Mål og handleplaner i indskolingen. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål og handleplaner i indskolingen. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab"

Transkript

1 Mål og handleplaner i indskolingen for faget Matematik - matematiklærerens redskab 3

2 Indhold Forord 4 Opbygningen af mål og handleplaner 4 Målene 4 Handleplanerne 4 Idekatalog / materialer 4 Generelt for hele skoleforløbet 5 Tværfaglighed 5 Evaluering 5 Bekymringsbørn 5 IT 5 Overlevering 6 Materialebanken 6 Børnehaveklassen 7 Mål 8 Handleplan 9 Idekatalog klasse 11 Mål 11 Handleplan 12 Idekatalog klasse 15 Mål 15 Handleplan 16 Idekatalog Klasse 19 Mål 19 Handleplan 20 Idekatalog 22 Her kan du også hente hjælp, råd, vejledning mm. 23 3

3 Forord Der er en generel fokus på faglighed i folkeskolen. Både internationale undersøgelser og rapporter fra ministeriel side sætter fokus på et fagligt løft i matematik. Arbejdet med mål og handleplaner er iværksat som et led i kommunens planer for at højne fagligheden i matematik på kommunens skoler samt for at danne grundlag for at evaluere denne. Arbejdsgruppen bag dette projekt har haft som målsætning at skabe en rød tråd for elevernes matematikundervisning i hele deres skoleforløb samt at udvikle mål og handleplaner, der skal blive et nyttigt og brugt redskab for lærerne i deres planlægning af undervisningen. Mål og Handleplaner i matematik skal herudover være med til at skabe sammenhæng mellem årsplaner, elevplaner og evaluering. Mål og handleplaner eksisterer i en elektronisk udgave med mulighed for at hente de beskrevne mål og indsætte i årsplaner og elevplaner. Mål og Handleplaner i matematik er udviklet i et samarbejde mellem kommunens matematikkonsulent samt et udvalg af lærere udpeget af kommunens skoleledere. Mål og Handleplaner for 0.-3.klasse er udviklet i skoleåret Mål og Handleplaner for klasse udvikles i skoleåret Mål og Handleplaner for klasse udvikles i skoleåret Opbygningen af mål og handleplaner Målene og handleplanerne for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling er hver især bygget op af 3 dele: Mål, handleplan og idekatalog/materialer. Målene Målbeskrivelserne for hvert klassetrin indledes med nogle generelle betragtninger af børns udvikling og læring af matematik i forhold til pågældende alder. Disse betragtninger er formuleret med udgangspunkt i nyere forskning i udviklingspsykologi, matematikdidaktik og børns læring. Målbeskrivelserne i Mål og Handleplaner er en uddybning af de fra ministerielt givne Fælles Mål II for faget matematik. Målene beskriver, hvad man med rimelighed kan forvente, at eleverne har opnået inden sommerferien på det pågældende klassetrin. Læreren har stadig et overordnet ansvar for at formulere undervisningsmål for egen klasse/gruppe/hold og læringsmål i samarbejde med den enkelte elev/forældre. Handleplanerne Handleplanerne giver retningslinier for, hvordan målene kan opfyldes samt peger på hensigtsmæssige læringsstrategier, arbejdsformer, organiseringsformer, forældresamarbejde og evaluering i forbindelse med matematikundervisningen. Idekatalog / materialer Denne del indeholder konkrete forslag til aktiviteter samt materialer, der understøtter målene og handleplanerne. Det kommunale matematikudvalg har herudover til hensigt at udvikle en Del 4 dækkende hele skoleforløbet med anbefalinger for tiltag i matematik på kommunalt plan. 4

4 Generelt for hele skoleforløbet Tværfaglighed Målene i Mål og Handleplaner er specifikt faglige mål, hvorfor en tværfaglig tilgang til matematikfaget (herunder projekt tema og emnearbejder) ikke er medtaget i dette skrift. At se matematikken i spil med andre fag er dog en vigtig faktor for syn på fagets anvendelighed og mangfoldighed. Eleverne bør derfor også hyppigt opleve at arbejde med matematikken tværfagligt i deres skoletid. Det skal dog sikres, at der er reelle formulerede matematikfaglige mål med forløbet. Evaluering Den bedste evaluering er mange forskellige evalueringer. Lærerens løbende evaluering af undervisningen må derfor tage udgangspunkt i undervisnings- og læringsmålene med brug af flere forskellige evalueringsværktøjer til følge som fx begrebsevalueringer, færdighedsevalueringer, porteføljer, interviews, samtaler mm. Evalueringsformerne skal fremgå af såvel årsplan som elevplanerne samt anvendes i forbindelse med forældresamarbejdet. Standardiserede evalueringer kan anvendes i forbindelse med visitation til specialundervisning og/eller i overleveringstilfælde. Eksempler på evalueringsværktøjer er samlet i en kuffert hos konsulenten og kan lånes/fremvises efter aftale (se punktet materialebank). Der arbejdes på at udvikle et evalueringsværktøj baseret på kommunens mål og handleplaner på Interaktivt White Board (IWB) og tilhørende Active-Votes (elektroniske stemmeklodser). Det er tanken, at dette på sigt skal udgøre en del af den samlede løbende evaluering. Bekymringsbørn Bekymringsbørn kan være børn, man som lærer er bekymret for i forhold til indlærings-, adfærds- eller trivselsproblemer. Udtryk og årsagerne kan være mange og ofte griber de ind i hinanden og kan være vanskelige at adskille fx kan særligt dygtige børn opleves med adfærdsmønstre, som faglige udfordringer i undervisningen måske kunne have forhindret. Som lærer er der er hel del ressourcepersoner at trække på. Man kan i første omgang altid søge sparring, støtte og vejledning hos lærerteamet omkring barnet, andre matematikkollegaer, bruge sit fagudvalg og sin specialkoordinator/specialcenteret på skolen. Er dette ikke tilstrækkeligt er der supervisorer fx matematikkonsulent, AKT-konsulenter, psykologer at trække på. Skolerne har en særlig procedure for bekymringsbørn. I disse indgår skriftlighed i forhold til hvilke initiativer, der har været afprøvet. Det vil derfor være en fordel undervejs at nedskrive disse i tilfælde af fx en indstilling. Forældrene bør inddrages tidligt og vejledes i, hvordan de kan hjælpe deres barn hjemme. Forældre til børn med matematikvanskeligheder kunne fx have glæde af at låne matematikkufferterne i legeteket. Der findes flere informationer herom i forældrefolderen En, 2, tre tyvstart skoleparat. IT IT skal generelt indgå i undervisningen, hvor det er relevant og bør vælges som et naturligt hjælpemiddel på linje med konkrete materialer, lommeregner og andre hjælpemidler, når det er smart. 5

5 Til en varieret matematikundervisning findes der heldigvis masser af IT-baserede redskaber og hjælpemidler på skolerne. I de fleste klasser er der efterhånden installeret Interaktive Whiteboards (IWB), som er en enestående mulighed for at variere matematikundervisningen. Storskærmen kan bruges til at gennemgå fælles opgaver på, eleverne kan arbejde med værkstedsaktiviteter, spille, træne, arbejde kreativt og dynamisk med matematikken. Programmets bibliotek rummer masser af hjælpemidler og elevarbejder som mønstre, billeder, fotos og diagrammer kan nemt fremvises for hele klassen. Muligheden for netadgang åbner blandt andet muligheder for at få virkeligheden inviteret indenfor i klasserummet. Skolernes elevcomputere rummer mange gode matematikspil, trænings- og dynamiske programmer, som kan være med til at motivere eleverne til at arbejde med de matematikfaglige områder. Brug af computere må ikke blive et mål i sig selv, men et redskab, der vælges, når den rummer fordele ved at løse opgaver enten hurtigere, lettere, flottere, mere illustrativt eller ligefrem være med til at løse opgaver, som ellers praktisk ville være umuligt. Med lidt fantasi kan IT bruges på anderledes måder og dermed pirre elevernes nysgerrighed og lyst til på længere sigt at udforske computerprogrammer. Det er arbejdsgruppens håb, at idekatalogerne i dette skrift kan inspirere lærerne til også at bruge IT på nye og fantasifulde måder i den daglige undervisning. Overlevering I alle overleveringstilfælde bør nuværende og kommende lærere deltage i et overleveringsmøde. Evalueringer indsamlet løbende bør være udgangspunktet i samtalen om eleverne og bør overdrages til den nye lærer. Materialebanken Lærere og børnehaveklasseledere kan låne forskellige kufferter med matematik materialer som fx børnehaveklasse-kufferterne, spil og læringsstile-kufferter, evalueringskufferten mm. Til forældre med børn i indskolingen eller med børn, der har matematikvanskeligheder er der udviklet 5 kufferter. De kan lånes i Legeteket under Frederiksværk bibliotek. Oversigter over kufferterne, informationsfoldere med mere kan snart findes på det fælles intranet. God fornøjelse med det nye redskab Mål og Handleplaner 6

6 Børnehaveklassen Børn kan godt lide at eksperimentere og undersøge. Disse erfaringer tager de med sig, når de møder i børnehaveklassen første gang. De har fx lagt puslespil, farvet mønstre, tegnet og bygget rummelige figurer. De fleste kan også tælle, sortere ting og skrive tal. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og bygge videre på disse erfaringer. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at gøre børnene parate til matematikundervisningen i 1. klasse. Matematik er ikke kun noget, der er i en bog i skolen. Matematik er omkring os hele tiden ikke kun i skolen, men både hjemme og ude. Det indtryk af faget skal børnene derfor også have med sig fra børnehaveklassen. At forstå tallene er en vigtig forudsætning for at være parat til matematik i 1. klasse. Til trods for at børn har erfaringer med at tælle og kan skrive tal er det ikke det samme som, at de forstår dem. I børnehaveklassen skal børnene derfor have mange forskellige oplevelser med tallene. Matematik er meget andet end noget med tal. Det skal børnene også opleve i børnehaveklassen. Fx er matematik er også dansk. Der er mange sproglige forudsætninger, der skal til for at være klar til at lære matematik, derfor er matematisk sproglig opmærksomhed også noget, der skal være fokus på i børnehaveklassen. 7

7 Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Matematisk sproglig opmærksomhed kender begreber som få/mange, lige mange, flest/færrest, størst/mindst, let/tung, kortere/længere, stor/lille, høj/lav, tyk/tynd kender begreber som beskriver orden/retning fx op/ned, over/under, højre/venstre, frem/tilbage, foran/bagved/ved siden af kender til begreber knyttende sig til tid fx før/efter, tidlig/sen, nu, om lidt, samtidig, senere, i morgen, i går, om et år, om en uge, om en time, om et minut kender til årstider, ugedage og månedernes navne Tal (forståelse) kan tælle en mængde genstande (min. til 30) ved hvordan tallene fra 0-10 kan se ud, selvom de kan være skrevet i hånden af forskellige mennesker, på tryk, digitalt kender navnene på tallene fra 0-10 i tilfældig rækkefølge kan skrive tallene fra 0-10 på en hensigtsmæssig måde ved hvilket tal, der kommer lige før/ lige efter (tallene 1-10) kan give et kvalificeret gæt på et antal genstande kan illustrere tal på forskellige måder fx ved hjælp af en tegning, bygge med klodser, lave tællestreger, vise med fingrene (uden at tælle forfra) Tal (i anvendelse) kan digte/fortælle/tegne små regnehistorier fra hverdagen og løse andres, hvor mængder bliver forenet og delt kan genkende tal i hverdagen fx husnumre, på mønter Geometri kan genkende (i omgivelserne) og bruge figurnavnene trekant, firkant og cirkel kan genkende, fortsætte og selv fremstille enkle mønstre kan beskrive forskellige former med ord som rund, lige, kantet, aflang kan eksperimentere med former og figurer blandt andet på computeren (se idekatalog) Statistik kan sammenligne sortere/ordne genstande efter vægt, størrelse (længde), form og antal. 8

8 Handleplan Børn i børnehaveklassen lærer bedst gennem leg og legelignende aktiviteter. De har brug for konkrete materialer for at forstå. De tænker højt og har brug for bogstaveligt talt at sætte ord på for at lære. Man skal derfor planlægge strukturerede aktiviteter for børnene, der både kan opfylde de faglige mål, men også tager hensyn til, hvordan børnene lærer bedst. Der arbejdes med konkrete tælleaktiviteter (brug fx mælkepropper, småsten...) spil og mundtlige lege, hvor tal og talnavn knyttes sammen som fx Uno, kort og terningespil lege der indeholder tallenes rækkefølge fx hinkeruder, talfliser iagttagelse af talsymboler med forskelligt udseende talføling/-skrivning i stort format fx med kridt i skolegården at lede efter tal i omgivelserne at gætte antal sortering, navngivning og beskrivelse af geometriske figurer fremstilling af tegninger med geometriske former på computeren mønstre med fx tændstikker, kartoffeltryk kommandolege, hvor de før matematiske udtryk indgår (se idekatalog) kalenderaktiviteter med tidsbegreber elevernes egne regnehistorier mønter ved fx købmandslege sortering efter vejning, måling plus/minusaktiviteter med konkrete hjælpemidler computeren som hjælpemiddel til træningsaktiviteter produkter, der kan skabe matematikinspirerende omgivelser. Forældreinformation På det første forældremøde/ skole-hjemaften uddeles folderen En, 2, tre tyvstart skoleparat. Der orienteres om, hvor vigtig forældrenes interesse, opbakning og støtte er for deres børns interesse og læring af faget. Der orienteres og bør fremvises kommunens tilbud om udlån af matematikkufferterne fra legeteket. Der orienteres løbende om aktiviteter forældrene kan hjælpe deres børn med hjemme. Skole-hjemsamtalen Der fokuseres på barnets interesse for faget og lysten til at lære. Der orienteres om resultater af den løbende evaluering. Vær særlig opmærksom på elevernes talkendskab samt tilegnelsen af de før matematiske begreber. Forældrene opfordres til sammen med deres barn at få øje på matematik i hverdagen. Overlevering 1. klasse matematiklærer får overdraget resultater fra den løbende evaluering. 1. klasse matematiklærer bør deltage i klassekonference i slutningen af børnehaveklassen 1. klasse matematiklærer bør deltage i undervisningen i slutningen af børnehaveklassen 9

9 Idekatalog Mine tal (bog med alder, husnummer, fødselsdag, skostørrelse ) Hinke i forskellige talruder eller på talfliser og sige tallene højt. Skriv også tallene i tilfældig rækkefølge og hop i rigtig rækkefølge. Gåture i nærmiljø (hvem finder først et total, en trekant ), brug fx digitalkamera Find billeder af forskellige tal og former på nettet og fremstil egne talkort og/eller plancher Gæt tallet jeg tænker på det kommer lige før 9 Fremstille talplancher med tal på forskellige måder fx tallet 2 (tvillinger, et par sko, talsymbolet 2, en tokrone ) Væve, sy perler, tryk mønstre og figurer Gæt antallet af sten i skålen, antal blade på grenen Tegne og digte regnehistorier. Jeg mødte en gang en mand, der havde 3 døtre og 4 sønner, hvor mange børn havde manden se fx materialet Regnehistorier, matematrix børnehaveklasse-1. klasse) Lege købmand med legepenge Lege kommandolege som fx Simon Siger ( sæt dig ved siden af bordet, sæt dig op på bordet, under bordet, foran Amalie, til venstre for Mads... ) Spille kortspil med tal fx krig, fisk, uret Spille forskellige terningespil Udføre kommandolege via skærmaktiviteter. Fx den ene bygger en figur i Lego og instruerer en anden til at bygge magen til: læg den mindste på den største eller vælg 3 bamser (konkret materiale fra Gonge), der placeres bag skærmen og instruer den anden til at fx stille den mindste bamse foran den største og den mellemste bamse til venstre for. Fremstil en tælleperlekæde, en slags personlig kugleramme, med fx skiftevis 5 røde og 5 gule runde træperler. Lad ca. 10 cm snor være fri således, at der er plads til at perlerne kan trækkes hen ad snoren, når der tælles. Stimuler børnene til senere at tælle 2 ad gangen dernæst 5, så der ikke tælles forfra hver gang i diverse tælleaktiviteter. Lav tegninger med former på computeren med fx Geometer, print ud og fremvis for andre Lav mønstre i geometriprogrammer eller regnearksmønstre Tag billeder af årstider med digitalkamera og brug Photo Story til at fremstille en årskalender Husk kommunens materialebank Der kan lånes særlige børnehaveklassekufferter med forskellige konkrete materialer hos matematikkonsulenten. 10

10 1. klasse Når eleverne møder i 1. klasse kan man forvente, at eleverne har en sikker forståelse af tallene under 10. De har stiftet bekendtskab med forskellige hverdagssituationer, hvor tallene anvendes og kender enkle geometriske figurer. Mange af de før-matematiske begreber er blevet en del af deres sprog. Undervisningen i 1. klasse skal lægge det faglige fundament for fremtidens arbejde med matematik, styrke lysten til faget samt give det enkelte barn et billede af matematik, som et fag, der er omkring dem i hverdagen og kan bruges til noget. Forståelsen af tallene og titalssystemet er af højeste prioritet. Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Sproglig opmærksomhed kan anvende før-matematiske begreber som få/mange, lige mange, flest/færrest, størst/mindst, let/tung, kortere/længere, stor/lille, høj/lav, tyk/tynd kan anvende begreber, som beskriver orden/retning fx op/ned, over/under, højre/venstre, frem/tilbage, foran/bagved/ved siden af, lodret og vandret kan anvende begreber knyttende sig til tid fx før/efter, tidlig/sen, nu, om lidt, samtidig, senere, i dag, i morgen, i går, middag, eftermiddag, dag, nat, år, måneder, uger, timer, minutter kender til dage og måneder, deres navne og rækkefølge Tal kan tælle op til 100 og give kvalificerede gæt på et antal er fortrolig med tallenes navne, symbol og skrivemåde fra (0- min. 30) kender tallenes værdi og indbyrdes rækkefølge (0- min. 30) kender forskel på tal og cifre kender forskel på lige og ulige tal kender til forskellige mønters værdi Plus/minus kan regne plus og minusstykker i talområdet 1-20 kender til hverdagssituationer, hvor plus og minus optræder kan vælge rigtig regneart til en situation kan digte/fortælle/tegne regnehistorier og løse andres (problemløsning) Titalssystemet kan gruppere og skille mængder ad i tiere og enere er fortrolig med pladsværdierne tiere, enere og hundreder (fx at kunne skrive det største tal der kan laves af cifrene 1, 2 og 3 er 321 fordi tallet er bygget af 3 hundreder, 2 tiere og 1 ener) kan lægge tier-tal sammen fx Geometri kan genkende og gengive geometriske træk fra virkeligheden kan genkende, navngive og beskrive mangekanter som trekanter, firkanter, femkanter og sekskanter samt cirkler kan opdele og sammensætte geometriske figurer har en intuitiv forståelse af omkreds og areal kan tegne og fortsætte mønstre i hånden og på computer kan beskrive mønstre genkender og bruger spejlsymmetri samt kan placere symmetriakser 11

11 Måling kan måle, sammenligne og ordne længder, vægt og tid med såvel de standardiserede enheder: cm, m, kg, g, minutter, sekunder som ikkestandardiserede fx skridt, centikube-stænger, kop, spand (se også handlingsplan) kan give et kvalificeret gæt på tid, vægt og længde kan anvende og vælge passende måleværktøjer kan aflæse hele og halve timer på såvel et analogt som digitalt ur genkender de danske mønter i køb og salgssituationer Statistik kan sammenligne sortere/ordne enkle data i passende kategorier kan illustrere og aflæse data i simple tabeller og søjlediagrammer C's morgenmad Serie1 Handleplan Konkrete materialer udgør et centralt element i undervisningen. Begrebsdannelsen foregår i en vekselvirkning mellem samtale og arbejde med understøttende konkrete materialer og hjælpemidler. Undervisningen skal være i tæt sammenhæng med situationer fra hverdagen. Undervisningen er afvekslende og indeholder mange lege og spilleaktiviteter med brug af sanserne og hele kroppen med et tydeligt fagligt mål for øje. Der arbejdes både i fællesskab, i grupper og individuelt. Der åbnes op for muligheden for at nå frem til et resultat på flere måder med forskellige hjælpemidler. Der arbejdes med at gætte på antal fx en håndfuld sten, blade på en gren... forskellige tællestrategier som fx tællestreger, lægge i bunker, tælle eller rækkefølgen af tal (hvad kommer lige før og hvad kommer lige efter tallet), spil, hvor talsymboler og talnavne knyttes sammen fx kortspillet Krig forskellen på cifre og tal fx cifrene 2 og 3 i tallet 23 forskellen på lige og ulige tal (hvad kan deles ligeligt mellem to personer) plus og minusstykker med konkrete hjælpemidler som tællematerialer, kugleramme, taltavle, tallinier og legepenge lommeregneren som kontrol af udregninger eller som pædagogisk værktøj (se idekatalog) 12

12 hovedregningsstrategier som fx tier-venner talskrivning i stort format senere mindre format i hensigtsmæssig skriveretning at digte og tegne egne regnehistorier samt løse andres konkrete materialer og IT-programmer, der kan illustrere tallenes opbygning i tiere og enere at finde, sortere, beskrive, tegne og bygge geometriske figurer med fx geoblokke, sømbræt og IT-programmer som fx geometer at bygge/tegne mønstre samt beskrive mønstre fra fx mursten, gulvmosaikker, tapeter spejle til at undersøge og tale om symmetri og symmetriakser kommandolege hvor sproglige før-matematiske udtryk indgår (se idekatalog) at sammenligne længder med fx antal skridt, antal fingeraftryk, centikubestænger at sammenligne vægt med fx antal pakker margarine, kopper med sand, liter mælk at veje og måle med hjælpemidlerne lineal, målebånd, meterhjul, målebægre, vægte (analog og digital), stopur mm. samt gætte på afstande, tid og vægt produkter til skabelse af matematikinspirende omgivelser Forældreinformation På det første forældremøde/skole-hjem aften orienteres om, hvor vigtig forældrenes opbakning og støtte er for deres børns læring. Forældrene opfordres til altid at vise positiv interesse for faget hjemme. Folderen En, 2, tre tyvstart skoleparat uddeles og kommunens tilbud om udlån af matematikkufferterne fra legeteket nævnes og evt. fremvises. Eksempler på aktiviteter, der kan støtte deres børn i forståelsen af positionssystemet, bør fremvises. Der orienteres løbende om aktiviteter forældrene kan hjælpe med hjemme. Skole-hjemsamtalen Der fokuseres på de faglige mål i forhold til årsplanen. Der dokumenteres i forhold til den løbende evaluering. Vær særlig opmærksom på om børnenes talbegreb og forståelsen af titalssystemet er på plads. Forældrene opfordres til sammen med deres børn, at få øje på matematikken i dagligdagen. 13

13 Idekatalog Tæl fx ris, tændstikker, legepenge (tæl i bunker af fx 2, 4, 6, 5, 10, 15, 10, 20, 30 ) Tæl sammen i klassen forlæns og baglæns og skriv tallet samtidigt på tavlen Læg fx talfliser eller tal fra bingospil i rækkefølge eller hop på blandede talfliser efter størrelsesorden Skriv hver dag et tal på tavlen, som eleverne læser op i kor. Visk ud og skriv et nyt. Gentag 5-10 gange Brug understøttende IT-programmer til forståelse af positionssystemet fx Matitpakken (basisblokke) Dagens dato, måned, årstal Brug IT-program til at lære klokken fx skolepro-pakken (Lær mere-mat) Spil bingo, men sig i stedet for tallet fx tallet kommer lige efter 13 eller giv et regnestykke fx Gæt et tal. Lad en elev tænke på et tal. Lad andre spørge om tallet er større eller mindre end et givent tal Spil krig med kort. Kan let differentieres ved først at vende et kort ad gangen senere to kort ad gangen. Sig tallene højt undervejs Lav et kugle- eller kastespil, hvor der gives point for antal tiere og enere Skriv 23 på lommeregneren. Hvordan kan du fjerne 2-tallet uden at slette? (tast ) Hvor mange tocifrede tal kan skrives med cifrene 1, 2 og 3 Spille ueffen eller effen Klunse Spille kort, hvor tier-venner giver stik Brug IT-hjælpemidler til at visualisere plus og minus fx Matit-pakken (Tallinjearitmetik og Abacus) Lege købmandsbutik Tal-Jeopardy (læreren giver svarene - eleverne giver regnestykkerne) Brug forlagsproducerede regnehistorier eller lav selv klassens bog med regnehistorier og byt med fx parallelklassen eller pennevenner fra andre skoler Bygge geometriske figurer med fx geobrikker eller på sømbræt. Der kan fx inddrages IT-hjælpemidler fx Matit-pakken ( Sømbræt ) Stopleg. Når musikken stopper, skal man fx findes ind i en cirkel Skriv eller tegn spejlvendt ved at skrive navne eller tegne ved kun at se i spejlet Gå på symmetri og mønsterjagt i ugeblade eller i dagligdagen med fx digitalkamera og fremvis på IWB-tavlen Opsamle data fra klasseundersøgelser, hvor læreren viser forskellige diagrammer fx i Excel på IWB-tavlen Husk kommunens materialebank Der kan lånes kufferter med forskellige matematikspil til indskolingen hos matematikkonsulenten. Der kan også lånes evalueringsmaterialer til gennemsyn/fremvisning hos matematikkonsulenten. 14

14 2. klasse Når eleverne møder i 2. klasse bør man kunne forvente, at eleverne har en basisforståelse for opbygningen af titalssystemet og er fortrolige med tallene fra 0-30 og kan lave simple optællingsdiagrammer. De kan skelne mellem simple plus og minusstykker i forskellige hverdagssituationer og kan (evt. med brug af konkrete hjælpemidler) regne disse. De kan genkende, navngive, spejle, opdele og bygge mønstre med geometriske figurer og har en intuitiv fornemmelse for areal og omkreds. De kan bruge almindelige hjælpemidler i forbindelse med måling. Undervisningen i 2. klasse går primært ud på at udbygge dette grundlag og efterhånden slippe nogle af de konkrete hjælpemidler hen ad vejen ved større automatisering. Nye områder i matematikken introduceres på flere måder og i flere forskellige hverdagsrelaterede situationer og med konkrete hjælpemidler som støtte. Talforståelsen og anvendelse af regnearterne er i fokus. Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal kan tælle op til 1000 og give et kvalificeret gæt på et antal kan tælle fx 2,4,6, 5,10, 15 10, 20, 30 50,100, , 200, 300 bliver fortrolig med tallenes navne, symbol og skrivemåde fra (0-100) kender tallenes værdi og indbyrdes rækkefølge (0-100) kan genkende og forklare forskellige simple talmønstre Plus/minus/gange kan regne plus og minusstykker i talområdet med forskellige regnemetoder kan give et fornuftigt overslag på plus og minusstykker kan fordoble og halvere forstår princippet i gange som gentaget plus og visuelt som rudenet kan løse simple gangestykker ved forskellige fremgangsmåder kan mini-tabellen (0-5-tabellen) kender til hverdagssituationer, hvor plus, minus og gange optræder kan vælge rigtig regneart til en situation kan digte/fortælle/tegne regnehistorier og løse andres (problemløsning) kan bruge lommeregneren som kontrol af regnestykker Titalssystemet kan gruppere og skille mængder ad i tusinder, hundreder, tiere og enere bliver fortrolig med og kunne veksle tiere, enere, hundreder og tusinder kan bruge gruppering og talforståelse til at udvikle regnemetoder i forbindelse med plus og minus kan afrunde til nærmeste 10 ere eller 100 er Geometri kan genkende rette vinkler i hverdagen og i matematiske figurer kan genkende parallelle og vinkelrette linjer i hverdagen og i matematiske figurer kan genkende, navngive og beskrive forskellige typer firkanter som kvadrater og rektangler kan foretage flytninger af figurer som forskydning og spejling kan måle og beregne omkreds af forskellige figurer kan beregne areal af kvadrater og rektangler kan tegne, beskrive og fortsætte mønstre kan eksperimentere med mønstre og figurer ved brug af computeren 15

15 Måling kan måle, sammenligne og ordne længder, vægt og tid med standardiserede enheder (cm, m, mm, km, kg, g, minutter, sekunder, timer) kan give et kvalificeret gæt på tid, vægt og længde kan anvende, diskutere og vælge passende måleværktøjer efter nøjagtighed kan aflæse længder på tegninger med simple målestoksangivelser fx 1 cm svarer til 1 m Stokastik kan sammenligne sortere/ordne data i passende kategorier kan illustrere og aflæse data i tabeller og forskellige diagrammer har skiftet bekendtskab med diagramtegning i regneark i relevante sammenhænge kan finde antallet af forskellige kombinationer af et let overskueligt antal muligheder kan vurdere lige eller ikke lige chance via simple eksperimenter. Handleplan Understøttende konkrete materialer udgør stadig et centralt element i undervisningen ved forståelsen af nye begreber. Tidligere lærte begreber automatiseres ved forskellige træningsaktiviteter og børnene støttes i at slippe de konkrete materialer, når den enkelte er klar til det. Der skal udvises åbenhed overfor, at eleverne udvikler og anvender forskellige løsningsmetoder. Elevernes forskellige fremgangsmåder diskuteres i klassen. Det tilstræbes, at eleverne har flere mulige handlemåder/strategier for løsning af opgaver og kan vælge den smarteste og hurtigste i en given situation hen ad vejen. Undervisningen skal stadig være i tæt sammenhæng med situationer fra hverdagen og med øje for, at matematikken er et sprog, der skal kommunikeres. 16

16 Der arbejdes med gæt af et større antal genstande fx legepenge, antal ris i en kop forskellige tællestrategier som fx tællestreger, lægge i bunker, tælle rækkefølgen af tallene. Hvad kommer lige før og hvad kommer lige efter tallet placering og veksling af tal i talhuset (enere, tiere, hundereder) praktiske eksempler på nullet som pladsholder i titalssystemet spil, hvor talsymboler og talnavne knyttes sammen hjælpemidler til hovedregningsstrategier som fx den tomme tallinie, taltavlen, 10*10 diagrammer anvendes i forbindelse med plus og minus diskussioner af regnemetoder notatteknik i forbindelse med forskellige skriftlige regnemetoder - både vandret og lodret opstillede plus og minusstykker overslag og gæt på resultater talmønstre i fx taltavlen tabeltræning på mange forskellige måder at digte og tegne egne plus- minus- og gange- regnehistorier samt løse andres at finde rette vinkler fx ved brug af tegnetrekant beskrivelse af figurer ud fra begreber som parallelitet, sidelængder og rette vinkler flytninger af figurer beskrivelser af mønstre i omgivelserne ved hjælp af begreber som parallelforskydning, spejling og symmetri at måle omkredse af ting og figurer med forskellige måleredskaber at måle arealer af forskellige ting ved at lægge kvadratnet ned over beregning af arealet af kvadrater og rektangler praktiske veje og måleaktiviteter med hjælpemidlerne lineal, målebånd, meterhjul, målebægre, vægte (analog som digital), stopur mm. samt gætte på afstande, tid og vægt undersøgelser i / udenfor klassen og at illustrere resultaterne grafisk forprogrammerede regnearks eksempler til at indskrive data i og få diagrammer frem praktiske aktiviteter, hvor antal kombinationer kan findes Forældreinformation På det første forældremøde/ skole-hjem aften orienteres om vigtigheden af, at børnene er med til at udvikle algoritmer. Der præsenteres forskellige regnemetoder og forældrene opfordres til at sætte sig ind i og støtte børnenes valg. Der orienteres løbende om aktiviteter forældrene kan hjælpe med hjemme (iagttagelse af matematikken i omgivelserne samt træningsdelen af regnearterne og tabeller kan særligt med fordel støttes op om i hjemmet). Skole-hjemsamtalen Der fokuseres på de faglige mål i forhold til årsplanen. Der dokumenteres i forhold til den løbende evaluering. Vær særligt opmærksom på børnenes forståelse af titalssystemet samt forståelse, sikkerhed og brug af regnemetoder indenfor plus, minus og gange. Barnets udvalgte produkter fra undervisningen kan være særligt tilfredsstillende for barnet at vise forældrene under samtalen. 17

17 Idekatalog Tæl fx ris, centikubes, legepenge Skriv hver dag et trecifret tal på tavlen, som eleverne læser op i kor. Hvor mange tocifrede tal kan der laves af cifrene. Hvilket tal kommer lige før og lige efter. Plus/minus med et helt antal enere, tiere, hundrede. Visk ud og skriv et nyt. Gentag 5 gange Brug fx Matit-pakkens Basisblokke, Tallinje-aritmetrik og Abacus til at illustrere plus og minus og understøtte forståelsen af titalssystemet Spørg jævnligt, hvad klokken er Brug fx Skolepropakkens træningsprogram Lær mere-mat til at træne klokken Gæt et tal. Lad en elev tænke på et trecifret tal. Lad andre spørge om der fx er cifferet 9 i tallet. Hvis ja er 9 placeret på hundredepladsen Spil det største tal. Skiftes til at kaste tre terninger og dan det største tal (IWB-tavlerne har en funktion, hvor der kan kastes terninger) Shop-amok. Få fx 200 kr. i legepenge og køb 5 forskellige ting. Lav regnskaber. Klip priser og billeder ud fra reklamer Brug forlagsproducerede regnehistorier eller lav selv klassens bog med regnehistorier og byt med fx parallelklassen eller pennevenner fra andre skoler Lav overslagskapløb. Læreren giver et regnestykke og to elever løber om kap hen til enten 20, 30, 40, 50 skrevet med kridt Gå tur med meterhjul i omgivelserne, gæt hvor langt der er til. Spil gangekrig. Vend et kort hver. Den der først ganger de to tal rigtigt får stikket Træn tabeller ved at lege bom, høre tabelsange, lave klappelege i par (klap på lårene, men ved tabeltal klap i hænderne), sjip tabellerne, hinke tabeller i hinkeruder, digt vers til tabellerne der rimer. Få tabellerne frem med lommeregnerens plusfunktion Find gangestykker i omgivelserne (æggebakker, bondehusruder, chokoladeplader, sodavandskasser ). Tag fx billeder med digitalkamera og fremvis på IWB-tavlen Brug taltavler (eller læg talfliser op i stort format) til at opdage tabelmønstre. Eleverne stiller sig på tallene fra tabellen eller farver i taltavler Gå på jagt og tag billeder med digitalkamera af parallelle linier, vinkelrette linier, kvadrater og rektangler Leg skærmleg med mønstre af ens geobrikker. En elev forklarer for en anden, hvordan brikkerne er flyttet og spejlet til et mønster. Den anden skal bygge efter instruktionen Lav mønstre på computeren. Brug fx programmet Geometer eller Matitprogrammerne Farvemønstre, Mønsterbrikker og Sømbræt Lav undersøgelser fx antal piger og drenge i de forskellige klasser, fritidsinteresser, kæledyr, øjen/hårfarve. Optæl og registrer i regneark Tryk på diagramtegnet og få fine søjle- pinde- eller cirkeldiagrammer frem Lav tilfældighedseksperimenter med fx kast af terninger, mønter, tændstikæsker. Brug fx værktøjer på IWB-tavlen. Vurder om chancen er lige for alle udfald Lav kombinationer af tøj fx to hatte, en bluse og to par bukser. Hvor mange sæt kan laves Husk kommunens materialebank Der kan lånes kufferter med forskellige matematikspil til indskolingen hos matematikkonsulenten. Der kan lånes et udvalg af evalueringsmaterialer til gennemsyn/fremvisning hos matematikkonsulenten. 18

18 3. Klasse Når eleverne møder i 3. klasse kan man forvente, at eleverne er fortrolige med titalssystemet. De kan lave fornuftige overslag og kan angribe plus og minussituationer på flere måder. De har forstået princippet i gange, har ordforråd til at kunne beskrive geometriske figurer mere præcist og har gjort erfaringer med forskellige målinger, beregninger og flytninger af disse. Eleverne har gjort sig erfaringer med at aflæse og illustrere data samt lavet eksperimenter med tilfældighed. Undervisningen i 3. klasse udbygges regnearterne med begrebet deling. Talområdet udvides og simple brøker introduceres. I geometrien påbegyndes arbejdet i forhold til rumfang, vinkler, tegning og koordinatsystemet. Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal bliver fortrolig med tallenes navne, symbol og skrivemåde fra (0-1000) kender tallenes værdi og indbyrdes rækkefølge (0-1000) kan fortsætte forskellige simple talmønstre forstår brøk som en del af en helhed i praktiske situationer kender navn, skrivemåde og størrelsesforhold (hvad er størst) af de simple brøker fra hverdagen (½, ⅓, ¼, 1/5) kan afgøre om to simple brøker har samme værdi fx 2/4 = ½ kan gætte sig til simple ligningers løsning Plus/minus/gange/dele kan lave overslag og regne plus og minusstykker i talområdet fra med forskellige regnemetoder kan den lille tabel (0-10-tabellen) kan anvende gange i praktiske situationer kan fordele et mindre antal konkrete genstande kender til rest-begrebet i forbindelse med deling kender til hverdagssituationer hvor plus, minus, gange og deling optræder kan vælge rigtig regneart til en situation kan digte/fortælle/tegne regnehistorier og løse andres (problemløsning) kan bruge lommeregneren som kontrol af regnestykker Geometri kan genkende, tegne og navngive rette, spidse og stumpe vinkler i hverdagen og i matematiske figurer som fx trekanten kan beskrive geometriske figurer ved begreber som sidelængder, vinkler, parallelitet, radius, diameter og centrum kan anvende en passer kan finde flere symmetriakser både lodrette, vandrette og skrå kan fremstille symmetriske billeder kan aflæse, indsætte og forbinde gitterpunkter i et koordinatsystem (1. kvadrant) kan måle omkreds af forskellige figurer med forskellige hjælpemidler kan finde et omtrentligt areal ved hjælp af kvadratnet kender til de rumlige figurer kasser herunder kuben/terningen kan tegne kasser isometrisk og bygge kasser efter en isometrisk tegning kender til simple udfoldningsmodeller fx kasser Måling kan måle rumfang ved opfyldning af fx sand/vand samt ved optælling af antal kuber kan give et kvalificeret gæt på tid, vægt, længde, areal og rumfang 19

19 kan anvende, diskutere og vælge passende måleværktøjer efter nøjagtighed kan omskrive mellem meter og centimeter kan læse og skrive klokkeslæt analogt og digitalt og bruge mundtlige betegnelser som fx kvart over, ti i Stokastik kan indsamle egne data i undersøgelser kan sammenligne, sortere/ordne data kan illustrere data i tabeller og forskellige diagrammer fx i regneark gør sig erfaringer med praktiske og systematiske optællinger af et antal kombinationer kan vurdere lige eller ikke lige og stor/lille chance via simple eksperimenter. Handleplan Eleverne har nu flere forskellige redskaber, handlemåder og strategier for løsning af forskellige typer matematiske problemstillinger. At give eleverne mulighed for at arbejde praktisk undersøgende og eksperimenterende er en forudsætning for, at eleverne selv finder sammenhænge og regler i matematikken. Når eleverne formulerer disse sammenhænge/erfaringer udvides begrebsforståelsen og deres matematiksprog bliver mere og mere præcist. Faget skal stadig præsenteres i hverdagsrelevante sammenhænge, således at faget opleves vedkommende. Man må af eleverne forvente en større selvstændighed og større ansvar for egen læring. 20

20 Der arbejdes med placering og veksling af tal i talhuset (enere, tiere, hundereder) rækkefølgen af tallene. Hvad kommer lige før og hvad kommer lige efter tallet diskussioner og brug af forskellige regnemetoder notatteknik i forbindelse med forskellige skriftlige regnemetoder fx både vandret og lodret opstillede plus og minusstykker overslag og gæt på resultater at finde systemer i talrækker konkrete situationer/materialer til understøttelse af brøkbegrebet gæt og afprøvning af løsninger til ligninger fx på lommeregner tabeltræning på mange forskellige måder at digte og tegne egne regnehistorier med plus, minus, gange eller dele samt løse andres at finde rette vinkler fx ved brug af tegnetrekant skitsetegning og beskrivelse af figurer ud fra begreber som parallelitet, sidelængder og rette vinkler flytninger af figurer konstruktioner af figurer og mønstre med passer, lineal, spejle samt geometriprogram beskrivelser af mønstre i omgivelserne ved hjælp af begreber som parallelforskydning, spejling og symmetri at måle omkredse af ting og figurer med forskellige måleredskaber at måle arealer af forskellige ting ved fx at lægge kvadratnet over beregning af arealet af kvadrater og rektangler praktiske veje og måleaktiviteter med hjælpemidlerne lineal, målebånd, meterhjul, målebægre, vægte og ure (analog som digital), stopur mm. arbejdstegning, isometrisk tegning og udfoldninger af kasser at gætte på afstande, tid og vægt undersøgelser i / udenfor klassen og at illustrere resultaterne grafisk brug af regneark til at indskrive data i celler og få diagrammer frem systematiske optællinger, når antal kombinationer kan findes fx brug af bogstavkombinationer og tælletræ praktiske eksperimenter i forbindelse med tilfældighed samt simpel chancevurdering fremstilling af produkter til at skabe inspirerende matematikfaglige omgivelser (se idekatalog) Forældreinformation På det første forældremøde/ skole-hjem aften orienteres om, vigtigheden af at børnene er med til at udvikle algoritmer. Der præsenteres forskellige regnemetoder og forældrene opfordres til at sætte sig ind i og støtte børnenes valg. Der orienteres løbende om aktiviteter forældrene kan hjælpe med hjemme (iagttagelse af matematikken i omgivelserne samt træningsdelen af regnearterne og tabeller kan særligt med fordel støttes op om i hjemmet). Skole-hjemsamtalen Der fokuseres på de faglige mål i forhold til årsplanen. Der dokumenteres i forhold til den løbende evaluering. Vær særligt opmærksom på børnenes forståelse af titalssystemet samt forståelse, sikkerhed og brug af regnemetoder indenfor plus, minus og gange. Barnets udvalgte produkter fra undervisningen kan være særligt tilfredsstillende for barnet at vise forældrene under samtalen. 21

21 Idekatalog Skriv et firecifret tal i et talhus, som eleverne læser op i kor og taster på lommeregneren fx Skriv et nyt tal nedenunder fx Lad eleverne ved hjælp af lommeregneren få det nye tal frem uden brug af slettefunktionen fx ved at taste Gæt et tal. Lad en elev tænke på et tal. Lad andre spørge om det fx er mindre end 3000, større end 100 Skriv talrækker med systemer i og lad en makker finde og fortsætte systemet fx 2, 4, 8, 16 (der fordobles hele tiden) Digt, skriv og løs ligningshistorier fx ræven stjal 3 høns, nu er der kun 10 tilbage, hvor mange høns var der i går? Jeg tænker på et tal, når jeg ganger det med 5 bliver det 30, hvilket tal tænkte jeg på? Brug digitalkamera til at lave forskellige fremvisninger af brøker fx ½ L mælk, ½ æble, ½ krone (50-øre) Fremstil brøkbilleder fx vis en halv på mange måder ved udklip i A4 og klistre op på farvet A4-ark Spille brøkspil, hvor der veksles brøker fx ½ til 2/4 Lav egne matadorspil. Lav en model af en miniby. Lav et storylineforløb med priser fra kr. Brug regnskaber til at registrere indtægter, udgifter og saldo. Nogle elever kan måske anvende regneark dertil Brug forlagsproducerede regnehistorier med alle 4 regnearter eller skriv klassens bog med regnehistorier og byt med fx parallelklassen eller pennevenner fra andre skoler Uddel en bunke centikubes til hver gruppe. Kan den deles mellem 2, 3, 4, 5 personer Lav vendespil med gange/dele Træn tabeller ved at lege bom, høre tabelsange, lave klappelege (to og to klap på lårene, men ved et tabeltal klap i hænderne), sjip tabellerne, hinke tabeller i hinkeruder, digt vers til tabellerne der rimer, få tabeller frem med lommeregnerens plusfunktion, træn tabeller på tid i et IT-program Lave omvendt gangeleg. Giv et tal fx 20, som skal vises praktisk (4 hænder med 5 fingre, 2 tikroner ) Brug IT-programmer i forbindelse med geometri fx Matit ( Farvemønstre, Mønsterbrikker, Sømbræt) og Geometer eller arbejd fx med egne flisemønstre og konstruktioner Klip gækkebreve og find symmetriakser Undersøg rumfang af kasser ved at fylde med centikubes, vand og sand Lav egne undersøgelser. Optæl og register i regneark. Tryk på diagramtegnet og få fine søjle- pinde- eller cirkeldiagrammer frem Lav tilfældighedseksperimenter med fx kast af to terninger, to mønter Vurder om chancen er lige, stor eller lille for forskellige udfald Lav produkter til matematikinspirerende omgivelser fx Talorme, hvor der nu også sættes brøker ind imellem tallene, uroer med geometriske figurer påført figurnavne, elevprodukter med mønstre, tegning, diagrammer fra egne undersøgelser, taltavler, måleredskaber og matematikspil til fri afbenyttelse Husk kommunens materialebank Der kan lånes kufferter med forskellige matematikspil til indskolingen hos matematikkonsulenten. Der kan også lånes evalueringsmaterialer til gennemsyn/fremvisning hos matematikkonsulenten. 22

22 Her kan du også hente hjælp, råd, vejledning mm. Matematikkonsulent Nina Winther Ølsted Skole Hovedgaden Ølsted Tlf Mobil: Mail: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hermannsgade 3, 1.sal 3300 Frederiksværk Tlf Legetekskoordinator Jane Toft Jakobsen Legeteket Hermannsgade Frederiksværk Tlf Jane står for udlån af legetekskufferterne -kufferterne med matematikspil og aktiviteter henvendt til forældre og giver gerne råd og vejledning med på vejen. Fagkonsulenten for matematik Klaus Fink Mail: Tlf: Men husk han er en travl mand. En bedre løsning vil nok være en henvendelse over SkoleKom. Under faget matematik er der et ikon med undervisningsministeriets logo. Der står fagkonsulent FSK MAT ved siden af. Her foregår en livlig debat med Klaus og han er vældig god til at give svar. Ikonet med bestemmelser er også værd at klikke sig ind på. Litteratur/links Fælles Mål II for faget matematik kan efter høringsrunden findes på: Fremtidens matematik i folkeskolen rapport til forberedelse af en handlingsplan for matematik i folkeskolen, Matematik på grundskolens mellemtrin -skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer, ellemtrin.pdf Kompetencer og matematiklæring - ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark, Fælles mål i skolens hverdag hvordan? Matematik ideer og henvisninger kan findes på: 23

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Mål og handleplaner for mellemtrin. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab

Mål og handleplaner for mellemtrin. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab Mål og handleplaner for mellemtrin for faget Matematik - matematiklærerens redskab Indholdsfortegnelse: 1. Forord 2 2. Opbygningen af mål og handleplaner 2 Målene 2 Handleplanerne 2 Idekatalog / materialer

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Tal om tal. Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring

Tal om tal. Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring Tal om tal Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring Tal om tal Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring. Dette hæfte giver inspiration til arbejdet med børns kendskab til tal i hjemmet, i børnehaven

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematisk opmærksomhed

Matematisk opmærksomhed Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 5 og 10 Kender i nogle tal? Hvor mange forskellige tal kender I? (forskellen på tal og grundtal) Hvad kan I tælle til? Kender I nogle store tal? Kan I tælle

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Skoleskema for 0.-3.C

Skoleskema for 0.-3.C Skoleskema for 0.-3.C 0.-3. C mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.20-9.05 9.05-9.50 10.05-10.50 10.50-11.35 12.00-12.45 HM Post,skema & lege HM Billedkunst /HM Matematik Post,skema & lege Natur/teknik

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Mål og handleplaner for udskoling. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab

Mål og handleplaner for udskoling. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab Mål og handleplaner for udskoling for faget Matematik - matematiklærerens redskab Indholdsfortegnelse Forord...3 Opbygningen af mål og handleplaner...3 Målene...3 Handleplanerne...3 Idekatalog / materialer...3

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere Indholdsfortegnelse Forord... 3 Diskettens indhold... 4 Grafer i koordinatsystemet... 5 Brug af guiden diagram... 5 Indret regnearket fornuftigt... 9 Regneark hentet på Internettet... 15 Læsevenlige tal

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale SMARTBOARD Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale Materialet må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres Opgave 1 Det grundlæggende a) Skriv med håndskrift på tavlen følgende brug pen eller

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Læreplan for Matematik

Læreplan for Matematik Læreplan for Matematik *********** A: Formål og Introduktion A2 Matematik - marts 2003 Formålet for undervisningen i matematik (Jf. 26 i Hjemmestyrets bekendtgørelse trinformål samt fagformål og læringsmål

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Spil, leg og lær. Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk

Spil, leg og lær. Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk Spil, leg og lær Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk Velkommen til Til hvem Urolige drenge Drenge med behov for læring i trygge afgrænsede rammer Drenge med behov for praksisnær læring Drenge med behov

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere