MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08"

Transkript

1 Undervisningen vil fokusere på: 1) de væsentligste arter inden for streptokokkerne - hæmolytiske streptokokker - pneumokokker (S. pneumoniae) - non-hæmolytiske streptokokker - enterokokker 2) streptokokker som normalflora 3) patogenesen ved streptokokinfektioner - enzymer og toksiner 4) de hyppigste/væsentligste sygdomme forårsaget af streptokokker - lokaliserede infektioner - halsbetændelse - hud- og bløddelsinfektioner - pneumoni - urinvejsinfektion - systemiske infektioner - fremmedlegemeinfektion - sepsis - endocarditis - meningitis -post-streptokok infektion -febris rheumatica -akut glomerulonefritis Lærebog: Schaechter s Mechanism of Microbial Disease, 4th edition: Kap. 12 (Streptococci and Enterococci) Kap. 13 (Pneumococcus) (Specifikke streptokok-sygdomme omtales desuden i kap. 61 (Infections of the CNS) og kap. 62 (Respiratory System Infections) (begge emner gennemgås dog under lektionen Bakterielle infektioner i luftveje og CNS), samt i kap. 64 (Infections of the skin and soft tissue) og kap. 65 (Infections of Bones, Joints, and Muscles). Kap 12 Stretococci and enterococci: Sore Throats and Beyond Streptokokker er gram-positive kokker der enten vokser som par eller i kæder. Man har identificeret dem ud fra deres hæmolytiske evne, deres serologisk reaktionen af antigener på cellevæggen og DNA sekvensforskel. I mennesket kan forårsage diverse infektioner såsom pharyngitis, cellulitis, neonatal meningitis, hjerneabscesser og livsfarlig nekrotiserende fasciitis. I forbindelse med pharyngitis ses ofte scarlet feber en toxin medierede fænomen, der er associeret med pharyngitis. Scarlet feber er sjældent accosieret med pyoderma. Gruppe A streptokokker, GAS, udtrykker mange ekstracellulære proteiner, der spreder fra lokal sted til systematisk og forårsager flere forskellige kliniske symptomer. Sygdom er meget normalt hos børn i skolealderen og er udsat for at få infektioner såsom pharyngitis.ca. 20 % af børnene bærer på denne

2 bakterie gennem vintertid uden at udvise nogen symptomer. Smitten kan spredes via dråber eller ved direkte kontakt. Man kan være bærer af bakterien i lang tid uden at vise symptomer. Den kan hæfte sig fast på slimhinder (mucosal membran) via adhæsiner på bakteriens overflade. Af ahæsiner er der beskrevet lipoteichoicsyre. Den binder sig til fibronectim, der er et protein der beklæder celler af oropharynx. Protein F er et andet protein, der binder sig til febronectin og det udtryk er reguleret efter omgivelserne. Protein M er en af de mest studiet virulens faktor (adhæsin) der binder sig til keratinocytter på den ydre hudlag. Børnesår kaldes for impetigo, og hvis infektionen går dybere lag af skinnet, forårsages erysipelas og cellulitis. GAS secernerer adskillige enzymer under spredningen af infektionen og forårsager skader f.eks. nekrotiserende fasciitis og myositis. Disse enzymer inkluderer proteaser, hyaluronidase, deoxyribonuclease (DNases), og streptokinase. Streptokinase binder sig til plasminogen og former plasmin, der degraderer fibrin (hæmolyse). GAS secernerer også streptolysiner S og O der danner porer i membranen på forskellige værtceller. En anden almindelig infektion ses hos børn er den der manifastiserer på huden og slimhinder, kaldet pyoderma. Streptokokker pyogenes er den mest almindelig form i denne gruppe. Den finder vej til dybere væv via et sår på huden (læsion, skoldkopper, bid eller eksemen). GAS kan normalt ikke penetrere skinnet. Når GAS har invaderet organismen, skal den undgå fagocytose. 2 af de mest antifagocytiske faktorer er Protein M og hyaluronisk syre kapsel. Protein M er som nævnt tidligere kan binde sig til keratinocytter. Den hindrer også opsonization ved komplementsystemet via 2 mekanismer. Protein M binder sig til fibrinogen der blander sig i den laternativ komplementvej og former en dense lag på bakteriens overflade. Bagefter binder protein M til kroppens komplement kontrol proteiner, der hermed hæmmer formation af opsonin ved komplement kaskade. Trods alt kan antistoffer dannes og kan beskytte værten mod infektionen. Hyaluronisk syre er den anden struktur på celleoverfladen. Bakterien kan via dem camouflage demselv i vært antigen der ikke udløser en immun respons. Bakterien kan binde sig til epithelial celler, og camouflage med hyalurodinase secernerede af bakterien. GAS er karakteriseret ved at vække en inflammatoins reaktion i vævet. GAS secerenrer forskellige toxiner der kan træde ind i blodbanen og forårsage systematisk effekter. Der er 3 toxiner der er f.eks. ansvarlig for scarlet feber: streptokokkal pyrogenisk exotoxins (SPE) A, B og C. SPE-A og SPE-C er også superantigen, der kan aktivere et stort antal T-celler. Dette resulterer store mængder proinflammatoriske cytokiner aktiverede af T-celler og kan give sepsis lignende symptomer med chok og multiorgan svigt. Sekundær effekt af disse infektioner kan være meget alvorlige. F.eks. akut rheumatisk feber (ARF), der kan give hjerteklap skade i den præantibiotisk fase. Streptokok pharyngitis er den eneste sygdom der kan give ARF efter 1 til 4 uger. Og også give carditis og polyarthritis. GAS besidder talrige overfladiske komponenter

3 der ligner værtens komponenter når det præsenteres for immunsystemet. Der sker en immunologisk krydsreaktion mellem GASD antigener og vævet fra hjertet, synovium og neuroner. En anden sekundær infektion kan ramme nyrerne, glomerulærnefritis. Til forskel fra pharyngitis kan den både føles af pharyngitis og oyodermal sygdom. Den er også forårsaget af protein M og andre serotyper. Behandling med antibiotika påvirker ikke risiko for sygdommen. Streptokokkus pneumoniae er en anden bakterie, der vil blive behandlet i kap. 13. Gruppe B streptokokker, GBS, kan forårsage neonatal sepsis og meningitis. For at klassificere stretokokker og enterokokker er der 3 forskellige metoder: hæmolytiske metode: når streptokokker vokser i petriskålen, i nogen tilfælde vil kolonier være omringet af område med partial hæmolyse der forekommer grønligt zone pga produktionen af hydrogen perixid (α-hæmolyse) eller der vil være helt klar zone (β-hæmolyse). Non-hæmolytiske kolonier vil ikke have nogen zoner og de kaldes for γ-hæmplytiske. Lancefield klassisfication: her bliver brugt serologisk reaktivitet adskille de diverse antigener i grupper fra A til U. Biokemiske test: her laver man biokemisk test for at analysere metabolisme og identificere de forskellige enzymer i bakterier. DNA sekvenser kan her også bruges. Enterokokker, gruppe D streptokokker, er immun overfor mange slags antibiotika og ofte kræver flere stofbehandling for at behandle infektionen effektivt. I mennesket er der 2 typer: E. faecalis og E. faecium. De er vigtige fordi de forårsager urinvejsinfektionen, sårinfektioner, endocarditis, intraabdominal abscesser og bakteriæmi. Enterokokker er en del af den normale flora af gastrointestinal og genitouninal veje og de er anderledes end de andre streptokokker pga deres resistens for bilirubin og høje saltkoncentration. Pga meget brug af antibiotika har de udviklet resistens gennem tiden. I 1990 erne er den blevet en af de mest farliugsate bakterier, fordi den har udviklet resistens overfor vancomycin (VRE). Penicillin virker bakteriostatisk, cefrosporiner har ingen effekt, og de er resistente overfor aminoglykosider. Der er kommet nye stoffer, Dalfopristin-Quinopristin der hæmmer proteinsyntese. Der er effektiv mod E.faecium. linezolid hæmmer også proteinsyntese. Den er effektive mod både E-faecalius og E. faecium. Vancomycin-resistante enterokokker er en voksende problem på hospitalerne fordi der er ikke mere nogen antibiotika, der er effektive til at behandle infektionerne med disse kokker. For at stille diagnosen laver man forskellige test såsom antistreptosin O (ASO) titer, anti-dnase B titer og streptozyme screen.

4 Behandling er penicillin (der er ikke fundet resistens blandt streptokokker heldigvis). Stardard terapi er 10 dage. Ved allergi kan der bruges erythromycin og andre makrolid antibiotika. Gruppe B streptokokker, streptokokkus agalactiae, er aerobe gram-positive diplokokker, der er β- hæmolytiske på petriskålen. Den findes i den lavere gastrointestinal og i vagina. Hos gravide kan det overføres til barnet underfødslen. Derfor laver man podtest i gestationsuge og ved positiv test gives antibiotika for at reducere trasmission. Ved infektion kan det give neonatal sepsis eller meningitis. Hvis de overlever vil de lide af døvhed, udviklingsproblemer og motoriske problemer. Hos gravide kan det give urinvejsinfektioner, endometriosis og amnionitis. Behandling er også her penicillin. GBS kan undgå immunologisk reaktion og forhindre opsonization og fagocytose med polysakkarid kapsel. Af andre streptokokker er grupper C, G og F, der er hæmolytiske på petriskålen og forårsage diverse infektioner som GAS. De udtrykker en grønlig zone i petriskålen omkring kolonier. Kap 13 Pneumococcuc and Bacterial Pneumonia Pneumokokkus er en α-hæmolytisk streptokok, der findes i nasopharynx. Den forårsager luftvejsinfektioner inkl. otitis media, sinusitis, kronisk bronkitis, og pneumoni og invasive infektioner som bakteriæmi og meningitis. Den kan forårsage infektioner ved at trigge en akut inflammatorisk respons. Andre steder er der nævnt peritonial cavitas, hjerteklapper, septis arthritis og endocarditis. Den kan beskytte sig selv mod fagocytose og komplementsystemet ved at udtrykke polysakkarid kapsel. Den har gennem tiden udviklet resistens overfor penicillin. Den er en af de mange aerobe streptokokker. Den mangler ligesom alle andre streptokokker enzymet catalase, derfor dens normale metabolismen genererer hydrogen peroxid. Denne substans hæmmer væksten af de andre konkurrenrende medlemmer af mikroflora og sammen med pneumolysin ødelægger værtens væv. Ligesom alle andre grampositive bakterier er den omgivet af en tyk cellevæg med fragmenter der kan blive genkendt af medfødte immunsystem og er ansvarlig for at stimulere den immunologiske respons. I en hvile tilstand secerenrer den enzymet autolysin, hvor den degraderer sin egen cellevæg, som igen bidrager med frigørelse af inflammatoriske mediatorer. En af virulens faktorer er dens capsel, som beskytter den, og giver den lov til at forårsage infektionen. Kapsulær polysakkaraider er meget højt immunoligsk og er serotype determinereden antigen på organismen. Da de er udsat for forskellige former for respons fra immunforsvaret, er der flere forskellige antigener i kapsulær polysakkarider. Der findes ca 90 typer. Nogle kan give meget alvorlige infektioner, mens de andre forbliver i naospharynx uden symptomer. Men man mener at efter kolonisationen af serotyper vil efter kort tid medføre sygdommen

5 Smitten spredes med direkte kontakt eller via dråber i luften. Den findes i høje rater på hospitalerne og dagcentre. Sygdommen opstår når bakterierne bevæger fra nasopharynx til de mere steriel områder som luftveje. Lungerne er normalt beskyttet fra bakterier og andre store partikler f.eks. af epiglottis, der beskytter luftveje mod aspiration, hosterefleksen, mocuslag med cilier (mucociliær system), der hele tiden skubber mikroorganismer opad mod munden og alveolære makrofager, der fagocyterer bakterier og fremmede partikler. Disse mekanismer er med til at forhindre kolonisation i de nedre luftveje og forårsage infektionen. Man mener at fattigdommen og dårligt trivsel er med at give infektion med pneomokokker. Andre årsager er seglcelle anæmi, alkoholisme, Hodgkins sygdom, HIV og fjernelse af milten. Sekundær symptomer kan der nævnes f.eks. empyem, der hvor væsken ryger ind mellem pleurabladene. Den kan behandles med dranæge og antibiotika. Andre er sepsis og meningitis. Ved diagnose undersøges spyttet. Hvis der i mikroskopien ses grampositive diplokokker, er pneumokokker en sikker diagnose. Penicillin er den første valg, herefter erythromycin ved penicillin-allergi. Der er dog udviklet noget resistens mod penicillin, men den er stadig effektive til at behandle infektionen, med mindre infektionen forekommer i CNS, hvor penicillin ikke kan penetrere hjerne-blod-barrieren. Resistens her involverer ikke dannelse af β-lactamase, men der er sket en mutation penicillin-bindende proteiner, der fortsætter med cellevæg syntese og ikke længere binder og er påvirket af penicillin. De bliver også resistente overfor andre β-lactamase (ceflasporiner). Kap 61 Infections of the Central Nervous System Hjernen og rygmarven flyder I cerebrospinalvæsken og er omgivet af 3 hjernehinder, meninges: pia mater, inderst, arachnoidea mater og helt yderst dura mater. Infektionen i hjernen resulterer i encephalitis eller hjerneabscess. Infektionen i meninges kaldes for meningitis, og infektionen i spinal kord for myelitis. svamp eller parasitter. Infektionen kan forårsages af virus, rickettsiae, bakterier, mycobakterier,

6 Bestemte bakterier f.eks. streptokokkus pneumonia, Hæmophilus Influenzae type B, Neisseria meningitidis altid forårsager meningitis og sjældent i selve hjernen, mens andre bakterier som stafylokokkus aureus, anaerobe streptokokker forårsager infektioner og abscesser i selve hjernevæv men sjældent i meninges. Af virusser er det herpes simplex virus meget almindelig til at give infektioner i hjernevæv, mens enterovirus normalt forårsager meningitis. De virusser med evne til at inficere neuroceller, kaldes for neurotropisme. Af eksempler kan der nævnes poliovirus, der rammer motor neuroner. E. coli kan også inficere CNS. Den har en kapsel med K1 antigen. K1 er en polysakkarid rigt med sialicsyre. Disse assisterer bakterierne med at hæfte sig fast til meninges og resulterer bakteriel vækst. K1 antigen besidder også antiphagocytisk egenskaber og hæmmer den alternative vej i komplementsystemet. Bakterier kan komme ind i hjernevævet gennem 3 veje: 1. Blodcirkulation 2. Neurobaner 3. Trauma Via blodcirkulationen kan de penetrere blod-hjerne-barrieren, hvilket er ikke helt forstået af forskerne eller bakterierne kan komme ind gennem de steder, hvor blod-hjerne-barrieren er ikke helt tæt f.eks. choroideus plexus. Få bakterier som nævnt træder ind via neurobaner f.eks. rabies virus ved bidet følger axonerne til spinalganglierne og derfra opad. HSV spredes også via nerver fra primær infektionen f.eks. oropharuýnx (HSV-1) eller genetalia (HSV-2) for at inficere ganglier. Ved reaktivering af infektionen spredes virus gennem sensorisk axoner og medfører herpes labialis eller herpes genitalis. Herpesvirus kan også nå hjernevævet gennem nervus olfactorius. Andre virusser kan der nævnes arbovirus, rabias virus Komplementafhængige lyse eller fagocytose af bakterier forekommer ikke i hjernen, meninges og i CSV. CNS har sin egen forsvar i form af mikroglia. De har mange slags markør identiske med monocytter i blodbanen. Mikroglia er kommet af monocytter, hvor i hjernevævet har differentieret sig. Hos de nyfødte børn, er meningitis ofte forårsaget af E. coli og gruppe B streptokokker (streptokokkus agalactiae). Listeria monocytogenes er mere almindelig bakteriel meningitis hos de lidt ældre børn, dog også neonatal. Man skal vide at nogle virus forekommer mere i bestemte årstider end de andre. f.eks. arbovirus forekommer mest i sommerperioder. Enteroviral infektioner forekommer i sent sommer. HSV forekommer i hele året og forårsager encephalitis hos voksne. HSV lokaliseres ofte i frontal og temporallappen. Enteroviral meningitis giver altid ryg-nakke-stivhed. Lammelse af nedre ekstremiteterne skyldes ofte poliovirus. Multireplikationen og spredning af bakterier i CNS medfører en immunologisk respons, hvor mikroglia og astrocytter er aktive. Dog er respons mindre intense end de andre steder i kroppen. Respons har både

7 humoral og cellulær komponenter. Inflammationen kan medføre ødem pga. højt permeabilitet i kapillærerne. Neutrofile og makrofager trænger ind og fagocytere mikroorganismer og celledød. Lyse af neutrofile frigør nogle enzymer der yderligere leder skade i hjernevævet. Hjerneødem kan give nogle neurologiske symptomer. I værste tilfælde medfører det hjernedød. Meningitis kan være akut, subakut eller kronisk. Ætiologisk kan det være bakteriel, viral eller svamp. Epidemiologisk sporatisk eller epidemisk. Akut meningitis skyldes ofte bakteriel eller viral infektion. Hvis det er bakteriel meningitis skal antibiotisk behandling startes så snart som muligt. Hvis det er børn under 3 måneder, skyldes det ofte E. coli, gruppe B streptokokker eller listeria monocytogenes. Ældre end 3 måneder og voksne skyldes N. meningitidis (meningokokker) og S. pneumonia (pneumokokker). Hæmofilus Influenzae har været engang den hyppigste årsag til meningitis, men efter vaccination i midt 1980 har man næsten fjernet denne årsag. Smitten spredes via respiratorisk rute gennem inhalation af aerosoler/dråber fra asymptomisk bærer. Hvis man mistanker en akut meningitis, skal der laves en lumbalpunktur. Hvis der er forhøjet granulocytter, er det en bakteriel infektion. Af behandling er de nye β-lactam antibiotika effektive f.eks. cefotaxim og ceftriaxon. For at forhindre hjerneødem gives dexamethason, en glycocorticoid en anti-inflammatorisk aktivitet. I modsætning til bakteriel meningitis producerer viral meningitis kun lidt inflammatorisk resktion i CSV. Den er ikke behandlingskrævende. Tit er den forårsaget af enterovirus. Af andre virusser kan der nævnes arbovirus, HSV-1 og HSV-2 VZV. Hvis man ikke kan finde noget viral, skal man have det in mente, at det kan være noget autoimmun eller cancer. Subakut eller kronisk meningitis skyldes ofte svampe eller mycobakterier (tuberculose). Man vil finde lav indhold af glukose og højt protein indhold i CSV. Til behandling af tuberculose meningitis bruges 3-4 stoffer: isoniazid, rifampin, pyrazinamid og streptomycin. Viral encephalitis manisfesticerer ofte med feber, konfusion, hovedpine og ændret mental status (disorientering, hallusination, ændret adfærd) og hæmipareser og kramper i slemme tilfælde. HSV er en af de mest kendte årsager til sporedisk encephalitis. Arbovirus og West Niles virus er de mest almindeligemårsager til epidemisk encephalitis. HSV-1 og sjældent HSV-2 ved ubehandlet tilstand fører til 70 % dødelighed, mens 97 % hos de overlevede fører til neurologiske forstyrrelser. HSV encepalitis resulterer i destruktion af neuroner, specielt i temporal og frontallappen. Ved undersøgelse i CSV vil der forekomme forhøjede mononuclear celler, protein. Glukose vil være normal. EEG vil være abnormt. MR scanning vil vise abnorme områder lokaliseret i temporallappen og frontallappen

8 indikerer HSV. MR-scanning er mere følsom end CT-scanning ved starten af sygdommen. Biopsier er blevet erstattet med PCR. Man kan ikke dyrke HSV. Viral encephalitis kan behandles med aciclovir. Jo tidligere man starter behandlingen, jo før vil man være med at forebygge nogle af de neurologiske forstyrrelser (dog har man alligevel set neurologiske forstyrrelse trods behandlingen). Aciclovir virker ved at hæmme den viral DNA polymerase og blander sig i replikation. Behandlingen gives i ca. 14 til 21 dage. Behandlingen med aciclovir hos voksne kan få dødeligheden fra 70 % helt ned til 19 %. Ud over behandlingen holder man øje med evt. kramper, eltrolytbalancen og intrakraniel tryk samt kognitive evner såsom sprog, opmærksomhed, tænkning og koncentration. Hjerneabsces er en lokal infektion forårsaget af bakterier, svamp eller parasitter ofte deriveret fra mundhulen og oropharynx. Mikroorganismer kan nå hjernen enten via sinusser, mellemørebetændelse eller via blodet. Det kan også ske ved trauma. Symptomerne er ofte forårsaget af intrakranielt tryk og tryk omkringliggende væv. Hvis lokalisationen er i orbitofrontal cortex, kan det give symptomer i form af forstyrrelser i kognitive adfærd. I lokalisation i temporallappen kan det give syns- og sprogproblemer. Med CT-scanning kan man lokalisere og indetificere absces. Lumbalpunktur er forbudt, da patienten kan have intrakranielt tryk samtidigt er det sjældent at abscesser giver ventrikulitis eller meningitis. Ved aspiration af absces er anaerobe bakterier meget normal fund. En smear vil vise mange grampositive kokker, grampositive stave måske få gramnegative stave. Antibiotisk behandlingen er ikke altid den mest effektiv. Ofte kan β-lactam antibiotika mod stafylokokker og cifrasporiner mod gramnegative enteriske organismer med kombinationen med antibiotika mod anaerobe bakterier (metronidazol) gives. Kap 62 Respiratory System Infections Respiratoriske infektioner er de mest almindelige infektioner i hverdagene. I USA er pneumoni den 6. mest dødelige sygdom. Virusser er mest almindelige sygdomsfremkaldende i de øvre respiratoriske veje f.eks. pharyngitis, mens bakterierne er de almindelige årsager til otitis media, sinusitis, pharyngitis, pepiglottitis, bronchitis og pneumoni. Svampe og protozoer fremkalder sjældent infektioner, men er vigtige årsager til infektioner hos patienter med nedsat immunforsvaret. Infektion i næsen og halsen Gruppe A streptokokker pharyngitis er den mest almindelig infektion blandt skolebørnene om vinteren. Det er vigtigt at diagnosticere streptokok infektion da den er associeret med en række komplikationer såsom peritonsiller, retropharyngeal abscesser, otitis media, sinusitis, pneumonia, akut glomerulonefritis og rheumatisk feber. De næste helt almindelige infektioner er forårsaget af respiratoriske virusser såsom rhinovirus, adenovirus, coronavirus, influenza virus og parainfluenza virus. Adenovirus er vigtigt at tænke på, hvis der samtidigt er

9 konjunctivitis til stede. Epstein virus er vigtigt at tænke på når det gælder f.eks. pharyngitis, som er en af manifestationer af mononukleuse. 1/3 af pharyngitis kan man ikke identificere. Studier foreslog en række årsager til pharyngitis: Klamydia pneumoniae Non-gruppe A β-hæmolytiske sptreptokokker Gonokokker Arcanobacterium hæmolyticum hos de lidt ældre børn og unge voksne Mycoplasma pneumoniae Infektionen af nasopharynx er tit forårsaget af virus og giver symptomer som ved en almindelig forkølelse f.eks. rhinovirus (40-50 %) og coronavirus (10 %). Resten af % består af de forskellige virusser f.eks. parainfluenza virus, RSV og adenovirus. Infektion i epiglottis Epiglottitis er måske en af den mest farlige infektion i de øvre luftveje, nok fordi den hurtigt leder til obstruktion af luftveje. Den rammer ofte børn mellem 2 til 7 år, med ofte årsag influenza B. men efter man har fundet vaccination mod influenza B, ser man epiglottitis ikke så ofte. Ved infektionen er det meget vigtigt at man starter behandlingen, da den i værste tilfælde kan handle om liv og død. Man skal sørge for frie luftveje. Man kan give antibiotika mod influenza B (nafcillin). I værste tilfælde kan det ende med en tracheal intubation. Infektion i larynx og trachea Pseudocroups er karakteriseret ved søløveagtige hoste og insufficient vejrtrækning. Luftrørene er her kontraheret og man har svært ved inspirationen og kan resultere i respiratorisk stridor. Næsten alle sager er forårsaget af virus, isæt parainfluenza virus. I sjældne tilfælde kan bakterier, især stafylokok aureus kan lignende symptomer på pseudocroups. Dagene før kan man se mild form for løbende næse og tør hoste. Der findes ikke nogen behandling til parainfluenza virus. Behandlingen af pseudocrupos er at skabe frie luftveje, give ilt, og evt. adrenalin/steroid. De lidt voksne får altid symptomer som hæshed pga. forkølelse. Her er Moraxella catarrhalis og H. influenzae blevet rapporteret som en årsag til akut laryngitis. Infektion i de store bronkier Bronchitis skyldes ofte infektioner og inhalation af fremmede legemer. Det skyldes virus som rhinovirus, coronavirus, RVS, influenza virus og adenovirus. Af bakterieinfektioner kan der nævnes M. pneumoniae, klamydia pneumoniae og Bordetella pertussis. Bordetella virus giver en kigende hoste hos de småbørn. Behandlingen har ikke nogen effekt her. Kronisk bronchitis skyldes ofte rygning, og karakteriseret ved stor produktion af slim, hosteanfald og dyspnøe. 2 af de 3 symptomer indikerer en bakteriel infektion og kræver antibiotika.

10 Infektion i de små bronchier Det er en meget almindelig infektion i de 2 år i ens liv og er associeret med RSV. Infektion i lungerne Pneumoniae repræsenterer diverse infektioner, hvor den eneste fælles nævner er lokalisation i lungerne. Man skelner mellem akut og kronisk pneumoniae. Akutte infektioner kan grupperes endnu i 2 dele: samfunds-erhvervet pneumoniae og hospitals-erhvervet pneumoniae. Hospitals-erhvervet pneumoniae er klassificeret som infektioner, man får på hospitalerne. Samfunds-erhvervet pneumoniae er forårsaget af luftbårne patogener, der bliver transmitteret fra person til person. Det er både bakterier og virus, der kan forårsage akut infektion. Det drejer sig mest over S.pneumoniae, H. influenzae og S. aureus og andre gramnegative bakterier. Ældre og kroniske syge er ekstra udsatte, og er indlagt i land tid og har høj dødelighed. Af symptomer kan der også nævnes feber og hoste. De kan have brystsmerter, pleuritis, stakåndet, hurtige respiration og cyanose. Alkoholikere har tendens til at få infektioner med S. pneumoniae, Klebsiella pneumoniae, S. aureus og anaerobe patogene bakterier. Børn under 2 år bliver altid pga. viral infektioner f.eks. RSV, influenza, parainfluenza og adenovirus. Man kan diagnosticere ved at lave et røntgen-billede, hvor man ofte kan se et infiltrat. Hospitals-erhvervet pneumoniae er defineret som lunge infektion, som man kan erhverve efter 48 timers indlæggelse. Det kan føre til døden %. Symptomerne er feber, hoste, purulent slimproduktion, stakåndet, brystsmerter. Ved undersøgelse kan man finde takykardi, feber og takypnøe. Ved stetoskop kan man høre krepitation. Det drejer sig mest om gramnegative stave og S.aureus. af gramnegative stave kan der nævnes enterobakterier: K. pneumonia, Proteus species og Escherichia coli. Andre organismer inkluderer der H. influenza, Serratia marcescens og S. pneumoniae. Kroniske syge patienter kan desuden have P. aeruginosa og Acinetobacter. Sjældnere gang ser man også influenza A, RSV, Legionella og Aspergillus. Symptomer kan være feber, leukocytose og purulent slimproduktionen. De kroniske patienter med pneumoniae har haft infektionen for flere uger til måneder. Infektionerne er ofte forårsaget af tuberculose, svampeinfektion og abscesser. Lægen burde være klar over, at nogle gange infektioner som tuberkulose eller abscesser kan forværres hurtigt over nogle dage og patienter med HIV kan også hurtigt få infektioner som pneumocystis carinii. Abscesser kan skyldes aspiration. Bakterier er ofte anaerobe. Abscesser kan også resultere fra infektionen med andre mikroorganismer f.eks. S. aureus, K. pneumoniae, mycobakterier og andre. Sikker diagnose bliver ofte stillet ved et røngtenundersøgelse. Man bliver ikke akut syg af absces. Langtidsbehandlingen er indikeret. Hvis man ikke starter behandlingen straks, kan infektionen brede sig til pleura.

11 Spredning Man kan erhverve infektion gennem 5 veje: Direkte inhalation Aspiration Spredning gennem den mucosal membran Gennem blodet Direkte penetration Forsvarsmekanismer Det første trin i forsvarsmekanismer begynder i næsen, hvor hårene, vibrissae, filtrerer store partikler ( > 10 um) væk fra inhaleret luft.partikler < 3 um kan uden problemer nå helt ned til bronchier og alveoler med luften. Epithelial celler fra næsen til terminal bronchier er dækket af cilier der hele tiden slår sig frem og tilbage. Ovenpå disse cilier er der mucos indeholdende antimikrobial komponenter såsom lysozome, lactoferrin og sekretoriske IgA antistoffer. Cilier bevæger hele tiden den overliggende mucos opad med partikler i mod larynx. Tilsammen kaldes dette system for det mucociliært system. Patienter med cystisk fibrose har unormal transport af NaCl gennem epithelial celler, som mindsker volumen af mucuslag og cilier funktionen. Disse patienter får tit infektioner og inflammation og gør dem sårbare for infektioner med stafylokokker aureus og pseudomonas aeruginosa. Det sidste trin i forsvarsmekanisme er fundet i alveolerne. Alveolerne indeholder IgA antistoffer, komplementets komponenter og mest vigtige alveolær makrofager. Disse fagocytter har funktion at fange og dræbe invaderende patogener. Hvis de ikke selv kan bekæmpe infektionen, får de hjælp fra neutrofile. Makrofager og neutrofile er især vigtige til bekæmpelse af bakteriel infektion. Viral infektioner rekrutterer store mængder af lymfocytter og plasmaceller. Lymfocytter bidrager med antistoffer og angriber inficerede celler via cytotiske T-lymfocytter, NK-celler og antistof-afhængige celle-medieret cytotoxicitet. Kap 64 Infectiona of the skin and soft Tissue Huden er delt i forskellige lag: Epidermis Dermid Subcutaneous Epidermis er tynd og selvfornyendelag der dækker hele kroppen. Basalceller i epidermis kaldes for keratinocytter, fra basallaget på vej op, deler sig, differentierer, modner, og med tiden falder af som døde celler. Den øverste del, stratum corneum, er den største fysiske barriere der forhindrer mikroorganismer og kemiske stoffer i at trænge ind i kroppen gennem huden. Ud over keratinocytter findes der også Langerhans celler og melanocytter. Langerhans celler er fikserede vævs makrofager og repræsenterer en del af immunforsvaret.

12 Dermis er flere mm tyk og er adskilt fra epidermis af en basalmembran. Kollagen og elastin er nogle proteiner der er badet i en glycoprotein matrix og giver den støttende dermal struktur. Et plexus af blodkar og lymfekar løber gennem dermis. Ved manglende blodforsyningen er der stor risiko for infektion pga. manglende adgang af humoral og cellulær forsvar mod invaderende mikroorganismer og manglende adgang af ilten og ernæring til huden. Subcutaneous lag er den tredje lag og består af fedtceller. Dette lag giver os blandt andet varme og er depot for kalorie reserve. Til sidst er der en superficial fascia, der separer huden fra muskler. Bakteriel flora er med til at beskytte kroppen mod invasion af mikroorganismer. Hudinfektioner forekommer let, hvis bakteriel flora er væk. Huden er sterilt i livmoderen og ved fødslen, men bliver straks koloniseret af både anaerobe og aerobe bakterier fra 10 2 til 10 4 CFU/cm 2 af overfladen. Antallet af bakterier er højere i fugtige områder end de tørre. Andre faktorer der hjælper med at holde antallet af bakterier nede, er lav ph, lav temperatur og kemiske komposition. Disse er af lave virulens og sjældent forårsager infektioner. Man skelner mellem de residente og transiente bakterier. Residente bakterier bliver hele på huden, mens de transiente bakterier kommer enten fra andre områder i kroppen f.eks. slimhinder eller fra omgivelserne. De mest almindelige transiente bakterier er stafylokokker aureus og streptokokker pyogene. Stafylokokker aureus findes ofte i næsen og på ansigtet. Den tørre hud er normal koloniseret med residente grampositive bakterier inkl. S. epidermidis (saltresistens), mikrokokker, anaerobe grampositive kokker, og både anaerobe og aerobe diphtheroids. Propionibakterium acnes er grampositive stave, der trives bedst i fedtede hud. Fakultative og anaerobe gramnegative stave koloniseres ofte i axillen og andre fugtige områder. Af ukendte årsager har sengeliggende patienter ofte øget kolonisation af gram-negative bacilli. Man kan få infektioner på 2 måder: Udefra gennem skæring, sår, insekt bid, hudsygdom mm. Indefra gennem blodet og lymfen Når bakterier har engang penetreret huden, kan de sprede sig til andre områder via blodstrømmen og lymfen. En af de virulens faktorer for spredning er hyaluronidase, et ekstracellulært enzym lavet af S.aureus og S. pyogene. Andre enzymer kan nævnes hæmolysin, lipase, kollagenase og elastase, der også spille en rolle i patogenesen. S. aureus har mere tendens til at lokalisere sig et sted, f.eks. abscesser, mens S. pyogene spreder sig gennem forskellige væv. Studier viser at der kræves 10 6 CFU/cm 2 for at forårsage infektionen i huden. Impetigo rammer epidermis. Der dannes vesikler fyldt med exudate og væsker. Dette slykdes ofte gruppe A streptokokker eller stafylokokker. Det er en meget almindelig infektion blandt børnene og er lokaliseret til fugtuge områder på kroppen.

13 Erysipelas involverer det dermale lag. Det er karateriseret ved ømhed, rødme og ødematøs. Det skyldes Gruppe A streptokokker. Cellulitis rammer det subkutame lag. Det er en inflammatorisk proces karakteriseret af områder med rødme, ømhed og varme. Mere end 90 % af sagerne skyldes S.aureus og gruppe A streptokokker. Cellulitis der skyldes bid fra vilde dyr, skyldes altid pasteurella multocida. Abscesser dannes ofte som superficiel infektion omkring en hårfollikel med pus, kaldet folliculitis. Folliculitis skyldes ofte S. aureus. Når abscesser bliver for store, bliver de til furunkler. Hvis flere furunkler tilsammen danner en store multifokal infektin, kaldet området for carbuncle. Behandlingen består af fjernelse af pus og drænage, og antibiotika. Kap 65 Infections of the Bones, Joints and Muscles Osteomyelitis er en progressiv infektion i knoglemarven og cortex resulterer i inflammatorisk destruktion af knoglen, ben nekrose og i sidste ende dannelse af ny knogle, hvilket resulterer i knogleomsætning og ofte deformitet. Det skyldes 90 % af tilfældene S. aureus, og behandlingen burde derfor starte før der foreligger svaret. Før antibiotika, dødelighed og amputation satser var høje. Antibiotika-behandling har praktisk talt elimineret dødelighed, men osteomyelitis er stadig en alvorlig infektion med potentielt alvorlige konsekvenser. Af behandlingen har der været β-lactamase-resistent penicillin f.eks. nafcillin eller oxafillin eller 1. generation cephalosporin. Hvis der drejer sig om methicillin-resistente S. aureus, burde man give vancomycin i stedet for indtil der foreligger et svar på mikroprøven. Osteomyelitis kan også skyldes andre bakterier f.eks. Salmonella hos børn med seglcelleanæmi; Pseudomonas aeruginosa, Candida albicans; E. coli og enterokokker hos de voksne med UVI. I sådanne tilfælde, når bloddyrkningen er negativ eller når patienten ikke responderer på behandlingen, er man nødt til at tage en biopsi fra knoglen for at diagnosticere korrekt og give den rette behandling. Behandlingen gives høje doser (vigtigt for penetretion af knoglevævet) i lang tid, f.eks. 4-6 uger. Hvis behandlingen ikke startes inden 48 timer, er man nødt til at gå ind kirurgisk for at rense knoglevævet og pus. og betændelse. Hos børn skyldes overvejende hæmatogen spredning fra andet infektionsfokus e.g. pharyngit. Den lokaliseres til de lange rørknoglers metafyse, formentlig p.g.a. det særlige vaskulære arrangement her. Sjældent gennembrud til epifysen, men det kan ses hos helt små børn (1-2 år). Subperiostel abscesser er meget almindelige i den unge alder og kan lede til at knoglen vokser skæv. Den nye knogle vil være meget svag og kaldes involucrum. Osteomyelitis kan have forfærdelige konsekvenser. Hvis infektionen spreder sig til epifysen via kapillærer, kan den påvirke væksten, hvilket resulterer i permanente deformatit af knoglen og abnormalitet af vækst.

14 Hos de lidt ældre børn forekommer infektionen indeni metafysen, og der er ingen forbindelse mellem metasfysen og epifysen. Inden i knoglen kan trykket stige pga. infektionen med lukning af kapillærer. Dette medfører til sidst nekrose af benet. osteomyelitis hos voksne er ofte lokaliseret til ryghvirvlerne. Man mener at det skyldes degeneration af disc og vaskulær proliferation, der normal forekommer med alderen.

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10 MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Mekanisme Skærende/stikkende traume i.v.misbruger halofile infektioner

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1 Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Virale luftvejsinfektioner

Virale luftvejsinfektioner Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion

Læs mere

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK SSI Diagnostica Para otras lenguas Para outros lenguas Für andere Sprachen Pour d autres Per le altre lingue For andre språk Для других

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg 0. D.SP.NR 21689 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer:

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Infektionsmedicin asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens

Læs mere

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014 Kontrollant: Internt nummer: OBS: Journaliseres på kampagnesagen 2014-13-60-00072 Ejer/Ansat: Antal år i smådyrpraksis: Fagdyrlæge m.m.: Antal hunde-konsultationer/måned: Antal katte-konsultationer/måned:

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester Mikrobiologi og Immunologi læses efter: Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester R.A. Harvey, P.C. Champe, B.D. Fisher: Lippincott s Illustrated Reviews: Microbiology.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere