KidSmart: Nyt tilbud til de mindste BIBLIOTEK OG MEDIER. TEMA: Folkebiblioteksstatistik: Tendenser og nye muligheder. KOMMENTAR Udkantsdanmark?

Transkript

1 BIBLIOTEK OG MEDIER N R. 3 O K T O B E R KidSmart: Nyt tilbud til de mindste KOMMENTAR Udkantsdanmark? TEMA: Folkebiblioteksstatistik: Tendenser og nye muligheder PÅ SPORET AF DET NYE BØRNEBIBLIOTEK Interview med Lotte Lykke Simonsen

2 Få nyheder fra som nyheder/nyhedsservice RSS-feeds: nyheder/rss/ INDHOLD BIBLIOTEK OG MEDIER Nr årgang Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard København V Telefon post@bibliotekogmedier.dk Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Pernille Bjerrum (red.) Kristine Rude (red. sekr.) Susanne Mahler Jakob Heide Petersen Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk: C.S. Grafisk A/S Oplag ISSN Elektronisk ISSN Foto: Bjarke Ørsted og Claus Bjørn Larsen Redaktionen er afsluttet den Publikationen kan hentes på Bliv abonnent på Bibliotek og Medier Bladet er gratis og udkommer hvert kvartal KOMMENTAR INTERVIEW TEMA: FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIK 2010 BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2011 NETBIBLIOTEKER BOGSTART BØRN OG UNGE DEFF STANDARDER MEDIER INTERNATIONALT PARTNERSKABER Udkantsdanmark? 3 På sporet af det nye børnebibliotek 4 Kulturstatistikken i Statistikbanken 8 Muligheder og begrænsninger i den nye biblioteksstatistik 11 Brugernes aktiviteter indlån og bestand 12 Fornyelsernes himmelflugt 13 Danskerne er glade for deres biblioteker 14 Biblioteket i offentlighedens tjeneste 17 Koordinationsgruppen og de digitale idéer 18 Fremtidens Palles Gavebod 19 Bogstart ændrer familiers læsevaner 20 Børnehavebiblioteker er en succes 21 Ti nytænkende ungeprojekter i gang 22 Centrale aktører i innovation og vækst 24 RFID: Stregkodens afløser nu på plads 25 En skillevej for digital radio 27 Europeana er blevet voksen 28 KidSmart og kulturministeren 31 Internationalt 32 Info 33 Publikationer 35 Personnyt 35 HUSK: LEDERMØDE DEN NOVEMBER PÅ NYBORG STRAND BILLEDTEMA BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København Nordvest åbnede i maj 2011 og rummer foruden biblioteket også kulturhus med bl.a. mødesal med plads til ca. 300 mennesker, medborgercenter og café. Husets nyskabende arkitektur og fleksible indretning er udtænkt af tegnestuerne COBE og Transform. Åbningstider hverdage kl , onsdag dog kl og lørdag kl

3 KOMMENTAR Jens Thorhauge Udkantsdanmark? Udkantsdanmark er ikke en rådden banan, der kan lokaliseres til en periferi set fra København. I hvert fald ikke, hvis vi med betegnelsen udkant angiver områder, hvor arbejdspladser lukker, boliger bliver vanskeligt omsættelige og offentlig service forringes med en række negative spiraleffekter som følge. Berlingske nævner i skrivende stund Slagelse som udkant og konstaterer, at symptomerne på udkantskrise allerede er i Københavns forhave. Vi står altså ikke over for et regionalt, men et nationalt problem. Det bør fremme indsatsen for nye former for samspil mellem land og by. De seneste ti års diskussion om landsby-danmark har intet ændret. Vi løser naturligvis ikke recessionskrisen ved, at alle flytter til København. Men omvendt står vi med et strukturproblem, der bl.a. handler om, at Danmark har over fem tusinde landsbyer, der gav god mening, da arbejdspladserne var spredt på en anden måde end i dag. Nu er mange landsbyer nødlidende og uden fremtid, mens andre klarer sig. Det spørgsmål, der er interessant ud fra en bibliotekssynsvinkel er: Hvordan betjener vi disse udkantssamfund? Halvdelen af Danmarks små biblioteker er nedlagt inden for de seneste ti år. Vi ved, at det fysiske bibliotek trods voksende digitale muligheder er afgørende for en god biblioteksbetjening, derfor kan man ikke bare fortsætte med at nedlægge biblioteker, hvis der skal gives et reelt tilbud til hele befolkningen. Men bibliotekerne må placeres og udvikles med omhu. I sensommeren blev Danmarks første konference om udkantsbiblioteker afholdt i Hanstholm med Thisted Bibliotek som arrangør. Konferencen var støttet af Bibliotek og Medier, fordi styrelsen gerne vil bidrage til at skabe et godt beslutningsgrundlag for biblioteksplanlægningen også i tyndt befolkede områder. Modellen med åbne biblioteker, der er selvbetjente en del af den meget lange åbningstid, er et eksempel på en vej, der har stimuleret interessen for at sikre god biblioteksbetjening. Konferencen fokuserede på, hvordan man udvikler biblioteker i yderområderne. Byplanlæggeren siger, at man må satse på en vis centralisering på nogle områder det gælder på biblioteksområdet indsatsen med at etablere Danskernes Digitale Bibliotek, der må ses som et nødvendigt grundlag for de små biblioteker fremover. Bibliotekerne skal også indgå i bæredygtige miljøer. Biblioteket må således ikke være sidste offentlige service sammen med en postkasse og et øde busstoppested. Her er det en vigtig pointe, at biblioteket selv er en del af bæredygtigheden, for det skal indgå i samspil med andre aktiviteter. For bibliotekets opgave er, ud over at levere klassisk biblioteksbetjening, at understøtte og stimulere det netværk og den profil lokalsamfundet arbejder med. Spille sammen med idræt, foreninger, skoler, borgerservice, forretninger.» Fællesskabet udspringer i stigende grad af projekter og ikke omvendt «Der er ikke nogle enkle regler for, hvor det er muligt at skabe den positive udvikling med biblioteket som central spiller. I udgangspunktet må man kræve et vist befolkningsunderlag inden for en rimelig afstand og en vis bæredygtighed i form af arbejdspladser, status som pendlerområde eller turisme- og sommerhusområde. De bæredygtige områder har ofte stærke menneskelige ressourcer. Der vil derfor være klart basis for den udstrakte selvforvaltning af bibliotekslokalerne, der er en del af det åbne bibliotekskoncept, og der er basis for konstruktiv brug af frivillig arbejdskraft. Grænsedragningen mellem professionel og frivillig indsats i driften af biblioteket bliver et kernepunkt i de kommende år. Det gælder ikke bare biblioteket, men andre fællesanlæg, hvor oprydning, vedligeholdelse og igangsætning af aktiviteter kan blive afhængig af civilsamfundet. Fællesskabet udspringer i stigende grad af projekter og ikke omvendt. Det ser vi i eksempler som revitaliseringen af landsbyen Fjaltring, hvor man satte købmandsbutikken på folkeaktier. Et andet eksempel er indsatsen for at gøre et døende fiskersamfund, Klitmøller, til et internationalt kendt surfersted. Et tredje eksempel er det frivillige fællesskab om driften af Kirsten Kjærs Museum i Thy, der er blevet et kulturelt kraftcenter. Biblioteket kan spille en afgørende rolle i den omstrukturering af den danske land/ bystruktur, der er en nødvendig følge af vidensamfundets udvikling og de ændringer i livs- og bosætningsvilkår, der sætter sig igennem i disse år. Biblioteket er en del af løsningen, hvis det drives i det rette samspil med lokalsamfundet. >> 3

4 INTERVIEW Lisbet Vestergaard Interview med Lotte Lykke Simonsen På sporet af det nye børnebibliotek Børnebibliotekerne er ude i benhård konkurrence om børns tid og opmærksomhed. Sociale netværk, fritidsaktiviteter, tv, klubber og andre tilbud fylder meget i de lidt større børns liv. Børnebibliotekerne har meget at byde på, men der er brug for at dyrke den faglige begejstring og hele tiden holde fokus på, om tiden og kræfterne bruges på den rigtige måde. Det mener Lotte Lykke Simonsen, der i 2011 og 2012 er bibliotekskoordinator for projektet Ramasjang fra biblioteker i hele landet. Lotte Lykke Simonsen er tidligere leder af børnebiblioteket på Gentofte Bibliotekerne og har desuden fra 2009 til 2011 været med i hovedredaktionen for børnewebsitet Palles Gavebod. Lotte Lykke Simonsens klare budskab til bibliotekerne lyder: Det hjælper ikke noget, at man sidder og småsover, mens bussen kører forbi. Det er NU bibliotekerne skal gribe chancen for at få et solidt tag i den nye generation af biblioteksbrugere. Hvad er det, børnebibliotekerne kan? Børnebibliotekerne har stadig masser af gode materialer, selvom der skal spares. Der er både ro og larm og hygge på biblioteket. Det koster ikke noget. Det er ikke politisk. Det er ikke en fodboldklub, hvor man skal være på et hold. Alle kan komme på biblioteket. Med Palles Gavebod og Ramasjang har bibliotekerne fået to nye, stærke platforme, og det er en gave til alle, der arbejder med biblioteksbetjening af børn. Men det kræver stadig, at man gør noget på det enkelte bibliotek. Det er nødvendigt med dialog på mange niveauer og mellem forskellige parter, for at samspillet for alvor kan blive frugtbart: Mellem børnebibliotekarer og børn, mellem bibliotekets medarbejdere og ledelse, mellem Palles Gavebod og Ramasjang. Konkurrence og samspil Jeg har haft fingrene dybt nede i Palles Gavebod, og det har været min oplevelse, at mange biblioteker har haft svært ved at rumme både det nye site og Ramasjang-samarbejdet. Der er et konkurrenceelement til stede, både når det gælder børnenes og bibliotekarernes opmærksomhed. Skal biblioteket satse på det ene eller det andet? Men det går så småt fremad, ikke mindst fordi temaerne på Palles Gavebod spiller bedre og bedre sammen med Ramasjang. Til vinter skal vi have temaet Nyheder, og det, tror jeg, bliver helt fantastisk. Børnene skal have pressekort, og der kommer helt nye og skæve vinkler på nyheder som begreb. Jeg tror dog altid, at der vil være konkurrence mellem Palles Gavebod og Ramasjangs hjemmeside, for de to sider indeholder meget af det samme stof. Men måske vil de konkurrere mindre med tiden. En af visionerne med Palles Gavebod, samarbejdet med Ramasjang og aktiviteterne i de fysiske børnebiblioteker er, at disse tre formidlingsplatforme spiller sammen og skaber en kobling inde i børns hoveder. Hvad er din holdning til denne tankegang? Jeg tror stadig, at trekanten fungerer, men bibliotekerne er måske ikke mentalt klar til denne formidlingsstrategi. For børnene er der ingen ben i denne tankegang. For dem er det selve historien eller universet, der skaber sammenhængen på tværs af platforme. Bibliotekerne skal arbejde mere bevidst med at inddrage Palles Gavebod i det fysiske rum, i aktiviteter og i biblioteksorienteringen. Sitet skal bruges på en anden måde, end at det bare står på en skærm i et hjørne. Palle skal ind på rygmarven i den daglige formidling til børn. Bibliotekerne er traditionelt på sikker grund, når det gælder indretning af de fysiske rum og gennemførelse af aktiviteter for små børn. Men det er vigtigt, at man ikke bru- 4 >>

5 INTERVIEW» Ramasjang er på mange måder bare en krog en supergod anledning til at lave en massiv charmeoffensiv «ger småbørnsformidlingens nemme metoder, når målgruppen er ældre børn. For Palles Gavebod er det de 8 til 12-årige og for Ramasjang børn mellem 7 og 10 år. Bibliotekerne skal være mere bevidste om de forskellige målgrupper. Ramasjang som trækplaster Hvad får bibliotekerne ud af, at Ramasjangbussen kommer forbi? Bibliotekerne får først og fremmest en masse børn på besøg. Nogle steder kommer der helt op imod 1000 forventningsfulde og glade børn, og det giver en helt speciel og meget festlig stemning. De enkelte biblioteker får også en massiv interesse fra de lokale medier, der meget gerne vil dække Ramasjangs besøg på biblioteket. Samtidig får bibliotekerne en særlig mulighed for at komme i kontakt med børn, der ellers aldrig bruger biblioteket. Jeg har oplevet, at nogle af børnene slet ikke véd, at det er biblioteket, de befinder sig på, eller hvad biblioteket egentlig er for noget. Biblioteket er ikke en del af deres hverdag. Det maner til eftertanke og kalder på handling. Jeg snakkede med nogle drenge, som ikke anede, at de var på biblioteket, og jeg fik en børnebibliotekar til at vise dem, hvilke materialer og aktiviteter børnebiblioteket har. Ikke kun når Ramasjang sender, men hver eneste dag. Det er et eksempel på, hvor lidt der skal til for at vække målgruppens interesse for biblioteket som et fedt sted med et hav af spændende film, spil, bøger, musiktilbud og aktiviteter i hyggelige og afslappede rammer. Det handler om at få mest muligt ud af Ramasjang-bussens besøg, både før, under og efter besøget. Der er masser af gode eksempler til inspiration. Da bussen besøgte Billund Bibliotek, oplevede vi, at bibliotekarerne var gode til at fortælle børnene, hvad et bibliotek er. Før bussens ankomst i Aalborg havde Aalborg Bibliotekerne arrangeret en masse ting op til dagen. Det fik bibliotekets rolle til at stå meget klarere for børnene. Bibliotekerne kan lave mini-udgaver af konkurrencen RamaChancen i ugerne før besøget, og de kan lave konkurrencer, der knytter an til Ramasjang i ugerne og månederne efter gerne med fede præmier. Min foreløbige erfaring er dog, at bibliotekerne generelt ikke er gode nok til at udnytte potentialet i samarbejdet med Ramasjang. De sender en masse materiale ud til de lokale medier, men ellers sker der ikke så meget. Det er et stort arbejde at tage imod Ramasjang-bussen, men det arbejde kan ikke stå alene, hvis biblioteket for alvor skal have noget ud af besøget i tiden bagefter. Den reklame man kan få via Ramasjang-tv er jo helt utrolig. Bibliotekerne skal forberede aktiviteter og udtænke strategier for, hvordan de vil beholde børnenes opmærksomhed bagefter. Ramasjang er på mange måder bare en krog en supergod anledning til at lave en massiv charmeoffensiv. Det er netop disse tiltag, jeg gerne vil i dialog med børnebibliotekarerne om, når jeg i september og oktober deltager på centralbibliotekernes netværksmøder. Lotte Lykke Simonsen Lær af DR Bibliotekerne kan lære noget meget vigtigt af samarbejdet med Ramasjang, nemlig faglig lykke. På DR er man bare rigtig glad for sit arbejde. Så enkelt er det. De kan godt lide det, de laver. Det tror jeg også, man kan på bibliotekerne. Men på et bibliotek skal man kunne det hele, og det er svært at vise begejstring for alt. På børnebiblioteket ville det være en god idé at dele tingene op og fordele dem lidt mere på forskellige medarbejdere. Ham, der er god til fodbold og drenge, er på arbejde på et bestemt tidspunkt, og hende der ved alt om Twilight-universet og musik, er der på andre tidspunkter. Det skal børnene nok finde ud af. Bare de kan mærke engagementet. >> 5

6 Ramasjang-bussen besøger hver onsdag et nyt bibliotek, og værterne Sofie og Mikkel har alle steder mange fans blandt de lokale børn. Foto: DR. Især i forhold til børn er det vigtigt, at børnebibliotekets personale har noget ægte gejst og gnist. Bibliotekarerne skal ud af den skal, hvor de bare er bibliotekarer de skal også kunne snakke om kærester, kæledyr og andre vigtige ting i børns liv. Jeg har nu siddet i DR Byen i knap et halvt år og kan se, at biblioteksverdenen også kan lære noget af DR, når det drejer sig om mod og konsekvens. DR arbejder intensivt med seertal og har målinger på alting. Kort sagt: Hvis der ikke er seere til et program, bliver det lukket. Denne handlekraft kunne bibliotekerne godt tage til sig og lukke projekter noget tidligere, hvis de ikke giver mening eller skyder helt forkert. Jeg ville gerne kunne sige, at DR også kan lære noget af bibliotekerne. Men der er ikke noget, der umiddelbart falder mig ind, og det er en utilfredsstillende for- nemmelse. Jeg spørger faktisk jævnligt mine nye kolleger: Hvorfor har DR valgt bibliotekerne som partnere? Jeg tror, det er vigtigt at stille det spørgsmål igen og igen. DR skal presses til at sige hvorfor de gerne vil arbejde med netop bibliotekerne. Public service-begrebet som en fælles overskrift er selvfølgelig en af grundene, men der må være noget andet, også ud over det, at der følger projektmidler fra Udviklingspuljen med. Hvorfor ikke vælge fodboldklubber over hele landet som partnere? Det umiddelbare svar fra DR er: Bibliotekerne har børnene. Derfor synes jeg også, det er oplagt, at Ramasjangværterne i højere grad italesætter en begejstring for bibliotekerne og er med til at vise, at bibliotekerne ikke bare er steder for stille nørder og læseheste uden venner. Det er netop den stereotyp, vi skal væk fra. Ramasjang-besøgene skal bruges til at fremhæve bibliotekerne som et attraktivt sted for børn. Revitalisering af anbefalinger I 2008 kom rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Den præsenterede 10 anbefalinger, som mange biblioteker tog til sig. Der blev sat gang i nye projekter og der var meget fokus på børnebibliotekerne. Min vurdering er dog, at luften gik lidt af ballonen efter et års tid. Jeg tror desværre, at de 10 bud er gået i glemmebogen og trænger til revitalisering. Især anbefalingen om mere leg i biblioteket, der var en af de lidt mere kontroversielle, er der fortsat meget stof i. Der er brug for at stille de store spørgsmål som: Hvad vil vi med børnebiblioteket, nu hvor vi har fået den nationale formidlingsplatform til tweens, Palles Gavebod, og en direkte kanal ind i stuerne via Ramasjang? Bruger vi kræfterne og tiden på det rigtige? Mange biblioteker siger, at de ikke har tid til at integrere Palles Gavebod i deres hverdag. Der er så meget andet. Det er 6 >>

7 INTERVIEW».. bibliotekerne skal ligesom alle andre kulturinstitutioner også slå nogle darlings ihjel for at få frigivet ressourcer til nye satsninger «utvivlsomt rigtigt. Men bibliotekerne skal ligesom alle andre kulturinstitutioner også slå nogle darlings ihjel for at få frigivet ressourcer til nye satsninger. Det er svært at sige, hvad der er darlings på det enkelte børnebibliotek. Men måske ville den tid, man bruger på materialepleje være givet bedre ud i direkte samspil og dialog med børn? Almindeligt biblioteksarbejde med vagt og labelpåsætning kan sagtens minimeres. Fokus på brugerne Jeg bliver nogle gange bange for, at bibliotekerne ikke fokuserer nok på dem, det hele handler om: Brugerne og dialogen med dem. Vi vil gerne skabe en rød tråd i biblioteksbetjeningen af børn, men små uheldige situationer kan få tråden til at forsvinde. Jeg har et eksempel: En dreng ser på Ramasjang, at han i løbet af den næste uge kan gå ned på sit lokale bibliotek og deltage i en fed aktivitet eller konkurrence. Han opsøger biblioteket aktivt og af egen drift, men børnebibliotekaren siger, mere eller mindre beklagende: Den konkurrence har vi ikke her. Set med mine øjne bør denne drengs henvendelse være et wake-up-call til biblioteket. Den viser også svagheden i koblingen mellem tv, web og det fysiske rum: Hvis ikke alle er med, er der stor risiko for, at børnene bliver demotiverede og vender biblioteket ryggen. Det er for sent, hvis alle er med i Det er nu, bussen kører. Jeg håber, at vi når så langt i samarbejdet i år og næste år, at bibliotekerne bliver mere end bare en kulisse for Ramasjang. Det er ikke hver dag, man får serveret så mange glade og entusiastiske børn på et sølvfad. Ramasjang fra biblioteker i hele landet Biblioteker over hele landet samarbejder i 2011 og 2012 med DR Ramasjang. Omkring 20 biblioteker har allerede haft besøg af Ramasjang-bussen og har lagt hus til quizzen RamaChancen, der sendes hver onsdag fra et nyt bibliotek. Besøg på de seks centralbiblioteker er koblet sammen med de seks årlige temaer på pallesgavebod.dk. Ramasjang Live sætter fokus på temaet på tv og dækker de lokale aktiviteter på centralbibliotekerne. Projektets bibliotekskoordinator Lotte Lykke Simonsen har sin arbejdsplads i DR Byen og tager ofte med ud på bibliotekerne, for at være med, når live-programmerne bliver sendt, og for at komme i dialog og være tæt på bibliotekernes hverdag. Projektet gennemføres med et samlet tilskud på knap 5,6 mio. kr. fra Udviklingpuljen for folke- og skolebiblioteker. >> 7

8 STATISTIK TEMA FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIK 2010 Årets biblioteksstatistik er altid ventet med spænding. For første gang er statistikken publiceret af Danmarks Statistik og styrelsen har fået adgang til data samtidig med alle andre i begyndelsen af juli. Temaet sætter fokus på årets statistik med fakta og tendenser samt tre analyser af professor Niels Ole Pors fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Den sidste artikel i temaet fortæller om en stor brugertilfredshedsundersøgelse, gennemført på 116 biblioteker. Kulturstatistikken i Statistikbanken Randi Svendsen Folkebiblioteksstatistikken blev den første i rækken af biblioteks- og mediestatistikker, der fremover samles med den øvrige kulturstatistik i Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Det sker som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget fra november 2007, hvor det blev besluttet at samle den officielle statistikproduktion i Danmarks Statistik. Kulturstatistikken er under omlægning, så visionen om, at den kan anerkendes som bredt dækkende, troværdig og aktu- el og formidles elektronisk på et upartisk grundlag, kan opfyldes. Statistikken anvendes af nationale og internationale aktører til kvalificering, nuancering og understøttelse af den kulturpolitiske og erhvervspolitiske debat, herunder til beslutninger og planlægningsformål samt forskning og udvikling. Forenkling og nye aspekter Danmarks Statistik og Kulturministeriet arbejder på at samle mest muligt af den officielle kulturstatistik på og i statistikværktøjet Statistikbanken. Samlingen skal gøre det enklere for den interesserede borger, fagfolk, journalister, forskere, politikere og embedsmænd at finde frem til, hvad der findes af statistik. Samtidig udvides statistikken med nye aspekter, og den indrettes, så det fremadrettet bliver enklere at sammenstille forskellige statistikker med hinanden f.eks. inden for et geografisk område eller børnekulturområdet. Der vil også blive lagt vægt på at belyse kønsmæssig fordeling i statistikker, hvor det måtte være relevant. Hovedtendenser i Folkebiblioteksstatistikken 2010 Åbningstiderne på landets folkebiblioteker er steget med 23 % fra 2009 til Det skyldes de mange nye åbne biblioteker, der samlet set har en ugentlig åbningstid på timer. Lægger man dertil den betjente åbningstid, har det samlede folkebiblioteksvæsen åbent timer hver uge. Besøgstallet ligger fortsat på over 36 mio. besøg om året, hvilket bekræfter folkebibliotekernes status som et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark. Bøger er stadig populære, selvom der er sket et lille fald i udlånet. Bøgerne udgør knap 68 % af de samlede udlånsaktiviteter. Brugen af elektroniske ressourcer er vokset med over 50 % fra 2009 til I alt har bibliotekerne registreret downloads i Det skyldes især en kraftig stigning i brugen af folkebibliotekernes online musiktjeneste Bibzoom. Online biblioteksbesøg er blevet endnu mere populært, og der var i millioner besøg på bibliotekernes hjemmesider og bibliotek.dk. Også bibliotekernes øvrige nettjenester som Litteratursiden, Biblioteksvagten og Palles Gavebod havde flotte besøgstal på over 3,5 millioner i alt. 40 steder rundt om i landet, har man oprettet servicepunkter for borgere, der foretrækker at hente bestilte materialer f.eks. i den lokale brugs eller på posthuset. Det er en stigning på 25 % i forhold til >>

9 STATISTIK Statistikker på vej Ud over folkebiblioteksstatistikken kommer også forskningsbiblioteksstatistikken snart i Statistikbanken. Mediestatistikken, der i dag ligger på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside, vil ligeledes blive overflyttet. Statistik om kulturvaner, museer, scenekunst og biografer findes allerede i Statistikbanken. Som noget nyt findes desuden statistik om beskæftigelsen for dimittender fra Kulturministeriets uddannelser og om de offentlige kulturbevillinger. Flere statistikker, f.eks. statistik om biblioteksafgift og musikskoler, vil følge. Det er hensigten at udvide kulturstatistikken efterhånden, så den også kommer til at belyse kultursektoren som en erhvervssektor f.eks. med statistik om beskæftigelse, lønsum og iværksætteri. Den fremtidige kulturstatistik vil derfor også beskæftige sig med den private del af kultursektoren, hvor ikke mindst musik- og filmindustrien er væsentlige økonomiske aktører. Danmarks Statistiks rolle Med overdragelsen af statistikken til Danmarks Statistik sikres, at produktion og formidling af kulturstatistik fremover sker efter samme principper som anden officiel statistik om befolkning, arbejdsmarked, virksomheder mm. Statistikproduktion og -formidling adskilles dermed tydeligt fra den myndighedsudøvelse og ministerbetjening, der er blandt styrelsens opgaver. Som sikkerhed for, at statistikken stilles til rådighed på et upartisk grundlag, publicerer Danmarks Statistik de producerede statistikker på et forud annonceret tidspunkt og ingen myndigheder har forinden haft lejlighed til at se tallene. Værktøjet Kulturstatistik vil fremover blive præsenteret i samme værktøj som andre officielle statistikker i Skandinavien: Statistikbanken. Statistikbanken giver statistikbrugeren mange muligheder for at sammenstille præcis de data, man har brug for. Statistikken kan præsenteres som tabeller, omsættes til diagrammer eller overføres til f.eks. Excel. Fakta om Biblioteksstatistikken Statistikbanken er velkendt for mange borgere, journalister og forskere. Nye Statistikbank-brugere kan gratis anskaffe sig et brugerlogon, der giver flere muligheder for at tilpasse og gemme søgninger og blive orienteret, når nye tal foreligger. Se årets statistik på Biblioteksstatistikken er fra 2010 indsamlet og publiceret af Danmarks Statistik i Statistikken publiceres i databaseform og offentliggørelsen annonceres i Nyt fra Danmarks Statistik og efterfølgende på bibliotekogmedier.dk Publiceringen af folkebiblioteksstatistikken skete planmæssigt primo juli, dog med enkelte mangler. Forskningsbiblioteksstatistikken forventes klar ultimo september. SBS (Sammenlignende BiblioteksStatistik) til interaktiv sammenligning er nu en del af statistikbanken som en særlig tabel. SBS for tidligere år er tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Der er i den nu publicerede version foreløbig fem tabeller for 2009 og 2010: Folkebiblioteker efter område, indbyggere og aktivitet Folkebibliotekernes fysiske materiale efter område, samling, opgørelse og materialetype Folkebibliotekernes interurbanind- og udlån efter område, opgørelse og materialetype Folkebibliotekernes økonomi efter område og indtægt/udgift Sammenlignende folkebiblioteksstatistik efter område og nøgletal. Disse suppleres lidt senere med tre tabeller: Elektroniske ressourcer, hovedtal og geografisk fordeling. 10-års-tabeller vil de kommende år fortsat blive publiceret på styrelsens hjemmeside efter planen indtil der er 10 års data i statistikbanken. Styrelsen for Bibliotek og Medier kommer fremover med sin analyse og tolkning af talmaterialet efter offentliggørelsen i Statistikbanken. På kan man læse mere om statikken, og bl.a. downloade et længere notat om tendenser og udviklingstræk forfattet af Niels Ole Pors, IVA. >> 9

10 BILLEDTEMA BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København Nordvest åbnede i maj Den over 10 meter høje, tegneserieagtige udsmykning, der pryder væggene både ude og inde er skabt af kunstneren HuskMit- Navn.

11 STATISTIK TEMA Muligheder og begrænsninger i den nye biblioteksstatistik Niels Ole Pors, IVA Der er stadig nogle mangler i den nye biblioteksstatistik, men der er også nye muligheder, især hvis man ønsker at foretage analyser. Dette signalement af den nye statistik peger på nogle af de muligheder og begrænsninger, der ligger i den. Overflytningen af biblioteksstatistikken giver brugeren nye muligheder, men betyder også, at det overblik, man tidligere fik ved at sidde med en nydelig publikation, forsvinder. Brugen af den nye statistik bliver noget mere interaktiv, og brugeren skal i vid udstrækning selv formulere de problemer og spørgsmål, han eller hun vil have talmæssige oplysninger om. Foreløbigt er kun dele af folkebiblioteksstatistikken for årene 2009 og 2010 tilgængelige. Senere bliver den ført længere tilbage, oplysninger om de digitale samlinger og download tilføjes og forskningsbiblioteksstatistikken offentliggøres. Interaktivitet På det tekniske og fremstillingsmæssige niveau har brugeren nu mulighed for at definere egne tabeller og figurer, der kan downloades til andre programmer til forskellige typer af anvendelse. Grunddata kan overføres til regneark og bearbejdes videre af de særligt interesserede. Selve anvendelsen af statistikken er forholdsvis let og intuitiv, idet man i et mindre antal vinduer klikker på de oplysninger, man ønsker. Det er primært, når man skal downloade grunddata, der er behov for omhu, idet listen over bibliotekssystemer indeholder de enkelte systemer, men også optællinger for de fem regioner. Der er altså i nogle listeformater behov for at fravælge enheder, hvis man overfører data til et regneark med henblik på videre analyse. Selve organiseringen af data virker fornuftig, og alle de vigtigste data vedrørende for eksempel den fysiske bestand kan ses i én kørsel. Det drejer sig om bestand, tilvækst, afgang, udlån og fornyelser. Der er også direkte adgang til den sammenlignende biblioteksstatistik, men den vil sikkert blive anvendt mindre end tidligere, fordi den i nogen udstrækning overflødiggøres af den øvrige interaktive statistik, med mindre der ønskes oplysninger pr borgere. Differentiering Et af de områder, hvor man kan få mere differentierede oplysninger, end man kunne i den gamle statistik, er i oplysningerne vedrørende de fysiske materialer. Differentierede oplysninger kan man f.eks. få vedrørende interurbanindlån og fornyelser. Oplysningerne kan opdeles på materialer for børn og voksne samt materialetyper. Umiddelbart lyder det måske ikke af så meget, men det betyder, at biblioteksstatistikken kan give mere differentierede oplysninger om brugernes adfærd. Begrænsninger I skrivende stund må man dog også konstatere, at der er nogle begrænsninger i statistikken i forhold til tidligere. Der er ikke endnu talmæssige oplysninger af betydning om bestand og download af digitale ressourcer. Endvidere er de økonomiske oplysninger angivet i løbende priser, hvor det også ville have været godt med oplysninger i faste priser. Det ville desuden have været en fordel, hvis de enkelte kørsler havde en note f.eks. i de tilfælde, hvor forskellige biblioteker ikke har svaret på alle kategorierne. Uden disse noter kan man lidt for let komme til at drage forkerte slutninger, når der foretages sammenligninger over tid. Man kunne endelig ønske, at statistikken også ville indeholde oplysninger om brug af nogle af de nationale tjenester som bibliotek.dk, Litteratursiden etc. Disse digitale tjenester bliver stadig vigtigere, og det ville være en klar serviceforbedring at få opgørelserne fra disse tjenester inkorporeret i den almindelige biblioteksstatistik Det er naturligvis også blevet meget vanskeligere blot at læse i tabeller og tekst og få uventede oplevelser og idéer. Den nye statistik fungerer bedst, hvis man har forholdsvis klare idéer om, hvad man er ude efter. Den interaktive tilgang kræver, at man klarere formulerer, hvad man ser efter.».. biblioteksstatistikken kan give mere differentierede oplysninger om brugernes adfærd.. «>> 11

12 STATISTIK TEMA Brugernes aktiviteter indlån og bestand Niels Ole Pors, IVA En god biblioteksstatistik er uvurderlig i forhold til brugerundersøgelser. Den giver en god referenceramme og kan derfor indgå i fortolkninger af både lokale og nationale undersøgelser. Den nye statistik giver mulighed for beregning af en indikator, der belyser forholdet mellem indlån og bestand, og den viser spor af brugernes aktiviteter. Disse spor kan anvendes korrigerende eller supplerende i forhold til udsagn fra brugerundersøgelser. Et af de allermest markante træk i folkebiblioteksstatistikken er den stadig mindre betydning, bøgerne får i bibliotekerne. Der anskaffes færre end tidligere. Bøgerne trænges tilbage på grund af investeringer i andre medier. Der kasseres flere bøger end der anskaffes. Bøgerne udgør altså en mindre del af virksomheden. Fornyelsesprocenten for bøger er lidt højere end for andre medier, så de fylder også mindre på hylderne. Folkebibliotekerne har kun i meget begrænset udstrækning digitale versioner, der kan erstatte de fysiske eksemplarer. Brugere og materialer Flere af de senere års større brugerundersøgelser peger på, at folkebibliotekernes brugere mener, at bøger er det væsentligste tilbud, som bibliotekerne har, og det som har størst betydning for dem. En undersøgelse af gymnasieelevernes præferencer fra 2007 viste entydigt, at de vægtede betydningen af faglitteratur og skønlitteratur meget højere end øvrige materialer. Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse fra 2009 viste, at flere bøger var den faktor, borgerne mente, ville kunne få dem til at bruge bibliotekerne mere. Biblioteksforeningen står også bag en undersøgelse af borgernes forhold til biblioteker fra Denne undersøgelse understreger ligeledes bøgernes betydning for borgerne. En sammenlignende undersøgelse af 22 biblioteker fra 2011 understeger på samme måde bøgernes betydning. Det er tydeligt, at brugerne også tager de såkaldt nye medier til sig, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at disse medier tillægges helt samme betydning. Indlånets fordeling Biblioteksstatistikken kan formentlig give indikationer på forholdet mellem brug og bestand, der kan hjælpe med til materialeplejen. I denne sammenhæng er indlån en indikator. Der kan opstilles en indikator, der beregner forholdet mellem indlånets størrelse og bestandens størrelse. Indikatoren beregner, hvor stor en del det interurbane indlån udgør af bestandens størrelse. Indikatoren kan anvendes differentieret i forhold til en tidsserie, og den kan anvendes på tværs af delsamlinger af for eksempel forskellige materialetyper. Et eksempel kan illustrere det: Hvis et bibliotek har en bestand på dokumenter og samtidig låner dokumenter fra andre biblioteker, vil indikatoren være 8. Hvis vi ser på denne indikator i forhold til bestand og indlån i 2009 og 2010 ser det samlede billede således ud for folkebibliotekernes samlinger som helhed: I 2009 er indikatoren 7,0. I 2010 er denne vokset til 7,3. Det skyldes selvfølelig, at den samlede bestand er faldet en smule, og indlånet ligeledes er steget en smule. Det viser, at statistikken giver mulighed for at foretage meget interessante analyser baseret på udvikling over tid. Denne indikator kan også anvendes i forhold til forskellige materialetyper. Vi ser på indikatoren for bøger, musik og film i både 2009 og I nævnte rækkefølge udgør den for ,7 for bøger, 9,5 for musik og endelig 24,3 for film. De tilsvarende tal for 2010 er 6,0 for bøger, 9,0 for musik og 26,5 for musik. Man kan uden videre se, at indikatoren mellem indlån og bestand ligger på forskellige niveauer. Det er også muligt at sammenligne mellem biblioteker. Det gør vi kun for 2010 og kun for bøger. Indikatoren for indlån af bøger i forhold til bibliotekets bestand af bøger varierer mellem 1 og 33. Det er især de lidt mindre bibliotekssystemer, der har en høj indikator for bøger. Indikatoren siger under alle omstændigheder noget væsentligt om forholdet mellem den lokale delbestand og brugernes ønsker og behov. Indikatoren er som andre indikatorer vanskelig at fortolke isoleret, men den er gennemgået her, fordi den belyser nogle interessante udviklingstræk og ikke mindst, fordi den klart viser nogle af de mange analysemuligheder i statistikken, hvor sporene af brugernes aktiviteter kan ses også som et supplement til de udsagn, de kommer med i brugerundersøgelser. Indikatoren kan indgå som en af flere i arbejdet med bestanden. 12 >>

13 STATISTIK Fornyelsernes himmelflugt Niels Ole Pors, IVA Fornyelser er steget markant. Fornyelserne kan analyseres ud fra flere parametre, og det viser sig, at der er store variationer bibliotekerne imellem. Vi ved meget lidt om årsager og effekter, men blikket på fornyelserne viser, hvilke analysemuligheder statistikken giver. Den nye biblioteksstatistik giver gode muligheder for at analysere lidt mere i dybden, end man kunne tidligere. Artiklen her koncentrerer sig om et markant vækstfænomen, nemlig fornyelserne i folkebibliotekerne. Fornyelserne udgør næsten 40 % af det fysiske udlån og er altså den enkeltstående faktor, der får udlånet til at fremtræde stabilt og endda de senere år svagt stigende. I løbet af en periode på 10 år er fornyelserne steget fra at udgøre omkring 10 % i 2001 til nu næsten 40 %. Fornyelsesandele og de enkelte biblioteker Det er interessant at se, at fornyelsesandelene er meget forskellige for de enkelte bibliotekssystemer. I 2010 varierer fornyelsesandelene mellem 13 % og 70 %. Otte bibliotekssystemer har fornyelsesandele på mere end 50 % og 27 har fornyelsesandele på under 30. Biblioteker med de høje fornyelsesandele er alle biblioteker i omegnen af København, mens bibliotekerne med de lave fornyelsesandele er kendetegnet ved en placering langt fra København for hovedpartens vedkom- mende. Der er altså tale om meget store forskelle i brugeradfærd. I 2009 var antallet af fornyelser knap 28,7 mio. Det steg til 30,6 mio. i Det er en stigning på godt 6,5 %. Denne gennemsnitlige stigning dækker dog over meget store variationer bibliotekssystemerne imellem. Der er 24 biblioteker, der har oplevet et direkte fald i antallet af fornyelser fra 2009 til Der tegner sig ikke noget specielt geografisk mønster i dette, omend det er værd at nævne, at København og Aarhus er blandt disse. 17 biblioteker har registreret stigninger i antallet af fornyelser på mere end 25 % fra 2009 til Der er altså tale om store variationer. Fornyelser og materialetyper I 2009 var fornyelsesandelen på landsplan for børnematerialer 37 % og for voksenmaterialer det samme. I 2010 var de tilsvarende procenter henholdsvis 41 % for børnematerialer og godt 39 % for voksenmaterialernes vedkommende. Der er altså tale om minimale forskelle, når forholdet mellem materialer og børn ses i lyset af fornyelsesprocenter. Fornyelsesandelen for bøger er knap 41 % i For digitale lydbøger er der tale om knap 31 %. For digitale lydoptagelser er tallet knap 39 %. For digitale levende billeder er 36 % af udlånet fornyelser og for multimediematerialer er det tilsvarende tal 39 %. Fornyelser af seriepublikationer er godt 39 %. Hvis vi ser bort fra lydbøger, er der altså tale om at de forskellige materialetyper fornyes næsten lige meget, dog således at bøger fornyes mest. Det samme mønster ses i 2009, hvor procenttallene er lidt lavere. Overset fænomen og ikke-intenderede effekter Det mest interessante ved fornyelser er måske, at professionen næsten ikke taler om dem. De udgør jo faktisk et interessant problem, idet den fysiske samlings tilgængelighed bliver noget mindre, fordi den gennemsnitlige låneperiode øges. Der er nok ingen tvivl om, at fornyelserne er en ikke-intenderet effekt af de digitale ydelser og services. Det er blevet meget let og bekvemt at forny materialer, og bibliotekernes varslinger kort før låneperiodens udløb bidrager utvivlsomt også til væksten. Det er ligeledes interessant, at væksten i fornyelser synes at være stoppet i nogle af de store bibliotekssystemer, og det kan muligvis forklares med, at der foretages flere reserveringer af materiale i takt med at bibliotek.dk og bibliotekssystemerne anvendes af en stigende del af befolkningen. Det centrale er dog, at fornyelser udgør et område, som vi ved meget lidt om både med hensyn til årsager og effekter. Den nye biblioteksstatistik giver gode muligheder for på det enkelte bibliotek at se på denne type data. Det mest interessante ved fornyelser er måske,» at professionen næsten ikke taler om dem «>> 13

14 STATISTIK TEMA Danskerne er glade for deres biblioteker Jonna Holmgaard Larsen En stor brugerundersøgelse viser, at der er udbredt tilfredshed med folkebibliotekerne i Danmark. Der er rart at være, og personalet yder den hjælp, der er brug for. Der er dog en mangel på kendskab til bibliotekets tilbud udover udlån af bøger. Den største benchmarkingundersøgelse på de danske folkebiblioteker i mange år er gennemført på i alt 116 biblioteker i 22 kommuner. Via spørgeskemaer har man spurgt brugerne om deres biblioteksvaner, tilfredshed og kendskab til bibliotekernes tilbud. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem landets centralbiblioteker og Rambøll, som har analyseret resultaterne. Storbrugere og lånere Undersøgelsen viser, at man kan dele biblioteksbrugere op i to grupper: Storbrugere og lånere. Storbrugerne, der er den mindste gruppe, låner mange bøger og bruger personalet og bibliotekets andre tilbud mere end lånerne, der i stedet hurtigt suser forbi biblioteket for at få inspiration og et par bøger med i tasken. En storbruger i undersøgelsen sætter pris på mulighederne på biblioteket: På biblioteket møder man altid et venligt og hjælpsomt personale, som altid er parat til at skaffe det materiale, man efterlyser. Desuden er det rart, at man kan få en stille kop kaffe, mens man f.eks. er på jagt i tidsskriftsamlingen. En typisk låner værdsætter især, at et besøg kan opleves uden forhindringer: Det er hurtigt og nemt at finde de ønskede bøger. Derudover er det nemt både at aflevere og låne bøger. Mere end bøger Især storbrugerne er gode til at bruge bibliotekernes andre tilbud end udlån af bøger. Men kun omkring halvdelen af brugerne kender til f.eks. mulighederne for download af e-bøger, spil og musik. Og en del af de brugere, der kender til download-mulighederne, bruger dem ikke. Bibliotekerne har en udfordring i at øge kendskabet til og brugen af de mange forskellige tilbud, som de udbyder, ikke mindst på det digitale område. Og her er benchmarkingundersøgelsen et godt redskab, fordi den viser, hvilke biblioteker der allerede har succes med at udbrede de digitale materialer, og som andre biblioteker kan lade sig inspirere af. Redskab til strategisk udvikling Biblioteker, der har tilsluttet sig den fælles brugertilfredshedsundersøgelse, har kunnet vælge mellem at få resultatet på fire forskellige niveauer fra Rambøll. Det har været muligt blot at købe de rå data og selv analysere resultatet eller supplere disse med hhv. en lokal rapport, en kommenteret rapport og endelig også en præsentation ved f.eks. et personalemøde. Det fleksible tilbud har vist sig at passe godt for bibliotekerne, som har forskellig erfaring med at lave brugerundersøgelser. Det fælles nye er, at der nu er mulighed for at sammenligne sig med andre biblioteker. Er det f.eks. godt at have 85 % meget tilfredse brugere, hvis andre har 90 %? Det er der nu mulighed for at få viden om. Inspiration Bibliotekerne opnår generelt en meget høj tilfredshed, når der gennemføres brugerundersøgelser. Det er også tilfældet her. Det er derfor en særlig udfordring at analysere sig frem til og revidere og nyudvikle sin virksomhed og ikke blot konstatere, at her går det godt. De biblioteker, der har deltaget, er hver især i gang med at følge op på resultaterne. F.eks. samarbejder nabokommuner om opfølgningen i områder, hvor flere biblioteker har deltaget. På en planlagt temadag til oktober vil biblioteker med de bedste resultater på udvalgte områder som inspiration for andre fortælle om, hvad de gør godt. Næste undersøgelse Projektet med et fælles koncept for måling af brugertilfredshed med mulighed for benchmarking er i første runde lykkedes med et interessant og brugbart resultat for de deltagende biblioteker og som et pejlemærke også for den nationale udviklingsstrategi. Den største anke er vel, at kun 22 ud af 97 bibliotekskommuner har deltaget. Chancen kommer imidlertid igen primo 2013, hvor næste runde foretages. Mon ikke alle så er med?... en udfordring er at revidere og nyudvikle og» ikke blot konstatere, at her går det godt.. «14 >>

15 BILLEDTEMA Den nye bibliotekstilbygning er bygget sammen med det gamle kulturhus, og de to bygninger er bundet sammen af den åbne trappe og cafeen i stuen.

16 BILLEDTEMA Børnebiblioteket Grotten er bygget op af kuber i grønne nuancer, der indbyder til både stillesiddende fordybelse og udfordrende klatring.

17 BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2011 Erik Thorlund Jepsen BIBLIOTEKSLEDERMØDE NOVEMBER 2011 Biblioteket i offentlighedens tjeneste Den økonomiske krise fylder dagsordenen i medierne såvel som på arbejdspladser, i privatlivet og på den politiske arena. Globaliseringen har medført en voldsom øget international konkurrence, og sammen med den digitale udvikling er det i høj grad med til at sætte rammerne for bibliotekernes udviklingsperspektiver, fordi bibliotekerne kan indgå stærkere i samfundsagendaen. Globaliseringen har en mærkbar effekt på både universiteter og i kommunerne, og har skabt øget fokusering på innovation og forandring. Vi skal konkurrere på viden, og vi skal have alle med. Bibliotekernes svar Bibliotekerne kan bidrage til at overvinde disse udfordringer. De bør være et oplagt redskab, der kan understøtte den enkelte borgers udvikling og livslange læring og styrke et demokratisk og innovativt samfund. På årets ledermøde sættes fokus på, hvordan bibliotekerne kan bidrage til løsninger gennem en tæt kobling mellem bibliotekernes tilbud og de samfundsmæssige udfordringer. Krisen og konkurrencekravene medfører besparelser. De rammer hårdest, der hvor beslutningstagerne ikke ser en direkte værdiskabelse for borgeren, den studerende eller forskeren. De traditionelle tilbud skal justeres og præsenteres med en skarp serviceprofil og et klart budskab. Den digitale udvikling udfordrer både den enkelte borger og mange af vores institutioner. At kunne håndtere forandringer er vigtigere end nogensinde før, og forandringsledelse er en nødvendig disciplin, også for biblioteksledere. På årets biblioteksledermøde vil der derfor også være bud på, hvordan man med ledelse får det bedste ud af den omstilling, der er nødvendig. Alle skal på banen Biblioteksledermødet består af faglige oplæg, paneldebat og temamøder, og alle har mulighed for at byde ind, når deltagerne selv skal give bud på, hvordan sektoren kan bidrage til løsningen af de udfordringer, vi står overfor. Kulturministeren er inviteret til at indlede årets biblioteksledermøde og efterfølges af direktør for Innovation Inside Mikael Lindholm. Han vil give sit bud på den samfundsmæssige udvikling og behovet for livslang læring og innovation. Et panel med et udvalg af bibliotekernes interessenter vil debattere, hvordan bibliotekerne kan udvikle deres roller og opgaver. Panelet består af formand for DEFF Styregruppen Mai Buch, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Marc Perera Christensen, rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann og direktør for DR Kultur Morten Hesseldahl. Årets projekt Som noget nyt kårer styrelsen med hjælp fra Biblioteksrådet Årets projekt blandt ni udvalgte udviklingsprojekter fra både folke- og forskningsbiblioteker. Projekterne bliver præsenteret ved velkomsten før middagen på konferencens første dag. På andendagen afholdes seks temamøder med en blanding af oplæg og struktureret diskussion blandt deltagerne. Årets temaer kommer rundt om den nye DEFFstrategi, indkøb og formidling i Danskernes Digital Bibliotek, effektiviseringsstrategier, frivillige i biblioteket, formidling af digital kulturarv samt det fortsatte arbejde med Palles Gavebod. På konferencen kan man desuden opleve direktør for DR Medier Gitte Rabøl, der deler ud af sine erfaringer med at tilpasse en organisation til nye vilkår, mål og behov. Professor Vincent Fella Hendricks, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, taler under overskriften Oplysningens blinde vinkler om de udfordringer, der ligger i at håndtere informationssamfundets bombardement af information, så vi opnår oplysning frem for manipulation. Sædvanen tro afrundes ledermødet af direktør Jens Thorhauge, der konkluderer på oplæg og diskussioner og kommer med et bud på fremtidige muligheder og udfordringer for bibliotekerne. Yderligere oplysninger På finder du oplysninger om program, temamøder, deltagere, tilmelding mv. Invitationer er udsendt til alle biblioteksledere i september. Fristen for tilmelding er den 31. oktober >> 17

18 NETBIBLIOTEKER Gitte Beha Smed Koordinationsgruppen og de digitale idéer Siden Koordinationsgruppen for Netbiblioteker skød årets ansøgningsrunder til Netbibliotekspuljen i gang med en idéudviklingsdag i foråret, er en række projekter og initiativer med relation til Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) sat i gang. Koordinationsgruppen fokuserer på koordinering af den samlede, fælles mængde af udviklingsinitiativer, blandt andet for at undgå parallel udvikling af tjenester og services. Status på DDB Der arbejdes fortsat på den rapport om en fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne, som blev iværksat tidligere på året. Rapporten udarbejdes af en arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet og er en direkte udløber af en anbefaling i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet. Intentionen med rapporten er at tilvejebringe et politisk beslutningsgrundlag for det videre arbejde med fælles digital formidling. Processen frem til den politiske behandling af rapporten i efteråret er endnu ikke fastlagt. Rapporten offentliggøres, når den er færdigbehandlet politisk. Rapporten vil i sin endelige form udgøre et vigtigt grundlag for koordinationsgruppens videre arbejde. Projekter i gang Fra Netbibliotekspuljen har tjenesten Where Are You From (WAYF), der er en fælles log-in løsning til forskningsbiblioteker, fået midler til en såkaldt attribut collector. Attribut collectoren er en tjeneste, der muliggør NEMlog-in og dermed sikrer ubesværet adgang for borgerne til bibliotekernes online servicetilbud Et af de vigtige tiltag på formidlingsområdet er en personaliseringstjeneste, der kan bidrage til målrettet formidling til den enkelte borger. Det vil give borgeren mulighed for at selektere individuelt i det stadig stigende udbud af information og service. Samtidig vil formidling til borgerne i højere grad kunne målrettes den enkeltes interesser og behov. På Litteratursiden er der i samarbejde med DR taget initiativ til at søsætte nye løsninger til formidling af debatterende faglitteratur. Litteratursiden ønsker via berigelse, læseklubber, blogs og anbefalinger at løfte genren og skabe mere samfundsdebat digitalt på bibliotekerne. I et fælles e-bogsprojekt, støttet med midler fra Udviklingspuljen, arbejdes bl.a. med en række scenarier og løsningsmodeller, som i sidste ende skal resultere i nye forretningsmodeller og tilbud om e-bøger til brugerne. Fra midlerne til udvikling af projekter med overbygningskarakter er bl.a. givet tilskud til en service, der understøtter udvikling af lokale, sociale platforme. Med projektets fokus på open source communities vil bibliotekerne få mulighed for at etablere lokale og nationale biblioteksklubber, hvilket længe har været ønsket af f.eks. Litteratursiden og Palles Gave- bod. Dertil kommer planlægning af en række initiativer, som skal styrke digital formidling af kulturarv. Desuden er der gang i mere generelle projekter, som fokuserer på infrastrukturelle problematikker, og mindre forsøg med formidlingsteknologier som augmentet reality. Af en række initiativer, der initieres uafhængigt af koordinationsgruppen, er et fælles udbud af bibliotekssystem helt grundlæggende. Initiativet faciliteres af Aarhus Kommunes Biblioteker og havde i maj måned 13 af landets kommuner med i udbudsplanlægningen. De 13 kommuner står for driften af bibliotekssystemer for 40 biblioteker og servicerer mere end halvdelen af landets borgere. Ansøgning I årets første halvår er der uddelt i alt kr. i Netbibliotekspuljens to ansøgningsrunder. Den sidste af de fire ansøgningsrunder i 2011 er fredag den 28. oktober. I projektbanken på styrelsens hjemmeside er der uddybende materiale om alle projekter, se Koordinationsgruppen Koordinationsgruppen for Netbiblioteker giver tilskud til digitale projekter på folkebiblioteksområdet og har som sin vigtigste opgave at facilitere udviklingen på det digitale område. Det sker bl.a. ved at understøtte en række tiltag til forbedret infrastruktur og formidling, som har betydning for en eventuel kommende fælles løsning til digital formidling for alle folkebiblioteker. 18 >>

19 NETBIBLIOTEKER Gitte Beha Smed Fremtidens Palles Gavebod Efter mere end to års intensivt arbejde med udvikling af Palles Gavebod er børnewebsitet overdraget til folkebibliotekerne. Det nye konsortium, der er dannet til at drive og udvikle sitet, har både visioner og nye mål for fremtidens Palles Gavebod. Ejerkredsen består af et konsortium dannet af de seks centralbiblioteker, Aarhus Kommunes Biblioteker, Københavns Biblioteker og DBC. Konsortiets styregruppe udstikker de strategiske retningslinjer for udvikling af sitet frem til udgangen af 2013, og Vejle Bibliotekerne tager sig af den daglige administration. Konsortiet samarbejder også med Koordinationsgruppen for Netbiblioteker om at opsætte en række mål for sitet, som vil være gældende frem til Ny organisation og nye initiativer Palles Gavebod (PG) er en vidtforgrenet netværksorganisation med en lang række indholdsleverandører, partnere og konsulenter. Trådene samles i konsortiet og i den nye PG-redaktion, som består af Vejles projektleder Kirsten Husted og to repræsentanter fra konsortiebibliotekerne. Foruden overvågning af sitet udarbejder PG-redaktionen handlingsplaner og koordinerer bibliotekernes indsatser. Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, fortæller, at konsortiet og PG-redaktionen har brugt de forgangne måneder til konsolidering og etablering, at få det fornødne overblik over opgavens omfang, og at de er godt i gang med at træffe en række beslutninger, der skal fremtidssikre Palles Gavebod. For eksempel er der blevet arbejdet intensivt med planlægning og udrulning af temaerne for 2011 og Vi tilrettelægger en anden proces end hidtil vedrørende temaudvikling, hvor temaredaktionerne arbejder sammen med udviklerne og projektlederen om udviklingen af temaerne. Konsortiet skal på sit næste møde den 5. september prioritere en teknisk udviklingsplan og konkretisere strategien for udviklingen af sitet de kommende år gennem en workshop med Klaus Støvring, der er tilknyttet sitet som udviklingskonsulent, fortæller Lone Knakkergaard. Kompetenceudvikling Forankringen i centralbibliotekerne (CB) betyder, at der fremover vil være fokus på netværk og kompetenceudvikling i bibliotekerne. Om konsortiets forventninger til samspillet mellem projektet, PG-netværket og CB ernes netværk for børnebibliotekarer siger Lone Knakkergaard: Den brede forankring af Palles Gavebod i Centralbibliotekerne giver os en forventning om, at de udfordringer, der hidtil har været med at bringe sitet i spil i bibliotekerne og skabe en lokal forankring, vil blive imødekommet. Desuden arbejder CB-netværket med et kompetenceudviklingsforløb for børnebibliotekarerne, og styrelsens tilskud til at skabe koblingen mellem sitet og det fysiske rum kan nu tage afsæt i det første års erfaringer. F.eks. efterlyser bibliotekerne strøartikler og præmier til børnene. Sommersucces Hen over sommeren har konsortiet samarbejdet med Sommerbogen.dk om en integration af Sommerbogen i rækken af temaer. Det har været en overvældende succes med ivrig deltagelse og et stort antal boganmeldelser. Det er i alt blevet til over anmeldelser og succesen har tilmed givet en væsentlig stigning i benyttelsen af Palles Gavebod. Efterårets tema Kæledyr blev lanceret i september, og vanen tro skete det i tæt samarbejde med DR. Det tætte samarbejde med Ramasjang-bussen er meget vigtigt, fordi temaerne og Palles Gavebod her bliver eksponeret i målgruppens vigtigste kommunikationskanal. Det samarbejde vil vi gerne udvikle fremover, fortæller Lone Knakkergaard. Konsortiet drifter og udvikler sitet frem til udgangen af 2013 og koordinationsgruppen bidrager med tilskud i perioden. Ved udgangen af 2013 vil planerne for en fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne formentlig være foldet ud, hvilket kan have indflydelse på Palles Gavebod fremadrettet. Du kan følge Palles Gavebod ved at klikket ind på dk >> 19

20 BOGSTART Lisbet Vestergaard Bogstart ændrer familiers læsevaner Man er aldrig for lille til at have glæde af en god bog. Sådan er grundtanken i det danske Bogstartprogram, hvor børnebibliotekarer fra 15 forskellige kommuner besøger småbørnsfamilier i udsatte boligområder og giver boggaver. En ny undersøgelse fra Center for Børnesprog viser, at Bogstart har en positiv indvirkning på over halvdelen af familiernes læsevaner. Bibliotek og Medier har i 2009 til 2012 det overordnede ansvar for Bogstart. Programmet er en del af regeringsprogrammet Lige muligheder og sætter fokus på at styrke små børns sproglige udvikling. Et godt talesprog, et stort ordforråd og evnen til at forstå lydforskelle skal grundlægges, mens børnene er små. Bogstart er derfor en vigtig brik i indsatsen for at sikre børn de bedste forudsætninger for at lære at læse. Forskningen viser nemlig, at der er en tæt relation mellem et godt talesprog og gode læsefærdigheder. Hjemmelæringsmiljø Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet har i foråret 2011 undersøgt Bogstarts betydning for børnenes hjemmelæringsmiljø. Formålet har været at belyse, om Bogstart har ændret familiernes læsevaner og, i bekræftende fald, hvilke faktorer der ser ud til at spille den største rolle. Centret har interviewet 41 familier i socialt udsatte boligområder i Odense og Sønderborg. 80 % af familierne har ikkevestlig baggrund. Interviewene har handlet om familiernes oplevelse med Bogstart, og der er spurgt ind til forældrenes viden om og holdning til børns sprogtilegnelse. Andre spørgsmål har afdækket, hvilke sprogligt relevante aktiviteter familierne laver til daglig. Små børn stort potentiale Da undersøgelsens datagrundlag ikke er stort, er der kun foretaget deskriptive analyser. De kan ikke sige noget om årsagssammenhænge, men alligevel rummer undersøgelsen vigtige tendenser. Center for Børnesprog vurderer, at Bogstart har et stort potentiale i en fortsat indsats for små børns sprog. Der er tre argumenter for det store potentiale i Bogstart: Bogstart bygger på idéen om at styrke børns sprog ved at give bøger og gode råd om læsning til forældre. Læsning, og især dialogisk læsning med inddragelse af barnet, er blandt de metoder, hvor der er mest evidens for, at det har en positiv indflydelse på børns sprog Forældrene modtager projektet meget positivt 58 % af forældrene oplever selv, at Bogstart har ændret deres læsevaner. En pointe er, at bibliotekarernes eksplicitte formidling af gode råd om læsning har stor indflydelse på, hvilke familier der har ændret læsevaner. I de familier, der har ændret læsevaner, svarer 80 %, at de har fået gode råd af bogstartsformidleren. Det er dobbelt så mange som i de familier, der siger, at de ikke har ændret læsevaner. Det skal dog siges, at mange af de familier, der ikke har ændret læsevaner, oplyser, at de i forvejen læste meget for deres børn. Anbefalinger Center for Børnesprog har en række anbefalinger til det videre arbejde med Bogstart. Bibliotek og Medier har siden programmets start arrangeret seminarer for formidlerne. Denne indsats kan med fordel intensiveres. Der findes materiale på dansk, der hjælper forældre til at læse dialogisk med børn, men mange familier i udsatte boligområder har ikke dansk som modersmål. Derfor vil det være godt at få dette materiale oversat til flere sprog. Det er ikke afgørende, om forældrene taler dansk med deres børn. Det er selve opmærksomheden på sprog, der tæller. I nogle af Bogstartsfamilierne er forældrene læsesvage. Dette behøver ikke forhindre forældrene i at introducere deres børn til bøger. De kan f.eks. tale med børnene om billederne og selv digte historier. Center for Børnesprog peger på, at disse forældre har brug for rollemodeller, der kan inspirere dem til andre typer af fælles læseoplevelser. Bibliotek og Medier vil sammen med bibliotekerne i den kommende tid arbejde videre med disse idéer, blandt andet på to seminarer i oktober. 20 >>