maligne tilstande en sådan tarmdysbiose kan medføre. I forbindelse med den enorme mælke og osteproduktion står man tilbage med et laktoseholdigt mælke- og molkepulver. Dette produkt tilsættes i rigt mål til andre levnedsmidler både som let sødende stof og direkte som fyldstof. Ja selv i piller optræder laktose som grundsubstans. Da deklareringspligten på dette område ikke er entydig, kan man aldrig vide sig sikker i forhold til industrifødevarer. Et lille kuriosum i forbindelse med laktose er, at mælkepulver i meget udstrakt grad er blevet brugt som nødhjælp. Hvem har ikke set billeder af et gladt sortafrikansk barn med et krus mælkepulver - mælk i hånden. Hvordan var det nu lige med dannelsen af enzymet laktase? Laktose er ikke den eneste spiller i denne sammenhæng. Galaktose er væsentligt for stofskiftet i hjernen jvf de indledende betragtninger om modermælks indhold af mælkesukker. Men fri galaktose, der cirkulerer i blodet og ikke eller kun til dels er blevet omdannet til glukose virker iflg Merck Manual of Diagnosis und Therapy som gift for kroppen. I den lettere ende af skalaen kan det medføre grå stær. I den mere alvorlige ende til forstyrrelser i nervesystemet, finmotorikken, retardering og ovarialforstyrrelser, hvilket også underbygges af finske studier. Der er mange andre indholdsstoffer, der kan være problematiske og ikke alle har man afdækket endnu

18 Som nævnt i indledningen er koen blevet et produktionsapparat med det ene formål at ydeevnen skal kapitaliseres så godt som muligt. Hertil kommer så den videre forarbejdning herunder homogeniseringen af mælken. Ved homogenisering slås fedtkuglerne i stykker. Antallet stiger og overfladen øges 6 til 7 gange. Her fæstner sig enzymet Xanthinoxydase, som kroppen under normale omstændigheder selv danner. Kommer dette enzym ud i blodbanen kan det reagere med fedtstoffet plasmalogen, der har til opgave at holde væggene i årene elastiske. Ved en reaktion mellem de to en oxidation dannes fedtaldehyd. Ved en mangel på plasmalogen bliver væggene skrøbeligere og mindre elastiske. Sker denne proces i hjertet er der forhøjet mulighed for hjerteinfarkt. At koagulationsevnen også nedsættes kan lede tanken hen på muligheden for slagtilfælde. Her afslutningsvis kunne det være på sin plads at se på nogle forbrugstal og deres udvikling. Konsum af mælk tidligere og nu I Tyskland År 1860/ Friskmælksprodukter (1910 til 1950 Hovedsagelig som frisk m æ lk i løs væ gt 30, ,0 2 93,7 3 91,5 3 89,9 3 Heraf Yoghurt 3,75 11,7 15,3 Smør / ost 6,0 12,0 12,0 18,4 24,6 27,8 Fløde 3,5 6,7 7,8 Iscreme 4,4 8,2 8,2 Langtidsholdbar mælk og mælkepulver 5,7 9,4 7,3 7,5 Ialt 6,0 42,0 139,7 129,4 138,3 141,2 Værdierne er angivet i kg. pr. person pr. år. 1 inklusive fløde 2 inklusive fløde i mælkeværdien 3 uden fløde (Kilde: Statistische Jahrbücher) At mængder er steget markant er direkte til at læse ud af tallene. Samtidig bør man huske at produktionsmetoderne har ændret sig ganske gevaldigt. Der tegner sig det sammen billede i hele EU og i alle vestlige industristater. Mælkerelaterede sygdomme er fulgt pæn med. Så måske var det alligevel en overvejelse værd at indskrænke både det synlige men i høj grad også det usynlige forbrug, overveje produktionen og så dele med kalvene, for det er vel egentlig dem, komælken fra naturens side var tiltænkt

19 Carsten Vagn-Hansen er en sprudlende fontæne, hvis stænk virkelig giver stof til eftertanke. Tekst og foto: Claus Tonsgaard, kostvejleder-fadk. Carsten Vagn-Hansen har et budskab der skal ud. H vem har ikke lyttet til R adiodoktoren eller været inde på dsgnet.dk. hvor der findes flere tusinde artikler skrevet af Carsten Vagn- Hansen. Tæt ved 100 gange om året holder ægteparret foredrag over det ganske land. D et er utrolig givende at komme ud og blive konfronteret med folk. De er massivt interesserede i at vide, hvorledes man kan leve på en sund m åde! Carsten Vagn-Hansen i hjemmet ved Vejle Det er i sig selv en dejlig konstatering. Men at det seriøse og alvorlige budskab så oven i købet bliver formidlet på en skarp, præcis og fornøjelig facon kan kun skærpe tilhørernes opmærksomhed. Skal jeg karakterisere min samtale med Carsten Vagn-Hansen, var det som en sprudlende fontæne, hvis mange stænk ramte og virkelig gav stof til eftertanke. Hvis man konsekvent køber billigt, vil det gå ud over sundheden. Det er et af hovedbudskaberne for Carsten Vagn-Hansen. Kvalitet koster Jeg tror m an skal gøre folk kvalitetsbevidste, vi bør bruge 20% af en gennemsnitsindtæ gt på m ad. Disse betragtninger bliver underbygget med, at de konventionelle fødevarer, vi får i dag, er så dårlige, fordi de dyrkes på udpint jord eller i Rockwool. Planterne tilsættes kunstgødning og kemiblandinger, der blot får afgrøderne til at vokse hurtigt og se pæ ne ud. D et giver tynde plantevægge og planterne bliver meget sårbare over for angreb udefra. Planter har også et immunsystem, men det bliver ikke godt. O g netop de phytokem ikalier skulle vi jo nyde godt af som mennesker ved at spise grønt og frugt. Igennem tiden er mineralerne vasket ud af jorden og fx kombineret med, at vi har overdyrket, er det sådan, at vi desperat m angler m ange af m ineralerne. Konsekvensen heraf bliver, at vi ikke kan optage og udnytte resten af næringsstofferne. Heldigvis er danskerne jo egentlig godt med i forhold til økologi, så godt at vi hører om mangel på økologiske produkter. Det er Carsten Vagn-Hansen enig i, men tilføjer økologi er ikke nok, vi skal tilbage til biodynamikken OG økologi. Det er vigtigt, at jorden bliver luftet, fyldt med organiske ting og mikroorganismer og så skal der tilføres alle de mineraler, der skal til for at bakterierne kan vokse godt. Hvis ikke der er nok mikroorganismer i jorden, kan man heller ikke få dem ind i planterne Det hele hænger samm en. For at illustrerede mineralernes vigtighed blev jeg præsenteret for historien om et spændende skotsk ægtepar, der længe tænkte over, hvad der kunne gøres for at berige deres jorde med m ineraler. D e købte stenstøv og blandede i deres jord. Nu kunne de dyrke kæmpestore grønsager uden at måtte sprøjte, for planterne blev så stæ rke, at de ikke blev angrebne Jo, det hele hænger sammen! Økologien er vigtig, men det er stadig en rigtig god ide at tage kosttilskud selvom de siger noget andet inde i København! V i skal have levende m ad. V i koger og steger vores mad i smadder, så vi får fjernet smagen, vitaminerne, og enzymerne, vi skal

20 bruge til at fordøje den med, ryger sig også en tur! Carsten Vagn-Hansen er bestemt ikke glad for mikrobølgeovne, som ødelægger maden totalt. H vis du putter en broccoli i en mikrobølgeovn forsvinder 97% af næringsstofferne B odil S øgård har lavet forsøg med planter, der er vandet med vand, som først har været igennem en m ikrobølgeovn. D e vokser elendigt. M en det er storkapitalen, der undertrykker den viden. I den forbindelse kunne jeg ikke lade være med at tænke på de kommuner, der med stolthed har udstyret deres ældre medborgere - tilknyttet kommunale madordninger med en mikrobølgeovn. Nu kan de selv varme deres dybfrosne færdigretter. Carsten Vagn-Hansen pointerer kraftigt i samtalens løb, at det gælder om, at vi får en naturlig, grov føde, som er vokset på en måde, hvor den ikke er blevet drevet frem. Som eksempel herpå trækkes de vilde planter frem. D e indeholder et hav af gode ting. O m foråret er det jo herligt at gå ud og finde brændenælder og mælkebøtter. Det er sm æ kfyldte m ed gode sager. E n lille god historie illustrerer det ganske fint. I gam le dage, når en familie blev drevet fra hus og hjem, var der en ting, de altid sikrede sig at få med: en pose frø af den store brændenælde. Så havde de det hele med for der var medicin, der var mad, vitaminer og mineraler og så kunne man lave det stærkeste tøj ud af de store taver fra bræ ndenæ lden. D e steder i verden, hvor man blive rigtig gamle, er karakteriseret ved, at der ingen læger er, ingen m edicin eller hospitaler m an spiser smaddersundt - naturlige ting, som vokser helt naturligt. Man spiser surmælk hver dag gæret hoppemælk og så arbejder man, til man dør. D er har du opskriften! D et er unægtelig et udsagn, der kan give stof til eftertanke og endnu mere, da Carsten Vagn- Hansen kommer med fortsættelsen: De steder i verden, hvor samfund bryder sammen og man ikke kan komme til læge eller på sygehuset i månedsvis, der falder dødeligheden og sygeligheden. Og der er utrolig m ange, der overser det. D et spørgsmål, der slog mig i denne forbindelse var, om vores sundhedssystem er farligt? L æ gerne er sundhedsfarlige, hvis de fortsætter med at behandle folks symptomer i stedet for at hjæ lpe dem til at finde årsagen. Carsten Vagn-Hansen er ikke modstander af brugen af medicin men af en bevidstløs brug, der i høj grad kan frembringe medicininducerede tilstande, manglende synteser, vitamin og mineralmangler. De kan forringe organismens funktionsmulighed som helhed. D er findes tykke bøger om de medicinbetingede mangeltilstande. E n del af problemstillingen ligger også i, at lægerne ikke har tid. D et er helt vildt som folk går til læge hvis bare de ventede 14 dage. Men holdningen er, her og nu at gå til lægen, og folk vil have noget, der med det samme kan gøre dem raske. S å bliver de syge af det, de får. Konsekvensen af denne tidsmangel gør, at lægerne, selvom de gerne ville, ikke har tid til at gå i detaljer m ed folks kost og det selvom, det er der, det hele starter. H er nævner Carsten Vagn-Hansen som eksempel den voldsomme stigning i allergiske og andre autoimm une lidelser. D er er ingen tvivl om, at det hele starter i m aven. D en forarbejdede mad, den lange vej fra jord til bord og en overdreven renlighed for hvad der ikke slår m ig ihjel gør m ig stæ rk! Carsten Vagn-Hansen i haven ved sin kinesiske figur Udsagnet illustreres med den eksplosive udvikling netop af disse typer sygdomme,

21 som vi kan konstatere i Østeuropa efter Murens fald i De store fødevareindustrier har overtaget og skubbet de hjem m edyrkede produkter fra jord til bord i en fart helt af banen. Carsten Vagn-Hansen er overbevist om, at det ikke kan lade sig gøre at få fødevareindustrien til at lægge kursen om og øge kvaliteten. P roblem et er, at de kun tænker i penge, - det er økonomi. Der skal mere og mere overskud til ellers brokker aktionærerne sig. Derfor bliver de ved med at sælge deres elendige m øg!. Kampen burde ikke være tabt, for det er forbrugerne, der skal reagere og nægte at købe de dårlige produkter. Her ser Carsten Vagn-Hansen os kostvejledere som de frontkæmpere, der kan være med til at gøre forbrugerne kvalitetsbevidste og derved påvirke forbrugernes til - og fravalg. S å vil industrien reagere, for det drejer sig kun om økonomi for den! Der har i længere tid været en heftig debat om man skal tage kosttilskud eller ej. Det forlyder jo fra officielt hold, at bare man spiser en varieret kost, er der ingen brug for kosttilskud. D er er ingen, der spiser en varieret kost, En undersøgelse viser, at ca. 40% af unge ikke spiser frugt og grønt hver dag. Resten kun det halve af, hvad de burde. Det er fremtidens sundhed, der er i fare, fordi de unge spiser så usundt, som de gør. H vis kvaliteten ellers er i orden, indeholder grønsager næsten alle de ting, vi har brug for. Det moderne stressede menneske har et øget behov for vitam iner og m ineraler og når kosten så oven i købet er underlødig, skal man tage kosttilskud. Man må heller ikke glemme, at kemiske stoffer også øger behovet. Spørgsmålet er så hvilke kosttilskud man bør tage og i hvilke doser. Alle mennesker er forskellige med forskellige behov. Carsten Vagn-Hansen ser en stor mulighed i at analysere hvilke sygdomme, der har hersket i familien, og hvilke sygdomme, der har været årsag til dødsfald. U d fra det kan m an se, hvilke sygdomme, der tyder på et svagt fam iliegen. Øvelsen består så i målrettet at forbygge at disse gener bliver tæ ndte. D et gæ lder om at finde sin egen personlige risikoprofil og ud fra den tilrettelægge sit kost- og vitamin / mineraltilskud. Eller gå til en kostvejleder eller ernæringsterapeut, så man målrettet forebygger at udvikle de sygdom m e. Det ligger Carsten Vagn-Hansen meget på sinde, at det er meget vigtigt, at børn og unge forstår disse ting, da det er utrolig svært at ændre på folks kostvaner, når de først er groet fast. D er er et gam m elt sjæ llandsk ord, der siger: Det er utrolig svært at lære en gammel ko at skide! At der ligger megen alvor bag denne muntre udtalelse, ses blot af, alle pigerne i dag, der ikke får grønt og frugt, har et stort sukkerforbrug, drikker cola med 5 gange så hyppige knoglebrud til følge kommer til at ligne Dronning Ingrid allerede i en alder af 50 år Igennem vores samtale har børn og unges kostvaner og uvaner været fremme som et af de absolut væsentligste problemer. Her bør alle gode kræfter træde i karakter og virkelig gøre en indsats. Det gælder både forældre, institutioner, skoler, kostvejledere og - med et nok utopisk ønske - også industrien, der lever højt på at sænke folkesundheden. At Carsten Vagn-Hansen er en travl mand, fik jeg et klart indtryk. Blot i løbet af de 2 timer, vores samtale varede, ringede telefonen adskillige gange. Jo, fra alle hjørner i den ganske land er der et ønske om at få del i ægteparrets viden om sund kost og levevis. Når alvoren så oven i købet bliver præsenteret, så den er til at forstå og i et fornøjeligt greb om tilhørerne, vil jeg på O m ega 3 s vegne ønske held og lykke m ed at komme endnu længe ud med det budskab, der ligger Carsten Vagn-Hansen og hans kone så meget på sinde

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Tips og ideer til et godt vægttab.

Tips og ideer til et godt vægttab. Tips og ideer til et godt vægttab. At skifte til en sundere livsstil betyder, at du skal tænke over den mad, du putter i munden. Kontroller vægten med positiv tænkning Fyld skabe, skuffer og ikke mindst

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere