TEMA III MEDIER OG SUNDHED

Transkript

1 TEMA III MEDIER OG SUNDHED Helena Sandberg, docent, Ins2tu2onen for kommunika2on og medier Lunds universitet, har ha; hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbejde med Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV.

2 Formål Formålet med Tema III, er at deltagerne gennem at reflektere og diskutere, skal forstå mediernes påvirkning, samt udvikle deres kri9ske vurderingsevne, i både posi9v og nega9v forstand, 9l det der formidles og rapporteres i medierne.

3 Tema III er opdelt i fire diskussionsområder 1. Sundhedskompetence: Diskussion og refleksion omkring hvorfor sundhed er mediemæssigt gangbart, samt trends angående rapportering. 2. Kort og kompas. Medier styrer en stor del af vores hverdag. Diskussion om hvordan medier sæker dagsordenen i samfundet på forskellige niveauer. 3. Hvordan ser vores medie hverdag ud? Digitale medier og interneket har forandret voksne, unge og børns medievaner. Diskussion ud fra deltagernes egne erfaringer 4. Hvorfor er børn så interessante for markedsføring? Hvordan reklamer kan påvirke børn og forskellige mediers håndtering af reklamer, samt hvad vores egen holdning er diskuteres.

4 Hvorfor er sundhed mediemæssigt gangbart? Al9d aktuelt. Høj opmærksomhedsværdi. Betydningsfuldt OIe omdiskuteret

5 Diskussionsspørgsmål Hvilke kanaler henvender sig 9l småbørnsforældre? Hvis der findes sådanne, hvilke emner tager de op? Hvis I leder eier viden om børns sundhed og sundhedsfremmende ak9viteter. Hvor leder I? Hvor godt forstår I informa9on om børns sundhed?

6 Tabel 1. De fem almindeligste kilder, som nordiske forældre anvender når de leder eier informa9on om børns sundhed (2011). Skilde: NordChild 2011.

7 Tabel 2. Nordiske forældes forståelse af informa9on angående børns sundhed i aldersgruppen 2-6 år. Skilde: NordChild 2011.

8 Medierne fungerer som kort og kompas

9 Diskussionsspørgsmål - øvelse 1. Hvilket/hvilke emner eller sundhedsproblemer har I en oplevelse af får meget plads netop nu i medierne. Mangler I et emne? Hvorfor tror I at det er blevet sådan?

10 Medierne er magqulde på grund af deres: Tilpasningsevne (mediernes logik sæxer sit præg på samfundet og dets aktører). InspekRonskraS (medierne gransker og overvåger samfundsins9tu9oner og poli9ske processer). PublicitetskraS (medierne bestemmer dagsordenen i samfundet).

11 Diskussionsspørgsmål - øvelse 1. Hvilken slags billeder har I set i forskellige reportager eller indslag om sundhed. Hvad kendetegner billederne? Hvem eller hvad portræxeres? Hvordan påvirker valget af billeder os? Hvilke fordele og ulemper giver det store informa9onsudbud i vore dages medier?

12 Udbudets fordele 1. Sundhedsvæsenet afmys9ficeres 2. Afstanden mellem producent- konsument bliver mindre. 3. LeXere at deltage i beslutninger angående egen sundhed.

13 Udbudets ulemper 1. Svært at sortere 2. Ringere kvalitet. 3. Dårlig vejledning. 4. Unødig uro. 5. Status quo.

14 Hvordan ser vores medie hverdag ud? Diskussionsspørgsmål Hvilken slags medier anvender dit barn? Hvor mange 9mer om dagen ser barnet TV? Plejer I at se TV sammen med barnet? Hvilke programmer ser barnet? Noter om der kommer reklameindslag, hvor længe og for hvilke produkter.

15 Tabel 3. Nordiske børns (2-6 år) medieanvendelse. Gennemsnitligt antal 9mer 1996 og Skilde: NordChild 2011.

16 Tabel 4. Nordiske forældres begrænsning af barnets anvendelse af medier. Børn i aldersgruppen 2-6 år Skilde: NordChild 2011.

17 Børn og unges mediehverdag

18 Tendenser Mere rapportering om sundhed i medierne. Større kommercialisering. Børnene, en stadigt vig9gere målgruppe.

19 Hvorfor er børn så interessante for markedsføring? Større velstand, flere penge at forbruge for. Ændrede værdier, øget status, stor indflydelse på husholdningens forbrug og indkøb. Frem9dens forbrugere.

20 Mad og markedsføring Madpræferenser og mad valg påvirkes af reklamer. Marknedsføringen teknisk sofis9keret og diffus/embedded. Reklameinvesteringer flyxes fra tradi9onelle medier 9l nye medier.

21 Internet og reklamer Frivillig interak9on. Forklædt reklame. Varemærkeambassadører. Børn ubevidste om reklameksponering. Naive overfor kommerciel påvirkning ind9l de er næsten voksne. Strengere regulering fører ikke per automa9k 9l færre 9lfælde af overvægt hos børn/usundhed. Markedet er ikke den eneste opdrager i børns forbrugersocialisering og sundhedsudvikling.

22 Uddybende læsning/resurser InsRtuXet for reklame og mediestarsrk hxp:// media.se/ von Haartman, F. (2009) Stakeholder views on policy op4ons for marke4ng food and beverages to children; Findings from the PolMark project in Sweden (2009:9). Karolinska InsRtutets folkhälsoakademi 2009:9, ISBN hxp://ki.se/content/1/c6/08/19/17/kfa_2009_9.pdf HasRngs, G., McDermoX, L., Angus, K., Stead M. & Thomson, S. (2006) The extent, nature and effects of food promo4on to children: A review of the evidence. hxp:// Nordicom- Sverige (2011) Mediebarometern 2010 hxp:// Ekström, L. & Sandberg, H. (2010). Reklam funkar inte på mig Unga, marknadsföring och internet. Nord 2010:502. København: Nordisk ministerråd. hxp:// Sandberg, H. (2010) Godis och medier: en söt sur eller besk upplevelse? I K.M. Ekström (red). Unga konsumenter utsara och kapabla (s ). Karlstad: Konsumentverket hxp:// Rapport_Unga_Konsumenter_utsaXa_och_kapabla.pdf Sandberg, H. (2005) Medier som arena för hälsokommunikaron. Nordicom Informa4on, 27(2): hxp:// Småungar och medier 2010 (Medieanvändningen hos barn 2 9år) hxp:// - Medier- 2010/ Unga och medier 2010 (Barn och ungas (9 16 år) medievardag) hxp:// - Medier- 2010/ H Sandberg och KC Ringsberg