Göteborg den 18 december Karin C Ringsberg Professor, projektleder, redaktør Nordic School of Public Health NHV Göteborg

Transkript

1 1

2 Forord Indenfor rammerne af Nordisk ministerråds satsning Globaliseringsinitiativet og i delprojekt nr. 4, er der blevet udarbejdet en nordisk model for sundhedsfremmende diskussioner mellem forældre og ansatte i daginstitutioner og sundhedsvæsen: Nordisk Livsstilsværksted - En model for intersektorielt samarbejde mellem forældre, daginstitutioner, sundhedsvæsen og forskere. Idéen til projektet voksede frem på baggrund af alarmerende rapporter om øget fedme hos børn, øget forekomst af psykiske lidelser hos børn, forældres oplevelse af mangel på tid og øget stress og dets negative konsekvenser for børn og voksne. Refleksioner og diskussioner med repræsentanter fra WHO angående dagligvarevirksomheders, reklamevirksomheders og mediers generelle påvirkning af mennesker har også inspireret. Til forskel fra allerede udarbejdede forældrestøtte modeller, som ofte fokuserer på problemer og risikofaktorer, ønskedes der et sundhedsfremmende og salutogent perspektiv og en dialogbaseret tilgang. En gruppe med repræsentanter fra de nordiske social- og sundhedsdepartementer, folkesundhedsinstitutter, Nordisk ministerrådet, NMR, og Nordens Velfærdscenter, NVC, m.fl. deltog de i indledende diskussioner om udformningen af projektet. Gruppen besluttede sig for, at målgruppen skulle være forældre med børn i førskolealderen, da det er vigtigt allerede i en tidlig alder, inden der opstår problemer, at lære at tænke og leve sundhedsfremmende. Desuden findes der kun få forældrestøtte programmer med henblik på denne aldersgruppe og forholdsvis lidt forskning om børn i førskolealderen sammenlignet med andre aldersgrupper. Referencegruppen blev inspireret af WHOs tanker angående sundhedsfremmende omgivelser (settings) ( Projektidéen blev fremlagt for Nordisk Ministerråd og økonomiske midler blev bevilget indenfor rammerne af Globaliseringsinitativet i området Sundhed og velfærd/sundhedsfremme og forebyggelse ( Projektet er blevet gennemført efter de principper for sundhedsfremmende arbejde, som er beskrevet i Ottawa Charteret (1986) og er videreudviklet af Rootman, Goodstadt, Hyndman, McQueen, Potvin, Springett og Ziglio (2001). Da projektet begyndte blev der nedsat en ny nordisk referencegruppe. I denne indgik repræsentanter fra Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen i Danmark, Social- og sundhedsministeriet samt Instituttet for Sundhed og Velfærd i Finland, Velfærdsdepartementet i Island, Helsedirektoratet i Norge samt Socialdepartementet og Folkesundhedsinstituttet i Sverige. Repræsentanter fra NMR og NHV deltog også i diskussionerne. Repræsentanter for Grønland, Færøerne og Ålandsøerne har regelmæssigt fået skriftlig information om projektet. I Nordisk ministerråds rapportserie beskrives arbejdet med Livsstilsværksted. Nordiska Livsstilsverkstan - En modell för intersketoriellt samarbete mellan föräldrar, förskola, hälsoväsende och forskare. Slutrapport (TemaNord 2013:503). Den kan downloades på Detta er en vejlederguide til Nordisk Livsstilsværksted. Nordiske Livsstilsværksted bygger på samarbejde mellem forældre og forskellige sektorer; sundhedsvæsnet, daginstitutioner og universiteter/seminarier. Derfor har der været et omfattende samarbejde med forældre, praktikere/ professionelle fra forskellige sektorer og forskere i samtlige nordiske lande. For at Nordisk Livsstilsværksted skal bygge på et videnskabeligt grundlag, er der brugt statistik fra den nordiske database Nordiske børn og unges sundhed og velfærd (NordChild) ( Der er også blevet skrevet videnskabelige artikler på grundlag af materiale fra databasen og information findes på For at få videskabelige fakta frem angående mediers påvirkning af børn og 2

3 deres sundhed er der skrevet og udgivet to rapporter i samarbejde med forskere ved Göteborg- og Lund universitet, Sverige. De er udgivet i Nordisk ministerråds skriftserie TemaNord; 2013: 501; 2012:502, ( Denne vejlederguide er, hvilket indebærer at Nordisk Livsstilsværksted er tilgængeligt på internettet på Det findes også i papirform i Nordisk ministerråds rapportserie TemaNord (2013:504). I teksten henvises der til den webbaserede version. Den webbaserede models strukturtræ kan ses i Appendiks I. Vejlederguiden er oversat til dansk, islandsk, finsk, norsk og engelsk, men er her kun tilgængelig som udskrift i papirform. I denne svenske version af vejlederguiden henvises til svenske love og forordninger. En oversigt over love og officielle dokumenter angående samtlige nordiske lande findes i Slutrapporten (TemaNord 2013:503). I det følgende vil Nordisk Livsstilsværksted for nemheds skyld blive omtalt som Livsstilsværksted. Stor tak til Nordisk ministerråd som gennem finansiering har gjort dette arbejde muligt. Stor tak til alle andre, fremfor alt til de forældre og det daginstitutions- og sundhedspersonale Göteborg den 18 december 2012 Karin C Ringsberg Professor, projektleder, redaktør Nordic School of Public Health NHV Göteborg 3

4 Sammenfatning Nordisk Livsstilsværksted indeholder arbejdsmateriale med problemstillinger, som de fleste familier med børn i førskolealderen møder i deres hverdag. Det er en guide til vejledere og tanken er, at arbejdsmaterialet skal anvendes til ledelse af grupper af forældre, som er interesserede i at udvikle deres rolle som forældre sammen med pædagoger og sundhedspersonale. Fokus er på sundhedsfremmende livsstilsvalg. Også erhvervsaktive, som arbejder med børn og dermed er vigtige aktører omkring barnet og dets familie, får mulighed for at udvikle deres profession. I Nordisk Livsstilsværksted sættes barnet i centrum. Arbejdsmaterialets udgangspunkt er et helhedssyn på børn og deres sundhed, og bygger på at aktørerne som findes omkring barnet samarbejder, og at der foregår et samarbejde mellem de forskellige sektorer; familie, daginstitution, sundhedsvæsen, barneplejen (BVC), forskere m.fl. Materialet er udarbejdet sammen med dem, der defineres som aktører omkring barnet og har et udpræget "bottom up" perspektiv. Det er forankret i samtlige nordiske lande. Der er en forhåbning om at det herigennem vil leve videre og blive brugt - også efter afslutning af projektet. Nordisk Livsstilsværksted bygger på en sundhedsfremmende synsvinkel. Det indebærer at sundhed ses som en resurse, og at der er fokus på de sundhedsfaktorer som findes i og omkring os, samt at disse sundhedsfaktorer skal forstærkes for at sundheden skal bibeholdes og forbedres. Hovedformålet med Nordisk Livsstilsværksted er at deltagerne skal få viden om og forståelse for sammenhængen mellem livsstil og sundhed, hvordan det påvirker ens egen, barnets og familiens sundhed, samt at deltagerne reflekterer over hvordan man kan omsætte denne viden og indsigt i praksis. Håbet er at denne viden skal overføres til børnene, så de i fremtiden på egen hånd kan foretage sunde livsstilsvalg. Nordisk Livsstilsværksted bygger på fire søjler; en sundhedsfremmende synsvinkel, som defineret i WHO dokumentet, en pædagogisk synsvinkel med grundtanker fra problembaseret læring (PBL), betoning af intersektorielt arbejde og en videnskabelig tilgang, idet fakta bygger på forskningsbaseret information og samarbejde med forskere. Der er udviklet tre temaer; Tema I - Sundhedsfremmende livsstil, Tema II - Ven med tiden og Tema III - Medier og sundhed. Der gives forslag til hvordan yderligere temaer kan udvikles, nemlig Tema IV - Kost og motion, Tema V Værdigrundlag og selvfølelse samt Tema VI - Kultur. Der er udarbejdet færdigt Forelæsningsmateriale til Tema I-III. Håndbogen er webbaseret og kan downloades på Den kan også bestilles som papirudgave (TemaNord rapport: 2013:504) fra Nordisk Ministerråd Håndbogen er oversat til dansk, islandsk, finsk, norsk og engelsk og er kun tilgængelig på nettet til udskrift på papir. 4

5 Hovedmenu A. Om Nordisk Livsstilsværksted Hvordan blev Nordisk Livsstilsværksted udviklet? A.1. Målgrupper A.2. Formål og mål A.3. NMR som hovedperson A.4. Projektleder og forfatter A.5. Kontakt A.6. B. Arbejdsform Med Barnet i Centrum B.1. Inspiration B.1.1. Blomster Forældre B.1.2. Slægtninge B.1.3. Vuggestue og børnehavepædagoger B.1.4. Sundhedspersonale B.1.5. Forskere B.1.6. Ansatte ved medier B.1.7. Politikere B.1.8. Kulturarbejdere B.1.9. Pædagogisk holdning B.2. Hvordan starter vi en gruppe? B.3. Hvordan udvikler vi vores eget tema? B.4. Vejlederuddannelse B.5. Bedømmelse B.6. C. Tema Tema I C.1. Introduktion C.1.1. Guide C.1.2. Møde 1 C.1.3. Diskussionsområde 1 C Diskussionsområde 2 C Diskussionsområde 3 C Møde 2 C.1.4. Diskussionsområde 4 C Diskussionsområde 5 C Referencer C.1.5. Tema II C.2. 5

6 Introduktion Guide Forberedelsen C.2.1. C.2.2. C.2.3. Møde 1 Møde 2 Referencer Diskussionsområde 1 Diskussionsområde 2 Diskussionsområde 3 Diskussionsområde 4 C.2.4. C C C.2.5. C C C.2.6. Tema III Introduktion Guide Møde 1 Diskussionsområde 1 Diskussionsområde 2 Møde 2 Diskussionsområde 3 Diskussionsområde 4 Referencer D. Arkiv PP-Tema 1 PP-Tema II PP-Tema III E. Korte versioner Med Barnet i Centrum Tema I Tema II Tema III Tema IV Tema V Tema VI C.3. C.3.1 C.3.2. C.3.3. C C C.3.4. C C C.3.5. D.1. D.2. D.3. E.1. E.2. E.3. E.4. E.5. E.6. E.7. 6

7 B.1. E.1. Med barnet i centrum Nordisk Livsstilsværksted indeholder arbejdsmateriale med problemstillinger, som de fleste familier med børn i førskolealderen møder i deres hverdag. Tanken er, at arbejdsmaterialet er skal anvendes til ledelse af grupper af forældre, som er interesserede i at udvikle deres rolle som forældre sammen med pædagoger og sundhedspersonale. Fokus er på sundhedsfremmende livsstilsvalg. Også erhvervsaktive, som arbejder med børn, får mulighed for at udvikle sig som vigtige aktører omkring barnet og dets familie. Barnet sættes i centrum. Arbejdsmaterialets udgangspunkt er et helhedssyn på børn og deres sundhed, og bygger på at aktørerne som findes omkring barnet samarbejder, og at der foregår et samarbejde mellem de forskellige sektorer; familie, daginstitution, sundhedsvæsen, barneplejen (BVC), forskere m.fl. 7

8 Nordisk Livsstilsværksted bygger på en sundhedsfremmende synsvinkel. Det indebærer at sundhed ses som en resurse og at der sættes fokus på de sundhedsfaktorer som findes inden i og omkring os. Men også på at disse sundhedsfaktorer skal forstærkes for at opretholde og forbedre sundheden. Hovedformålet med Nordisk Livsstilsværksted er at deltagerne skal få viden om og forståelse for sammenhængen mellem livsstil og sundhed, hvordan det påvirker ens egen, barnets og familiens sundhed, samt at deltagerne reflekterer over hvordan man kan omsætte denne viden og indsigt i praksis. Håbet er at denne viden skal overføres til børnene, så de i fremtiden på egen hånd kan foretage sunde livsstilsvalg. Arbejdsmaterialet er inddelt i seks forskellige temaer. Tema I-III er færdig udviklede og kan anvendes ved at downloade materialet. Tema IV-VI er fremlagt sådan at der er forslag til hvordan man selv kan videreudvikle dem. Nordisk Livsstilsværksted er til for dig som er interesseret i børn og børnefamiliers sundhed og velbefindende. Du arbejder måske på en daginstitution, hvor du møder børn og deres forældre dagligt eller på en barneplejecentral, BVC, eller familiecentral, hvor du møder børn og deres forældre regelmæssigt nogle gange tit, nogle gange sjældent eller indenfor region og kommune som sundhedsplanlægger eller så er du måske forælder til børn i førskolealderen Mere information om Nordisk Livsstilsværksteds oplæg finder du under punkterne: "Om Livsstilsværksteder", Arbejdsform og "Tema". 8

9 B.1.1. Inspiration Fortællinger fra det virkelige liv til inspiration Initiativet til at arbejde med Livsstilsværksteder kan komme flere steder fra: Vuggestue- og børnehavepædagoger, sundhedspersonale ved BVC (barneplejecentralen), familiecentraler og sundhedsplanlæggere, men også fra forældre. En grundlæggende ide er, at arbejdet skal ske i samarbejde mellem forskellige sektorer, men af og til ser virkeligheden ud anderledes ud, og så findes der forskellige fleksible løsninger. Scenarie fra barneplejecentralen i Brodalen Barneplejerske Marie på BVC Brodalen havde igennem længere tid tænkt på, at der manglede forældregrupper rettet mod forældre til førskolebørn. De traditionelle forældregrupper, som regelmæssigt blev tilbudt af BVC, henvendte sig normalt til forældre med spædbørn, dvs. forældre som stadig var hjemme på forældreorlov. Marie oplevede, at mange forældre kom med de samme spekulationer og spørgsmål, når de kom på besøg til udviklingsbedømmelserne mellem 2-6 år. Det kunne være forskellige spekulationer angående børnenes udvikling, trodsperioder, madvaner, medieforbrug, og om hvordan man får livet til at hænge sammen som småbørnsforældre i al almindelighed. Marie bestemte sig derfor for at tilbyde Nordisk Livsstilsværksted til de forældre som kom i BVC Brodalen. Hun var tiltalt af ideen om også at involvere vuggestue- og børnehavepædagoger i forældregrupperne for at få et bredere perspektiv på familiens hverdag. Desuden har forældrene og børnene jo daglig kontakt med vuggestue eller børnehave. I distriktet var der fire børneinstitutioner og Marie kontaktede dem alle for at forhøre sig om nogen var interesseret i at lede Livsstilværkstedet sammen med hende i efterårs halvåret. Kun en institution, Bryggen så sig i stand til at afsætte tid til dette arbejde i løbet af efteråret, men det var lige akkurat nok. Pædagogen Nina var den der skulle lede arbejdet sammen med Marie. De satte et opslag op i institutionen og Marie informerede de forældre, som hun havde kontakt med ved BVC Brodalen, som havde børn i Bryggen. Interessen for Livsstilsværkstedet var stor til at begynde med, men mange forældre "sprang fra", da de ikke syntes de havde tid. Til sidst meldte der sig otte forældre. Marie og Nina lagde tiderne for Livsstilværkstedet efter forældrenes ønsker; to møder om aftenen, to møder om eftermiddagen når børnene hentes og en gang tidligt om morgenen inden arbejdet i tilknytning til aflevering af børnene. Scenarie fra kommunens sundhedsplanlægger Anita arbejder som sundhedsplanlægger i Valla kommune, som har en befolkning på ca personer. En af hendes arbejdsopgaver er at sørge for at der gøres sundhedsfremmende indsatser rettet mod børn og unge. Anita kontaktede samtlige daginstitutioner og BVC og foreslog at de skulle lave en fælles indsats og tilbyde forældrene 9

10 til førskolebørn Livsstilsværksteder. Hun påtog sig at koordinere aktiviteterne. En vuggestuepædagog og en barneplejerske viste interesse for at gennemføre arbejdet sammen med Anita. Man annoncerede på samtlige daginstitutioner og BVC og 10 interesserede forældre meldte sig. Sammen med forældrene besluttede de at mødes tre gange i løbet af efteråret og tre gange i foråret, om aftenen kl i kommunens lokaler. Scenarie fra daginstitutionen Juniblomman I daginstitutionen Juniblomman i Blomsterdalen blev der besluttet på det sidste personale møde at, i overensstemmelse med læreplanens vægt på samarbejde med hjemmene omkring børnenes udvikling, tilbyde Nordisk Livsstilsværksted i det kommende forårs halvår. Anna, som har fået afsat tid til udviklingsarbejde som en del af sit job, fik til opgave, inden for rammerne for dette arbejde, at have ansvaret for gennemførelsen. Hun kontaktede Britt, en barneplejerske på BVC i området, som har de fleste af institutionens børn indskrevet hos sig. De havde tidligere mødt hinanden på de samarbejdsmøder, som regelmæssigt afholdes mellem BVC og institutionen, og de havde flere gange diskuteret hvordan institutionen og BVC kunne samarbejde mere omkring forebyggende arbejde, for eksempel angående hygiejne og smitte beskyttelse. Anna indså, at arbejdet med Nordisk Livsstilsvaerksted kunne give dem gode muligheder for at udvikle deres samarbejde, og Britt tog chancen og bestemte sig for at bruge den tid hun egentlig havde planlagt til forældregrupper kun ved BVC, på et samarbejde om Livsstilsværksteden dette forårs halvår sammen med personalet ved Juniblomman. På institutionen fik alle forældre tilbud om at deltage via opslag, som blev sat op i garderoben, samt via informationsbreve, som regelmæssigt blev sendt som . Mange forældre var nysgerrige, men flere følte at de ikke havde tid og syntes det var svært og stressende at skulle få fat i en babysitter og at gå på kursus lige omkring børnenes sengetid. Anna og Britt bestemte sig så for at placere tidspunkterne for Livsstilsværksteden i tilslutning til institutionens hente-tiderne, som lå omkring 16:30 for de fleste forældre i netop denne gruppe. De forsøgte at få en sent arbejdende pædagog til at tage sig af børnegruppen, så forældrene kunne deltage i Livsstilsværksted inden de gik hjem. Det kunne desværre ikke lade sig gøre mere end i et tilfælde, eftersom der er konstant mangel på personale på Juniblomman. Så den endelige løsning blev, at ved første gruppemøde med introduktionstemaet Livsstil og sundhed, deltog både Anna og Britt, men ved de resterende fire skiftedes de til at være med i børnegruppen eller i forældregruppen, afhængigt af temaets type. Mens forældrene deltog i gruppemøder, deltog børnene i forskellige aktiviteter, de lavede en frugtbuffé, dansede og hørte eventyr. Scenarie fra far Patrik Far Patrick, som er nytilflytter til Brodalen og har sin datter på 4 år i institutionen Snäckan hørte om Nordisk Livsstilsværksted gennem bekendte, som har en søn på en anden institution i området. Han syntes oplægget lød som en spændende måde at lære flere familier i området at kende, og samtidig få mulighed for at diskutere emner, som føltes yderst relevante for hverdagens puslespil. Desuden kunne han også tænke sig at være med som 10

11 gruppeleder. Han spurgte på sin datters institution, om der var mulighed for at få lov til at bruge institutionens lokaler, og om der var en interesseret pædagog, som ville være med til at lede Livsstilsværkstedet. Lokalerne var det ikke noget problem at få fat i, og der var stor interesse blandt personalet, men det var uklart om de havde mulighed for at afsætte tid til dette. Patrick bestemte sig for selv at prøve på at samle en gruppe. Han annoncerede i garderoben, og tog desuden kontakt til Brodalens BVC for at prøve om han kunne få involveret en BVC barneplejerske. Her havde barneplejersken Marie arbejdet med Livsstilsværksted i en gruppe i efteråret og var meget begejstret, men forklarede at hun ikke havde tid dette forår. Hendes kollega Annika blev derimod meget interesseret, og først og fremmest blev hun inspireret af at initiativet kom fra en forælder. Ti forældre tilmeldte sig, og Annika og Patrick hjalp hinanden med at lede og drive grupperne. Pædagogen Pia deltog i de fleste gruppemøder i den udstrækning hun kunne pga. den anstrengte arbejdssituation på institutionen. Scenarie fra mor Pernilla Mor Pernilla hørte gennem forældreforeningen på institutionen om Livsstilsværkstedet og at forældre ville kunne mødes i institutions lokaler på egen hånd for at diskutere de temaer som er blevet udarbejdede af i Livsstilsværkstedet. På et forældremøde spurgte hun de andre forældre om de var interesserede i at mødes. Omkring 10 personer syntes det lød spændende, og de besluttede at prøve at lægge tidspunktet sådan at børnene kunne være med og lege med de kammerater de var vandt at møde om dagen. På den måde behøvede de ikke at tænke på at få fat i en babysitter. Institutionens leder syntes at det var et vældig godt initiativ, og kontaktede barneplejersken ved BVC. Dette resulterede i at en pædagog og en barneplejerske lovede at komme og hjælpe forældrene med at komme i gang. 11

12 B.1.1 Forældre Forældrene er de vigtigste aktører i børns liv når det gælder om at fremme deres sundhed. Det er forældrene som skaber grundlaget og forudsætningerne. Til dette vigtige arbejde har de resurser omkring sig som kan give dem støtte; personalet i institutionen, BVC, familie og venner. Hjemmet er den sted, hvor sundhed læres og leves, her formes børnenes sundhedsvaner. Forældre spiller en vigtig rolle, både som forbilleder og som formidlere af værdier og valg, som fx om motion bliver en naturlig del af deres hverdag og hvad man spiser. En tryg og nær relation til forældrene er vigtigt for børns selvfølelse og psykisk velbefindende. Børn har brug for at blive set og elsket, først og fremmest som den de er og skal føle at de er gode nok som de er. Det er også vigtigt at man som forælder stoler på sine egne evner, og at man føler, at man selv er god nok som forælder. Der er mange i det omgivende samfund, som kan støtte forældrene i denne proces; familie, venner og personalet i daginstitution og BVC. Et formål med Nordisk Livsstilsvaerkstedet er at tilbyde en platform, hvor forældre kan møde andre forældre, personale fra daginstitutioner og BVC for at diskutere sundhedsrelaterede spørgsmål og give dem mulighed for at få udvidet deres sociale netværk eller opbygge et helt nyt, hvis de ikke har noget. 12

13 B.1.3. Familie, venner, naboer Det er et stimulerende og krævende livsprojekt at opfostre børn. At føle samhørighed i sociale netværk med slægt og/eller venner kan styrke hele familien og fremme dens sundhed og velbefindende. Børns mor- og farforældre, eller andre ældre personer, kan være der som støtte i hverdagen for forældrene og børnene, ved at bidrage med deres egne erfaringer med børneopdragelse og "hverdagslivets puslespil". De kan være bolværk og diskussionspartnere, men de kan også rent praktisk hjælpe til når der opstår behov for babysitter og aflastning. Hvis mor- og farforældrenes relation til barnet er tryg og tillidsfuld, kan det fremme barnets udvikling. At havet en god relation til en anden voksen end forældrene har også vist sig at vær en beskyttelsesfaktor, hvis noget går skævt i familiens relationer eller der sker noget alvorligt. Andre voksne end forældrene bliver derfor også vigtige aktører når det gælder om at fremme børns sundhed. Fordi mennesker flytter indenfor og imellem lander i større udstrækning end tidligere, pga. arbejde, studier og/eller pga. svære forhold i sit eget land, er der ofte stor geografisk afstand mellem den unge familie og den øvrige slægt. I tidligere generationer havde de ældre ofte en støttende og vejledende rolle, og de hjalp ofte til med børnepasning, hentede fra børnehaven mm. Den ældre generation har erhvervsarbejde i betydeligt større omfang end tidligere, og kan derfor af praktiske grunde ikke hjælpe så meget til. Flere generationer, som bor sammen, er efterhånden blevet sjældent, da kravene og ønskerne bl.a. egen bolig, større boligareal til hvert familiemedlem, er blevet større. I de seneste årtier er kernefamiliens struktur begyndt at forandre sig, stadig flere børn er knyttet til to kernefamilier. Da familiernes struktur og rolle har ændret sig, stilles der derfor større krav til andre typer af sociale netværk. Venner og naboer, ikke mindst dem der har børn i samme alder, kan være en vigtig kilde til støtte, både praktisk og følelsesmæssigt. At kunne dele overvejelser og tanker, samt at kunne hjælpe hinanden i hverdagen er vigtigt for hele familiens sundhed og velbefindende. Et formål med Nordisk Livsstilsværkstedet er at styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører omkring barnet og på denne måde gøre forældrene stærkere i rollen som forældre. 13

14 B.1.4. Daginstitutionspædagoger I de nordiske lande tilbringer de fleste førskolebørn en stor del af hverdagen på institution eller i en anden form for børnepasning. Derfor bliver daginstitutionspersonalet en vigtig aktør, når det gælder om at fremme barnets sundhed. Daginstitutionspersonalet bliver derfor også vigtige forbilleder for barnet, og de påvirker barnets forståelse gennem deres egne holdninger og handlinger. Institutionens læreplan angiver de mål og retningslinjer, som institutionen skal arbejde efter. Der lægges stor vægt på grundlæggende værdier, samt på børnenes identitetsudvikling og læring. Daginstitutionen hviler på et demokratisk grundprincip /... / En vigtig opgave for virket er at grundlægge og forankre de værdier, som vores samfundsliv hviler på (s. 4). Blandt de mål som er specificerede i læreplanen, og som direkte kan relateres til børns sundhed og livsstil er, at daginstitutionen skal stræbe efter at hvert barn udvikler sin identitet og føler sig tryg ved den. udvikler sin motorik, koordinationsevne og kropsbevidsthed, samt forståelse for vigtigheden af at værne om sit helbred og sit velbefindende (s. 9-10). Der lægges vægt på samarbejde med børnenes familier i læreplanen, og det betragtes som vigtigt for børnenes muligheder for at udvikle deres individuelle evner. I samarbejde med hjemmene skal børnenes udvikling til ansvarlige mennesker og samfundsborgere fremmes. Daginstitutionen skal være en støtte for familiernes ansvar for børnenes opdragelse, udvikling og opvækst (s. 5). Et af formålene med Nordisk Livsstilsværkstedet er at tilbyde institutionen et værktøj, som kan stimulere og understøtte dens samarbejde med forældre og personale fra BVC. Læs mere om læreplaner for daginstitutioner hos Skole og Undervisningsministeriet. 14

15 B.1.5. Sundhedspersonale Barneplejen og det personale som arbejder der, er en vigtig aktør i forbindelse med forbedring af børns sundhed og velbefindende. Den grundlæggende tanke med BVC er at give alle forældre adgang til støtte og viden, samt at tilbyde alle førskolebørn helbredsundersøgelser og forebyggende sundhedspleje, som fx vaccinationer. Arbejdet ved BVC sker ud fra et folkesundhedsperspektiv med fokus på at fremme og styrke forældres tiltro til deres egen kompetence og evne til problemløsning. Af Socialstyrelsens Almene Råd 1991:8 fremgår følgende hoved- og delmål for børnesundhedsplejen: Hovedmål at formindske dødelighed, sygelighed og handicap hos nybagte mødre og deres børn at formindske skadelig belastning af forældre og børn at støtte og aktivere forældre i deres forældrerolle, og derigennem skabe gunstige betingelser for en alsidig udvikling for børn Delmål at gennemføre differentieret helbredsovervågning af alle børn før skolealderen at formindske væsentlige helbredsproblemer for børnefamilien at give behovstilpasset service, støtte og behandling til forældre og børn at gøre opmærksom på og forebygge forhold i nærmiljø og samfund, som kan true børns sundhed. Læs mere i Socialstyrelsens Almene Råd 1991:8 og om børnesundhedsplejens arbejde i Rikshandboken för barnhälsovård. I visse kommuner og regioner findes Familiecentraler, hvor jordmoderundersøgelser, børnesundhedstjeneste, åben daginstitution og social service driver deres aktiviteter sammen. Formålet med dette er at tilbyde et mødested for forældre og børn, og give dem mulighed for at styrke deres sociale netværk, samt at tilbyde viden, information og lettilgængelig støtte. Familiecentralerne har fokus på tidligt forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. I visse kommuner samarbejder også folkesundhedsplanlæggere aktivt med både BVC og daginstitutioner. Læs mere om familiecentraler Et af formålene med Nordisk Livsstilsværkstedet er at tilbyde børnesundhedsplejen og lignende aktiviteter et værktøj, som kan stimulere og udvikle de sundhedsfremmende arbejde på en traditionel BVC i samarbejde med områdets daginstitutioner og forældre eller på en familiecentral 15

16 B.1.6. Forskere Det kræver hele tiden mere af den enkelte at kunne tage stilling til hvad der er bedst for ens eget helbred, men det kan være svært at vurdere det lokkende udvalg og tilbud. Resultater fra videnskabelige studier bør spredes og diskuteres i det omgivende samfund i større udstrækning. For at gøre det lettere for etagerne at foretage deres livsstilsvalg, bygger Livsstilsværkstedet på et samspil mellem deltagernes egne overvejelser og diskussioner og videnskabelige forskningsresultater. Forskere kan også inviteres til at give korte Forelæsninger om det aktuelle tema, og deltagelse i den efterfølgende diskussion. Et formål med Nordisk Livsstilsværkstedet er at deltagerne, gennem at få indblik i forskningsresultater og at reflektere og diskutere med andre, skal udvikle deres bevidsthed og deres kritiske indstilling, hvilket gør det lettere for den enkelte at foretage sunde livsstilsvalg for sig selv og børnene. 16

17 B.1.7. Ansatte i mediebranchen TV, dagblade, internet og sociale medier har en stadigt større rolle i vores og i vores børns liv. Vi påvirkes bevidst og ubevidst, positivt og negativt, af mediernes budskaber. Sundhed og livsstil er genstand for meget opmærksomhed i forskellige medier. De, der arbejder i mediebranchen bliver derfor vigtige aktører i børns og forældres liv. Det er derfor vigtigt at være bevidst om hvilke medievaner man har som forældre, og hvilke vaner barnet har. Hvad formidles som sundhedsfremmende? Hvordan tolker jeg og barnet det der bliver skrevet og sagt? Et formål med Nordisk Livsstilsværkstedet er at deltagerne skal udvikle deres kritiske vurderingsevne, i både positiv og negativ forstand, med hensyn til det som formidles og viderebringes af medier. 17

18 B.1.8. Politikere Det er politikernes ansvar at på samfundsniveau skabe så gode forudsætninger som muligt for at alle skal kunne forbedre deres sundhed og forebygge dårligt helbred og sygdom. FNs konvention om børns rettigheder er et eksempel på, hvornår politik på internationalt niveau arbejder for børns bedste, uanset hvor i verden de befinder sig. Den trådte i kraft som international lov i september 1990, og alle FNs medlemslande, bortset fra to, har accepteret den og forpligtet sig til at følge den. Læs mere om FNs børnekonvention ( Det nordiske ministerråd (NMR), som er de nordiske regeringers samarbejdsorgan, er det politiske organ som arbejder for børns velfærd på et fælles nordisk niveau. I dette samarbejde betones vigtigheden af at fremme børn ok unges sundhed, samt deres ret til gode levevilkår og egen indflydelse. NMRs satsning på projekter som Nordiske Livsstilsværksted er et praktisk eksempel på deres arbejde for børn og unge. Læs mere på Regeringens folkesundhedspolitik er et eksempel på politik og politikere som aktører omkring børnene, som kan påvirke deres livsstil og sundhed. I Sverige har regeringen vedtaget en national strategi for forældre støtte, med det formål, at tilbyde alle forældre den støtte og den hjælp de har brug for i rollen som forældre. Denne satsning er også en del af regeringens langsigtede satsning på forebyggelse af psykiske lidelser blandt unge. Af den nationale strategi for forældrestøtte fremgår det at: Forældrestøtte er en aktivitet som giver forældre viden om barnets helbred, emotionelle, kognitive samt sociale udvikling og/eller styrker deres sociale netværk. Følgende overordnede mål og delmål er opstillet: Overordnede mål Alle forældre skal tilbydes forældrestøtte under barnets opvækst (0 17 år). Delmål 1 Større samarbejde omkring forældrestøtte mellem aktører, hvis arbejde er rettet mod forældre. Delmål 2 Større antal sundhedsfremmende platforme og mødesteder for forældre. Delmål 3 Større antal forældrestøtte aktører med uddannelse i sundhedsfremmende metoder og universelle evidensbaserede forældrestøtte programmer. Læs mere om regeringens satsning på forældrestøtte her; 18

19 De lokale politikere skal følge disse og andre nationale retningslinjer. Kommunen og de kommunale politikere har også ansvar for miljøet omkring børnene; størrelse for børnegrupper, personaledækning i daginstitutioner, eksistensen af en sundt indre og ydre miljø, som man kan opholde sig i. Politikerne bliver på denne måde vigtige aktører omkring børnene, når det gælder om at skabe gode betingelser for sunde miljøer. Her kan du læse mere om Sveriges kommuners og landstings arbejde med skole og daginstitution samt sundhed og behandling. Undersøg evt. hvordan din kommune arbejder med disse spørgsmål: Et formål med Nordisk Livsstilsværkstedet er, at deltagerne skal få viden om og forståelse for hvordan politikken/politikerne arbejder med at fremme børns sundhed. 19

20 B.1.9 Kulturarbejdere Kultur kan betragtes som en sundhedsfremmende aktivitet. Begrebet kultur kan have mange forskellige betydninger, men ofte bruger man to betydninger: kultur som "kunstnerisk, åndelig kultur" eller kultur som "socialt overførte livsformer" (Wikipedia). I hverdagssproget er den første betydning den mest almindelige, og det er også i den forstand Nordisk Livsstilsværkstedet anvender begrebet. Livsstilsværkstedet betragter sundhed og livsstil ud fra et helheds, holistisk perspektiv, hvilket indebærer at sundhed ikke kun er fravær af sygdom, men anvendelse af andre dimensioner kan bidrage til et godt helbred fx musik, teater, litteratur fra alle dele af verden. Ikke kun voksne, men også små børn har behov for kultur. Derfor bliver formidlere af kultur, kulturarbejdere, professionelle, såvel som andre voksne, vigtige aktører i børns og forældres liv. Et formål med Nordisk Livsstilsværkstedet er at gøre opmærksom på, at kultur også kan betragtes som en sundhedsfremmende faktor. 20

21 E.3 NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema I - Sundhedsfremmende livsstil Hvordan er sundhedstilstanden generelt i befolkningen? Hvad tænker jeg om sundhed og livsstil? Hvorfor skal jeg i det hele taget tænke på dette? Hvordan relaterer jeg det til børns sundhed og livsstil? Formålet med dette tema er, at den enkelte skal forøge sin viden om og forstå sammenhængen mellem sundhed og livsstil, samt relatere det til sin egen, barnets og familiens livsstil. I Tema I diskuteres sammenhæng mellem livsstil og sundhed, samt hvordan man tror ens egen livsstil påvirker ens egen og familiens sundhed positivt og negativt. Der vises enkel statistik, definitioner af sundhed, officielle og ens egne, subjektive diskuteres samt de almindeligste faktorer som påvirker sundheden. Tema I - Sundhedsfremmende livsstil - er færdigt og er opdelt i fem diskussionsområder: 1. Bestemmende faktorer for sundhed 2. At arbejde sundhedsfremmende. 3. Hvordan er sundhedstilstanden? 4. Sundhed - mere end kun fravær af sygdom. 5. Nye temaer man kan arbejde med i Livsstilsværkstedet. For mere information se punktet Tema > Tema I Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV, har haft hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbejde med Hrafnhildur Gunnarsdottir, doktorand, Nordic School of Public Health NHV. 21

22 E.3 NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema II - Ven med tiden Tidsmæssig velfærd, hvad er det? Hvor mange timer har du i dit døgn? Føles det som om der ikke er nok timer i døgnet? Oplever mødre og fædre tidspres forskelligt? Som småbørnsforældre kan man nemt føle, at alle døgnets timer ikke altid er nok til alt det man skal i hverdagen. Aflevere, hente, arbejde, handle, rengøring, træning, socialt liv Men behøver det at føles sådan? Tanken bag Tema II er at stimulere den enkelte til at reflektere over og diskutere sin egen indstilling til tid, og hvordan den påvirker børnene og den øvrige familie. Formålet med Tema II er at deltagerne skal få lejlighed til, at udvide deres viden om sammenhængen mellem sundhed og livsstil og hvordan vi forholder os til tid, samt at finde tids strategier som kommer hele familien til gode. Tema II - Ven med tiden - er færdigt og er opdelt i tre diskussionsområder: 1. Tidspres. 2. Tidsprofil. 3. Forventninger og normer. 4. Strategier for større tidsmæssig velfærd. For mere information se punktet Tema > Tema II Jörgen Larsson, fil. dr Chalmers tekniska högskola, Göteborg, og Fredrik Warberg, forfatter, har haft hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbejde med Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV. 22

23 E.4. NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema III - Medier og sundhed Hvilken type medier anvender du og din familie? Hvordan ser dine og dine børns medievaner ud? Hvordan tror du at børn påvirkes af forskellige medier positivt og negativt? Hvordan forholder og du dig selv, og hvordan agerer du med hensyn til medier? Hvordan tænker og handler andre forældre og børn? Hvad skrives/formidles der i medierne om sundhed og livsstil angående små børn? Påvirkes børn af reklamer? Er der forskel på drenge og piger? Hvordan kan du kritisk vurdere mediernes indhold og budskaber? TV, dagblade, internet og andre medier har en stadigt større rolle i vores og i vores børns liv. Vi påvirkes bevidst og ubevidst, positivt og negativt, af mediernes budskaber. Sundhed og livsstil er genstand for meget opmærksomhed i forskellige medier. Det er derfor vigtigt at være bevidst om hvilke medievaner man har som forælder, og hvilke vaner barnet har. Hvad formidles som sundhedsfremmende? Hvordan tolker jeg og barnet det der bliver skrevet og sagt? Formålet med Tema III, er at deltagerne gennem at reflektere og diskutere skal forstå hvordan man påvirkes af medier, samt udvikle deres kritiske vurderingsevne, i både positiv og negativ forstand, til det som formidles og rapporteres i medierne. Tema III - Medier og sundhed - er udarbejdet som en helhed og er opdelt i 4 diskussionsområder: 1. Sundhedskompetence 2. Kort og kompas. 3. Hvordan ser vores medie hverdag ud? 4. Hvorfor er børn så interessante for markedsføring? For mere information om se opslaget Tema > Tema III. Helena Sandberg, docent, Institutionen for kommunikation og medier, Lunds universitet har haft hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbejde med Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV. 23

24 E.5. NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema IV - Kost og motion Hvad skal vi have til aftensmad? Hvordan får du din treårige til at spise grønsager? Skal en fireårig træne flere gange om ugen? Nemt, billigt og godt men alligevel sundt, er det muligt? Vores kroppe er skabt til at være fysisk aktive, og vi har brug for næringsstoffer og energi for at gide at være aktive. Vores stadigt mere stillesiddende hverdagsliv og adgang til store mængder mad, sund og usund, stiller større krav til bevidst handling for at opnå en sund balance mellem indtagelse af mad og motion. Derfor er det vigtigt allerede i en ung alder at lære, at balancen mellem en sund kost og fysisk aktivitet er en selvfølgelig del af hverdagslivet. Formålet med Tema IV er at deltagerne skal forstå sammenhængen mellem sundhed, kost og motion og forsøge at bruge denne viden i praksis. Tema IV under udvikling Dette tema er ikke helt færdigt. Nedenfor gives forslag til hvordan I selv kan udvikle det. Forslag til diskussionsområder angående kost: Hvad er sund mad? Hvad siger forskerne? Kan små børn spise samme mad som voksne? Behøver jeg at lave mad, når børnene har spist i daginstitutionen? En diætist kan indbydes til et gruppemøde for at diskutere ovenstående. I kan også med hendes hjælp samle sunde kostråd, få tips til hurtig, men alligevel ernæringsrigtig mat. Forslag til praktisk aktivitet: I mødes en eftermiddag eller aften og laver mad sammen med børnene, lad børnene deltage så godt de kan, og snak med dem om det måltid I har lavet. 24

25 Forslag til diskussionsområder angående motion: Hvad sker der i kroppen når man motionerer? Hvad skal jeg tænke på når det gælder fysisk aktivitet og små børn? Hvilken sammenhæng er der mellem kost og motion? Er der nogen forskel på piger og drenge? En fysiolog eller idrætslærer/pædagog kan indbydes til at diskutere temaet. Del tips med hinanden og lav en fortegnelse over forskellige kreative forslag til motion og lege, som passer til børnefamilier i hverdagen. Forslag til praktisk aktivitet: Gruppen vælger en fysisk aktivitet og udfører den sammen med børnene. Snak med børnene om hvad I gør og hvorfor det er vigtigt for helbredet. Finlands Hjerteforening rf. har udviklet et instrument til at analysere og følge familiens motions- og madvaner "Den smarte familie". (Finlands Hjerteforening rf. Åldermansvägen 8, PB 50, Helsingfors. Tel (0) ). 25

26 E.6. NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema V - Værdigrundlag og selvopfattelse I vores familie har vi altid syntes det her. Hvordan kan det være at mit barn synes noget andet? Hvor kommer de ideer fra? Forældre har et stort ansvar når det handler om at opdrage børn til kærlige individer, trygt hvilende i sig selv med kapacitet til at tage fornuftige beslutninger i forskellige valgsituationer, som de kommer ud for som børn, unge og voksne. Nutidens samfund med alle dets muligheder stiller store krav til vores aktive valg af hvordan vi vil leve vores liv. Det gælder om at hvile trygt i sig selv, være bevidst om hvilke værdier man har og hvad der er vigtigt for en selv. Værdier og normer overføres fra forældre til børn, derfor er det vigtigt at forældrene er bevidste om deres egne værdier. Fordi børnene tilbringer så stor en del af deres tid i daginstitutionen, bliver det også vigtigt at forældre og institutionspersonale er bevidste om hinandens værdier og normer. En måde at tydeliggøre dette på er at diskutere det værdigrundlag institutionen arbejder efter. Formålet med Tema V er at skabe forståelse for at værdier og normer overføres til børn fra de voksne, som møder barnet dagligt. Et andet formål er bevidstgørelse om hvilke værdier man selv har. Tema IV under udvikling Dette tema er ikke helt færdig udviklet. Nedenfor gives forslag til hvordan I selv kan udvikle det. Forslag til diskussionsområder: Hvordan udvikles børns psykologiske modenhed i relation til alder? Hvad kan jeg kræve rent mentalt af små børn? Hvordan overføres normer, værdier og holdninger til børn? Hvordan kan vi bidrage til at børn udvikles til trygge individer med god selvfølelse? 26

27 Der kan inviteres en børnepsykolog, som fortæller om og diskuterer børns normale psykologiske udvikling, og hvad man kan kræve af små børn relateret til alder. Er der forskel på piger og drenge? Hvordan skaber man gode relationer til andre mennesker? Diskuter forskellige værdgrundlag ud fra institutionens læreplan. Forslag til praktisk aktivitet: Konstruer selv eller bed forældrene om at udtænke praktisk baserede situationer at diskutere ud fra. Skriv ned på et stykke papir hvilke værdigrundlag den aktuelle institution arbejder efter, og lad forældrene deltage i dette ved at sætte sedlen op i garderoben i en uges tid inden temaet skal diskuteres. Diskuter på et møde det I har skrevet ned og bliv enige med deltagerne, hvis der skal føjes noget til. Skriv de nye, fælles formuleringer ned og sæt dem op, hvor de tydeligt kan ses i garderoben. En dramapædagog kan inviteres for at hjælpe til med forskellige former for rollespil. 27

28 E.3. NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema VI - Kultur Hvad menes der med kultur? Har små børn behov for kultur? Hvordan gør andre forældre? Hvordan ser det ud i andre lande? Kultur kan betragtes som en sundhedsfremmende aktivitet. Begrebet kultur kan have mange forskellige betydninger, men ofte bruger man to betydninger: kultur som "kunstnerisk, åndelig kultur" eller kultur som "socialt overførte livsformer" (Wikipedia). I hverdagssproget er den første betydning den mest almindelige, og det er også i den forstand Nordisk Livsstilsværkstedet anvender begrebet. Livsstilsværkstedet betragter sundhed og livsstil ud fra et helheds, holistisk perspektiv, hvilket indebærer at sundhed ikke kun er fravær af sygdom, men anvendelse af andre dimensioner kan bidrage til et godt helbred fx musik, teater, litteratur fra alle dele af verden. Formålet med Tema VI er at gøre opmærksom på, at kultur også kan betragtes som en sundhedsfremmende faktor. Tema IV under udvikling Dette tema er ikke helt færdig udviklet. Nedenfor gives forslag til hvordan I selv kan udvikle det. Forslag til diskussionsområder: Hvad er god børnekultur? Hvad findes der af tilbud om kulturelle aktiviteter for små børn i samfundet? Behøver kulturelle aktiviteter at koste noget? Forskel mellem drenge og piger? 28

29 Er der forskel på forskellige landes syn på og holdning til kultur? Kulturarbejdere, som arbejder med børn kan inviteres til diskussionen og nedenstående aktivitet. Forslag til praktisk aktivitet: Gruppen udvælger en kulturel aktivitet, som deltagerne går til sammen med børnene. Tænk på at møder med andre landes kulturer (fx musik, mad, litteratur) bliver kulturel aktivitet i dobbelt forstand. Diskuter med børnene efter oplevelsen. 29

30 C.1.1. C.2.1. C.3.1. NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Introduktion til samtlige temaer Tema I - Sundhedsfremmende livsstil er grundtemaet for Nordisk Livsstilsværkstedet og bør bruges først. Efter gennemgang af dette tema bestemmer deltagerne selv hvilke temaer de ønsker at gå videre med, hvor mange og under hvilke former. Selve idéen med Livsstilsværkstedet er, at deltagerne i hvert tema skal modtage videnskabeligt underbyggede fakta relateret til sundhed, og at omdrejningspunktet for diskussionerne skal være faktorer som kan fremme et godt helbred. Præsentation og forventninger samt gruppekontrakt Ved det første gruppemøde er det vigtigt at I afsætter god tid, så alle deltagere får tid til at præsentere sig selv, og fortælle hvorfor de vil deltage i Livsstilsværkstedet, samt hvilke forventninger de har. Skriv ned hvad hver deltager siger, så I regelmæssigt kan kontrollere om I opfylder forventningerne, hvis de ellers er realistiske i relation til Livsstilsværkstedets formål. Begynd også hvert enkelt tema med at spørge til deltagernes forventninger til netop det tema og skriv dem ned. Ved den afsluttende vurdering, vender I tilbage til det deltagerne sagde i første omgang, og spøger om de synes at de har fået opfyldt deres forventninger og diskuterer om I skulle have gjort noget på en anden måde. På denne måde får I feedback på jeres arbejde, men får også mulighed for at forbedre Livsstilsværkstedet inden næste gang I anvender det. Indgå gerne en gruppekontrakt ved første møde, hvor I bliver enige om hvem man skal kontakte, hvis om man ikke kan komme, hvem der sørger for kaffe m.m. Diskuter også ved første gruppemøde om man skal have, eller man kan få indflydelse på gruppediskussionerne, hvis man ikke kommer til gruppemøderne, og hvordan I så skal forholde jer, samt hvad I gør hvis nogen vil ændre tidspunktet etc.. Overordnet mål, delmål Derefter præsenterer I det overordnende mål og delmålene for hele Nordisk Livsstilsværkstedet samt forslag til øvrige temaer. Skriv gerne målene med Livsstilsværkstedet ned, og del det ud sammen med de korte tekster til hver enkelt, så alle kan deltage i indholdet og selv reflektere over det der hjemme i fred og ro. Forbered et præliminært skema for hvordan I har tænkt jer at planlægge kurset, forslag til tema, som deles ud til deltagerne på første kursusgang. Diskuter med gruppedeltagerne om de synes planen er god eller om I skal ændre på noget. Måske skal der tilføjes et ekstra tema? Vær åben for at nye forslag kan fremkomme efterhånden som diskussionerne om hvert tema bliver mere dybtgående. Giv gerne en lille "lektie" for mellem hver kursusgang. Det kan være at reflektere over nogle spørgsmål, lede efter faktuel viden, læse en kort tekst, en praktisk øvelse - dette stimulerer interaktionen i gruppen. Begynd hver kursusgang med en kort refleksion omkring den sidste 30

31 kursusgang; har nogen tænkt videre over noget, er det nogen spørgsmål etc. For at stimulere diskussionen; lad deltagerne først diskutere to og to, derefter i den større gruppe. Se også punktet Arbejdsmetode > Pædagogisk holdning. Arkiv Under punktet Arkiv kan alle tekster og alt materiale hentes i PDF-format. Tabeller, figurer, arbejdspapirer og forslag til diskussionsspørgsmål findes som Powerpoint præsentationer og kan udskrives på papir eller læses på computer. 31

32 C.1. NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema I - Sundhedsfremmende livsstil Introduktion Formålet med tema er I - Sundhedsfremmende livsstil - er at deltagerne skal forøge deres viden om og forstå sammenhængen mellem sundhed og livsstil, samt relatere det til deres egen, barnets og familiens livsstil. Tanken med temaet at stimulere den enkelte til at reflektere over og diskutere sin egen holdning; Hvad mener jeg om sundhed og livsstil? Hvorfor skal jeg i det hele taget tænke på dette? Hvordan relaterer jeg det til børns sundhed og livsstil? Hvilke sygdomme anses for at være livsstilsrelaterede? Hvordan er sundhedstilstanden angående livsstilssygdomme generelt i befolkningen og blandt børn? Temaet er opdelt i fem diskussionsområder, som foreslås fordelt på to møder. Diskussionsområde 1: Bestemmende faktorer for sundhed Faktorer som styrer vores sundhed og livsstil diskuteres. Diskussionsområde 2: At arbejde sundhedsfremmende. Forskellen mellem sundhedsfremmende og forebyggende arbejde diskuteres. Diskussionsområde 3: Hvordan er sundhedstilstanden? Til at begynde med belyses og diskuteres hvordan sundhedstilstanden ser ud netop nu blandt voksne mennesker i Norden, og hvad de almindeligste livsstilssygdomme er. Diskussionen går derefter mere i dybden med hvordan sundhedstilstanden ser ud for nordiske børn. Diskussionsområde 4: Sundhed - mere end kun fravær af sygdom. Her diskuteres hvad der menes med holistisk og sundhedsfremmende, salutogent sundheds syn. Diskussionsområde 5: Nye temaer man kan arbejde med i Livsstilsværkstedet. Gruppen planlægger en strategi for dens fortsatte fælles arbejde. Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV, har haft hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbejde med Hrafnhildur Gunnarsdottir, doktorand, Nordic School of Public Health NHV. 32

33 C.1.2. NORDISK LIVSSTILSVÆRKSTED Tema I - Sundhedsfremmende livsstil Guide for vejledere I Tema I - Sundhedsfremmende livsstil - diskuteres sammenhængen mellem livsstil og sundhed, samt hvordan man tror ens egen livsstil påvirker ens egen og familiens sundhed positivt og negativt. Der vises enkel statistik, officielle og ens egne, subjektive definitioner af sundhed og livsstil diskuteres, samt de almindeligste faktorer som påvirker sundheden. Lidt om denne guide Guiden kan anvendes på to forskellige måder: Materialet kan læses og gengives af vejlederne på Nordisk Livsstilsvaerksted i form af korte, traditionelle Forelæsninger med indlagte øvelser og diskussionsspørgsmål. Teksten kan også udskrives og deles ud til alle deltagerne til læsning. Vi foreslår, at den læste tekst diskuteres så uden de foreslåede diskussionsspørgsmål og øvelser. Med hensyn til referencelitteraturen kan nogle artikler og rapporter downloades fra Internettet, bøger kan lånes på biblioteket. Hvis du ønsker mere statistik over nordiske børns sundhed kan du finde oplysninger på Socialforskningsinstitutterne i de respektive nordiske lande har også en omfattende national statistik. I denne guide er der, som nævnt ovenfor, indsat forslag til diskussionsspørgsmål og øvelser med kursiv skrift. I kan anvende dem eller jeres egne spørgsmål til at opmuntre til diskussion. De kan også bruges som "lektier" ved at bede deltagerne om at reflektere over et bestemt spørgsmål til næste gang eller udføre en praktisk øvelse hjemme. Det er vigtigt at følge op på dette ved det næstkommende temamøde. Tabeller og figurer er indsat i teksten for at de skal kunne læses i en sammenhæng. De er i første omgang tænkt at skulle vises ved hjælp af computer og projektor, men kan også udskrives til deltagerne i papirform. Nedenfor findes det første billede i dette dokument. Det beskriver formål og indhold i tema I. Materiale til Tema I - Sundhedsfremmende livsstil Billeder som anvendes til temaet kan downloades i enten PDF-format eller som Powerpoint præsentation under punktet Arkiv > Tema I. Nedenfor findes fx det første billede i det dokument. Det beskriver formål og indhold i tema I. Mål og indhold i Tema I - Sundhedsfremmende livsstil Formålet med tema er I - Sundhedsfremmende livsstil - er at deltagerne skal forøge deres viden om og forstå sammenhængen mellem sundhed og livsstil, samt relatere det til deres egen, barnets og familiens livsstil. 33