MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08"

Transkript

1 Undervisningen vil fokusere på: 1) de væsentligste arter inden for streptokokkerne - hæmolytiske streptokokker - pneumokokker (S. pneumoniae) - non-hæmolytiske streptokokker - enterokokker 2) streptokokker som normalflora 3) patogenesen ved streptokokinfektioner - enzymer og toksiner 4) de hyppigste/væsentligste sygdomme forårsaget af streptokokker - lokaliserede infektioner - halsbetændelse - hud- og bløddelsinfektioner - pneumoni - urinvejsinfektion - systemiske infektioner - fremmedlegemeinfektion - sepsis - endocarditis - meningitis -post-streptokok infektion -febris rheumatica -akut glomerulonefritis Lærebog: Schaechter s Mechanism of Microbial Disease, 4th edition: Kap. 12 (Streptococci and Enterococci) Kap. 13 (Pneumococcus) (Specifikke streptokok-sygdomme omtales desuden i kap. 61 (Infections of the CNS) og kap. 62 (Respiratory System Infections) (begge emner gennemgås dog under lektionen Bakterielle infektioner i luftveje og CNS), samt i kap. 64 (Infections of the skin and soft tissue) og kap. 65 (Infections of Bones, Joints, and Muscles). Kap 12 Stretococci and enterococci: Sore Throats and Beyond Streptokokker er gram-positive kokker der enten vokser som par eller i kæder. Man har identificeret dem ud fra deres hæmolytiske evne, deres serologisk reaktionen af antigener på cellevæggen og DNA sekvensforskel. I mennesket kan forårsage diverse infektioner såsom pharyngitis, cellulitis, neonatal meningitis, hjerneabscesser og livsfarlig nekrotiserende fasciitis. I forbindelse med pharyngitis ses ofte scarlet feber en toxin medierede fænomen, der er associeret med pharyngitis. Scarlet feber er sjældent accosieret med pyoderma. Gruppe A streptokokker, GAS, udtrykker mange ekstracellulære proteiner, der spreder fra lokal sted til systematisk og forårsager flere forskellige kliniske symptomer. Sygdom er meget normalt hos børn i skolealderen og er udsat for at få infektioner såsom pharyngitis.ca. 20 % af børnene bærer på denne

2 bakterie gennem vintertid uden at udvise nogen symptomer. Smitten kan spredes via dråber eller ved direkte kontakt. Man kan være bærer af bakterien i lang tid uden at vise symptomer. Den kan hæfte sig fast på slimhinder (mucosal membran) via adhæsiner på bakteriens overflade. Af ahæsiner er der beskrevet lipoteichoicsyre. Den binder sig til fibronectim, der er et protein der beklæder celler af oropharynx. Protein F er et andet protein, der binder sig til febronectin og det udtryk er reguleret efter omgivelserne. Protein M er en af de mest studiet virulens faktor (adhæsin) der binder sig til keratinocytter på den ydre hudlag. Børnesår kaldes for impetigo, og hvis infektionen går dybere lag af skinnet, forårsages erysipelas og cellulitis. GAS secernerer adskillige enzymer under spredningen af infektionen og forårsager skader f.eks. nekrotiserende fasciitis og myositis. Disse enzymer inkluderer proteaser, hyaluronidase, deoxyribonuclease (DNases), og streptokinase. Streptokinase binder sig til plasminogen og former plasmin, der degraderer fibrin (hæmolyse). GAS secernerer også streptolysiner S og O der danner porer i membranen på forskellige værtceller. En anden almindelig infektion ses hos børn er den der manifastiserer på huden og slimhinder, kaldet pyoderma. Streptokokker pyogenes er den mest almindelig form i denne gruppe. Den finder vej til dybere væv via et sår på huden (læsion, skoldkopper, bid eller eksemen). GAS kan normalt ikke penetrere skinnet. Når GAS har invaderet organismen, skal den undgå fagocytose. 2 af de mest antifagocytiske faktorer er Protein M og hyaluronisk syre kapsel. Protein M er som nævnt tidligere kan binde sig til keratinocytter. Den hindrer også opsonization ved komplementsystemet via 2 mekanismer. Protein M binder sig til fibrinogen der blander sig i den laternativ komplementvej og former en dense lag på bakteriens overflade. Bagefter binder protein M til kroppens komplement kontrol proteiner, der hermed hæmmer formation af opsonin ved komplement kaskade. Trods alt kan antistoffer dannes og kan beskytte værten mod infektionen. Hyaluronisk syre er den anden struktur på celleoverfladen. Bakterien kan via dem camouflage demselv i vært antigen der ikke udløser en immun respons. Bakterien kan binde sig til epithelial celler, og camouflage med hyalurodinase secernerede af bakterien. GAS er karakteriseret ved at vække en inflammatoins reaktion i vævet. GAS secerenrer forskellige toxiner der kan træde ind i blodbanen og forårsage systematisk effekter. Der er 3 toxiner der er f.eks. ansvarlig for scarlet feber: streptokokkal pyrogenisk exotoxins (SPE) A, B og C. SPE-A og SPE-C er også superantigen, der kan aktivere et stort antal T-celler. Dette resulterer store mængder proinflammatoriske cytokiner aktiverede af T-celler og kan give sepsis lignende symptomer med chok og multiorgan svigt. Sekundær effekt af disse infektioner kan være meget alvorlige. F.eks. akut rheumatisk feber (ARF), der kan give hjerteklap skade i den præantibiotisk fase. Streptokok pharyngitis er den eneste sygdom der kan give ARF efter 1 til 4 uger. Og også give carditis og polyarthritis. GAS besidder talrige overfladiske komponenter

3 der ligner værtens komponenter når det præsenteres for immunsystemet. Der sker en immunologisk krydsreaktion mellem GASD antigener og vævet fra hjertet, synovium og neuroner. En anden sekundær infektion kan ramme nyrerne, glomerulærnefritis. Til forskel fra pharyngitis kan den både føles af pharyngitis og oyodermal sygdom. Den er også forårsaget af protein M og andre serotyper. Behandling med antibiotika påvirker ikke risiko for sygdommen. Streptokokkus pneumoniae er en anden bakterie, der vil blive behandlet i kap. 13. Gruppe B streptokokker, GBS, kan forårsage neonatal sepsis og meningitis. For at klassificere stretokokker og enterokokker er der 3 forskellige metoder: hæmolytiske metode: når streptokokker vokser i petriskålen, i nogen tilfælde vil kolonier være omringet af område med partial hæmolyse der forekommer grønligt zone pga produktionen af hydrogen perixid (α-hæmolyse) eller der vil være helt klar zone (β-hæmolyse). Non-hæmolytiske kolonier vil ikke have nogen zoner og de kaldes for γ-hæmplytiske. Lancefield klassisfication: her bliver brugt serologisk reaktivitet adskille de diverse antigener i grupper fra A til U. Biokemiske test: her laver man biokemisk test for at analysere metabolisme og identificere de forskellige enzymer i bakterier. DNA sekvenser kan her også bruges. Enterokokker, gruppe D streptokokker, er immun overfor mange slags antibiotika og ofte kræver flere stofbehandling for at behandle infektionen effektivt. I mennesket er der 2 typer: E. faecalis og E. faecium. De er vigtige fordi de forårsager urinvejsinfektionen, sårinfektioner, endocarditis, intraabdominal abscesser og bakteriæmi. Enterokokker er en del af den normale flora af gastrointestinal og genitouninal veje og de er anderledes end de andre streptokokker pga deres resistens for bilirubin og høje saltkoncentration. Pga meget brug af antibiotika har de udviklet resistens gennem tiden. I 1990 erne er den blevet en af de mest farliugsate bakterier, fordi den har udviklet resistens overfor vancomycin (VRE). Penicillin virker bakteriostatisk, cefrosporiner har ingen effekt, og de er resistente overfor aminoglykosider. Der er kommet nye stoffer, Dalfopristin-Quinopristin der hæmmer proteinsyntese. Der er effektiv mod E.faecium. linezolid hæmmer også proteinsyntese. Den er effektive mod både E-faecalius og E. faecium. Vancomycin-resistante enterokokker er en voksende problem på hospitalerne fordi der er ikke mere nogen antibiotika, der er effektive til at behandle infektionerne med disse kokker. For at stille diagnosen laver man forskellige test såsom antistreptosin O (ASO) titer, anti-dnase B titer og streptozyme screen.

4 Behandling er penicillin (der er ikke fundet resistens blandt streptokokker heldigvis). Stardard terapi er 10 dage. Ved allergi kan der bruges erythromycin og andre makrolid antibiotika. Gruppe B streptokokker, streptokokkus agalactiae, er aerobe gram-positive diplokokker, der er β- hæmolytiske på petriskålen. Den findes i den lavere gastrointestinal og i vagina. Hos gravide kan det overføres til barnet underfødslen. Derfor laver man podtest i gestationsuge og ved positiv test gives antibiotika for at reducere trasmission. Ved infektion kan det give neonatal sepsis eller meningitis. Hvis de overlever vil de lide af døvhed, udviklingsproblemer og motoriske problemer. Hos gravide kan det give urinvejsinfektioner, endometriosis og amnionitis. Behandling er også her penicillin. GBS kan undgå immunologisk reaktion og forhindre opsonization og fagocytose med polysakkarid kapsel. Af andre streptokokker er grupper C, G og F, der er hæmolytiske på petriskålen og forårsage diverse infektioner som GAS. De udtrykker en grønlig zone i petriskålen omkring kolonier. Kap 13 Pneumococcuc and Bacterial Pneumonia Pneumokokkus er en α-hæmolytisk streptokok, der findes i nasopharynx. Den forårsager luftvejsinfektioner inkl. otitis media, sinusitis, kronisk bronkitis, og pneumoni og invasive infektioner som bakteriæmi og meningitis. Den kan forårsage infektioner ved at trigge en akut inflammatorisk respons. Andre steder er der nævnt peritonial cavitas, hjerteklapper, septis arthritis og endocarditis. Den kan beskytte sig selv mod fagocytose og komplementsystemet ved at udtrykke polysakkarid kapsel. Den har gennem tiden udviklet resistens overfor penicillin. Den er en af de mange aerobe streptokokker. Den mangler ligesom alle andre streptokokker enzymet catalase, derfor dens normale metabolismen genererer hydrogen peroxid. Denne substans hæmmer væksten af de andre konkurrenrende medlemmer af mikroflora og sammen med pneumolysin ødelægger værtens væv. Ligesom alle andre grampositive bakterier er den omgivet af en tyk cellevæg med fragmenter der kan blive genkendt af medfødte immunsystem og er ansvarlig for at stimulere den immunologiske respons. I en hvile tilstand secerenrer den enzymet autolysin, hvor den degraderer sin egen cellevæg, som igen bidrager med frigørelse af inflammatoriske mediatorer. En af virulens faktorer er dens capsel, som beskytter den, og giver den lov til at forårsage infektionen. Kapsulær polysakkaraider er meget højt immunoligsk og er serotype determinereden antigen på organismen. Da de er udsat for forskellige former for respons fra immunforsvaret, er der flere forskellige antigener i kapsulær polysakkarider. Der findes ca 90 typer. Nogle kan give meget alvorlige infektioner, mens de andre forbliver i naospharynx uden symptomer. Men man mener at efter kolonisationen af serotyper vil efter kort tid medføre sygdommen

5 Smitten spredes med direkte kontakt eller via dråber i luften. Den findes i høje rater på hospitalerne og dagcentre. Sygdommen opstår når bakterierne bevæger fra nasopharynx til de mere steriel områder som luftveje. Lungerne er normalt beskyttet fra bakterier og andre store partikler f.eks. af epiglottis, der beskytter luftveje mod aspiration, hosterefleksen, mocuslag med cilier (mucociliær system), der hele tiden skubber mikroorganismer opad mod munden og alveolære makrofager, der fagocyterer bakterier og fremmede partikler. Disse mekanismer er med til at forhindre kolonisation i de nedre luftveje og forårsage infektionen. Man mener at fattigdommen og dårligt trivsel er med at give infektion med pneomokokker. Andre årsager er seglcelle anæmi, alkoholisme, Hodgkins sygdom, HIV og fjernelse af milten. Sekundær symptomer kan der nævnes f.eks. empyem, der hvor væsken ryger ind mellem pleurabladene. Den kan behandles med dranæge og antibiotika. Andre er sepsis og meningitis. Ved diagnose undersøges spyttet. Hvis der i mikroskopien ses grampositive diplokokker, er pneumokokker en sikker diagnose. Penicillin er den første valg, herefter erythromycin ved penicillin-allergi. Der er dog udviklet noget resistens mod penicillin, men den er stadig effektive til at behandle infektionen, med mindre infektionen forekommer i CNS, hvor penicillin ikke kan penetrere hjerne-blod-barrieren. Resistens her involverer ikke dannelse af β-lactamase, men der er sket en mutation penicillin-bindende proteiner, der fortsætter med cellevæg syntese og ikke længere binder og er påvirket af penicillin. De bliver også resistente overfor andre β-lactamase (ceflasporiner). Kap 61 Infections of the Central Nervous System Hjernen og rygmarven flyder I cerebrospinalvæsken og er omgivet af 3 hjernehinder, meninges: pia mater, inderst, arachnoidea mater og helt yderst dura mater. Infektionen i hjernen resulterer i encephalitis eller hjerneabscess. Infektionen i meninges kaldes for meningitis, og infektionen i spinal kord for myelitis. svamp eller parasitter. Infektionen kan forårsages af virus, rickettsiae, bakterier, mycobakterier,

6 Bestemte bakterier f.eks. streptokokkus pneumonia, Hæmophilus Influenzae type B, Neisseria meningitidis altid forårsager meningitis og sjældent i selve hjernen, mens andre bakterier som stafylokokkus aureus, anaerobe streptokokker forårsager infektioner og abscesser i selve hjernevæv men sjældent i meninges. Af virusser er det herpes simplex virus meget almindelig til at give infektioner i hjernevæv, mens enterovirus normalt forårsager meningitis. De virusser med evne til at inficere neuroceller, kaldes for neurotropisme. Af eksempler kan der nævnes poliovirus, der rammer motor neuroner. E. coli kan også inficere CNS. Den har en kapsel med K1 antigen. K1 er en polysakkarid rigt med sialicsyre. Disse assisterer bakterierne med at hæfte sig fast til meninges og resulterer bakteriel vækst. K1 antigen besidder også antiphagocytisk egenskaber og hæmmer den alternative vej i komplementsystemet. Bakterier kan komme ind i hjernevævet gennem 3 veje: 1. Blodcirkulation 2. Neurobaner 3. Trauma Via blodcirkulationen kan de penetrere blod-hjerne-barrieren, hvilket er ikke helt forstået af forskerne eller bakterierne kan komme ind gennem de steder, hvor blod-hjerne-barrieren er ikke helt tæt f.eks. choroideus plexus. Få bakterier som nævnt træder ind via neurobaner f.eks. rabies virus ved bidet følger axonerne til spinalganglierne og derfra opad. HSV spredes også via nerver fra primær infektionen f.eks. oropharuýnx (HSV-1) eller genetalia (HSV-2) for at inficere ganglier. Ved reaktivering af infektionen spredes virus gennem sensorisk axoner og medfører herpes labialis eller herpes genitalis. Herpesvirus kan også nå hjernevævet gennem nervus olfactorius. Andre virusser kan der nævnes arbovirus, rabias virus Komplementafhængige lyse eller fagocytose af bakterier forekommer ikke i hjernen, meninges og i CSV. CNS har sin egen forsvar i form af mikroglia. De har mange slags markør identiske med monocytter i blodbanen. Mikroglia er kommet af monocytter, hvor i hjernevævet har differentieret sig. Hos de nyfødte børn, er meningitis ofte forårsaget af E. coli og gruppe B streptokokker (streptokokkus agalactiae). Listeria monocytogenes er mere almindelig bakteriel meningitis hos de lidt ældre børn, dog også neonatal. Man skal vide at nogle virus forekommer mere i bestemte årstider end de andre. f.eks. arbovirus forekommer mest i sommerperioder. Enteroviral infektioner forekommer i sent sommer. HSV forekommer i hele året og forårsager encephalitis hos voksne. HSV lokaliseres ofte i frontal og temporallappen. Enteroviral meningitis giver altid ryg-nakke-stivhed. Lammelse af nedre ekstremiteterne skyldes ofte poliovirus. Multireplikationen og spredning af bakterier i CNS medfører en immunologisk respons, hvor mikroglia og astrocytter er aktive. Dog er respons mindre intense end de andre steder i kroppen. Respons har både

7 humoral og cellulær komponenter. Inflammationen kan medføre ødem pga. højt permeabilitet i kapillærerne. Neutrofile og makrofager trænger ind og fagocytere mikroorganismer og celledød. Lyse af neutrofile frigør nogle enzymer der yderligere leder skade i hjernevævet. Hjerneødem kan give nogle neurologiske symptomer. I værste tilfælde medfører det hjernedød. Meningitis kan være akut, subakut eller kronisk. Ætiologisk kan det være bakteriel, viral eller svamp. Epidemiologisk sporatisk eller epidemisk. Akut meningitis skyldes ofte bakteriel eller viral infektion. Hvis det er bakteriel meningitis skal antibiotisk behandling startes så snart som muligt. Hvis det er børn under 3 måneder, skyldes det ofte E. coli, gruppe B streptokokker eller listeria monocytogenes. Ældre end 3 måneder og voksne skyldes N. meningitidis (meningokokker) og S. pneumonia (pneumokokker). Hæmofilus Influenzae har været engang den hyppigste årsag til meningitis, men efter vaccination i midt 1980 har man næsten fjernet denne årsag. Smitten spredes via respiratorisk rute gennem inhalation af aerosoler/dråber fra asymptomisk bærer. Hvis man mistanker en akut meningitis, skal der laves en lumbalpunktur. Hvis der er forhøjet granulocytter, er det en bakteriel infektion. Af behandling er de nye β-lactam antibiotika effektive f.eks. cefotaxim og ceftriaxon. For at forhindre hjerneødem gives dexamethason, en glycocorticoid en anti-inflammatorisk aktivitet. I modsætning til bakteriel meningitis producerer viral meningitis kun lidt inflammatorisk resktion i CSV. Den er ikke behandlingskrævende. Tit er den forårsaget af enterovirus. Af andre virusser kan der nævnes arbovirus, HSV-1 og HSV-2 VZV. Hvis man ikke kan finde noget viral, skal man have det in mente, at det kan være noget autoimmun eller cancer. Subakut eller kronisk meningitis skyldes ofte svampe eller mycobakterier (tuberculose). Man vil finde lav indhold af glukose og højt protein indhold i CSV. Til behandling af tuberculose meningitis bruges 3-4 stoffer: isoniazid, rifampin, pyrazinamid og streptomycin. Viral encephalitis manisfesticerer ofte med feber, konfusion, hovedpine og ændret mental status (disorientering, hallusination, ændret adfærd) og hæmipareser og kramper i slemme tilfælde. HSV er en af de mest kendte årsager til sporedisk encephalitis. Arbovirus og West Niles virus er de mest almindeligemårsager til epidemisk encephalitis. HSV-1 og sjældent HSV-2 ved ubehandlet tilstand fører til 70 % dødelighed, mens 97 % hos de overlevede fører til neurologiske forstyrrelser. HSV encepalitis resulterer i destruktion af neuroner, specielt i temporal og frontallappen. Ved undersøgelse i CSV vil der forekomme forhøjede mononuclear celler, protein. Glukose vil være normal. EEG vil være abnormt. MR scanning vil vise abnorme områder lokaliseret i temporallappen og frontallappen

8 indikerer HSV. MR-scanning er mere følsom end CT-scanning ved starten af sygdommen. Biopsier er blevet erstattet med PCR. Man kan ikke dyrke HSV. Viral encephalitis kan behandles med aciclovir. Jo tidligere man starter behandlingen, jo før vil man være med at forebygge nogle af de neurologiske forstyrrelser (dog har man alligevel set neurologiske forstyrrelse trods behandlingen). Aciclovir virker ved at hæmme den viral DNA polymerase og blander sig i replikation. Behandlingen gives i ca. 14 til 21 dage. Behandlingen med aciclovir hos voksne kan få dødeligheden fra 70 % helt ned til 19 %. Ud over behandlingen holder man øje med evt. kramper, eltrolytbalancen og intrakraniel tryk samt kognitive evner såsom sprog, opmærksomhed, tænkning og koncentration. Hjerneabsces er en lokal infektion forårsaget af bakterier, svamp eller parasitter ofte deriveret fra mundhulen og oropharynx. Mikroorganismer kan nå hjernen enten via sinusser, mellemørebetændelse eller via blodet. Det kan også ske ved trauma. Symptomerne er ofte forårsaget af intrakranielt tryk og tryk omkringliggende væv. Hvis lokalisationen er i orbitofrontal cortex, kan det give symptomer i form af forstyrrelser i kognitive adfærd. I lokalisation i temporallappen kan det give syns- og sprogproblemer. Med CT-scanning kan man lokalisere og indetificere absces. Lumbalpunktur er forbudt, da patienten kan have intrakranielt tryk samtidigt er det sjældent at abscesser giver ventrikulitis eller meningitis. Ved aspiration af absces er anaerobe bakterier meget normal fund. En smear vil vise mange grampositive kokker, grampositive stave måske få gramnegative stave. Antibiotisk behandlingen er ikke altid den mest effektiv. Ofte kan β-lactam antibiotika mod stafylokokker og cifrasporiner mod gramnegative enteriske organismer med kombinationen med antibiotika mod anaerobe bakterier (metronidazol) gives. Kap 62 Respiratory System Infections Respiratoriske infektioner er de mest almindelige infektioner i hverdagene. I USA er pneumoni den 6. mest dødelige sygdom. Virusser er mest almindelige sygdomsfremkaldende i de øvre respiratoriske veje f.eks. pharyngitis, mens bakterierne er de almindelige årsager til otitis media, sinusitis, pharyngitis, pepiglottitis, bronchitis og pneumoni. Svampe og protozoer fremkalder sjældent infektioner, men er vigtige årsager til infektioner hos patienter med nedsat immunforsvaret. Infektion i næsen og halsen Gruppe A streptokokker pharyngitis er den mest almindelig infektion blandt skolebørnene om vinteren. Det er vigtigt at diagnosticere streptokok infektion da den er associeret med en række komplikationer såsom peritonsiller, retropharyngeal abscesser, otitis media, sinusitis, pneumonia, akut glomerulonefritis og rheumatisk feber. De næste helt almindelige infektioner er forårsaget af respiratoriske virusser såsom rhinovirus, adenovirus, coronavirus, influenza virus og parainfluenza virus. Adenovirus er vigtigt at tænke på, hvis der samtidigt er

9 konjunctivitis til stede. Epstein virus er vigtigt at tænke på når det gælder f.eks. pharyngitis, som er en af manifestationer af mononukleuse. 1/3 af pharyngitis kan man ikke identificere. Studier foreslog en række årsager til pharyngitis: Klamydia pneumoniae Non-gruppe A β-hæmolytiske sptreptokokker Gonokokker Arcanobacterium hæmolyticum hos de lidt ældre børn og unge voksne Mycoplasma pneumoniae Infektionen af nasopharynx er tit forårsaget af virus og giver symptomer som ved en almindelig forkølelse f.eks. rhinovirus (40-50 %) og coronavirus (10 %). Resten af % består af de forskellige virusser f.eks. parainfluenza virus, RSV og adenovirus. Infektion i epiglottis Epiglottitis er måske en af den mest farlige infektion i de øvre luftveje, nok fordi den hurtigt leder til obstruktion af luftveje. Den rammer ofte børn mellem 2 til 7 år, med ofte årsag influenza B. men efter man har fundet vaccination mod influenza B, ser man epiglottitis ikke så ofte. Ved infektionen er det meget vigtigt at man starter behandlingen, da den i værste tilfælde kan handle om liv og død. Man skal sørge for frie luftveje. Man kan give antibiotika mod influenza B (nafcillin). I værste tilfælde kan det ende med en tracheal intubation. Infektion i larynx og trachea Pseudocroups er karakteriseret ved søløveagtige hoste og insufficient vejrtrækning. Luftrørene er her kontraheret og man har svært ved inspirationen og kan resultere i respiratorisk stridor. Næsten alle sager er forårsaget af virus, isæt parainfluenza virus. I sjældne tilfælde kan bakterier, især stafylokok aureus kan lignende symptomer på pseudocroups. Dagene før kan man se mild form for løbende næse og tør hoste. Der findes ikke nogen behandling til parainfluenza virus. Behandlingen af pseudocrupos er at skabe frie luftveje, give ilt, og evt. adrenalin/steroid. De lidt voksne får altid symptomer som hæshed pga. forkølelse. Her er Moraxella catarrhalis og H. influenzae blevet rapporteret som en årsag til akut laryngitis. Infektion i de store bronkier Bronchitis skyldes ofte infektioner og inhalation af fremmede legemer. Det skyldes virus som rhinovirus, coronavirus, RVS, influenza virus og adenovirus. Af bakterieinfektioner kan der nævnes M. pneumoniae, klamydia pneumoniae og Bordetella pertussis. Bordetella virus giver en kigende hoste hos de småbørn. Behandlingen har ikke nogen effekt her. Kronisk bronchitis skyldes ofte rygning, og karakteriseret ved stor produktion af slim, hosteanfald og dyspnøe. 2 af de 3 symptomer indikerer en bakteriel infektion og kræver antibiotika.

10 Infektion i de små bronchier Det er en meget almindelig infektion i de 2 år i ens liv og er associeret med RSV. Infektion i lungerne Pneumoniae repræsenterer diverse infektioner, hvor den eneste fælles nævner er lokalisation i lungerne. Man skelner mellem akut og kronisk pneumoniae. Akutte infektioner kan grupperes endnu i 2 dele: samfunds-erhvervet pneumoniae og hospitals-erhvervet pneumoniae. Hospitals-erhvervet pneumoniae er klassificeret som infektioner, man får på hospitalerne. Samfunds-erhvervet pneumoniae er forårsaget af luftbårne patogener, der bliver transmitteret fra person til person. Det er både bakterier og virus, der kan forårsage akut infektion. Det drejer sig mest over S.pneumoniae, H. influenzae og S. aureus og andre gramnegative bakterier. Ældre og kroniske syge er ekstra udsatte, og er indlagt i land tid og har høj dødelighed. Af symptomer kan der også nævnes feber og hoste. De kan have brystsmerter, pleuritis, stakåndet, hurtige respiration og cyanose. Alkoholikere har tendens til at få infektioner med S. pneumoniae, Klebsiella pneumoniae, S. aureus og anaerobe patogene bakterier. Børn under 2 år bliver altid pga. viral infektioner f.eks. RSV, influenza, parainfluenza og adenovirus. Man kan diagnosticere ved at lave et røntgen-billede, hvor man ofte kan se et infiltrat. Hospitals-erhvervet pneumoniae er defineret som lunge infektion, som man kan erhverve efter 48 timers indlæggelse. Det kan føre til døden %. Symptomerne er feber, hoste, purulent slimproduktion, stakåndet, brystsmerter. Ved undersøgelse kan man finde takykardi, feber og takypnøe. Ved stetoskop kan man høre krepitation. Det drejer sig mest om gramnegative stave og S.aureus. af gramnegative stave kan der nævnes enterobakterier: K. pneumonia, Proteus species og Escherichia coli. Andre organismer inkluderer der H. influenza, Serratia marcescens og S. pneumoniae. Kroniske syge patienter kan desuden have P. aeruginosa og Acinetobacter. Sjældnere gang ser man også influenza A, RSV, Legionella og Aspergillus. Symptomer kan være feber, leukocytose og purulent slimproduktionen. De kroniske patienter med pneumoniae har haft infektionen for flere uger til måneder. Infektionerne er ofte forårsaget af tuberculose, svampeinfektion og abscesser. Lægen burde være klar over, at nogle gange infektioner som tuberkulose eller abscesser kan forværres hurtigt over nogle dage og patienter med HIV kan også hurtigt få infektioner som pneumocystis carinii. Abscesser kan skyldes aspiration. Bakterier er ofte anaerobe. Abscesser kan også resultere fra infektionen med andre mikroorganismer f.eks. S. aureus, K. pneumoniae, mycobakterier og andre. Sikker diagnose bliver ofte stillet ved et røngtenundersøgelse. Man bliver ikke akut syg af absces. Langtidsbehandlingen er indikeret. Hvis man ikke starter behandlingen straks, kan infektionen brede sig til pleura.

11 Spredning Man kan erhverve infektion gennem 5 veje: Direkte inhalation Aspiration Spredning gennem den mucosal membran Gennem blodet Direkte penetration Forsvarsmekanismer Det første trin i forsvarsmekanismer begynder i næsen, hvor hårene, vibrissae, filtrerer store partikler ( > 10 um) væk fra inhaleret luft.partikler < 3 um kan uden problemer nå helt ned til bronchier og alveoler med luften. Epithelial celler fra næsen til terminal bronchier er dækket af cilier der hele tiden slår sig frem og tilbage. Ovenpå disse cilier er der mucos indeholdende antimikrobial komponenter såsom lysozome, lactoferrin og sekretoriske IgA antistoffer. Cilier bevæger hele tiden den overliggende mucos opad med partikler i mod larynx. Tilsammen kaldes dette system for det mucociliært system. Patienter med cystisk fibrose har unormal transport af NaCl gennem epithelial celler, som mindsker volumen af mucuslag og cilier funktionen. Disse patienter får tit infektioner og inflammation og gør dem sårbare for infektioner med stafylokokker aureus og pseudomonas aeruginosa. Det sidste trin i forsvarsmekanisme er fundet i alveolerne. Alveolerne indeholder IgA antistoffer, komplementets komponenter og mest vigtige alveolær makrofager. Disse fagocytter har funktion at fange og dræbe invaderende patogener. Hvis de ikke selv kan bekæmpe infektionen, får de hjælp fra neutrofile. Makrofager og neutrofile er især vigtige til bekæmpelse af bakteriel infektion. Viral infektioner rekrutterer store mængder af lymfocytter og plasmaceller. Lymfocytter bidrager med antistoffer og angriber inficerede celler via cytotiske T-lymfocytter, NK-celler og antistof-afhængige celle-medieret cytotoxicitet. Kap 64 Infectiona of the skin and soft Tissue Huden er delt i forskellige lag: Epidermis Dermid Subcutaneous Epidermis er tynd og selvfornyendelag der dækker hele kroppen. Basalceller i epidermis kaldes for keratinocytter, fra basallaget på vej op, deler sig, differentierer, modner, og med tiden falder af som døde celler. Den øverste del, stratum corneum, er den største fysiske barriere der forhindrer mikroorganismer og kemiske stoffer i at trænge ind i kroppen gennem huden. Ud over keratinocytter findes der også Langerhans celler og melanocytter. Langerhans celler er fikserede vævs makrofager og repræsenterer en del af immunforsvaret.

12 Dermis er flere mm tyk og er adskilt fra epidermis af en basalmembran. Kollagen og elastin er nogle proteiner der er badet i en glycoprotein matrix og giver den støttende dermal struktur. Et plexus af blodkar og lymfekar løber gennem dermis. Ved manglende blodforsyningen er der stor risiko for infektion pga. manglende adgang af humoral og cellulær forsvar mod invaderende mikroorganismer og manglende adgang af ilten og ernæring til huden. Subcutaneous lag er den tredje lag og består af fedtceller. Dette lag giver os blandt andet varme og er depot for kalorie reserve. Til sidst er der en superficial fascia, der separer huden fra muskler. Bakteriel flora er med til at beskytte kroppen mod invasion af mikroorganismer. Hudinfektioner forekommer let, hvis bakteriel flora er væk. Huden er sterilt i livmoderen og ved fødslen, men bliver straks koloniseret af både anaerobe og aerobe bakterier fra 10 2 til 10 4 CFU/cm 2 af overfladen. Antallet af bakterier er højere i fugtige områder end de tørre. Andre faktorer der hjælper med at holde antallet af bakterier nede, er lav ph, lav temperatur og kemiske komposition. Disse er af lave virulens og sjældent forårsager infektioner. Man skelner mellem de residente og transiente bakterier. Residente bakterier bliver hele på huden, mens de transiente bakterier kommer enten fra andre områder i kroppen f.eks. slimhinder eller fra omgivelserne. De mest almindelige transiente bakterier er stafylokokker aureus og streptokokker pyogene. Stafylokokker aureus findes ofte i næsen og på ansigtet. Den tørre hud er normal koloniseret med residente grampositive bakterier inkl. S. epidermidis (saltresistens), mikrokokker, anaerobe grampositive kokker, og både anaerobe og aerobe diphtheroids. Propionibakterium acnes er grampositive stave, der trives bedst i fedtede hud. Fakultative og anaerobe gramnegative stave koloniseres ofte i axillen og andre fugtige områder. Af ukendte årsager har sengeliggende patienter ofte øget kolonisation af gram-negative bacilli. Man kan få infektioner på 2 måder: Udefra gennem skæring, sår, insekt bid, hudsygdom mm. Indefra gennem blodet og lymfen Når bakterier har engang penetreret huden, kan de sprede sig til andre områder via blodstrømmen og lymfen. En af de virulens faktorer for spredning er hyaluronidase, et ekstracellulært enzym lavet af S.aureus og S. pyogene. Andre enzymer kan nævnes hæmolysin, lipase, kollagenase og elastase, der også spille en rolle i patogenesen. S. aureus har mere tendens til at lokalisere sig et sted, f.eks. abscesser, mens S. pyogene spreder sig gennem forskellige væv. Studier viser at der kræves 10 6 CFU/cm 2 for at forårsage infektionen i huden. Impetigo rammer epidermis. Der dannes vesikler fyldt med exudate og væsker. Dette slykdes ofte gruppe A streptokokker eller stafylokokker. Det er en meget almindelig infektion blandt børnene og er lokaliseret til fugtuge områder på kroppen.

13 Erysipelas involverer det dermale lag. Det er karateriseret ved ømhed, rødme og ødematøs. Det skyldes Gruppe A streptokokker. Cellulitis rammer det subkutame lag. Det er en inflammatorisk proces karakteriseret af områder med rødme, ømhed og varme. Mere end 90 % af sagerne skyldes S.aureus og gruppe A streptokokker. Cellulitis der skyldes bid fra vilde dyr, skyldes altid pasteurella multocida. Abscesser dannes ofte som superficiel infektion omkring en hårfollikel med pus, kaldet folliculitis. Folliculitis skyldes ofte S. aureus. Når abscesser bliver for store, bliver de til furunkler. Hvis flere furunkler tilsammen danner en store multifokal infektin, kaldet området for carbuncle. Behandlingen består af fjernelse af pus og drænage, og antibiotika. Kap 65 Infections of the Bones, Joints and Muscles Osteomyelitis er en progressiv infektion i knoglemarven og cortex resulterer i inflammatorisk destruktion af knoglen, ben nekrose og i sidste ende dannelse af ny knogle, hvilket resulterer i knogleomsætning og ofte deformitet. Det skyldes 90 % af tilfældene S. aureus, og behandlingen burde derfor starte før der foreligger svaret. Før antibiotika, dødelighed og amputation satser var høje. Antibiotika-behandling har praktisk talt elimineret dødelighed, men osteomyelitis er stadig en alvorlig infektion med potentielt alvorlige konsekvenser. Af behandlingen har der været β-lactamase-resistent penicillin f.eks. nafcillin eller oxafillin eller 1. generation cephalosporin. Hvis der drejer sig om methicillin-resistente S. aureus, burde man give vancomycin i stedet for indtil der foreligger et svar på mikroprøven. Osteomyelitis kan også skyldes andre bakterier f.eks. Salmonella hos børn med seglcelleanæmi; Pseudomonas aeruginosa, Candida albicans; E. coli og enterokokker hos de voksne med UVI. I sådanne tilfælde, når bloddyrkningen er negativ eller når patienten ikke responderer på behandlingen, er man nødt til at tage en biopsi fra knoglen for at diagnosticere korrekt og give den rette behandling. Behandlingen gives høje doser (vigtigt for penetretion af knoglevævet) i lang tid, f.eks. 4-6 uger. Hvis behandlingen ikke startes inden 48 timer, er man nødt til at gå ind kirurgisk for at rense knoglevævet og pus. og betændelse. Hos børn skyldes overvejende hæmatogen spredning fra andet infektionsfokus e.g. pharyngit. Den lokaliseres til de lange rørknoglers metafyse, formentlig p.g.a. det særlige vaskulære arrangement her. Sjældent gennembrud til epifysen, men det kan ses hos helt små børn (1-2 år). Subperiostel abscesser er meget almindelige i den unge alder og kan lede til at knoglen vokser skæv. Den nye knogle vil være meget svag og kaldes involucrum. Osteomyelitis kan have forfærdelige konsekvenser. Hvis infektionen spreder sig til epifysen via kapillærer, kan den påvirke væksten, hvilket resulterer i permanente deformatit af knoglen og abnormalitet af vækst.

14 Hos de lidt ældre børn forekommer infektionen indeni metafysen, og der er ingen forbindelse mellem metasfysen og epifysen. Inden i knoglen kan trykket stige pga. infektionen med lukning af kapillærer. Dette medfører til sidst nekrose af benet. osteomyelitis hos voksne er ofte lokaliseret til ryghvirvlerne. Man mener at det skyldes degeneration af disc og vaskulær proliferation, der normal forekommer med alderen.

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Infektionsmedicin asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08 1) I forlængelse af temaet Antimikrobiel kemoterapi vil jeg i denne time gennemgå karakteristika for en række væsentlige antibiotikagrupper: - β-laktam antibiotika (penicilliner og cefalosporiner) - makrolider

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis. Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH

DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis. Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH Case 1 74-årig pensioneret mand, tidligere rask, 1 døgn øresmerter, feber, hovedpine I løbet af få

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 INFEKTION: Indtræden af mikroorganismer i en makroorganisme, deres spredning og formering,

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

2. KVANLITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Vancomycin 125 mg og 250 mg som vancomycinhydrochlorid

2. KVANLITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Vancomycin 125 mg og 250 mg som vancomycinhydrochlorid 7. april 2015 PRODUKTRESUMÉ for Vancocin, kapsler, hårde 0. D.SP.NR. 1822 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vancocin 2. KVANLITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Vancomycin 125 mg og 250 mg som vancomycinhydrochlorid

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk Astma 1. udgave, 1. oplag 2005 Copyright 2005 Forlaget Libris Original edition copyright Family Doctor Publications Limited 2003. All Rights Reserved. Originaltitel: Understanding Asthma Forfatter: Professor

Læs mere