Original retur til inst. for: JUR Eksamensdato:

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS BA-ØKONOMI FÆLLES PRØVE HA, + HA(dat.)+ HA(int.) 2. del SOMMER 2008 Skriftlig prøve i: ERHVERVSRET Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Opgavestiller: Martin Christian Jensen, Juridisk Institut Vagt den 1. time: Hanne Kirk Deichmann, Juridisk Institut Mobilnr.: Antal sider i opgaveteksten: 5 Antal tilmeldte: 274 Original retur til inst. for: JUR Eksamensdato: Klokken:

2 OPGAVE 1 Jensen, Hansen og Pedersen havde alle læst marketing på ASB sammen. Efter afslutningen på deres studium fik de alle arbejde i forskellige virksomheder. I forbindelse med afholdelse af 10 års jubilæumsfest for deres afgangsklasse mødtes de tre venner på ny. De blev i aftenens løb enige om at benytte den viden og erfaring, de havde indsamlet med årene, og i fællesskab starte deres eget markedsføringsbureau. Da ingen af de tre ønskede at hæfte personligt, blev de enige om at stifte et aktieselskab. De var også enige om, at Jensen og Hansen skulle eje 40 % af selskabet hver, mens Pedersen alene skulle eje 20 %. Aktieselskabet skulle stiftes med den lovmæssige minimumsaktiekapital, og Hansen og Pedersen ville følgelig indskyde hhv kr. og kr. Jensen havde imidlertid svært ved at skaffe kr. i kontanter. Han indgik derfor en aftale med Pedersen om, at han på afbetaling skulle sælge nogle malerier, han havde arvet fra sine forældre, til Pedersen. Herefter skulle Jensen indskyde fordringen på Pedersen i selskabet i stedet for kontanter. 1. Kan Jensen indskyde fordringen på Pedersen i stedet for kontanter? Uanset hvad der svares på spørgsmål 1, skal der i det følgende lægges til grund, at aktieselskabet blev stiftet med den planlagte ejerfordeling. Cirka et år efter stiftelsen blev Hansen ramt af økonomiske vanskeligheder. Jensen og Pedersen ville gerne hjælpe, men måtte desværre konstatere, at de ikke havde ledige midler, de kunne undvære. De besluttede derfor at tilbyde Hansen, at han kunne låne kr. af aktieselskabet indtil han kom ovenpå igen. 2. Må aktieselskabet låne de kr. til Hansen? Til Hansens overraskelse viste det sig, at han kunne låne kr. af sin onkel Thorvald. Dette sagde Hansen ja til, idet han helst ville holde sine pengeproblemer inden for familien. 1

3 Thorvald og Hansen blev efterfølgende enige om, at Hansen skulle låne kr., der skulle afdrages med kr. pr. år. I tillæg hertil skulle Hansen betale en rente på 5 % p.a. Halvandet år efter indgåelse af låneaftalen ønskede Thorvald at foretage en ombygning af sit køkken. Udgifterne hertil ville udgøre cirka kr. Thorvalds bank ville gerne være med til at finansiere ombygningen igennem åbning af en kassekredit, men krævede dog som sikkerhed at få pant i fordringen på Hansen, hvilket Thorvald gik med til. Banken sendte herefter et brev til Hansen med følgende indhold: Vi skal herved gøre opmærksom på at fremtidige afdrag på gælden til Deres onkel Thorvald skal ske til os på adressen xxx. Lidt over et år efter blev Thorvald ramt af en økonomisk katastrofe og blev taget under konkursbehandling. Boets kurator skrev kort efter til banken og meddelte, at gælden på kassekreditten ikke ville blive betalt. Banken svarede herefter, at den havde sikkerhed i fordringen på Hansen, der på dette tidspunkt udgjorde kr. Kurator bestred, at banken skulle kunne håndhæve sikkerheden i forhold til konkursboet. 3. Kan banken håndhæve sikkerheden i forhold til konkursboet? I mellemtiden havde markedsføringsbureauet udviklet sig til en forretning med cirka 20 ansatte. En af de ansatte Sørensen var af ejerne blevet udnævnt til administrerende direktør og anmeldt som dette overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejernes aftale med Sørensen var, at han skulle stå for alt det administrative, men i øvrigt holde sig fra de mere forretningsbetonede områder, herunder at foretage større investeringer. Sørensen var igennem et stykke tid imidlertid blevet tiltagende irriteret over alene at skulle holde sig til det administrative. På et tidspunkt bliver det for meget for ham. På aktieselskabets vegne underskrev han derfor en aftale med en IT leverandør om køb af EDB materiel for kr. hvilket, henset til selskabets størrelse og økonomi i øvrigt, måtte betragtes som en ikke ubetydelig investering. 2

4 Da ejerne efterfølgende opdagede, hvad Sørensen havde gjort, blev han straks afskediget. Ejerne henvendte sig endvidere til IT leverandøren, og gjorde gældende, at Sørensen ikke havde været berettiget til at indgå kontrakten, og at aktieselskabet følgelig heller ikke var bundet af aftalen. IT leverandøren fastholdt imidlertid at have en gyldig aftale med aktieselskabet. 4. Er aktieselskabet bundet af aftalen med IT leverandøren? 3

5 OPGAVE 2 Erik Jensen havde igennem 30 år været selvstændig som murer i Hasselager og der drevet en lille, men stolt murervirksomhed under navnet Murermester Jensen. Da han startede virksomheden tilbage i slutningen af halvfjerdserne, havde virksomheden ikke andre ansatte end hustruen, Bodil Jensen, der var deltidsansat til at passe selskabets fakturering og bogføring. Igennem virksomhedens levetid var den imidlertid vokset, således at der i dag var ansat to murere (hvoraf den ene var Erik og Bodils søn, Thomas), én lærling og én fuldtidsansat bogholder, der havde overtaget Bodils job, efter at hun var gået på førtidspension. Erik kunne efterhånden godt begynde at mærke alderen trykke, og var derfor begyndt at overveje, hvordan man bedst muligt kunne gennemføre et generationsskifte i virksomheden, således at Thomas kunne overtage roret. Efter at have drøftet sagen med virksomhedens revisor og advokat besluttede Erik og Thomas, at de i fællesskab skulle drive virksomheden som et interessentskab i en periode på 3 år, hvorefter Erik så skulle gå på pension. På den måde kunne Erik lære sin søn de mere forretningsmæssige aspekter af murerfaget, og samtidig kunne virksomhedens kunder, leverandører og ansatte langsomt vænne sig til Thomas i chefrollen. Selskabets revisor havde imidlertid insisteret på, at man først stiftede interessentskabet i forbindelse med at murervirksomheden skulle aflægge regnskab tre måneder senere ved udløbet af kalenderåret. Dette var både Erik og Thomas indforstået med. Efterfølgende var de dog på egen hånd blevet enige om, at de ikke ville vente med at ændre virksomhedens navn, og allerede den næste dag ændrede de derfor navnet til Murermester Jensen & Søn I/S. Cirka en måned efter rettede en af virksomhedens kreditorer henvendelse til Thomas. Han havde af personlige årsager set sig sur på Thomas og krævede derfor de penge ( kr.) som virksomheden skyldte, direkte af ham. Thomas nægtede imidlertid at betale beløbet, idet han på nuværende tidspunkt fortsat blot var ansat, og derfor på ingen måde hæftede for virksomhedens forpligtelser. 1. Kan kreditoren kræve de kr. betalt af Thomas? 4

6 I overensstemmelse med det aftalte stiftede Erik og Thomas den 1. januar et interessentskab under navnet Murermester Jensen & Søn I/S. Allerede tre uger senere opstod der uenighed mellem Erik og Thomas. Uenigheden vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt man skulle tilbyde lærlingen Mads ansættelse, når dennes lærlingetid udløb. Erik mente, at man skulle tilbyde ham ansættelse, idet han vel havde gjort det meget godt. Thomas mente derimod, at man i stedet skulle se, om der ikke kunne findes en lidt mere arbejdsom murer. Da de ikke umiddelbart kunne blive enige, valgte de at udskyde beslutningen indtil videre. En uge senere talte Erik ved at tilfælde med Mads under en frokostpause, og lovede ham en stilling i virksomheden. Da Thomas opdagede, hvad Erik havde lovet, blev han meget fortørnet, og gik straks til sin far og krævede, at han gik til Mads og forklarede, at der var sket en fejl, og at han desværre ikke kunne blive ansat alligevel. 2. Var Erik berettiget til at love Mads ansættelse i interessentskabet? 3. Kan Mads fastholde interessentskabet på den ansættelse, han er blevet lovet? Mads var dødtræt af konflikterne med Erik og Thomas vedrørende sin ansættelse. Mads boede stadig hjemme hos sine forældre, der forsøgte at håndhæve en regel om, at Mads kun måtte feste i weekenderne. På det seneste var Mads weekender imidlertid oftere og oftere startet allerede torsdag aften. En fredag formiddag, hvor Mads var mødt op direkte fra sin torsdags bytur, bad Thomas ham om at rydde op og rengøre det køkken, der hørte til virksomheden, og hvor de ansatte bl.a. indtog deres frokost og holdt kaffepauser mm. Thomas turde simpelthen ikke lade Mads lave murerarbejde i den tilstand, han var i. Mads kastede sig over opgaven med begrænset begejstring, men fik efterhånden sat skik på køkkenet. Bl.a. tømte han køkkenet for affald mm., og på sin vej i containeren med et par poser med flasker, sparkede han hårdt til en sten, der lå på virksomhedens parkeringsplads. Stenen fløj i en stor bue gennem luften og ramte en bil, der holdt parkeret på pladsen. Bilen tilhørte en kunde, Flora Frandsen, der var til møde med Thomas og Erik vedrørende murerarbejdet i forbindelse med en ombygning og renovering af sin villa. Skaderne på bilen var begrænsede: Der røg en forrude og lakken blev ridset nogle steder. I alt beløb skaderne sig til

7 kr. + moms. På forsædet af bilen stod imidlertid en meget kostbar vase, som Flora netop havde afhentet hos en antikvitetshandler i nærheden. Flora havde betalt kr. for vasen. Flora, der ikke havde tegnet forsikring, der dækkede skaderne, krævede at Mads dækkede udgiften til vasen og til reparationerne på bilen. Mads mente bestemt ikke, at han skulle betale en krone, og sagde til Flora, at hun i stedet måtte få Thomas eller Erik til at betale. 4. Lav en begrundet redegørelse for hvorvidt Mads eller Thomas/Erik er erstatningsansvarlige for henholdsvis vasen og skaderne på bilen. 6