Kommuneprofil for Gladsaxe Kommune. - analyse af det sociale og socialpsykiatriske område

Transkript

1 - analyse af det sociale og socialpsykiatriske område Juli 2005

2 Kommuneprofil for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse 0. Indledning Gladsaxe Kommunes borgeres anvendelse af amtets institutioner Status på Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtslige pladser per Opgørelse over samlede udgifter for Gladsaxe Kommunes brug af amtets institutioner for Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets alkoholbehandling, behandling for stofmisbrugere, krisecentre og forsorgshjem Køb og medfinansiering for Gladsaxe Kommune i Samlede udgifter for Gladsaxe Kommune for 2004, 2007 og Institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune Forbrugsmønstre på institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune i Institutioner som iht. til Lov om social service overgår til Gladsaxe Kommune i : Efterspørgsel...25 Bilag 1 Gladsaxe Kommunes forbrug af pladser per (betalingskommune)...28 Bilag 2 Gladsaxe Kommunes forbrug af pladser per (handlekommune)...31 Bilag 3 Helårspladser per institution for Gladsaxe Kommune...33 Bilag 3a Helårspladser per institution for Gladsaxe Kommune for hjemløse og krisecentre..36 Bilag 4 Bruttoudgift per institution for borgere fra Gladsaxe Kommune...37 Bilag 5 Fordeling på kommuner af personer på venteliste...40 Bilag 6 Godkendte private opholdssteder og botilbud

3 0. Indledning På baggrund af strukturreformen er der nedsat en ledelsesgruppe, bestående af repræsentanter fra Københavns Amt og kommuner i Københavns Amt. Herunder er der nedsat en sektorarbejdsgruppe for Socialområdet. Sektorarbejdsgruppen har blandt andet besluttet, at der skal udarbejdes kommuneprofiler for amtets institutioner på det sociale og socialpsykiatriske område. Kommuneprofilerne indeholder en analyse af forbrugsmønstrene inden for det amtslige forsyningsansvar for kommuner beliggende i Københavns Amt. Nærværende analyse dækker Gladsaxe Kommune, hvis indbyggere (1. januar 2004) udgør 10,0 procent af borgerne i Københavns Amt. Udover denne indledning er papiret opdelt i 5 kapitler. I kapitel 1 foretages en analyse af kommunens forbrugsmønstre på de amtslige institutioner i Kapitel 2 indeholder en opgørelse over kommunens andel af amtets køb af tilbud i andre amter og medfinansiering af kommunale tilbud og fuldender dermed analysen af kommunens forbrugsmønstre i relation til det amtslige forsyningsansvar. Herefter opgøres de kommunale udgifter efter strukturreformen for det nuværende amtslige forsyningsansvar med de aktuelle forbrugsmønstre i kapitel 3. Kapitel 4 rummer en analyse af forbrugsmønstrene på de amtslige institutioner, der geografisk er placeret i kommunen. Institutioner, der har afdelinger i flere kommuner, indgår i kommuneprofilen for den kommune, hvor administrationen er beliggende. Det sidste kapitel giver et indblik i den fremtidige efterspørgsel, analyseret ved hjælp af ventelisteopgørelser. Formålet med kommuneprofilerne er at beskrive de økonomiske udgifter, kommunen skal overtage per Analyserne bygger derfor på de sager, hvor kommune er betalingskommune, idet kommunen med strukturreformen overtager udgiften for disse sager per Der er dog i opgørelsen i afsnit 1.1 af pladsforbruget også inddraget oplysninger, hvor kommunen er handlekommune for at give indtryk af den arbejdsbyrde, kommunen overtager efter strukturreformen, idet kommunen per overtager myndighedsansvaret for disse personer. Opgørelserne til kapitel 1 til 4 er udarbejdet på baggrund af oplysninger i KMDs Børn- og Voksensystem (B&V) (for Københavns Amts institutioner/tilbud og køb i andre amter) og amtets Klient, Visitation og AfregningsSystem (KVAS) (for medfinansiering af kommunale tilbud). Beregningerne af udgifter er lavet med udgangspunkt i takster 2004, der er udarbejdet på grundlag af Budget 2004 tillagt diverse puljer og andre ikke fordelte udgifter, besparelser m.v. samt et 6,5 procents lovbestemt genetableringstillæg. Beregningerne bygger endvidere på en generel belægningsprocent på 95 procent, med mindre der er belæg for en anden vurdering. Derudover er der lavet særskilte opgørelser vedr. krisecentre, forsorgshjem for hjemløse, alkoholbehandlingsinstitutioner og stofbehandling samt for SVIKA, Hjælpemiddelcentralen og Center for Syn og Kommunikation, da disse institutioner ikke indgår i amtets afregningssystemer. 3

4 Børne- og Ungdomspensionen Magleparken, Børnehjemmet Strandridergården, Børne- og Ungdomspensionen Dildhaven og Børnehjemmet Dohns Minde indgår ikke i analysen, da de er kommunedrevne områdeinstitutioner. I kommuneprofilen indgår amtets institutioner og selvejende institutioner, som amtet har driftsaftaler med. Herudover har amtet aftaler om pladskøb med SUKA, AOF Ballerup, AOF Rødovre, AOF Søllerød, AOF Gladsaxe, AOF Lyngby-Tårbæk, AOF Albertslund samt med TV- Glad og Idrætsskolen, der begge er beliggende i Københavns Kommune og med FOF i Køge Kommune samt forpligtelserne vedr. de sikrede afdelinger. En liste over de godkendte private opholdssteder og botilbud er vedlagt i bilag 6. Af hensyn til den kommunale overtagelse af institutioner efter , er det vigtigt at bemærke, at andelen af overhead-udgifter, dvs. udgifter relateret i konto 6, ikke er medtaget i opgørelserne af udgifterne. 4

5 1. Gladsaxe Kommunes borgeres anvendelse af amtets institutioner Dette kapitel omhandler Gladsaxe Kommunes forbrugsmønstre på alle institutioner i Københavns Amt. Det bemærkes,at over 67-årige i amtstilbud er medregnet. Oplysninger vedrørende anvendelsen af krisecentre, forsorgshjem for hjemløse, alkoholbehandlingsinstitutioner og stofbehandling kan ikke opgøres på tilsvarende måde som de andre områder. Det skyldes, at der ikke sker afregning i forhold til kommunerne på disse tilbuds områder, samt at der for nogle tilbud er anonymt fremmøde. Der er derfor udarbejdet særskilt opgørelse af anvendelsen af disse institutioner (jf. afsnit 1.3). Der er ligeledes udarbejdet særskilt opgørelse for SVIKA, Hjælpemiddelcentralen og Center for Syn og Kommunikation (tabel 1.6 og 1.7). 1.1 Status på Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtslige pladser per I dette afsnit opgøres Gladsaxe Kommunes anvendelse af pladser på amtets institutioner per den 31. december Der forventes ikke at være systematiske udsving over året, hvorfor denne dato kan udgøre et pejlemærke. I tabel er opgjort antallet af foranstaltninger. Én person kan således indgå flere gange, idet vedkommende for eksempel kan have både et døgn- og et dagtilbud. I bilag 1 og 2 findes en opgørelse over antal foranstaltninger fordelt på institutioner, hvor Gladsaxe er henholdsvis betalings- og handlekommune. Tabel 1.1 viser en opgørelse af Gladsaxe Kommunes forbrug af pladser på de amtslige institutioner per på børn- og ungeområdet. Gladsaxe Kommune var betalingskommune for i alt 59 pladser på amtets institutioner for børn og unge per , svarende til en anvendelse på 7,4 procent af pladserne i amtet, mens kommunen var handlekommune for 62 pladser, svarende til 7,8 procent. Gladsaxe Kommunes anvendelse som handlekommune adskiller sig således ikke væsentligt fra anvendelsen som betalingskommune på området per Tabellen viser endvidere, at Gladsaxe Kommune heraf benyttede i alt 22 pladser på døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, svarende til et pladsforbrug på 5,8 procent af amtets tilbud på området. Kommunen var handlekommune for 25 pladser, svarende til et pladsforbrug på 6,6 procent af amtets institutioner. Af tabellen fremgår tilsvarende anvendelsen for det øvrige børn- og ungeområde. 5

6 Tabel 1.1 Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets institutioner på børn- og ungeområdet per Tilbudstype Normerede pladser total Gladsaxe Kommune som betalingskommune Gladsaxe Kommune som handlekommune (Budget 2004)* Pladser per ** Anvendelse i procent af total Pladser per ** Anvendelse i procent af total Døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer ,7% 25 6,5% Daginstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ,8% 6 5,8% Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ,0% 31 10,0% I alt ,4% 62 7,8% * Indeholder både døgn-, dag- og undervisningspladser. ** En person kan godt forekomme mere end en gang, idet vedkommende kan have flere tilbud, fx et døgntilbud kombineret med et skoletilbud. Tabel 1.2 nedenfor viser Gladsaxe Kommunes anvendelse af bo- og dagtilbud for voksne. Tabel 1.2 Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets bo- og dagtilbud for voksne per Tilbudstype Normerede pladser total Gladsaxe Kommune som betalingskommune Gladsaxe Kommune som handlekommune (Budget 2004)* Pladser per ** Anvendelse i procent af total Pladser per ** Anvendelse i procent af total Botilbud for voksne udviklingshæmmede (dag og døgn) ,6% ,5% Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede ,2% ,0% Fysisk handicappede, senhjerneskadede og døve (dag og døgn) ,9% ,2% I alt ,1% ,6% * Indeholder både døgn- og dagpladser. ** En person kan godt forekomme mere end en gang, idet vedkommende kan have flere tilbud, fx et døgntilbud og et dagtilbud. Tabellen viser, at Gladsaxe Kommune var betalingskommune for i alt 178 pladser i amtets bo- og dagtilbud for voksne, mens kommunen var handlekommune for 440 pladser per , svarende til henholdsvis 9,3 og 23,0 procent af amtets pladser. Heraf benyttede kommunen 76 pladser på botilbud for udviklingshæmmede voksne per , svarende til en forbrugsprocent på 10,0 af amtets tilbud på området. De tilsvarende tal, hvor Gladsaxe Kommune er handlekommune, adskiller sig væsentligt, idet kommunen var handlekommune for 170 pladser på botilbud for voksne udviklingshæmmede, svarende til 22,4 procent af amtets pladser. De øvrige tal for bo- og dagtilbud for voksne fremgår af tabellen. Tabel 1.3 viser, Gladsaxe Kommunes anvendelse af pladser på amtets specialundervisningsinstitutioner for voksne og på amtets revalideringsinstitution Espelunden pr. 31. december

7 Tabel 1.3 Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets specialundervisnings- og revalideringsinstitutioner per Tilbudstype Normerede pladser total Gladsaxe Kommune som betalingskommune Gladsaxe Kommune som handlekommune (Budget 2004) Pladser per * Anvendelse i procent af total Pladser per * Anvendelse i procent af total Specialundervisning for voksne** ,5 % 9 9,5 % Revalidering*** ,7 % 15 8,7 % I alt ,3 % 24 9,0 % * En person kan godt fremkomme mere end en gang, idet vedkommende kan have flere tilbud. ** For kommunens anvendelse af SVIKA se tabel 1.6. *** Revalidering på Elleslettegård indgår under Botilbud for voksne udviklingshæmmede (dag og døgn), tabel 1.2. Tabellen viser, at kommunen anvendte 10 pladser på specialundervisningsinstitutioner for voksne, svarende til 10,5 procent af amtets tilbud på området. Gladsaxe Kommune var handlekommune for 9 pladser på specialundervisningsinstitutioner, svarende til en forbrugsprocent på 9,5 procent. Af tabellen kan endvidere ses pladsanvendelsen på revalideringsområdet Slutteligt viser tabel 1.4, at Gladsaxe Kommune brugte 20 pladser på amtets bo- og dagtilbud for sindslidende ved udgangen af året 2004, svarende til en anvendelsesprocent af amtets tilbud på 6,2 procent. Gladsaxe var handlekommune 38 pladser på området, svarende til en anvendelse på 11,8 procent af amtets pladser på området. Tabel 1.4 Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets bo- og dagtilbud for sindslidende per Tilbudstype Normerede pladser total Gladsaxe Kommune som betalingskommune Gladsaxe Kommune som handlekommune (Budget 2004)* Pladser per ** Anvendelse i procent af total Pladser per * Anvendelse i procent af total Bo- og dagtilbud for sindslidende ,2% 38 11,8% * Indeholder både døgn- og dagpladser. ** En person kan godt forekomme mere end en gang, idet vedkommende kan have flere tilbud, fx et døgntilbud og et dagtilbud. I ovenstående opgørelser over antallet af foranstaltninger kan én person indgå flere gange, idet vedkommende for eksempel kan have både et døgn- og et dagtilbud. I tabel 1.5 er antallet af cpr. nr. opgjort for at anskueliggøre, hvor mange enkeltborgere kommunen overtager ansvaret for. Det giver et fingerpeg om den sagsbyrde, der overgår fra amt til kommune per Opgørelsen kan alene laves på overordnet niveau, idet én person kan have flere tilbud, der går på tværs af tilbudstyper og institutioner. 1 Nb. Specialundervisningsinstitutioner under Undervisnings- og Kulturforvaltningens område, såsom Tale- og høreinstituttet, er ikke medtaget i analysen. Disse er beskrevet i rapporten Den vidtgående specialundervisning i Københavns Amt 2004/

8 Tabel 1.5 Antal personer (cpr. nr.) på amtets institutioner som Gladsaxe var handle- / betalingskommune for per Område Handle- og betalingskommune Handlekommune (ikke betalingskommune) Betalingskommune (ikke handlekommune) Børn og Unge Voksen Handicap Socialpsykiatri* I alt * Inkl. revalidering. Af tabellen fremgår det, at Gladsaxe Kommune var handle- og betalingskommune for 138 borgere. Kommunen var handlekommune for 258 borgere, som andre kommuner var betalingskommune for. Omvendt var kommunen betalingskommune for 77 borgere, andre kommuner var handlekommune for. Opgørelsen viser endvidere, at det specielt er på voksen handicapområdet, at der er en række sager, hvor Gladsaxe Kommune ikke er såvel handle- som betalingskommune. Nedenfor opgøres Gladsaxe Kommunes anvendelse af SVIKA, Center for Syn og Kommunikation samt Hjælpemiddelcentralen i Institutionerne indgår ikke i amtets afregningssystem, og der kan derfor ikke laves de eksakt samme opgørelser som for de øvrige institutioner. Nedenstående opgørelser er lavet på baggrund af indberetninger fra institutionerne. Tabel 1.6 viser, at Gladsaxe Kommune havde 33 kursister på SVIKA med et samlet timeforbrug på timer i 2004, svarende til en andel på 9,4 procent af alle kursister og 11,6 procent af de forbrugte timer på SVIKA. Tabel 1.6 Gladsaxe Kommunes anvendelse af SVIKA i 2004* Institution Antal kursister, total Andel af kursister total Antal kursister fra Gladsaxe Kommune Antal forbrugte timer, total Antal forbrugte timer fra Gladsaxe Kommune Andel af forbrugte timer total SVIKA ,4% ,6% * Det er ikke muligt at beskrive bruttoudgiften opdelt pr. kommune, da der er forskellige takster afhængig af holdstørrelse. Tabel 1.7 viser, at Gladsaxe Kommune havde 28 cpr. nr. henførbare henvendelser til Hjælpemiddelcentralen i 2004, mens der var 326 borgere fra kommunen, der benyttede tilbud fra Center for Syn og Kommunikation til en bruttoudgift på 8,3 mio. kr. i Tabel 1.7 Gladsaxe Kommunes anvendelse af Center for Syn og Kommunikation og Hjælpemiddelcentralen i 2004 Institution Andel af Antal cpr. nr. henførbare henvendels er total Antal cpr. nr. henførbare henvendels er fra Gladsaxe Kommune Andel af cpr. nr. henførbare henvendels er total Samlet brutto udgift i 1000 kr. Brutto udgift i 1000 kr. for borgere fra Gladsaxe Kommune samlet brutto udgift Hjælpemiddelcentralen* ,7% Center for Syn og Kommunikation** ,2% ,2% 8

9 * I henhold til Servicelovens 70 og 101, skal Hjælpemiddelcentralen yde specialrådgivning til kommuner og borgere i amtet. Der ydes også specialrådgivning til amtslige fagpersoner. En stor del af Hjælpemiddelcentralens opgaver er ikke cpr.nr. / kommune-henførbare. I 2004 var der 190 henvisninger fra kommuner med cpr. registrering, mens der var henvendelser uden cpr. registrering. Det er ikke muligt at beskrive bruttoudgiften opdelt pr. kommune. ** Inkluderer antal berørte cpr. nr. på følgende ydelser: Specialrådgivning bevæge, høre og syn, voksne med synshandicap, blinde og svagtsynede børn og unge, særlige IT- hjælpemidler og handicapbiler. 1.2 Opgørelse over samlede udgifter for Gladsaxe Kommunes brug af amtets institutioner for 2004 I dette afsnit opgøres udgiften af pladsforbruget på de amtslige institutioner for borgere fra Gladsaxe Kommune for at give et indtryk af omfanget af den økonomi, som kommunen overtager efter Bruttoudgiften i 2004 til borgere, som Gladsaxe kommune var betalingskommune for, var samlet på 112,8 mio. kr. for institutionsområdet, svarende til 8,3 procent af den samlede bruttoudgift (jf. Budget 2004). Herudover kommer udgifter til medfinansiering af kommunale tilbud og køb i andre amter, som vil blive gennemgået særskilt i kapitel 2. I tabellen angives antallet af helårspladser (omregnet fra antallet af takstdage), som borgere fra kommunen har benyttet på amtets tilbud til målgruppen i Desuden angives den samlede bruttoudgift til løn og øvrig drift ifølge Budget 2004 for at relatere Gladsaxe Kommunes udgifter til de samlede udgifter. Tabel 1.8 Helårspladser benyttet af og bruttoudgift til borgere fra Gladsaxe Kommune i 2004 Tilbudstype Helårsplads Bruttoudgift til er benyttet området, total af Gladsaxe (Budget 2004) Bruttoudgift til Gladsaxe borgere (i kr.) Andel af samlet brutto udgift borgere (i kr.) Døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer (døgn og undervisning) 26, ,3% Daginstitutioner for børn og unge med nedsat funktionsevne 7, ,4% Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne 31, ,5% Botilbud for voksne udviklingshæmmede 75, ,9% Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede 64, ,9% Dag- og døgntilbud til fysisk handicappede og døve 25, ,6% Specialundervisningsinstitutioner* 3, ,8% Revalidering 18, ,3% Bo- og dagtilbud for sindslidende 19, ,4% Total 271, ,3% * For kommunens anvendelse af SVIKA se tabel 1.6. ** Revalideringstilbud på Elleslettegård indgår under Botilbud for voksne udviklingshæmmede. 9

10 For hvert område er bruttoudgiften til borgere fra Gladsaxe Kommune opgjort relativt og i procent af den samlede bruttoudgift til området. Tabellen skal læses således, at Gladsaxe Kommune i 2004 benyttede 26,4 helårspladser på døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer til en samlet udgift på 11,6 mio. kr., svarende til 5,3 procent af den samlede udgift til området. I bilag 3 og 4 findes en opgørelse over antallet af helårspladser og udgifter fordelt på institutioner og efter foranstaltningsparagraf. 1.3 Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets alkoholbehandling, behandling for stofmisbrugere, krisecentre og forsorgshjem Oplysninger vedrørende anvendelsen af krisecentre, forsorgshjem for hjemløse, alkoholbehandlingsinstitutioner og stofbehandling indgår ikke i amtets afregningssystemer og bliver opgjort særskilt nedenfor. På området for stof- og alkoholmisbrug er alle udgifter til behandling en 100 procent amtslig udgift, undtagen på køb af pladser på stofmisbrugsområdet, der er grundtakstfinansieret, således at efter den enkelte person har været i behandling i 120 dage, overgår udgiften fra at være en amtslig udgift til betaling til den pågældende kommune op til kr. I tabel 1.9 nedenfor fremgår kommunens forbrug af ambulante pladser, døgnpladser og ambulante dagbehandlingspladser i 2004 hos KABS. På baggrund af en gennemsnitsberegning af driftsudgifter og udgifter til købspladser er beregnet en gennemsnitlig udgift pr. kommune for hver ydelsestype. 2 I tabel 1.9 er endvidere opgjort kommunens forbrug på Blå Kors Behandlingshjem. På Blå Kors Behandlingshjem er der 18 døgn og 7 dagpladser. I den pågældende beregning er pladserne udregnet som helårspladser. Hos Lænkeambulatorierne sker der på nuværende tidspunkt ikke registrering på de enkelte kommuner, da der tale om anonymt fremmøde, samt at der på nuværende tidspunkt ikke er opgjort cpr. nr. på kommuneniveau. Det er således ikke muligt at opgøre Gladsaxe Kommunes anvendelse af Lænkeambulatorierne. Tabellen viser, at der var en samlet bruttoudgift til borgere fra Gladsaxe Kommune på 7,2 mio. kr., svarende til 10,2 procent af amtets samlede bruttoudgift til stof- og alkoholmisbrug for anvendelse af samlet 90,1 helårspladser. Fordelingen på de enkelte tilbudstyper ses af tabellen. 2 I beregningen er taget hensyn til, at Herlev og Ballerup kommuner har fået delegeret ansvaret for den ambulante behandling i udgiftsberegningen indgår derfor kun medicinudgifter (på baggrund af en gennemsnitsberegning) samt døgnpladser og ambulante dagbehandlingspladser. Udgifter til lægebetjening er ikke indregnet. Det skal bemærkes, at en kommende prisstruktur ikke nødvendigvis alene tager udgangspunkt i nedenstående pladsafgrænsning. En kommende prisstruktur må mere detaljeret tage udgangspunkt i f.eks. det pågældende tilbuds intensitet og specialiseringsgrad (f.eks. KASA og Rusnavigatørerne). 10

11 Tabel 1.9 Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets tilbud for stof- og alkoholmisbrug 2004 Tilbudstype Helårspladser Samlet Bruttoudgift for Andel af samlet benyttet af bruttoudgift til Gladsaxe brutto udgift Gladsaxe løn og øvrig drift borgere borgere (i kr.) (i kr.) Københavns Amts behandlingscenter for stofbrugere: Ambulant behandling* 86, ,5% Københavns Amts behandlingscenter for stofbrugere: Døgnbehandling * 2, ,1% Københavns Amts behandlingscenter for stofbrugere: Ambulant dagbehandling* 0, ,2% Blå Kors Behandlingshjem** 0, ,5% Lænkeambulatorier Total 90, ,3% * Udregnet på baggrund af regnskabstal ** Udregnet på baggrund af budgettal 2004 I tabel 1.10 er opgjort Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets krisecentre og forsorgshjem i Tabellen viser, at Gladsaxe Kommune benyttede samlet 8,6 helårspladser, hvilket udgjorde en bruttoudgift på 3,2 mio. kr., svarende til 6,2 procent af amtets samlede bruttoudgift til området. Fordelingen på de enkelte tilbudstyper ses af tabellen. Tabel 1.10 Gladsaxe Kommunes anvendelse af amtets krisecentre og forsorgshjem i 2004 Tilbudstype Helårspladser benyttet af Gladsaxe borgere Bruttoudgift til Gladsaxe borgere (i kr.)* Bruttoudgift til området, total (Budget 2004) (i kr.) Andel af samlet brutto udgift Hjemløse 4, ,1% Krisecentre 3, ,3% Total 8, ,2% * Bruttoudgiften er udregnet ved at anvende områdets samlede budgetramme 2004 og dele det med antallet af pladser (94,2 pladser for hjemløse og 46,0 for krisecentre). Der bliver således udregnet en "takst på kr på hjemløse området og kr for krisecenterområdet. I bilag 3a findes en opgørelse over antallet af helårspladser fordelt på institutioner for hjemløse og krisecentre. 2. Køb og medfinansiering for Gladsaxe Kommune i 2004 Dette kapitel indeholder en oversigt over de amtslige udgifter til køb i andre amter og amtets medfinansiering af kommunale tilbud, som Gladsaxe Kommune med strukturreformen skal overtage. Det drejer sig om sager, hvor Gladsaxe Kommune er betalingskommune. Sammenholdes disse oplysninger med oplysningerne om bruttoudgifterne til borgere fra Gladsaxe Kommune som anvender amtets tilbud, jf. kap. 1., fås et overblik over den samlede økonomi, som kommunen skal overtage fra amtet. 11

12 Tabel 2.1 Amtslig medfinansiering af borgere i Gladsaxe Kommune i 2004 Område Helårspladser Kommunal udgift Amtslig udgift (i Samlet udgift benyttet af Gladsaxe borgere* (i kr.) kr.)* Handicap - Udviklingshæmmede 41, Handicap - Yngre fysisk handicappede 32, Børn og unge - Nedsat funktionsevne 8, Børn og unge - Psykosociale problemer 31, Psykiatri Sindslidende 22, Total 136, * Den amtslige udgift er udregnet som beløb faktureret året samt restanceførelsen. I tabel 2.1 opgøres udgifterne til medfinansieringsområdet af Gladsaxe Kommunes borgere i Tabellen viser, at kommunen i 2004 på området havde en samlet udgift på 36,0 mio. kr., mens amtet medfinansierede 25,1 mio. kr. Den samlede udgift på området var dermed 61,1 mio. kr. I tabellen er fordelingen af disse udgifter opgjort efter område. Således viser tabellen, at kommunen til området udviklingshæmmede handicappede havde en udgift på 8,5 mio. kr., mens den amtslige udgift var på 8,0 mio. kr. for 41,0 helårspladser. Herudover blev der i 2004 bevilget kr til borgere fra Gladsaxe Kommune til boligsager efter lov om social service 102, som ikke er medtaget i tabel 2.1. I tabel 2.2 er opgjort andelen af Københavns Amts køb i andre amter i 2004, hvor Gladsaxe Kommune er betalingskommune. Tabellen viser, at Københavns Amt havde en samlet udgift på 30,7 mio. kr. til køb af samlet 84,6 helårspladser i andre amter for borgere fra Gladsaxe Kommune. Heraf betalte Gladsaxe Kommune i ,4 mio. kr. Med strukturreformen overtager kommunen finansieringsansvaret for køb af pladser og dermed den samlede bruttoudgift, jf. dog nedenfor i kapitel 3 vedr. den centrale refusionsordning. Tabel 2.2 Køb af pladser i andre amter i 2004 for borgere i Gladsaxe Kommune Område Helårspladser benyttet af Gladsaxe borgere Bruttoudgift (i kr.) Heraf kommunal udgift (i kr.)* Døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer (døgn og undervisning) 1, Daginstitutioner for børn og unge med nedsat funktionsevne 2, Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne 4, Hjælpemidler 3, Botilbud for voksne udviklingshæmmede 22, Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede 32, Dag- og døgntilbud til fysisk handicappede og døve 8, Revalidering 3, Bo- og dagtilbud for sindslidende 6, Total 84,

13 * Den kommunale udgift dækker grundtaksten samt borgere over 67 år, hvor kommunen betaler den fulde udgift. Tabellen viser, at på området for døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer var der for eksempel en bruttoudgift på 0,9 mio. kr. til køb af 1,0 helårspladser, hvoraf Gladsaxe Kommune betalte 0,4 mio. kr. Der var i 2004 desuden udgifter for kr til køb af pladser til specialundervisning for voksne til borgere fra Gladsaxe Kommune. Denne udgift indgår ikke i amtets afregningssystem, da udgiften er 100 procent amtslig. Herudover var der udgifter til køb af objektivt finansierede sikrede pladser for 2004 for Gladsaxe Kommune på kr , hvoraf kommunen betalte kr i grundtakst. 3. Samlede udgifter for Gladsaxe Kommune for 2004, 2007 og 2010 Dette kapitel indeholder en opgørelse over de samlede udgifter for Gladsaxe Kommune ved overtagelse af finansieringsansvaret pr. 1. januar Udregningerne er lavet på baggrund af det aktuelle forbrugsmønster i Den centrale refusionsordning (SEL 176) indføres for at afhjælpe kommuner med meget dyre enkeltsager og betyder, at i sager, der består af flere eller sammensatte tilbud for en enkelt person, gives refusion i forhold til den samlede sociale udgift efter lov om Social Service i den konkrete sag. I 2007 (overgangsordning) refunderer staten 25 pct. af kommunens udgift over kr. og 50 pct. af udgiften over kr. I 2010 refunderer staten 25 pct. af kommunens udgifter over kr. og 50 pct. af udgiften over 1,5 mio. kr. årligt. 4 Figur 3.1 viser udgifterne for Gladsaxe Kommune til amtets institutioner ved henholdsvis den nuværende grundtakstmodel og ved den kommende takstfinansiering inkl. den centrale refusionsordning. Den samlede udgift var i 2004 på 112,8 mio. kr. Med en uændret anvendelse vil den kommunale udgift stige fra 55,9 mio. kr. i 2004 til 99,2 mio. kr. i 2007 og 110,5 mio. kr. i De særskilte opgørelser vedr. krisecentre, forsorgshjem for hjemløse, alkoholbehandlingsinstitutioner og stofbehandling samt for SVIKA, Hjælpemiddelcentralen og Center for Syn og Kommunikation er ikke inkluderet, da beregningerne er lavet på cpr. nr. niveau. 4 Der er i nedenstående begninger taget højde for, at refusionsordningen kun gælder for personer under 67 år, samt at taksterne i refusionsordningen er angivet på årsbasis, og taksterne derfor i de enkelte sager skal omregnes til det relevante tidsrum for de tilbud, der er tale om. De angivne refusionsgrænser er opgjort i 2005-niveau. Grænserne justeres én gang årligt med satsreguleringsprocenten. Disse er i nedenstående omregnet til 2004-priser. Satsreguleringsprocenten er for ,0 procent (jf. bekendtgørelse nr. 877 af ). 13

14 Figur 3.1 Samlede udgifter for Gladsaxe Kommune til Amts institutioner i 2004, 2007 og % Salg 80% 55,9 60% 40% 99,2 110,5 20% 0% 56,9 13,6 2, Amtslig udgift Statsrefusion* Kommunal udgift Figur 3.2 viser udgifterne til køb i andre amter for Gladsaxe Kommune før og efter kommunalreformen. Ud af en samlet udgift til køb i andre amter på 30,7 mio. kr. i 2004 havde Gladsaxe Kommune en udgift på 16,4 mio. kr. I 2007 vil denne udgift stige til 26,4 mio. kr. og i 2010 til 29,5 mio. kr. Figur 3.2 Samlede udgifter til køb i andre amter for Gladsaxe Kommune i 2004, 2007 og % Køb 80% 16,4 60% 40% 26,4 29,5 20% 14,3 0% 4,3 1, Amtslig udgift Statsrefusion* Kommunal udgift 5 Udgifter til køb af pladser til specialundervisning for voksne samt køb af objektivt finansierede sikrede pladser er ikke medtaget. 14

15 Figur 3.3 viser de samlede udgifter til medfinansiering af kommunale tilbud for borgere i Gladsaxe Kommune. I 2004 var der en samlet udgift på medfinansieringsområdet på 61,1 mio. kr., hvoraf amtet medfinansierede 25,1 mio. kr. Gladsaxe Kommune havde i 2004 en udgift på området på 36,0 mio. kr., der i 2007 vil stige til 54,9 mio. kr. og i 2010 til 59,7 mio. kr. Figur 3.3 Samlede udgifter til medfinansiering af kommunale tilbud for Gladsaxe Kommune i 2004, 2007 og % Medfinansiering 80% 36,0 60% 40% 54,9 59,7 20% 25,1 0% 6,3 1, Amtslig udgift Statsrefusion* Kommunal udgift I tabel 3.1 er de samlede kommunale udgifter for såvel amtets tilbud som køb af tilbud i andre amter og medfinansiering af kommunale tilbud opgjort før og efter kommunalreformen. Ud af en samlet udgift på 204,6 mio. kr. havde Gladsaxe Kommune i 2004 en udgift på 108,3 mio. kr. Med et uændret anvendelse vil den kommunale udgift stige til 180,5 mio. kr. i 2007 og 199,6 mio. kr. i Tilsvarende viser tabellen udviklingen i de kommunale udgifter for de enkelte områder Børn og unge, Voksen handicap og Socialpsykiatri. Således vil Gladsaxe Kommunes udgift til Børn og unge for eksempel stige fra 37,0 mio. kr. i 2004 til 50,2 mio. kr. i 2007 og 55,5 mio. kr. i Udgifter til boligsager efter lov om social service 102 er ikke medtaget. 15

16 Tabel 3.1 Samlede udgifter for borgere i Gladsaxe Kommune for børn og unge, handicap og socialpsykiatri i 2004, 2007 og kr Børn og unge Amtslig udgift Statsrefusion Kommunal udgift Samlet udgift Handicap Amtslig udgift Statsrefusion Kommunal udgift Samlet udgift Socialpsykiatri Amtslig udgift Statsrefusion Kommunal udgift Samlet udgift I alt Amtslig udgift Statsrefusion Kommunal udgift Samlet udgift Institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune 4.1 Forbrugsmønstre på institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune i 2004 I Gladsaxe Kommune ligger amtets institutioner: Nybrogård, Catrinegården, Skovdiget, Kellersvej 10A-B, Kellersvej 8 og 9, Hjørnehuset, Job- og Aktivitetscenter Midt, Bagsværd Observationshjem, Sofieskolen, Center for Døve,Rødbo/Taxhuset og Erhvervscebter Espelunden. Herudover er der i kommunen yderligere institutioner, hvor de enkelte kommuners forbrugsmønstre ikke kan opgøres på tilsvarende vis. Det drejer sig om Specialundervisningscenteret for voksne i Københavns Amt (SVIKA), der er fuldt amtsligt finansieret, samt Center for Syn og Kommunikation (tidligere Hjælpemiddelenheden). Der er udarbejdet særskilt opgørelse for anvendelsen af SVIKA og Center for Syn og Kommunikation. Desuden drejer det sig om Serviceafdelingen, der ikke har pladser. I 2004 var Serviceafdelingens budget kr. til løn, kr. til øvrig drift og indtægtsbudget på kr. Udgifter vedr. Serviceafdelingen er indregnet i taksterne til amtets institutioner. Endvidere ligger i Gladsaxe Kommune en afdeling af Lænke-ambulatorierne, der er et tilbud til alkoholmisbrugere. Der sker på nuværende tidspunkt ikke registrering på de enkelte kommuner, da der er tale om anonymt fremmøde, samt at der på nuværende tidspunkt ikke er opgjort cpr. nr. på kommuneniveau. I tabel 4.8 opgøres antal brugere og en beregnet pris for

17 I Gladsaxe Kommune ligger SUKA, som amtet har pladskøbsaftale med. SUKA er en selvejende institution, der er tilknyttet DOF (Dansk Oplysnings Forbund) og tilbyder undervisning under Folkeoplysningsloven samt lov om Kompenserende specialundervisning. I 2004 havde amtet et budget på kr. til øvrig drift for SUKA. Desuden ligger i kommunen det af Københavns Amt godkendte private opholdssted Carpe Diem samt de godkendte private botilbud Egebo, Bofællesskabet Huset, Bofællesskabet Boskov, Fællesskabet, Højtoft samt Bofællesskabet. I bilag 6 er beskrevet målgruppe, pladstal og opholdspris. I tabel 4.1 er listet institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune samt deres målgruppe og pladstal. Tabellen viser desuden antallet af pladser på disse institutioner, der den blev benyttet af borgere i Gladsaxe Kommune. Herudover viser tabellen, hvor mange andre kommuner, der benyttede institutionen opdelt efter øvrige kommuner i Københavns Amt og kommuner i og uden for regionen. Tabellen viser, at Gladsaxe Kommune benyttede 11,6 procent af de 974 pladser på amtets tilbud beliggende i kommunen. Herudover viser tabellen fordelingen for de enkelte tilbud. Således var Gladsaxe Kommune for eksempel betalingskommune for 6 pladser på Nybrogård per , svarende til 15,0 procent af pladserne. 13 øvrige kommuner beliggende i Københavns Amt benyttede institutionen, mens én øvrig kommune i Regionen benyttede pladser på tilbuddet. Tabel 4.1 Antal pladser benyttet af Gladsaxe Kommune og øvrige kommuner på institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune per Institution Målgruppe Pladser Antal kommuner der benyttede tilbud Normeret (Budget 2004) Nybrogård Sindslidende * Catrinegård Ældre udviklingshæmmede en Hjørnehuse Voksne med autisme t Kellersvej Udviklingshæmmede 10 A-B Kellersvej Ældre udviklingshæmmede 8 og 9 Skovdiget Personer med autisme 9 (5 døgn+ 4 bofællesk Job- og Aktivitetsc enter Midt Bagsværd Observatio nshjem Benyttet af Gladsaxe Kommune Procent af total Øvrige i Kbh. Amt I region uden for Kbh. Amt Uden for Region ,0 % ,2 % ,0 % ,6 % ,7 % ab) 0 0,0 % Udviklingshæmmede samt værksted med 30 pladser for personer med autisme ,4 % Anbringelser (herunder akutanbringelser) af omsorgssvigtede 0-6 årige børn med behov for udredning af de fremtidige behandlingsbehov. Spædbørn med abstinenser, ,1 %

18 Sofieskolen ** Center for døve Rødbo / Taxhuset Erhvervsce ntret Espelunden føtalt alkohol syndrom Børn og unge indenfor autismespektret: Infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers syndrom Hovedsæde/administration - afdelinger for døve med mange forskellige supplerende handicaps Fysisk handicappede og senhjerneskadede 105 (20 døgn + 22 dag + 8 børnehave + 22 fritidshje m + 33 undervisn ing) 20 19,0% (78 døgn dag) 11 6,2 % (80 døgn + 2 dag) 14 17,1 % Revalidender - intern specialisering i forhold til fx hjerneskadede og sindslidende ,7% Serviceafde lingen Serviceafdeling for institutioner Gladsaxe Alkoholmisbrugere Lænkeamb ulatorium Total ,6% *Det skal bemærkes, at der per 1/ blev oprettet en ny afdeling, Amtslig Bostøtteordning (efter 71, 73 & 86), der i 2005 har en takst på 497 per dag. ** Sofieskolens fritidshjem er 100 procent kommunalt finansieret Mens tabel 4.1 er udtryk for et øjebliksbillede af kommunens forbrug den , viser tabel 4.2 antallet af helårspladser, udregnet på baggrund af det samlede antal af takstdage, i Tabellen er delt op efter antallet af helårspladser som henholdsvis Gladsaxe Kommune, kommuner i Københavns Amt og øvrige kommuner i og uden for Regionen har benyttet på amtets institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommunes borgere benyttede i 2004 samlet 113,4 helårspladser, svarende til 11,3 procent af helårspladserne på de amtslige institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune, mens andre kommuner fra Københavns Amt tilsammen benyttede 645,9 helårspladser, svarende til 64,4 procent. Øvrige kommuner i Regionen benyttede 142,8 pladser og kommuner uden for Regionen benyttede 101,5 helårspladser, svarende til henholdsvis 14,2 og 10,1 procent. Tabellen viser ligeledes fordelingen på de enkelte institutioner. På Nybrogård benyttede Gladsaxe Kommune eksempelvis 6,8 helårspladser, svarende til 16,4 procent af de benyttede helårspladser i 2004, mens øvrige kommuner i Københavns Amt benyttede 33,4 helårspladser, svarende til 81,1 procent af pladserne. Øvrige kommuner i Regionen benyttede 1,0 helårsplads, svarende til 2,4 procent af pladserne, mens kommuner uden for Regionen ikke benyttede nogen helårspladser. 18

19 Tabel 4.2 Antal helårspladser i 2004 for Gladsaxe Kommune og øvrige kommuner på institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune Institu-tion Målgruppe Kommuner i Region Hovedstaden Kommuner Gladsaxe Øvrige i Kbh. Uden for Kbh. uden for Region kommune Amt Amt Nybro-gård Catrinegård en Hjørnehuset Kellersvej 10 A-B Kellersvej 8 og 9 Skovdiget Job- og Aktivitetsce nter Midt Bagsværd Observatio nshjem Sofieskolen Center for døve Sindslidende Helårspla dser total Helårs pladser Pct. af total Helårs pladser Pct. af total Helårs pladser Pct. af total Helårs pladser Pct. af total 41,2 6,8 16,4 % 33,4 81,1 % 1,0 2,4 % 0,0 0,0 % Ældre udviklingshæmmede 26,0 5,0 19,2 % 18,0 69,2 % 2,0 7,7 % 1,0 3,8 % Voksne med autisme 12,0 0,0 0,0 % 5,0 41,7 % 7,0 58,3 % 0,0 0,0 % Udviklingshæmmede 59,5 4,0 6,7 % 37,9 63,7 % 15,8 26,6 % 1,8 3,1 % Ældre udviklingshæmmede 40,5 7,2 17,7 % 20,9 51,6 % 12,3 30,3 % 0,2 0,4 % Personer med autisme 7,9 0,0 0,0 % 3,9 49,1 % 3,0 38,1 % 1,0 12,7 % Udviklingshæmmede samt værksted med 30 pladser for personer med autisme 231,8 24,9 10,7 % 169,3 73,0 % 34,6 14,9 % 3,0 1,3 % Anbringelser (herunder akutanbringels er) af omsorgssvigte de 0-6 årige børn med behov for udredning af de fremtidige behandlingsbe hov. Spædbørn med abstinenser, føtalt alkohol syndrom 18,0 2,2 11,9 % 12,5 69,1 % 2,4 13,4 % 1,0 5,5 % Børn og unge indenfor autismespektre t: Infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers syndrom 107,3 21,7 20,3 % 76,4 71,2 % 9,2 8,5 % 0,0 0,0 % Hovedsæde/ administration - afdelinger for døve med mange 179,3 11,0 6,1 % 33,5 18,7 % 47,9 26,7 % 86,9 48,5 % 19

20 Rødbo / Taxhuset Erhvervsce ntret Espelunden Serviceafde lingen Gladsaxe Lænkeamb ulatorium forskellige supplerende handicaps Fysisk handicappede og senhjerneskadede 99,0 12,2 12,3 % 75,7 76,5 % 4,6 4,6 % 6,5 6,6 % Revalidender - intern specialisering i forhold til fx hjerneskadede og sindslidende 181,0 18,5 10,2% 159,5 88,1% 3,0 1,7% 0,0 0,0% Serviceafdelin g for institutioner Alkoholmisbru gere Total 1003,5 113,4 11,3% 645,9 64,4% 142,8 14,2% 101,5 10,1% Tabel 4.3 viser de samlede udgifter i 2004 til borgere i Gladsaxe Kommune og øvrige kommuner i og uden for Regionen på institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune. Tabellen viser dermed, hvor stor en andel af økonomien Gladsaxe Kommune selv tegnede sig for på amtets institutioner beliggende i kommunen, og hvor stor en andel af økonomien øvrige kommuner tegnede sig for. Tabellen viser, at de samlede udgifter på amtets institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune i 2004 var 409,0 mio. kr. Heraf tegnede borgere i Gladsaxe Kommune sig for 46,1 mio. kr., mens der var udgifter på 245,1 mio. kr. til borgere i øvrige kommuner i Københavns Amt. Der var udgifter på 68,0 mio. kr. til borgere fra øvrige kommuner i Regionen og på 49,7 mio. kr. til borgere fra kommuner uden for Regionen. Tabellen viser endvidere fordelingen for de enkelte institutioner. For eksempel var der i 2004 udgifter for 4,1 mio. kr. til borgere i Gladsaxe Kommune ud af en samlet udgift på 24,9 mio. kr. på Nybrogård. Borgere i øvrige kommuner i Københavns Amt tegnede sig for 20,2 mio. kr. af udgifterne, mens borgere i øvrige kommuner i Regionen repræsenterede udgifter for 0,6 mio. kr. 20

21 Tabel 4.3 Samlede udgifter i 2004 for Gladsaxe Kommune og øvrige kommuner på institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune Institution Målgruppe Udgifter (1.000 kr.) Samlede omkostninger Borgere i Gladsaxe Kommune Borgere i øvrige kommun er i Kbh. Amt Borgere i region uden for Kbh. Amt Borgere uden for Region Nybrogård Sindslidende Catrinegården Ældre udviklingshæmmede Hjørnehuset Voksne med autisme Kellersvej 10 A-B Udviklingshæmmede Kellersvej 8 og 9 Ældre udviklingshæmmede Skovdiget Personer med autisme Udviklingshæmmede samt værksted med 30 pladser for personer med autisme Job- og Aktivitetscenter Midt Bagsværd Observationshjem Sofieskolen Anbringelser (herunder akutanbringelser) af omsorgssvigtede 0-6 årige børn med behov for udredning af de fremtidige behandlingsbehov. Spædbørn med abstinenser, føtalt alkohol syndrom Børn og unge indenfor autismespektret: Infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers syndrom Center for døve Hovedsæde/administration - afdelinger for døve med mange Rødbo / Taxhuset Erhvervscentret Espelunden forskellige supplerende handicaps Fysisk handicappede og senhjerneskadede Revalidender - intern specialisering i forhold til fx hjerneskadede og sindslidende Serviceafdelingen Serviceafdeling for institutioner Gladsaxe Alkoholmisbrugere Lænkeambulatoriu m Total Tabel 4.4 viser taksten per dag / døgn / undervisning for 2004 samt foranstaltningsparagrafferne for institutioner beliggende i Gladsaxe Kommune. 21

22 Tabel 4.4 Takster for institutioner i Gladsaxe Kommune Institution Målgruppe Paragraf Pladstype Takst 2004 per dag / døgn Nybrogård 7 Sindslidende SEL. 92 Døgn Catrinegården Ældre udviklingshæmmede SEL. 92 Døgn Hjørnehuset Voksne med autisme SEL. 92 Døgn Kellersvej 10 A-B Udviklingshæmmede SEL. 92 Døgn Kellersvej 8 og 9 Ældre udviklingshæmmede SEL. 92 Døgn Skovdiget Personer med autisme SEL. 92 Døgn Job- og Aktivitetscenter Midt Bagsværd Observationshjem Sofieskolen Udviklingshæmmede samt værksted med 30 pladser for personer med autisme Anbringelser (herunder akutanbringelser) af omsorgssvigtede 0-6 årige børn med behov for udredning af de fremtidige behandlingsbehov. Spædbørn med abstinenser, føtalt alkohol syndrom Børn og unge indenfor autismespektret: Infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers syndrom Center for døve Hovedsæde/administration - afdelinger for døve med mange forskellige supplerende handicaps Rødbo / Taxhuset Erhvervscentret Espelunden Serviceafdelingen Gladsaxe Lænkeambulatoriu m Fysisk handicappede og senhjerneskadede Revalidender - intern specialisering i forhold til fx hjerneskadede og sindslidende Serviceafdeling for institutioner Alkoholmisbrugere SEL. 88 SEL. 88 SEL. 88 SEL. 87 Dag (Dagcenter) Dag (Halvdags-pladser) Dag (Espevangen) Dag (Daghjem) Dag (Værksted) SEL. 51 Døgn SEL. 51 SEL. 19 SEL. 51 SEL. 16 FolkeS.20.2 SEL. 92 SEL. 92 SEL. 92 SEL. 92 SEL. 92 SEL. 92 SEL. 92 SEL. 87 SEL. 88 SEL. 87 SEL. 92 SEL. 88 SEL. 87 SEL. 87 SEL. 22 SEL. 22 SEL. 22 Døgn (Afd. Damsager/Granvej) Dag (Soft Fritidshjem) Dag (Dagafdeling) Dag (Børnehave) Undervisning Døgn (Oktobervej) Døgn (Oktobervej/aflastning) Døgn (Ungdomshuset) Døgn (Wessel-mindevej) Døgn (Egebækhus) Døgn (Egebækhus/aflastning) Døgn (Nyborg døgn) Dag (Nyborg dag) Dag (Aktivitetscenter) Dag (Vaskeri fælles) Døgn Dag Dag (Beskyttet beskæftigelse) Dag (Industriværkstedet) Dag (Rebus) Dag (Revalidering) Dag (Hjerneskadeprojekt) Det skal bemærkes, at der per 1/ blev oprettet en ny afdeling, Amtslig Bostøtteordning (efter 71, 73 & 86), der i 2005 har en takst på 497 per dag. 22

23 Nedenfor er udarbejdet særskilt opgørelse over anvendelsen af Specialundervisningscenteret for voksne i Københavns Amt (SVIKA). SVIKA er fuldt amtsligt finansieret. Der er udarbejdet særskilt opgørelse for forbrugsmønstrene på SVIKA, idet det ikke muligt at opgøre udgiften eller antal helårspladser per kommune. I tabel 4.5 er opgjort antallet af kursister på SVIKA i 2004 opdelt på kommuner. Tabellen viser, at Gladsaxe kommune havde 33 kursister på SVIKA, svarende til 9,4 procent af kursisterne. Der var 319 kursister fra det øvrige Amt, svarende til 90,6 procent, mens der ikke var nogen udenamtslige kursister. Tabel 4.5 Anvendelsen af SVIKA i 2004 Institution kursis- Gladsaxe Øvrige i Kbh. Uden for Kbh. Målgruppe Antal Kommuner i Region Hovedstaden ter, Kommune Amt Amt total SVIKA Antal kursist er Pct. af total Antal kursist er Pct. af total Antal kursist er Pct. af total Kommuner uden for Region Antal kursist er Pct. af total Personer med funktionsnedsættelse ,4% ,6% 0 0% 0 0% I tabel 4.6 er lavet særskilt opgørelse af anvendelsen af Center for Syn og Kommunikation, der indeholder antal berørte cpr. nr. på følgende ydelser: Specialrådgivning bevæge, høre og syn, voksne med synshandicap, blinde og svagtsynede børn og unge, særlige IT- hjælpemidler og handicapbiler. Tabellen viser, at der var 326 berørte cpr. nr. fra Gladsaxe Kommune, svarende til 10,2 procent, mens der var 2857 berørte cpr. nr. fra det øvrige Amt, svarende til 89,9 procent. Tabel 4.6 Anvendelsen af Center for Syn og Kommunikation i 2004 Institution Målgruppe Antal Kommuner i Region Hovedstaden berørte cpr. nr. Gladsaxe Kommune Øvrige i Kbh. Amt Uden for Kbh. Amt total Center for Syn og Kommun ikation Rådgivning og støtte vedr. informationsteknologiske og optiske hjælpemidler Antal cpr. nr. Pct. af total Antal cpr. nr. Pct. af total Antal cpr. nr. Pct. af total Kommuner uden for Region Antal cpr. nr. Pct. af total ,2% ,8% 0 0% 0 0% I tabel 4.7 er opgjort udgifter for borgere fra Gladsaxe Kommune og øvrige kommuner på Center for Syn og Kommunikation. Tabellen viser, at der var udgifter på 8,3 mio. kr. til borgere fra Gladsaxe Kommune, mens de resterende udgifter på 65,9 mio. kr. var til borgere fra øvrige kommuner i Københavns Amt. 23

24 Tabel 4.7 Samlede udgifter i 2004 for Gladsaxe Kommune og øvrige kommuner på Center for Syn og Kommunikation Institution Målgruppe Udgifter (1.000 kr.) Center for Syn og Kommunikarion Samlede udgifter Borgere i Gladsaxe Kommune Borgere i øvrige kommuner i Kbh. Amt Borgere i region uden for Kbh. Amt Borgere uden for Region Rådgivning og støtte vedr. informationsteknologiske og optiske hjælpemidler I tabel 4.8 fremgår antal brugere og beregnet pris for Lænkeambulatoriet i Gladsaxe. Afdelingen havde i brugere, der modtog alkoholbehandling. Tabel 4.8 Gladsaxe Lænkeambulatorium Lænkeambulatorium Antal brugere* Beregnet pris 2004** Gladsaxe ,79 * Der er tale om opgørelse på cpr.nr. niveau. ** Prisen er beregnet ud fra andelen af budget 2004 for Lænkeambulatorierne total. 4.2 Institutioner som iht. til Lov om social service overgår til Gladsaxe Kommune i 2007 Ifølge Lov om social service vedtaget af Folketinget den 16. juni 2005, vil kommunerne umiddelbart overtage institutioner inden for voksenspecialundervisning, revalidering og psykosociale børn og unge per For Gladsaxe Kommune betyder det, at kommunen vil skulle overtage driftsansvaret for Bagsværd Observations- og Spædbørnehjem, for Specialundervisningscenteret for voksne i Københavns Amt (SVIKA) samt for Erhvervscenter Espelunden. Bagsværd Observations- og Spædbørnehjem er en selvejende døgninstitution for anbringelser (herunder akutanbringelser) af omsorgssvigtede 0-6 årige børn med behov for udredning af de fremtidige behandlingsbehov. Samt spædbørn med abstinenser, føtalt alkohol syndrom. Institutionen har 22 døgnpladser og ansatte svarende til 44 årsværk. Der er driftsoverenskomst med Barnets Hus. I 2004 havde Bagsværd Observations- og Spædbørnehjem, som tabel 4.3 viser, samlede udgifter på 15,2 mio. kr., hvoraf 1,8 mio. kr. var udgifter fra Gladsaxe Kommunes borgere, mens størsteparten af udgifterne på 10,5 mio. var til borgere fra øvrige kommuner i Københavns Amt. 2,0 mio. kr. vedrørte borgere i øvroge kommuner i Regionen, mens 0,8 mio. vedrørete borgere uden for Regionen. Gladsaxe Kommune vil således i høj grad skulle drive institutionen på vegne af de øvrige kommuner. SVIKA er en skole, der varetager kompenserende specialundervisning for mennesker med funktionsnedsættelser som generelle indlæringsvanskeligheder, sindslidelser, multiple funktionsnedsættelser eller en kombination af disse vanskeligheder. SVIKA har ansatte svarende til 42 årsværk. 24

25 Som tabel 4.5 viser, havde Gladsaxe Kommune i kursister på institutionen, mens de øvrige 319 kursister kom fra resten af amtet. Gladsaxe Kommune vil således i høj grad skulle drive institutionen på vegne af de øvrige kommuner. Erhvervscenter Espelunden er et revalideringstilbud for voksne med en intern specialisering i forhold til fx hjerneskadede og sindslidende. Espelunden har 173 dagpladser (Budget 2004). Som tabel 4.3 viser, havde Espelunden i 2004 samlede udgifter for 33,6 mio. kr., hvoraf borgere i Gladsaxe Kommune udgjorde 3,8 mio. kr. Borgere fra øvrige kommuner i Københavns Amt udgjorde en samlet udgift på 29,4 mio. kr., mens borgere uden for Københavns Amt udgjorde 0,3 mio. kr. Gladsaxe Kommune vil således i høj grad skulle drive institutionen på vegne af de øvrige kommuner. Der er udarbejdet en selvstændig institutionsanalyse vedr. de institutioner, kommunerne skal overtage i henhold til lovudkastet. 5: Efterspørgsel Mens de foregående kapitler har givet et overblik over Gladsaxe Kommunes anvendelse i 2004, skal dette kapitel søge at give et indblik i den fremtidige efterspørgsel. Dette bliver analyseret ved hjælp af ventelisteopgørelser, som Københavns Amt har kendskab til ultimo marts Der sker løbende ændringer på området, og ventelisten valideres fortsat i et samarbejde mellem Københavns Amt og kommunen. Kapitlet viser dels, hvor mange borgere fra Gladsaxe Kommune, der er på venteliste til et af amtets tilbud, dels ventelisten til institutioner og tilbud beliggende i Gladsaxe Kommune. 5.1 Borgere fra Gladsaxe Kommune på venteliste I nedenstående tabel opgøres, hvor mange borgere fra Gladsaxe Kommune, der er på venteliste til forskellige tilbudstyper per ultimo marts Kommunen har i alt 9 borgere på venteliste til amtets tilbud. 25