AT Fremtidens by Hoved one-pager

Transkript

1 AT Fremtidens by Hoved one-pager Lasse, Kasper, Emilie og Svend Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik. Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne en større indsats inden for kultur. Musik og kunst, her inklusiv teater, skal gøre Odder attraktiv som kulturstad, men også tage det store skridt fremad med grøn og bæredygtig energiforsyning. Konceptet er at gøre det så enkelt så muligt. Vi vil bygge et teater/ en koncertsal, som har en optimal akustik, grøn forsyning af energi og er bygget af nogle rene, ikke forurenende, materialer. Hvilken fysik? Akustik og energi Hvilke idéer fra oldtiden? Scenen og tribunerne skal konstrueres som et odeum efter oldgræsk byggestil, ydermere skal den fungere som et forum for kulturel aktivitet i bredere forstand. Målsætning for idéen - Målgruppe: Idéen er henvendt til den mere kulturelt interesseret del af Odder og udefra. Både Unge og ældre mennesker. - Hvem vil supporte idéen: primært sponsorer, Odder Kommune og evt. statens kunststøtte. - At unge og ældre i Odder skal have et værested samtidig med, at byen skal være forbillede for bæredygtig energi. Målsætning for proces - at undersøge mængden af energi, herunder lys, der bruges til en koncert/teaterforestilling og undersøge hvilke energikilder, der er bedst egnede. Fremtidens by

2 Gruppe 7: Emilie, Svend, Lasse og Kasper. Idé: at skabe et energineutralt teater/koncertsal i Odder, der er inspireret af oldtidens odea og teatre. Underemne: Akustik Beskrivelse: De oldgræske og romerske teatre, er enormt kendte for deres akustik. Akustikken er så god, at hvis man taber en mønt i centrum af teateret, kan det høres tydeligt på den sidste række. Den gode akustik skabes ved, at lyden bliver reflekteret på de bølgede overflader på stensiddepladserne og spredes ud til alle sider. Støj, som har en lav frekvens, bliver dæmpet, hvilket gør, at man meget tydeligere kan høre skuespillernes stemmer. I vores teater/koncertsal vil vi inspirere os af denne teknik, så det bliver muligt at holde akustiske koncerter og teaterstykker af høj kvalitet. Pompeji Patras Hovedaktiviteter: Fysik: Akustik Oldtidskundskab: Arkitektur Målepunkter for proces: Undersøge andre koncertsale med god akustik - Viden om - Jagten på den fuldendte koncertsal Undersøge hvilke materialer, der kan bruges til at skabe god akustik- Forsøg Lave dokument om akustik Litteratur Den gode stemning Fysik og musik i videnskabshistorien

3 Akustikbegreber Lydbølger Lyd er trykbølger gennem luft, væsker eller faste stoffer. En lydbølge er defineret med frekvens, amplitude og hastighed. En bølges hastighed ( ) er givet ved:, hvor er bølgelængden og er frekvensen. Lydens hastighed afhænger i høj grad af, hvilke medier den bevæger sig i og temperaturen. I luft defineres lydens hastighed ved:, hvor T er temperaturen. I luft ved 20 ºC bevæger lyden sig med 343 m/s, mens den i jern bevæger sig med 5190 m/s. Refleksion af lyd Når en lydbølge rammer en flade, vil den enten blive kastet tilbage, absorberet, spredt eller en blanding af de tre ting. Styrken af refleksionen afhænger af overfladens akustiske egenskaber og afstanden, lydbølgen har tilbagelagt. Hvis lydbølgen rammer en fuldstændig jævn overflade, vil den blive reflekteret spejlende tilbage. Hvis lydbølgen rammer en overflade med absorberende egenskaber, vil en del af lydbølgens energi blive overført til overfladen, mens en anden del vil blive reflekteret. Hvis en lydbølge rammer en ujævn overflade, vil dens energi blive spredt ud til alle sider. Frekvens Frekvens er det samme som tonehøjde og udtrykkes i Hertz (Hz). Øret er i stand til at opfatte lyde i intervallet 20 Hz til Hz. En hel ren tone har en frekvens tilknyttet, fx kan en oktav frembringes ved, at man fordobler grundtonens frekvens. Korte efterklangstoner i frekvenser mellem 63Hz og 115Hz giver lange baslyde, som gør lydbilledet mudret. Rumakustik Rumakustik er begreb, som beskriver et rums akustiske egenskaber i forhold til dets anvendelse. Efterklangstiden i rummet er afgørende for, hvordan man opfatter rumakustikken. Hvis efterklangstiden er for lille, forringes lydens tydelighed. DR s koncertsal er blevet kritiseret af mange akustikere, da efterklangstiden er blevet målt til under 2 sekunder, selvom kravet i byggeprogrammet var 2,3. Når efterklangstiden er for lav, dør musikken før den når ud til publikum. Men hvis efterklangstiden bliver for lang, bliver lyden mudret og musikerne får meget svært ved at spille sammen.

4 Jagten på den fuldendte koncertsal»der er faktisk kun tre parametre vi kan regulere, når vi skal lave god akustik i en koncertsal: Materialerne, dimensionerne og rummets form«yasuhisa Toyota, akustiker Tilfældige overflader For at skabe en ensartet lyd alle steder i koncertsalen, er det vigtigt, at lydbølgerne bliver spredt i alle retninger, når de rammer lofte og vægge. Materialerne, som koncertsalen er lavet af, skal derfor være reflekterende, hvilket skaber lydstyrke og efterklang. I DR s koncertsal er alle vægge beklædt med træ med forskellige mønstre i form af revner. Revnerne er 3-4 cm i højden og 3-4 cm i dybden og placeret i ørehøjde. Det er vigtigt at alle mønstre er forskellige og tilfældige. Rum En koncertsal skal ikke kun være en oplevelse for øret, men også for øjet. Kunsterne skal føle, at de har plads til at udfolde sig og publikum skal føle, at de får en oplevelse ud over det sædvanlige. Det skal være et unikt rum, så man føler, at man træder ind i en anden verden væk fra hverdagens trængsel.

5 Energineutralt koncerthus/teater Vi vil skabe et koncerthus/teater, som pga. sin akustik og energineutralitet vil blive et unika og derved skabe en ny standard for mindre koncerthuse/teatre. Koncerthuset/teateret skal bruge så lidt energi som muligt og være selvforsynende med energi. Koncerthuset/teatret skal som udgangspunkt være et sted for akustiske forestillinger, og derved vil vi ikke skulle bruge energi på lyd. De største energislugere vil derfor være lys og varme. Grønt scenelys Martin Professional A/S har skabt en lysrobot, Mac 350 Entour, med optiksystem baseret på LED-teknologien og derved er det første grønne alternativ til de meget energikrævende scenelamper. Ud lampen har et lavt energiforbrug, er den også fri for miljøfarlige stoffer og kan derfor spare klimaet for rigtig store mængder CO 2. En normal scenelampe bruger watt, mens Mac 350 Entour bruger 50 watt og endda skaber et meget stærkere og bedre lys. Hvis vi antager, at der i vores koncert hus, er brug for 8 lamper en koncert, der varer 2 timer, vil energiforbruget være 800Wh. et over til Intelligent glas For at spare på energien til opvarmning og nedkøling af koncertsalen/teatret, skal tagkuplen bestå af intelligent glas. Intelegent glas kan skifte mellem at være transparent og mat, når elektrisk spænding tilføres. Når glasset er mat, holder det meget bedre på varmen Vindmøller Vi kan opsætte en vindmølle for selv at producere strøm og derved gøre projektet energineutralt. Ved opsætning af en mølle med vingelængde på 5 meter, vil der produceres mellem kwh om året. Koncerthusets energiforbrug Vi har kigget på en koncertsal i Englands energiforbrug. Deres årlige energiforbrug er kwh, hvilket vil kræve knap 5 vindmøller med 5 meters vinger. I vores koncerthus vil vi gerne ned på et årligt energi forbrug tilsvarende et passivhus. Et passivhus bruger ca. 20 kwh pr. m 2 pr. år. Hvis vi siger, at salen har en diameter på 70 meter, vil dens energiforbrug være knap kwh om året.

6