VÆRKTØJSSAMLING SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRKTØJSSAMLING SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE 2009-2013"

Transkript

1 VÆRKTØJSSAMLING SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Spørgeskema anvendt i Projekt Sundhed og trivsel... 1 Trivselsambassadører... 9 Kursusprogram for Trivselsambassadører Opsøgende sundhedsindsats i et socialt boligområde Parat til ny sundhedsadfærd Tobaksforebyggelse i socialpsykiatrien Sund økonomi Sund økonomi bilagssamling Bilag 1: Gode råd til hverdagsøkonomi Bilag 2: Brev til kreditor Tilbud om afdragsordning Bilag 3: Brev til kreditor Ansøgning om henstand Bilag 4: Test din økonomi Bilag 5: Opgaveskema og Hvem laver hvad? Bilag 6: Fuldmagt Bilag 7: Gældsoversigt over private og offentlige kreditorer Bilag 8: Plan for tilbagebetaling af gæld Bilag 9: Budgetskema... 41

3 1 Spørgeskema anvendt i Projekt Sundhed og trivsel Sundhed og Trivsel Spørgeskema til borgere

4 2 NAVN OG CPR.NR. Navn, personnummer og dato Navn Cpr.nr. Tlf.nr. Dato HELBRED 1. Hvordan synes du, at dit helbred er? Godt Nogenlunde Dårligt 2. Lider du af en eller flere kroniske sygdomme? Ja Nej Hvis ja, hvilke(n) 3. Har du en psykisk lidelse Forbigående psykisk lidelse (fx stress, let depression, angst) Alvorlig psykisk lidelse Ingen psykisk lidelse 4. Har du inden for de sidste 14 dage været generet af følgende former for smerter eller ubehag? (Sæt krydser) Ja meget Ja, lidt Nej generet generet Smerter eller ubehag i muskler eller led Åndedrætsbesvær Søvnbesvær, søvnproblemer Træthed Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst

5 3 Hovedpine Smerter i tænder eller mund Synsbesvær Andet 5. Gør du selv noget for at bevare eller forbedre dit helbred? Nej, jeg gør ikke noget Jeg har prøvet, men har opgivet Ja, jeg gør noget 6. Tror du, man selv kan gøre noget for sit helbred? Jeg tror, at det man selv kan gøre, er vigtigt Jeg tror, at det man selv kan gøre, er af nogen betydning Jeg tror ikke på, at man selv kan gøre noget FYSISK AKTIVITET 7. Hvordan vurderer du din fysiske form alt i alt? God Nogenlunde Dårlig 8. Hvor ofte er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? (Med fysisk aktiv menes bevægelse, der gør dig let forpustet og/eller let svedig som f.eks. rask gang, cykling, eller rengøring) Aldrig Af og til Én gang om ugen Flere gange om ugen Dagligt

6 4 9. Hvis du ser på det sidste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din aktivitet i fritiden? Træner hårdt flere gange om ugen Dyrker motionsidræt Spadserer, cykler eller dyrker anden lettere motion Læser, ser på fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse 10. Overvejer du at være mere fysisk aktiv? Ja, inden for den næste måned Ja, inden for det næste halve år Nej, jeg overvejer det ikke MAD OG MÅLTIDER 11. Hvor ofte spiser du følgende måltider: (Sæt 1 kryds i hver række) Sjældent Et par gange En til to gange Flere gange Hver /aldrig om måneden om ugen om ugen dag Morgenmad Frokost Aftensmad Gå til spørgsmål Overvejer du at spise 3 måltider om dagen? Ja, inden for den næste måned Ja, inden for det næste halve år Nej, jeg overvejer det ikke

7 5 13. Hvor ofte spiser og drikker du følgende: (Sæt 1 kryds i hver række) Sjældent Et par gange En til to gange Flere gange Hver /aldrig om måneden om ugen om ugen dag Grøntsager og/eller frugt Groft, fiberrigt brød og gryn Kød, fisk, kød- og fiskepålæg Sodavand Fastfood (f.eks. burger, pizza) Slik, kager, chips 14. Overvejer du at spise mere grønt, groft og fisk/kød? Ja, inden for den næste måned Ja, inden for det næste halve år Nej, jeg overvejer det ikke STIMULANSER 15. Ryger du? (cigaretter/cerutter/cigarer/pibe/vandpibe) Ja, daglig Ja, mindst en gang om ugen Ja, sjældnere Nej, jeg har aldrig røget Gå til spørgsmål 16 og Hvor meget ryger du i gennemsnit pr. dag? (Antal cigaretter/cerutter/cigarer/pibe/vandpibe) eller flere 17. Overvejer du at holde op med at ryge? Ja, inden for den næste måned Ja, inden for det næste halve år Nej, jeg overvejer ikke at holde op med at ryge

8 6 18. Hvor ofte drikker du øl, vin eller spiritus Sjældent Et par gange En til to gange Flere gange Hver /aldrig om måneden om ugen om ugen dag 19. Overvejer du at drikke mindre alkohol? Ja, inden for den næste måned Ja, inden for det næste halve år Nej, jeg overvejer ikke at drikke mindre alkohol 20. Hvor ofte på en dag drikker du (Sæt 1 kryds i hver række) sjældent/ gange gange gange aldrig Kaffe/te 21. Overvejer du at drikke mindre kaffe/te eller sodavand? Ja, inden for den næste måned Ja, inden for det næste halve år Nej, jeg overvejer ikke at drikke kaffe/te eller sodavand ØKONOMI 22. Har du forbrugsgæld? Nej gå til spørgsmål kr kr. Over kr. 23. Har du kontakt/aftaler med dem, du skylder penge? Ja Nej Delvist

9 7 24. Betaler du dine faste udgifter til tiden? Ja Nej Nogenlunde 25. Ved du hvad du har tilbage, når du har betalt dine udgifter? Ja Nej Nogenlunde 26. Har du penge til sidst på måneden? Ja Nej Nogenlunde 26. Er dit skattekort korrekt? Ja Nej Ved ikke 27. Overvejer du at gøre noget ved din økonomiske situation? Ja, inden for den næste måned Ja, inden for det næste halve år Nej, jeg overvejer ikke at gøre noget TRIVSEL 28. Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, aldrig eller næsten aldrig 29. Hvor mange timer sover du normalt om natten (eller i døgnet)? Skriv antal timer:

10 8 30. Hvordan synes du din trivsel er alt i alt? God Nogenlunde Dårlig

11 9 Trivselsambassadører Baggrund En sundhedsfremmende indsats i et udsat boligområde kan understøttes og udvikles ved at koble frivillige til indsatsen. Et frivilligt engagement omfatter to forhold. Den frivillige er med til at gøre en forskel og får opfyldt egne behov i form af socialt samvær med andre samt erfaringer som kan skrives på Cv-et eller andet. Ved at anvende frivillige, kan nye aktiviteter opstå. Der kan tiltrækkes borgere, som ikke har lyst til kontakt med professionelle, men gerne vil den medmenneskelige kontakt. Aktiviteter udført af frivillige, for beboere i et boligområde er trivsels- og sundhedsfremmende det er med til at højne den sociale kapital i området. Rammer Det lokale sundhedscenter kan være drivende i arbejdet med at udvikle konceptet, være aktive ift., at rekrutterer frivillige og være frivilliggruppens sparringspartner. Det må først undersøges hvilke interessenter, der er i boligområdet i forvejen. Der må tages kontakt til evt. boligsociale medarbejdere, sundhedsplejen, klubber, forretninger og nøglepersoner i området. Der må indledes en dialog, om hvordan frivillige med et sundhedsfremme perspektiv kan blive en del af den sociale/sundhedsmæssige indsats i boligområdet. Sundhedsfremme må tænkes meget bredt og åbent. Sundhed er kontakt og netværk, det er omsorg for egen trivsel og helbred, det er overblik og indsigt i egen økonomi, det er gode boligforhold og levevilkår. De frivilliges aktiviteter skal være et supplement til eksisterende aktiviteter, ikke en konkurrent. Det må diskuteres med lokale interessenter, hvordan man kan rekruttere frivillige, eller om eksisterende frivilliggrupper kunne gøres interesserede i at arbejde med sundhedsfremme. Det må diskuteres, hvordan man kan rekruttere borgere til de sundhedsfremmende aktiviteter. Der kan tages kontakt til det lokale frivilligcenter for råd og vejledning. Formål At øge den sociale kapital i et udsat boligområde Indhold Hvad er en trivselsambassadør? En trivselsambassadør laver sundhedsfremmende og trivselsskabende aktiviteter sammen med de beboere, som har brug for en ekstra støttende hånd. Det skal være aktiviteter, som de frivillige har lyst til at drive, som fremmer samvær og fællesskab og giver energi. Det kan være gåture, læsegruppe, filmaften, fællesspisning eller andet. De frivillige bliver løbende informeret om sundhedscentrets tilbud og kan henvise interesserede beboere hertil. Sundhedscentret eller de boligsociale medarbejdere kan indgå i dialog med de frivillige om fællesaktiviteter. Det kan aftales at man støtter hinandens aktiviteter med arbejdskraft eller andre ressourcer.

12 10 Rekruttering af trivselsambassadører De frivillige kan rekrutteres blandt beboere i boligområdet, i kvarteret eller kommunen som helhed. En rekruttering i boligområdet, hvor nabo støtter nabo forstærker perspektivet om at øge den sociale kapital. At rekruttere i kvarteret eller kommunen forstærker inklusionen ved at borgere blandes på tværs af geografiske forhold. Afhængig af hvor man ønsker at rekruttere, kan der bruges forskellige rekrutteringskanaler. I lokalområdet kan det foregå gennem boligselskabet, ved opslag i lokale klubber, på skolen og hos de handlende eller ved personlig kontakt. Ønsker man en bredere rekruttering, kan der annonceres i lokalavisen og på diverse hjemmesider. Er der særligt aktive grupper i området eller byen, f.eks. motionsklubber for ældre, kan man kontakte dem direkte. Interesserede inviteres til et informationsmøde. De fremmødte, som er yderligere interesserede inviteres til en personlig samtale. Det må forventes, at der er et vist frafald. Når den frivillige har engageret sig i trivselsambassadøropgaven tilbydes et gratis kursus, hvor den frivillige bliver en del af en gruppe andre frivillige og får erfaring med frivilligt socialt arbejde. Sundhedscentret forventer, at den frivillige har gåpåmod, er god til at snakke med områdets beboere, er optaget af medmenneskers trivsel og sundhed, har lyst til at indgå i et team med andre frivillige og kan samarbejde med tilknyttede fagpersoner. Uddannelse af trivselsambassadører Trivselsambassadørerne uddannes til opgaven. Et kursusprogram (for uddybning se nedenstående kursusprogram) kunne se således ud: Sundhedsfaglig værktøjskasse Naturen som arena for sundhedsfremme Rollen som trivselsambassadør Frivillighed Om boligområdet og planlægning af aktiviteter Besøg i sundhedscenter og socialt arrangement Deltagerne får et kursusbevis, og der udarbejdes en kontrakt med den enkelte. For at værdsætte de frivilliges indsats laves hvert halve år et socialt arrangement for frivilliggruppen. Organisering og økonomi I det omfang, gruppen kan arbejde uden at få tilført økonomiske midler, er det at foretrække. Ved større arrangementer kan der ansøges om midler. Frivilliglederen holder styr på, hvem der er med i gruppen, og er i løbende kontakt med sundhedscenteret. På egen hånd Efter endt kursus, går de frivillige i gang på egen hånd. Gruppen understøttes efter behov. Der kan evt. tilbydes mere uddannelse, at sundhedskonsulenten deltager i et eller flere møder, at aktiviteter kan laves som et samarbejde, hvor både frivilliggruppen og sundhedscentret byder ind med kompetencer.

13 11 Det anbefales, at frivilliggruppen ikke lægger ud med meget ambitiøse planer, og at gruppen evaluerer de aktiviteter, som de har stået for eller deltaget i. Effekt Det har været et pilotprojekt. Det er lykkedes at rekruttere seks trivselsambassadører, som er blevet uddannet. To ambassadører har givet udtryk for at de ikke kunne lægge så mange kræfter i arbejdet, de foretrækker, at blive inddraget i Sundhedscentrets opgaveløsning på anden måde. De resterende har været samlet et par gange for at planlægge aktiviteter. Det har virket overskueligt for gruppen at tage initiativer på egen hånd. Sundhedscentret har tilbudt, at de frivillige kan blive tilknyttet aktiviteter og events, som centret står for. Centret laver en liste over events og beskriver hvilken konkret opgave, den frivillige kan byde ind på. Reflektioner/ udfordringer Overgangen fra at være deltager på et kursus til selv at skulle i gang kan være problematisk. Det må vurderes, hvordan man bedst kan støtte op. Det er en udfordring for de frivillige at finde ud af, hvordan de kan komme i dialog med beboere om ønsker til aktiviteter. Der kan være flere tilgange, som evt. kan kombineres således: Arrangere en dialog med beboere Snakke med andre aktører i området De frivillige må finde frem til, hvad de selv har lyst til at lave Hvis de frivillige bor i området og kender andre beboere, vil de have et godt udgangspunkt for at lodde stemningen og finde på aktiviteter, som de tror, vil kunne rekruttere beboerne. Bor de uden for området er der behov for mere dialog med andre aktører og nøglepersoner i området. Det kan være en mulighed, at den frivillige knyttes til eksisterende aktiviteter i boligområdet.

14 12 Kursusprogram for Trivselsambassadører Tid: hver anden uge, eftermiddag kl Sted: mødelokale i lokalområdet 1. Sundhedsfaglig viden og værktøjskasse Det brede sundhedsbegreb - hvad er sundhed for det enkelte menneske? Præsentation af sundhedscentrets indsatser, hvor borgere støttes i deres ønske om livsstilsændringer. v/ sundhedskonsulent 2. Naturen som arena for sundhedsfremme Et oplæg om hvordan naturen kan fremme sårbare borgeres trivsel. Hvad kan naturen byde på, og hvordan kan man tilrettelægge besøg eller aktiviteter i de lokale naturområder? v/ naturvejleder 2. Rollen som trivselsambassadør Et oplæg om at være en aktiv medborger i et udsat boligområde. Hvordan kan man omsætte ideer til aktiviteter, og hvordan kan man rekruttere sårbare borgere? Hvad kan man, og hvad må man afholde sig fra? Koordinatorerne som forbindelsesled mellem ambassadørerne og sundhedscentret. v/ sundhedskonsulent 3. Frivillighed En introduktion til det at være frivillig inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Hvorfor laver mange danskere frivilligt arbejde? Hvilke muligheder og udfordringer er der i frivilligt arbejde? Hvad laver frivilligcentret, og hvad kan ambassadørerne bruge centret til? v/ frivilligcenter 4. Besøg i Sundhedscenter og julefrokost Rundvisning i Sundhedscentret og en kort præsentation af centrets tilbud til borgere. Julefrokost på en restaurant i nærheden. v/ sundhedskonsulent 5. Om boligområdet og planlægning af aktiviteter Fakta om sydvestkvarteret: beskrivelse af områdets historie, fysiske rammer, beboergruppens sammensætning og de boligsociale medarbejderes opgaver. Hvilke aktiviteter og der er i området, og hvilke lokaler og facilliter kan trivselsambassadørerne trække på? v/ sundhedskonsulent og boligsocialrådgiver

15 13 Opsøgende sundhedsindsats i et socialt boligområde Baggrund Målgruppen for den opsøgende sundhedsfremmende indsats er primært udsatte borgere. Det kan være misbrugere, psykisk syge, kronisk syge, langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere. Der var behov for at nytænke hvordan udsatte borgere kan rekrutteres til sundhedsfremmende tilbud. Indsatsen byggede på den antagelse, at implementering af sundhedsaktiviteter i et lokalområde, kunne opbygge boligområdets sociale kapital til gavn for de udsatte borgere. Indsatsen skal foregå i et samarbejde med andre interessenter i området. Rammer Aktiviteter: 1) Åben Sundhedscafe i boligområdet 2) Opsøge udendørs drikkeskure 3) Hjemmebesøg hos psykiatriske borgere, der ikke magter at komme i den åbne café 4) Opsøge målgruppen på gaden i boligområdet Interessenter: 5) Viceværter 6) Socialpsykiatrisk opgangsfællesskab 7) Lokal Sygeplejeklinik 8) Boligsociale medarbejdere 9) 99 medarbejdere i socialpsykiatrien 10) Lægekonsulent Formål At fremme sundhed og trivsel hos udsatte borgere, ved at yde en særlig støtte og et vedholdende opsøgende, sundhedsfremmende arbejde i et belastet boligområde. Indhold Den opsøgende sundhedsfremmende indsats, og aktiviteterne i sundhedscafeen er et tilbud til alle borgere i boligområdet. Denne tilgang er valgt, for at undgå stigmatisering. Opgaven er at give borgerne større interesse for at fremme egen sundhed og trivsel - styrke den udsatte borgers motivation og handlekompetencer. Det sker gennem at tilbyde forebyggende samtaler og rådgivning i nærmiljøet i form af opsøgende arbejde på gadeplan og etablering af en åben sundhedscafe. Samt ved at sundhedskonsulenten skaber kontakt til relevante samarbejdspartnere og interessenter, som borgerne ofte oplever som svært tilgængelige. Det handler om, at ville forandre og påvirke borgerens livsstil, så en forandringsproces sættes i gang. Det kræver en særlig indsats, hvor tid kan være en afgørende faktor for relationsarbejdet (Dalum, Sonne & Davidsen, 2000). Ligeledes arbejdes der ud fra en anerkendende tilgang, hvor viden om modstand og udsatte borgere, er vigtig i det opsøgende arbejde.

16 14 Motivationsarbejdet tager udgangspunkt i Den motiverende samtale. Forandringsparathed De borgere sundhedskonsulenten møder på gaden og indleder en samtale med, er på forskellige stadier. Nogle borgere overvejer at ændre vaner, mens andre slet ikke gør. Disse to faser kaldes overvejelsesfasen og førovervejelsesfasen. Rådgiveren skal være klar til at gå ind i motivationsarbejdet, før hun kan støtte borgeren i at blive parat til at forandre sine vaner. Andre igen er parate til at handle. Det er vigtigt, at rådgiveren kan støtte og motivere, når der er en åbning for dialog og handling. Den professionelles rolle Sundhedskonsulentens tavshedspligt samt borgernes ret til anonymitet er nødvendige dele af arbejdet. Da borgeren generelt mangler tillid til andre, tro på sig selv, og har endeløse oplevelser af svigt og umyndiggørelse, stiller arbejdet store krav til sundhedskonsulentens evne til indsigt og forståelse for målgruppens ønsker og behov. Et nuanceret syn på relationen, kan skærpe sansen for at få øje på muligheder og løsninger i arbejdet med de hårdt belastede borgere. Sundhedskonsulenten skal kende den professionelle distance, reflekteret forståelse af egen andel i relationen, være bevidst og tydelig omkring asymmetrien. Derfor er klar tale og ærlighed om budskabet nødvendigt. Ligeledes bør rummeligheden og empatien være stor, men ikke grænseløs. Den skal være afstemt i forhold til borgeren og situation. Rekrutterings måder Direkte opsøgen I det direkte opsøgende arbejde kan sundhedskonsulenten finde frem til målgruppen på forskellige måder i det offentlige rum : Borgere rekrutteres på gaden I forhold til de borgere, der ikke selv opsøger hjælpen i sundhedscafeen, skal sundhedskonsulentens rekrutterings- og motivationsstrategi være særlig nænsom. Det kræver en række etiske og moralske overvejelser og fokus på disse, så henvendelsen ikke bliver en belastning for borgeren. Det kan handle om at etablere tillid, rumme og respektere borgerens ønsker og behov. Det er borgerens behov, der styrer indholdet i kontakten. Sundhedskonsulenten skal dernæst anbefale den enkelte borger at møde op i sundhedscaféen. Drikkeskure og andre submiljøer Sundhedskonsulenten henvender sig også til borgere i drikkeskure, hvor en nænsom visitering sker. Den direkte kontakt, kan føre til kontakter, der muligvis afvises i første omgang, men som senere kan føre til accept, og et efterfølgende besøg i sundhedscafeen. Sundhedskonsulenten skal være synlig, vedholdende og afventende, og i en periode strukturere sin færden på de samme steder, tidspunkter og dage. Mange borgere i sociale boligområder danner subkulturer, hvor man mødes om at ryge tobak. Det kan være små grupper af udsatte borgere, der opholder sig i boligområdet eller mande- og kvinde grupper med etnisk minoritetsbaggrund, som danner rammen for en sådan kultur. Hjemmebesøg

17 15 For de borgere, som ikke magter at komme i sundhedscafeen, kan sundhedskonsulenten tilbyde hjemmebesøg. Et sundhedsskema (bilag 1) kan være redskab for samtalen. Der kan tilbydes flere hjemmebesøg, indtil borgeren er motiveret for at komme i sundhedscafeen. Rygestoptilbud på gadeplan Den opsøgende indsats arbejder med tobaksforebyggelse på gadeplan og tilbyder rygestopcafé i de subkulturelle miljøer. At møde borgerne gennem opsøgende arbejde, er at invitere sig selv inden for til en snak om sundhed. Borgeren bliver mødt med nærvær, integritet og respekt. Arenaen er sat af borgergruppen, de har etableret et sted, hvor de føler sig frie og trygge. De allermest udsatte borgere, har glæde af det helt nære tilbud, men skal støttes flere gange før en rygestopproces går i gang. Bl.a. er tilbud om måling af lungefunktion, en brugbar metode til at opspore dårlig lungefunktion og en øjenåbner, som motiverer borgeren til at holde op med at ryge. Efter at være blevet kendt i miljøet, aftaler rådgiveren at lave tre kollektive seancer der handler om tobak og tobaksvaner, hvor dialog er væsentlig. Der sker en ændring af kulturen, når rådgiveren er i miljøet. Hvor modstanden var synlig og stor i starten, kommer der åbninger til dialog om konsekvenser af langvarigt tobaksforbrug. Dialogen kommer også til at omfatte andet misbrug. Det vigtigste er, at der sker en sundhedsfremmende indsats, som gør, at borgeren bevæger sig mod en konstruktiv forandring. Indirekte opsøgen Det indirekte opsøgende arbejde omfatter også synliggørelse af det sundhedsfremmende arbejde i boligområdet overfor ovennævnte interessenter, der kan tænkes at have direkte kontakt med eller viden om målgruppen og således kan understøtte at budskaberne komme ud, f.eks. ved at opslag bliver hængt op i opgange, beboerlokaler, institutioner og hos lokale handlende. Metoden kan ligeledes indebære uddeling af foldere og postkort, som anbringes på steder, man har en forventning om, at de udsatte borgere vil finde det, og efterfølgende blive motiveret til at besøge sundhedscafeens åbne dør. Åben Sundhedscafé Det kommunale sundhedscenter etablerer en Sundhedscafé i boligområdets lokaler f.eks. i samarbejde med de(t) lokale boligselskaber. Sundhedscaféen fungerer som en satellit for sundhedscentret. Omkring cafeens ovale bord hersker en uhøjtidelig stemning. Den uformelle snak følges ofte op af sundhedskonsulentens tilbud om en sundhedssamtale og sundhedstjek. Det kan bestå af kostråd, måling af blodtryk, kulilte, lungefunktion og BMI samt rådgivning i ryge- og vægtstop. Der kan udarbejdes handleplaner og forløb, der tilpasses den enkelte borger. To gange om ugen underviser sundhedskonsulenten i zumba. Holdet består primært af kvinder, som ønsker at komme i form eller tabe sig. Mange af deltagerne får efterfølgende ofte et sundhedstjek og snak om kost og motion. I Sundhedscafeen tilbydes også rygestopkursus individuelt og i grupper. Kurset er henvendt til beboere i området, men er åbent for alle borgere i kommunen. Kom og Kvit konceptet (udviklet af Kræftens Bekæmpelse og Stoplinien) er valgt, da det er udviklet til ufaglærte og faglærte og til mænd. Konceptet er også fleksibelt, da der er løbende optag og borgeren kan komme til de møder, vedkomne har behov for. Kurset indledes med en individuel samtale, som har

18 16 vist sig at have motiverende betydning for borgerens deltagelse. Konceptet giver endvidere mulighed for rådgivning over sms og telefonsamtaler. Kom og kvit rygestopkurset kører en gang ugentligt over 8 uger, hvorefter kurset gentages. Lægekonsulentens rolle Da målgruppen sjældent opsøger læge, kan sundhedscafeen sporadisk have en lægekonsulent tilknyttet. Rekruttering til cafeen, når lægekonsulenten er til stede, kan gøres ved at sætte opslag op i nærmiljøet. Lægekonsulenten kan tilbyde influenzavaccine, helbredstjek, rygestop samt en snak om de skavanker og bekymringer den enkelte borger har. Effekt Målgruppen ses at have gavn af de sundhedsfremmende tilbud, der findes i lokalområdet i form af en sundhedscafe. Det findes værdifuldt, at indsatsen og cafeen er i nærmiljøet, hvor sundhedskonsulenten er kendt og respekteret af borgerne. Efter et besøg i sundhedscafeen har det efterfølgende vist sig, at borgerne ofte reflekterer over deres helbred og handler anderledes end de plejer, på baggrund af den viden og interesse, sundhedskonsulenten har vist dem. De opsøger f.eks. egen læge i forhold til de resultater, som sundhedstjekket har vist. Andre borgere starter med at være mere fysisk aktive. Nogle oplever de ikke er helt parate til rygestop og dropper ud af tilbuddet, men flere er vendt tilbage for at prøve igen. Andre holder op med at ryge eller reducerer deres tobaks og/eller alkoholforbrug. Det ses også, at det ikke kun er sundhedskonsulenten, der påvirker borgernes sundhedsfremmende adfærd, men at det er effektfuldt med tilbud i lokalområdet, fordi det giver en god synergi at borgere med forskellige sociale baggrunde i trygge rammer, kan reflektere sammen og via deres uformelle snak, give hinanden ny viden og indsigt. Ved at opsøge folk på gaden, face to face eller via opslag, er det muligt at rekruttere borgere til rygestopkurser. De mest udsatte oplever at kunne i talesætte de udfordringer de oplever, når de ser rådgiveren. De vil også gerne tage imod tilbud om lungefunktionsmåling og information om tobakkens skadelige virkning. Ved at lytte til borgerne og til deres modstand, kan vi flytte deres bevidsthed om tobak. Nogle borgere har behov for at overgå til anden sundhedsfaglig behandling eller rådgivning. Der kan henvises til holdundervisning i kommunens sundhedscenter, egen læge eller anden sundhedsfaglig ekspertise. Der kan ligeledes skabes kontakt til det sociale/kommunale system. Reflektioner/ udfordringer Når det opsøgende arbejde foregår i drikkeskure eller på gaden, har sundhedskonsulenten i første omgang kun sig selv som redskab. Her begiver man sig ind i et rum, de udsatte betragter som deres, og hvor sundhedskonsulenten er gæst, og dermed skal gøre sig fortjent til at være. For sundhedskonsulenten ligger udfordringen i, at bevæge sig ind i miljøet, med en sundhedsfremmende agenda i ærmet, og samtidig blive accepteret i gruppen. Ved kontinuerlig kontakt og tilstedeværelse i submiljøer, skabes en relation som er væsentlig for at kunne skabe en platform for dialog om sundhedsfremme og støtte en forandring i gang. Det gør det ligeledes muligt at opfange, når borgere er parat til samarbejde og giver god mulighed for at møde nye og mindre kendte

19 17 borgere. Det er endvidere kendt, at deciderende metoder ofte svinger dårligt i arbejdet med målgruppen. I stedet kan sundhedskonsulenten anvende forskellige hjælpsomme faglige støtteredskaber, som individuel tilgang og sund fornuft. Det ses også, at det opsøgende arbejde, kan bringe sundhedskonsulenten i forskellige typer af utrygge situationer. Det kan dreje sig om, at føle sig truet i miljøet eller blive vidne til kriminalitet. Nogle udsatte har så destruktiv en adfærd, at de kan være svære at støtte i gang med en forandring. Det kan endvidere være en udfordring, at tale med borgere, der er påvirket af narkotika, alkohol og andre euforiserende stoffer. Det fordrer, at man er bevidst om, at det kræver vedvarende anerkendelse og længere tids motivationsarbejde, at arbejde med målgruppen. Der har været mulighed for at afvikle Kom og Kvit hold med 4-7 deltagere. Det forhold har kunnet bruges proaktivt, til at rekruttere borgere, der har haft ønske om at være i en lille gruppe eller i et individuelt tilbud. Udsatte og psykisk sårbare borgere har haft dette behov. Det har tillige vist sig, at indirekte opsøgende arbejde fører til langt færre kontakter end det direkte opsøgende arbejde. Kontakten til samarbejdspartnerne og andre interessenter, har formentlig ikke haft den store effekt på antallet af borgere, henvist til sundhedscafeens tilbud.

20 18 Parat til ny sundhedsadfærd Baggrund Sundhedscentrets målgruppe er borgere der kan have gavn af en støttende hånd i forhold til sundhedsfremmende tiltag/aktiviteter, der kan føre dem til en livsstil der i højere grad stemmer overens med de officielle sundhedsanbefalinger. Sundhed skal her forstås i bredt perspektiv som både fysisk, psykisk og social sundhed. Også særligt udsatte og sårbare borgere med komplekse og sammensatte sundhedsmæssige og sociale problemstillinger skal rummes i kommunes sundhedsfremmeindsats. Det kan være misbrugere, psykisk syge, kronisk syge og langtidsledige med økonomiske problemer eller trivselsproblemer. En borgergruppe der i mange tilfælde ikke har en adfærd der lever op til de officielle anbefalinger. Denne borgergruppe henvender sig sjældent selv med ønske om hjælp til sundhedsfremme, da de ikke er bevidste om, at et tilbud fra sundhedscentret kan være gavnligt for deres sundhed og trivsel. Det er kendetegnende for mange sårbare borgere, at de har udviklet nogle overlevelsesstrategier. Strategier som på én gang kan være destruktive og være et råb om hjælp. De forsøger at undgå, at være i den verden, de ikke kan rumme. Den sundhedsprofessionelles opgave er at spotte den sårbare borger, og understøtte før det går galt eller støde til, når det er gået galt. Rådgiveren skal gennem en anerkendende tilgang arbejde med borgerens motivation for at støtte en sundhedsfremmende adfærd. Når det lykkes, støttes borgeren i at vedligeholde den nye tænkning og adfærd. Førovervejelsesfasen Den sundhedspædagogiske model forandringscirklen beskriver den første fase, som førovervejelsesfasen. En fase, hvor borgeren ikke er sig bevidst eller kun delvist bevidst om, at hans/hendes adfærd har betydning for egen sundhed og trivsel. Den sårbare borger har svært ved at samle mod til forandring, er ikke blevet præsenteret for at rådgivning og støtte ift. sundhed er en mulighed for ham/hende, eller føler ikke han/hun har kapacitet til fysisk, psykisk eller økonomisk at handle og ændre adfærd. Den udsatte og sårbare borgere vil ofte befinde sig i denne fase, hvor den sundhedsprofessionelle må tage sit udgangspunkt i mødet med borgeren. Den motiverende samtale og den professionelles redskaber De metodiske overvejelser i denne beskrivelse er inspireret af den motiverende samtale og bygger på såvel socialfaglig som sundhedsfaglig viden. Det kan være en udfordring i mødet med den sårbare borger, at håndtere modstand. Modstand blokerer for dialog, indsigt og forståelse. Rådgiveren må stoppe op og ændre strategi. Klar tale og ærlighed om budskabet er nødvendigt, ligesom rummelighed og empati bør være stor. Modstand rummer dog også en vigtig kilde til forandring. Derfor er viden om modstand og evnen til at arbejde med den konstruktivt vigtigt. Der er mulighed for at borgeren åbner op og lærer noget nyt, når de bliver mødt og ikke afvist. Derved ligger der et udviklingspotentiale i modstanden. Rammer De udsatte og sårbare borgere møder i deres hverdag en række fagprofessionelle f.eks. hjemmevejledere, værestedmedarbejdere,

21 19 misbrugskonsulenter, socialrådgivere, gademedarbejdere og boligsociale medarbejdere. En af disse fagprofessionelle kan henvise borgeren til en sundhedsindsats og meget gerne deltage i den indledende samtale. Det giver mulighed for at den sundhedshandleplan, som udarbejdes sammen med borgeren, kan understøtte den øvrige socialfaglige indsats overfor borgeren. Ligeledes kan det skabe større tryghed for borgeren og input til rådgiveren. Yderligere får f.eks. hjemmevejlederen mulighed for at se hvordan rådgiveren arbejder med borgeren. Det kan give ny læring, hvorfor hjemmevejlederen kan følge op på sundhedsindsatsen. Formål At borgeren støttes til at få indsigt i egen sundhed At borgeren hjælpes/støttes til at få overblik og reflektere over eget liv og egne ressourcer og tilbydes strategier til at forbedre egen sundhed og trivsel At borgeren på sigt selv bliver i stand til at se kløften mellem handlinger og holdninger, ændre tanke og handlemønstre og derved tage ansvar og handle hensigtsmæssigt i forhold til egen sundhed Indhold Pædagogisk tilgang Udsatte og sårbare borgere bringer ofte sig selv ud i en destruktiv tankegang ved problemløsning. Den destruktive tilgang skal erstattes med en ny tænkning, at man som menneske er aktiv i sin livssituation 1. At være aktiv løser måske ikke hele situationen, men det er et skridt på vejen, som styrker selvopfattelsen og rummer kimen til andre forandringer. Udsatte borgere kan i perioder helt stoppe kontakten til rådgiveren og falde ud af samfundet. Vedholdenhed og aftaler om, hvordan kontakten skal holdes samt tilbud om tilbagevenden, er derfor vigtig. Rådgiverens rolle Rådgiveren skal være nysgerrig og undersøgende på borgerens liv, tanker og ønsker og hjælpe borgeren med at strukturere dette kaos. Det sker ved at rådgiveren udfolder og i talesætter det, hun ser og hører. Rådgiveren skal kunne rumme borgerens reaktion. Rådgiveren fungerer som ventil for den oplevelse borgeren har af systemet og evt. for kommunikationseller andre problemer. Den sårbare borgers ønske kan være at leve et normalt liv. Derfor sker det, at borgeren i en dialog med sundhedskonsulenten sætter for høje mål, hvilket kan betyde frafald. Det er konsulentens opgave at få borgeren ind på sporet igen, ved f.eks. at neddrosle målet og udarbejde en ny handleplan. Når sårbare borgere rådgives Når sårbare borgere skal rådgives, er det vigtigt at rådgivningen tilrettelægges og tilpasses borgerens behov. Det er afgørende, at de får mulighed for at arbejde med sundhed i eget tempo. Derved er der større mulighed for, at borgeren får succes, som igen giver øget selvtillid og trivsel. Afhængig af borgerens handlekraft må det vurderes, om borgeren selv kan opsøge tilbuddet, skal følges, eller om det må arrangeres, at tilbuddet gives i borgerens nærmiljø eller eget hjem. Det er vigtig at udvise fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmebesøg og håndholdte indsatser. 1 Revstedt Per, Motivationsarbejde, Hans Reitzels Forlag 2004

22 20 Ved første møde aftales en ramme for samarbejdet og en plan for kontakt. En del borgere har svært ved aftaler og ved at overholde dem. Dette afdækkes for den enkelte borger og i talesættes som en del af planen for samarbejde. F.eks.: - Kan der vedligeholdes kontakt via sms - Skal borgeren have en sms en time eller en dag før mødet - Hvis der kommer noget i vejen skal du ringe - I talesætte Hos nogen ser man, når noget er for svært, bliver de bare væk. - Hvordan er det for dig? - Skal borger ringe op, hvis det passer bedst selv at bestemme tidspunktet for næste samtale, eller skal rådgiver ringer op, hvis borgeren støttes bedst på den måde. - Hvis kontakten glipper (fx hvis borger bliver psykotisk), så skal borgeren ikke nødvendigvis overholde handleplanen Den kognitive diamant er en model, der bruges til at undersøge sammenhænge mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. At blive opmærksom på sammenhængen mellem disse medfører en bevidstgørelse om de forskellige aspekter, der kan gøre at man fastholdes i uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Den kognitive udfordring er, hvordan borgeren bliver bedre til at få øje på, hvordan han kan ændre sin adfærd i mere konstruktiv retning. Rådgivning til sundhed og trivsel Sundhedsrådgiveren anvender sundhedspædagogikken fra den motiverende samtale. Rådgiveren skal møde borgeren anerkendende og lytte til borgerens sundhedshistorie. Rådgiveren anerkender, det borgeren i talesætter som sundhed og anerkender den nærhed, borgeren byder ind med samt spejler borgeres udsagn og kropssprog.. For at udfolde borgerens ønsker og de barrierer, der skal overvindes forstyrrer rådgiveren borgeren. Der kradses i lakken, rådgiveren graver ned under det sagte for, at borgeren kan blive mere klar på, hvad han/hun ønsker, og hvad der evt. først skal ryddes af vejen for at forfølge ønsket. Rådgiveren er ærlig overfor borgeren, og rådgiveren fortæller, hvad hun ser. Den anerkendende tilgang skal kombineres med en kontant tilgang. Borgeren skal styres ud af en evt. offerrolle. Rådgiveren skal tidligt i forløbet finde ud af, hvad der er problemet og efterfølgende eliminere det, som virker stressende på borgeren. Rådgiveren skaber også håb. Håb for at forandring kan lykkes for borgeren, at borgen kan bruge nye strategier og ændre sundhedsadfærd. Når rådgiveren har sagt, hvad hun har set, må borgeren tage stilling til, hvor der

23 21 skal tages fat, eller om der overhovedet skal ændres på noget. Der aftales en handleplan på borgerens betingelser. Handleplanen har et mål og for at nå dette mål, skal der løses nogle opgaver. Der tages små skridt.. Rådgiveren informerer om eller henviser til andre tilbud, som kunne være relevante for borgeren. Effekt Borgeren bliver gennem den håndholdte indsats tryggere ved kommunen og forstår bedre det system, han er en del af. I forhold til en KRAM/Trivsel indsats er den væsentligste effekt, at de udsatte og sårbare borgere overhovedet bringes til at arbejde med egen sundhed. I forhold til en økonomisk rådgivning er det gode forløb at der bliver skabt overblik over borgerens økonomi, og at borgeren er motiveret for at ændre adfærd. Den generelle effekt kan være, at borgeren får overskud til at fortsætte i eller komme videre i anden sundhedsaktivitet. Således kan aktiviteten fordre bevægelse/forandring, men er også et mål i sig selv. Reflektioner/ udfordringer Borgeren gør ikke altid, som rådgiveren siger og rådgiveren kan ikke være sikker på at borgeren følger handleplanen til afslutning. Konsulenten skal være opmærksom på, om borgeren pleaser sine rådgivere. Rådgiveren vokser med opgaven. Hun opbygger viden om adfærd, som er vigtig at have med videre. Det er en styrke at sundhedskonsulenten og socialrådgiveren har kendskab til hinandens arbejdsområder og kompetencer. Fagprofessionelle kan uddannes til at screene borgeren, informere om sundhedsfremmende indsatser og guide videre til konkrete tilbud.

24 22 Tobaksforebyggelse i socialpsykiatrien Baggrund Hos socialt udsatte ses et større dagligt tobaksforbrug og større nikotinafhængighed end hos ikke udsatte og borgere med psykiske lidelser. Rygeprævalensen for denne gruppe er vurderet til at være 2-3 gange højere end for normalbefolkningen. Det er en myte, at udsatte og psykisk syge borgere ikke er motiveret for at stoppe med at ryge. De ønsker rygestop i lige så høj grad som resten af befolkningen, men gør ikke brug af kommunens tilbud, i samme grad som andre borgere. 2 At forandre sin afhængighedsadfærd er for de fleste mennesker en langvarig proces. Processen kan beskrives som forskellige forandringsfaser (stages of change) 3. Tobaksforebyggelse i socialpsykiatrien bygger på denne forståelse af forandringsfaser i rygestopprocessen og borgerne her befinder sig oftest i førovervejelsesfasen og overvejelsesfasen. Der er endvidere hentet inspiration fra konceptet Kom & Kvit udviklet af Kræftens Bekæmpelse og Stoplinien. Rådgivningsmetoden som er anvendt er den motiverende samtale, som er velegnet til livsstilsændringer. Barbro Holm Ivarsson har beskrevet anvendelsen af den motiverende samtale i bogen MI motiverande samtal 4 Desuden tages afsæt i materiale udviklet af Røgfrihed for alle, et metodeudviklingsprojekt under Sundby Netværket 5. Rådgiveren skal være uddannet rygestopinstruktør og være klar til at arbejde med modstand, ambivalens og motivation og arbejde mod forandring. Rammer Den tobaksforebyggende indsats er delt op i fire niveauer: 1. Strukturel forebyggelse og fælles grundlag 2. Sundhedscafé om tobak 3. Rygestopkursus for motiverede borgere 4. Individuel rygestoprådgivning Formål At facilitere en tobaksforebyggende proces i socialpsykiatrien, så forbruget af tobak nedsættes. Indhold 1. Strukturel forebyggelse og fælles grundlag Første skridt er, at ledelsen og medarbejderne orienteres om aktuel viden og erfaring med tobaksforebyggelse til borgere med psykiske lidelser. Der indledes dialog om den kommunale og lokale rygepolitik, og det drøftes om der er behov for at justere rygepolitikken. 2 Der etableres et rygestopnetværk med medarbejdere fra socialpsykiatrien og institutions miljøet. Netværket kan tage sig af at udforme rygepolitikker og sikre lokal forankring af tobaksforebyggelse, eksempelvis sundhedscafe og rygestopkurser. Der opfordres til at uddanne nogle af medarbejderne til rygestopkonsulenter. 2Berit Christensen, Rygning er deres mindste problem? Røgfrihed for alle, sep Mads Lind m.fl., Rygeafvænning. Teori og praksis for professionelle rådgivere, Kræftens Bekæmpelse Barbro Holm Ivarsson, MI motiverande samtal, Gothia Förlag Røgfrihed for alle, Fra rygestoprådgiver til proceskonsulent, 2010

25 23 Medarbejderne skal sørge for, at gøre PR for de indsatser, man sætter i værk. Dvs. hjemmevejledere, andre væresteder eller institutioner skal orienteres om indsatser. Personalet skal være bekendt med de forskellige kommunale rygestoptilbud og med STOP-linien s tilbud. Opslag og pjecer, skal været synlige og kendte for borgerne, så de kan orientere sig om de forskellige tilbud, såvel gruppe som individuelle forløb. Det handler om tilgængelighed. Rådgiveren hjælper med at holde fast i aftalerne ved at tilbyde at sende en SMS før mødet. Afsluttes indsatsen, fordi borgeren ikke længere ønsker et samarbejde, tilbydes borgen mulighed for at vende tilbage. 2. Sundhedscafé om rygestop Alle i socialpsykiatrien kan deltage i caféen f.eks. rygere, både dem som vil være røgfri, og dem der ikke har planer om rygestop, ex-rygere, pårørende til rygere og passive rygere. Det er muligt at droppe ind og ud af caféen efter behov. Rådgiveren arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Rådgiveren skal håndtere, at borgerne er på forskellige stadier i forandringscirklen (bilag). Rygestoprådgiveren bruger aktiv lytning, for at kunne give en personlig og individuel støtte med passende udfordringer. Ved at tilbyde en åben dialog om tobak og tobaksvaner, giver det borgerne lyst til at deltage i caféen. De bliver ikke skræmt væk. Redskaber som kan bruges i motivationsarbejdet er: Få målt kulilten i din udånding en test der viser om du er ryger eller ej Overvejelsesbalancen fordele og ulemper ved at ryge og ved at holde op Hvilken ryger er jeg tjek din rygeprofil Test din viden om tobak tip en 13 er Plancher med relevant viden og facts om rygning Veje til rygestop hvordan kommer jeg i gang Hvad er substitution, hvordan virker det Konkurrencer, brugerne bliver testet på deres viden Fortælle om rygestoptilbud, dele foldere og materiale ud og henvise til relevante hjemmesider 3. Rygestopkursus Udover de kommunale tilbud om rygestop, kan der etableres rygestopkursus på værestedet. Seancerne på kurset er kortere end normalt, og der kan tilbydes flere mødegange end Kræftens Bekæmpelses anbefaling om 5 møde gange. Kurserne giver mulighed for, at borgerne kan støtte hinanden i dagligdagen, og reflektere sammen med personalet, som kender indsatsen. De kan også tale om rygestop og tobaksreduktion på værestedet, da borgerne får viden, som de deler med andre på værestedet. Det kan være en god idé, at rådgiveren er til rådighed, kan kontaktes eller kontakter borgeren en gang mellem seancerne. 4. Individuel rygestoprådgivning Over telefonen Støtte til borgere i hjemmet, åbner op for, at flere borgere ønsker hjælp fra en rådgiver. Den telefoniske rådgivning er en metode, som er velegnet når psykiske udfordringer og social angst, forhindrer borgeren at forlade sit hjem.

26 24 Rådgivningen gives så længe borgeren ønsker at arbejde med tobaksvanerne og sætte mål til forandring. Det kan f.eks. foregå ved at aftale 5 telefonrådgivninger. Individuel samtale Til brug i den individuelle rådgivning tages der afsæt i Kræftens Bekæmpelse materiale udviklet til formålet. Forløbet tilrettelægges så der er flere mødegange af kortere varighed, da borgere ofte ikke kan holde koncentrationen i længere tid ad gangen mødegange er afprøvet. Der følges op med samtaler ved fremmøde på være- eller bostedet eller over telefonen. Målet er rygestop, men for nogle borgere er det første skridt på vejen et ønske om at kunne reducere. Effekt 1. Strukturel forebyggelse og fælles grundlag En synlig effekt, er når arbejdspladsen får nye restriktive rygepolitikker og medarbejderne understøtter den nye kultur på arbejdspladsen. Så får både medarbejdere og borgere glæde af de sundhedsfremmende tiltag. 2. Sundhedscafé om rygestop At skabe en mulighed for at arbejde med tobak i den socialpsykiatriske arena, har vist sig at være en effektiv metode at møde og nå borgerne på. F.eks. deltog stort set alle beboere på bostederne i caféen. På værestedet deltog flere af borgerne og fælles for alle er, at de vil gøre noget nyt, og mange har udtrykt, at de ønsker at holde op med at ryge. 3. Rygestopkursus Der har været efterspurgt flere individuelle rygestopforløb end rygestopkurser. Den individuelle tilrettelagte indsats med ekstra støtte formodes at være årsagen. Efterhånden som tobaksforebyggelse bliver indarbejdet i institutions liv, kan der blive større efterspørgsel efter rygestopkurser. 4. Individuel rygestoprådgivning Den telefoniske indsats har vist sig at virke for de borgere, der har svært ved at forlade deres bolig. Borgere, der i perioder har det dårligt, har fortsat kunne arbejde med deres tobaksvaner, fordi rådgiveren har støttet telefonisk. Generelt er de nye kulturer lokalt i miljøet med til, at langt flere borgere er begyndt at udtrykke behov for at arbejde med deres tobaksvaner. Mange har gennem forløb reduceret deres tobaksforbrug, nogle er stoppet med at ryge, og nogle er startet igen. Vi ved det er en proces, men ethvert stop giver god erfaring til næste rygestopforsøg. De fleste borgere har flyttet sig i forhold til forandringscirklen, og har fået gode erfaringer med sig. Opbakningen fra ledelse og medarbejdere understøtter borgernes ønske om at nedsætte eller stoppe med at ryge. Reflektioner/ udfordringer Rygestoprådgiverne skal kende målgruppens udfordringer for at kunne støtte en forandring i gang. Nogle borgere med psykiske lidelser har så stor afhængighed af tobak og bruger tobakken som en form for selvmedicinering, at de kan have svært ved at tro på en forandring af deres vaner. Vedvarende anerkendelse og hjælp til at give dem håb og tro på, at det kan lade sig gøre at blive røgfri, uden at det forværrer deres psykiske helbred, men tværtimod gør dem mindre stressede, kan være vigtige argumenter. Vi oplever, at borgere med psykiske

27 25 lidelser har vanskeligere ved at holde fast i deres rygestop eller deres nedtrapning, men når det lykkedes, opleves det som en stor skælsættende sejer for borgeren. Andre udfordringer kan være, at de er vanskelige at få fat i. Hos rådgiveren kræver det vedholdenhed, og at man vender tilbage til arenaerne og borgerne, for pludselig er der en borger der er parat!

28 26 Sund økonomi Baggrund Der tales meget om sunde vaner i forhold til mad, motion, rygning med videre, men ofte er dårlig økonomi en væsentlig barriere for at leve et anstændigt liv. Borgere, der konstant oplever massive økonomiske problemer, har vanskeligt ved at få hverdagen til at hænge sammen, og det er medvirkende til at borgeren ikke lever op til forpligtelser og ej heller kan motiveres til at deltage i relevante tilbud. Rammer Rådgivning i sund økonomi har været tilbudt til udsatte borgere, som er rekrutteret gennem kommunale sagsbehandlere, hjemmevejledere og i et opsøgende arbejde i et socialt boligområde. Forbrugerrådet og Settlementet på Vesterbro har indgående erfaring med gældsrådgivning. Deres erfaringer og materialer indgår i denne metodebeskrivelse. Metodens pædagogiske tilgang er inspireret af Lisbeth Nebelongs bøger om privat økonomi. Hun opstiller en bevidsthedstrekant, som kan hjælpe rådgiveren til at se, hvor i forandringsprocessen borgeren befinder sig. Ansvarlighed Intuitiv kompetence Forandringsprocessen er gennemført Bevidst kompetence Arbejder for fornyelse Har overblik Bevidst inkompetence Tager sig sammen Motiveret for ændringer Ubevidst inkompetence Klynker, brokker sig Skyder skylden på "de andre" Uimodtagelig Ikke-ansvarlighed Fig. Bevidsthedsstigen Formål At borgeren får overblik og indsigt i egen økonomi gennem økonomi- og gældsrådgivning. Indsatsen skal sikre/understøtte borgeren i at opbygge en sund økonomi.

29 27 At nogle borgere med økonomi- og gældsrådgivning kan få et mentalt overskud til at indgå i et samarbejde med sundhedscenter om ændring af sundheds vaner og/eller indgå et samarbejde med sagsbehandler om egen arbejdssituation. Indhold Fremgangsmåde a) Screening, valg af rådgivningsform b) Opgaver og fordeling c) Økonomisk overblik og indsigt Budgetskema udarbejdes, rådgivning Gældsoversigt udarbejdes, rådgivning d) Ansvar føres tilbage til borger evt. i samarbejde med hjemmevejleder Ad. a) Screening, valg af rådgivningsform Borgerens økonomi screenes sammen med borger og i samarbejde med kommunal medarbejder ex. sagsbehandler, hjemmevejleder, sundhedsplejerske etc. Screeningen viser om borgeren har behov for hjælp og i så fald hvor meget. Screening udløser et antal point og indsatsen målrettes herefter. Bilag 1: Gode råd til hverdagsøkonomi Bilag 4: Test din økonomi Ad. b) Opgaver og fordeling Følgende punkter gennemgås: 1. At borger har oprettet NEM-ID 2. At borgeren har oprettet e-boks/ Digital post 3. At borgeren får de korrekte sociale ydelser 4. At indeværende års skattekort er korrekt 5. At skabe overblik over den daglige økonomi udfærdige budget 6. At få etablere betalingsservice 7. At drøfte forbrugsvaner 8. At få etableret aftale om ekstra afdrag eller at hæve afdrag på lån 9. Indhente oplysninger om gæld og udarbejde gældsoversigt 10. Etablere kontakt til kreditorer henstand/afdragsordninger Punkterne fra 1-8 kan hjemmehjælpere eller Ydelsesmedarbejdere hjælpe med. Er borgerens økonomi kompleks med hensyn til gæld, vil det kræve at en kvalificeret rådgiver inddrages fra starten. Rådgiveren udarbejder sammen med borgeren en handleplan og opstiller mål Hvad er borgerens problem? Hvad ønsker borgeren hjælp til? Det er kun muligt at lave en handleplan, hvis borgeren hjælper til. Der indgås en aftale om, hvem der laver hvad. Bilag 5: Opgaveskema og Hvem laver hvad? Derefter går borgeren i gang med sine opgaver. Det kan være at samle alle rykkerbreve fra kreditor og dokumentation på udgifter og indtægter. Det borgeren ikke påtager sig bliver rådgiverens opgaver. Det kan være at kontakte

30 28 myndigheder for at få oplysninger om borgerens økonomiske forhold ex. SKAT. Mødeaftaler varetages af rådgiveren. Det kan sagtens ske at borgeren kun magter at deltage på et minimum. I det tilfælde overtager rådgiveren ansvaret for økonomien i en periode for at få skabt orden og overblik. Borgeren præsenteres løbende for den økonomiske virkelighed, og evt. nye tiltag iværksættes efter aftale. Bilag 6: Fuldmagt Fuldmagt fra borgeren er nødvendig for at indhente økonomiske oplysninger både i privat og offentlig regi. Ad. c) Økonomisk overblik og indsigt For at få et overblik over borgerens daglige økonomi, er det absolut nødvendigt at udarbejde et budget. Det vil vise borgerens gennemsnitlige månedlige rådighedsbeløb, og om der er balance mellem indtægter og udgifter. Bilag 9: Budgetskema For at få et overblik over den samlede gæld udarbejdes der gældsoversigter over den private og offentlige gæld hver for sig. Gæld til det offentlige er mere indgribende, idet det offentlige SKAT Inddrivelsescenter - kan lave træk i lønnen/kontanthjælpen, SU og pension. Bilag 7: Gældsoversigt over private og offentlige kreditorer Nu er der skabt et økonomisk overblik. Dette drøftes med borgeren. Hvis borgeren ikke selv har forslag til at komme videre, vil rådgiveren komme med forslag til handlinger. Det kan være at ændre forbruget (det er et meget følsomt emne). Det kan være at tale om at indgå afdragsordning på gæld eller søge om henstand med tilbagebetaling af gæld. Det anbefales, at afdrage på gæld, når der er der plads i budgettet. Et månedligt afdrag på selv et mindre beløb, kan gøre en stor forskel, idet der ikke løber så mange renter på og gebyrer bliver væsentlig mindre eller helt bortfalder. Sammen med borgeren foretages der en prioritering af afdragenes størrelse og hvornår en afdragsordning med de forskellige kreditorer kan træde i kraft. Bilag 8: Plan for tilbagebetaling af gæld Borgeren anbefales, at påbegynde afdrag på de mindste gældsposter. Der løber uforholdsmæssigt mange renter og gebyrer på en lille gæld. Derudover vil borgeren opleve, at antallet af gældsposterne hurtigt bliver mindre, og det er mentalt befordrende. Herefter kontaktes kreditorerne Bilag 2: Brev til kreditor: Tilbud om afdragsordning Borgeren anbefales, at ophøre med en afdragsordning, hvis der reelt ikke er plads i budgettet, eller hvis borgeren kun en gang imellem afdrager på gælden. Kreditor skal derfor kontaktes om, at betalingen bortfalder, og borgeren søger om henstand med betalingen. Det samme gælder, hvis borgeren ikke tidligere har betalt af på sin gæld, og der ikke er plads i budgettet til at påbegynde en afdragsordning.

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

RAPPORT SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE 2009-2013

RAPPORT SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE 2009-2013 RAPPORT SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE 2009-2013 RAPPORT PROJEKT SUNDHED OG TRIVSEL TIL SÅRBARE BORGERE Sundhedsfremmende indsats til sårbare borgere i Roskilde

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Drejebog for udgående aktiviteter

Drejebog for udgående aktiviteter Drejebog for udgående aktiviteter Drejebogen er en vejledning til, hvordan en typisk udgående aktivitet planlægges og hvilke overvejelser, der er gavnlige at gøre i forbindelse med den type aktiviteter.

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere