KidSmart: Nyt tilbud til de mindste BIBLIOTEK OG MEDIER. TEMA: Folkebiblioteksstatistik: Tendenser og nye muligheder. KOMMENTAR Udkantsdanmark?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KidSmart: Nyt tilbud til de mindste BIBLIOTEK OG MEDIER. TEMA: Folkebiblioteksstatistik: Tendenser og nye muligheder. KOMMENTAR Udkantsdanmark?"

Transkript

1 BIBLIOTEK OG MEDIER N R. 3 O K T O B E R KidSmart: Nyt tilbud til de mindste KOMMENTAR Udkantsdanmark? TEMA: Folkebiblioteksstatistik: Tendenser og nye muligheder PÅ SPORET AF DET NYE BØRNEBIBLIOTEK Interview med Lotte Lykke Simonsen

2 Få nyheder fra som nyheder/nyhedsservice RSS-feeds: nyheder/rss/ INDHOLD BIBLIOTEK OG MEDIER Nr årgang Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard København V Telefon Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Pernille Bjerrum (red.) Kristine Rude (red. sekr.) Susanne Mahler Jakob Heide Petersen Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk: C.S. Grafisk A/S Oplag ISSN Elektronisk ISSN Foto: Bjarke Ørsted og Claus Bjørn Larsen Redaktionen er afsluttet den Publikationen kan hentes på Bliv abonnent på Bibliotek og Medier Bladet er gratis og udkommer hvert kvartal KOMMENTAR INTERVIEW TEMA: FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIK 2010 BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2011 NETBIBLIOTEKER BOGSTART BØRN OG UNGE DEFF STANDARDER MEDIER INTERNATIONALT PARTNERSKABER Udkantsdanmark? 3 På sporet af det nye børnebibliotek 4 Kulturstatistikken i Statistikbanken 8 Muligheder og begrænsninger i den nye biblioteksstatistik 11 Brugernes aktiviteter indlån og bestand 12 Fornyelsernes himmelflugt 13 Danskerne er glade for deres biblioteker 14 Biblioteket i offentlighedens tjeneste 17 Koordinationsgruppen og de digitale idéer 18 Fremtidens Palles Gavebod 19 Bogstart ændrer familiers læsevaner 20 Børnehavebiblioteker er en succes 21 Ti nytænkende ungeprojekter i gang 22 Centrale aktører i innovation og vækst 24 RFID: Stregkodens afløser nu på plads 25 En skillevej for digital radio 27 Europeana er blevet voksen 28 KidSmart og kulturministeren 31 Internationalt 32 Info 33 Publikationer 35 Personnyt 35 HUSK: LEDERMØDE DEN NOVEMBER PÅ NYBORG STRAND BILLEDTEMA BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København Nordvest åbnede i maj 2011 og rummer foruden biblioteket også kulturhus med bl.a. mødesal med plads til ca. 300 mennesker, medborgercenter og café. Husets nyskabende arkitektur og fleksible indretning er udtænkt af tegnestuerne COBE og Transform. Åbningstider hverdage kl , onsdag dog kl og lørdag kl

3 KOMMENTAR Jens Thorhauge Udkantsdanmark? Udkantsdanmark er ikke en rådden banan, der kan lokaliseres til en periferi set fra København. I hvert fald ikke, hvis vi med betegnelsen udkant angiver områder, hvor arbejdspladser lukker, boliger bliver vanskeligt omsættelige og offentlig service forringes med en række negative spiraleffekter som følge. Berlingske nævner i skrivende stund Slagelse som udkant og konstaterer, at symptomerne på udkantskrise allerede er i Københavns forhave. Vi står altså ikke over for et regionalt, men et nationalt problem. Det bør fremme indsatsen for nye former for samspil mellem land og by. De seneste ti års diskussion om landsby-danmark har intet ændret. Vi løser naturligvis ikke recessionskrisen ved, at alle flytter til København. Men omvendt står vi med et strukturproblem, der bl.a. handler om, at Danmark har over fem tusinde landsbyer, der gav god mening, da arbejdspladserne var spredt på en anden måde end i dag. Nu er mange landsbyer nødlidende og uden fremtid, mens andre klarer sig. Det spørgsmål, der er interessant ud fra en bibliotekssynsvinkel er: Hvordan betjener vi disse udkantssamfund? Halvdelen af Danmarks små biblioteker er nedlagt inden for de seneste ti år. Vi ved, at det fysiske bibliotek trods voksende digitale muligheder er afgørende for en god biblioteksbetjening, derfor kan man ikke bare fortsætte med at nedlægge biblioteker, hvis der skal gives et reelt tilbud til hele befolkningen. Men bibliotekerne må placeres og udvikles med omhu. I sensommeren blev Danmarks første konference om udkantsbiblioteker afholdt i Hanstholm med Thisted Bibliotek som arrangør. Konferencen var støttet af Bibliotek og Medier, fordi styrelsen gerne vil bidrage til at skabe et godt beslutningsgrundlag for biblioteksplanlægningen også i tyndt befolkede områder. Modellen med åbne biblioteker, der er selvbetjente en del af den meget lange åbningstid, er et eksempel på en vej, der har stimuleret interessen for at sikre god biblioteksbetjening. Konferencen fokuserede på, hvordan man udvikler biblioteker i yderområderne. Byplanlæggeren siger, at man må satse på en vis centralisering på nogle områder det gælder på biblioteksområdet indsatsen med at etablere Danskernes Digitale Bibliotek, der må ses som et nødvendigt grundlag for de små biblioteker fremover. Bibliotekerne skal også indgå i bæredygtige miljøer. Biblioteket må således ikke være sidste offentlige service sammen med en postkasse og et øde busstoppested. Her er det en vigtig pointe, at biblioteket selv er en del af bæredygtigheden, for det skal indgå i samspil med andre aktiviteter. For bibliotekets opgave er, ud over at levere klassisk biblioteksbetjening, at understøtte og stimulere det netværk og den profil lokalsamfundet arbejder med. Spille sammen med idræt, foreninger, skoler, borgerservice, forretninger.» Fællesskabet udspringer i stigende grad af projekter og ikke omvendt «Der er ikke nogle enkle regler for, hvor det er muligt at skabe den positive udvikling med biblioteket som central spiller. I udgangspunktet må man kræve et vist befolkningsunderlag inden for en rimelig afstand og en vis bæredygtighed i form af arbejdspladser, status som pendlerområde eller turisme- og sommerhusområde. De bæredygtige områder har ofte stærke menneskelige ressourcer. Der vil derfor være klart basis for den udstrakte selvforvaltning af bibliotekslokalerne, der er en del af det åbne bibliotekskoncept, og der er basis for konstruktiv brug af frivillig arbejdskraft. Grænsedragningen mellem professionel og frivillig indsats i driften af biblioteket bliver et kernepunkt i de kommende år. Det gælder ikke bare biblioteket, men andre fællesanlæg, hvor oprydning, vedligeholdelse og igangsætning af aktiviteter kan blive afhængig af civilsamfundet. Fællesskabet udspringer i stigende grad af projekter og ikke omvendt. Det ser vi i eksempler som revitaliseringen af landsbyen Fjaltring, hvor man satte købmandsbutikken på folkeaktier. Et andet eksempel er indsatsen for at gøre et døende fiskersamfund, Klitmøller, til et internationalt kendt surfersted. Et tredje eksempel er det frivillige fællesskab om driften af Kirsten Kjærs Museum i Thy, der er blevet et kulturelt kraftcenter. Biblioteket kan spille en afgørende rolle i den omstrukturering af den danske land/ bystruktur, der er en nødvendig følge af vidensamfundets udvikling og de ændringer i livs- og bosætningsvilkår, der sætter sig igennem i disse år. Biblioteket er en del af løsningen, hvis det drives i det rette samspil med lokalsamfundet. >> 3

4 INTERVIEW Lisbet Vestergaard Interview med Lotte Lykke Simonsen På sporet af det nye børnebibliotek Børnebibliotekerne er ude i benhård konkurrence om børns tid og opmærksomhed. Sociale netværk, fritidsaktiviteter, tv, klubber og andre tilbud fylder meget i de lidt større børns liv. Børnebibliotekerne har meget at byde på, men der er brug for at dyrke den faglige begejstring og hele tiden holde fokus på, om tiden og kræfterne bruges på den rigtige måde. Det mener Lotte Lykke Simonsen, der i 2011 og 2012 er bibliotekskoordinator for projektet Ramasjang fra biblioteker i hele landet. Lotte Lykke Simonsen er tidligere leder af børnebiblioteket på Gentofte Bibliotekerne og har desuden fra 2009 til 2011 været med i hovedredaktionen for børnewebsitet Palles Gavebod. Lotte Lykke Simonsens klare budskab til bibliotekerne lyder: Det hjælper ikke noget, at man sidder og småsover, mens bussen kører forbi. Det er NU bibliotekerne skal gribe chancen for at få et solidt tag i den nye generation af biblioteksbrugere. Hvad er det, børnebibliotekerne kan? Børnebibliotekerne har stadig masser af gode materialer, selvom der skal spares. Der er både ro og larm og hygge på biblioteket. Det koster ikke noget. Det er ikke politisk. Det er ikke en fodboldklub, hvor man skal være på et hold. Alle kan komme på biblioteket. Med Palles Gavebod og Ramasjang har bibliotekerne fået to nye, stærke platforme, og det er en gave til alle, der arbejder med biblioteksbetjening af børn. Men det kræver stadig, at man gør noget på det enkelte bibliotek. Det er nødvendigt med dialog på mange niveauer og mellem forskellige parter, for at samspillet for alvor kan blive frugtbart: Mellem børnebibliotekarer og børn, mellem bibliotekets medarbejdere og ledelse, mellem Palles Gavebod og Ramasjang. Konkurrence og samspil Jeg har haft fingrene dybt nede i Palles Gavebod, og det har været min oplevelse, at mange biblioteker har haft svært ved at rumme både det nye site og Ramasjang-samarbejdet. Der er et konkurrenceelement til stede, både når det gælder børnenes og bibliotekarernes opmærksomhed. Skal biblioteket satse på det ene eller det andet? Men det går så småt fremad, ikke mindst fordi temaerne på Palles Gavebod spiller bedre og bedre sammen med Ramasjang. Til vinter skal vi have temaet Nyheder, og det, tror jeg, bliver helt fantastisk. Børnene skal have pressekort, og der kommer helt nye og skæve vinkler på nyheder som begreb. Jeg tror dog altid, at der vil være konkurrence mellem Palles Gavebod og Ramasjangs hjemmeside, for de to sider indeholder meget af det samme stof. Men måske vil de konkurrere mindre med tiden. En af visionerne med Palles Gavebod, samarbejdet med Ramasjang og aktiviteterne i de fysiske børnebiblioteker er, at disse tre formidlingsplatforme spiller sammen og skaber en kobling inde i børns hoveder. Hvad er din holdning til denne tankegang? Jeg tror stadig, at trekanten fungerer, men bibliotekerne er måske ikke mentalt klar til denne formidlingsstrategi. For børnene er der ingen ben i denne tankegang. For dem er det selve historien eller universet, der skaber sammenhængen på tværs af platforme. Bibliotekerne skal arbejde mere bevidst med at inddrage Palles Gavebod i det fysiske rum, i aktiviteter og i biblioteksorienteringen. Sitet skal bruges på en anden måde, end at det bare står på en skærm i et hjørne. Palle skal ind på rygmarven i den daglige formidling til børn. Bibliotekerne er traditionelt på sikker grund, når det gælder indretning af de fysiske rum og gennemførelse af aktiviteter for små børn. Men det er vigtigt, at man ikke bru- 4 >>

5 INTERVIEW» Ramasjang er på mange måder bare en krog en supergod anledning til at lave en massiv charmeoffensiv «ger småbørnsformidlingens nemme metoder, når målgruppen er ældre børn. For Palles Gavebod er det de 8 til 12-årige og for Ramasjang børn mellem 7 og 10 år. Bibliotekerne skal være mere bevidste om de forskellige målgrupper. Ramasjang som trækplaster Hvad får bibliotekerne ud af, at Ramasjangbussen kommer forbi? Bibliotekerne får først og fremmest en masse børn på besøg. Nogle steder kommer der helt op imod 1000 forventningsfulde og glade børn, og det giver en helt speciel og meget festlig stemning. De enkelte biblioteker får også en massiv interesse fra de lokale medier, der meget gerne vil dække Ramasjangs besøg på biblioteket. Samtidig får bibliotekerne en særlig mulighed for at komme i kontakt med børn, der ellers aldrig bruger biblioteket. Jeg har oplevet, at nogle af børnene slet ikke véd, at det er biblioteket, de befinder sig på, eller hvad biblioteket egentlig er for noget. Biblioteket er ikke en del af deres hverdag. Det maner til eftertanke og kalder på handling. Jeg snakkede med nogle drenge, som ikke anede, at de var på biblioteket, og jeg fik en børnebibliotekar til at vise dem, hvilke materialer og aktiviteter børnebiblioteket har. Ikke kun når Ramasjang sender, men hver eneste dag. Det er et eksempel på, hvor lidt der skal til for at vække målgruppens interesse for biblioteket som et fedt sted med et hav af spændende film, spil, bøger, musiktilbud og aktiviteter i hyggelige og afslappede rammer. Det handler om at få mest muligt ud af Ramasjang-bussens besøg, både før, under og efter besøget. Der er masser af gode eksempler til inspiration. Da bussen besøgte Billund Bibliotek, oplevede vi, at bibliotekarerne var gode til at fortælle børnene, hvad et bibliotek er. Før bussens ankomst i Aalborg havde Aalborg Bibliotekerne arrangeret en masse ting op til dagen. Det fik bibliotekets rolle til at stå meget klarere for børnene. Bibliotekerne kan lave mini-udgaver af konkurrencen RamaChancen i ugerne før besøget, og de kan lave konkurrencer, der knytter an til Ramasjang i ugerne og månederne efter gerne med fede præmier. Min foreløbige erfaring er dog, at bibliotekerne generelt ikke er gode nok til at udnytte potentialet i samarbejdet med Ramasjang. De sender en masse materiale ud til de lokale medier, men ellers sker der ikke så meget. Det er et stort arbejde at tage imod Ramasjang-bussen, men det arbejde kan ikke stå alene, hvis biblioteket for alvor skal have noget ud af besøget i tiden bagefter. Den reklame man kan få via Ramasjang-tv er jo helt utrolig. Bibliotekerne skal forberede aktiviteter og udtænke strategier for, hvordan de vil beholde børnenes opmærksomhed bagefter. Ramasjang er på mange måder bare en krog en supergod anledning til at lave en massiv charmeoffensiv. Det er netop disse tiltag, jeg gerne vil i dialog med børnebibliotekarerne om, når jeg i september og oktober deltager på centralbibliotekernes netværksmøder. Lotte Lykke Simonsen Lær af DR Bibliotekerne kan lære noget meget vigtigt af samarbejdet med Ramasjang, nemlig faglig lykke. På DR er man bare rigtig glad for sit arbejde. Så enkelt er det. De kan godt lide det, de laver. Det tror jeg også, man kan på bibliotekerne. Men på et bibliotek skal man kunne det hele, og det er svært at vise begejstring for alt. På børnebiblioteket ville det være en god idé at dele tingene op og fordele dem lidt mere på forskellige medarbejdere. Ham, der er god til fodbold og drenge, er på arbejde på et bestemt tidspunkt, og hende der ved alt om Twilight-universet og musik, er der på andre tidspunkter. Det skal børnene nok finde ud af. Bare de kan mærke engagementet. >> 5

6 Ramasjang-bussen besøger hver onsdag et nyt bibliotek, og værterne Sofie og Mikkel har alle steder mange fans blandt de lokale børn. Foto: DR. Især i forhold til børn er det vigtigt, at børnebibliotekets personale har noget ægte gejst og gnist. Bibliotekarerne skal ud af den skal, hvor de bare er bibliotekarer de skal også kunne snakke om kærester, kæledyr og andre vigtige ting i børns liv. Jeg har nu siddet i DR Byen i knap et halvt år og kan se, at biblioteksverdenen også kan lære noget af DR, når det drejer sig om mod og konsekvens. DR arbejder intensivt med seertal og har målinger på alting. Kort sagt: Hvis der ikke er seere til et program, bliver det lukket. Denne handlekraft kunne bibliotekerne godt tage til sig og lukke projekter noget tidligere, hvis de ikke giver mening eller skyder helt forkert. Jeg ville gerne kunne sige, at DR også kan lære noget af bibliotekerne. Men der er ikke noget, der umiddelbart falder mig ind, og det er en utilfredsstillende for- nemmelse. Jeg spørger faktisk jævnligt mine nye kolleger: Hvorfor har DR valgt bibliotekerne som partnere? Jeg tror, det er vigtigt at stille det spørgsmål igen og igen. DR skal presses til at sige hvorfor de gerne vil arbejde med netop bibliotekerne. Public service-begrebet som en fælles overskrift er selvfølgelig en af grundene, men der må være noget andet, også ud over det, at der følger projektmidler fra Udviklingspuljen med. Hvorfor ikke vælge fodboldklubber over hele landet som partnere? Det umiddelbare svar fra DR er: Bibliotekerne har børnene. Derfor synes jeg også, det er oplagt, at Ramasjangværterne i højere grad italesætter en begejstring for bibliotekerne og er med til at vise, at bibliotekerne ikke bare er steder for stille nørder og læseheste uden venner. Det er netop den stereotyp, vi skal væk fra. Ramasjang-besøgene skal bruges til at fremhæve bibliotekerne som et attraktivt sted for børn. Revitalisering af anbefalinger I 2008 kom rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Den præsenterede 10 anbefalinger, som mange biblioteker tog til sig. Der blev sat gang i nye projekter og der var meget fokus på børnebibliotekerne. Min vurdering er dog, at luften gik lidt af ballonen efter et års tid. Jeg tror desværre, at de 10 bud er gået i glemmebogen og trænger til revitalisering. Især anbefalingen om mere leg i biblioteket, der var en af de lidt mere kontroversielle, er der fortsat meget stof i. Der er brug for at stille de store spørgsmål som: Hvad vil vi med børnebiblioteket, nu hvor vi har fået den nationale formidlingsplatform til tweens, Palles Gavebod, og en direkte kanal ind i stuerne via Ramasjang? Bruger vi kræfterne og tiden på det rigtige? Mange biblioteker siger, at de ikke har tid til at integrere Palles Gavebod i deres hverdag. Der er så meget andet. Det er 6 >>

7 INTERVIEW».. bibliotekerne skal ligesom alle andre kulturinstitutioner også slå nogle darlings ihjel for at få frigivet ressourcer til nye satsninger «utvivlsomt rigtigt. Men bibliotekerne skal ligesom alle andre kulturinstitutioner også slå nogle darlings ihjel for at få frigivet ressourcer til nye satsninger. Det er svært at sige, hvad der er darlings på det enkelte børnebibliotek. Men måske ville den tid, man bruger på materialepleje være givet bedre ud i direkte samspil og dialog med børn? Almindeligt biblioteksarbejde med vagt og labelpåsætning kan sagtens minimeres. Fokus på brugerne Jeg bliver nogle gange bange for, at bibliotekerne ikke fokuserer nok på dem, det hele handler om: Brugerne og dialogen med dem. Vi vil gerne skabe en rød tråd i biblioteksbetjeningen af børn, men små uheldige situationer kan få tråden til at forsvinde. Jeg har et eksempel: En dreng ser på Ramasjang, at han i løbet af den næste uge kan gå ned på sit lokale bibliotek og deltage i en fed aktivitet eller konkurrence. Han opsøger biblioteket aktivt og af egen drift, men børnebibliotekaren siger, mere eller mindre beklagende: Den konkurrence har vi ikke her. Set med mine øjne bør denne drengs henvendelse være et wake-up-call til biblioteket. Den viser også svagheden i koblingen mellem tv, web og det fysiske rum: Hvis ikke alle er med, er der stor risiko for, at børnene bliver demotiverede og vender biblioteket ryggen. Det er for sent, hvis alle er med i Det er nu, bussen kører. Jeg håber, at vi når så langt i samarbejdet i år og næste år, at bibliotekerne bliver mere end bare en kulisse for Ramasjang. Det er ikke hver dag, man får serveret så mange glade og entusiastiske børn på et sølvfad. Ramasjang fra biblioteker i hele landet Biblioteker over hele landet samarbejder i 2011 og 2012 med DR Ramasjang. Omkring 20 biblioteker har allerede haft besøg af Ramasjang-bussen og har lagt hus til quizzen RamaChancen, der sendes hver onsdag fra et nyt bibliotek. Besøg på de seks centralbiblioteker er koblet sammen med de seks årlige temaer på pallesgavebod.dk. Ramasjang Live sætter fokus på temaet på tv og dækker de lokale aktiviteter på centralbibliotekerne. Projektets bibliotekskoordinator Lotte Lykke Simonsen har sin arbejdsplads i DR Byen og tager ofte med ud på bibliotekerne, for at være med, når live-programmerne bliver sendt, og for at komme i dialog og være tæt på bibliotekernes hverdag. Projektet gennemføres med et samlet tilskud på knap 5,6 mio. kr. fra Udviklingpuljen for folke- og skolebiblioteker. >> 7

8 STATISTIK TEMA FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIK 2010 Årets biblioteksstatistik er altid ventet med spænding. For første gang er statistikken publiceret af Danmarks Statistik og styrelsen har fået adgang til data samtidig med alle andre i begyndelsen af juli. Temaet sætter fokus på årets statistik med fakta og tendenser samt tre analyser af professor Niels Ole Pors fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Den sidste artikel i temaet fortæller om en stor brugertilfredshedsundersøgelse, gennemført på 116 biblioteker. Kulturstatistikken i Statistikbanken Randi Svendsen Folkebiblioteksstatistikken blev den første i rækken af biblioteks- og mediestatistikker, der fremover samles med den øvrige kulturstatistik i Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Det sker som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget fra november 2007, hvor det blev besluttet at samle den officielle statistikproduktion i Danmarks Statistik. Kulturstatistikken er under omlægning, så visionen om, at den kan anerkendes som bredt dækkende, troværdig og aktu- el og formidles elektronisk på et upartisk grundlag, kan opfyldes. Statistikken anvendes af nationale og internationale aktører til kvalificering, nuancering og understøttelse af den kulturpolitiske og erhvervspolitiske debat, herunder til beslutninger og planlægningsformål samt forskning og udvikling. Forenkling og nye aspekter Danmarks Statistik og Kulturministeriet arbejder på at samle mest muligt af den officielle kulturstatistik på og i statistikværktøjet Statistikbanken. Samlingen skal gøre det enklere for den interesserede borger, fagfolk, journalister, forskere, politikere og embedsmænd at finde frem til, hvad der findes af statistik. Samtidig udvides statistikken med nye aspekter, og den indrettes, så det fremadrettet bliver enklere at sammenstille forskellige statistikker med hinanden f.eks. inden for et geografisk område eller børnekulturområdet. Der vil også blive lagt vægt på at belyse kønsmæssig fordeling i statistikker, hvor det måtte være relevant. Hovedtendenser i Folkebiblioteksstatistikken 2010 Åbningstiderne på landets folkebiblioteker er steget med 23 % fra 2009 til Det skyldes de mange nye åbne biblioteker, der samlet set har en ugentlig åbningstid på timer. Lægger man dertil den betjente åbningstid, har det samlede folkebiblioteksvæsen åbent timer hver uge. Besøgstallet ligger fortsat på over 36 mio. besøg om året, hvilket bekræfter folkebibliotekernes status som et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark. Bøger er stadig populære, selvom der er sket et lille fald i udlånet. Bøgerne udgør knap 68 % af de samlede udlånsaktiviteter. Brugen af elektroniske ressourcer er vokset med over 50 % fra 2009 til I alt har bibliotekerne registreret downloads i Det skyldes især en kraftig stigning i brugen af folkebibliotekernes online musiktjeneste Bibzoom. Online biblioteksbesøg er blevet endnu mere populært, og der var i millioner besøg på bibliotekernes hjemmesider og bibliotek.dk. Også bibliotekernes øvrige nettjenester som Litteratursiden, Biblioteksvagten og Palles Gavebod havde flotte besøgstal på over 3,5 millioner i alt. 40 steder rundt om i landet, har man oprettet servicepunkter for borgere, der foretrækker at hente bestilte materialer f.eks. i den lokale brugs eller på posthuset. Det er en stigning på 25 % i forhold til >>

9 STATISTIK Statistikker på vej Ud over folkebiblioteksstatistikken kommer også forskningsbiblioteksstatistikken snart i Statistikbanken. Mediestatistikken, der i dag ligger på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside, vil ligeledes blive overflyttet. Statistik om kulturvaner, museer, scenekunst og biografer findes allerede i Statistikbanken. Som noget nyt findes desuden statistik om beskæftigelsen for dimittender fra Kulturministeriets uddannelser og om de offentlige kulturbevillinger. Flere statistikker, f.eks. statistik om biblioteksafgift og musikskoler, vil følge. Det er hensigten at udvide kulturstatistikken efterhånden, så den også kommer til at belyse kultursektoren som en erhvervssektor f.eks. med statistik om beskæftigelse, lønsum og iværksætteri. Den fremtidige kulturstatistik vil derfor også beskæftige sig med den private del af kultursektoren, hvor ikke mindst musik- og filmindustrien er væsentlige økonomiske aktører. Danmarks Statistiks rolle Med overdragelsen af statistikken til Danmarks Statistik sikres, at produktion og formidling af kulturstatistik fremover sker efter samme principper som anden officiel statistik om befolkning, arbejdsmarked, virksomheder mm. Statistikproduktion og -formidling adskilles dermed tydeligt fra den myndighedsudøvelse og ministerbetjening, der er blandt styrelsens opgaver. Som sikkerhed for, at statistikken stilles til rådighed på et upartisk grundlag, publicerer Danmarks Statistik de producerede statistikker på et forud annonceret tidspunkt og ingen myndigheder har forinden haft lejlighed til at se tallene. Værktøjet Kulturstatistik vil fremover blive præsenteret i samme værktøj som andre officielle statistikker i Skandinavien: Statistikbanken. Statistikbanken giver statistikbrugeren mange muligheder for at sammenstille præcis de data, man har brug for. Statistikken kan præsenteres som tabeller, omsættes til diagrammer eller overføres til f.eks. Excel. Fakta om Biblioteksstatistikken Statistikbanken er velkendt for mange borgere, journalister og forskere. Nye Statistikbank-brugere kan gratis anskaffe sig et brugerlogon, der giver flere muligheder for at tilpasse og gemme søgninger og blive orienteret, når nye tal foreligger. Se årets statistik på Biblioteksstatistikken er fra 2010 indsamlet og publiceret af Danmarks Statistik i Statistikken publiceres i databaseform og offentliggørelsen annonceres i Nyt fra Danmarks Statistik og efterfølgende på bibliotekogmedier.dk Publiceringen af folkebiblioteksstatistikken skete planmæssigt primo juli, dog med enkelte mangler. Forskningsbiblioteksstatistikken forventes klar ultimo september. SBS (Sammenlignende BiblioteksStatistik) til interaktiv sammenligning er nu en del af statistikbanken som en særlig tabel. SBS for tidligere år er tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Der er i den nu publicerede version foreløbig fem tabeller for 2009 og 2010: Folkebiblioteker efter område, indbyggere og aktivitet Folkebibliotekernes fysiske materiale efter område, samling, opgørelse og materialetype Folkebibliotekernes interurbanind- og udlån efter område, opgørelse og materialetype Folkebibliotekernes økonomi efter område og indtægt/udgift Sammenlignende folkebiblioteksstatistik efter område og nøgletal. Disse suppleres lidt senere med tre tabeller: Elektroniske ressourcer, hovedtal og geografisk fordeling. 10-års-tabeller vil de kommende år fortsat blive publiceret på styrelsens hjemmeside efter planen indtil der er 10 års data i statistikbanken. Styrelsen for Bibliotek og Medier kommer fremover med sin analyse og tolkning af talmaterialet efter offentliggørelsen i Statistikbanken. På kan man læse mere om statikken, og bl.a. downloade et længere notat om tendenser og udviklingstræk forfattet af Niels Ole Pors, IVA. >> 9

10 BILLEDTEMA BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København Nordvest åbnede i maj Den over 10 meter høje, tegneserieagtige udsmykning, der pryder væggene både ude og inde er skabt af kunstneren HuskMit- Navn.

11 STATISTIK TEMA Muligheder og begrænsninger i den nye biblioteksstatistik Niels Ole Pors, IVA Der er stadig nogle mangler i den nye biblioteksstatistik, men der er også nye muligheder, især hvis man ønsker at foretage analyser. Dette signalement af den nye statistik peger på nogle af de muligheder og begrænsninger, der ligger i den. Overflytningen af biblioteksstatistikken giver brugeren nye muligheder, men betyder også, at det overblik, man tidligere fik ved at sidde med en nydelig publikation, forsvinder. Brugen af den nye statistik bliver noget mere interaktiv, og brugeren skal i vid udstrækning selv formulere de problemer og spørgsmål, han eller hun vil have talmæssige oplysninger om. Foreløbigt er kun dele af folkebiblioteksstatistikken for årene 2009 og 2010 tilgængelige. Senere bliver den ført længere tilbage, oplysninger om de digitale samlinger og download tilføjes og forskningsbiblioteksstatistikken offentliggøres. Interaktivitet På det tekniske og fremstillingsmæssige niveau har brugeren nu mulighed for at definere egne tabeller og figurer, der kan downloades til andre programmer til forskellige typer af anvendelse. Grunddata kan overføres til regneark og bearbejdes videre af de særligt interesserede. Selve anvendelsen af statistikken er forholdsvis let og intuitiv, idet man i et mindre antal vinduer klikker på de oplysninger, man ønsker. Det er primært, når man skal downloade grunddata, der er behov for omhu, idet listen over bibliotekssystemer indeholder de enkelte systemer, men også optællinger for de fem regioner. Der er altså i nogle listeformater behov for at fravælge enheder, hvis man overfører data til et regneark med henblik på videre analyse. Selve organiseringen af data virker fornuftig, og alle de vigtigste data vedrørende for eksempel den fysiske bestand kan ses i én kørsel. Det drejer sig om bestand, tilvækst, afgang, udlån og fornyelser. Der er også direkte adgang til den sammenlignende biblioteksstatistik, men den vil sikkert blive anvendt mindre end tidligere, fordi den i nogen udstrækning overflødiggøres af den øvrige interaktive statistik, med mindre der ønskes oplysninger pr borgere. Differentiering Et af de områder, hvor man kan få mere differentierede oplysninger, end man kunne i den gamle statistik, er i oplysningerne vedrørende de fysiske materialer. Differentierede oplysninger kan man f.eks. få vedrørende interurbanindlån og fornyelser. Oplysningerne kan opdeles på materialer for børn og voksne samt materialetyper. Umiddelbart lyder det måske ikke af så meget, men det betyder, at biblioteksstatistikken kan give mere differentierede oplysninger om brugernes adfærd. Begrænsninger I skrivende stund må man dog også konstatere, at der er nogle begrænsninger i statistikken i forhold til tidligere. Der er ikke endnu talmæssige oplysninger af betydning om bestand og download af digitale ressourcer. Endvidere er de økonomiske oplysninger angivet i løbende priser, hvor det også ville have været godt med oplysninger i faste priser. Det ville desuden have været en fordel, hvis de enkelte kørsler havde en note f.eks. i de tilfælde, hvor forskellige biblioteker ikke har svaret på alle kategorierne. Uden disse noter kan man lidt for let komme til at drage forkerte slutninger, når der foretages sammenligninger over tid. Man kunne endelig ønske, at statistikken også ville indeholde oplysninger om brug af nogle af de nationale tjenester som bibliotek.dk, Litteratursiden etc. Disse digitale tjenester bliver stadig vigtigere, og det ville være en klar serviceforbedring at få opgørelserne fra disse tjenester inkorporeret i den almindelige biblioteksstatistik Det er naturligvis også blevet meget vanskeligere blot at læse i tabeller og tekst og få uventede oplevelser og idéer. Den nye statistik fungerer bedst, hvis man har forholdsvis klare idéer om, hvad man er ude efter. Den interaktive tilgang kræver, at man klarere formulerer, hvad man ser efter.».. biblioteksstatistikken kan give mere differentierede oplysninger om brugernes adfærd.. «>> 11

12 STATISTIK TEMA Brugernes aktiviteter indlån og bestand Niels Ole Pors, IVA En god biblioteksstatistik er uvurderlig i forhold til brugerundersøgelser. Den giver en god referenceramme og kan derfor indgå i fortolkninger af både lokale og nationale undersøgelser. Den nye statistik giver mulighed for beregning af en indikator, der belyser forholdet mellem indlån og bestand, og den viser spor af brugernes aktiviteter. Disse spor kan anvendes korrigerende eller supplerende i forhold til udsagn fra brugerundersøgelser. Et af de allermest markante træk i folkebiblioteksstatistikken er den stadig mindre betydning, bøgerne får i bibliotekerne. Der anskaffes færre end tidligere. Bøgerne trænges tilbage på grund af investeringer i andre medier. Der kasseres flere bøger end der anskaffes. Bøgerne udgør altså en mindre del af virksomheden. Fornyelsesprocenten for bøger er lidt højere end for andre medier, så de fylder også mindre på hylderne. Folkebibliotekerne har kun i meget begrænset udstrækning digitale versioner, der kan erstatte de fysiske eksemplarer. Brugere og materialer Flere af de senere års større brugerundersøgelser peger på, at folkebibliotekernes brugere mener, at bøger er det væsentligste tilbud, som bibliotekerne har, og det som har størst betydning for dem. En undersøgelse af gymnasieelevernes præferencer fra 2007 viste entydigt, at de vægtede betydningen af faglitteratur og skønlitteratur meget højere end øvrige materialer. Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse fra 2009 viste, at flere bøger var den faktor, borgerne mente, ville kunne få dem til at bruge bibliotekerne mere. Biblioteksforeningen står også bag en undersøgelse af borgernes forhold til biblioteker fra Denne undersøgelse understreger ligeledes bøgernes betydning for borgerne. En sammenlignende undersøgelse af 22 biblioteker fra 2011 understeger på samme måde bøgernes betydning. Det er tydeligt, at brugerne også tager de såkaldt nye medier til sig, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at disse medier tillægges helt samme betydning. Indlånets fordeling Biblioteksstatistikken kan formentlig give indikationer på forholdet mellem brug og bestand, der kan hjælpe med til materialeplejen. I denne sammenhæng er indlån en indikator. Der kan opstilles en indikator, der beregner forholdet mellem indlånets størrelse og bestandens størrelse. Indikatoren beregner, hvor stor en del det interurbane indlån udgør af bestandens størrelse. Indikatoren kan anvendes differentieret i forhold til en tidsserie, og den kan anvendes på tværs af delsamlinger af for eksempel forskellige materialetyper. Et eksempel kan illustrere det: Hvis et bibliotek har en bestand på dokumenter og samtidig låner dokumenter fra andre biblioteker, vil indikatoren være 8. Hvis vi ser på denne indikator i forhold til bestand og indlån i 2009 og 2010 ser det samlede billede således ud for folkebibliotekernes samlinger som helhed: I 2009 er indikatoren 7,0. I 2010 er denne vokset til 7,3. Det skyldes selvfølelig, at den samlede bestand er faldet en smule, og indlånet ligeledes er steget en smule. Det viser, at statistikken giver mulighed for at foretage meget interessante analyser baseret på udvikling over tid. Denne indikator kan også anvendes i forhold til forskellige materialetyper. Vi ser på indikatoren for bøger, musik og film i både 2009 og I nævnte rækkefølge udgør den for ,7 for bøger, 9,5 for musik og endelig 24,3 for film. De tilsvarende tal for 2010 er 6,0 for bøger, 9,0 for musik og 26,5 for musik. Man kan uden videre se, at indikatoren mellem indlån og bestand ligger på forskellige niveauer. Det er også muligt at sammenligne mellem biblioteker. Det gør vi kun for 2010 og kun for bøger. Indikatoren for indlån af bøger i forhold til bibliotekets bestand af bøger varierer mellem 1 og 33. Det er især de lidt mindre bibliotekssystemer, der har en høj indikator for bøger. Indikatoren siger under alle omstændigheder noget væsentligt om forholdet mellem den lokale delbestand og brugernes ønsker og behov. Indikatoren er som andre indikatorer vanskelig at fortolke isoleret, men den er gennemgået her, fordi den belyser nogle interessante udviklingstræk og ikke mindst, fordi den klart viser nogle af de mange analysemuligheder i statistikken, hvor sporene af brugernes aktiviteter kan ses også som et supplement til de udsagn, de kommer med i brugerundersøgelser. Indikatoren kan indgå som en af flere i arbejdet med bestanden. 12 >>

13 STATISTIK Fornyelsernes himmelflugt Niels Ole Pors, IVA Fornyelser er steget markant. Fornyelserne kan analyseres ud fra flere parametre, og det viser sig, at der er store variationer bibliotekerne imellem. Vi ved meget lidt om årsager og effekter, men blikket på fornyelserne viser, hvilke analysemuligheder statistikken giver. Den nye biblioteksstatistik giver gode muligheder for at analysere lidt mere i dybden, end man kunne tidligere. Artiklen her koncentrerer sig om et markant vækstfænomen, nemlig fornyelserne i folkebibliotekerne. Fornyelserne udgør næsten 40 % af det fysiske udlån og er altså den enkeltstående faktor, der får udlånet til at fremtræde stabilt og endda de senere år svagt stigende. I løbet af en periode på 10 år er fornyelserne steget fra at udgøre omkring 10 % i 2001 til nu næsten 40 %. Fornyelsesandele og de enkelte biblioteker Det er interessant at se, at fornyelsesandelene er meget forskellige for de enkelte bibliotekssystemer. I 2010 varierer fornyelsesandelene mellem 13 % og 70 %. Otte bibliotekssystemer har fornyelsesandele på mere end 50 % og 27 har fornyelsesandele på under 30. Biblioteker med de høje fornyelsesandele er alle biblioteker i omegnen af København, mens bibliotekerne med de lave fornyelsesandele er kendetegnet ved en placering langt fra København for hovedpartens vedkom- mende. Der er altså tale om meget store forskelle i brugeradfærd. I 2009 var antallet af fornyelser knap 28,7 mio. Det steg til 30,6 mio. i Det er en stigning på godt 6,5 %. Denne gennemsnitlige stigning dækker dog over meget store variationer bibliotekssystemerne imellem. Der er 24 biblioteker, der har oplevet et direkte fald i antallet af fornyelser fra 2009 til Der tegner sig ikke noget specielt geografisk mønster i dette, omend det er værd at nævne, at København og Aarhus er blandt disse. 17 biblioteker har registreret stigninger i antallet af fornyelser på mere end 25 % fra 2009 til Der er altså tale om store variationer. Fornyelser og materialetyper I 2009 var fornyelsesandelen på landsplan for børnematerialer 37 % og for voksenmaterialer det samme. I 2010 var de tilsvarende procenter henholdsvis 41 % for børnematerialer og godt 39 % for voksenmaterialernes vedkommende. Der er altså tale om minimale forskelle, når forholdet mellem materialer og børn ses i lyset af fornyelsesprocenter. Fornyelsesandelen for bøger er knap 41 % i For digitale lydbøger er der tale om knap 31 %. For digitale lydoptagelser er tallet knap 39 %. For digitale levende billeder er 36 % af udlånet fornyelser og for multimediematerialer er det tilsvarende tal 39 %. Fornyelser af seriepublikationer er godt 39 %. Hvis vi ser bort fra lydbøger, er der altså tale om at de forskellige materialetyper fornyes næsten lige meget, dog således at bøger fornyes mest. Det samme mønster ses i 2009, hvor procenttallene er lidt lavere. Overset fænomen og ikke-intenderede effekter Det mest interessante ved fornyelser er måske, at professionen næsten ikke taler om dem. De udgør jo faktisk et interessant problem, idet den fysiske samlings tilgængelighed bliver noget mindre, fordi den gennemsnitlige låneperiode øges. Der er nok ingen tvivl om, at fornyelserne er en ikke-intenderet effekt af de digitale ydelser og services. Det er blevet meget let og bekvemt at forny materialer, og bibliotekernes varslinger kort før låneperiodens udløb bidrager utvivlsomt også til væksten. Det er ligeledes interessant, at væksten i fornyelser synes at være stoppet i nogle af de store bibliotekssystemer, og det kan muligvis forklares med, at der foretages flere reserveringer af materiale i takt med at bibliotek.dk og bibliotekssystemerne anvendes af en stigende del af befolkningen. Det centrale er dog, at fornyelser udgør et område, som vi ved meget lidt om både med hensyn til årsager og effekter. Den nye biblioteksstatistik giver gode muligheder for på det enkelte bibliotek at se på denne type data. Det mest interessante ved fornyelser er måske,» at professionen næsten ikke taler om dem «>> 13

14 STATISTIK TEMA Danskerne er glade for deres biblioteker Jonna Holmgaard Larsen En stor brugerundersøgelse viser, at der er udbredt tilfredshed med folkebibliotekerne i Danmark. Der er rart at være, og personalet yder den hjælp, der er brug for. Der er dog en mangel på kendskab til bibliotekets tilbud udover udlån af bøger. Den største benchmarkingundersøgelse på de danske folkebiblioteker i mange år er gennemført på i alt 116 biblioteker i 22 kommuner. Via spørgeskemaer har man spurgt brugerne om deres biblioteksvaner, tilfredshed og kendskab til bibliotekernes tilbud. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem landets centralbiblioteker og Rambøll, som har analyseret resultaterne. Storbrugere og lånere Undersøgelsen viser, at man kan dele biblioteksbrugere op i to grupper: Storbrugere og lånere. Storbrugerne, der er den mindste gruppe, låner mange bøger og bruger personalet og bibliotekets andre tilbud mere end lånerne, der i stedet hurtigt suser forbi biblioteket for at få inspiration og et par bøger med i tasken. En storbruger i undersøgelsen sætter pris på mulighederne på biblioteket: På biblioteket møder man altid et venligt og hjælpsomt personale, som altid er parat til at skaffe det materiale, man efterlyser. Desuden er det rart, at man kan få en stille kop kaffe, mens man f.eks. er på jagt i tidsskriftsamlingen. En typisk låner værdsætter især, at et besøg kan opleves uden forhindringer: Det er hurtigt og nemt at finde de ønskede bøger. Derudover er det nemt både at aflevere og låne bøger. Mere end bøger Især storbrugerne er gode til at bruge bibliotekernes andre tilbud end udlån af bøger. Men kun omkring halvdelen af brugerne kender til f.eks. mulighederne for download af e-bøger, spil og musik. Og en del af de brugere, der kender til download-mulighederne, bruger dem ikke. Bibliotekerne har en udfordring i at øge kendskabet til og brugen af de mange forskellige tilbud, som de udbyder, ikke mindst på det digitale område. Og her er benchmarkingundersøgelsen et godt redskab, fordi den viser, hvilke biblioteker der allerede har succes med at udbrede de digitale materialer, og som andre biblioteker kan lade sig inspirere af. Redskab til strategisk udvikling Biblioteker, der har tilsluttet sig den fælles brugertilfredshedsundersøgelse, har kunnet vælge mellem at få resultatet på fire forskellige niveauer fra Rambøll. Det har været muligt blot at købe de rå data og selv analysere resultatet eller supplere disse med hhv. en lokal rapport, en kommenteret rapport og endelig også en præsentation ved f.eks. et personalemøde. Det fleksible tilbud har vist sig at passe godt for bibliotekerne, som har forskellig erfaring med at lave brugerundersøgelser. Det fælles nye er, at der nu er mulighed for at sammenligne sig med andre biblioteker. Er det f.eks. godt at have 85 % meget tilfredse brugere, hvis andre har 90 %? Det er der nu mulighed for at få viden om. Inspiration Bibliotekerne opnår generelt en meget høj tilfredshed, når der gennemføres brugerundersøgelser. Det er også tilfældet her. Det er derfor en særlig udfordring at analysere sig frem til og revidere og nyudvikle sin virksomhed og ikke blot konstatere, at her går det godt. De biblioteker, der har deltaget, er hver især i gang med at følge op på resultaterne. F.eks. samarbejder nabokommuner om opfølgningen i områder, hvor flere biblioteker har deltaget. På en planlagt temadag til oktober vil biblioteker med de bedste resultater på udvalgte områder som inspiration for andre fortælle om, hvad de gør godt. Næste undersøgelse Projektet med et fælles koncept for måling af brugertilfredshed med mulighed for benchmarking er i første runde lykkedes med et interessant og brugbart resultat for de deltagende biblioteker og som et pejlemærke også for den nationale udviklingsstrategi. Den største anke er vel, at kun 22 ud af 97 bibliotekskommuner har deltaget. Chancen kommer imidlertid igen primo 2013, hvor næste runde foretages. Mon ikke alle så er med?... en udfordring er at revidere og nyudvikle og» ikke blot konstatere, at her går det godt.. «14 >>

15 BILLEDTEMA Den nye bibliotekstilbygning er bygget sammen med det gamle kulturhus, og de to bygninger er bundet sammen af den åbne trappe og cafeen i stuen.

16 BILLEDTEMA Børnebiblioteket Grotten er bygget op af kuber i grønne nuancer, der indbyder til både stillesiddende fordybelse og udfordrende klatring.

17 BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2011 Erik Thorlund Jepsen BIBLIOTEKSLEDERMØDE NOVEMBER 2011 Biblioteket i offentlighedens tjeneste Den økonomiske krise fylder dagsordenen i medierne såvel som på arbejdspladser, i privatlivet og på den politiske arena. Globaliseringen har medført en voldsom øget international konkurrence, og sammen med den digitale udvikling er det i høj grad med til at sætte rammerne for bibliotekernes udviklingsperspektiver, fordi bibliotekerne kan indgå stærkere i samfundsagendaen. Globaliseringen har en mærkbar effekt på både universiteter og i kommunerne, og har skabt øget fokusering på innovation og forandring. Vi skal konkurrere på viden, og vi skal have alle med. Bibliotekernes svar Bibliotekerne kan bidrage til at overvinde disse udfordringer. De bør være et oplagt redskab, der kan understøtte den enkelte borgers udvikling og livslange læring og styrke et demokratisk og innovativt samfund. På årets ledermøde sættes fokus på, hvordan bibliotekerne kan bidrage til løsninger gennem en tæt kobling mellem bibliotekernes tilbud og de samfundsmæssige udfordringer. Krisen og konkurrencekravene medfører besparelser. De rammer hårdest, der hvor beslutningstagerne ikke ser en direkte værdiskabelse for borgeren, den studerende eller forskeren. De traditionelle tilbud skal justeres og præsenteres med en skarp serviceprofil og et klart budskab. Den digitale udvikling udfordrer både den enkelte borger og mange af vores institutioner. At kunne håndtere forandringer er vigtigere end nogensinde før, og forandringsledelse er en nødvendig disciplin, også for biblioteksledere. På årets biblioteksledermøde vil der derfor også være bud på, hvordan man med ledelse får det bedste ud af den omstilling, der er nødvendig. Alle skal på banen Biblioteksledermødet består af faglige oplæg, paneldebat og temamøder, og alle har mulighed for at byde ind, når deltagerne selv skal give bud på, hvordan sektoren kan bidrage til løsningen af de udfordringer, vi står overfor. Kulturministeren er inviteret til at indlede årets biblioteksledermøde og efterfølges af direktør for Innovation Inside Mikael Lindholm. Han vil give sit bud på den samfundsmæssige udvikling og behovet for livslang læring og innovation. Et panel med et udvalg af bibliotekernes interessenter vil debattere, hvordan bibliotekerne kan udvikle deres roller og opgaver. Panelet består af formand for DEFF Styregruppen Mai Buch, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Marc Perera Christensen, rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann og direktør for DR Kultur Morten Hesseldahl. Årets projekt Som noget nyt kårer styrelsen med hjælp fra Biblioteksrådet Årets projekt blandt ni udvalgte udviklingsprojekter fra både folke- og forskningsbiblioteker. Projekterne bliver præsenteret ved velkomsten før middagen på konferencens første dag. På andendagen afholdes seks temamøder med en blanding af oplæg og struktureret diskussion blandt deltagerne. Årets temaer kommer rundt om den nye DEFFstrategi, indkøb og formidling i Danskernes Digital Bibliotek, effektiviseringsstrategier, frivillige i biblioteket, formidling af digital kulturarv samt det fortsatte arbejde med Palles Gavebod. På konferencen kan man desuden opleve direktør for DR Medier Gitte Rabøl, der deler ud af sine erfaringer med at tilpasse en organisation til nye vilkår, mål og behov. Professor Vincent Fella Hendricks, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, taler under overskriften Oplysningens blinde vinkler om de udfordringer, der ligger i at håndtere informationssamfundets bombardement af information, så vi opnår oplysning frem for manipulation. Sædvanen tro afrundes ledermødet af direktør Jens Thorhauge, der konkluderer på oplæg og diskussioner og kommer med et bud på fremtidige muligheder og udfordringer for bibliotekerne. Yderligere oplysninger På finder du oplysninger om program, temamøder, deltagere, tilmelding mv. Invitationer er udsendt til alle biblioteksledere i september. Fristen for tilmelding er den 31. oktober >> 17

18 NETBIBLIOTEKER Gitte Beha Smed Koordinationsgruppen og de digitale idéer Siden Koordinationsgruppen for Netbiblioteker skød årets ansøgningsrunder til Netbibliotekspuljen i gang med en idéudviklingsdag i foråret, er en række projekter og initiativer med relation til Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) sat i gang. Koordinationsgruppen fokuserer på koordinering af den samlede, fælles mængde af udviklingsinitiativer, blandt andet for at undgå parallel udvikling af tjenester og services. Status på DDB Der arbejdes fortsat på den rapport om en fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne, som blev iværksat tidligere på året. Rapporten udarbejdes af en arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet og er en direkte udløber af en anbefaling i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet. Intentionen med rapporten er at tilvejebringe et politisk beslutningsgrundlag for det videre arbejde med fælles digital formidling. Processen frem til den politiske behandling af rapporten i efteråret er endnu ikke fastlagt. Rapporten offentliggøres, når den er færdigbehandlet politisk. Rapporten vil i sin endelige form udgøre et vigtigt grundlag for koordinationsgruppens videre arbejde. Projekter i gang Fra Netbibliotekspuljen har tjenesten Where Are You From (WAYF), der er en fælles log-in løsning til forskningsbiblioteker, fået midler til en såkaldt attribut collector. Attribut collectoren er en tjeneste, der muliggør NEMlog-in og dermed sikrer ubesværet adgang for borgerne til bibliotekernes online servicetilbud Et af de vigtige tiltag på formidlingsområdet er en personaliseringstjeneste, der kan bidrage til målrettet formidling til den enkelte borger. Det vil give borgeren mulighed for at selektere individuelt i det stadig stigende udbud af information og service. Samtidig vil formidling til borgerne i højere grad kunne målrettes den enkeltes interesser og behov. På Litteratursiden er der i samarbejde med DR taget initiativ til at søsætte nye løsninger til formidling af debatterende faglitteratur. Litteratursiden ønsker via berigelse, læseklubber, blogs og anbefalinger at løfte genren og skabe mere samfundsdebat digitalt på bibliotekerne. I et fælles e-bogsprojekt, støttet med midler fra Udviklingspuljen, arbejdes bl.a. med en række scenarier og løsningsmodeller, som i sidste ende skal resultere i nye forretningsmodeller og tilbud om e-bøger til brugerne. Fra midlerne til udvikling af projekter med overbygningskarakter er bl.a. givet tilskud til en service, der understøtter udvikling af lokale, sociale platforme. Med projektets fokus på open source communities vil bibliotekerne få mulighed for at etablere lokale og nationale biblioteksklubber, hvilket længe har været ønsket af f.eks. Litteratursiden og Palles Gave- bod. Dertil kommer planlægning af en række initiativer, som skal styrke digital formidling af kulturarv. Desuden er der gang i mere generelle projekter, som fokuserer på infrastrukturelle problematikker, og mindre forsøg med formidlingsteknologier som augmentet reality. Af en række initiativer, der initieres uafhængigt af koordinationsgruppen, er et fælles udbud af bibliotekssystem helt grundlæggende. Initiativet faciliteres af Aarhus Kommunes Biblioteker og havde i maj måned 13 af landets kommuner med i udbudsplanlægningen. De 13 kommuner står for driften af bibliotekssystemer for 40 biblioteker og servicerer mere end halvdelen af landets borgere. Ansøgning I årets første halvår er der uddelt i alt kr. i Netbibliotekspuljens to ansøgningsrunder. Den sidste af de fire ansøgningsrunder i 2011 er fredag den 28. oktober. I projektbanken på styrelsens hjemmeside er der uddybende materiale om alle projekter, se Koordinationsgruppen Koordinationsgruppen for Netbiblioteker giver tilskud til digitale projekter på folkebiblioteksområdet og har som sin vigtigste opgave at facilitere udviklingen på det digitale område. Det sker bl.a. ved at understøtte en række tiltag til forbedret infrastruktur og formidling, som har betydning for en eventuel kommende fælles løsning til digital formidling for alle folkebiblioteker. 18 >>

19 NETBIBLIOTEKER Gitte Beha Smed Fremtidens Palles Gavebod Efter mere end to års intensivt arbejde med udvikling af Palles Gavebod er børnewebsitet overdraget til folkebibliotekerne. Det nye konsortium, der er dannet til at drive og udvikle sitet, har både visioner og nye mål for fremtidens Palles Gavebod. Ejerkredsen består af et konsortium dannet af de seks centralbiblioteker, Aarhus Kommunes Biblioteker, Københavns Biblioteker og DBC. Konsortiets styregruppe udstikker de strategiske retningslinjer for udvikling af sitet frem til udgangen af 2013, og Vejle Bibliotekerne tager sig af den daglige administration. Konsortiet samarbejder også med Koordinationsgruppen for Netbiblioteker om at opsætte en række mål for sitet, som vil være gældende frem til Ny organisation og nye initiativer Palles Gavebod (PG) er en vidtforgrenet netværksorganisation med en lang række indholdsleverandører, partnere og konsulenter. Trådene samles i konsortiet og i den nye PG-redaktion, som består af Vejles projektleder Kirsten Husted og to repræsentanter fra konsortiebibliotekerne. Foruden overvågning af sitet udarbejder PG-redaktionen handlingsplaner og koordinerer bibliotekernes indsatser. Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, fortæller, at konsortiet og PG-redaktionen har brugt de forgangne måneder til konsolidering og etablering, at få det fornødne overblik over opgavens omfang, og at de er godt i gang med at træffe en række beslutninger, der skal fremtidssikre Palles Gavebod. For eksempel er der blevet arbejdet intensivt med planlægning og udrulning af temaerne for 2011 og Vi tilrettelægger en anden proces end hidtil vedrørende temaudvikling, hvor temaredaktionerne arbejder sammen med udviklerne og projektlederen om udviklingen af temaerne. Konsortiet skal på sit næste møde den 5. september prioritere en teknisk udviklingsplan og konkretisere strategien for udviklingen af sitet de kommende år gennem en workshop med Klaus Støvring, der er tilknyttet sitet som udviklingskonsulent, fortæller Lone Knakkergaard. Kompetenceudvikling Forankringen i centralbibliotekerne (CB) betyder, at der fremover vil være fokus på netværk og kompetenceudvikling i bibliotekerne. Om konsortiets forventninger til samspillet mellem projektet, PG-netværket og CB ernes netværk for børnebibliotekarer siger Lone Knakkergaard: Den brede forankring af Palles Gavebod i Centralbibliotekerne giver os en forventning om, at de udfordringer, der hidtil har været med at bringe sitet i spil i bibliotekerne og skabe en lokal forankring, vil blive imødekommet. Desuden arbejder CB-netværket med et kompetenceudviklingsforløb for børnebibliotekarerne, og styrelsens tilskud til at skabe koblingen mellem sitet og det fysiske rum kan nu tage afsæt i det første års erfaringer. F.eks. efterlyser bibliotekerne strøartikler og præmier til børnene. Sommersucces Hen over sommeren har konsortiet samarbejdet med Sommerbogen.dk om en integration af Sommerbogen i rækken af temaer. Det har været en overvældende succes med ivrig deltagelse og et stort antal boganmeldelser. Det er i alt blevet til over anmeldelser og succesen har tilmed givet en væsentlig stigning i benyttelsen af Palles Gavebod. Efterårets tema Kæledyr blev lanceret i september, og vanen tro skete det i tæt samarbejde med DR. Det tætte samarbejde med Ramasjang-bussen er meget vigtigt, fordi temaerne og Palles Gavebod her bliver eksponeret i målgruppens vigtigste kommunikationskanal. Det samarbejde vil vi gerne udvikle fremover, fortæller Lone Knakkergaard. Konsortiet drifter og udvikler sitet frem til udgangen af 2013 og koordinationsgruppen bidrager med tilskud i perioden. Ved udgangen af 2013 vil planerne for en fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne formentlig være foldet ud, hvilket kan have indflydelse på Palles Gavebod fremadrettet. Du kan følge Palles Gavebod ved at klikket ind på dk >> 19

20 BOGSTART Lisbet Vestergaard Bogstart ændrer familiers læsevaner Man er aldrig for lille til at have glæde af en god bog. Sådan er grundtanken i det danske Bogstartprogram, hvor børnebibliotekarer fra 15 forskellige kommuner besøger småbørnsfamilier i udsatte boligområder og giver boggaver. En ny undersøgelse fra Center for Børnesprog viser, at Bogstart har en positiv indvirkning på over halvdelen af familiernes læsevaner. Bibliotek og Medier har i 2009 til 2012 det overordnede ansvar for Bogstart. Programmet er en del af regeringsprogrammet Lige muligheder og sætter fokus på at styrke små børns sproglige udvikling. Et godt talesprog, et stort ordforråd og evnen til at forstå lydforskelle skal grundlægges, mens børnene er små. Bogstart er derfor en vigtig brik i indsatsen for at sikre børn de bedste forudsætninger for at lære at læse. Forskningen viser nemlig, at der er en tæt relation mellem et godt talesprog og gode læsefærdigheder. Hjemmelæringsmiljø Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet har i foråret 2011 undersøgt Bogstarts betydning for børnenes hjemmelæringsmiljø. Formålet har været at belyse, om Bogstart har ændret familiernes læsevaner og, i bekræftende fald, hvilke faktorer der ser ud til at spille den største rolle. Centret har interviewet 41 familier i socialt udsatte boligområder i Odense og Sønderborg. 80 % af familierne har ikkevestlig baggrund. Interviewene har handlet om familiernes oplevelse med Bogstart, og der er spurgt ind til forældrenes viden om og holdning til børns sprogtilegnelse. Andre spørgsmål har afdækket, hvilke sprogligt relevante aktiviteter familierne laver til daglig. Små børn stort potentiale Da undersøgelsens datagrundlag ikke er stort, er der kun foretaget deskriptive analyser. De kan ikke sige noget om årsagssammenhænge, men alligevel rummer undersøgelsen vigtige tendenser. Center for Børnesprog vurderer, at Bogstart har et stort potentiale i en fortsat indsats for små børns sprog. Der er tre argumenter for det store potentiale i Bogstart: Bogstart bygger på idéen om at styrke børns sprog ved at give bøger og gode råd om læsning til forældre. Læsning, og især dialogisk læsning med inddragelse af barnet, er blandt de metoder, hvor der er mest evidens for, at det har en positiv indflydelse på børns sprog Forældrene modtager projektet meget positivt 58 % af forældrene oplever selv, at Bogstart har ændret deres læsevaner. En pointe er, at bibliotekarernes eksplicitte formidling af gode råd om læsning har stor indflydelse på, hvilke familier der har ændret læsevaner. I de familier, der har ændret læsevaner, svarer 80 %, at de har fået gode råd af bogstartsformidleren. Det er dobbelt så mange som i de familier, der siger, at de ikke har ændret læsevaner. Det skal dog siges, at mange af de familier, der ikke har ændret læsevaner, oplyser, at de i forvejen læste meget for deres børn. Anbefalinger Center for Børnesprog har en række anbefalinger til det videre arbejde med Bogstart. Bibliotek og Medier har siden programmets start arrangeret seminarer for formidlerne. Denne indsats kan med fordel intensiveres. Der findes materiale på dansk, der hjælper forældre til at læse dialogisk med børn, men mange familier i udsatte boligområder har ikke dansk som modersmål. Derfor vil det være godt at få dette materiale oversat til flere sprog. Det er ikke afgørende, om forældrene taler dansk med deres børn. Det er selve opmærksomheden på sprog, der tæller. I nogle af Bogstartsfamilierne er forældrene læsesvage. Dette behøver ikke forhindre forældrene i at introducere deres børn til bøger. De kan f.eks. tale med børnene om billederne og selv digte historier. Center for Børnesprog peger på, at disse forældre har brug for rollemodeller, der kan inspirere dem til andre typer af fælles læseoplevelser. Bibliotek og Medier vil sammen med bibliotekerne i den kommende tid arbejde videre med disse idéer, blandt andet på to seminarer i oktober. 20 >>

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI TAL OG TILGANG Fakta: Ca. 47.000 indbyggere Ingen hovedby, 3 lige store byer, alle med kulturhuse. Et mindre bibliotek. Ca. 21 årsværk biblioteker, ca. 2 kulturhuse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Folkebibliotekerne efter kommunalreformen

Folkebibliotekerne efter kommunalreformen Folkebibliotekerne efter kommunalreformen Styrelsen for Bibliotek og Medier, november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...4 3. Datagrundlag...7 4. Biblioteksstruktur...8 4.1 Betjeningssteder...

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Budget 2013 Faktaboks 2013

Budget 2013 Faktaboks 2013 Randers Bibliotek er åbent og digitalt vidensskabende og fællesskabende. Sådan hedder det i aftalen med Randers Byråd for 2013-2014, og ligeså i den gældende bibliotekspolitik. Overskrifterne skal ses

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet).

Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet). Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet). Titel: Virtuelt Dashboard (VD) Folkebibliotekernes nøgletal. Hovedaktør: Biblioteksfagligafdeling

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger MØDEREFERAT Kontaktudvalget for den digitale borger 24. september 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte telefon: 33 73 33 59 Møde den 27. august 2009 i Styrelsen

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Afrapportering af projektet BApps - Biblioteks Apps

Afrapportering af projektet BApps - Biblioteks Apps 14. november 2014 Side 1 af 8 Afrapportering af projektet BApps - Biblioteks Apps KULTUR OG BORGERSER- VICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune ITK Møllegade 1 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 94 00

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Arrangementer for børn

Arrangementer for børn Varde Bibliotek tlf. 75221088 Rådhusstræde 2 6800 Varde biblioteket@vardebib.dk Arrangementer for børn Bibliotekerne i Varde Kommune Januar-juli 2013 Læs mere på www.vardebib.dk Arrangementer for børn

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Borgerne har som følge af arbejdet fået:

Borgerne har som følge af arbejdet fået: Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) blev i 2012 initieret som et forpligtende samarbejde mellem KL og Kulturministeriet med det formål at styrke, effektivisere og synliggøre det samlede offentlige bibliotekstilbud

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Segmentering af biblioteksbrugere

Segmentering af biblioteksbrugere Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere