Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt
|
|
- Gudrun Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner... 4 Aerofoner... 4 Elektrofoner... 4 Lyd og Musik... 6 Øvelse 1: Reagensglasorgel... 6 Opstilling:...6 Øvelse 2: Resonansrør... 8 Øvelse 3: Lydbølger og resonans Øvelse 4: Forsøg med strenge Øvelse 5: Overtoner Oversigt over sammenhæng mellem toner og frekvenser
2 Musik Lyd Natur/teknik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Arbejdet med emnet lyd som fysisk fænomen falder ganske godt i tråd med formålet for undervisningen i natur/teknik, ligesom det også indgår i læseplanen for fysik i klasse. I formålet for undervisningen i natur/teknik hedder det bl.a.: Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Det vil derfor være en god idé at tilrettelægge undervisningen, så I tager udgangspunkt i gennemførelsen af nogle praktiske øvelser/eksperimenter, hvorigennem eleverne gerne skulle kunne gøre sig nogle erfaringer med begrebet lyd. For at illustrere de generelle egenskaber ved bølger kan det anbefales at arbejde med et vandbølgekar, idet det er den enkleste måde at synliggøre begreberne for eleverne. Dog kan man, hvis man har mulighed for at benytte et Kundts Rør, illustrere udbredelsen af stående bølger i forskellige luftarter. Det, der i denne sammenhæng er vigtigt for eleverne at få en forståelse af, er, at det er bølgernes frekvens, antal bølger pr. sekund, der er afgørende for tonehøjden, ligesom det er bølgernes amplitude, størrelsen af det maksimale udsving, der er afgørende for lydstyrken. Dette kan illustreres ved hjælp af et oscilloskop, sinusgenerator samt højttalere. Vel vidende at det er meget forskelligt, hvor meget apparatur de enkelte skoler råder over til natur/teknik-undervisningen, kan det foreslås, at man sammensætter øvelsesrækker på 4-5 øvelser, som eleverne gennemfører i mindre grupper på skift, så alle til sidst har nået at lave samtlige forsøg. Det er meget vigtigt, at øvelsesvejledningerne er udførlige, og det er nødvendigt at afslutte med en fælles opsamling og konklusion. Nedenstående bringer vi et forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet lyd. Vi har ikke i detaljer beskrevet, hvilke øvelser/eksperimenter, der skal/kan laves, men har valgt at give en lidt grundig disposition for, hvordan emnet kan belyses. Som det er tilfældet med materialet i denne mappe i øvrigt, er det naturligvis op til den enkelte lærer at udvælge de dele, som forekommer relevante og gennemførlige for de enkelte klasser. Lyd Lyd er svingninger lydbølger, men lyd er også de sanseindtryk, som disse svingninger forårsager. Fig. 1: En stemmegaffels svingning. Den menneskelige hørelses frekvensområde regnes normalt til området mellem og Lydbølger med lavere frekvens betegnes som infralyd; bølger med højere frekvens betegnes som ultralyd. Det bør i den forbindelse nævnes, at lydbølger med højere frekvens, end det menneskelig øre kan opfatte, ofte er hørbare for visse dyr. (Eks.: hundefløjter) I almindelighed anvender man enheden db (decibel) til angivelse af lydstyrken. Ved angivelse af 2
3 Lyd og Musik specifikationer for højttalere omregnes lydstyrken dog til Watt. Toner Problemet med oscilloskopet er, at den tone, der kan illustreres, er den såkaldt rene tone, som kun kan frembringes elektronisk, og som afviger væsentligt fra de naturlige toner. foretage forskellige målinger. Mål f.eks. i klasseværelset, når der arbejdes. (Det vil sandsynligvis vise sig, at der trods»arbejdsro«alligevel er en hel del støj. Hvor kommer den fra?) Mål i skolegården i et frikvarter. Mål når eleverne hører musik af en styrke, der svarer til det, de plejer osv. Sammenlign resultaterne, og sæt dem i relation til smertegrænser og skadelighedsgrænser. (Arbejdsmiljøfondet er i besiddelse af udmærket materiale til brug i undervisningen).adskillige musikere har i de senere år udtalt sig om sygdommen tinnitus, som det også vil være en god idé at inddrage, når man beskæftiger sig med mulige skadevirkninger i forbindelse med lyd. (Se bl.a artikel i Dansk Sang nr /96). Når vi taler om lydens udbredelse kan man også nævne begrebet resonans, dvs. det fænomen, at systemer med samme egenfrekvens kan bringes til at svinge sammen med lydbølger, de møder. Fig. 2 a: Sinustone 200. Fig. 2 b: Vokaltone 200. Ovenstående vises en sinustone med frekvensen 200 og en tone frembragt af en menneskestemme, også med frekvensen 200. Den første kurve viser en ren tone, hvorimod den anden kurve viser det, vi fremover vil kalde en klang, dvs. en sammensætning af flere toner. Eller sagt med andre ord: en tone og dens overtoner. I sammenhæng med arbejdet med kendskab til lydens opståen og udbredelse bør man også beskæftige sig med lydens modtagelse, dvs. hørelsen og dermed ørets opbygning. For at kunne få en fornemmelse af styrken af forskellige lyde, er det en god idé at lade eleverne I forbindelse med overvejelser over lyds udbredelse kan man lade eleverne lave enkle forsøg, der kan vise, hvor stor betydning forstærkning af lyden har. Sammenlign undersøgelserne med hvordan de akustiske instrumenters konstruktion virker i relation til forstærkning. Fra teaterforestillinger og koncerter på skolen kender man problemerne med at skabe en naturlig, uforvrænget forstærkning af stemmer og akustiske instrumenter i sammenhæng og balance med de elektriske instrumenter. På en mixerpult kan man finde knapper, der gør det muligt at indstille både lydstyrke, klangfarve, efterklang og frekvensområde for hvert enkelt spor. Uden at gå for meget i detaljer med begrebet akustik, kan man godt lade eleverne erfare, hvor forskelligt de samme lyde opfattes i forskellige rum, og i denne sammenhæng lave forsøg med lydens hastighed gennem forskellige stoffer. Musikinstrumenter Mange af eleverne er sikkert fortrolige med den traditionelle opdeling af musikinstrumenter efter orkesterpraksis i strygere, blæsere træ og messing samt slagtøj. Imidlertid findes der en anden opdeling, der i højere grad end den ovennævnte tager sit udgangspunkt i den måde, som instrumenterne frembringer lyden på: 3
4 Lyd og Musik Idiofoner Selvklingende altså instrumenter, der frembringer toner eller støj ved egensvingninger. Membranofoner Klingende membraner altså instrumenter der frembringer toner ved hjælp af en udspændt membran. Kordofoner Klingende strenge altså instrumenter, der frembringer toner ved at strenge på den ene eller anden måde sættes i svingninger. Aerofoner Klingende luft altså instrumenter, der frembringer toner ved at luften sættes i svingninger. Elektrofoner Klingende strøm altså instrumenter, der frembringer toner som ikke er hørbare uden hjælp af elektrisk forstærkning. Lad eleverne placere de velkendte såvel som måske mindre kendte musikinstrumenter i»familier«efter ovenstående kriterier. Spørgsmålet om, hvad det er, der gør, at de forskellige instrumenter lyder forskelligt, er ikke helt enkelt at svare på. Vi har allerede været inde på, at måderne, tonerne frembringes på, er forskellige; materialet, der giver forstærkning til tonen, er forskelligt; men alligevel er det ikke forklaring nok. For at forstå instrumenternes forskellighed er det nødvendigt at kende lidt til overtoner. Overtoner er betegnelsen for de deltoner, som mindre medsvingende dele af lydgiveren frembringer, når en tone klinger. Ved naturligt frembragte toner er der meget stor forskel på såvel udvalget af overtoner som styrkeforholdet imellem dem. Det er dette forhold, der betinger de forskellige instrumenters meget forskellige klangkarakter. Der findes meget fine illustrationer af de samlede overtonespektre for de forskellige instrumenter. Det viser sig her, at bløde klange, f.eks. tværfløjten, har et forholdsvis overtonefattigt spektrum, hvorimod de mere grelle klange har et overtonerigt spektrum. For at forenkle det har vi valgt kun at bringe nedenstående illustration, der viser»summen«af overtoner og grundtoner for henholdsvis tværfløjte, obo og klarinet. Placér for eksempel sækkepibe, jødeharpe, trækharmonika, orgel, koklokke, m.fl. Fig. 3: Bølgeformerne for fløjte, obo og klarinet. 4
5 Lyd og Musik I 1980 blev der i DR sendt to udsendelser med titlen»lydens Fysik 1 og 2«. Selvom materialet er gammelt, vil det udmærket kunne bruges i sammenhæng med ovenstående. Det vil være naturligt at afslutte dette emne med en mere generel drøftelse af, hvad der er støj eller larm, og hvad der er musik. Som fysisk fænomen er der en klar definitionsforskel på lyd og støj, idet en lydbølge er karakteriseret ved, at den er periodisk, hvorimod støj består af uperiodiske svingninger. Disse definitioner kan naturligvis sammenstilles med en diskussion om, hvad der er musik, og hvad der er mere eller mindre organiseret larm/støj. Til»provokation«/igangsætning af diskussionen kan f.eks. anvendes musik af John Cage, Stockhausen, Lutoslawski m.fl. Der vil på lærerkurset blive givet nogle konkrete eksempler på værker, der vil være anvendelige hertil. Til uddybning af forskellene mellem elektronisk og akustisk musik kan man f.eks. arbejde med materialet»båndtropering«af Finn Egeland Hansen udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening. Endelig skal omtales et meget enkelt forsøg, der kan arbejdes med i relation til overtoner. Mellem to skruer på en træliste, der er forsynet med en lineal udspændes en guitarstreng eller lignende på 1 meter. Strengen spændes ved hjælp af skruerne og vil, hvis den anslås, give en bestemt tone, som vi kalder strengens grundtone. Grundtonen defineres som den dybest mulige tone, hvor strengens længde svarer til den halve bølgelængde. Se fig. 1. Imidlertid er det, vi hører, når strengen svinger, ikke kun grundtonen, men også overtonerne. Det kan lade sig gøre at»isolere«disse overtoner på følgende måde: Anbring en finger løst på strengens midte. Slå strengen an igen. Den tone, der nu høres, er grundtonens oktav. Dvs. den tone, der en oktav højere end selve grundtonen. Det, der rent fysisk er sket, er, at frekvensen nu bliver fordoblet, idet bølgelængden er halveret. Ligeså kan strengen tredeles, hvorved man vil høre kvinten osv. Nedenstående oversigt viser sammenhængen mellem svingningsforholdet og intervallet målt ud fra grundtonen. Tilsvarende forsøg vil kunne udføres med luftsøjler, f.eks. ved hjælp af elektrikerrør savet i de rigtige længder. Svingningsforhold Interval 2:1 oktaven 3:2 kvinten 4:3 kvarten 5:4 stor terts 6:5 lille terts Tabel over sammenhængen mellem svingningsforhold og interval. 5
6 Lyd og Musik Reagensglasorgel Lyd og Musik Øvelse 1: Reagensglasorgel Formål: Afstemning af 8»orgelpiber«, så de kan frembringe de otte toner i dur-skalaen. Beregning af frekvenser for de 8 toner. Materialer: 8 reagensglas lineal med mm-inddeling speed-marker sprøjteflaske med vand glasrør lommeregner klaver Fremgangsmåde: Stil de otte reagensglas på en række i stativet. Fyld vand i glassene så de frembringer de ønskede toner, når der ved hjælp af glasøret blæses skråt henover dem. Opstilling: Marker med en speedmarker højden på vandsøjlen. Mål derefter den luftsøjle, der er fra vandoverfladen til glassets åbning. Notér resultaterne i skemaet. C H A G F E D C 6
7 Lyd og Musik Reagensglasorgel Beregninger: Bølgelængder betegnes med λ og måles i m. Resultater: Frekvenser betegnes med ν og måles i. 1 svarer til at bølgen svinger 1 gang pr. sek. Lysets hastighed betegnes med c og måles i m/sek. C afhænger af rumtemperaturen, men for enkelthedens skyld fastsætter vi den til 340 m/sek. Luftsøjlens længde svarer til 1/4 bølgelængde. Beregn først bølgelængderne: λ = 4 * luftsøjlens længde. Beregn derefter frekvenserne: ν = c/λ Indsæt de beregnede resultater i skemaet. Kontroller dine resultater med tabelværdierne. Tone: Tone 1: c Tone 2: d Tone 3: e Tone 4: f Tone 5: g Tone 6: a Tone 7: h Tone 8: c Luftsøjle i cm Bølgelængde i m Frekvens i Tabelværdi Konklusion: 7
8 Lyd og Musik Resonansrør Øvelse 2: Resonansrør Formål: Kontrolmåling af frekvens på to stemmegafler Beregning af frekvens og bestemmelse af tone for en»ukendt«stemmegaffel. Materialer: Resonansrør 2 stemmegafler med angivet frekvens 1 stemmegaffel med ukendt frekvens lommeregner Fremgangsmåde: Anslå den ene af de»kendte«stemmegafler ved åbningen af røret. Bevæg stemplet væk fra rørets åbning indtil der høres en klar forstærkning af tonen. Dette punkt kaldes et resonanspunkt. Hvis forsøget gentages, vil det kunne lade sig gøre at finde flere resonanspunkter, der befinder sig i en større afstand fra rørets åbning. Det resonanspunkt, der er tættest ved rørets åbning, befinder sig i afstanden 1/4 bølgelængde fra åbningen. Afstanden fra åbningen til det næste punkt er 3/4 bølgelængde osv. Forklaringen på, at det således kun er de ulige naturtoner, der opnås, er, at bølgen ved rørets åbning har en bug, hvorimod det ved stemplet har en knude. (Fig. 1) Opstilling: Aflæs afstandene fra åbningen til resonanspunktet. Og notér resultatet i skemaet. Gentag forsøget med de to andre stemmegafler. 8
9 Lyd og Musik Resonansrør Beregninger: Bølgelængder betegnes med λ og måles i m. Resultater: Frekvenser betegnes med ν og måles i. 1 svarer til at bølgen svinger 1 gang pr. sek. Lysets hastighed betegnes med c og måles i m/sek. C afhænger af rumtemperaturen, men for enkelthedens skyld fastsætter vi den til 340 m/sek. Luftsøjlens længde svarer til 1/4 bølgelængde.(evt. 3/4 bølgelængde) Beregn først bølgelængderne: λ = 4 * luftsøjlens længde. Beregn derefter frekvenserne: ν = c/ λ Indsæt de beregnede resultater i skemaet. Kontroller dine resultater med de angivne frekvenser på de to stemmegafler. Angiv frekvensen på den 3. stemmegaffel. Hvilken tone er det? Afstand i cm Bølgelængde i m Frekvens i Sammenligning Tone Gaffel 1 Gaffel 2 Gaffel 3 Konklusion: 9
10 Lyd og Musik Lydbølger og resonans Øvelse 3: Lydbølger og resonans Formål: Påvisning af svingninger. Demonstration af resonans. Materialer: 1. Glas Violinbue Glasperle i snor Forsøgsstativ 2. 2 stemmegafler med samme frekvens monteret i sangbunde Gummihammer lommeregner Fremgangsmåde: 1. Anbring glas og stativ med glasperle som vist. Stryg kanten af glasset med violinbuen og iagttag, hvad der sker. Beskriv, hvad der sker. Fyld vand i glasset. Gentag forsøget, og iagttag, hvad der sker. Beskriv, hvad der sker. Forsøg at forklare eventuelle ligheder og/eller forskelle. 2. Anbring de to stemmegafler i sangbundene overfor hinanden som vist. Anslå den ene stemmegaffel med en gummihammer. Efter et kort øjeblik standses den anslåede stemmegaffel med hånden. Beskriv, hvad der sker. Anbring nu et par bøjler på den ene stemmegaffel og gentag forsøget. Beskriv, hvad der sker. Forsøg at forklare iagttagelserne. 10
11 Lyd og Musik Lydbølger og resonans Opstilling I: Opstilling II: Iagttagelser Forsøg I: 11
12 Lyd og Musik Lydbølger og resonans Konklusion: Iagttagelser Forsøg II: Konklusion: 12
13 Lyd og Musik Forsøg med strenge Øvelse 4: Forsøg med strenge Formål: At demonstrere indflydelsen på tonehøjden og følgende variable for en streng: 1. Strengens længde. 2. Strengens tykkelse. 3. Stengens stramning (antal knuder og buge). Materialer: 1. Spiralfjeder 2. Apparat med to forskellige strenge. Fremgangsmåde:1. Spænd fjederen fast i en krog på væggen og stram den ud. Eller: Læg fjederen udstrakt på gulvet, og få en hjælper til at sætte sin f o d på den ene ende. Bevæg fjederen op og ned med hånden. Forsøg at tilpasse rytmen, så ud- og hjemsvingningerne passer sammen. Forsøg først at få fjederen til at svinge som figur a. Prøv derefter om du kan vise svingningerne i b, c og d. Det du ændrer i din bevægelse er hastigheden. Dvs., der er en sammenhæng mellem svingningens hastighed og antallet af buge og knuder. 2. Lav forsøg med apparatet. Varier strengenes stramning og længde, så der opnås klarhed over følgende sammenhænge: Tonehøjdens afhængighed af: Længde Tykkelse Stramning (hastighed) 13
14 Lyd og Musik Forsøg med strenge Opstilling I: Opstilling II: Iagttagelser: Konklusion: 14
15 Lyd og Musik Overtoner Øvelse 5: Overtoner Formål: Belysning af overtonebegrebet ved hjælp af en svingende streng. Sammenhæng mellem overtoner og instrumenters klangfarve. Materialer: Træliste med udspændt guitarstreng på 1 m. Lineal Klaver Illustration af overtonespektret for fløjte, obo og klarinet. Fremgangsmåde: Spænd strengen op til en genkendelig tone. Den opnåede tone kaldes strengens grundtone. Kontroller f.eks. ved hjælp af et klaver. Opstilling: Notér tonens navn i skemaet ud for længden 1 m og bølgelængden som betegnes = 2 m. Anbring nu en finger på strengen, så den tone, der nu høres, hvis strengen slås an, er grundtonens over-oktav. Angiv tonens navn. Mål længden af den del af strengen, der nu var i svingning, og beregn bølgelængden. Nu skal fingeren anbringes, så den nye tone svarer til grundtonens kvint, hvorefter resultaterne noteres som ovenfor. Fortsæt med at bestemme længden, der svarer til kvarten, den store terts samt den lille terts. 15
16 Lyd og Musik Overtoner Resultater: Længde af streng i m Bølgelængde i m Tonenavn Interval 1 m 2 m oktav kvint kvart stor terts lille terts Når en streng eller luftsøjle svinger, er det grundtonen, der høres tydeligst; men i virkeligheden høres samtidig en del af overtonerne. Denne»sum«af grundtoner + de hørbare overtoner kaldes for overtonespektret. Forskellige instrumenter har vidt forskellige overtonespektre, hvad der er med til at give de forskellige instrumenter deres meget forskellige klangfarver. Sammenlign nedenstående overtonespektre for henholdsvis fløjte, obo og klarinet. Overvej, hvad tegningerne viser om overtonerne. Overvej, hvilken betydning, det har for den måde, instrumentet lyder på. Til sammenligning er angivet en sinustone. Dvs. en kunstigt frembragt tone uden overtoner. 16
17 Lyd og Musik Overtoner Iagttagelser af illustrationen: Overvejelser over klangfarven: Konklusion: 17
18 Lyd og Musik Toner og frekvenser Oversigt over sammenhæng mellem toner og frekvenser Tone c2 h1 b1 al asl g1 fis1 f1 e1 es1 d1 cis1 c1 Ren stemning Den rene stemning følger de naturlige intervalproportioner. (Se nedenstående skematiske oversigt). 12 Den tempererede stemning deler oktaven matematisk i 12 dele af hver 2 Tempereret stemning , , , , , , , , , , , , ,63 Svingningsforhold I nterval P artialtonenr. Overtonenr. 1:1 grundtonen 1 2:1 oktav 2 1 3:2 kvint 3 2 4:3 kvart 4 3 5:4 stor terts 5 4 6:5 lille terts
Elevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne
Læs mereLyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev
NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereGlamsdalens Idrætsefterskole 1
1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereLyddannelse. Elevopgaver
NATUR & TEKNO- LOGI Elevopgaver For at I kan finde frem til den helt rigtige lyd på jeres instrument, når I begynder at bygge, er det en god idé at forstå, hvad I kan gøre for at ændre lyden. Der er mange
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereSvingninger og bølger
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mere2 Erik Vestergaard
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Opdateret 2019. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning
Læs mereSvingninger. Erik Vestergaard
Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereintroduktion TIL LÆREREN
Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereBaggrund lærer-elev De fire instrumentkategorier
lærer-elev MUSIK Når vi i dette undervisningsmateriale taler om, tænker vi på et helt bestemt system til at ordne instrumenter efter. Systemet blev opfundet af de to musiketnologer Curt Sachs og Erich
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereIndhold. Svingninger & lyd Side_1
Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående
Læs mereVores logaritmiske sanser
1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber
Læs mereAT Fremtidens by Hoved one-pager
AT Fremtidens by Hoved one-pager Lasse, Kasper, Emilie og Svend Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik. Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne
Læs mereVEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL
inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f
Læs mereProgrammet Intervalgeneratoren
Programmet Intervalgeneratoren I det følgende forklares og demonstreres (i den nævnte rækkefølge) begreberne frekvenskvotient, superposition, naturintervaller, pytagoræiske intervaller, tempererede intervaller,
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereLydteori. Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag.
Lydteori Introduktion Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag. Strålerne er en orklaringsmodel, der mere eller mindre godt beskriver virkeligheden. Lyd er bølger a lutmolekyler, der skubber
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereØvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.
Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen
Læs mereStemmens resonansrum kaldes for vokaltragten. Den går fra toppen af struben frem til læberne.
ÅBEN HALS Stemmens resonansrum kaldes for vokaltragten. Den går fra toppen af struben frem til læberne. Vokaltragten består af flere luftfyldte hulrum, der vibrerer ved bestemte frekvenser (overtoner).
Læs mereOpgaver i fysik lyd og lys bølger
Opgaver i fysik lyd og lys bølger Indhold B1 Lyd og lys på Månen og Mars... 2 B2 Fart af bølgepuls... 2 B3 Lydens fart i luftarter... 3 B4 Ekkolod... 3 B5 Hurtige biler og fly... 4 B6 Hvalers kommunikation...
Læs mereLidt om lyd - uden formler
Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af musikken ved at tegne associativt, mens de lytter til Nu letter en kontrabas. De bliver på denne måde fortrolige med
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Peter Lundøer (Lu) 1f fysik C Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereSymfoniorkestrets verden
Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?
Læs mereBrydningsindeks af luft
Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereValg af materialer. Baggrund lærer
HÅNDVÆRK & DESIGN Baggrund lærer Inden I går i gang med at bygge, kan det være en god idé at undersøge materialernes egenskaber, deres vægt, hårdhed, elasticitet og klang. I kan samle sten på stranden
Læs mereEn fysisk model skabes Toner i en flaske
En fysisk model skabes Toner i en flaske Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 1. september 2010 Introduktion
Læs mereINFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.
LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis
Læs mereMasse- Ekspeiriment. Musik i Hjernen. Supplerende aktiviteter om musik
Masse- Ekspeiriment 2016 Musik i Hjernen Supplerende aktiviteter om musik Forord Tak, fordi du deltager i MasseEksperiment 2016. MasseEksperimentet er en årligt tilbagevendende aktivitet i forbindelse
Læs mereDer er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd
Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Signe Agerholm Clausen 1d fyc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereForskningens Døgns Skoleprogram 2019 Vejledning. Til bibliotekarer og lærere
Forskningens Døgns Skoleprogram 2019 Vejledning Til bibliotekarer og lærere Lydlandskab Den første lyd HVAD HANDLER DET OM? Verden er fuld af lyde, nogle naturskabte og andre menneskeskabte. Der er kommet
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 3. Det andet modul filterenheden. Filterenheden betegnes VCF (voltage controlled filter = spændingsstyret filter). At den er spændingsstyret henviser til de originale
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereØvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport
Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når
Læs mereDesign af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder
Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,
Læs mereOM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Læs mereDet Klingende Museum. på besøg i musikkens verden
Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke
Læs mereDIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20
DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereLydens univers Lærerens bog med øvelser
10 Lydens univers Lærerens bog med øvelser Anette Sønderup Ny Prisma 10. Lydens univers Lærerens bog Samhørende titler: Ny Prisma 10. Lydens univers Elevbog Forfattere: Anette Sønderup Forlagsredaktion:
Læs mereEn virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN
Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,
Læs mereAkustikguiden.
Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereaurelia aniara Brugermanual
aurelia aniara Brugermanual Installation på et stativ og vægbeslag På bagsiden af Aniara er en 1/4 "tomme gevind til loft eller vægmontering. Højttaleren skal monteres på vægbeslaget i overensstemmelse
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereLYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner
LYDEN DER FORSVANDT Engineering Day 2019 Musik er fantastisk både at lytte til, og når man spiller det selv. Men det kan også være temmelig forstyrrende, hvis der spilles højt. Signe og Carl Emil har fået
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereMåling af spor-afstand på cd med en lineal
Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der
Læs merePå den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.
Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereMatematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC
Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereIdeer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet
Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til
Læs mereHusk at sætte i stikkontakt Og tænd!
Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereEksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.
Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 20 opgaver og 12 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Lyd Niveau: 7. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Lyd arbejdes med lydens udbredelse i atmosfærisk luft, vand og faste stoffer. Der arbejdes endvidere med lydens anvendelse indenfor
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereMellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
Læs mereMundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse
Fysik C eksamen side 1/5 Steen Toft Jørgensen Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse Holdet 1v fy 2009/2010 skal til evt. eksamen i fysik i prøveform (a). Nedenstående er udklip
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereViolin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna
Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn
Læs mereDet teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C Opgaven består af tre dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene
Læs mereMed udgangspunkt i The Biophilia Educational Project er tilrettelagt et tværfagligt forløb i N/T og musik om at svæve.
Biophilia - At svæve Introduktion Med udgangspunkt i The Biophilia Educational Project er tilrettelagt et tværfagligt forløb i N/T og musik om at svæve. Undervisningsforløbet er tænkt som et integreret
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs mereGUX. Matematik Niveau B. Prøveform b
GUX Matematik Niveau B Prøveform b August 014 GUX matematik B august 014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereSymfoniorkestrets instrumenter
Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan
Læs mereLyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer
Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD.
K AN LYD TÆL L E S? Tæt på lyd Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD. I skal undersøge, hvordan lyd bevæger sig, hvad vi bruger lyde
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af
Teknisk Notat Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8 Udført for InVentilate TC-1327 Sagsnr.: T23631 Side 1 af 8 19. februar 213 DELTA Venlighedsvej 4 297 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 4 Fax +45
Læs mere