Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08"

Transkript

1 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt betragter mikroorganismerne og værtens reaktion på dem. Dette har vi forsøgt at udtrykke i dette paradigme: Infektions- og immunitetsparadigme Gennem evolutionen har alle organismer haft fordel af at udnytte nogle organismers indhold af næringsstoffer til egen næring og samtidigt har de haft fordel af at beskytte sig selv mod at blive udnyttet af andre. Dette er og har altid været en af livets grundbetingelser, og dette forhold præger derfor alle levende organismer på det makroskopiske, det mikroskopiske og det molekylære plan. Der findes næppe en celle i kroppen, som ikke råder over og løbende anvender energi på mekanismer til at beskytte sig mod infektion. Det er derfor ikke muligt at afgrænse et immunsystem, hverken anatomisk eller fysiologisk, fra resten af kroppen. Infektionssygdomme er kroppens reaktion på indtrængende mikroorganismer. Disse sygdomme kan derfor kun forstås, når man på én gang forstår, hvordan den enkelte mikroorganisme når frem og etablerer sig i kroppen, og hvordan kroppen reagerer på dette. I forelæsningen vil vi derfor tage udgangspunkt i mikroorganismernes og vor egen evolution og give et overblik over hvad mikroorganismer er, hvordan de adskiller sig fra hinanden (og fra os), og hvorfor nogle af dem (men ikke de fleste) kan fremkalde sygdomme hos os. Vi vil også forklare principper bag vores cellers evne til at skelne mellem hvad der tilhører vor egen krop og indtrængende mikroorganismer, noget som naturligvis er helt afgørende for, om vi kan stille noget op imod infektionen. Vi vil både komme ind på principperne bag de medfødte (innate) og de tillærte (adaptive) mekanismer og dermed komme ind på det, vi normalt omtaler som hhv. det innate og det adaptive immunsystem. Afslutningsvis vil vi introducere til virulensbegrebet og kolonisationsbegrebet og omtale de økologiske forhold, der afgør om mikroorganismerne og vi sameksisterer fredeligt eller om naboskabet fører til sygdom. Vi forslår at du forbereder dig med at læse introduktionskapitler til hhv. bakteriologi og immunsystemet specielt det innate immunsystem. Det kunne fx være kapitlerne: 1, 2, (3), 6 i Schaechter og kapitel 1 i Abbas. Kap 1 Proporties and overview of Immune responses Immunitet betyder beskyttelse fra trusler som sygdom og infektiøse infektioner forårsaget af bakterier, vira, protozoer osv. Til at modstå denne trussel har det udviklet nogle forsvarsmekanismer, der tilsammen giver individet en vis uimodtagelighed. Immunforsvaret består af det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Medfødt immunitet Kroppens første forsvar mod infektioner omfatter mere generelle fænomener som f.eks. en relativt uigennemtrængelig hud, antimikrobiel substanser produceret af epitheliale overflader, sekretion af stærk saltsyre i mavesækken, fagocytter (neutrofile og makrofager) og NK-celler, komponenter af komplementsystemet, inflammatoriske reaktioner, proteiner kaldet cytokiner der regulerer og koordinerer mange af aktiviteter af celler af det medfødte immunsystem. NK-celler er involveret i reaktion mod vira og intracellulære mikroorganismer. Deres reaktion mod mikroorganismer er uspecifikke, dvs. der er rettet mod mange forskellige former for indtrængende organismer eller substanser uden stor specificitet mellem disse.

2 Det medfødte immunsystem blokerer entre af mikroorganismer og eliminerer eller begrænser vækst af mange organismer, der koloniserer vævet. Det kan dreje sig især om huden, gastrointestinalkanalen og respiratoriske veje. Hvis mikroorganismer formår at trænge ind i kroppen, vil de først på vejen møde makrofager, der findes i subepitheliale væv. Makrofager og andre fagocytiske leukocytter vil udtrykke deres receptorer der binder sig til og fordøjer mikroorganismer og andre receptorer der kan genkende mikrobielle molekyler og vil aktivere lymfocytter. Makrofager danner reaktive oxygen og lysosomale enzymer, der kan tilintetgøre mikroorganismer, der er optaget i dem. De secernerer også cytokiner der er med til at rekruttere andre leukocytter såsom neutrofile. Den lokale akkumulation af leukocytter og deres aktivering er en del af kroppens respons kaldet inflammation. Det medfødte immunsystem responderer også på patogene mikroorganisme, især, vira, ved at producere anti-viral cytokin, interferoner, og aktiverer T-lymfocytter, der kan dræbe virus-inficerede celler. Dog kan nogle bakterier alligevel formå at nå helt ind til cirkulation. Her kan de blive genkendt af nogle cirkulerende proteiner af det medfødte immunsystem. De vigtigste plasmaproteiner er medlemmer af det komplementsystem. Disse proteiner bliver direkte aktiveret af mikroorganismernes overflader. Det drejer sig om den alternative aktiveringsvej, resulterende i generation af kløvede produkter, der stimulerer inflammation, dækker mikroorganismer for at forøge fagocytose og laver huller i mikroorganismernes membraner førende til lysis. (Komplementsystemet kan også blive aktiveret af antistoffer, kaldet den klassiske aktiveringsvej) Der er desværre nogle mikroorganismer, der er blevet resistente overfor det medfødte immunsystem. De kan invadere uden problemer og replikerer i cellerne og i vævene. Forsvaret mod disse patogene mikroorganismer kræver en mere kraftige og specialiserede mekanisme, leveret af det erhvervede immunsystem. Erhvervet immunitet I kontrast til det medfødte immunsystem er det erhvervede immunsystem i stand til at skelne mellem flere forskellige mikroorganismer og respondere kraftigt. Den domineres af antigen-specifikke lymfocytter, hvor aktiveringen af dem medfører dannelse antistoffer og/eller cytotoksiske celler (cellemedieret immunitet). Der findes 2 typer af erhvervede immunologisk respons. Humoral immunitet Celle-medieret immunitet Der begge responser er medieret af forskellige komponenter af immunsystemet og funktion er at eliminere forskellige typer af mikroorganismer. Humoral immunitet er medieret af globuliner i blodet kaldet antistoffer, der er produceret af B-lymfocytter. Antistoffer kan genkende specifikke mikroorganismernes antigener og binde sig til dem, hvorved de neutraliseres og elimineres.

3 determinant. Humoralt immunitet er et forsvar, der er rettet mod ekstracellulære mikroorganismer og deres toxiner. Antistoffer vil derfor være i stand til at binde sig til dem, og eliminere dem. Antistoffer er selv specialiserede og forskellige typer kan aktivere forskellige mekanismer. Celle-medieret immunitet er medieret af T-lymfocytter og deres fokus er intracellulære mikroorganismer såsom vira og bakterier, der overlever og formerer sig inde i fagocytter og værtceller, hvor de ikke kan fanges af antistoffer. T-lymfocytter dræber de inficerede celler. Immunrespons er specifik for forskellige antigener, faktisk for forskellige regioner af et enkelt kompleks polysakkarid. Den del af antigen, som bliver genkendt af forskellige lymfocytter, kaldes for epitope eller Lymfocytter udtrykker forskellige membranreceptorer, der er i stand til at genkende og binde sig til forskellige strukturer på forskellige antigener. Der er estimeret, at immunsystemet af et individ kan skelne mellem 10 7 til 10 9 forskellige epitoper. Det kalder man diversitet. Det erhvervede immunsystem kan huske de samme antigener, som for anden gang træder ind i kroppen. Det kalder man den sekundær immunologisk respons, som normalt plejer at være hurtigere og kraftigere. Stimulation af naive lymfocytter af antigenet første gang genererer længe-levede memory celler. De er meget effektive og responderer straks, da de kan genkende det samme antigen. F.eks. memory B- lymfocytter producerer antistoffer, der binder sig til antigenet med højere affinitet end antistoffer produceret ved primær immunologisk respons og memory T-celler reagerer meget hurtige og kraftige på det. Ved stimulation af antigenet undergår lymfocytter proliferation, hvor de øges i antallet og udtrykker identiske receptorer for antigenet. De tilhører derfor en klon og processen betegnes clonal expansion. På den måde kan immunsystemet følge med i den hastige voksende infektiøse patogen. De specialiserer sig også til de forskellige klasser af mikroorganismer. En egenskab som T-lymfocytter har, er, at de kun kan genkende antigenet, hvis det bliver præsenteret af nogle proteiner kodede af gener i Major Histokompatibility Complex (MHC), som er udtrykt på overfladen af andre celler. Det betyder også, at T-lymfocytter ikke responderer på opløselige antigener. Den mest specialiserede antigen-præsenterende celle, der spiller den rolle, er den dendritiske celle, der kan fange antigener og transporterer dem til lymfoide organer og præsenterer dem for naive T-lymfocytter for at initiere en immunologisk respons. T-lymfocytter kan deles i 2 grupper: T-hjælpeceller og T-cytolytiske celler (CTLs). Ved antigenisk stimulation secernerer T-hjælpeceller proteiner kaldet cytokiner, hvis funktion er at stimulere proliferation og

4 differentiation af T-cellerne selv og aktiverer andre celler som B-lymfocytter, makrofager og andre leukocytter. CTLs dræber de celler der er inficeret af vira eller andre intracellulære bakterier. Der findes også regulatoriske T-lymfocytter, hvis funktion er at hæmme/balancere immunrespons. Den mest bemærkelsesværdige evne immunsystemet har, er at det ikke angriber sine egne celler. Det kalder man for tolerance. Tolerance vedligeholdes af forskellige mekanismer, der inkluderer at eliminere eller inaktivere de lymfocytter der udtrykker receptorer for sine egne antigener. Abnormalitet i tolerance kan resultere i autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret reagerer mod sine egne celler. Når det erhvervede immunsystem skal bekæmpe mikroorganismer, bruger det 3 strategier: Antistoffer binder sig til ekstracellulære mikroorganismer, blokerer deres evne til at inficere værtceller og promoverer deres fordøjelse og tilintetgørelse af fagocytter. Fagocytter fordøjer mikroorganismer og dræber dem og T-hjælpeceller øger fagocytternes fagocytose. CTLs dræber de inficerede celler med mikroorganismer, der er udenfor antistoffernes rækkevidde. Måler er at aktivere en eller flere af disse forsvarsmekanismer mod mikroorganismer, der kan være lokaliseret forskellige steder såsom gastrointestinalkanalen, i cirkulationen eller i cellerne. Jeg prøver at skabe overblikket over processen nedenunder. Naive lymfocytternes specificitet for hvilken som helst antigen er for lille, svarende til 1 til 10 5 eller 10 6 lymfocytter. Dendritiske celler i epithelia fanger, nedbryder antigenet i peptider og præsenterer det til naive CD4 og CD8 T-lymfocytter i lymfeknuder og initierer en immunologisk respons. Det er dog ikke nok med at T-lymfocytter kan genkende antigenet. Den skal også genkende andre molekyler kaldet costimulatorer, der er induceret på antigen præsenterende celler af mikroorganismer. Bindingen til antigen receptorer trigger proliferation og differetiering af lymfocytter. Aktiverede CD4 T-hjælpeceller prolifererer og differentierer til effektor celler, hvis funktion er medieret af secernerede cytokiner. En af de tidligste responser af CD4 T-hjælpeceller er sekretion af cytokine, interleukin-2. Interleukin-2 er en vækst faktor der virker tilbage på T-lymfocytter og stimulerer deres proliferation og differentiering til effektor celler. Når disse differentieret effektor celler igen møder celleassocierede mikroorganismer, bliver effektor celler aktiveret for at eliminere dem. Nogle effektor celle af CD4 T-hjælpeceller secernerer cytokine, interferon-γ, der er potent makrofage-aktivator. T-hjælpeceller hjælper makrofager til at dræbe den fagocyterede mikroorganisme. Andre effektor celler secernerer cytokiner der stimulerer produktion af IgE og aktiverer eosinofile der kan dræbe parasitter, der er for store til fagocytose f.eks. indvoldsorme. CD4 T-hjælpeceller stimulerer også B-lymfocytter til respons. Aktiverede CD8 lymfocytter prolifererer og differentierer til CTLs der dræber celler med mikroorganismer. Det kan være celler med vira eller intracellulære bakterier. Aktiverede B-lymfocytter kan proliferere og differentiere til plasmaceller, der producerer forskellige klasser af antistoffer med forskellige funktioner. For at respondere på antigener skal B-lymfocytter have hjælp af CD4 T-hjælpeceller. B-celler binder antigener, nedbryder dem ned i peptider og afslører dem bundet til MHC molekyler til T-hjælpeceller, der så aktiverer B-celler.

5 Når antistoffer binder sig til antigener, neutraliserer de mikroorganismer. På den måde kan antistoffer forhindre infektion. Faktisk er antistoffer de eneste stoffer af det erhvervede immunsystem, der blokerer infektionen, inden den når at etablere (vacciner er lavet af antistoffer). IgG og IgM aktiverer den klassiske aktiveringsvej i komplementsystemet og komplementprodukter promoverer fagocytose og destruktion af mikroorganismer. IgA neutraliserer antigenet i gastrointestinalkanalen og respiratorisk veje. IgG kan passere gennem placenta og beskytter de nyfødte til deres immunforsvar modnes. De fleste antistoffer har en levetid på ca. 3 uger. Nogle antistoffer migrerer til knoglemarven og lever der for flere år og kontinuerligt producerer små mængder af antistoffer, der straks bidrager med beskyttelse ved infektioner. Kap 1 Establishment of Infectious Diseases For alle infektiøse sygdomme, er der følgende begivenheder der finder sted: Møde: mikroorganismen møder værten Entre: mikroorganismen træder ind hos værten Spredning: mikroorganismen spreder sig fra stedet hvor den kom ind Multiplikation: mikroorganismen formerer sig Skade: mikroorganismen forårsager vævsskade via værtens immunrespons og sig selv Resultat: enten værten eller mikroorganismen vinder eller de begge lærer at leve i symbiose Der er forskellige måder, vi kan få mikroorganismer ind i kroppen: Mad Vand Gennem luften Kontaminerede overflader Insekt bid Sår og skæring Organ- og blodtransfusion Samværet med dyr Direkte kontakt Nys eller hoste Seksuelt samvær Gennem urinveje Indtrængen af bakterier fra normal flora til andre steder på kroppen, hvor de kan forårsage sygdommen Inoculum størrelse, dvs. antallet af invaderende mikroorganismer Spredning til andre organer Mikroorganismen møder diverse faktorer i kroppen, der kan påvirke deres formering: Temperatur Osmotisk tryk

6 Fugtighed Saltkoncentration Ilttension ph Immunforsvaret Vi har gennem tiden udviklet forskellige måder at forhindre at smitte med de forskellige mikroorganismer: Ren vand Forbedret hygiejne Antibiotika Vaccination Beskyttet sex Normal flora refererer til organismer i eller på vores krop, der er ikke under en proces, hvor de kan forårsage sygdommen. Det er ikke alle der bliver syge ved mødet med mikroorganismer. Også selv om det drejer sig om høje virulente mikroorganismer. Immunforsvaret spiller en stor rolle i at beskytte os fra infektioner. Vores immunforsvar kan dog blive påvirket/svækket af følgende faktorer: Alder Ernæring Genetisk disposition Miljø, vi færdes i Evt. Kap 2 Normal Microbial Flora Dele af vores krop er koloniseret med normal flora indeholdende en del kommensale mikroorganismer. De er: Huden Luftveje Gastrointestinalkanalen Urinveje Genitalier I de andre dele af kroppen findes kun få mængder af mikroorganismer, der ikke koloniseres f.eks. urinblæren og uterus. Resten af kroppen er ekstrem steril f.eks. blod, cerebrospinalvæsken, synovial væske og dybt væv. Normal floraen beskytter værten mod udefra kommende mikroorganismer. Værten er selv beskyttet mod normal flora ved en specifik erhvervet immunsystem. Det udgør et fint afbalanceret økosystem.

7 Kap 3 Biology og Infectious Agents Farmakokinetik = læren om organismens indvirkning på lægemidler. Oftest benyttes betegnelsen lægemidlers skæbne i organismen om lægemidlers absorption, binding, fordeling og elimination (ekstretion og biotransformation). Farmakodynamik = læren om lægemidlers indvirkning på organismen. Det er sammenhæng mellem dosering og virkning i det menneskelige legeme og afhænger af antibiotikas drabseffekt over for mikroorganismerne. Selektiv toksicitet = Antibiotika virker på struktur i mikroorganismen, der ikke forekommer i den menneskelige organisme f.eks. cellevæggen. Mikroorganismen er fundamentalt forskellig fra lignende struktur i den menneskelige organisme f.eks. ribosomer. Antibiotika virker på funktioner, der ikke findes i den menneskelige organisme f.eks. folinsyresyntesen. For visse stoffer er den selektive toksicitet så udtalt, at toksiske bivirkninger alene forekommer, hvis normaldosis overskrides. F.eks. penicillindoseringer på >50 mio. enheder (MIE) kan udløse krampeanfald. Aminoglycosider kan ved høje doser virke nyretoksisk hos patienter med i forvejen en nedsat nyrefunktion. Formål med antibiotika: 1. Kurerer sygdom 2. Få eller ingen bivirkninger 3. Økologiske skadevirkninger (resistens) 4. Generelt ufarlige i overdosis Transportmekanismer: Der er 5 transportmekanismer, som benyttes af molekyler, der skal igennem en cellemembran: Passiv diffusion gennem lipidlaget Diffusion gennem vandige porer i cellemembranen Faciliteret diffusion ved hjælp af et bærermolekyle eller gennem en ionkanal Aktiv transport findes først og fremmest sted i nyretubuli, galdegange, tarmmucosa og blod-hjernebarrieren. Pinocytose Bakteriostatiske stoffer = hæmmer bakteriernes vækst uden at dræbe dem. Baktericidt virkende stoffer = virker ved at dræbe bakterier. Ved mindre alvorlige infektioner er det helt underordnet om man behandler infektionen med baktericidt eller bakteriostatisk virkende stoffer, idet værtorganismen også selv vil være i stand til at udrydde bakterierne. Ved svære infektioner er det nødvendigt at behandle med baktericidt virkende stoffer for at forhindre et recidiv, når behandlingen seponeres.

8 Da baktericidt virkende antibiotika kun virker på bakterier i vækst, bør man som hovedregel ikke kombinere bakteriostatisk og baktericidt virkende stoffer, idet man kan risikere at det bakteriostatiske stof modvirker effekten af det bakteriocidt virkende stof (antagonisme). Smalspektrede antibiotika: Virker kun på få mikroorganismer f.eks. penicillin eller vancomycin. Bredspektrede antibiotika: Virker på en lang række mikroorganismer (grampositiv som gramnegative) f.eks. cefalosporiner, tetracykliner, makrolider. Kap 6 Innate Immunity Det medfødte immunsystem er kroppens første forsvarslinje mod mikroorganismer. Det har følgende funktioner: At genkende mikroorganismer der er trængt ind i kroppen At forhindre infektion af værten enten via elimination af mikroorganismen eller lade dem coeksistere med værten som normal flora At initiere det erhvervede immunsystem til at bekæmpe mikroorganismen At have en effektor funktion for det erhvervede immunrespons Før mikroorganismer kan forårsage infektion, skal den forbi forskellige barrierer. De kan være barriere af huden, slimhinder af gastrointestinalkanalen, luftveje og urogenitalia m.m.. Hver barriere har sit beskyttelsessystem i form af mekaniske, kemiske, molekylære og antimikrobielle faktorer. Af mekanisme faktorer kan der nævnes: Epithellaget på huden Mucus/hår i næsen: fanger mikropartikler Hoste/nyse: fjerner partikler fra de øvre luftveje Flow af urin: renser urinveje Mikroorganismer møder en del enzymer på vejen. Disse er: Lyzosomer i tårer, sved, spyttet og serum: de hydroliserer bakteriernes cellevæg peptidoglycan Amidase i huden og serum: de hydroliserer bakteriernes cellevæg peptidoglycan Af antimikrobielle faktorer er der: Fosfolipase i tåre, serum, intestinalkanalen: destruerer bakteriernes cytoplasmatisk membran (grampositive bakterier og gram-negative bakterier) α-defensin i intestinalkanalen: dræber mikroorganismer ved at lave porer i deres membraner β-defensin i hud, respiratorisk veje og gastrointestinalkanalen: mod bakterier og svampe Hvis mikroorganismen kommer igennem den første barriere, møder den næste linje af forsvarsmekanismer: Fagocytter

9 Proinflammatoriske celler NK-celler Antigen-præsenterende celler Det medfødte immunsystem kan genkende mikroorganismen ud fra 3 genkendelses strategier: Pattern recognition receptorer på cellemembran af fagocytter, lymfocytter, endothelial celler og epithelial celler. Farlige signaler fra skadet væv f.eks. urinsyre krystaler Detekterer egne celler der er forandrede Den største familie af pattern recognitions receptorer er Toll-like receptorer (TLRs). De kan genkende forskellige komponenter af bakterier: Peptidoglycan hos gram-positive bakterier Lipoteichoic syrer hos gram-positive bakterier Lipopeptider hos mange bakterier Lipopolysakkarider hos de gram-negative bakterier Flagella hos mange bakterier Bakteriel DNA Svampe Viral dobbelt-strenget eller single-strenget RNA Mange af disse molekyler kan også genkendes af en anden pattern recognitions receptor CD14. TLRs og CD14 giver værtceller (makrofager og dendritiske celler) mulighed for at genkende mikroorganismer, starte proinflammatoriske respons og starte adaptive immunrespons. Af andre receptorer er der: scavenger receptorer, mannose receptorer og β-glucan receptorer præsenteret primær på fagocytter. Nogle pattern recognitions receptorer er intracellulære f.eks. protein kinase R, der kan genkende intracellulære vira (dobbelt-strenget RNA) og inducere syntese af anti-viral substans interferon. Interferon bliver frigjort fra den inficerede celler og forhindrer væksten af vira i de andre celler. En anden slags intracellulære pattern recognition receptorer er proteiner med nucleotid oligomerization domain (NOD), der kan genkende fragmenter af peptidoglycan fra bakteriernes cellevæg og får cellen til at producere proinflammatoriske cytokiner der øger antimikrobiel respons. Det gælder f.eks. Shigella og Listeria. Konsekvenser af genkendelse af mikroorganismer er mange, som nævnes her: Keratinocytter, epithelial celler og specielle celler i væv producerer antimikrobielle peptider for at dræbe mikroorganismer I kroppen bliver der secerneret forskellige mediatorer som cytokiner, kemokiner og vasoaktive produkter fra makrofager, mastceller, eosinoceller og basofile celler, der inducerer inflammation Der sker aktivering af komplementsystem, der øger fagocytose via opsoniseringen, kemotaktisk tiltrækning af fagocytter, inflammation og direkte drab af nogle af mikroorganismer

10 Akut-fase proteiner i forbindelse med infektionen; det drejer sig om C-reaktive proteiner, lipopolysakkarid bindende protein, fibrinogen og serum amyloid P. Akut fase proteiner bliver induceret i leveren af proinflammatoriske cytokiner såsom interleukin-1, interleukin-6 og TNC-α fra makrofager i respons til infektion Inflammation induceret af kombination af de nævnte faktorer ovenpå. Komplementsystemet har at funktion at øge fagocytose og har følgende effekter: De fungerer som opsoniner og opsoniserer mikroorganismer Medfører lyse af mikroorganismer direkte Aktiverer antimikrobielt system af fagocytter Producerer substanser der er kemotaktisk (C5a) for leukocytter Fremmer inflammatorisk respons Aktiverer akut inflammation via anafylatoxin (C3a og C5a), der forårsager frigørelse af vasoaktive mediatorer fra mastceller, der hjælper med at bekæmpe mikroorganismer Der er 3 aktiveringsveje Den klassiske aktiveringsvej tilstedeværelse med antistoffer Den alternative aktiveringsvej tilstedeværelse med bakteriel lipopolysakkarider Den lectin aktiveringsvej tilstedeværelse med mannose-indeholdende polysakkarider Nøglefaktoren for de 3 aktiveringsveje er C3. C3 kløves til C3a og C3b, hvor C3a er anafylatoxin. C3b har en thioester binding, der kovalent binder sig til hydroxyl gruppe af kulhydrat eller protein på antigenet og fungerer som opsonin. Dermed binder C3b med komplement receptor type 1 (CR1) på fagocytceller og øger binding af opsoniserede bakterier til fagocytten. I den klassiske aktiveringsvej bliver antistof-antigen kompleks genkendt af C1, der består af 3 dele: C1q, C1r og C1s. C1q består af 6 subenheder og ligner en tulip. Dens globulær del binder sig til Fc region på antistof i antistof-antigen komplekset. Hvis det drejer sig om IgG, skal der minimum 2 IgG til før man kan binde C1q, mens det er nok med kun en IgM. Efter bindingen omdanner C1q C1r til en protease, der kløver C1s. Den aktiverede C1s til gengæld kløver C2 og C4 i fragmenter C4b2a, der kovalent binder sig til antigen og bliver til C3 convertase af den klassiske aktiveringsvej og C4a og C2b bliver frigjort. I den lectin aktiveringsvej er den mannose-bindende lectin (MBL) analog med C1q og binder sig til mannoseindeholdende polysakkarider på cellevæg af mange bakterier og svampe. Dette resulterer i aktivering og kompleksdannelse af MBL med MBL-associerende protease MASP-1 og MASP-2, der bagefter kløver C4 og C2 for at generere C4b2a der er C3 convertase i lectin aktiveringsvej ligesom i den klassiske aktiveringsvej. Normalt bliver C3 kløvet hele tiden i små mængder uden at der er komplement aktivering, men der findes inhibitorer, der inaktiverer de fleste af fragmenter. I tilstedeværelse med mikroorganismer kan nogle af C3b binde sig til mikroorganismens overflade, og dermed er beskyttet af inhibitorer for at blive nedbrudt. C3b binder faktor B, et protein der er homolog til C2, og former C3bB kompleks. Faktor D kløver faktor B fra

11 C3bB og danner C3bBb kompleks, der er C3 convertase af den alternative aktiveringsvej. Binding af faktor P til C3bBb stabiliserer dette enzym. Bindingen til endnu en C3b former C3b3bBb, der er C5 convertase og kløver C5. De starter ud hver for sig, men ender med samme produkt, membran attack compleks (MAC), der er ansvarlig for lysis af gram-negative bakterier, virus med kappe og fremmede mikroorganismer. Det gælder især meningokokker og gonokokker. C3a og C5a fungerer som kemokiner der tiltrækker leukocytter til stedet hvor der er infektion/inflammation. Hver komponent har sin egen inbihitor. F.eks. C1 inhibitor binder sig til Cr og Cs og hæmmer dem; proteolyse af aktive fragmenter til små inaktive fragmenter f.eks. C4b og C3b inaktiveres af faktor I; hæmning af formation af MAC af CD59. Uden hæmning, kan alle komponenter i kroppen blive aktive og der kan forekomme en massiv inflammation. Der er flere substanser der fungerer sig som opsoniner f.eks. C3b og IgG. C3b kan binde sig fast til antigenet og former en ligand der kan genkendes af receptorer af neutrofil, monocytter og makrofager. Der findes 3 receptorer for C3b: CR1, CR2 og C3. Patienter med defekt MAC har tendens til at få hyppigere infektioner med meningokokker og gonokokker. Patienter med C3 lider med infektioner med streptokokker pneumoniae, stafylokokker aureus og hæmophilus influenzae. Fagocytter består af makrofager, eosinofile og neutrofile celler. Neutrofile er aktive mobile fagocytter producerede af knoglemarv. De differentierer fra stamcelle over en periode på 2 uger. Sammen med eosinofile og basofile er de kendt som granulocytter. Neutrofile er relativt kortlivede celler. Når de er færdige med modningen, træder de ind i blodbanen og cirkulerer for ca. 6,5 timer. Ca. halvdelen af neutrofile træder i kapillærer hvor de hæfter sig på endothelium af venoler. Her lever de videre højst i 2-3 dage. De er fuldt differentierede effektorceller som ikke kan dele sig efter at de har forladt knoglemarven. I forbindelse med stress/inflammation udtrykkes nogle adhæsin molekyler på endothelial overflade hvilket binder neutrofile celler endnu mere fast i. Det drejer sig om selektin og integrin, der hhv. medierer svag og stærk binding. Hvis det er behov for flere neutrofile fra fjernsteder, spiller kemokiner en stor rolle i at tiltrække dem til inflammationsstedet. Deres primære drabsmekanisme er oxiderende processer (frie iltradikaler). De dør selv i stedet, hvilket fører til frigørelse af proteolytiske enzymer som resulterer i nedbrydning af vævets ekstracellulærmatrix. Den flydende masse af døde granulocytter og nedbrudt matrix kaldes pus. Defekte neutrofile er ude i stand til at binde sig til endothelium. Patienter med denne lidelse kaldes for Leukocyt adhesion deficiency (LAD), hvor patienter lider med hyppige infektioner. Neutrofile kan her ikke passere igennem endothelium fordi deres receptorer ikke kan binde sig til endothelial celler. En af receptorer er C3b. De cirkulerende monocytter på et tidspunkt træder ind i væv og differentieres makrofager. Makrofager og monocytter bliver aktive efter neutrofile har været ude og kæmpe alene med mikroorganismer. Neutrofile

12 spiller en rolle ved at frigive granula, azurocidin, der fungerer som attraktant for monocytter. Derfor ser man ofte en forsinkelse af monocytternes aktivitet pga. neutropeni. Makrofager findes mange steder i kroppen, og har hver deres navn. I disse væv fagocyterer makrofager de indtrængende mikroorganismer. Makrofager optager og nedbryder døde celler og debris og er kroppens vigtigste skraldemænd. Makrofager har talrige receptorer som sætter dem i stand til at optage mikrobielle antigener, ofte efter at disse er opsoniseret med f.eks. antistof og/eller komplementproteiner, for hvilket makrofager har specifikke receptorer. Herefter nedbrydes disse og præsenteres for T-lymfocyttens antigenreceptor vha. MHC molekyler. Makrofager bidrager en del af inflammatoriske respons ved at udskille IL-1, der øger bindingen af neutrofile til endothelium, og TNFα, der aktiverer de nyankomne neutrofile. Makrofager secernerer også IL-6 og mange andre cytokiner, der aktiverer akut-fase reaktion. Eosinofile er ikke så effektive i fagocytose, men de er god til at udskille granula i forbindelse med parasitter. Deres cytoplasmatiske granula indeholder et enzym betegnet eosinofil peroxidase og nogle kationiske proteiner, der er meget potente til at dræbe parasitter. Natural Killer (NK) celler er store granulære lymfocytter der har en cytotoxiske aktivitet for andre celler. De cirkulerer i blodet og ligner morfologisk B- og T-lymfocytter, dog er de ofte en smule større og har cytoplasmatiske granula, hvorfor de af og til benævnes large granular lymphocytes. De dræber virusinficerede celler før disse celler kan producere mature infektive viral partikler. NK-celler har på deres overflader 2 slags receptorer: Natural killer receptorer (NKR) Killer inhibitory receptor (KIR) Modsat T- og B-lymfocytter rearrangerer NK-cellen ikke generne for sine antigenreceptorer. NK-celler har flere forskellige NKRs men generelt er de lectiner der binder sig til forskellige glycoproteiner præsenteret på mange celler i kroppen. Men for at beskytte mange af vores raske celler, er NK-celler også udstyret en anden slags receptor, killer inhibitory receptor (KIR), der forhindrer aktivitet af NKRs. KIRs binder sig til selv MHC klasse I molekyler på målceller. Og da alle raske udtrykker MHC klasse I molekyler, kan KIR hæmme drabet på dem ved at binde sig til dem. Inficerede eller tumor celler mister eller forandrer deres MHC klasse I molekyler og derfor kan ikke optage KIRs og deres glycoproteiner bliver til gengældt optaget af NKRs. I fraværet af inhibition af KIR, bliver NKRs trigget og fører til drabet af målcellen. NK-celler bliver stimuleret af makrofage-deriveret cytokine IL-15 og IL-12. IL-15 er vækst faktor for NK-celler og IL-12 inducerer interferon-γ produktion i NK-celler og øger deres cytotoxiske aktivitet. Interferon-γ til gengæld aktiverer makrofager og hæmmer vækst af vira i cellerne. Aktivitet af NK-celler bliver også øget ved IL_2 produceret af T-hjælpeceller i adaptive immunitet. NK-celler har også FcγRIIIa receptorer der binder sig til Fc region af IgG, der danner kompleks med antigenet. Her fungerer NK-celler som NK-celler i en såkaldt antistof-afhængige celle-medierede cytotoxicitet (ADCC). NK-celler har også som T-celler granula fyldt med perforin og granzymes, hvor perforin laver porer i membranen noget lignende som MAC fra komplementsystemet, mens granzymes bliver frigjort ind i cellen. Granzymes er serine proteaser, der kløver og aktiverer intracellulære caspaser i målcellen, der trigger cellen til at dø af apoptose.

13 Det medfødte immunsystem er krævet for initial genkendelse af mikroorganismen og initiation for adaptive immunrespons. Formålet med det medfødte immunsystem er at hurtige beskyttelse og bekæmpelse af mikroorganismer med lave virulens. Ved mikroorganismer med høje virulens må det erhvervede immunsystem udvikles og træde til for at bekæmpe infektion. Dendritiske celler er de vigtigste celler i initieringen af det adaptive immunrespons.

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08 Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10 MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn: 1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08 Beskrivelse af peptidrepertoirets størrelse, HLA klasse-i- og II-molekylernes struktur, deres måde at binde peptider på og de cellulære mekanismer bag deres opladning med peptid. Professionelle antigen-præsenterende

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Mig og mit immunsystem

Mig og mit immunsystem Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Den rette vaccine til den rette infektion. Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi

Den rette vaccine til den rette infektion. Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi Den rette vaccine til den rette infektion Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi Dagens tekst Immunologi ved forskellige infektioner Immunologiske korrelater

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere