21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)"

Transkript

1 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

2 Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter, 2) isolere og fjerne fremmedlegemer (ikke mikrobiologisk materiale) og 3) destruere kræftceller. Alt der ikke kan genkendes som organismen selv bliver fjernet. Men det er også forsvarets opgave at hjælpe ved bortskaffelsen af udtjente celler af forskellig art (et rødt blodlegeme holder f.eks. kun ca. 120 dage). Man deler immunforsvaret ind i en uspecifik og en specifik del, idet den uspecifikke foretager det første angreb uden hensyn til hvem fjenden er, mens det specifikke immunforsvar evt. senere supplerer med et mere målrettet angreb. Bakterier og virus er det mest almindelige infektioner i vores del af verdenen og her følger definitioner: Bakterier: en-cellede organismer uden cellekerne. Har et stofskifte. Kan skade væv og kan frigive giftstoffer til blodbanen. Eksempler: bacteroides fragilis, colibakterier, enterobakterier, clostridier. Virus: en lille partikel, som består af et stykke DNA eller RNA pakket ind i en proteinkapsel og evt. en plasmamembran. Viruspartiklen er en parasit uden eget stofskifte, dvs. den kræver en værtscelle for at kopiere sig selv. Hvilken skade virus afstedkommer, afhænger af typen af virus; visse virus omdanner værtscellen til en kræftcelle, andre giver genital herpes og atter andre er forkølelsesvirus.

3 Kursiv: celler i kroppens forsvar; hvide blodlegemer 5 liter blod 3 liter plasma Proteiner (7%) Vand (91,5%) Andre (1,5%) Blodplader (trombocytter) Organiske albumin, 54% (transport) globulin, 38% (forsvar) fibrinogen, 7% (koagulation) andre, 1% pr. mikroliter Organiske næringsstoffer vitaminer gasarter hormoner affaldsstoffer Uorganiske Salte mineraler sporstoffer Alle dannes ud fra stamceller i den røde knoglemarv 2 liter blodlegemer Røde Blodlegemer (erytrocytterne) Hvide Blodlegemer (leukocytter) 5 millioner pr. mikroliter pr. mikroliter Granulocytter neutrofile, 60 70% eosinofile, 2 4% basofile, ½ 1% lymfocytter, 20 25% (B & T) monocytter, 3 8% (makrofager)

4 Centrale aktører i kroppens forsvar Type (leukocytter) Undergruppe Funktion/rolle granulocytter (fyldt op med en masse små 'korn ) lymfocytter (central i det specifikke forsvar) monocytter NK celler (uspecifikke forsvar) neutrofile eosinofile basofile T lymfocytter B lymfocytter fagocytose og frigivelse af kemikalier (chemotaxiner, betændelsesreaktion) destruktion af parasitiske orme udskillelse af histamin. Omdannes til mastceller (i bindevæv) med tilsvarende funktioner flere typer af T- lymfocytter: T-hjælpercellerne, T-hæmmerceller, T-dræberceller og T-hukommelsesceller B-lymfocytter kan omdannes til plasmaceller som derefter producerer antistoffer. Kan ligeledes omdannes til B - hukommelsesceller Når monocytterne når frem til det inficerede område kan de enten selv fungere som fagocytter eller de kan omdannes til makrofager (udenfor blodkarrene) en art lymfocyt, der ligner T-dræberceller. NK-cellerne skal ikke først præsenteres for antigenet og derefter gennemgå en modningsproces sådan som T-dræbercellerne skal. NK-cellerne fungerer derfor i forreste linie sammen med det uspecifikke forsvar. Interferon gør dem aggressive.

5 Definition af antigen og antistof Antigener: molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer. Antistoffer: proteiner, der produceres af immunsystemet som svar på en antigenstimulering. Lymfoidt væv Primære: knoglemarv og thymus (brisselen) Sekundært: lymfeknuder, svælget, milt, tarmen, urinvejene, luftvejene.

6 Makrofag præsenterer antigen Her er vist en makrofag (den store, sorte celle) sammen med nogle bakterier (de gule kæder) og en lymfocyt (den kugleformede røde celle). Makrofager findes i stort set alle organer/væv).

7 T-dræbercelle på arbejde! Her ses hvorledes en T-dræbercelle (nederst) lyserer en anden celle. Aktivering af T-dræberceller: makrofager præsenterer antigenet

8 Vævstyper Når immunsystemet skal bekæmpe fremmede antigener er det naturligvis vigtigt, at det kan genkende kroppens egne celler. Vi har i den forbindelse et system af vævstyper der kaldes HLA (Human Leukocyte Antigen) styret af et kompleks som kaldes MHC (Major Histocompatibility Complex). Vævstypemolekylerne er glykoproteiner, dvs. en sammensætning af Vævstypemolekylerne er glykoproteiner, dvs. en sammensætning af kulhydrat og protein. Det er store molekyler der sidder fast i cellemembranen med et stykke på hver side (mest udenfor cellen). Det er vævstypeproteinerne som vanskeliggør transplantationer.

9 Det uspecifikke forsvar (generelle) Er ikke rettet mod nogen bestemt indtrængende fjende. Består af et passivt & aktivt forsvar. Det passive uspecifikke forsvar udgøres af slimhinder (epitelvæv), hår, mavesyre, tårer, skedesekret (vanskeliggør infektion). Det aktive uspecifikke forsvar består bl.a. i det der kaldes betændelsesreaktion (inflammation). Visse celler (makrofager) spiser indtrængende fjender, og der sker visse tilpasninger i organismen som letter dette. Komplementsystemet kan også regnes som en del af det aktive uspecifikke forsvar. Komplementsystemet aktiveres når et antistof har bundet sig til en indtrængende fjende, og det kan således først starte efter at det specifikke forsvar er i gang. Komplementsystemet er imidlertid ligeglad med hvilken fjende der er tale om.

10 Eksempler på uspecifikt forsvar (betændelsesreaktionen) Vi kan som et eksempel forestille os, at der sker en bakteriel infektion et sted i kroppen. Dette vil føre til en række hændelser som tilsammen kaldes betændelsesreaktionen : 1) der sker en udvidelse af de små blodkar i området. Dette fører til øget blodgennemstrømning (og til rødme). 2) blodkarrene ændres så protein lettere kan trænge igennem dem. Dette giver hævelse. 3) hvide blodlegemer forlader blodkarrene og går ud i det angrebne væv hvor de begynder at bekæmpe bakterierne. Chemotaxi: Ca. ½ -1 time efter infektionen sker der noget med de neutrofile celler i blodet: De begynder at hænge fast i kapillærvæggen i nærheden af infektionen. Derefter begynder de at sende en udløber ind mellem kapillærcellerne og får sig på den måde efterhånden klemt ud af kapillæret og ind i det inficerede væv hvor de derefter påbegynder fagocytose af det indtrængende fremmedmateriale. Man mener at fænomenet skyldes chemotaxi dvs. det forhold, at de neutrofile celler tiltrækkes af kemiske stoffer (chemotaxiner), som fra det inficerede sted diffunderer ud i det omgivende væv. Granulocytterne er ikke de eneste der på denne måde bevæger sig ud af blodbanen og ind i det inficerede område. Senere følger monocytter som derefter omdannes til makrofager.

11 Hævelse under en betændelsesreaktion Når blodkarrene ændres så protein lettere kan komme igennem dem, så påvirker dette den osmotiske transport af vand over kapillæret. Der er et højere blodtryk i den arterielle end der er i den venøse ende af et kapillær, og derfor filtreres vand ud af kapillæret i den arterielle ende. Normalt modsvares dette af en indadrettet vandtransport i den venøse ende; det er nemlig sådan, at koncentrationen af protein er størst inden i kapillæret hvorfor vandet, alt andet lige, vil bevæge sig udefra og ind i kapillæret (kolloidosmotisk tryk). Så vandtransporten over kapillærvæggen er påvirket af 2 kræfter: Det udadrettede blodtryk og det indadrettede kolloidosmotiske tryk. I den arterielle ende af kapillæret er blodtrykket større end det osmotiske sug, i den venøse ende er det omvendt. Men hvis kapillærvæggen er ændret, så den er mere gennemtrængelig for protein, så vil det osmotiske sug ikke længere eksistere hvorimod blodtrykket stadig vil presse vand ud af kapillæret. På denne måde opstår hævelsen (ødem) på det inficerede sted.

12 Er en betændelsesreaktion kun en lokal begivenhed? Betændelsesreaktionen er ikke kun et lokalt fænomen, begrænset til det sted infektionen er sket. Der er tværtimod adskillige systemiske reaktioner, dvs. reaktioner som vedrører hele organismen, når vi er udsat for en infektion. Monocytter og makrofager udskiller nogle stoffer; disse stoffer påvirker forskellige organer i kroppen: Hypothalamus (feber), lever og andre organer (koncentrationen af Fe i plasma falder), knoglemarv (produktion og frigivelse af leukocytter øges) og lymfocytter (deling og differentiation). Bakterier behøver en høj koncentration af jern (Fe) ved deres celledeling, så derfor er det hensigtsmæssigt at sænke denne ved infektion.

13 Eksempler på uspecifikt forsvar (Komplementsystemet) Komplementsystemet er et eksempel på et system af plasmaproteiner, der fungerer som en kaskade og på den måde giver en biologisk forstærkning: Når første led aktiveres omdannes næste led til en aktiv form osv. Forstærkningen kommer i stand på den måde, at hvert protein i kæden kan effektuere ikke et men flere molekyler af det følgende led. Der er ca. 20 forskellige proteiner i komplementsystemet. Når det aktiveres vil det ende med, at der dannes såkaldt MAC (Membrane Attack Complex), der er et sammensat protein der kan sætte sig på den fremmede celle og således danne en pore i cellemembranen; dette fører sprængning af cellen. Et af proteinerne i komplementsystemet har endvidere den egenskab at det kan binde sig til såvel den indtrængende celle som til en fagocyt. Dette fremmer i høj grad fagocytosen. Komplementsystemet kan aktiveres på to forskellige måder, nemlig ved den klassiske og ved den alternative aktiveringsvej. Den klassiske aktiveringsvej tilhører det erhvervede immunforsvar og starter når der findes antistof bundet til antigen i kroppen. Nu kunne man tro, at dette betød, at komplementsystemet skulle opfattes som en del af det specifikke immunforsvar, men det er alligevel ikke tilfældet: Udløsningen af komplementsystemet via den klassiske aktiveringsvej skyldes nemlig antistoffets konstante del, altså den del der er ens for alle antistoffer. Komplementsystemet er ligeglad med hvad det er antistoffet har bundet sig til, bare det er bundet til et eller andet antigen. Der findes også en alternativ aktiveringsvej for komplementsystemet. Denne er en del af det medfødte immunforsvar og kan fungere uden dannelse af antigen-antistof kompleks.

14 Eksempler på uspecifikt forsvar (interferon) Interferon er egentlig ikke ét stof, men en klasse af proteiner. Interferon har betydning for bekæmpelse af virusinfektioner og er måske også et led i forsvaret mod kræft. Når en celle inficeres med virus danner den interferon som udskilles til ekstracellulærvæsken. Dette redder ikke den celle som allerede er inficeret. Men når stoffet kommer ind i andre af kroppens celler reagerer disse ved at fremstille forskellige proteiner der kan tjene som forsvar imod den truende virusinfektion. Disse antivirale proteiner virker på den måde, at de blokerer syntesen i cellen af forskellige proteiner som virus behøver for at kunne formere sig. Der behøves kun ganske enkelte interferonmolekyler for at beskytte en celle: hver interferonmolekyle kan danne flere antivirale proteiner der hver især... vi har her igen et eksempel på biologisk forstærkning. Både makrofager, T-celler og måske især NK-celler deltager i forsvaret mod cancer. Alle disse celletyper udskiller interferon der både hæmmer delingen af kræftcellerne og øger forsvarscellernes muligheder for at få bugt med dem (bl.a. øges NK-cellernes giftighed).

15 Eksempler på uspecifikt forsvar (NK-celler) en art lymfocyt, der ligner T-dræberceller. NK-cellerne skal ikke først præsenteres for antigenet og derefter gennemgå en modningsproces sådan som T-dræbercellerne skal. NK-cellerne fungerer derfor i forreste linie sammen med det uspecifikke forsvar. NK-celler angriber virusinficeret celler og cancerceller. NK-celler angriber virusinficeret celler og cancerceller. Mobiliseres hurtigt. Virkningen øges af visse antistoffer of T- hjælpeceller. Understreger samarbejdet mellem det uspecifikke og det specifikke forsvar.

16 Andet uspecifikt forsvar Det passive uspecifikke forsvar udgøres af slimhinder (epitelvæv), hår, mavesyre, tårer, skedesekret (vanskeliggør infektion).

17 Det specifikke forsvar Det specifikke immunforsvar er et forsvar der bygger på genkendelse af det indtrængende antigen. En sådan genkendelse beror i første omgang på, at makrofagerne fra det uspecifikke forsvar bearbejder og præsenterer antigenet for lymfocytterne. Traditionelt inddeles det specifikke immunforsvar i to kategorier: Det humorale forsvar: immunitet ved hjælp af antistoffer produceret af såkaldte plasmaceller, der dannes ud fra B-lymfocytter. Det cellulære forsvar: immunitet ved hjælp af T-lymfocytter. På næste dias følger en diskussion af forskellen på de 2 kategorier.

18 Forskellen på det humorale og cellulære forsvar? (specifikt forsvar) humorale Betegnelsen humoral skyldes det græske ord humor som betyder væske. Der hentydes til den omstændighed, at det humorale forsvar opererer med antistoffer som cirkulerer i blodet. De kan danne 2000 molekyler i sekundet. Systemet fungerer på den måde, at B-lymfocytter opdager det fremmede antigen, hvorefter de deler sig til plasmaceller, der varetager produktionen af antistoffer. T-hjælpeceller spiller en hjælpende rolle ved dannelsen af antistof., fordi de påvirker med kemiske stoffer, således at både delingen af B-lymfocytter (dvs. øger sit antal) og omdannelsen (dvs. differentiere) til plasmaceller øges kraftigt. Antistofferne er specifikke - de er præcist tilpassede til et ganske bestemt antigen. B-cellernes antistoffer frigives til blodbanen og de finder frem til de indtrængende antigener og binder sig til dem. Når antigenet er bundet til antistoffet vil dette medvirke til antigenernes ødelæggelse. cellulære (det cellemedierede forsvar) Systemet hedder sådan fordi der her er tale om, at visse celler direkte angriber antigenerne. Der findes T-dræberceller, som kan aktivers og som derefter udskiller giftstoffer der slår celler ihjel. T-dræbercellerne har på deres overflade nogle receptorer som passer sammen med et bestemt antigen. Når de virusholdige celler er sprængt (lyseret) kan resterne fagocyteres af immunforsvarets øvrige celler. Der findes som nævnt andre typer af T-celler hvoraf særligt T-hjælpecellerne spiller en central rolle. Men der er også T-hæmmerceller (suppressor), som forhindrer at immunforsvaret løber løbsk. NK-cellerne er specielle. De er for det første ikke særligt specifikke og de behøver for det andet ikke nogen forudgående præsentation for antigenet sådan som T-dræbercellerne gør. NK-cellerne sættes ofte i gang af en produktion af stoffet interferon fra en virusinficeret celle. Forskel? Man kan sige, at det humorale forsvar er et fjern-forsvar, idet de celler der producerer antistofferne godt kan være (og i reglen er) placeret langt væk fra infektionen. Det cellemedierede forsvar derimod er nærkamp: her er der tale om at bestemte celler direkte nedkæmper antigenerne. Der eksisterer et samarbejde mellem de to systemer og imellem det specifikke og det uspecifikke forsvar.

19 T-hjælpeceller er meget centrale fordi... 1) de aktiverer B-lymfocytterne (og dermed antistofdannelse) og T-dræberceller. Denne effekt udøves gennem udskillelse af nogle stoffer. 2) T-hjælpecellerne producerer også andre kemiske stoffer der f.eks. fremmer betændelsesreaktionen. Nogle af disse stoffer er chemotaxiner, dvs. de tiltrækker makrofager til det inficerede område. 3) et andet af stofferne fungerer som en slags pep-talk til makrofagerne der under påvirkning heraf bliver motiveret til en større aktivitet: man taler ligefrem om vrede makrofager. Problemet med HIV virus er følgende: den centrale dirigent i immunsystemet, T-hjælpeceller, ødelægges; dermed kan immunsystemet ikke effektivt bekæmpe selv harmløse infektioner. Den vigtige rolle ses også på næste dias.

20 T-dræbercellen

21 Overblik over de forskellige T celler (cellulære forsvar) T-hjælpercellerne den centrale dirigent i immunsystemet T-dræberceller en aggressiv forsvarscelle der dræber (lyserer) uønskede celler T-hukommelsesceller husker antigener, så forsvaret er bedre ved næste møde med antigenet T-hæmmerceller forhindrer at immunforsvaret løber løbsk.

22 Antistoffernes virkninger (humorale) Antistofferne binder sig særdeles specifikt til de fremmede antigener. Derved dannes de såkaldte antigen - antistof komplekser, hvilket fører til en række hændelser: 1) betændelsesreaktionen forstærkes: både vasodilation, gennemtrængeligheden af karvæggene for protein, og de andre effekter af betændelsesreaktionen øges markant når der er dannet antigen-antistof komplekser. 2) bindingen af antistoffet til antigenet aktiverer komplementsystemet. 3) det er muligt for antistoffet at bindes både til antigenet og derudover også til makrofagen - dette gør arbejdet lettere for makrofagen.

23 Hvad er en virusinfektion? Virus injicerer sin nucleinsyre (b på figuren). Denne nucleinsyre kan være enten DNA eller RNA. Pilen fra b til c viser hvorledes nucleinsyren fra virus bygges ind i cellekernens DNA. Dersom virus brugte RNA som nucleinsyre kan dette naturligvis ikke lade sig gøre direkte, men i så fald har virus et enzym, der skriver nucleinsyren om fra RNA til DNA. Dersom bekæmpelsen ikke lykkes er der efterhånden mange nye viruspartikler, der fylder cellen ud og til sidst kan sprænge den. Det er der et billede på næste dias!

24 En virusinficeret celle Det lyse område for neden på figuren viser en celle der er inficeret med virus. Infektionen er langt fremskreden for på cellens overflade er der små udposninger: viruspartikler under dannelse. Lad os slutte af med en 2 oversigter.

25

26

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem,

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester

Læs mere

BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Den blodige historie. Blodets kraft og symbolik. At årelade med levende igler

Den blodige historie. Blodets kraft og symbolik. At årelade med levende igler Den blodige historie Blod er gennem tiderne blevet tillagt mange forskellige betydninger, og der er blevet eksperimenteret med åreladninger og blodtransfusioner på et utal af måder og med mange forskellige

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Blodlegemer og kredsløb. Massøruddannelsen

Blodlegemer og kredsløb. Massøruddannelsen Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Blodet Blodet består af ca. 60 pct. Blodplasma og ca. 40 % Blodlegemer (blodets celler). Blodmængde udgør ca. 8 % af legemsvægten, dvs. ca. 5 6 l. hos en person

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende 28 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 2 0 1 1 Autoimmune sygdomme - når kroppen er sin egen fjende Sygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere