Lokalsamfundets betydning for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde. Klaus Levinsen. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Transkript

1 Lokalsamfundets betydning for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde Klaus Levinsen 1

2 Oplæggets indhold 1. Lokalsamfund og co- produc?on Betydningen af ressourcer, fællesskab, iden?tet, udfordringer og udbyce 2. Foreningernes lokalsamfundsorientering Hvilke foreninger orienterer sig mod lokalsamfundet? 3. Hvilke foreninger samarbejder med kommunale ins?tu?oner Er der en sammenhæng med foreningernes lokalsamfundsorientering? 4. Konklusion, nye spørgsmål og diskussion 2

3 Hvilken rolle spiller lokalsamfundet for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde? Ressourcer Social, kulturel, økonomisk og poli?sk kapital (Indikatorer: rigt foreningsliv, uddannelse, velstand og poli?sk engagement) (Putnam 1993, 2000) Iden4tet og fællesskab ( community ) Følelse af?lhørsforhold og betydning for det lokale fællesskab (Sundeen 1985) Fælles oplevelse af opgaver og udfordringer Særlige udfordringer, som forudsæcer en fælles indsats (fx kriminalitet, ensomhed, ungdomsarbejdsløshed, miljø, klima mv.) Fælles posi4vt udbyde ( posi4ve sum ) Oplevelse af, at alle vinder på samarbejdet (Needham 2007) 3

4 Kommuner lokalsamfund foreninger 4

5 Fokus på foreningerne Foreningernes forhold?l de lokale omgivelser er en vig?g faktor mht lokalsamfundets ressourcer (især social, kulturel og poli?sk kapital) Foreningernes forhold?l de lokale omgivelser er en vig?g faktor mht dannelse og oplevelse af lokal iden4tet og lokalt fællesskab Tese: Foreningernes orientering mod lokalsamfundet har derfor også betydning for samarbejdet med kommunale ins4tu4oner 5

6 Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor ( ) Forsknings- og formidlings samarbejde med fem danske kommuner Spørgeskemaundersøgelse af kommunale ins?tu?oner Spørgeskemaundersøgelse af foreninger Interview: Poli?kere og kommunale ledere Case studier af 8 samarbejdsprojekter Finansiering: Nordeafonden og deltagende kommuner. 6

7 Foreningers lokalsamfundsorientering Foreninger er i varierende grad orienteret mod det lokalsamfund, de er en del af. Foreningers lokalsamfundsorientering handler om Synligheden i lokalsamfundet Medlemsgrundlaget (medlemsbase og rekrucering) Foreningens selvforståelse som lokal aktør Foreningens lokale sociale netværk Foreningens deltagelse i lokale ak?viteter Obs. En del foreninger er slet ikke orienteret mod deres lokalsamfund (fx fordi de hovedsageligt beskæ^iger sig med na?onale eller interna?onale opgaver) 7

8 Et samlet mål for lokalsamfundsorientering Spørgsmål i forenings- survey: Hvad er foreningens rolle i forhold?l lokalsamfundet? At være synlig i lokalsamfundet? At rekrucere medlemmer fra lokalsamfundet? At bidrage?l lokalsamfundets udvikling? At arbejde sammen med andre lokale foreninger? At deltage i møder, som vedrører lokalsamfundet? At engagere sig i lokalsamfundet på anden måde? Svar skala: Meget stor betydning (4), stor betydning (3), en vis betydning (2), lille betydning (1), ingen betydning (0), ikke relevant (0) Høj sta?s?sk sammenhæng mellem disse faktorer (Chronbach s Alpha = 0,891) Svarene på spørgsmålene anvendes i et samlet mål for lokalsamfundsorientering. Skala 0-24 point 8

9 16 Foreningers lokalsamfundsorientering i forskellige kommuner 14 Lokalsamfundsorientering Gns score (Skala 0-24) Odense Rudersdal Faxe Faaborg- MidUyn Aarhus (bolig sociale område) Kommune 9

10 Foreningstyper og lokalsamfundsorientering 14 Lokalsamfundsorientering Gns score (Skala 0-24) Foreningsområder opdelt i 5 grupper 10

11 Foreningsstørrelse og lokalsamfundsorientering Lokalsamfundsorientering Gns score (Skala 0-24) Antal foreningsmedlemmer 11

12 Det primære geografiske område for foreningens virksomhed og lokalsamfundsorientering Lokalsamfundsorientering Gns score (Skala 0-24)

13 Sammenfatning: Foreningskarakteris4ka og lokalsamfundsorientering Kommune4lhørsforhold Foreninger med stærke landsbysamfund: Faaborg- Midayn og Faxe (og Aarhus bolig sociale område). Foreningstype Boligforeninger er lidt mindre lokalsamfundsorienterede end øvrige foreningstyper. Foreningsstørrelse Større foreninger er mere orienteret mod lokalsamfundet end små foreninger Primært geografisk område Foreninger, der har en større bydel og foreninger som har det meste eller hele kommunen, som primært geografisk område NB: Lønnede ansade spiller ikke en rolle 13

14 Spørgsmål Hvilke foreninger samarbejder med kommunale ins?tu?oner?, og har foreningers lokalsamfundsorientering betydning for, om der samarbejdes med kommunale ins?tu?oner? 14

15 Lokalsamfunds- orientering Kommune Foreningstype Samarbejder med kommunen Foreningsstørrelse Geografisk område Lønnede ansace 15

16 Foreningsstørrelse og samarbejde med kommunale ins4tu4oner 80% Samarbejde med én eller flere kommunale ins4tu4oner 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal foreningsmedlemmer 16

17 Lønnede foreningsansade og samarbejde med kommunale ins4tu4oner 80% 70% Samarbejde med én eller flere kommunale ins4tu4oner 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen lønnede ansade Én eller flere lønnede ansade 17

18 Foreningens primære geografiske område og samarbejdet med kommunale ins4tu4oner Samarbejde med én eller flere kommunale ins4tu4oner 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18

19 Sammenhæng mellem lokalsamfundsorientering og samarbejde med kommunal ins4tu4on Samarbejde med én eller flere kommunale ins4tu4oner 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lokalsamfundsorientering (Skala 0-24 point, grupperet) 19

20 Sammenfatning: Foreningers lokalsamfundsorientering og samarbejde med kommunale ins4tu4oner Foreningsstørrelse Store foreninger har mere samarbejde, end små foreninger Lønnede ansade Foreninger med lønnede ansace har mere samarbejde, end foreninger uden lønnede ansace Lokalsamfundsorientering Der er en posi?v sammenhæng mellem foreningers lokalsamfundsorientering og samarbejde med kommunale ins?tu?oner 20

21 Konklusion Foreningers grad af lokalsamfundsorientering er et (teore?sk informeret og empirisk konstrueret) måleinstrument, der fokuserer på foreningernes vurdering af deres egen rolle mht: synligheden i lokalsamfundet; deres medlemsgrundlag; selvforståelsen som lokal aktør; deres lokale sociale netværk; og deres deltagelse i lokale ak?viteter Foreningers lokalsamfundsorientering varierer på tværs af kommuner, geografisk?lknytning, foreningstyper og foreningsstørrelse. 21

22 Konklusion (fortsat) Store foreninger og foreninger med lønnede ansace er mere?lbøjelige?l at samarbejde med kommunale ins?tu?oner, end små foreninger uden lønnede ansace. Der er en rela?vt stærk posi?v sammenhæng mellem foreningers lokalsamfundsorientering og deres samarbejde med kommunale ins?tu?oner (også e^er kontrol for andre faktorer) 22

23 Spørgsmål 4l drødelse Hvad kommer først? Lokalsamfundsorientering eller samarbejde med kommunale ins?tu?oner? I hvilket omfang kan oplysninger om foreningers primære geografiske område, deres ak?vitetsområde (foreningstype), deres størrelse og deres lokalsamfundsorientering bruges?l at iden?ficere poten?elle samarbejdspartnere? Hvilke andre typer af informa?oner er der brug for at kende?l? Hvilken betydning har den geografiske placering af de kommunale ins?tu?oner og anlæg for samspillet? Fx skoler, idrætsanlæg og haller, plejehjem) 23